Transcript

SOLO taksonomiÅRSMØDE 2017

KLUBBEN AF KL INISKE UNDERVISERE I ERGOTERAPI

KATHRINE SKOVDAL HANSEN – UC SYD

Program•Oplæg om kvalifikationsramme og SOLO taksonomi

•Gruppeøvelse

•Kort opsamling

Den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelseHvad er en kvalifikationsramme?

• Samlet og systematisk beskrivelse af uddannelsessystemets grader

• Grader og niveauer beskrives ud fra læringsudbytte opnået gennem uddannelsen

Kvalifikationsrammens opbygning og begreber

• Læringsudbytte

• Niveaubeskrivelser

• Gradstypebestemmelser

Læringsudbytte og taksonomiforståelse

• Viden

• Færdigheder

• Kompetencer

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet (2016). Om Kvalifikationsrammen for livslang læring

Læringsudbytte og taksonomiforståelseInddeling i viden, færdigheder og kompetence følger Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse 2007

Viden handler om viden og forståelse

• Vidensfeltet

• Forståelses- og refleksionsniveauet

Færdigheder handler om kunnen

• Typen af færdigheder

• Vurdering af beslutning

Kompetence handler om personlig og selvstændig anvendelse af viden og færdigheder

• Handlingsrummet

• Samarbejde og ansvar

• Læring

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet (2016). Om Kvalifikationsrammen for livslang læring

Gradstypebeskrivelse professionsbachelor Læringsudbytte: VidenVidensfeltet:

Den studerende skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode

Forståelses- og refleksionsniveauet:

Den studerende skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode

Bedømmelse: Bredde i Vidensfeltet og dybde i forståelsesniveau

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet (2016). Om Kvalifikationsrammen for livslang læring

Gradstypebeskrivelse professionsbachelor Læringsudbytte: FærdighederTypen af færdigheder:

Skal kunne anvende fagområdets metoder og redskaber, der knytter sig til beskæftigelse inden for professionen

Vurdering og beslutning:

Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller

Formidling:

Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere

Bedømmelse: Beherskelse af faglige og videnskabelige metoder, selvstændighed i vurdering og beslutning, diskussion og formidling

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet (2016). Om Kvalifikationsrammen for livslang læring

Gradstypebeskrivelse professionsbachelor Læringsudbytte: KompetencerHandlingsrummet:

Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge

Samarbejde og ansvar:

Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik

Læring:

Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen

Bedømmelse: Selvstændighed i overføring af konkrete færdigheder til nye områder, sammenhænge og handlingsrum. Samarbejde og ansvar i handlingsrummet

Kilde: Uddannelses- og forskningsministeriet (2016). Om Kvalifikationsrammen for livslang læring

Hvad er SOLO-taksonomien?•SOLO står for the Structure of Observed Learning Outcomes(Biggs & Collis, 1982)

•SOLO-taksonomien er en model for undervisning og læring.

•En model, som giver strategier og muligheder for at skabe et fælles sprog for undervisning og læring

•Drejer sig bl.a. om strategier, som både studerende og undervisere kan bruge til at formulere og beskrive, hvad de laver, forklare, hvor godt det går, og forstå, hvad de skal gøre som det næste?

Kilde: Hook P. 2016. SOLO-taksonomien i praksis.

SOLO-taksonomiens fem niveauer for kognitiv indlæring

LæringsfaserStigende strukturel kompleksitet i læring og undervisning

Kvantitativt:

Stigende detaljeringsgrad

Kvalitativt:

Integrering i strukturelt mønster

Kilde: Hook P. 2016. SOLO-taksonomien i praksis.

Kvantitativ læringsfase3 niveauer

SOLO 1: Præstrukturelt

Ingen tegn på forståelse. Fanger ikke problemstillingen.

SOLO 2: Unistrukturelt

Konkret, minimal forståelse.

SOLO 3: Multistrukturelt

Forståelse for afgrænsninger. Ikke for systemer eller relationer mellem emner.

