Te
kn
ike
ren
20
09
1
2
3
4
5
6
7opdatering
HANDELS-OGSØFARTSMUSEETPÅKRONBORG
FOTO:JASPER
CARLBERG
#06O
KT
OB
ER
09Teknikeren
Teknisk Landsforbund // kreative specialister ”Det er belastende, når man møder en kollega på gangen, og han spørger, hvad vi skal lave til julefrokosten i år, og du ved, at han kommer sgu’ ikke til julefrokost i år.” Benny Paulsentillidsrepræsentant, Sauer-Danfoss
Side 12
Fra Selandia til Lindø
[1912]B&W bygger SelandiaDanmark havde allerede i 1800-tallet en hæ-
derlig skibsproduktion, som bl.a. leverede
hjuldampere til handelsflåden. Det var dog
først i 1912, at danske værfter for alvor kom
på verdenskortet. Burmeister og Wain-værf-
tet i København – bedre kendt som B&W –
byggede verdens første oceangående diesel-
drevne skib – Selandia til Det Østasiatiske
Kompagni.
I de følgende år kom flere nye danske
værfter til f.eks. Nakskov Skibsværft og Aal-
borg værft, og de gamle hæderkronede dan-
ske værfter havde mange ordrer.
[2012]En epoke er slutA.P. Møller-Mærsk har besluttet at lukke Lindøværftet senest 2012 – og
dermed er Ørskov Stålskibsværft A/S i Frederikshavn det eneste større
skibsværft, der holder liv i de sidste rester af Danmark som stolt skibs-
byggernation.
[1920’erne] Et skibsværft i hver havnDe fleste danske havne-
byer med respekt for sig
selv havde i 1920’erne et
skibsværft, og det betød
masser af arbejdsplad-
ser – ikke blot for skibs-
værftsarbejderne, her-
under teknikere, men
også for den skov af un-
derleverandører, som
producerede til skibs-
værfterne. A.P. Møller
indviede i 1959 Lind-
øværftet, som er en del
af Odense Staalskibs-
værft, og værftet har på
et tidspunkt været Fyns
største privatejede ar-
bejdsplads og har bygget
verdens største contai-
nerskibe.
[1980’erne] Krisen kradserI 1970’erne og 80’erne begyndte de dan-
ske værfter for alvor at mærke konkur-
rencen fra den billige arbejdskraft på de
asiatiske værfter. Og op gennem
1980’erne og 90’erne blev ordrebøgerne
tyndere og tyndere, og konkurser og
massefyringerne var ord, der klæbede
sig til industrien – B&W, Danyard og
Svendborg Værft lukkede alle i slutnin-
gen af 1990’erne.
Tekst: JohanRasmussen
-
Kilder: Den store Danske Encyklopædi, Wikipedia, Politiken.
65 teknikere opsagt
Farvel til LindøTL vandt i Højesteret
Sejr forligelønnen
KLIMATOPMØDE7 teknikere varmer op
Fra redaktionen
Teknikeren udgives afTeknisk LandsforbundNørre Voldgade 121358 København K.Tlf. 3343 [email protected]
Medlem af DanskeSpecialmedier
Forsidefoto: Jasper Carlberg
Ansvarshavende:Forbundsformand GitaGrüning, [email protected]
Redaktion:Susanne Bruun, redaktør,[email protected] Drejer, redaktions-sekretær, [email protected] Terp, journalist,[email protected]
Annoncer:[email protected]. 3343 6500Deadline for december-udgaven: 20. november2009
Produktion og design:Datagraf
Oplag: 28.763 ifølgeFagpressens MedieKontrol
Klimaet er på dagsordenen kloden rundt.
Om knap to måneder skal verdens ledere sam-
les i København. Målet er, at de skal blive enige om
en global aftale, der kan nedbringe udledningen af
drivhusgasser.
Skal udfordringerne løses, kræver det imidler-
tid ikke kun politiske beslutninger – det kræver
også ny teknologi. At finde nye, alternative løsnin-
ger på den måde, vi lader os transportere på, den
måde vi bygger huse på, opvarmer dem på og må-
den, vi producerer energi på, håndterer affald osv.
Mange teknikere, designere og konstruktører
er en del af den grønne bølge, som skyller ind over
landet lige nu.
I dette nummer af Teknikeren kan du finde no-
gen af dem. Du kan bl.a. læse om teknikeren, der
FOTO: KENNET HAVGAARD
er med til at udvikle elektronikken i nutidens
avancerede vindmøller. Og om designeren, der
har fået den geniale idé at anbringe solceller i
persiennerne. Vi bringer også et kort interview
med den tekniske designer, som har været med til
at konstruere Danmarks første CO2-neutrale kon-
torbyggeri, som skal stå klar, når Connie Hedega-
ard byder verden velkommen i København 7. de-
cember.
Dette nummer af Teknikeren er lidt grønnere
end ellers – vi har fyldt bladet med et udpluk af
teknikere, som bidrager til et bedre
klima på vores lille klode. God læselyst!
Redaktør
26-årige Maia Roikjær fra Aalborg er
vildt glad. For nylig mistede hun ellers
sit job som grafisk designer i et rekla-
mebureau i Aalborg på grund af krisen
og manglende kunder. Men takket være
sit netværk hørte hun, at der var en le-
dig plads som AD’er på reklamebureau-
et Weltklasse reklame + pr, ligeledes i
Aalborg. Det job er nu blevet hendes.
”Jeg har tidligere været ansat i et
barselsvikariat i samme job, og det er
den arbejdsplads, hvor jeg har oplevet
at have mest frie hænder, varierede op-
gaver, ansvar og gode kolleger,” fortæl-
ler Maia Roikjær.
Weltklasses kunder er en blanding
af store og små, blandt andre Aalborg
Universitet, Nordjyllands Trafikselskab
og ADHD-foreningen. På bureauet skal
hun beskæftige sig med webdesign,
grafiske oplæg, visuelle identiteter,
grafik og illustration. Det, hun ser mest
frem til, er det kick, som travle perioder
giver.
”Det lyder lidt mærkeligt, men jeg
glæder mig mest til de dér hektiske
uger, man kan have op til deadline på
en opgave. Altså følelsen af at være et
team og at det lykkes. Hele det der
holdspil er en fed følelse,” siger Maia
Roikjær.
Maia Roikjær har aldrig drømt om at
få sit eget firma som selvstændig, så
hun føler, at hun er havnet på rette
hylde, hvor hun også vil være at finde
på lang sigt.
”Jeg er 100 procent en teamplayer,
og at køre opgaver helt fra start til slut
er det, jeg allerhelst vil. Derfor er det et
sted som her, jeg befinder mig aller-
bedst,” erklærer hun.
Rent personligt bliver den største
udfordring i jobbet ikke så meget selve
det grafiske arbejde, men snarere at få
solgt sine ideer til kunderne og videre-
givet sine kreative tanker bag de op-
læg, man laver.
”Det kan være en udfordring at
kommunikere og give kunderne de
samme billeder i hovedet, som
man selv har haft. Når man
først har lavet opgaven og
kan præsentere noget kon-
kret at forholde sig til, er
det langt nemmere,” slår
Maia Roikjær fast.
” Hele det der holdspil er en fed følelse”
nyt job
Maia Roikjær26 år
AalborgGrafisk designteknolog og multimediedesigner,
NOEA, 2005/20071. oktober, AD’er hos reklamebureauet Weltklasse i Aalborg
Tekst: Karen Kjærgaard Foto: Privat
Hvad mener du? mail
#032009
#042009
#052009
#062009
#072009
#06
OK
TO
BE
R0
9TeknikerenTeknisk Landsforbund // kreative specialister ”Det er belastende, når man møder
en kollega på gangen, og han spørger,hvad vi skal lave til julefrokosten i år,og du ved, at han kommer sgu’ ikketil julefrokost i år.”Benny Paulsentillidsrepræsentant, Sauer-Danfoss
Side 1265 teknikere opsagt
Farvel til LindøTL vandt i Højesteret
Sejr forligelønnen
KLIMATOPMØDE7 teknikere varmer op
#03 #04 #05
0k
r.
Grafisk designer
1
2
3
I Landet Rundt finder du en
oversigt over de arrangementer
der er i TL’s lokalafdelinger de
næste måneder. Se mere om
Skal du starte i et nyt
og spændende job?
Så skriv til os på
På
vejm
od klimatopmødet
Find de syv grønne teknikere i dette nummer.
3
indhold
12MassefyringerLæs hvordan de gjorde på Sauer-
Danfoss og Lindøværftet
18Farvel Lindø
Stor fotoreportage fra værftet, der lukker i 2012
26GlasøjneHun har sans for forretning
– og glaskunst
48100 procent fejlfriNår man arbejder med jagerfly, skal
træfsikkerheden være i orden
33Landet RundtLæs om TL’s
arrangementer
og kurser
— sæt kryds
i kalenderen.
TL MidtVest,Herning
INTUITION OG COACHINGEn inspirerende dag, hvor dufår en introduktion til emnet.Se mere side 35
TL Sjælland,Hillerød
FREELANCERFå råd og vejledning frafreelancbureauet Teknik &Design. Se mere side 38
TL SydVest,EsbjergLAVENERGIBYGGERIiSe et lavenergihus og vær medtil gennemgang af konstruktion,tæthed og teknik. Se mere side 36
TL København
TL Fyn,Odense
TL SjællandRingsted
TL Østjylland,Århus
TL SydØstVejle
LANDET RUNDT
TL Nord,Aalborg” Ingen ligeløn
uden åbenhed”
04 TL Nyt
08 Arbejde
10 Historisk sejr for ligelønnen
w Midt i en massefyring
18 Fotoreportage fra Lindø
26 Succes med glaskunst
30 SWOT på elektronikindustrien
33 Landet rundt
39 Adresser
42 Studie
44 Nyuddannet og arbejdsløs
48 Tekniker på forsvarets værksted
52 Design
54 Byggeri
56 Teknik
59 Nyt job
07
gitas Blog
4
TL
Det var en stolt og glad Ania Brock, teknisk
designer og medlem af Teknisk Landsforbund,
der i august fik overrakt DI Sydvestjyllands
Lærlingepris 2009. Den 28-årige prisvinder
blev valgt blandt elever på 500 virksomheder.
”Det kom bag på mig. Jeg er vældig beæret, og
så er jeg selvfølgelig stolt,” fortæller Ania
Brock, teknisk designer hos Viking Life-Saving
Equipment, Esbjerg. Hun var elev i virksom-
heden i et år, og begrundelsen for prisen var,
at hun har gjort en ekstraordinær indsat både
fagligt og socialt. Siden nytår har hun været
fastansat hos Viking Life-Saving Equipment.
Lægeerklæringer chefens
ansvar
TL FÅ Nyhederne i din indbakkeSavner du nyheder fra Teknisk Landsforbund ogarbejdslivet generelt, så tilmeld dig TL Nyheds-brev, der udsendes på e-mail 10 gange om året.Du får seneste nyt fra pressen, arbejdsmarkedetog fagrelevante nyheder. Du kan også læse omkurser og arrangementer.
tl.dk/nyhedsbrev
INFO
Du erfredeti ferienSelvom din chef vil have dig på arbejde i ferien, så har du
ret til holde din ferie som planlagt. Problemet var aktuelt
for en tekniker, der blev kontaktet af arbejdsgiveren en
uge inde i ferien. Der var opstået en akut situation, hvor
noget skulle ordnes overfor en stor kunde, og teknikeren
var ifølge arbejdsgiveren den eneste, der kunne udføre
arbejdet. Han så derfor gerne, at medlemmet kom på
arbejde. Arbejdsgiveren fik et ”nej, jeg holder ferie”.
Bil og familie var pakket og klar
Nej’et afholdt dog ikke arbejdsgiveren fra at ringe igen
dagen efter og fremsætte samme krav en gang til. Netop
denne dag havde teknikeren pakket bilen og familien var
på vej på ferie. Da arbejdsgiveren insisterede, kontaktede
teknikeren TL for at høre, om han var forpligtet til at
tage på arbejde. Der kunne jo være tale om force
majeure eller være andre regler, hvorefter han var nødt
til at gå på arbejde - trods ferie. Heldigvis er ferielovens
§ 15, stk. 3 helt klar på dette punkt: ”Allerede påbegyndt
ferie kan ikke afbrydes.”
Fornem pristil TL-medlem
SYNES, DEN NYE MULTIMEDIESKAT EREN RIGTIG DÅRLIG IDÉ. DET VISER ENWEBPOLL MED 370 SVAR PÅ TL.DK.90%
Et TL-medlem blev bortvist og fyret fra sit
arbejde i en hifi-forretning efter at have været
sygemeldt i en periode. Begrundelsen for
fyringen var, at medlemmet ikke havde sendt
en lægeerklæring til chefen. Men arbejdsgive-
ren havde ikke udtrykkeligt bedt om en læge-
erklæring, og så er en medarbejder ikke for-
pligtet til at fremsende en. Heller ikke selvom
Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
5
en medarbejder på eget initiativ skriver, at han vil
sende en. Derfor slog Retten på Frederiksberg fast,
at arbejdsgiveren skal betale 26.000 kr. til medlem-
met for manglende løn samt 20.000 kr. for et man-
gelfuldt ansættelsesbevis. Sagen viser, at det er ar-
bejdsgiverens ansvar at bede om en lægeerklæring,
hvis det ønskes. Hvilket i øvrigt også betyder, at det
er arbejdsgiveren, der skal betale for den.
Ny netavis fokuserer på arbejdslivetHvis du interesserer dig for nyheder med
fokus på arbejdslivet, så bør du lægge vejen
forbi avisen.dk, der gik i luften 1. september.
Avisen.dk er en netavis, som dækker bredt,
men har særligt fokus på arbejdslivet. Du vil
blive budt på kontante nyheder samt daglige
guides, der gør det bedre at gå på arbejde.
Avisen.dk vil også sætte fokus på det stigende
antal danskere, der mister deres arbejde.
”Avisen.dk skal være både læsernes vagthund
og bedste ven”, siger Rasmus Emborg, chef-
redaktør på Avisen.dk. Bag den nye netavis
står internetkoncernen Freeway og A-pressen
samt alle LO-forbund.
avisen.dk
Jeg arbejder forklimaet, når jeg...udvikler 2. generations bioethanol – det kan
f.eks. være ethanol produceret på halm eller
affald fra majs. Alle VIP-bilerne under klima-
topmødet skal køre på 2. generations bioetha-
nol, som vi har produceret her hos Inbicon. Jeg
er en pige fra landet, og har altid været vant
til at slukke lyset efter mig og spare på vandet.
Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.
På
vejm
odklim
atopmødet
Sys J. J. Nielsen, Teknisk assistent
Inbicon (datterselskab af Dong Energy)
6Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
TL
Unge myldrer ind på teknikeruddannelserneAntallet af ansøgere til en lang række teknikeruddannelser er steget markant i
2009, viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). I år var der således 8.203
ansøgere mod 6.700 sidste år. Det svarer til en stigning på 22 procent. De stør-
ste stigninger er sket på uddannelserne til IT- og elektronikteknolog, proces-,
produktionsteknolog og bygningskonstruktør. For uddannelserne inden for
design, kunsthåndværk og tekstile fag og formidling, ligger optaget derimod på
niveau med sidste år.
Optag på uddannelserne til teknisk designer, teatertekniker og audiologi-
assistent bliver først gjort op i januar måned.
Ny formand for TL i RingstedLene Ertner er valgt som ny formand for Teknisk Landsforbunds lokalafdeling TL
Sjælland i Ringsted. Lene Ertner er 43 år og uddannet teknisk assistent i 1985. I de
seneste syv år har hun som faglig sekretær i TL’s lokalafdeling i Ringsted arbejdet
for at sikre bedre løn- og arbejdsvilkår for teknikere og designere. Den nye afde-
lingsformand blev valgt på en ekstraordinær generalforsamling 19. august. Lene
Ertner afløser Jørgen V. Jensen, som efter syv år på posten valgte at trække sig.
Jørgen V. Jensen er nu ansat som faglig konsulent i afdelingen.
Det var en fejl i sagsbehandlingen i
Skive Kommune, der var årsag til, at
et TL-medlem ikke fik den løn han
havde krav på, mens han var i prak-
tik. Det har Ankestyrelsen for nylig
givet TL medhold i.
”Ankestyrelsens afgørelse bety-
der, at vores medlem har 190.000 kr.
til gode hos Skive Kommune,” oply-
ser Saskia Madsen-Østerbye, jurist i
Teknisk Landsforbund.
Det 42-årige medlem blev i 2005
tilbudt et revalideringsforløb. Kom-
munen overså imidlertid, at han op-
fyldte alle betingelserne til ansæt-
telse med løntilskud, mens han var i
praktik som teknisk designer i et ar-
kitektfirma. I stedet fik han 1.000 kr.
oveni revalideringsydelsen, der
svarer til dagpengesatsen.
I afgørelsen fra Ankestyrelsen
hedder det bl.a. at ”kommunen bur-
de have orienteret om muligheden
for løntilskud til arbejdsgiveren og
burde have vejledt såvel arbejds-
giveren som ansøger om adgangen
til på den baggrund at indgå en løn-
aftale”.
Optag 2008 og 2009
Optag 2009 Optag 2008 Ændring
Bygningskonstruktør 907 736 + 23%
Driftsteknolog 19 23 - 17%
Installatør 322 257 + 25%
IT- og Elektronikteknolog 204 120 + 70%
Multimediedesigner 1.062 933 + 14%
Procesteknolog 153 94 + 63%
Produktionsteknolog 255 157 + 62%
Fiskeriteknolog 5 0 –
Designer 207 218 - 5%
Kunsthåndværker 27 26 + 4%
Tekstile fag og formidling 51 49 + 4%
Designteknolog 587 543 + 8%
Total 3.799 3.156 + 20%
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding 2008 og 2009
190.000 kr. til teknisk designer
Jeg arbejder forklimaet, når jeg...udvikler komponenter, som bruger så lidt
energi som muligt. For eksempel betyder
det, at et oliefyr, der før brugte 250 watt, nu
bruger 100 watt, og det kan godt betyde
5-600 kr. mindre på elregningen om året.
