20
Den man elsker, tugter man, ik? VOLD MOD KVINDER I ET FEMINISTISK PERSPEKTIV - HVILKE STRUKTURER I VORES SAMFUND ER MED TIL FREMME VOLD OG SEKSUEL VOLD MOD KVINDER? - HVORDAN SKAL MAN SOM FEMINIST FORHOLDE SIG HERTIL OG HVORDAN FÅR VI ÆNDRET PÅ SITUATIONEN? - SLIDESHARE.NET/ULLATORNEMAND/DEN-MAN-ELSKER-TUGTER-MAN-IK ©TORNEMAND 2015 1

Den man elsker, tugter man, ik?

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 1

Den man elsker, tugter man, ik?

VO L D M O D K V I N D E R I E T F E M I N I S T I S K P E R S P E K T I V

- H V I L K E S T R U K T U R E R I V O R E S S A M F U N D E R M E D T I L F R E M M E V O L D O G S E K S U E L V O L D M O D K V I N D E R ?

- H V O R D A N S K A L M A N S O M F E M I N I S T F O R H O L D E S I G H E R T I L O G H V O R D A N F Å R V I Æ N D R E T P Å S I T U AT I O N E N ?

- S L I D E S H A R E . N E T / U L L AT O R N E M A N D / D E N - M A N - E L S K E R-T U GT E R- M A N - I K

Page 2: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 2

FeminismeAt man går ind for ligestilling

o Det er ikke det samme som, at alle skal behandles ens.

o Det er tværtimod at sørge for, at mennesker – uanset køn og

fx seksuel orientering, etnicitet, tro, handicap – får adgang til

samme muligheder.

Ikke sjældent sker det, at menneskers forskelligheder, og

vidt forskellige kulturelle baggrunde, skaber barrierer for,

at vi kan deltage på lige vilkår og få lige muligheder

i såvel livet som samfundslivet.

Derfor må vi først og fremmest sikre, at alle reelt har

adgang til samme muligheder. Først derefter kan vi tale

om, at vi har ligestilling.

Page 3: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 3

Forskellen på feminisme og humanisme

FEMINISMEFeminisme advokerer for lige rettigheder og muligheder for alle – uanset køn.

Køn skal ikke være et acceptabelt grundlag at udøve diskrimination på.

Feminisme er en bevægelse som advokerer for: At det anerkendes, at alle uanset køn har lige rettigheder og kan ydes samme beskyttelse ift. menneskerettighederne. Og ikke kun samme rettigheder og beskyttelse på papiret, men også i praksis.

Feminisme er en sociopolitisk bevægelse.

HUMANISME Humanisme er en gren af filosofien (og etikken), som advokerer for lighed, tolerance og sekularisme (adskillelse af kirke og stat). Humanisme er teorien om:

At mennesker er I stand til at bruge logik til at bestemme, hvad der etisk korrekt (skelne mellem rigtigt og forkert), uden at få det dikteret fra en gud/guder.

Humanister advokerer for uddannelse, tolerance, repræsentative demokratier (fremfor monarkier) og tros- og religionsfrihed. Humanisme er på nuværende tidspunkt ikke en sociopolitisk bevægelse.

Page 4: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 4

#WhyIStayed#BeenRapedNeverReported

Page 5: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 5

Victimblaming

Man giver offeret skylden fremfor krænkeren• Hvorfor går hun ikke fra ham?• Gad vide om hun ikke også selv er lidt skyld i det, hun kan godt fremstå

øretæveindbydende?• Hvorfor bliver hun ved med at gå tilbage til ham?• Hun skulle heller ikke have drukket så meget, at hun ikke kunne sige fra.• Hun skulle lade være med at tage så udfordrende tøj på.• Hvorfor gik hun også alene hjem på det tidspunkt af natten – hun burde

have vidst bedre?

Page 6: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 6

Victimblaming- vold og seksuelle overgreb er ALDRIG

ofrenes skyld

Tegning: Jacky Fleming

Page 7: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 7

Victimblaming- vold og seksuelle overgreb er ALDRIG

ofrenes skyld

Page 8: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 8

Spørgsmål vi i stedet skal stille• Hvorfor er seksuel vold og vold mod kvinder fortsat et

kæmpe problem i Danmark og i resten af verden?• Hvad er medvirkende til, at denne form for vold mod

piger og kvinder reproduceres generation efter generation?• Hvorfor er der så mange mænd, der udøver vold og

seksuel vold – mod både kvinder, mænd, piger og drenge?