Kvalitativ læringsfase2 niveauer

SOLO 4: Relationelt

Viser interaktion mellem facts, teori, handling og formål. Viden kan anvendes på velkendte problemer og opgaver.

SOLO 5: Udvidet abstrakt

Kan konceptualisere. Kan generalisere til andre områder.

Overflade og dybdeforståelseSOLO 1-3: Overflade forståelse/læring

Den studerende ved få ting (som at sidde med enkeltstående, løsrevne puslespilsbrikker, der ikke passer sammen). I takt med, at den studerende bevæger sig fra det ene niveau til det andet, får han/hun en større viden (der kommer flere og flere puslespilsbrikker til).

SOLO 4-5: Dybde forståelse/læring

Her begynder den studerende at kunne sammenligne og uddybe den viden, han/hun har om emnet (puslespilsbrikkerne lægges og de indbyrdes sammenhænge forklares).

Hvad de studerende lærer, hænger sammen med, hvordan de lærer det. God undervisning indebærer, at man kan engagere de studerende på måder, som er hensigtsmæssige for anlæggelse af dybdestrategier.

Diskussion med sidemanden•Er der situationer, hvor overfladelæring er brugbart i din praksis?

•Hvordan kan man fx understøtte udenadslære?

SOLO taksonomi

Unistrukturel

Multistrukturel

Relationel

Udvidet abstrakt

Nævne

Definere

Identificere

Beskrive

Redegøre/udføre

Omsætte

Forklare

Anvende/begrunde

Gennemføre

Reflektere

Vurdere

Strukturere

Overflade forståelse Dybde forståelse

Flere eksempler på verberSOLO 2 Unistrukturel

SOLO 3Multistrukturel

SOLO 4Relationel

SOLO 5Udvidet abstrakt

Identificere, genkende, huske,nævne, definere, gentage, gengive, opliste, benævne, følge simple procedurer

Forklare, beregne, redegøre for, klassificere, udvælge, beskrive, afklare, indplacere, opstille, arrangere, udføre (simple)handlinger

Anvende, udvælge, sammenlignebenytte, løse, demonstrereselektere, uddrage, analysere,skelne, adskille

Argumentere for, vurdere, bedømme, kritisere, afgøre, kombinere, integrere, syntetisere

Hvad viser den studerendes læringsudbytte?

Kilde: Hook P. 2016. SOLO-taksonomien i praksis

Læringsudfordringen”The Learning Pit”eller på dansk ”Den sorte gryde”

Kilde: http://www.gladsaxe.dk/kommunen/borger/familie-_boern_og_unge/skole_og_uddannelse/synlig_laering/the_pit

Den sorte gryde – 4 stadier

Nottingham J. & Nottingham J. Styrk læringen gennem feedback. Redskaber til Kapitel 6. Feedback og SOLO-taksonomien. Tilgængelig fra: http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/Kapitel-6.6593.aspx

Den sorte gryde og SOLO taksonomien

Nottingham J. & Nottingham J. Styrk læringen gennem feedback. Redskaber til Kapitel 6. Feedback og SOLO-taksonomien. Tilgængelig fra: http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/Kapitel-6.6593.aspx

Eksempel: TræhyttenPræstrukturelt: Hvad er en træhytte?

Unistrukturelt: Jeg ved, hvad en træhytte er, men jeg ved ikke, hvordan man laver den.

Multistrukturelt: Jeg ved, at en træhytte kræver træ, søm og et stærkt og robust træ. Jeg ved også, at man for at

bygge det har brug for:

• Nøje planlægning• Tømrerfærdigheder• Det rigtige værktøj, deriblandt en hammer og en sav• Hjælpe fra venner

Jeg har endnu ikke brugt denne nye viden, men føler mig klar til at gøre et forsøg.

Relationelt: Jeg har tegnet det hele op efter min plan. Jeg er klar over, hvordan jeg vil starte, hvad jeg skal gøre for

hvert skrift, og hvordan det hele vil ende med at passe sammen. Jeg er nu kravlet op ad en stige for at fastgøre

fundameneter til træet for at sikre, at det hele holder.