Det er spændende og udfordrende hele ti-
den at forsøge at minimere energiforbru-
get i de produkter, vi udvikler.
Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.
Påve
jm
od
kli
mat
opm
ødet
Ove Steen Boe,
maskintekniker, Danfoss
7
DødsfaldTeknisk Landsforbunds forhenværende forbunds-
mand Eske Pedersen døde den 6. september, 72 år
gammel. Eske Pedersen var formand fra 1980 til
2000, hvor forbundet oplevede en markant med-
lemsfremgang. Det var også i denne periode, at
TL blev medlem af LO og en reform for de korte
og videregående uddannelser blev gennemført.
Eske Pedersen efterlader sig hustruen Karen
Marie samt børn og børnebørn.
Ingen ligeløn uden åbenhed
Ved et tilfælde blev et af vores kvindelige medlem-
mer for nylig en million kroner rigere. Hun opdagede
nemlig tilfældigvis, at hendes to mandlige kollegaer
fik 7.500 kroner mere om måneden for det samme
arbejde.
Teknisk Landsforbund tog den åbenlyse urimelig-
hed op, og – som du måske ved fra TV Avisen og TV2
Nyhederne – endte sagen med, at Teknisk Landsfor-
bund vandt en historisk sejr i Højesteret. Er der lige-
løn på din arbejdsplads? Er du sikker?
Mangel på åbenhed er en del af forklaringen på,
at vi stadig ikke har lige løn for lige arbejde. Der bør
være åbenhed om løn og, ikke mindst, objektive kri-
terier for tildeling af løn. I dag taler den enkelte
medarbejder ikke om sin løn over for kollegaerne.
Løn er en ”hemmelighed”, som kun chefen kender.
Og chefen oplyser kun sjældent, hvilke kriterier, han
lægger vægt på, når han uddeler løn.
Tænk om vi – både mænd og kvinder – kan nå
frem til, at det er helt legalt at drøfte virksomhedens
lønpolitik ved kaffemaskinen. Mange tror i dag, at vi
for længst har opnået ligeløn mellem mænd og kvin-
der. Men Teknisk Landsforbunds sag viser, at der
endnu er lang vej. Kræv åbenhed om løn på jeres ar-
bejdsplads. Hjælp hinanden på vej. Ikke for at få stil-
let nysgerrigheden, men for at give lige løn for lige
arbejde en fair chance. Og hvis der på den baggrund
opdages ulighed, står vi parat til at se på sagerne.
Gita Grüning
Forbundsformand
gitas Blog
Teknikeren retter…
I Teknikeren 05.2009 kom vi ved en fejl til at
skrive, at Peter Timmerman er TL’s tillids-
repræsentant i Kort & Matrikelstyrelsen.
Det er han ikke. Han er kasserer i styrelsens
Teknikerklub. Tillidsrepræsentant er Anette
Klinker. Redaktionen beklager fejlen.
OK10: Mere valgfrihed
TL er netop nu i færd med at forberede sig til
overenskomstforhandlingerne med industriens og
byggeriets arbejdsgivere. Teknikeren har bedt en
af forbundets forhandlere om at løfte sløret for,
hvad der står højt på de ca. 10.000 privatansatte
teknikeres ønskeliste til forårets forhandlinger:
”Generelt vil vi arbejde for en modernisering
af vores overenskomster, så de i højere grad
følger vores medlemmers individuelle behov og et
af kodeordene er større frihed,” siger Johanne
Gregersen, formand for TL’s Fagpolitiske Udvalg
og uddyber:
”Vi ved, at vores medlemmer ikke har lyst til
at arbejde mere, end de gør i dag. Og de vil ikke
presses til at arbejde mere. Højere pension er også
en central sag. Men det skal være valgfrit, om det
ekstra beløb skal sættes ind på pensionskontoen,
eller om man vil have den udbetalt som løn”.
TL skal nu sammen med en række andre fag-
forbund koordinere overenskomstkravene. Målet
er at stå samlet og dermed stærkere, når forhand-
lingerne går i gang i starten af det nye år. I alt
600.000 ansatte på det private arbejdsmarked skal
have deres overenskomst fornyet i foråret 2010.
Læs mere om OK10i næste nummer af Teknikeren.
Har du spørgsmål eller kommentarer?Skriv til Gita på [email protected] eller tl.dk - Gitas BLOG
LÆS ARTIKLENside 10
[ ]
arbejde
Udfører du frivilligt arbejde, hjælper du ikke kun andre men-
nesker, men også din egen karriere. I takt med at flere virk-
somheder profilerer sig på at have en social profil, vil frivilligt
arbejde på cv’et blive mere og mere relevant. Det mener le-
delses- og karriererådgiver Niels Henriksen fra Ledernes Ho-
vedorganisation, der også mener, at man kan lære meget af
frivilligt arbejde.
»Som frivillig lærer man at organisere større eller mindre op-
gaver, planlægge og overholde deadlines og tale med men-
nesker med forskellig baggrund,” siger han.
Kilde: Berlingske Tidende.
Frivilligt arbejdeer godt for karrieren
Måler din chef også dine præstationer efter ratingsystemer? Flere virksomheder be-
nytter sig af ratingsystemer og kompetenceudviklingsskemaer, hvor medarbejdernes
plottes ind på en karakterskala, skriver Månedsmagasinet Arbejdsmiljø.
IBM i Danmark benytter sig af ratingsystemer. Her er forklaringen, at det virker stres-
sende for medarbejderne, at de ikke ved, hvad der forventes af dem, og hvor langt de
er fra at nå deres mål.
Medarbejdere måles og vejes
Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
8
Tekst: Johan Rasmussen
Så meget taber danske virksomheder i produktivitet på
grund af indeklimaproblemer på kontorer, ifølge Tekno-
logisk Institut. Hvis en arbejdsplads har problemer
f.eks. med støj, varme og lys, kan Teknologisk Institut
afdække problemerne og komme med forslag til for-
bedringer i samarbejde med medarbejdere og ledelse.
teknologiskinstitut.dk
15%
xxxxx
xxx
Jeg arbejder forklimaet, når jeg...laver separatkloakering, så spildevand og
regnvand løber hver for sig. På den måde und-
går man forurenet spildevand i fjorde og
vandløb ved kraftige regnskyl og formindsker
vandmængden på rensningsanlægget, som
dermed bruger mindre energi. Og så cykler
jeg, når jeg skal noget i nærområdet.
Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.
På
vejm
odklim
atopmødet
Allan Milton Kristensen, Tekniker,
Grøntmijø Carl Bro A/S, Aalborg
Et kvindeligt TL-medlem fik næsten en million kroner, fordi hun i otte år fik min-dre i løn end hendes to mandlige kolleger, selvom de udførte samme arbejde.
Læs hele historien på side 10
POLF
OTO
9
Grønne tal på bundlinjen
Et af de helt store buzzword’s fra
slutningen af 1990’erne og i det
nye århundrede var lean. Selv
om japanerne på Toyota-fabrik-
kerne allerede begyndte at leane i
1950’erne, var det først med bo-
gen ”Lean Thinking” fra
1996, at begrebet også fik et navn
i vesten. Den gang som nu var
formålet at forhindre spild i alle
produktionsled og dermed skabe
mere overskud – eller med andre
ord give virksomheden store sor-
te tal på bundlinjen.
Nu får lean måske en renæs-
sance – denne gang i en grøn ud-
gave. Green lean er navnet
på den nye klimavenlige effekti-
visering, som også flere danske
virksomheder har taget til sig
ifølge ugebrevet MandagMorgen.
For virksomhederne er den
grønne farve ikke kun et spørgs-
mål om at følge en global trend
om at tage et ansvar i kampen
mod klimaforandringer. Tvær-
timod mener de, at den grønne
farve vil klæde de sorte tal på
bundlinjen særdeles godt. Det er i
virkeligheden meget enkelt. Ener-
gi, vand og materialer koster pen-
ge – hvilket selvfølgelig ikke er
nyt – men når tankegangen kob-
les med lean, som rimer på
green, lyder det alligevel som
en god nyhed.
På trods af eller måske på grund af krisen arbejder fleredanskere over uden at få noget for det. I de første tremåneder af 2009 meldte 95.000 danskere, at de havdeubetalt overarbejde – i 2007 var tallet 78.000 skriver Jyl-lands Posten. Tallene kommer fra Danmarks Statistik.
Flere arbejder over gratis
Som bekendt blev den matte glødepære for-
budt i EU 1. september. Hvis du
mener, at elsparepæren
giver et for dårligt
arbejdslys, er krystal-
pæren – også kaldet
halogen glødepæren
– et godt alternativ.
Krystalpæren giver
samme gode lys som
de nu forbudte matte
glødepærer og har sam-
me form. Krystalpæren
bruger dog 30 procent min-
dre energi.
Pris 20 kr. i Føtex og Bilka.
Krystalpære til skrivebordslampen
MÆND KVINDER
30 til 54-årige derarbejder mere end37 timer om ugen
50% 22%
Kilde: Danmarks Statistik.
GREENLEAN
[bag om sproget]
Torsdag 24. september var en historisk
dag for ligelønnen. For første gang no-
gensinde blev en ligelønssag vundet i
Højesteret.
Retten slog fast, at det ikke var i or-
den, at et kvindeligt medlem af Teknisk
Landsforbund i otte år fik mindre i løn
end hendes to mandlige kolleger. Alle
tre udførte det samme stykke arbejde.
”Det er en historisk sejr for ligeløn-
nen, som vi er utroligt glade for. Jeg hå-
ber, at denne dom medfører, at arbejds-
giverne i fremtiden sikrer, at deres
lønpolitik er både klar og kønsneutral,”
siger Gita Grüning, formand for Teknisk
Landsforbund.
Som ansat på Ikast Betonvarefabrik
fik TL’s medlem 25.600 kroner om må-
neden, mens hendes to mandlige kolle-
ger hver fik 33.000 kroner om måneden.
Lønuligheden stod på i otte år.
Højesteret dømte Ikast Betonvare-
fabrik til at betale 674.637 kr. til det
kvindelige medlem, og dertil skal læg-
Historisk sejr forligelønnenEt kvindeligt medlem får godt en million kroner i erstatning, efter i otte år at have fået mindre i løn end to af hendes mandlige kolleger, selvom de udførte det samme stykke arbejde.
Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
10
ges renter, så det samlede beløb nær-
mer sig en million kroner. Ikast Beton-
varefabrik skal desuden betale 229.000
kroner til Teknisk Landsforbund i sags-
omkostninger.
Utrolig glad for dommen
Det er fire år siden, sagen blev tabt i
byretten. Siden stadfæstede landsret-
ten dommen, før den endelig kom for
Højesteret. Den lange ventetid har tæ-
ret på kræfterne hos det kvindelige TL-
medlem, der af samme grund ønsker at
være anonym.
”Jeg er utrolig glad for dommen, og
for at der er blevet sat punktum for sa-
gen. Det har været hårdt at skulle vidne
i retten og se kolleger vidne i retten,
for så dagen efter at skulle samarbejde
som om intet var hændt,” siger med-
lemmet. Hun håber, dommen kan hjæl-
pe andre kvinder og mænd, der oplever
uligeløn.
”Det har været en lang ventetid,
men jeg synes, det har været det værd,
hvis dommen kan hjælpe andre og gøre
arbejdsgiverne opmærksomme på, at
det ikke er okay med kønsopdelt løn,”
siger hun.
Stå frem
Også Gita Grüning håber, dommen vil
hjælpe ligelønnen på vej. Og ikke
mindst få folk til at sige til, hvis de føler
sig forskelsbehandlet.
”Jeg håber, dommen får andre kvin-
der eller mænd, der oplever usaglige
lønforskelle, til at stå frem, så vi kan få
gjort op med uligheden. For jeg tvivler
på, at dette er det eneste tilfælde af
brud på ligelønsloven,” mener Gita Grü-
ning.
Advokat i Teknisk Landsforbund og
ph.d. i ligelønsret, Byrial Bjørst, mener,
at dommen giver arbejdsgiverne lektier
for, når det kommer til formuleringen
af klare lønpolitikker.
”Dommerne slår fast, at når en ar-
11
Tekst: Morten Terp
bejdsgiver ikke har helt klare retnings-
linjer for, hvordan han laver løn, så stil-
les der skærpede krav til den forklaring,
der gives, når der opstår lønforskel
mellem en mandlig og en kvindelig an-
sat. Derfor er moralen groft sagt: Hav
orden i dine ting,” siger Byrial Bjørst.
En sejr for sagligheden
Han ser også dommen som et udtryk
for, at arbejdsgiverne skal have en
mere end almindelig god grund til at
give én medarbejder mere i løn end den
anden, hvis de ellers udfører samme
stykke arbejde.
”Højesteret slår fast, at når en ar-
bejdsgiver fastsætter løn, så skal der
som udgangspunkt lægges vægt på
forhold, som har betydning for det ar-
bejde, som medarbejderne konkret ud-
fører. Dommen er en sejr for saglighed i
lønfastsættelsen, og det er bemærkel-
sesværdigt,” siger Byrial Bjørst.
Hvor stor ensparegris er du?
Gå ind påwww.beregner.loplus.dkog se hvor meget du kanspare med dit medlemskort.
Dit medlemskort er også etLO Plus rabatkortJo mere du bruger kortet, desto mere sparer du. Bruger dukortet rigtigt, kan du spare dit kontingent til fagforbundet.Med LO Plus Beregneren kan du beregne, hvor meget dukan spare ved at bruge dit kort hos nogle af de steder, hvordu får LO Plus rabat. Prøv dig frem - og se hvor meget dukan spare på www.beregner.loplus.dk
Sagen kort
mindre i løn end hendes to
mandlige kolleger, selvom
alle udført samme arbejde.
og landsret, men vandt sa-
gen i Højesteret.
dømt til at betale kvinden
næsten en million kroner.
-
sag, der er vundet i Højeste-
ret nogensinde.
12Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
Midt i en massefyring
DECEMBER: MOTOROLA DANMARK: 20 TL’ERE FYRET : 6 TL’ER
13
Massefyringer er igen blevet aktuelle, efter den økonomi-ske krise har gjort sit indtog. Teknikeren har spurgt to til-lidsmænd om, hvordan det er at stå midt i en massefyring. Om forhandlingerne med le-delsen og de psykiske skram-mer en massefyring giver både fyrede og tillidsvalgte.
»
De havde ikke set sig tilbage i 10 år.
Armene gik op i takt med salgskurverne,
og der var ikke længe mellem, man hil-
ste nye kolleger velkomne. Men det kun-
ne ikke blive ved med at gå. Nu stod
man midt i en historisk økonomisk krise,
og det måtte koste. Og det gjorde det.
”I januar afskedigede de 380, og i
marts fyrede de 323. Det var hårdt. For
nogen brød verden helt sammen. Vi har
været inde i nogle opgangstider, hvor vi
alle har kunnet gå på vandet, og så har
vi været så naive at tro, at det kunne
blive ved,” fortæller Benny Paulsen, til-
lidsmand på hydraulikvirksomheden
Sauer-Danfoss i Nordborg, der indtil juli
2008 beskæftigede næsten 2.450 per-
soner.
Kort tid inden den første massefy-
ring havde Sauer-Danfoss fyret en del
timelønnede og lukket en produktion i
Odense, men ingen TL’ere var blevet be-
rørt. Denne gang gik det anderledes. I
alt 77 teknikere mistede jobbet ved de
to masseafskedigelser.
Nok at se til
Ved en masseafskedigelse skal tillids-
repræsentanter have mulighed for at
forhandle antallet af fyringer ned, og
virksomheden må ikke fyre igen den
næste måned. Desuden træder en del
RE FYRET : 77 TL’ERE FYRET
Tekst: Morten Terp Foto: Jasper Carlberg
14Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
30 TL’ERE FYRET 15 TL’ERE FYRET
»
formelle regler i kraft med tidsfrister
og ret til to ugers betalt kursus for de
fyrede. Da massefyringerne først var
blevet varslet af ledelsen, blev der mil-
dest talt nok at lave for Benny Paulsen.
Først og fremmest skulle man se, om
antallet af fyrede kunne forhandles
ned.
”Et af vores krav var, at muligheden
for genplacering skulle være udtømt.
Men de konkrete tal viste, at vi havde
for mange produktionsmedarbejdere i
forhold til det, vi kunne sælge. Det var
de kolde facts, og vi kunne ikke klage
over tallene,” forklarer Benny Paulsen.
En belastende tid
I dagevis bar han og hans tre tillids-
mandskolleger på funktionærside på den
brutale hemmelighed, at en lang række
medarbejdere snart ville blive fyret.
”Det har været afsindigt hårdt. Jeg
er glad for, at jeg havde de tre andre
tillidsmandskolleger. Vi har talt ud om
tingene, og det havde vi virkelig brug
for. Det er belastende, når man møder
en kollega på gangen, og han spørger,
hvad vi skal lave til julefrokosten i år,
og du ved, at han kommer sgu ikke til
julefrokost i år. Det har ikke været
spændende, og det var ikke det, jeg øn-
sørgede for, at de fik alle de nødvendige
oplysninger, de måtte have brug for. Le-
delsen havde stukket en finger i jorden,
så de vidste godt, hvad vores ønsker til
f.eks. kurser var,” siger Benny Paulsen,
der har ros til ledelsen på Sauer-Dan-
foss.
”Alt hvad vi egentlig er kommet med
af krav og påtaler er imødekommet. Vi
har ikke haft nævneværdige konflikter.
Der har været nogle småting, vi skulle
have styr på, men ellers er det gået
gnidningsløst,” fortæller Benny Paul-
sen.
Det hele smuldrer
Helt så nemt er det ikke gået på Lind-
øværftet i Munkebo på Fyn, hvor Hans
Ove Mertz er tillidsrepræsentant for 80
TL’ere. Eller det vil sige: Han var. For ef-
ter to massefyringer i sommer, hvor i
Tillidsrepræsentant
Benny Paulsen
skede, da jeg blev tillidsrepræsen-
tant,” fortæller Benny Paulsen.
