3
Opmærksomhedspunkte r TAMU Ishøj Daghøjskole High Five Hvordan adskiller oplægsholdernes kompetence- og uddannelsessyn sig fra, hvad I ellers oplever i uddannelsessystemet? Hvilke ligheder er der i oplægsholdernes syn på, hvad der kompetencemæssigt skal til for at skabe overgange mellem uddannelse og job? Hvilke markante forskelle er der i oplægsholdernes syn på kompetenceudvikling og uddannelse? Hvad undrer I jer over,

Centrale pointer og temaer fra workshop 2, Odense 5 maj 2015

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Centrale pointer og temaer fra workshop  2, Odense 5 maj 2015

Opmærksomhedspunkter TAMU Ishøj Daghøjskole High Five

Hvordan adskiller oplægsholdernes kompetence- og uddannelsessyn sig fra, hvad I ellers oplever i uddannelsessystemet?

Hvilke ligheder er der i oplægsholdernes syn på, hvad der kompetencemæssigt skal til for at skabe overgange mellem uddannelse og job?

Hvilke markante forskelle er der i oplægsholdernes syn på kompetenceudvikling og uddannelse?

Hvad undrer I jer over, når I hører om oplægsholdernes praksis?

Page 2: Centrale pointer og temaer fra workshop  2, Odense 5 maj 2015

Budskaber og pointer i debatten, som er særligt interessante eller vigtige:

• Hvad skal vi forstå ved en uddannelse? – Udvid uddannelsesbegrebet: Fx Kørekort, truckkort.Så uddannelse sættes i forhold til målgruppen.• Skabe overblik over uddannelsessystemet – samarbejde på tværs• Holdningen til straffeattest og SU bør være bagudbetalt• Det er menneskelige netværk, som kan flytte noget vs. politisk ramme• Troen på at menneskelig forandring altid er muligt – fokus på fremtid• Synliggøre faglige og sociale kompetencer• Huske at påskønne og anerkende eleverne for deres handlinger• Mangler viden om hvilke muligheder der er i uddannelsessystemet• Socialøkonomiske lærings virksomheder• Der er behov for bedre vejledning, så de unge kender til de forskellige

uddannelsestilbud, der passer til evner og ønsker

Page 3: Centrale pointer og temaer fra workshop  2, Odense 5 maj 2015

Kompetencesyn Praktisk betydning

Hvilke elementer fra de socialøkonomiske læringsarenaer bør fylde mere i det formelle uddannelsessystem?Praktiske arbejde, individuel opfølgning, broforløb, samspillet mellem teori og praksis, dele uddannelse op i mindre dele – element orienteret, fælles pædagogisk referencepunkt, fokus på social og praktiske kompetencer, udgangspunkt i enkelt – anerkendelse, praksisnær undervisning, vekseluddannelse, styrke elevernes selvværd – så ikke fokus på diagnoser,

Hvordan kan dette realiseres? Fleksibiliteten i systemet, regelforenkling, det sociale og personlige tænkes samme med det faglige, voksen TAMU, mangler tilbud til efter 30 – voksenvejledere, penge følger den enkelte og ikke systemet, minus udbud på pris – kvalitet (plus livskonto),

Hvilke kompetencer kan kun opøves eller dyrkes gennem socialøkonomiske tiltag eller det der ligner?Kontekstafhængigt, tempo og kvalitet, sociale og personlige kompetencer, selvtillid,

Hvilke særlige krav stiller sådanne miljøer til de undervisere og lærere, som er involveret?Voksen vejledning og pædagogik, visitering – opfølgning, tale direkte, kan man give en uddannelse til undervisere eller er det en kunnen – der ikke kan læres, forskel mellem lærer og vejledere, lovmæssige krav til vejledere, kunne tale til målgruppen

Hvilke kompetencer, som kan dyrkes eller opøves gennem socialøkonomiske læringsarenaer, er særligt vigtige at bringe ind i arbejdslivet?Sociale og faglige kompetencer samt sammentænkningen af disse, tempo, kvalitet, selvtillid

Hvordan fastholdes kompetencerne bedst i denne overgangsfase mellem uddannelse og job? Finde frivillige areaner eller rum – hvor man kan træne og vedligeholde ens kompetencer, Individuel opfølgning