Udvidet abstrakt: Jeg er færdig med min træhytte og er meget stolt over den. Jeg ved, at der er nogle ting, jeg kunne

forbedre, og er klar over, at min plan ikke var helt perfekt – men den var god nok. Nu tegner jeg en plan over et lille

alfehus, der skal stå for foden af det samme træ. Jeg overvejer også, at lave nogle fuglehuse der kan hænge i det

samme træ. Vi er ved at etablere et helt nyt fællesskab.

Øvelse•Sammenlign eksemplet med træhytten med dine egne læringsoplevelser som klinisk vejleder – giv eksempler fra de forskellige niveauer du gennemgik.

•Del dine erfaringer med din sidemand.

Feedback og SOLO taksonomien

Nottingham J. & Nottingham J. Styrk læringen gennem feedback. Redskaber til Kapitel 6. Feedback og SOLO-taksonomien. Tilgængelig fra: http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/Kapitel-6.6593.aspx

FeedbackStadie 1: Begreb

1. Har du klarhed over dine læringsmål?

2. Er der nogen kriterier, som du ikke forstår?

3. Kan du tilføje andre kriterier, der kan hjælpe dig på din læringsrejse?

4. Hvad er de første skridt, du mener, du bør tage?

5. Kan du komme i tanke om andre måder at begynde på?

6. Hvilke læringsstrategier vil hjælpe dig godt fra start?

7. Har du nogen spørgsmål, inden du går i gang?

Kilde: Nottingham J. & Nottingham J. Styrk læringen gennem feedback.

FeedbackStadie 2: Konflikt

1. Er det altid rigtigt?

2. Hvad synes du er forvirrende?

3. Kan du komme i tanker om andre idéer, der måske kan hjælpe dig?

4. Hvilke modstridende tanker har du?

5. Vil det fungere, hvis vi gøre det samme igen med et andet eksempel?

6. Hvad er du mest interesseret i?

7. Kan du give et specifikt eksempler, der underbygger din tankegang?

8. Vil dette virke i alle tilfælde?

Kilde: Nottingham J. & Nottingham J. Styrk læringen gennem feedback.

FeedbackStadie 3: Konstruering

1. Kan du udvikle og bygge videre på dine idéer ved at tilføje din nye viden?

2. Vil det fungere hver gang?

3. Hvordan har du organiseret dine idéer?

4. Hvilken idé er den vigtigste?

5. Kan du formulere det klarerer?

6. Hvordan hænger dine idéer sammen?

7. Tror du, det ville være bedre, hvis?

8. Kan du give et eksempel på det?

9. Hvorfor har du gjort dét og ikke dét?

10. Hvordan forholder dine idéer sig til dine venners idéer?

11. Kan du sekvensere dine venners idéer og sammenligne dem med dine egne?

12. Hvilke idéer er mest overbevisende?

Kilde: Nottingham J. & Nottingham J. Styrk læringen gennem feedback.

FeedbackStadie 4: Behandling

1. Hvilken hovedstrategi brugte du til at komme ud af den sorte gryde?

2. Hvornår kan du bruge den igen?

3. Hvilke indstillinger hjalp dig med at nå hertil?

4. Hvilke indstillinger bremsede dine fremskridt?

5. Hvilken ny viden har du fået?

6. Hvad ville du gøre anderledes næste gang?

7. Hvordan vil du anvende din nye forståelse i andre timer/sammenhænge?

8. Kan du forklare, hvordan du nåede frem til din forståelse?

9. Kan du hjælpe andre med at klatre ud af den sorte gryde?

10. Hvordan kan du nu udfordre dig selv yderligere?

11. Kan du udfordre andre i din gruppe?

12. Hvilke vellykkede strategier benyttede andre sig af?

13. Hvad var det, der gjorde dem vellykkede?

14. Hvordan kan du gøre disse strategier til en del af det eget repertoire?

15. Kan du nu give udtryk for din nye forståelse i en ny sammenhæng?

Kilde: Nottingham J. & Nottingham J. Styrk læringen gennem feedback.