I modsætning til de to tidligere
fyringsrunder, valgte ledelsen og
tillidsrepræsentanterne ved de to
massefyringsrunder at holde fyrin-
gerne hemmelige helt indtil fyrings-
dagen.
”De to første gange rendte afsindigt
mange mennesker i lang tid rundt
med dårlige mavefornemmelser, og
spekulerede på, om de nu ville blive
fyret. Det var en ulidelig tid for dem.
Derfor valgte ledelsen en anden stra-
tegi, hvor vi holdt kortene tæt ind til
kroppen. Og de meldinger, jeg har
fået tilbage fra kollegerne, er, at det
er hårdt og brutalt, men det er den
bedre metode,” fortæller Benny Paul-
sen.
Gik med til samtalerne
Da fyringerne var blevet meldt ud,
stod han og de andre tillidsrepræ-
sentanter klar til at støtte de fyrede
og forsøge at afklare de spørgsmål
og ønsker, de måtte have.
”I det omfang, der var nødvendigt,
så stillede vi os til rådighed og gik
med til samtalerne. Vi tog hånd om de
mennesker, der blev afskediget og
Over 65 teknikere er opsagt på
Lindøværftet og 77 på Sauer-Danfoss
siden den økonomiske krise startede.
15
Hvad er en massefyring-
somheder med mindst 20 ansatte, hvor ar-
bejdsgiver vil fyre et bestemt antal medar-
bejdere indenfor en periode af 30 dage.
-
ge ansatte, der er på virksomheden.
arbejdsgiveren vil afskedige mindst 10.
og arbejdsgiveren vil afskedige mindst
10 procent.
arbejdsgiveren vil afskedige mindst 30.
Regler ved en massefyring
pligt til at indkalde tillidsrepræsentanterne
til en forhandling, hvor man bl.a. skal for-
søge at undgå eller begrænse antallet af
fyringer og afbøde følgerne af fyringerne.
alle relevante oplysninger af betydning for
massefyringen.
65 TL’ERE FYRET MASSEFYRING VARS-
16Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
alt 160 funktionærer blev fyret, er an-
tallet af teknikere nu nede på 15. Og
udsigten for de sidste 15 blev ikke bed-
re, efter beslutningen i august om helt
at lukke skibsproduktionen på Lind-
øværftet i 2012.
”Det har været hårdt. Nu havde vi
endelig fået en klub, og der var godt
gang i den, og så smuldrer det hele lige
pludselig. Det er svært at forstå, at
man fra ledelsens side valgte det her,”
konstaterer Hans Ove Mertz.
Har måttet slås for detaljerne
Han har haft nok at se til ved de to
massefyringsrunder. Også mere end
han havde håbet.
”Jeg har måttet slås for at få den
rigtige anciennitet for folk, og jeg har
måttet slås for at folk kunne komme på
14 dages-kurser, som de har ret til, og
ET 13 TL’ERE FYRET
Tillidsrepræsentant
Hans Ove Mertz
En massefyring skal altid varsles til
medarbejderrepræsentanterne, og der
skal indkaldes til forhandlinger.
ikke bare bliver spist af med tredags-
kurser. Sådan har der hele tiden været
detaljer, som jeg har måttet kæmpe
for,” lyder det fra Hans Ove Mertz, der
især har måttet bruge tid på en række
uklare ansættelseskontrakter.
”Der er nogle gamle ansættelses-
kontrakter, hvor man i tidernes morgen
har aftalt mundtlig, at ancienniteten
skulle gælde også ved overflytning til
andet arbejde på værftet. Men nu vil
værftet ikke stå ved det. Så man fyrer
folk, der har været her i 39 år med kun
en måneds opsigelse. Det kan ikke
være rigtigt,” mener Hans Ove Mertz,
der er i dialog med ledelsen på Lind-
øværftet om kontrakterne.
Alle skal have samme vilkår
Inden massefyringerne havde Lind-
øværftet i to omgange afskediget en
række ansatte, men antallet var begge
gange lige under lovens grænse for
massefyringer.
Derfor har der ligget en del ekstra
arbejde i at sikre også de først fyrede
de samme vilkår, som de senest fyrede
fik.
”Vi forhandlede os til samme for-
hold for alle, der var blevet fyret uanset
hvornår, de var blevet fyret. Det var i
sidste øjeblik, for de første folk var på
vej ud af døren,” forklarer Hans Ove
Mertz. I det hele taget var de to fyrings-
runder inden massefyringerne hårde
for både Hans Ove Mertz og de ansatte.
”Folk gik og var nervøse. De vidste
ikke, om de var købt eller solgt. Det er
anderledes nu, hvor vi ved, at værftet
skal lukke,” siger Hans Ove Mertz.
Depressioner og stress
Men selvom der ikke har været mere at
lave og folk har haft det skidt, så har
han haft svært ved at få folk fritstillet.
Noget der ellers kunne give folk ro til at
komme videre og søge andet arbejde.
”Folk går derhjemme med depressi-
oner og stress, og en enkelt har sim-
pelthen opgivet at komme på arbejde
igen. Hun kan ikke mere. Det var for
hårdt for hende. Hun kunne ikke se i
øjnene at komme herud igen. Nu har vi
endelig fået på plads, at hvis folk bare
sidder og glor, så kan afdelingslederen
og den ansatte aftale en fritstilling, når
det sidste arbejde er blevet gjort,” for-
tæller Hans Ove Mertz.
Han håber nu, at virksomheden
Lindø Industriservice, som er en udlø-
ber af Lindøværftet, kan ansætte en
del af de fyrede teknikere.
17
Massefyringer DATO VIRKSOMHED TL’ERE FYRET
Dec. Motorola Danmark 20Jan. Polycom 6 Jan./mar. Sauer-Danfoss 77Jan./apr. Grundfos 30Feb. Chemitalic 15Jun. Lindøværftet 65Aug. Univeyor Massefyring varsletSep. Aalborg Industries 13Sep. MAN Diesel Massefyring varsletSep. Martin Gruppen Massefyring varslet
Arbejdspladser, der har massefyret indenfor det sidste år.
Uddannelse og nicher er vejen fremMedarbejderne på Lindøværftet skal
tænke på efteruddannelse og lede
efter nicher, mener Lone Engberg
Thomsen, afdelingsformand i TL Fyn,
Odense.
”Vi er desværre hårdt ramt af
arbejdsløshed på Fyn. Derfor er det
vigtigt at kunne dokumentere sine kva-
lifikationer. En del fra Lindø skal have
afklaret deres kompetencer, så de har
papir på, hvad de kan. Samtidig er de
allerede i gang med f.eks. CAD-kurser”
siger Lone Engberg Thomsen. Både
a-kasse og faglige konsulenter har
været på besøg på Lindøværftet efter
massefyringerne blev meldt ud, så
medarbejderne kunne få hjælp og svar
på de spørgsmål, de måtte have.
Mens Lindøværftet ligger blot 15 kilo-
meter fra Odense, så ligger Sauer-
Danfoss’ fabrik i Nordborg på Als mere
isoleret. Det kan gøre det vanskeligt at
finde nyt job i nærområdet.
”Jobmulighederne på Als er desvær-
re ikke så gode for tiden, hvor en del
andre virksomheder også har måttet
skære ned. Als ligger noget indeklemt
geografisk, og der er et stykke vej til
”fastlandet”, hvor der evt. kunne være
job at få, men vores råd er, at folk skal
tage noget uddannelse og ikke søge for
snævert. I det nuværende jobmarked
kræver det noget ekstraordinært, og
man skal turde springe ud i det,” for-
klarer Jørgen Dreier, faglig konsulent
hos TL SydVest, Esbjerg.
MASSEFYRING VARSLET MASSEFYRI
19
Exit LindøI sommer blev det besluttet at lukke skibsproduktionen på Lindøværftet i Munkebo senest 2012. 65 ud af 80 teknikere er indtil videre fyret. Mød fire medlemmer, der tilsammen har tilbragt mere end 100 år på værftet.
Tekst: Johan Rasmussen
Foto: Jasper Carlberg
20Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
Lindø ligger i familien
For Charlotte Trasbo Michaelsen er Lindøværftet som én
stor familie – bogstaveligt talt. Da hun var lille pige tog hun
med sin mor og bror til Fyns Hoved og vinkede farvel til sin
far, når de enorme skibe sejlede ud på deres prøvetur fra
Lindøværftet. Hendes far gik på pension efter 45 år på værf-
tet, hvor han have arbejdet som ingeniør og afdelingschef,
hendes bror blev udlært som skibsbygger samme sted,
mens Charlotte Trasbo Mi-
chaelsen for 25 år siden
startede sin uddannelse til
kontorassistent på værftet. Ja, selv hendes døtre har været
blomsterpiger i forbindelse med navngivning af de store
containerskibe, kort før de skulle ud på deres prøvetur.
Det var en trist dag
”Her i sommerferien fik jeg en sms fra en kollega med be-
sked om, at værftet lukker. Jeg skyndte mig at ringe til min
far, så jeg kunne nå at fortælle det, inden han fik det at vide
på en anden måde. Det var en trist dag,” siger Charlotte
Trasbo Michaelsen.
Efter i en årrække at have arbejdet som kontorassistent i
indkøb og bogholderi startede Charlotte Trasbo Michaelsen
som sekretær på værftets stål og konstruktionstegnestue, og
fik en teknisk uddannelse i CADCAM-systemet HICADEC. Siden
har hun arbejdet med at lave oplæg til, hvordan stålpladerne
skal skæres ud af værftets brændemaskiner. Arbejdet er vig-
tigt for at sikre et minimum af tidsforbrug af brændemaskiner-
ne og ikke mindst af de dyre stålplader.
”Man er pavestolt, når man ser de store skibe, som man
har været med til at skabe. ”Det er fantastisk, hver gang et
skib sejler af sted på prøvetur, ” siger Charlotte Trasbo Mi-
chaelsen.
Hun ved ikke, hvad der skal ske i fremtiden. Det bliver nok
ikke noget med skibsbygning, men hun slipper dog ikke ski-
bene helt. ”Jeg er aktiv sportsdykker og tager på vragture.
Det er en stor oplevelse at bevæge sig ned under havet, og
så pludselig dukker der et gammelt flot vrag op.
Charlotte Trasbo Michaelsen er sagt op og stopper på Lindø
31. december 2009.
Sidste tur op ad de stejle trapper
Emma Mærsk, der sejlede sin jomfrutur i 2006, er verdens
største containerskib. Med sine 398 meter ville det rage et
pænt stykke over Eiffeltårnet, hvis man vendte det om. På
verdens største containerskib er broen naturligvis også gi-
gantisk stor og udstyret med alt tænkeligt navigations- og
kommunikationsudstyr.
Indretningen af broen og placeringen af det meget udstyr
på Emma Mærsk er en af de op-
gaver Per Otto Andrup tænker
tilbage på med stolthed. Han er
elektronikingeniør og har ansvaret for de store mængder af
kommunikationsudstyr, navigationsudstyret og elektronik,
der er på et moderne fragtskib.
Radar, ekkolod, GPS, vindmåler, elektronisk søkort, radio-
station, antenner osv. osv. osv. Arbejdet kan beskrives som
et puslespil, der hver gang skal lægges på en ny måde. Og
der kommer hele tiden nye brikker til – som for eksempel pi-
rat overfaldsknappen.
Vi har altid sat nye standarder
Emma Mærsk var det største puslespil, han har været med
til at lægge.
”Vi har altid sat nye standarder for skibsbyggeri på Lindø.
Der er Lindøstandard, og så er der den standard, de laver i
Korea og andre steder,” siger Per Otto Andrup, da han går
op af trapperne på det tyskdesignede skib Humber Viking.
Inden for en overskuelig fremtid er det sidste gang, han
tager turen op ad de stejle trapper. Han har sejlet inspekti-
onsskib ved Grønland i fem år, og har været med til at bygge
Storebæltsbroen. I dag er det dog usikkert, om hans næste
job bliver i nærheden af havet.
”Det bliver nok svært at få et job i skibsindustrien i Dan-
mark, så måske får jeg brug for noget efteruddannelse,”
konstaterer han.
Han fortsætter dog som navigatør og radiomand i Marine-
hjemmeværnet – og så stiller han op for SF i Kerteminde til
næste byrådsvalg.
Per Otto Andrup er sagt op og stopper på Lindø 28. februar
2010
Per Otto Andrup, 47 år
teknisk sagsbehandler
Charlotte Trasbo Michaelsen
43 år, sekretær/tekniker
21
Jeg har elsket mit arbejde
For 21 år siden, da Katja Daubjerg Melbye havde afsluttet
10. klasse, cyklede hun ud til Lindøværftet og søgte lære-
plads som skibsmontør. I dag har hun brugt over halvdelen
af sit liv på at være med til at konstruerer nogle af verdens
største containerskibe, og selv om hun en gang er blevet
spurgt om, ”hvorfor hun ikke pisser hjem til kødgryderne?”,
har hun altid elsket sit arbejde.
I dag arbejder hun ikke læn-
gere som skibsmontør, men sid-
der i konstruktionsafdelingen
og tegner rør til bl.a. smøringsolie, hydraulik og arbejdsluft.
Hun modtager tegninger med diagrammer og koder fra de-
signafdelingen, og så ”oversætter” hun dem til 3D tegninger.
”Dem har jeg tegnet,” råber hun i maskinrummet på ”roll
on – roll off” lastskibet Humber Viking og peger på et tykt
aluminiumsrør til dieseludledning, og tilføjer, at det er en
fordel, at hun begyndte som skibsmontør, så hun rent fak-
tisk også ved, hvordan et skib ser ud i virkeligheden
Blev sendt til Spanien
”Jeg har elsket mit arbejde. Især når der har været drøn på,
og vi har været presset af en deadline. Ofte skulle vi være
færdige, før vi var gået i gang,” siger Katja Daubjerg Melbye.
Det skete for eksempel sidste år, da hun blev sendt til
Spanien for at være med til at rette fejl i de tegninger, en
spansk underleverandør havde lavet. Fejlene var bl.a. med til
at forsinke produktionen, og over 2.000 timelønnede medar-
bejdere måtte sendes hjem i en kortere periode. Det span-
ske samarbejde gav hende også den udfordring at tale tek-
nik med en spansk kollega, der ikke talte engelsk. Det er
svært.
Katja Daubjerg Melbye fortsætter indtil videre på værftet.
Alle kender hinanden
Ebbe Holm Jørgensen var ikke den eneste, der sad med en
klump i halsen til årets lokalrevy i Munkebo, da der blev sun-
get ”giv os de blå skibe tilbage” fra scenen. Den berømte
Mærsk-lyseblå farve har altid været et godt syn i Lindø. Man
kunne altid regne med at Hr. Møller, som han kaldes på disse
kanter, bestilte endnu et containerskib – men nu er det slut.
”Vi har altid lavet skibe som er et skridt foran andre i kvali-
tet og teknologi. Vi lavede det
første dobbeltskrogede con-
tainerskib, og det giver en
stolthed at være med til. Alle kender hinanden, og der er et
stort kammeratskab. Du kender makkeren og hans kone og
børn,” siger Ebbe Holm Jørgensen, der har arbejdet på Lindø
i 30 år inklusiv læretiden som skibsbygger på Odense Stål-
skibsværft.
Han står og fortæller om sit arbejde i en enorm hal, hvor
der ligger stålplader i mange størrelser og udskæringer. Det
meste af tiden sidder han dog på kontor i afdelingen stål-
konstruktion. Han tegner stålkonstruktionerne til indmaden
i skibene, ud fra de tegninger, som han modtager fra design-
afdelingen.
Ebbe Holm Jørgensen er sagt op og stopper på Lindø
31. december 2009.
Vi har altid lavet skibe som er et skridt foran andre i kvalitet og teknologi. Vi lavede det første dobbeltskrogede containerskib, og det giver en stolthed at være med til. Alle kender hinanden, og der er et stort kammeratskab. Du kender makkeren og hans kone og børn. Ebbe Holm Jørgensen, konstruktør
Ebbe Holm Jørgensen
46 år, konstruktør
Katja Daubjerg Melbye
39 år, 3D-koordinator
22Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
Charlotte Trasbo Michaelsens far arbejdede som ingeniør på
Lindøværftet. Hendes bror blev udlært som skibsbygger fra
værftet, og hendes døtre har været blomsterpiger i forbin-
delse med en navngivning af et skib.
23
I 30 år har Ebbe Holm Jørgensen haft sin daglige gang på værftet. Nu er det snart slut.
Per Otto Andrup tænker med stolthed tilbage på arbejdet
med indretningen af broen på verdens dengang største
containerskib Emma Mærsk.
25
39-årige Katja Daubjerg Melbye
har brugt over halvdelen af sit liv
på Lindøværftet. Hun er stadig
ansat, men i 2012, når værftet
lukker, er det endegyldigt slut.
26Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
Med et knasende knæk klipper Camila
Christensen det lille grønne glasstykke
over på langs. Hun placerer nænsomt
de to stykker på det lille puslespil af
skåret og klippet glas, som hun har lig-
gende foran sig på det lange arbejds-
bord. Når puslespillet er færdigt, skal
24 timer i en 800 grader varm ovn
smelte brikkerne sammen til en hel-
støbt figur: En dansende pige med et
flagrende grønt skørt.
”Glas er et super spændende mate-
riale at arbejde med. Det bliver jeg al-
drig træt af. Jeg har fundet hjem i glas-
set, føler jeg,” siger den 36-årige
designer, Camila Christensen.
At hun føler sig hjemme med glas
mellem hænderne, er ganske heldigt,
for de sidste otte-ni år har materialet
fyldt en stor del af hendes liv, ikke
mindst i kraft af hendes virke som
chefdesigner for familievirksomheden
Gammelgård Glas.
