Side 1 af 4

GRUNDSKOLER

Antimobbestrategi for: Vaarst-Fjellerad skole

Udarbejdet (dato): 23/8 2013

Hvad forstår vi ved ’trivsel’?

Vi oplever trivsel som et sammensat begreb, der for den enkelte indeholder: - personlig/psykisk trivsel. - faglig trivsel, udvikling og læring. - social trivsel, anerkendende relationer. - sundhed, fysisk velbefindende. - trivsel knyttet til hjemmet.

Hvad forstår vi ved ’mobning’?

Vi definerer mobning som, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer, og det opleves som grænseoverskridende og krænkende. Der er, eller udvikles en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der udsættes for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte næsten hjælpeløs over for den eller dem, der plager vedkommende. Passiv overværelse af mobning er med-mobning, og oftest lige så smertefuld som direkte angreb. Mobning kan være verbal, social, materiel, psykisk og fysisk.

Hvad forstår vi ved ’konflikter’?

Vi forstår konflikt som en uoverensstemmelse eller et sammenstød mellem to eller flere parter. En konflikt består altid af både en "sag" og relationen mellem parterne. Vi anskuer konflikter som en naturlig del af livet, som skal håndteres bevidst og konstruktivt som muligheder frem for begrænsninger. Nogle typer konflikter håndterer vi bedst ved regler og sanktioner, og andre løses mest bæredygtigt gennem dialog, f.eks. gennem mægling.

Side 2 af 4

Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Vi ser vores antimoppestrategi som et appendiks til vores dynamiske Trivselsplan, for at sikre børn og voksne på Vaarst-Fjellerad skole de bedst mulige vilkår for trivsel (se ovenstående beskrivelse). Vores forståelse og handlinger udarbejdes på baggrund af skolens værdigrundlag, som har flg. værdiord: - Tryghed - Selvværd/selvtillid - Tolerence - Ansvarlighed - Omsorg

Hvad gør vi for at forebygge mobning?

- Børnehaven arbejder med "Fri for mobberi" i aldersgruppen 3-6 år. - Der arbejdes med "Trin for trin" i 0.-2. klasse. - Vi arbejder med forebyggende klassearbejde på forskellige klassetrin. - Børnetrivselsråd. - En årlig trivselsdag. - Legepatrulje. - Morgenåbner. - "Den gode klasse". - Skolen laver en UndervisningsMiljøVurdering hvert 3. år, og børnehave og Dus laver en BørneMiljøVurdering, ligeledes hvert 3. år. - Vi kommunikerer et tydeligt og positivt fællesskab. - Vi voksne er bevidste og tydelige rollemodeller. Det betyder, at vi som voksne hjælper til i konflikter, hvor børnene kommer til kort. - Vi lærer børnene at blive "på sagen", ved at inddrage "Konflikttrappen". - Forskellige "events", i seneste skoleår eksempelvis "Hej-skolen med hilsepligt", og "Sæbeboblepræmie til alle".

Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig?

Mobning kan opdages/iagttages af elever, forældre eller personaler. Fokus og åbenhed om sagen giver de bedste resultater, når en mobbende adfærd skal vendes til en positiv deltagelse i fællesskabet. Ved mistanke om mobning skal de involverede parters familier, lærere, trivselsperson og ledelse derfor informeres. Klasselærer og trivselsperson planlægger i fællesskab handlinger i forhold til de enkelte involverede elever, deres klasser, samt forældre. Handlingerne skal både være målrettet mod at støtte og vejlede de enkelte involverede, f.eks. i form af samtaler, samt understøtte udviklingen af et positivt fællesskab, f.eks klasseøvelser.

Side 3 af 4

Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

Eleverne inddrages aktivt ved at fungere som ressourcepersoner i Børnetrivselsrådet. Det forebyggende klassearbejde tager afsæt i den enkelte klasse, og eleverne er via dialog med til at præge indholdet i undervisningen. De ældre elever har tydelige ansvarsopgaver overfor de yngre elever, tilpasset situationen (eksempelvis på trivselsdage, læsegrupper og lignende). Der uddelegeres fællesskabsstøttende opgaver til eleverne, f.eks. deltagelse i legegrupper, klassepasseropgaver, og lignende. Vi anerkender og fremhæver værdien af skolens æstetiske miljø og fysiske rammer, som betydningsfulde for fællesskabet.

Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

- "Den gode klasse." - Klasselæreren informerer løbende forældrene om klassens sociale liv. - Forældrene er velkomne til at deltage i klassens undervisning, efter forudgående aftale med læreren. - Vi opfordrer forældrene til at støtte børnene i at lave legeaftaler. - Se "10 forældreråd om mobning" på skoleporten. - I skoleåret 13/14 er skolebestyrelsen inddraget i kompetenceudviklingsforløbet Forældresamarbejde og kommunikation.

Hvad gør vi for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

Skolens udviklingsarbejder igangsættes med udgangspunkt i skolens værdier, med det formål at fremme børn og voksnes trivsel og læring, f.eks inkluderende undervisning samt anerkendende relationspædagogik. Personalets ønsker om relevante kurser imødekommes i muligt omfang. Vi har et etableret samarbejde med en række forskellige ressourcepersoner i PPR-regi, heriblandt psykolog og andre faglige konsulenter.

Hvilke ressourcepersoner kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel?

Afhængigt af situationen kan man involvere klasselærer, kontaktpædagog, trivselsperson eller læsevejleder. Teamet er et vigtigt ressourceforum for faglig sparring. I tilfælde af behov for ekstern vejledning, foregår denne kontakt via skolens kompetencecenter. Internt vil både elever, forældre og ansatte kunne betragtes som ressourcepersoner.

Hvordan gør vi vores antimobbestrategi kendt af alle?

Den skal være nemt tilgængelig på Skoleporten. Den nævnes på efterårets forældremøder. Trivselspersonen gennemgår planen i alle klasser i starten af skoleåret (inden efterårsferien), og igen inden påske.

Side 4 af 4

Hvordan sikrer vi optimalt samarbejde mellem skole, sfo og fritidshjem/klub omkring elevernes sociale trivsel?

Da vi er en lille skole, er vi aldrig langt fra hinanden i tilfælde af mistanker om mistrivsel hos en elev. Grundlæggende søger vi at lægge tilrette for et åbent og tæt skole-hjemsamarbejde, hvor det er naturligt at tale om social trivsel. De nærmere handlinger er beskrevet i Trivselsplanen. Skole og Dus deltager i fælles teammøder med social trivsel på dagsordenen, og Dus er repræsenteret i skolens kc-center. Klubben deltager i møder efter behov.

Hvornår og hvordan vil vi evaluere vores antimobbestrategi?

Antimoppestrategien evalueres hvert år inden sommerferien af teams og ledelse.

Eventuelle bemærkninger, kommentarer eller tilføjelser...

Ang. elevinddragelse: På idéplan: - En ny storesøskende-ordning, hvor 3. klasse danner relationer til kommende 0. klasse (førskolegruppen), 4. klasse til 0. klasse, 5. klasse til 1. klasse, og 6. klasse til 2. klasse. - En "praletavle", hvor eleverne kan udstille hinandens kompetencer.