Anvendt og indholdsviden•Anvendt viden (functioning knowledge): • Hvad den studerende kan

•Indholdsviden (declarative knowledge): • Hvad den studerende ved

Kilde: Hook P. 2016. SOLO-taksonomien i praksis

Niveauer for udbyttet af anvendt viden

Når de studerende bliver bedt om at bruge deres forståelse i en bestemt kontekst fx når det skal anvende et nyt undersøgelsesredskab hos en borger.

Gennem kompetencer og evnen til at leve og lære sammen med andre fx når det studerende reflekterer, klarer sig godt, opfører sig etisk og passer på hinanden.

Selvvurderings rubric: Anvendt viden

Kilde: Hook P. 2016. SOLO-taksonomien i praksisTomme rubricks kan findes her: http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/media/Tabel_1.4_Skrivbar.pdf

Selvvurderings rubric: Indholdsviden

Kilde: Hook P. 2016. SOLO-taksonomien i praksis

ØvelseMed udgangspunkt i en konkret studerende og et konkret læringsudbytte, hvordan vurderer du så vedkommendes niveau med hensyn til:

•Anvendt viden?

•Indholdsviden?

Begrund dit svar med konkrete eksempler og drøft med din sidemand

Skridt mod det ønskede læringsudbytte

2. Hvad kræver læringsudbyttet at den studerende skal have af viden/færdigheder/

kompetencer?

1. Hvad ved den studerende?

Kilde: http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/media/Fig_2.1_Skrivbar.pdf

GruppeopgavePlanlæg, i mindre grupper, et konkret læringsforløb (ud fra et konkret læringsudbytte) hvor I skal hjælpe en studerende eller en gruppe studerende:

•Fra et overfladisk præstrukturelt forståelsesniveau

•Til et udvidet abstrakt forståelses- og tænkningsniveau

Præsenter jeres forslag for en anden gruppe og modtag feedback.

Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi: VidenDen uddannede 1) har viden om og kan reflektere over betydningen af aktivitet og deltagelse i sammenhæng med livsvilkår og omgivelsernes indflydelse på menneskets fysiske og mentale sundhed og livskvalitet,2) kan forstå og reflektere over kulturens betydning for menneskers sundhedsadfærd og relaterede behov samt kulturens betydning for aktivitet, deltagelse og indflydelse på sundhed og sygdom,3) har viden om og kan reflektere over teknologi, der kan understøtte deltagelse i hverdagslivets aktiviteter og kan reflektere over teknologiens terapeutiske potentiale for relevante målgrupper,4) har viden om og kan reflektere over ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden forsundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation5) har viden om sundhedssystemer og kan reflektere over ergoterapeutens rolle, kommunikation og samarbejde og det at skabe sammenhængende borger- og patientforløb,6) har viden om og kan reflektere over professionens anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og teknologiens betydning,7) har viden om, kan forstå og reflektere over borgerens og patientens mål,8) kan reflektere over etiske problemstillinger,9) har viden om kreativitet og kan forstå innovation som metode til forandring af praksis, og har kendskab til implementeringsmetoder i relation til konkrete målgrupper,10) har viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse,11) har viden om metoder og standarder for kvalitetssikring, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling og kan reflektere over deresanvendelse,12) har viden om og kan reflektere over egen professionsudøvelse samt egne professionsopgaver og ansvarsområder i et organisatorisk, administrativt og samfundsmæssigt perspektiv i forhold til at være aktør i det hele sundhedsvæsen,13) har viden om prioriteringer af professionsfaglige indsatser under de givne rammebetingelser i sundhedsvæsnet og14) har viden om og kan reflektere over videnskabsteori, forskningsmetode og modeller til evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, samt relatere denne viden til forsknings- og udviklingsarbejde i professionspraksis.

Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi: FærdighederDen uddannede kan 1) Vurdere samspillet mellem menneske, aktivitet og omgivelser til fremme af menneskers deltagelse i hverdagslivets aktiviteter

med henblik på at optimere sundhed og livskvalitet,

2) vurdere, begrunde og mestre ergoterapeutiske indsatser og metoder til at skabe relevante løsninger og handlinger i samarbejde

med borger og patient i relation til hverdagsliv, sundhed og livskvalitet, herunder vurdere og formidle aktiviteters terapeutiske

potentiale,

3) mestre samarbejde og partnerskaber på individ- og gruppeniveau i relevante kontekster, og kan vurdere betydningen af

kulturelle overbevisninger, værdier og valg,

4) mestre ledelse, koordinering, vejledning og rådgivning i relevante kontekster,

5) i samarbejde med borger og patient vurdere aktivitetsbehov i relation til sundhed og livskvalitet og iværksætte indsatser, der

understøtter og udvikler borgers og patients ressourcer og mestring af aktivitet og deltagelse,

6) kan vurdere og begrunde ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for

sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation,

7) anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og

patientforløb inden for forberedelse, udførelse og efterbehandling i ergoterapeutisk praksis og i tværprofessionel praksis,

8) mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i forskellige borger- og patientforløb og sammenhænge,

9) anvende professionsrelevant informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi, som i størst muligt omfang indtænker

borgerens egne ressourcer,

10) anvende, vurdere og begrunde metoder og beskrevne standarder for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og

11) mestre relevante studie- og arbejdsmetoder til at opsøge, vurdere og fortolke empiri, teori og forskningsmetoder samt initiere

og deltage i innovations-, udviklings- og forskningsarbejde.

Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi: KompetencerDen uddannede kan

1) selvstændigt indgå i samarbejde og kan påtage sig ansvar for vurdering og prioritering af ergoterapeutiske indsatser,

2) håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i forskellige kontekster,

3) selvstændigt håndtere og strukturere ergoterapeutiske undersøgelses-, analyse-, interventions- og evalueringsmetoder inden for

sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation,

4) håndtere udøvelsen af evidensbaseret praksis,

5) selvstændigt indgå i og håndtere udvikling, implementering og formidling af nye teknologier i forskellige kontekster i samarbejde med

relevante målgrupper og øvrige aktører,

6) selvstændigt indgå i udvikling og implementering af kreative og innovative løsninger på aktivitetsproblemer,

7) identificere egne læringsbehov og kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder,

8) selvstændigt identificere behov for at indgå i faglig udvikling gennem deltagelse i forsknings-, udviklings- og projektarbejde af relevans for

ergoterapi,

9) selvstændigt indgå i ergoterapifagligt og tværprofessionelt samarbejde med udgangspunkt i aktiviteters betydning for sundhed og livskvalitet

for borgeres og patienters muligheder for aktivitet, deltagelse og aktivt medborgerskab,

10) påtage sig ansvar for at lede, organisere og kvalitetsudvikle ergoterapeutiske indsatser i en tværprofessionel kontekst,

11) håndtere og selvstændigt indgå i kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende

relation med borgere, patienter, pårørende og tværprofessionelle samarbejdsparter,

12) håndtere selvstændigt at indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og med afsæt i et helhedsperspektiv understøtte borgeren

og patienten som en central og aktiv aktør i det individuelle forløb,

13) håndtere og påtage sig ansvar for professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i den relevante

kontekst,

14) håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og

15) udvise ansvarlighed og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser og udviklingsbehov.

LitteraturHook P. 2016. SOLO-taksonomien i praksis. Dafolo. Find redskaber til print her: http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/Arbejdsark.6417.aspx

Nottingham J. & Nottingham J. Styrk læringen gennem feedback. Dafolo. Find redskaber til print her: http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/Redskaber.6588.aspx

Nottingham J. Læringsudfordringen – sådan guider du eleverne gennem ”pitten”. Dafolo. Find redskaber til print her: http://bogenshjemmeside.dafolo.dk/Redskaber.6823.aspx

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2016). Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi. BEK nr. 501 af 30/05/2016 (set nov. 2017). Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=180533

Uddannelses- og forskningsministeriet (2016). Om Kvalifikationsrammen for livslang læring (set nov. 2017). Tilgængelig fra: https://ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/dokumentation/kvalifikationsrammer