Gammelgård Glas ligger ikke just på
alfarvej. Man må et godt stykke ud af
en vindblæst grusvej ved Bøvlingbjerg i
Vestjylland, før man finder den store
hvide gård. I et tidligere møddingsrum
er nu indrettet en lys butik med højt til
de fritlagte bjælker. Her står en hær af
høns, katte, fisk, brudepar, dansepiger
og andre glasfigurer stillet op i et skue
så spraglet som en harlekindragt. I de
tilstødende lokaler finder selve produk-
tionen sted ved arbejdsbordene og i de
glohede ovne.
Eksporterer til 10 lande
Selv om Gammelgård Glas ligger langt
fra det meste, så er der ofte kunder i
butikken hele dagen. Rygtet om glas-
kunsten har spredt sig, og Gammelgård
Glas må i dag betegnes som lidt af en
succeshistorie med 133 forhandlere i
Danmark og eksport til 10 lande, blandt
andet New Zealand og Japan.
Eventyret startede, da Camilas mor
Ingalil bragte glasset ind i familien. Som
hun tidligere havde gjort det med væv-
ning, patchwork, pileflet og et hav af
andre kreative kunsthåndværk, som fa-
milien blev inddraget i.
Glasset skulle imidlertid vise sig at
få en særlig plads. Ingalil havde selv la-
vet figurer i et par år og solgt dem i det
små, men stille og roligt begyndte ef-
terspørgslen at stige. Ingalil fik overtalt
Camila til at designe nogle figurer, og
Succes i Bøvlingbjerg
Masseproduktion af kunst er ikke god tone i designer-kredse, men Camila Chri-stensen trodsede fordom-mene og skabte succes med familiefirmaet Gammelgård Glas. I dag er der 133 for-handlere i Danmark og eks-port til 10 lande.
»
Tekst: Brian Stræde
Foto: Kåre Viemose
28Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
så gik det pludselig stærkt. Først tog
Illums Bolighus i 2003 begejstret mod
tilbuddet om at forhandle figurerne,
som blev et kæmpe hit, og hurtigt slut-
tede mange flere forhandlere sig til.
I dag er både mor og to døtre invol-
veret i firmaet, men trods succesen har
de alle valgt at have et andet arbejde
ved siden af og i stedet ansætte et par
folk i produktionen. Det giver økono-
misk sikkerhed, og så undgår de, at det
fælles glasprojekt kommer til at fylde
alt.
”Det tager meget tid fra det at være
sammen som familie. Man føler, at man
arbejder hele tiden. Det er prisen, men
til gengæld har vi en stor glæde ved at
have bygget det op sammen,” siger
Camila Christensen, som i dag nøjes
med at designe figurerne, mens Ingalil
og medarbejderne står for produktio-
nen.
Camila Christensen er uddannet pro-
duktdesigner fra Danmarks Design-
skole, og det var ikke ligefrem masse-
produktion af glaskunst, der var mest
prestige i, når studiekammeraterne tal-
te fremtidsambitioner. Det krævede da
også lidt selvovervindelse for Camila
Christensen, inden hun helhjertet om-
favnede den kommercielle produktion
af nisser og påskeharer, men nu befin-
der hun sig fint med det.
”Jeg er ikke så selvhøjtidelig, og jeg
er stolt over det, vi har opbygget. Det
er federe at have skabt det her og tjene
penge på det end at gå rundt uden ar-
bejde med fine fornemmelser,” siger
hun.
Kræsne designere
I hendes øjne er mange designere for
kræsne og tilbageholdne med at tage
chancer.
”Der er rigtig meget potentiale i det,
designere kan, og jeg kan se masser af
steder i virksomheder, hvor designere
kan bidrage. Men for mange sidder
bare hjemme og venter på at få serve-
ret drømmejobbet i stedet for at gå i
gang med at skabe det selv,” mener
Camila Christensen.
Hun tog på et tidspunkt selv imod et
i første omgang halvkedeligt tilbud om
at afholde fire kurser for firmaet Cera-
ma, som leverer værktøj og materialer
til kunsthåndværkere. Men da hun fik
foden indenfor, begyndte hun med
hårdt benarbejde at skabe sit eget job.
Nu leder hun en blomstrende kursus-
afdeling, som næste år knopskyder
med en ny afdeling i Silkeborg.
”Jeg har meget frihed i mit job hos
Cerama og har blandt andet også fået
timer til udvikling, hvor jeg kan eksperi-
mentere. På den måde får jeg nu lov at
lave det, jeg brænder for. Jeg kan følge
de ideer, jeg bliver begejstret af,” siger
Camila Christensen, som trives med det
todelte arbejdsliv.
”Jeg er glad for kombinationen af
den kommercielle produktion på den
ene side og undervisningen i et kreativt
miljø på den anden side. Jeg får mulig-
hed for at udvikle mig, og mit mål er at
blive stadig klogere på glas,” siger hun.
Bag om Gammelgård Glas
-
tager del i arbejdet.
Jeg er ikke så selvhøjtidelig, og jeg er stolt over det, vi har opbygget. Det er federe at have skabt det her og tjene penge på det end at gå rundt uden arbejde med fine fornemmelser.Camila Christensen, chefdesigner
29
…og så 24 timer i ovnenGammelgård Glas benytter en teknik, der hedder
fusing. Figurerne sættes sammen af mange små glas-
Figurerne smeltes i ovnen i 24 timer ved en tempera-
-
tes en særlig velegnet glastype ved navn Bullseye.
Blå bog
hos Cerama, som leverer værktøj og materialer til kunsthånd-
værkere.
30Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
Vant til turbulensHvilke større forandringer er der sket inden for dit fag og
dit job de seneste år?
Produktionen er blevet mere avanceret. Mindre komponenter
og mindre printplader. Vi bruger rationaliseringskonceptet
Lean, og det betyder flere og mindre produktioner med det
mål at undgå dyre varelagre. Det gør arbejdet mere varieret.
Mit eget job har også ændret sig meget. Jeg startede med at
passe maskiner i produktionen. Nu programmerer jeg maski-
ner. Jeg har været i England på flere kurser.
Hvor ser du de største udfordringer?
Vi har fået tre nye afdelinger, to her i landet og en i Kina. Den
i Kina har vi stadig, men de to danske er lukket igen og
produktionen flyttet her til Horsens. Det er en kæmpe opgave
at få dem til at spille sammen, og jeg tænker da over, om der
på sigt vil være job til mig. Men først og fremmest er det en
positiv udfordring at få afdelingerne til at samarbejde.
Vi har perioder med en del overarbejde, men generelt er
tempoet passende. Jeg har én gang været nede med stress,
så jeg passer på mig selv. Som andre har vi haft fyringsrun-
der, men i elektronikindustrien er vi vant til turbulens. Det går
altid op og ned. Og i det mindste er vi da ikke på fordeling –
det vil sige delvist på understøttelse. Det er medarbejderne
på mange andre virksomheder.
TL-medlemmer i branchen
i elektronikindustrien.
maskinteknikere (137)
TÆT PÅ
Elektronikindustrien
[MEDLEM]Helle Bjørnskov
Maskinprogrammør på BB Electronics, der laver monteredeprintplader til industrien, telekommunikation og medico.Uddannet elektronikmekaniker36 årBor i Horsens
Tekst: Marie Preisler Foto: Kåre Viemose og Jasper Carlberg
STRENGTHS // STYRKER
WEAKNESSES // SVAGHEDER
OPPORTUNITIES // MULIGHEDER
THREATS // TRUSLER
31
Udviklingen går vores vej STYRKER // STRENGTHS
højt vidensniveau, er veluddannede og fleksible
SVAGHEDER // WEAKNESSES
mangler international synlighed, fordi de er underleverandører af dele til andre produkter, og de fleste produkter er rettet mod professio-nelle brugere, ikke mod forbrugerne.
MULIGHEDER // OPPORTUNITIES
på fremtidens vigtigste satsnings-områder på elektronikområdet: health care og miljøoptimering.
TRUSLER // THREATS
trussel.
Hvad er de største udfordringer for elektronikindustrien
lige nu?
De producerende elektronikvirksomheder i Danmark er gene-
relt i en meget gunstig situation og på forkant med udviklin-
gen. Egentlig er det en sensation, at Danmark overhove-
det har en elektronikindustri, da vi hverken har stor
volumen eller lav timeløn. Men danske virksomhe-
der er ekstremt gode til at finde nicher, og udvik-
lingen går deres vej. I en årrække har industrien
proppet mest muligt elektronik ind i nye biler. Nu
er fokus flyttet til miljø og health care – to områ-
der, hvor danske elektronikproducenter står
ekstremt stærkt. På verdensplan eksplo-
derer behovet for at automatisere diag-
nostisering og behandling af sygdom-
me, og danske elektronikindustrier er i
forvejen stærke på en række specia-
liserede medicoprodukter.
Hvor sker de største forandrin-
ger for medarbejderne?
En del opgaver outsources til
blandt andet Kina, og den til-
bageværende produktion er
videntung. Det er slut med 200
loddedamer på linje, der hver
sætter en komponent i et
apparat. Montricer i dag er fag-
ligt meget kompetente, og elek-
tronikindustrien er fabelagtig til
at opsamle ekspertisen i de lavere
lag i produktionen. Som medarbej-
der skal man være mobil og fleksi-
bel. Projektansættelser er alminde-
lige. Det giver spændende opgaver,
men er også mere usikkert.
[EKSPERT]Rolf Sylvester-Hvid
Redaktør på elektronikbranchens ugeavis Aktuel elektronikUddannet elektroingeniør47 årBor i Lyngby
S WO T
Teknisk Landsforbund har
tænkt på din fremtid.
Og det skal du være glad for.Du aner ikke, hvad der sker i fremtiden. Det gør Teknisk Landsforbund heller ikke.
Men de har tænkt fremad. Og har givet dig mulighed for at spare op i PFA. Har du valgt
det, er du godt stillet. I 2008 gav det nemlig en forrentning på 6,3 % før pensions-
afkastskat. Og den høje forrentning fortsætter. Netop nu er PFA’s depotrente
på 3,5 procent blandt markedets højeste. Det giver mere til pensionen. Til dig.
Til livet.
Brug livet !
TL
TL MidtVest,HerningINTUITION OG COACHINGEn inspirerende dag, hvor du får en introduktion til emnet.Se mere side 35
TL Sjælland,HillerødFREELANCERFå råd og vejledning fra freelancbureauet Teknik & Design. Se mere side 38
TL SydVest,EsbjergLAVENERGIBYGGERISe et lavenergihus og vær med til gennemgang af konstruktion, tæthed og teknik. Se mere side 36
TL København
TL Fyn,Odense
TL SjællandRingsted
TL Østjylland,Århus
TL SydØst Vejle
LANDET RUNDT
TL Nord, Aalborg
34Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
TL Nord, Aalborg
TILMELDING:
Til [email protected] eller
via Mit TL, hvis intet
andet er nævnt under arrangementet.
05.11.09/08.12.09
OPSAGT, OG HVA’ SÅ?
Krisen rammer også teknikere, og derfor
inviterer vi til fyraftensmøder, hvor dagsorde-
nen er opsigelse. Få svar på dine faglige og
a-kassemæssige spørgsmål, Tid og sted: Den
5. november eller 8. december kl. 17-19.30
hos TL Nord. Tilmelding: Senest dagen før.
21.10.09/25.11.09
FEEDBACK PÅ ANSØGNING OG CV
Få feedback og del erfaringer med deltagere
fra jobsøgningskurset. Tid og sted: Den 21.
oktober eller den 25. november kl. 13-15.
Målgruppe: Deltagere i jobsøgningskurset.
Pris: Ikke medlemmer 200 kr. Tilmelding:
Senest på jobsøgningskurset.
21.10.09
RUNDVISNING PÅ AALBORG POLITIGÅRD
Vi får en rundvisning på politigården i
Aalborg. Vi ser bilgården og får et kig ind i
detentionen. Tid og sted: Den 21. oktober kl.
19 på Aalborg Politigård. Tilmelding: Senest
15. oktober.
29.10.09
RECEPTION – TL 90 ÅR I NORDJYLLAND
Reception for samarbejdspartnere/
fagforbund, venner af huset og medlemmer.
Der serveres lidt til ganen. Tid og sted: Den
29. oktober kl. 14.30-19 hos TL Nord.
03.11.09
BYGGESAGSBEHANDLING
OG FORVALTNINGSRET
Kurset giver en gennemgang af forskellige
emner og problemstillinger, relateret til
byggesagsbehandling. Tid og sted: Den 3.
november kl. 17-20. Pris: Ikke medlemmer
250 kr. Tilmelding: Senest 20. oktober.
11.11.09
ME MAP
Foredrag om store og små forandringer, der
rammer os hver dag. Forandringer kan ikke
forhindres, men vi kan vælge, hvordan vi
reagerer. Tid og sted: Den 11. november
kl. 17-20. Pris: Ikke medlemmer 250 kr.
Tilmelding: Senest den 28. oktober.
17.11.09
JOBSØGNING
Kursets formål er at øge dine muligheder for
at komme i arbejde. Tid og sted: Den 17.
november kl. 9-16, hos TL Nord. Pris: Ikke
medlemmer 500 kr. Tilmelding: Senest 3.
november.
21.11.09
GLATFØREKURSUS
Lær at styre bilen i glat føre. 4 timers
praktisk undervisning. Tid og sted: Den 21.
november kl. 8-12 hos Køreteknisk Anlæg,
Lufthavnsvej, Nørresundby. Pris: Medlemmer
375 kr. Tilmelding: Senest 23. oktober.
SENIORKLUBBEN 28.10.09
FOREDRAG
Seniorklubben arrangerer foredrag med
formand for LO, Anna-Kirsten Olesen. Tid:
Den 28. oktober kl. 14. Tilmelding: Mail til
[email protected] eller 9631 7700. 25.11.09
JULEARRANGEMENT
oplysninger i uge 46.
Redigeret af Birte Drejer
pensionDu får gennemgået din pensionsordning og bliver vejledt om din pension af PFA.Se side 35, 36, 38
ForhandlingFå gode råd om hvordan du forhandler.Se side 35
EnergiBE06 og energiberegninger med VVS el. EL fokus. Prøv at arbejde med BE06.Se side 35
35
I Landet Rundt finder du en
oversigt over de arrangementer
der er i TL’s lokalafdelinger de
næste måneder. Se mere om
arrangementerne på
tl.dk/kurser eller på din
afdelings hjemmeside.
TL Østjylland, Århus
TILMELDING:
På www.tloestjylland.dk
el. tlf. 86754646, hvis
intet andet er nævnt under arrangementet.
28.10.09
BLIV KLOGERE PÅ VEJRET!
Per Fløng fra TV2 Vejret fortæller, hvordan en
vejrudsigt bliver til. Tid og sted: Den 28.
Målgruppe: Medlemmer med ledsager.
Tilmelding: Senest 22. oktober.
29.10.09
AT LÆRE OG AT HUSKE
Konstante forandringer, nye udfordringer og
nye opgaver kræver, at du hele tiden lærer
nyt og også husker det. Tid og sted: Den 29.
Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750 kr.
Tilmelding: Senest 14. oktober.
03.11.09
FREMTIDENS MEDARBEJDERE
Tid og sted: Den
Tilmelding: Senest 29. oktober via www.tl.dk/
kurser.
05.11.09
PENSIONSMØDE
PFA holder pensionsmøde. Først spisning,
derefter gennemgang af pensionsordninger.
Arrangement for medlemmer m. ledsager. Tid
og sted: Den 5. november kl. 17.30-21 hos
LO, Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3,1., Århus.
Tilmelding: Senest 28. oktober.
07.11.09
PSYKODRAMA – SJÆL I HANDLING
Psykodrama er en metode til selvudvikling
eller supervision. Tid og sted: Den 7.
Pris: Gratis
for medlemmer/øvrige 650 kr. Tilmelding:
Senest 30. oktober.
17.11.09
DEN GODE FORHANDLING
mænd lettere får ørenlyd end kvinder. Tid og
sted: Den 17. november kl. 17-21, TL
Pris: Gratis for medlemmer/øvrige
250 kr. Tilmelding: Senest 2. november.
SENIORKLUBBENVi mødes den første mandag hver måned kl. 10-12 på afdelingskontoret i Århus.
SENIOR BOWLING
Kom og vær med til bowling. Tid og sted:
Skanderborgvej, Viby J. Tilmelding: Ved
fremmøde.
TL MidtVest,
Herning
TILMELDING:På www.tl.dk/kurser eller TL MidtVest, hvis ikke andet er nævnt under arrangementer.
29.10.09
EFTERLØN
Kommende efterlønnere eller nysgerrige
m.h.t. efterlønsordningen. Gennemgang af
ordningen og relevant materiale udleveres.
For medlemmer og ægtefæller. Tid og sted:
Den 29. oktober kl. 18-21 hos TL MidtVest.
Tilmelding: Senest 22. oktober.
05.11.09
BE06 ENERGIBEREGNINGER MED VVS FOKUS
Lær om energireglerne i bygningsreglemen-
tet og prøv at arbejde med BE06. Målgruppe:
VVS-installatører og interesserede. Tid og
sted: Den 5. november, kl. 9.30-15.30 på
Pris:
Medlemmer 100 kr./øvrige 750 kr. Tilmelding:
Senest 29. oktober.
12.11.09
JOBSØGNING
Kurset har til formål at øge dine muligheder
for at komme i arbejde. Tid og sted: Den 12.
november kl. 9–16 hos TL MidtVest.
Medlemmer gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding:
Senest 29. oktober.
17.11.09
BE06 ENERGIBEREGNINGER MED EL FOKUS
Lær om energireglerne i bygningsreglemen-
tet og prøv at arbejde med BE06. Målgruppe:
EL-installatører og interesserede. Tid og
sted: Den 17. november kl. 9.30-15.30 på
Pris:
Medlemmer 100 kr./øvrige 750 kr. Tilmelding:
Senest den 10. november.
25.11.09
INTUITION OG COACHING
En inspirerende dag, der giver en praksisori-
enteret introduktion til intuition, coaching og
mindfulness. Tid og sted: Den 25. november
kl. 9-16 hos TL MidtVest. Pris: Medlemmer
gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den
11. november.
12.12.09
JULESTUE
Afdelingen holder julestue. Der er mulighed
for at hente juletræ hos FDF-spejderne til 75
kr. Besked om tid og sted v. tilmelding.
Derefter julehygge m. gløgg/æbleskiver og
godter. Mulighed for at lave pynt. Tid og sted:
Den 12. december kl. 14, Gormsvej 3–5,
Tilmelding: Senest den 3. december.
SENIORKLUBBEN29.11.09
JULEFROKOST
Drikkevarer for egen regning. Ledsager/
ægtefælle velkommen. Tid og sted: Den 29.
Vinderup. Pris: 125 kr. pr. person for frokost
og adgang. Tilmelding: Senest den 15.
november til Kurt [email protected] eller
tlf. 97 86 18 46.
over arrangementer i TL’slokalafdelinger. Se mere om de
enkelte arrangementer påtl.dk/kurser eller på dinafdelings hjemmeside.
36Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
TL SydØst,
Vejle
TILMELDING:På www.tl.dk/kurser, hvis ikke andet er nævnt under arrangementet.
LEDERUDDANNELSE
Ledelse kræver tid, viden, udvikling og
inspiration. Du kan nu tage et modul i
akademiuddannelsen ”Ledelse” sammen med
andre teknikere, konstruktører og designere.
Løbende tilmelding på www.tl.dk/kurser.
22.10.09
MUNGO PARK
Kom med backstage og oplev hvordan det
lille teater styrer lys og lyd via digitale
værksteder. Tid og sted: Den 22. oktober
2009 kl. 19, Fredericiagade 1, Kolding.
Tilmelding: Senest 9. oktober.
10.11.09
PENSIONSARRANGEMENT MED PFA
Der startes med spisning og derefter
gennemgang af pensioner. Tid og sted:
Tilmelding: Senest 29. oktober.
11.11.09
ARBEJDSGLÆDE OG SUCCES
Med billeder og symboler. Bliv mere bevidst
om dine indre billeder og skab udvikling for
dig selv og andre. Tid og sted: Den 11.
november 2009 kl. 9-16. Tilmelding: Senest
2. november.
17.11.09
GENNEMGANG AF ”MIT TL”
Samt guiden til kompetenceafklaring på
www.tl.dk. Tid og sted: Den 17. november
Tilmelding:
Senest 13. november.
19.11.09
LAVENERGIBYGGERI
Tid
og sted: Den 19. november 2009 kl. 13-16
. Tilmelding: Senest 5.
november.
24.11.09
ORIENTERING OM DET NYE MASKINDIREKTIV
Den 1. januar 2010 træder det nye maskin-
direktiv 2006/42/EF i kraft og det har
ændringer og konsekvenser for virksomhe-
derne. Tid og sted: Den 24. november 2009
Tilmelding: Senest
11. november.
SENIORKLUBBEN02.12.09
JULEHYGGE
Seniorerne samles til julehygge med
juleanretning og drikkevarer.
BOWLING
Der bowles én gang om måneden i Kolding.
Kontakt Seniorklubbens formand Gert Molbo
på tlf. 75 52 24 33/mail: [email protected]
TL SydVest, Esbjerg
TILMELDING:
På www.tlsydvest.dk,
hvis ikke andet er
nævnt under arrangementet.
JURIDISK RÅDGIVNING
Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL
SydVest har indgået aftale om juridisk
rådgivning for medlemmer. Tid og sted: Den
1. torsdag i måneden på afdelingskontoret i
Esbjerg kl. 15-17. Tilmelding: Bestil tid på
76104600/76104606, mandagen før.
KUNSTUDSTILLING
Teknikere udstiller egen kunst. Tid og sted:
20.10.09
DET NYE MASKINDIREKTIV
Lær om det nye maskindirektiv 2006/42/EF
som træder i kraft den 1. januar 2010. Tid og
sted: Den 20. oktober kl. 17-20, TL SydVest,
Aabenraa. Tilmelding: Kontakt tlf. 76 10 46
00 og hør om der er ledige pladser.
21.10.09
ØLSMAGNING
Få en rundvisning, hør lidt om øllets historie
og smag på specialiteterne. Plads til 30
personer. Pris: 50 kr. pr. person. Tid og sted:
21. oktober kl. 19, Ribe Bryghus, Skolegade 4b,.
Tilmelding: Kontakt 76 10 46 00 for ledige
pladser.
22.10.09
LAVENERGIBYGGERI
Præsentation af et nyt lavenergi kl. 1 hus,
hvor konstruktioner, tæthed og teknik
gennemgåes. Tid og sted: Den 22. oktober
2009 kl. 13-16, TL SydVest, Esbjerg. Tilmelding:
Kontakt kontoret for ledige pladser.
27.10.09/09.11.09
EFTERLØNSMØDE
Efterlønsordningen gennemgåes for
kommende efterlønnere og andre interesse-
rede. Tid og sted: Den 27. oktober kl. 17-20
TL SydVest, Aabenraa og den 9. november kl.
17.20, TL SydVest, Esbjerg Tilmelding: Senest
den 19. oktober og 2. november.
03.11.09
FORRETNINGSUDVIKLING OG STRATEGI
Forelæsning ved professor i strategi- og
forretningsudvikling Anders Drejer,
Tid og sted: Den 3.
Niels Bohrs Vej 9-10, Esbjerg. Tilmelding:
Senest 23. oktober.
04.11.09
VIRKSOMHEDSBESØG
Rundvisning og nyt fra Sikkerhedsstyrelsen,
der er vært ved sandwich og vand/kaffe. Tid
og sted: Den 4. november kl. 16.30,
sikkerhedsstyrelsen, Nørregade 63, Esbjerg.
Tilmelding: Senest 7 dage før.
09.11.09
PSYKISK ARBEJDSMILJØ
Miljøkonsulent ved 3F Palle Larsen og årets
foredrag. Menu: Stegt flæsk og persillesauce.
Arrangør: 3F, Kongeåen og LO. Tid og sted:
Den 9. november kl. 17, Brørup Markeds
restaurant. Tilmelding: Senest 9. oktober.
14.11.09
JUBILÆUMSFEST
TL SydVest afholder jubilæumsfest for
medlemmer og ledsagere. Tid og sted: Den
Møllevej 72, Esbjerg.
37
19.11.09
LEDELSE
Professor i organisations- og ledelsesteori.
Tid og sted: Den 3. november kl. 17-18.45
Esbjerg. Tilmelding: Senest 23. oktober.
25.11.09
GENNEMGANG AF SKS
I samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen
gennemfører vi et møde med gennemgang af
SKS systemet og udligningsforbindelser. Tid
og sted: Den 25. november 2009 kl. 16.30, TL
SydVest, Exnersgade 37, Esbjerg. Tilmelding
senest 7 dage før.
05.12.09
JULETRÆSFEST
Juletræsfest på afdelingskontoret i Esbjerg.
Der spilles op til dans om juletræet samt
gløgg, æbleskiver og overraskelser til
børnene. Tid og sted: Den 5. december 2009
kl. 14-16, afdelingskontoret, Esbjerg.
Tilmelding: Senest 7 dage før.
06.12.09
FÆLD SELV JULETRÆ
Tag familien med og fæld juletræ. Rabatkort
på 50 kr. fratrækkes ved betaling. Der deles
godter ud til børnene. Tid og sted: Den 6.
december 2009 kl. 11-14, Skovhuse Grønt,
Skovhuse 7, Kær, Sønderborg. Tilmelding:
Senest 7 dage før.
TL Fyn, Odense
TILMELDING:
På www.tl.dk/kurser,
hvis intet andet er
nævnt under arrangementet.
27.10.09
TEMAAFTEN FOR FREELANCERE/SELVSTÆNDIGE
– DEL 2
markedet og signalér troværdighed og
professionalisme. Tid og sted: Den 27.
oktober kl. 17-20, TL Fyn. Pris: Medlemmer
gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding: Senest den
13. oktober.
10.11.09
DET NYE MASKINDIREKTIV
1. januar 2010 træder det nye maskindirektiv
direktivet og do kumentationskrav Tid og
sted: Den 10. november kl. 17-20, TL Fyn. Pris:
Medlemmer gratis/øvrige 500 kr. Tilmelding:
Senest den 20. oktober.
11.11.09
EFTERLØN
Ordningen gennemgås og der udleveres
relevant materiale. Tid og sted: Den 11.
november kl. 17.30-19.30, TL Fyn. Pris:
Medlemmer og ægtefæller gratis. Tilmelding:
Senest den 4. november.
17.11.09
FYNSKE PLANLÆGGERE – ENERGIPROJEKT
Middelfart Kommune har sat et energiprojekt
for 95 kommunale bygninger i gang. Plan- og
Byggechef Jørgen Knudsen orienterer om
projektet. Tid og sted: Den 17. november kl.
Tilmelding: Jane Vestergaard mobil 40 43 27
58 eller e-mail [email protected]
19.11.09
GÅ GLADERE HJEM
Et forløsende foredrag om hvordan du går
gladere hjem fra arbejde end da du kom.
Foredraget giver et godt grin over et alvorligt
emne. Tid og sted: Den 19. november 2009 kl.
17-20, TL Fyn. Pris: Medlemmer gratis/øvrige
500 kr. Tilmelding: Senest den 2. november.
02.12.09
JULEKOMSAMMEN FOR PENSIONISTER/
EFTERLØNNERE
frokost derefter hygge med bankospil og
sang. Begrænset antal pladser. Tid & sted:
Den 2. december kl. 12-16 i TL Fyns
kursuslokale. Pris: 125 kr. opkræves på
dagen. Afbud efter 25. 11 opkræves beløbet.
Tilmelding: Senest den 23. november.
08.12.09
TEATER ”NØDDEBO PRÆSTEGAARD”
-
ling. Der er 50 billetter. Tid og sted: Den 8.
december kl. 19 på Store Scene, Odense
Teater. Pris: Pr. deltager 120 kr. (normalpris
240 kr.) Tilmelding: Fra den 30 september.
betaling senest 13. november.
28.12.09
PILKETUR
Sæt X i kalenderen og læs mere på
hjemmesiden. Tid og sted: Den 28. december
Tilmelding: Fra 14.
oktober.
SENIORKLUBBEN20.10.09
BESØG FYNS POLITI
Vi får rundvisning og hører om hvordan
politiet arbejder. Derefter kaffe /kage, som
klubben betaler. Tid og sted: Den 20. oktober,
Tilmelding: Senest 19. oktober kl. 12 til 66 10
85 31/66 18 86 10. 12.11.09
BANKOSPIL
Årets sidste arrangement. Bankospil, med
fine gevinster. Midtvejs pause m kaffe/kage.
Tid og sted: Den 12. november, kl. 12.30,
TL-Fyn. Tilmelding: Senest den 9. november
til tlf. 66 10 85 31/66 18 86 10.
TL Sjælland,
Ringsted
TILMELDING:
På www.tl.dk/kurser,
hvis intet andet er nævnt under
arrangementet.
27.10.09
JOBSØGNING
Du lærer metoder, der sikrer, at du vækker
arbejdsgivers interesse. Der lægges vægt på
ansøgning og CV. Tid og sted: Den 9.
september kl. 9-16 på afdelingskontoret,
Ringsted. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 500
kr. Tilmelding: Senest 26. august.
02.11.09
FRIGØR LIVET – SLIP TRAUMERNE
Vil du være bedre til at leve dit liv lige nu
– være mere i balance og opleve overskud
Tid og sted: Den 2.
38
november 2009 kl. 16-20 på afdelingskonto-
ret, Ringsted. Pris: Medlemmer gratis/øvrige
250 kr. Tilmelding: Senest 19. oktober.
19.11.09
PROJEKTLEDELSE
Der stilles nye krav til projektdeltagerne og
projektleder. Projektets succes afhænger
af hvordan det planlægges og styres. Tid og
sted: Den 19. november kl. 16-20 på afde-
lingskontoret. Pris: Medlemmer gratis/øvrige
250 kr. Tilmelding: Senest 4. november.
01.12.09
STYRK DIT SELVVÆRD OG FÅ SUCCES!
Du får inspiration til forskellige metoder, der
kan styrke dit selvværd. Tid og sted: Den 1.
december kl. 16-20 på afdelingskontoret. Pris:
Medlemmer gratis/øvrige 250 kr. Tilmelding:
Senest 16. november.
FYRAFTENSMØDER
I oktober og november afholder TL Sjælland,
Ringsted fyraftensmøder omkring i regionen.
Vi indleder med PFA, der fortæller om
pension og sundhed. Derefter middag og
kaffe og afdelingen fortæller om, hvad man
skal tage højde for i arbejdslivet.
TL Sjælland,
Hillerød
TILMELDING:På www.tlhilleroed.dk under kurser og arrangementer med mindre andet er nævnt under arrangementet.
26.10.09/23.11.09
OPSAGT OG HVA’ SÅ
Vi inviterer til fyraftensmøde med dagsorde-
nen opsigelse. Du får besvaret dine spørgsmål
om emnet. Tid og sted: Den 26. oktober og
den 23. november kl. 17-20 på afdelingskonto-
Tilmelding: Senest hhv. den 20.
oktober og den 18. november.
28.10.09
VEJEN TIL PERSONLIG SUCCES
synes at have succes med alt hvad de foreta-
Tid og sted: Den 28. oktober kl. 9-16,
Pris: Medlemmer
gratis/øvrige 750 kr. Tilmelding: Senest den
16. oktober.
03.11.09
BRÆND IGENNEM TIL JOBSAMTALEN
Tid og sted: Den 3.
november kl. 9-15, i Roskilde. Tilmelding: Til
04.11.09
FREELANCER
Kom og hør hvordan du har både frihed og
sikkerhed, når du arbejder som freelancer via
freelancebureauet Teknik & Design. Tid og
sted: Den 4. november kl. 17-20, Grønnegade
14, Roskilde. Pris: Medlemmer gratis/øvrige
250 kr. Tilmelding: Senest den 14. oktober.
09.11.09
PFA – RÅDGIVNINGSSAMTALER
Få din pensionsordning gennemgået af en
pensionsrådgiver. Tag gerne ledsager med.
Tid og sted: Den 9. november kl. 9–15,
Roskilde. Tilmelding: Senest den 28. oktober.
10.11.09
VEJEN TIL DRØMMEJOBBET
Går du rundt og keder dig i et job, som ikke
Et kursus for dig som ønsker inspiration til
at ændre din jobsituation. Tid og sted: Den
10. november kl. 9-16, på afdelingskontoret i
Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750
kr. Tilmelding: Senest den 23. oktober.
17.11.09
LÆR AT HUSKE BEDRE
Nogle mennesker kan huske meget infor-
mation, mens andre oplever, at ny viden
forsvinder igen. Du får værktøjer til at lære
at bruge hjernen bedre. Tid og sted: Den 17.
november kl. 8.45-15.45, Grønnegade 14,
Roskilde. Pris: Medlemmer gratis/øvrige 750
kr. Tilmelding: Senest den 23. oktober.
24.11.09
KOMMUNIKATION/KONFLIKTLØSNING
GIRAFSPROG 2. del – for de lidt øvede.
-
bet til girafsprog.Tid og sted: Den 24.
november 2009 kl. 8.45-15.45, Grønnegade
14, Roskilde. Pris: Medlemmer gratis/øvrige
750 kr. Tilmelding: Senest den 9. november.
SENIORKLUBBERNE
kontakt Bendt Møller på tlf. 4717 8335.04.11.09
HYGGEDAG
Torben Jensen fortæller og viser lysbilleder fra
besøg på Færøerne. Tid og sted: Den 4.
november 2009 kl. 12 på afdelingskontoret.
Pris: 25 kr.09.12.09
JULEFROKOST
Så er tiden inde til den traditionelle jule-
frokost. Tid og sted: Den 9. december 2009 kl.
12 på afdelingskontoret. Pris: 160 kr.
Kontakt Gunnar Sivertsen, tlf.: 4635 5944 mail: [email protected]
EFTERÅRET SÆTTER IND
Vi snakker om vinterens møder og det
kommende 20 års jubilæum. Tid og sted: Den
2. november kl.11.30 – hos Blik og Rør,
Grønnegade 14, Roskilde. Til/aflmelding: Til
Paul Kudsk tlf.: 5614 1453 senest kl. 9,
fredagen før møderne.07.12.09
JULEFROKOST
kr. Tid og sted: Den 7. december kl. 11.30 – hos
Blik og Rør, Grønnegade 14, Roskilde.
– senest kl. 9, fredagen før møderne.
Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
Find din nye kollega ellermedarbejder blandt TL’smedlemmer. Annoncér iTeknikeren.
Se annonceinformation på
tl.dk/teknikeren
TLINFO
39
TL København
TILMELDING:
På www.tlkbh.dk, hvis
ikke andet er nævnt
under arrangementet.
19.10.09
DE 7 INTELLIGENSER
Alle har 7 intelligenser. Deltagerne afprøver
metoder til sjovere og varieret læring. Tid og
sted: Den 19. oktober kl. 9, TL København.
Tilmelding: Senest den 2. oktober.
18.11.09
SIDEMANDSOPLÆRING
Den moderne mesterlære. Ledere, superbru-
gere og erfarne medarbejdere praktiserer
alle sidemandsoplæring, nogle med mere
succes and andre. Tid og sted: Den 18.
november kl. 9, TL København. Tilmelding:
Senest den 3. november.
SENIORKLUBBEN
OM SENIORKLUBBEN
Formand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer:
høre mere om Seniorklubben, er du
velkommen til at kontakte Ena eller Kurt.
KONTAKT TEKNISK LANDSFOBUND
Teknisk Landsforbund har ni afdelinger. De har åbent for personlig henveldelse mandag-
torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling også hvis du har brug for at lave
en aftale udenfor åbningstiden.
åbningstiden, så ring til Faglig hotline på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag 8-10 samt
15-17, fredag 8-10 samt 13-15.
TL FYN, ODENSEKronprinsensgade 19, 5000 Odense C
Tlf. 63 11 25 00
www.tlfyn.dk
Formand Lone Engberg Thomsen.
Tlf. privat 66 19 01 80.
TL KØBENHAVNBogholder Allé 36, Postboks 1616
2720 Vanløse
Tlf. 38 77 71 40
Fax A-kassen 38 77 71 42
www.tlkbh.dk
TL MIDTVEST, HERNING
Tlf. 96 26 51 10
www.tlmidtvest.dk
Formand Tonni Nøgaard. Tlf. privat 97 20 92 03.
TL NORD, AALBORG
Tlf.: 96 31 77 00
www.tlnord.dk
Formand Benny Falk
TL SJÆLLAND, HILLERØD
Tlf. 48 22 26 80
www.tlhilleroed.dk
Formand Connie G. Abel. Tlf. privat 40 45 11 47.
TL SJÆLLAND, RINGSTEDNørregade 8, 4100 Ringsted
Tlf. 58 56 52 10
www.tlringsted.dk
Formand Lene Ertner.
Tlf. privat. 2465 5806
TL SYDVEST, ESBJERGExnersgade 37, 6700 Esbjerg
Tlf. 76 10 46 00
Reberbanen 1, 1.
6200 Aabenraa
www.tlsydvest.dk
Formand Johanne Gregersen.
Tlf. privat 75 13 86 29.
TL SYDØST, VEJLESjællandsgade 32, 7100 Vejle
Tlf. 76 43 18 00
www.tlsydoest.dk
Formand Tove Birk Kjeldsen.
Tlf. privat 64 41 63 36.
TL ØSTJYLLAND, ÅRHUSSilkeborgvej 47, Postboks 141
8100 Århus C
Tlf. 86 75 46 46
www.tloestjylland.dk
Tlf. privat 22 32 33 67.
FORBUNDSKONTORETNørre Voldgade 12, 1358 København K.
Tlf. 33 43 65 00, fax 33 43 66 77.
Kontortid: Mandag-torsdag 10-15,
fredag 10-13. [email protected]. www.tl.dk
Forbundsformand Gita Grüning.
TEKNIK OG DESIGN A/SNørre Voldgade 12, 1358 København K.
Tlf. 33 43 66 11.
www.teknikogdesign.dk
Er du tillidsvalgtog medlem af TL?
Husk at tilmelde dig konferencen
Den 6.-7. november 2009
På Hotel Comwell, Middelfart.
Konferencen er for tillidsvalgte
og giver inspiration og motiva-
tion for tillids- og sikkerhedsre-
præsentanter i Teknisk Lands-
forbund.
Udvidet telefontid på tlf. 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10 samt 15-17. Fredag kl. 8-10 og 13-15.
TLINFO
40Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
TEKNISKE DESIGNERE OG ASSISTENTERLivskvalitet & motion
Kurset er til dig, der ønsker indsigt, værktøj og motivation til sunde, sjove og varige livsstilsjusteringer. Kurset veksler mel-lem teori og praksis. Der arbejdes med livskvaliteten og de konsekvenser der er, når den ikke er så god, som vi ønsker.
Tid og sted: Kurset holdes over 2 lørdage
– den 7. og den 21. november 2009 på Scandic
Tilmelding: Bindende tilmelding
senest den 23. oktober 2009 på
www.tl.dk/kurser.
TEKNISKE DESIGNERE OG ASSISTENTERLandsmøde
følgende kurser: enneagram, it-sikkerhed, livskvalitet & motion
samt maleri og farvelære. Landsmødet er for medlemmer øst for
Storebælt. Tid og sted: Den 24.- 25. oktober 2009 på Comwell i
Roskilde. Tilmelding: Ring Annika Madsen tlf. 33 43 66 53 og hør om
der er ledige pladser.
UNG I TLBesøg i DR’s Produktion, København
-
ningen ser vi studie 5, hvor Talent 2008 og X Factor blev produceret
og studie 6, hvor Debatten sendes direkte fra. Vi besøger
filmstudierne. Tid og sted: Lørdag den 21. november. 2009 kl. 13
Tilmelding: Senest den 4. november ved mail til Annika Madsen på
Læs mere på tl.dk/landsdækkende udvalg/ung i tlRundvisningen egner sig ikke til dårligt gående, da der er trapper.
Rundvisning på TV2 Danmark, Odense
Nu har du muligheden for at komme med bag kulisserne på TV2. På
rundvisningen fortælles der om, hvordan en nyhedsudsendelse
udsendelser bliver optage . En spændende dag sammen med andre
en hyggelig dag. Tid og sted: 14. november 2009 kl. 13 på Odense
Banegård. Vi går samlet til TV2 Danmark. Tilmelding: Send en mail
til Annika Madsen [email protected] senest den 30. oktober 2009.
Du kan læse mere på
tl.dk/landsdækkende udvalg/ung i tl
LANDSDÆKKENDE UDVALGKONTAKTER
Som -
rangementer. Du får nyheder fra din branche og kan opbygge dit
-
delt efter branche og uddannelse og fungerer som faglige netværk.
De beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddannelse og
efteruddannelse.
www.tl.dk - Om TL - Landsdækkende Udvalg
LANDSDÆKKENDE UDVALGARRANGEMENTER
BYGGE & ANLÆG
Kontaktperson
Birthe Ammitzböll
Formand Lars Ole Rask
Formand John Dibbern
Formand Inge Olsen
EL, IT & ELEKTRONIK
og elektronik
Formand Claus Bakmann
DESIGN & TEKSTIL
Kontaktpersoner:
Ellen Sølvsteen
DESIGN & TEKSTIL
KULTUR & TEKNIK
Formand Niels Fly
MUSEUM
Formand Bo Stig Andersen
AUDIOLOGI
PROCES
Formand Bo Bjørn Madsen
MASKIN & PRODUKTION
Formand Niels Peter Kjeldsen
mull23webspeed.dk
ANDRE UDVALG
Formand Jesper Nimgaard
Formand Knud Risgaard
t
41
[PÅ TUR MED TL]
Tekst: Jesper Krusell Foto: Kåre Viemose
Det skæve hus i SkejbyNRGi’s domicil i Skejby er en bemærkelsesværdig bygning. Det oplevede medlemmer af TL Østjylland, da NRGi slog dørene op til en skæv rundvisning.
De fleste, der har kørt ad Randersvej ud
af Århus, har bemærket det skæve hus
i Skejby, og en onsdag aften i septem-
ber fik et par håndfulde TL-medlemmer
med ledsagere så lov til at se en af
Danmarks mest bemærkelsesværdige
bygninger indefra.
NRGi åbnede nemlig dørene og viste
rundt i Skejby-domicilet, der med sine
skæve facader ikke blot ser anderledes
ud, men også afviger i detaljen.
”En af NRGi’s opgaver er at reducere
danskernes energiforbrug, og da vi byg-
gede huset, besluttede vi os for at tage
vores egen medicin i forhold til energi-
besparende løsninger. Det betyder, at
vores varmeforbrug kun ligger på 33
procent af en normal bygning, mens el-
forbruget ligger på 64 procent. Det er
et meget energivenligt hus,” siger Bru-
no Henriksen, afdelingsleder for NRGi’s
driftsafdeling.
Et unikt hus
Byggeriet vækker med sin specielle ar-
kitektoniske stil opmærksomhed, og
ifølge Bruno Henriksen har det da også
krævet lidt tilvænning at flytte ind i
bygningen.
”Om huset er kønt, ved jeg ikke, men
det er da i hvert fald unikt. Atriumtaget
er lavet af tre lag plastfolie og hentet
fra rumindustrien, og med lufttryk kan
vi justere den mængde lys, vi lukker ind
fra oven. Vi har 1.000 målepunkter for-
delt i hele bygningen, som justerer var-
me, lys og ventilation,” siger Bruno
Henriksen, som også kan fortælle om
utilsigtede udfordringer for medarbej-
derne.
”Filosofien er, at huset er åbent, og
derfor har vi mange vægge og døre af
glas. I begyndelsen gik vi ofte ind i væg-
gene, og da der startede en ny medar-
bejder for nylig, bankede han da også
ind i glasset. Det er åbenbart noget,
man bare skal igennem,” griner Bruno
Henriksen.
NRGi-huset
-
kunder i Århus, Nord- og Syddjurs,
Samsø, Hedensted og Endelave
TL Østjylland
42Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
?Hvorfor har du valgtdenne uddannelse?
Jeg har altid interesseret mig for elektronik, og har
lavet en række hobbyprojekter gennem årene.
Det startede med, at jeg byggede en krystalradio i
1970’erne. Siden har jeg lavet kortbølgeradioer,
stereoradioer, tyverialarmer og meget andet.
?Hvad er det bedste ved uddannelsen?Den tager kun to år at blive elektonikteknolog,
så du kan hurtigt komme ud og bruge det, du har lært.
Hvis du så ønsker det, kan du læse videre til f.eks.
diplomingeniør.
?Hvad er det værste?Værkstedsfaciliteterne er ikke optimale, og der er
ikke plads til alle studerende, så derfor er nogle nødt
til at lave praktiske projekter derhjemme.
?Hvad vil du bruge uddannelsen til?Jeg ønsker at lave udviklingsarbejde af ny tek-
nologi, f.eks. satellittelefoner eller GPS’er. Jeg vil lave
kredsløbsdesign og udvikle både hardware og soft-
ware. Jeg håber, mit arbejde bliver som en hobby.
?Hvad laver du i din fritid?Jeg cykler, dyrker motion, spiller brætspil og er
aktiv i Netværk for Singler, og så har jeg planer om at
bygge et motordrev til min stjernekikkert, så jeg kan
tage billeder af stjernehimlen.
studie
Varighed: 2 år
Uddannelsessted: Erhvervsakademierne i Aalborg, Viborg,
Århus, København, Odense og Vejle.
Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse
+ specifikke adgangskrav.
Læs mere på ug.dk
MIG OG MIT STUDIE
SPØRGSMÅL
Tekst: Johan Rasmussen
Sådan bliver du it- og elektronikteknolog
Lars Arredondo
it- og elektronikteknologpå KøbenhavnsErhvervsakademi
Lærer du bedst ved at skimme lidt i forskellige rapporter og bøger og plukke deinformationer ud, du har brug for, eller skal du læse en bog fra ende til anden?Find ud af hvilken læringsstil, der passer bedst til dig, og hvordan du gør nogetved dine svage sider, så du opnår en mere dybdegående læring.Test dig selv på @ventures hjemmeside.
ventures.dk (søg på ”test”)
[DET FEDE LINK]
GratisulykkesforsikringSelv om det altid er naboen, der
kommer til skade, kan det være
rart med en ulykkesforsikring.
Som studerende og medlem af
Teknisk Landsforbund får du en
gratis ulykkesforsikring hos Alka
Forsikring. Det er gratis for stude-
rende at være medlem af Teknisk
Landsforbund.
tl.dk/studerende
studieportalen.dk/testsHvordan ville du klare dig i testen
om almen viden til politiets opta-
gelsesprøve eller for den sags skyld
indfødsretsprø-
ven? Studieporta-
len.dk har samlet
en lang række test
og optagelsesprø-
ver, og hvis du
overvejer at skifte
studie eller
branche,
kan du der-
med prøve
dine evner
af inden.
Ved du mere end politiet?
43
Tilskud til studietureTeknisk Landsforbund giver støt-
te til studieture enten til enkelt-
personer eller til hold dog maks.
250 kr. pr person. Få mere infor-
mation hos din lokale TL-lokalaf-
deling.
tl.dk/studerende
...der blev solgt over 23 millioner
liter spiritus i Danmark i 2008 – 10
år før blev der ”kun” solgt 15 milli-
oner liter.
(Danmarks Statistik)
… israelske forskere hævder at
have udviklet et computersystem,
som kan afsløre, om en person ta-
ler sandt eller lyver, når han skri-
ver en sætning med håndskrift.
-
ten udtryk, når en person skriver
noget, som ikke passer.
(Videnskab.dk)
… 9.737 kvinder afsluttede en mel-
lemlang videregående uddannelse
i 2008 - 4.302 mænd gjorde det
samme.
(Danmarks Statistik)
… et nyt softwareprogram udviklet
af DTU Aqua kan afsløre uønskede
(Videnskab.dk)
Den mobile lydbarNotebook Soundbar fra Philips er en
ny smal højttaler, der kan klikkes på
toppen af den bærbare pc eller stilles
separat på bordet og give en ordent-
lig digital stereolyd. ”Lydbaren” til-
sluttes med et fleksibelt USB-stik,
der gør den nem at pakke ned i en
taske. Notebook Soundbar blev præ-
senteret på IFA i Berlin i september.
Vejl. pris. 399 kr.
philips.com
[Månedens GADGET]
vidstedu at...
Coach dig selvCoaching er blevet et stort fænomen i
de seneste par år, men hvad gør man,
hvis ens SU ikke rækker til at få hjælp
hos en professionel coach? Svaret lig-
ger måske i den nye bog Coach dig selv
– og få hjernen med til en forandring.
Bogen påpeger, at det højere formål
med coaching er selvcoachhing. Eller
med andre ord: vi kender selv svaret på
vores spørgsmål. Bogen er skrevet af
coach Anette Prehn og forsker Kjeld
Fredens. Udkommer 19. oktober.
Vejl. pris 300 kr.
gyldendalbusiness.dk
[Månedens BOG]
xxxxx
xxx
Jeg arbejder forklimaet, når jeg... sidder i udviklingsafdelingen og er med til at ska-
be nye og bedre ventilationssystemer, som bruger
langt mindre energi end traditionelle mekaniske
systemer, der bruger strøm til at flytte luften. Med
naturlig ventilation åbner vinduerne automatisk
og bruger naturens drivkræfter – alt efter tempe-
raturen uden for og mængden af CO2 i rummet –
det giver i øvrigt også et bedre indeklima.
Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.
På
vejm
odklim
atopmødetFrede Graae Jensen, tekniker
WindowMaster A/S TL
INFO
KJELD FREDENS ANETTE PREHN
– og få hjernen med til en forandring
COACH DIG SELV
44Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
64% har overvejet at tage et job uden for deres fagområde.
42% har overvejet af blive selvstændig.
Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
Tekst: Karen Kjærgaard og Morten TerpFoto: Kåre Viemose
Hvordan vurderer du dine muligheder for at få et job inden for dit fagområde?
På bare et år har nyuddannede fået langt sværere ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. Hele 69 procent af de nyuddannede fra juni 2009 stod i august uden arbejde.
Hov, hvor blev
Designere, teknologer og teknikere har fået markant sværere
ved at finde job efter afslutningen af deres uddannelse. Det
viser tal fra Teknikernes A-kasse blandt 559 TL-medlemmer,
som dimitterede i juni 2009.
I forhold til samme tid sidste år er ledigheden for nyuddan-
nede steget med 28 procent. I august 2008 var 54 procent af
de nyuddannede registreret ledige i a-kassen, mens 69 pro-
cent i samme måned i år stod i dagpengekøen.
”Tallene viser desværre, at der er ekstremt stor ledighed
blandt nyuddannede, og det er meget bekymrende,” siger
Gita Grüning, formand for Teknisk Landsforbund.
”Det er vigtigt, at de unge kommer i gang på arbejdsmar-
kedet, så der ligger en stor forpligtelse hos arbejdsgiverne til
at tage nyuddannede ind på virksomhederne,” mener hun.
De nyuddannede ser selv sort på mulighederne for at
komme i arbejde. Hele 66 procent af de nyuddannede tekni-
kere fra juni 2009 vurderer deres jobchancer inden for deres
fagområde til at være dårlige eller meget dårlige.
Det viser Teknikerens undersøgelse blandt 551 nyuddannede
medlemmer.
”De nyuddannede skal fortsætte med at tro på det. De skal
være vedholdende, og så må politikerne til at tage denne krise
alvorligt. Der skal sættes gang i offentlige investeringer, og
64%42%
26%
40%
23%
10%Meget dårlige
Dårlige
Nogenlunde
Gode
Meget gode1%
Nyuddannede ser sort på jobmulighederne
Nyuddannede overvejer jobalternativer
45
folk skal have bedre muligheder for at læse videre, så de udvi-
der og vedligeholder deres kvalifikationer,” siger Gita Grüning.
Næsten 40 procent af de ledige siger i undersøgelsen, at
de er villige til at flytte landsdel for at forbedre deres jobmu-
ligheder. Rigtig mange - næsten 60 procent - er også parate
til at læse videre eller tage en anden uddannelse.
”Det er et flot signal, for det viser, at det er unge, der
brænder for at komme i gang med at lave noget eller komme
videre,” påpeger Gita Grüning.
Mange overvejer at blive selvstændige
Hun fremhæver også en anden ting, der gør dem attraktive
for arbejdsgiverne. Nemlig at næsten halvdelen - 42 procent -
har overvejet at blive selvstændige.
”Der er krudt og energi og masser af innovation i dem.
Derfor er det at smide guld på gaden, hvis arbejdsgiverne
ikke tager dem ind,” mener hun.
Selv om der i øjeblikket er krise især i byggeriet og indu-
strien, er netop krisen ifølge TL’s formand et godt argument
for at tage en ung, nyuddannet designer eller tekniker ind.
”De nyuddannede kommer frisk fra fad, og virksomheder-
ne har måske netop brug for nye øjne til at præge udviklingen
i virksomheden for at komme ud af krisen. Eventuelt kan det
ske som projektansættelser. Det vil gavne begge parter,” siger
hun. Omvendt kan man som nyuddannet også selv gå ud og
præsentere, hvad man målrettet kan tilbyde den enkelte virk-
somhed i forhold til, hvad de konkret laver af produkter, fore-
slår Gita Grüning. Det eneste, man ikke bør, er at give op og
affinde sig med at gå ledig på dagpenge eller kontanthjælp.
Så risikerer man at blive permanent parkeret uden for ar-
bejdsmarkedet og få meget svært ved at komme ind igen.
Det viser tidligere erfaringer, forklarer arbejdsmarkedsfor-
sker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.
”Det værste for de unge, nyuddannede er at blive lang-
tidsledige. Problemet for dimittender er, at ens kvalifikationer
degenererer, og de nyuddannede har ingen erhvervserfarin-
ger at konkurrere med,” siger Flemming Ibsen.
Indtil videre maner han dog til ro, før man f.eks. overvejer
at forlade sit fag eller lignende mere drastiske ting.
”Alle vil jo helst have arbejde inden for sit fag, især når
man lige er uddannet, så indtil videre er mit bedste råd at
holde ud og vente og se tiden an,” siger han.
Gør noget!
Mens man venter på bedre tider, kan man eventuelt videreud-
danne sig, hvis der er mulighed for det, og hvis man kan klare
det økonomisk. Måske kan det også være en god ide at flytte
sig geografisk, hvis der er bedre muligheder andre steder i
landet eller udlandet.
”Hvis man er økonomisk presset, kan man eventuelt søge
et job inden for et andet fagområde. Set med arbejdsgiver-
øjne er det bedre end ingenting. Det luner altid med noget på
sit cv, så man viser, at man har været villig til at arbejde uan-
set hvad,” lyder det afsluttende råd fra Flemming Ibsen.
fl
Teknikerens undersøgelse er internetbaseret og bygger på svar fra 289 medlemmer af Teknisk
Landsforbund, der dimitterede i juni 2009. Svarprocent: 52%. Svarene er indhentet i uge 35-36, 2009.
38% 58%
46Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
Vi er kommet ud i et vakuumHenrik Vedel, 25 år, ledig, nyuddannet produktionsteknolog inden for driftsteknik, juni 2009, EA Sydvest
Sådan kan TL hjælpe digTLINFO
Hvordan er det at søge job i en krisetid med høj ledighed?
Det går ikke særlig godt med at finde job, for der er ingen op-
slåede stillinger at søge. Det er som om, at vi er kommet ud i
et vakuum. Tidligere kunne produktionsteknologer fylde
f.eks. planlæggerjob ud, hvor der måske har manglet ingeniø-
rer. Dette hul er ligesom lukket nu. Så skal vi i stedet søge
over i teknisk salg eller deciderede lederjob, men for at udfyl-
de lederstillinger mangler vi som nyuddannede erfaring.
Hvad gør du for at holde dig i gang?
Jeg tænker, at tiden skal ses an. Indtil krisen er slut, overve-
jer jeg at søge tilbage til Forsvaret, hvor jeg har arbejdet tid-
ligere. Men det vil kun være midlertidigt, og jeg vil stadig
være jobsøgende. Hvis jeg havde vidst, at jobmulighederne
var så ringe, da jeg startede for to år siden, havde jeg nok
valgt noget andet. I år har ingen af os 14 nyuddannede pro-
duktionsteknologer fået job inden for vores fagområde, så
det er den rene jammer og elendighed.
47
Hvordan er det at søge job i en krisetid med høj ledighed?
Jeg har søgt en del job her efter sommerferien, og jeg synes
ikke, det ser så slemt ud. Der er job at søge for mig som pro-
cesteknolog, mens produktionsteknologerne siger, at de slet
ikke har noget at søge. Derfor føler jeg ikke, at jobmulighe-
derne har ændret sig så meget i forhold til dimittenderne for
et år siden. Jeg er fortrøstningsfuld og vil ikke grave mig ned,
bare fordi der er finanskrise, men jeg glæder mig da vildt til
at få et arbejde.
Hvad gør du for at holde dig i gang?
Jeg er gået i gang med at læse matematik på A-niveau for at
udnytte tiden. Hvis det skulle se helt forfærdeligt ud, og jeg
stadig ikke har arbejde om et år, vil jeg gerne være levneds-
middelingeniør. Men først og fremmest vil jeg helst arbejde
som procesteknolog.
Jeg vil ikke grave mig nedStine Mørkenberg Christensen, 22 år, ledig, nyuddannet fødevareprocesteknolog, juni 2009, EA Lillebælt
Tag med TL på kursusvilke udfordringer stilles de næste 5-10 år, 3. nov., TL Østjylland, Århus
ME MAP: Foredrag om store og små ændringer, der rammer os hver dag, 11. nov., TL Nord, Aalborg: Øg dine muligheder for at komme i arbejde, 12. nov., TL MidtVest, Herning
: Lær om den moderne mesterlære, 18. nov., TL KøbenhavnPROJEKTLEDELSE: Lær hvordan et projekt planlægges og styres, 19. nov., TL Sjælland, Ringsted
tl.dk/kurser
TLINFO
48Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
Udefra ligner Værkstedsområde Aal-
borg næsten en fæstning. Hallerne lig-
ger forskanset bag tunge porte og pig-
trådshegn, som holder nysgerrige
blikke på afstand.
Det afvisende ydre står dog i kon-
trast til stemningen inde bag hegnet.
Der hviler en ro over værkstedernes
gråmalede gulv, og en transistorradio
sender lavmælt musik ud blandt rulle-
borde med reservedele og vægge fyldt
med specialværktøj.
Et par stueplanter lyser grønt op,
men en afklædt kalenderpige på væg-
gen slår straks fast, at her er tale om
en udpræget mandearbejdsplads.
Værkstedsområde Aalborg er en del af
Forsvarets Materieltjeneste, som
blandt andet indkøber og vedligeholder
al forsvarets materiel – lige fra kamp-
vogne til lommeknive. På værkstederne
i Aalborg er opgaven at reparere og
vedligeholde fly og helikoptere.
Ekstremt dyre dele
I en af hallerne står en håndfuld F16 ja-
gere og venter på at få ny pladebeklæd-
ning på vingerne, mens en Lynx heli-
kopter er trukket ind til et periodisk
eftersyn. Som på et stort autoværksted
bare med fly i stedet for biler – og så
alligevel langt fra.
”Folk, som kommer udefra, kan have
svært ved at vænne sig til at arbejde
med det. Alle delene er så ekstremt
dyre, at det godt kan betale sig at læg-
ge mange timer i at reparere noget,
som det ellers ville være lettest at smi-
de ud og erstatte med nyt,” fortæller
Jan Andersen.
Han er maskintekniker og har arbej-
det på værkstedet i 19 år. Hans opgave
er at planlægge og koordinere arbejds-
opgaverne på det hydrauliske værksted.
Fra bestillingen dukker op i edb-syste-
met, til den færdige del forlader værk-
stedet med en lille orange seddel med
påskriften ”Brugsklar”. Der findes også
lyserøde sedler, men dem bruger Jan
Andersen kun sjældent. På dem står
der nemlig ”Kassabel del”.
Omhyggeligheden er en dyd, for der
er ikke råd til fejl på værkstedet. Derfor
er medarbejderne også specialiseret in-
den for små områder, som de koncen-
trerer sig om for at opbygge den nød-
vendige detailviden.
”Alt skal være mere end 100 procent
i orden, når det forlader værkstedet,
for flyet skulle jo gerne først komme
” Der er nogle, som kalder mig autist, fordi jeg kan huske alting”
Der er flysikkerhed og kostbare reservedele mellem fingrene på medarbejderne på forsvarets værksted i Aalborg. Der er ikke plads – og råd – til den mindste fejl. Teknikeren tog med maskintekniker Jan Andersen på arbejde bag pigtrådshegnet.
ned, når piloten beder det om det. Det er
vigtigt, at alle har den indstilling. Når vi en-
gang imellem får nogle drønnerter ind på
værkstedet, som ikke har det sådan, så går
der sjældent ret længe, inden de er ude
igen. Det er nødvendigt, at jeg kan stole
på, at alle udfører deres arbejde helt rig-
tigt,” siger han.
Røverhistorier på nordjysk
Selvom arbejdet bliver taget særdeles al-
vorligt, så hersker der en munter stemning
Tekst: Brian StrædeFoto: Kåre Viemose
Jan Andersen
Værkstedsområde Aalborg.
flymekaniker og maskintekniker.
Materieltjeneste siden 1991.
»
mellem arbejdsbænkene. Godmodige
drillerier og skarpe bemærkninger på
drævende nordjysk skyder gennem luf-
ten, mens Jan Andersen viser rundt i
værkstedet. Der hersker en fri tone
blandt kollegerne, og hele miljøet em-
mer af røverhistorier om flyvevåbnet.
Der går da heller ikke mange minutter
mellem, at Jan Andersen kommer i tan-
ke om endnu en god gammel historie.
Der er dén om de skødesløse meka-
nikere, der kørte en traktor ind i et fly
og selv kom til at betale skaderne, og
dén om jagerpiloten, som vistnok fik et
egern ind i luftindtaget, fordi han fløj
så lavt.
Da Jan Andersen var dreng, vendte han altid blikket mod himlen, når han
hørte et fly. Fascinationen er lige stærk i dag, hvor han har dyre flydele
mellem fingrene og koordinerer vedligeholdelsen af forsvarets jagere.
50Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
En stor del af Jan Andersens arbejde
foregår bag skrivebordet, hvor han for-
dyber sig i fagbøger eller går på jagt ef-
ter reservedele i databaser rundt om-
kring i verden.
Det er hans opgave at finde ud af,
hvordan de enkelte opgaver kan løses,
og i den forbindelse trækker han på
sine mange års erfaring og en særlig
evne til at huske detaljerne.
”Der er nogle, som kalder mig autist,
fordi jeg kan huske alting. Da vi for 10
år siden skulle lave en optælling af re-
servedele på vores lager, manglede der
pludselig nogle dele til en værdi af flere
hundredtusinde kroner. Jeg holdt fri
den dag, men dagen efter spurgte de,
om jeg havde nogen idé om, hvor de
var. Så kunne jeg bare pege op på nogle
papkasser og sige: ’For et halvt år siden
aftalte vi, at I skulle lægge dem dér, så
prøv at se efter’,” fortæller Jan Ander-
sen med et grin.
Selv om skrivebordsarbejdet fylder
Værkstedsområde Aalborg
del af Forsvarets Materieltjene-
ste.
-
af seks teknikere fordelt på en
række værksteder.
ligeholde og reparere forsvarets
fly og helikoptere.
51
meget, så sørger Jan Andersen for at
komme så meget ud i værkstedet som
muligt.
”Jeg fik tilbudt et job i regionsledel-
sen, men det takkede jeg nej til efter
at have været til samtale. Det havde
de godt nok ikke prøvet før, men jeg
kan ikke arbejde så teoretisk. Edb og
papirer er godt nok, men man skal
huske de sidste to-tre procent kød og
blod, som gør hele forskellen,” siger
han.
I den store værkstedshal
samarbejder en række
forskellige faggrupper – fra
klejnsmede til flymekanikere –
om at gøre jagerne flyveklar
ved for eksempel af skifte
pladebeklædningen på
vingerne.
Jan Andersen har gennem knap
20 års arbejde inden for
Forsvarets Materieltjeneste
opbygget en stor erfaring.
Han kan huske stort set alt,
hvilket er en uvurderlig hjælp i
bestræbelserne på at koordi-
nere det højt specialiserede
arbejde.
52Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
En cardigan og en frakke er som regel to forskellige ting. I
nogle tilfælde er de to stykker beklædningsgenstande dog
samlet i en - tag for eksempel en såkaldt ‘cardigan-frakke’ fra
mærket InWear.
“Det er en tungere strikmodel, der fungerer som en jakke.
Garnet er en blanding af angora og bomuld, og den er lukket
med overdimensionerede trykknapper. Den er ligesom lavet i
en forstørret målestok,” forklarer strikdesigner ved InWear,
Karen Honour.
Frøene til cardigan-frakken blev sået på en fagmesse for
garnbranchen, Pitti Filati, i Firenze tilbage i juli 2008. Her blev
næste sæsons trends præsenteret, i dette tilfælde vintersæ-
sonens, og de blev indarbejdet i den nye model.
“Vinterkollektionen for trikotage- og strikvarer handler tit
om garnmasker og tekstur. Jeg ville gerne skabe en opdate-
ring af det traditionelle kabelstrik og give det en lidt mere
storbyagtig kant. Og det er her, jeg blev inspireret til at lave
forstørrede, strikkede ‘kæder’,” siger Karen Honour.
Cardiganen er beregnet til overgangsperioderne mellem
vinter og sommer. Den går til midt på låret og vil kunne holde
den værste kulde fra livet på en tidlig forårsdag.
Processen med at skabe den kombinerede cardigan og jakke
spænder fra at få inspiration på alt fra loppemarkeder til rej-
ser. Herefter at fremstille strikprøver i samarbejde med
InWears fabrikker i Asien. Sidstnævnte betyder dog ikke, at
produktet er ude af Karen Honours hænder.
“Strik er meget tredimensionelt - garnet, trådtykkelsen og
stingene gør en kæmpe forskel i for det færdige produkt.
Derfor kan jeg bedst lide at arbejde med prøverne og garnet i
mine hænder og så placere dem på noget tøj eller på en man-
nequin. Det er lidt som at bygge en skulptur,” siger hun.
Cardigan-frakken har været på lidt af en rejse, når den
omsider i januar 2010 hænger på bøjlerne i landets butikker.
Fra ideen opstod i Italien er den ”rejst” fra Kina til København
via New York.
inwear.dk
design
Navn: Karen HonourUddannelse: MA i modetrikotage fraRoyal College of art, London. BA fraWinchester School of Art, England.Stilling: Strikdesigner hos InWearAlder: 32 år
Mennesket Bag
Tekst: Garnet, der bruges i den
kombinerede cardigan og
frakker, er en blanding af
angoria og bomuld.
Resultatet er en tungere
strikmodel, der fungerer
som en jakke.
Bag om produktet
Cardiganfrakke med strikkede lænker
53
Hvis du tror, Østrig alene er lig med Mo-
zart og konditorkunst, så læg vejen forbi
walking-chair.com. Den østrigske tænke-
tank Walking Chair har siden 2002
sprængt rammerne for gængs design,
arkitektur og grafik under mottoet ’We
make things and songs’. På deres hjem-
meside kan du finde masser af inspirati-
on og billeder af produkter, her ’Urban
gridded chair’, som nok mere er en del af
en happening end tænkt som et behage-
ligt siddemøbel. Besøg desuden deres
galleri, hvis du lægger vejen forbi Wien.
walking-chair.com
De mørke måneder er på trapperne, og det betyder vinterdepressioner for mange. Lyste-
rapi har i flere år været en måde at forebygge de værste nedture på, men sjældent i en
specielt æstetisk udformning. Det besluttede designstuderende ved Designskolen Kolding,
Sabine Stougaard Knudsen, sig for at ændre. Lampen Energy-light giver hyggebelysning,
når den tændes på kontakten, og via en touch knap i bunden bliver en zone med kraftigt
lys aktiveret.
stougaard.dk
Skævt design
Transformeret trash
Designgruppen re:Something stiller skarpt på den mængde indu-
strimaterialer, der hvert år ender som affald. De et kommet med
en række designforslag til, hvordan materialers livscyklus kan
forlænges. Aarstidernes frugtkasser er for eksempel genopstået
som sprællemænd, rullehåndklæder fra De Forenede Dampvaske-
rier er blevet til skjorter og muleposer. Gruppen består af blandt
andre A.M. Victoria og Klaus Samsøe, medstifter af tøjmærket
Samsøe & Samsøe. Deres forslag er samlet på udstillingen
trash:Formed, som kan opleves på Kunstindustrimuseet frem til
3. januar.
kunstindustrimuseet.dk og resomething.com
Trådløs præcisionWireless Pen Tablet er en tegneplade, som gør
det nemmere at navigere, når man arbejder digi-
talt – uanset om man tegner skitser, skriver eller
redigerer billeder. Den er på størrelse med en
A4-blok, har en opløsning på 2.000 dpi og et ak-
tivt felt, hvor man kan anvende den ergonomiske
pen, der følger med. Prisen er godt 1.500 kroner.
wacom-europe.com
Flemming Lennart Jennby,
Elektronik tekniker,
Vestas Technology
xxxxx
Jeg arbejder forklimaet, når jeg...udvikler elektronikken, der bruges i vindmøller-
ne. Den teknologiske udvikling i de seneste år
betyder, at vindmøllerne giver en langt højere
effekt og mindre tab af energi, bl.a. fordi elek-
tronikken er blevet bedre til at styre møllerne.
Derhjemme sørger vi altid for at slukke for lyset,
når vi går ud af et rum – det er nemmere at sty-
re efter børnene er flyttet hjemmefra.
Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.
På
vejm
odklim
atopmødet
54Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
byggeri
Soluret er omdrejningspunktet i det energivenlige byggeri
Green Lighthouse, som Københavns Universitet opfører på
Tagensvej i København. Det skal stå klart, når klima- og ener-
giminister Connie Hedegaard indvier det store topmøde i
hovedstaden mandag d. 7. december.
Teknisk assistent, Jane Larsen, har hos COWI i Ringsted
været med til at udforme de bærende konstruktioner.
”Min rolle har været at tegne konstruktionen i 3D. Det er
betondelen, jeg har siddet med, så vi har – groft sagt – lavet
det, der gør, at huset ikke bryder sammen,” fortæller Jane
Larsen, der blev koblet til projektet kort før årsskiftet og der-
efter arbejdede på projektet hver dag i årets første måneder.
fra solpaneler på taget og fra jordvarme via en varmepumpe,
-
me. Samtidig skal høje vinduer i facaden og ovenlys sikre en
optimal udnyttelse af dagslyset, mens bygningen bliver isole-
ret med lavenergivinduer med 400 mm isolering, hvilket er
dobbelt så tykt som normalt.
Endelig vil bygningen blive beklædt med et nyt materiale –
Phase Change Materiel – der består af mikrokugler af paraffin
indstøbt i gips. Materialet udmærker sig ved at absorbere var-
men, når temperaturen i rummene bliver høj – og frigøre den
igen, når temperaturen falder.
Kompliceret og spændende
Visionen med det grønne fyrtårn er at bygge et bæredygtigt
hus, der bruger mindst muligt energi til opvarmning og venti-
lation – og som selv producerer strøm til f. eks. belysning. Det
er også derfor, Green Lighthouse er konstrueret som en cirkel,
der giver bygningen mindre facadeareal og dermed et
lavere energiforbrug.
Og det har været både spændende og udfordrende at få
tegningerne til bygningen modificeret i AutoCAD, understre-
ger Jane Larsen.
”Det er en kompliceret bygning, fordi det er en grøn byg-
ning samtidig med, at den er rund og har skrå tage. Så du lø-
ber i nogle ting, der ikke sådan lige er til at lave. AutoCad kan
meget, men nogle gange tænker man altså: hvordan får man
lige lavet det her,” siger hun.
Green Lighthouse skal være hjemsted for blandt andet
en faculty club, mødefaciliteter og studenterservice for Det
Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Bag byggeriet står foruden universitet Christensen & Co.
arkitekter, Hellerup Byg og COWI som ingeniør.
Navn: Jane LarsenUddannelse: Uddannet 1972fra Næstved Tekniske SkoleArbejdsplads: Teknisk assistent, COWIAlder: 56 år
Mennesket Bag
Bygningens centrale kerne
rummer plads til socialt liv,
men er samtidig kanal for
lys, der strømmer ind og
ventilation for luft, der
trækkes ud.
Bag om produktet
CO2 neutralt fyrtårn
Tekst: Jesper Himmelstrup
Green Lighthouse har et lavere energibehov end
det bliver krævet ved lov i 2020.
55
Miljøvenlig betonBeton er en af de helt store klimasyndere, og selve produktionen står for fem
procent af det menneskeskabte CO2-udslip. Der udledes mellem et halvt til et
helt ton CO2, hver gang der produceres et ton beton. En ny type beton fra en-
gelske Novacem kan dog muligvis komme klimaet til udsætning ved at halvere
udslippet og samtidig opsuge mere CO2, end det afgiver.
novacem.com
Siden giver overslagsberegninger og
gode råd til, hvordan man renoverer
mest energirigtigt. Ved at indtaste
stamdata på bygningen kan rådgive-
re, håndværkere og ejere af etage-
ejendomme nu prøve sig frem på si-
dens renoveringssimulator og nemt
få overblik over, om der kan spares på
energien i en konkret ejendom.
energikoncept.dk
Bæredygtige ingeniørerIngeniørhøjskolen i København har netop budt velkommen til det første kuld studerende på den helt nye uddannelse i Bæredygtig Energiteknik. Ambitionen er at være med til at uddanne fremtidens miljø- og energibevidste ingeniører. ihk.dk
I den tyske by Hamborg flyder der på
floden Elben i øjeblikket et hus rundt,
som er selvforsynende med energi
og som via en varmepumpe bruger
vandet fra floden til at opvarme og
nedkøle huset. Huset flyder på en
ponton af beton og stål og fungerer
som både udstillingshus og informa-
tionscenter i forbindelse med The In-
ternational Construction Exhibition
Hamburg (IBA), der slutter i 2013.
GUIDE TIL ENERGIRIGTIG
RENOVERING
xxxxx
xxx
Jeg arbejder forklimaet, når jeg...efterisolere vores hus i Bjerringbro. Vi
skal have nyt tag og nye vinduer. Vores
varme regning er høj, så vi regner med at
tjene investeringen ind i løbet af en kort
årrække, og så giver det et bedre indekli-
ma. Desuden cykler jeg til arbejde, men
jeg bor dog også tæt på.
Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.
På
vejm
odklim
atopmødet
Helle Bruun Christensen
Teknisk assistent
Grundfos
56Te
kn
ike
ren
#0
6 2
009
teknik Tekst: Jesper Himmelstrup
Hvis en patient henvender sig på skadestuen med smerter i
brystet, er det altafgørende for lægen hurtigst muligt at fin-
de ud af, om der er tale om en blodprop. Det kan en blodprø-
ve afgøre, og med AQT 90 Flex kan lægen få svaret på bare
18 minutter.
Som elektroniktekniker har John Michael Petersen i mere end
fem år været med til at udvikle den avancerede elektronik i
apparatet.
”Da man først havde lavet grundidéen, blev jeg tilkoblet
projektet som praktisk gris. Det betød, at jeg i PCSchematic
begyndte at tegne diagrammer og elektroniske kredsløb, lave
opstillinger og sørge for, at prototyperne kom til at køre ved
hjælp af LabVIEW,” fortæller John Michael Petersen.
AQT 90 Flex, der ikke er meget større end et kasseappa-
rat, fungerer på den måde, at få mikroliter blod dispenseres
ned i en lille plastikbeholder, som derefter bliver transporte-
ret rundt i systemet, hvor hjerte-, koagulations- og infekti-
onsmarkører bliver målt. Apparatet kan give svar på mere
end 30 prøver i timen, og resultatet kan derefter hurtigt af-
læses uden at skulle bruge tid på f.eks. at sende prøven til
laboratoriet.
”Det smarte ved vores apparat er, at du bare lægger blod-
prøven i uden at være i kontakt med blodet, og så sørger in-
strumentet for resten,” fortæller John Michael Petersen.
Søvnløse nætter
Idéen om AQT 90 Flex har været på tegnebrættet siden 1993,
men først i 2001 kom der for alvor vind i sejlene. I 2004 be-
gyndte apparatet at antage en egentlig fysisk form.
John Michael Petersen erkender, at der har været søvn-
løse nætter undervejs i processen.
”Når du f.eks. har tegnet et stort motherboard, som så
bliver lagt ud i byen, og det så ikke lige kører første gang. Så
kan man jo ikke lade være med at spekulere på, om man har
lavet en bommert,” siger han og griner.
Radiometer Medical sendte den første udgave af AQT 90
Flex i handelen ved årsskiftet, og John Michael Petersen har
siden brugt størstedelen af sin tid på at rejse rundt til kunder
og leverandører i hele verden. Det har blandt andet bragt
ham til både Italien, Polen, Frankrig, Spanien, Holland, Bel-
gien, Tyskland og USA.
”Nu handler det om at rette de fejl, vi ser, i takt med, at
erfaringerne fra den første tid med apparatet kommer ind,”
siger han.
radiometer.com/aqt90-video
Navn: John Michael PetersenUddannelse: Elektroniktekniker,radiomekaniker.Stilling: Elektroniktekniker hos RadiometerMedicalAlder: 47 år
Mennesket Bag
Bag om produktet
Hurtig blodprøve redder livAQT 90 Flex kan på
blot 18 minutter give
svar på, om en patient
har fået en blodprop i
hjertet.
30 blodprøver i timen,
kan AQT 90 Flex giver
svar på, uden at
resultaterne skal forbi
laboratoriet.
57
Grøn laserenergiForskere på Danmarks Tekniske Universitet har frembragt en lyskilde,
der er grøn i mere end én forstand. Forskerne har ændret den infrarøde
stråle i laserdioden til grøn ved at sende den igennem en særlig optisk
krystal, uden at lysstyrken formindskes. Den grønne laserdiode er eks-
tremt energieffektiv, og kan bruges til f.eks. laserdisplays i biler.
Den danske designer, Astrid Krogh, har skabt et gardin
med indbyggede solceller, som både generer strøm
samtidig med, at det skærmer for solen og holder kul-
den ude. Gardinet er tiltænkt kontorbygnin-
ger, der tegner sig for mere end halv-
delen af verdens energiforbrug og
er specielt møntet på kontor-
bygninger med store glaspar-
tier. Energi-gardinet spås
store fremtidsmuligheder
og kan ses på udstillin-
gen ”it is a small world”
på Danmarks Design
Center frem til januar
2010.
www.astridkrogh.com
Gardin med indbyggede solceller
FOTO
: TO
RBEN
ESK
ERO
D
Guide til danske klimaprojekterPå energymap.dk kan du få overblik over de nyeste energi- og klimaprojekter i
Danmark. Du kan læse om klimavenligt byggeri i Seest og hydrogendrevne gaffel-
trucks i Vestjylland. Bag siden står Climate Consortium Denmark, som er officielt
sekretariat for danske virksomheder og organisationer under klimatopmødet.
energymap.dk
Jeg arbejder forklimaet, når jeg...viser skolebørn og gymnasieelever rundt på
Fynsværket – Vattenfall og fortæller dem om,
at affaldsforbrænding og halmafbrænding er
en god måde at skabe energi uden at udlede
CO2. Og jeg fortæller dem, at danskerne kan
blive langt bedre til affaldssortering.
Find de seks andre grønne teknikere i dette nummer.
På
vejm
odklim
atopmødet
Børge Dam Olsen
Teknisk assistent, Vattenfall
HJUL I 70 FORMATERDen århusianske hjulproducent, Tente, har gjort det nemmere at kigge nær-
mere på virksomhedens produkter. Tentes CAD-service giver nemlig mulighed
for at downloade tegninger i 70 formater i både 2D og 3D – blandt andet i
AutoCAD, MegaCAD, U3D, Inventor, Unigraphics NX, Metafile og SolidEdge.
Via Tentes hjemmeside kan du få tilsendt et password og dermed få adgang
til alle typer CAD-filer i virksomhedens online-katalog.
www.tente.dk/DK/10.html
Hvor meget steg lønnen sidste år?Hvad får andre med samme uddannelse som mig i løn?Hvad er lønforskellen mellem det offentlige og private?Hvad er et realistisk lønkrav for mig?
HVADERJEGVÆRD?
TL LØNSTATISTIK 2009
Du kan nå det endnu!Hvis du ikke nåede at indberette dine løndata, da
fristen udløb den 9. oktober, vil du en af de nærme-
ste dage modtage en påmindelse fra os. Vi sender
et statistikkort, som du kan udfylde og sende ind til
os. Alternativt kan du indtaste dine oplysninger på
tl.dk under Mit TL.
Send os dine løndata inden 30. oktoberMed lønstatistikken i hånden står du stærkere
til lønforhandlingen, så vi håber, du vil bruge fem
minutter på at sende os dine løndata. Der er sidste
frist for indberetning den 30.oktober 2009. Du del-
tager i konkurrencen om 2 x 5000 kr.
Den 16. december er lønstatistikken klar på Mit TL.
tl.dk
Fra redaktionen
Teknikeren udgives afTeknisk LandsforbundNørre Voldgade 121358 København K.Tlf. 3343 [email protected]
Medlem af DanskeSpecialmedier
Forsidefoto: Jasper Carlberg
Ansvarshavende:Forbundsformand GitaGrüning, [email protected]
Redaktion:Susanne Bruun, redaktør,[email protected] Drejer, redaktions-sekretær, [email protected] Terp, journalist,[email protected]
Annoncer:[email protected]. 3343 6500Deadline for december-udgaven: 20. november2009
Produktion og design:Datagraf
Oplag: 28.763 ifølgeFagpressens MedieKontrol
Klimaet er på dagsordenen kloden rundt.
Om knap to måneder skal verdens ledere sam-
les i København. Målet er, at de skal blive enige om
en global aftale, der kan nedbringe udledningen af
drivhusgasser.
Skal udfordringerne løses, kræver det imidler-
tid ikke kun politiske beslutninger – det kræver
også ny teknologi. At finde nye, alternative løsnin-
ger på den måde, vi lader os transportere på, den
måde vi bygger huse på, opvarmer dem på og må-
den, vi producerer energi på, håndterer affald osv.
Mange teknikere, designere og konstruktører
er en del af den grønne bølge, som skyller ind over
landet lige nu.
I dette nummer af Teknikeren kan du finde no-
gen af dem. Du kan bl.a. læse om teknikeren, der
FOTO: KENNET HAVGAARD
er med til at udvikle elektronikken i nutidens
avancerede vindmøller. Og om designeren, der
har fået den geniale idé at anbringe solceller i
persiennerne. Vi bringer også et kort interview
med den tekniske designer, som har været med til
at konstruere Danmarks første CO2-neutrale kon-
torbyggeri, som skal stå klar, når Connie Hedega-
ard byder verden velkommen i København 7. de-
cember.
Dette nummer af Teknikeren er lidt grønnere
end ellers – vi har fyldt bladet med et udpluk af
teknikere, som bidrager til et bedre
klima på vores lille klode. God læselyst!
Redaktør
26-årige Maia Roikjær fra Aalborg er
vildt glad. For nylig mistede hun ellers
sit job som grafisk designer i et rekla-
mebureau i Aalborg på grund af krisen
og manglende kunder. Men takket være
sit netværk hørte hun, at der var en le-
dig plads som AD’er på reklamebureau-
et Weltklasse reklame + pr, ligeledes i
Aalborg. Det job er nu blevet hendes.
”Jeg har tidligere været ansat i et
barselsvikariat i samme job, og det er
den arbejdsplads, hvor jeg har oplevet
at have mest frie hænder, varierede op-
gaver, ansvar og gode kolleger,” fortæl-
ler Maia Roikjær.
Weltklasses kunder er en blanding
af store og små, blandt andre Aalborg
Universitet, Nordjyllands Trafikselskab
og ADHD-foreningen. På bureauet skal
hun beskæftige sig med webdesign,
grafiske oplæg, visuelle identiteter,
grafik og illustration. Det, hun ser mest
frem til, er det kick, som travle perioder
giver.
”Det lyder lidt mærkeligt, men jeg
glæder mig mest til de dér hektiske
uger, man kan have op til deadline på
en opgave. Altså følelsen af at være et
team og at det lykkes. Hele det der
holdspil er en fed følelse,” siger Maia
Roikjær.
Maia Roikjær har aldrig drømt om at
få sit eget firma som selvstændig, så
hun føler, at hun er havnet på rette
hylde, hvor hun også vil være at finde
på lang sigt.
”Jeg er 100 procent en teamplayer,
og at køre opgaver helt fra start til slut
er det, jeg allerhelst vil. Derfor er det et
sted som her, jeg befinder mig aller-
bedst,” erklærer hun.
Rent personligt bliver den største
udfordring i jobbet ikke så meget selve
det grafiske arbejde, men snarere at få
solgt sine ideer til kunderne og videre-
givet sine kreative tanker bag de op-
læg, man laver.
”Det kan være en udfordring at
kommunikere og give kunderne de
samme billeder i hovedet, som
man selv har haft. Når man
først har lavet opgaven og
kan præsentere noget kon-
kret at forholde sig til, er
det langt nemmere,” slår
Maia Roikjær fast.
” Hele det der holdspil er en fed følelse”
nyt job
Maia Roikjær26 år
AalborgGrafisk designteknolog og multimediedesigner,
NOEA, 2005/20071. oktober, AD’er hos reklamebureauet Weltklasse i Aalborg
Tekst: Karen Kjærgaard Foto: Privat
Hvad mener du? mail
#032009
#042009
#052009
#062009
#072009
#06
OK
TO
BE
R0
9TeknikerenTeknisk Landsforbund // kreative specialister ”Det er belastende, når man møder
en kollega på gangen, og han spørger,hvad vi skal lave til julefrokosten i år,og du ved, at han kommer sgu’ ikketil julefrokost i år.”Benny Paulsentillidsrepræsentant, Sauer-Danfoss
Side 1265 teknikere opsagt
Farvel til LindøTL vandt i Højesteret
Sejr forligelønnen
KLIMATOPMØDE7 teknikere varmer op
#03 #04 #05
0k
r.
Grafisk designer
1
2
3
I Landet Rundt finder du en
oversigt over de arrangementer
der er i TL’s lokalafdelinger de
næste måneder. Se mere om
Skal du starte i et nyt
og spændende job?
Så skriv til os på
På
vejm
od klimatopmødet
Find de syv grønne teknikere i dette nummer.
Te
kn
ike
ren
20
09
1
2
3
4
5
6
7opdatering
HAN
DELS
-OG
SØFA
RTSM
USE
ETPÅ
KRO
NBO
RGFO
TO:JASPER
CARLBERG #06
OK
TO
BE
R 0
9TeknikerenTeknisk Landsforbund // kreative specialister ”Det er belastende, når man møder
en kollega på gangen, og han spørger, hvad vi skal lave til julefrokosten i år, og du ved, at han kommer sgu’ ikke til julefrokost i år.” Benny Paulsentillidsrepræsentant, Sauer-Danfoss
Side 12
Fra Selandia til Lindø
[1912]B&W bygger SelandiaDanmark havde allerede i 1800-tallet en hæ-
derlig skibsproduktion, som bl.a. leverede
hjuldampere til handelsflåden. Det var dog
først i 1912, at danske værfter for alvor kom
på verdenskortet. Burmeister og Wain-værf-
tet i København – bedre kendt som B&W –
byggede verdens første oceangående diesel-
drevne skib – Selandia til Det Østasiatiske
Kompagni.
I de følgende år kom flere nye danske
værfter til f.eks. Nakskov Skibsværft og Aal-
borg værft, og de gamle hæderkronede dan-
ske værfter havde mange ordrer.
[2012]En epoke er slutA.P. Møller-Mærsk har besluttet at lukke Lindøværftet senest 2012 – og
dermed er Ørskov Stålskibsværft A/S i Frederikshavn det eneste større
skibsværft, der holder liv i de sidste rester af Danmark som stolt skibs-
byggernation.
[1920’erne] Et skibsværft i hver havnDe fleste danske havne-
byer med respekt for sig
selv havde i 1920’erne et
skibsværft, og det betød
masser af arbejdsplad-
ser – ikke blot for skibs-
værftsarbejderne, her-
under teknikere, men
også for den skov af un-
derleverandører, som
producerede til skibs-
værfterne. A.P. Møller
indviede i 1959 Lind-
øværftet, som er en del
af Odense Staalskibs-
værft, og værftet har på
et tidspunkt været Fyns
største privatejede ar-
bejdsplads og har bygget
verdens største contai-
nerskibe.
[1980’erne] Krisen kradserI 1970’erne og 80’erne begyndte de dan-
ske værfter for alvor at mærke konkur-
rencen fra den billige arbejdskraft på de
asiatiske værfter. Og op gennem
1980’erne og 90’erne blev ordrebøgerne
tyndere og tyndere, og konkurser og
massefyringerne var ord, der klæbede
sig til industrien – B&W, Danyard og
Svendborg Værft lukkede alle i slutnin-
gen af 1990’erne.
Tekst: Johan Rasmussen
-
Kilder: Den store Danske Encyklopædi, Wikipedia, Politiken.
65 teknikere opsagt
Farvel til LindøTL vandt i Højesteret
Sejr forligelønnen
KLIMATOPMØDE7 teknikere varmer op