Page 9: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 9

Kønnet vold – et politisk anliggende for hvem?

Kønnet vold er: Et kvindepolitisk anliggende? Et mandepolitisk anliggende? Et feministisk anliggende? Et anliggende for os alle.

Page 10: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 10

Hvad siger tallene?

Danske forhold og danske tal Inden for hjemmets fire vægge oplever en kvinde hvert tyvende minut at få tæsk af sin partner.

Hvert tredje minut udsættes en kvinde for sexchikane på sin arbejdsplads.

Minimum hver tredje time er der en kvinde, som bliver udsat for voldtægt.

EU-rapport om vold mod kvinder fra 2014 Hver tredje danske kvinde har været udsat for vold/og eller seksuel vold på et eller andet tidspunkt.

80% af de adspurgte danske kvinder fra 18-74 år har oplevet sexchikane i perioden fra de var 15 og fremefter.

12% af alle danske kvinder mellem 18 og 77 er blevet udsat for fysisk eller seksuel vold fra deres partner på et eller andet tidspunkt.

Kriminalitet 90 pct. af ofrene for sædelighedsforbrydelser i 2012 er kvinder under 30 år. 94 pct. af gerningspersonerne var mænd, som i gennemsnit var 37 år. 90 pct. af voldsepisoder begås af mænd. 90 pct. af de indsatte i fængsler er mænd.

Page 11: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 11

Et kulturelt spadestik dybere

Misogyni• Kvindehad, kvindeafsky og/eller kvindeforagt. Had mod de ting, som er feminine. • Manifesterer sig på mange forskellige måder, fx nedgørelse af kvinder, psykisk, fysisk og seksuel vold mod kvinder, samt

objektificering af kvinder• Mænd der føler sig berettiget til magt over kvinder, og som mener, at kvinder ikke har ret til at nægte mænd, hvad de

naturligt har ret til – alt fra sex til næsegrus beundring.

Sexisme

•Kvinder har lavere rang end mænd. Det baserer sig på et historisk fundament, hvor mænd har haft juridisk, politisk, religiøs, kulturel og økonomisk magt.

• Man (m/k) kan sagtens være glad for kvinder, og samtidig være med til støtte systematisk diskrimination af kvinder eller forsøge at tvinge uhensigtsmæssige kønsstereotyper ned over hovedet på piger og kvinder.

Forskel på misogyni og sexisme• Misogynister er altid sexister, men sexister er ikke altid misogynister. Oversat betyder det, at man ikke behøver at hade

kvinder for at være sexist. Både mænd og kvinder kan være sexister.

Page 12: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 12

En misogyn og sexistisk kultur- afspejles i normer, adfærd og

populærkultur• Drengestreger at blufærdighedskrænke piger.

• Et nej er ikke altid et nej.

• Mænd må ikke være feminine.

• Piger og kvinders værdi gøres op i hvor seksuelt

attraktive de er.

• Ansvar for seksuelle krænkelser placeres på ofret.

• Der er størst status i maskuline dyder og adfærd.

• Sproglig værdisættelse af køn.

•The Mask You Live In

•Miss Representation

Page 13: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 13

En misogyn og sexistisk kultur- afspejles i normer, adfærd og

populærkultur• Voldtægtskultur – definition 1• En kultur hvor dominante kulturelle ideologier, medieprodukter, sociale praksisser og sociale institutioner gennem deres udtryk og adfærd understøtter og tolererer seksuel vold ved at normalisere, trivialisere og gøre mandlig vold mod kvinder til noget erotisk, samtidig med at ofrene får skyld for den seksuelle vold, de udsættes for.

Page 14: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 14

En misogyn og sexistisk kultur- afspejles i normer, adfærd og

populærkulturVoldtægtskultur – definition 2

”Et kompleks sæt af opfattelser, der opmuntrer mandlig seksuel aggression og legitimerer vold mod kvinder. Det er et samfund hvor vold ses som sexet og seksualiteten er voldelig. I en voldtægtskultur, bliver kvinder truet med et bredt udsnit af vold, som spænder fra upassende seksuelle bemærkninger og fysisk, uønskede seksuelle berøringer til voldtægt. I en voldtægtskultur tolereres fysisk og følelsesmæssig terrorisme mod kvinder, og det ses som normen. I en voldtægtskultur er det både kvinder og mænd, der antager, at seksuel vold er en uundgåelig del af menneskelivet. Imidlertid er meget af det, som vi antager er uundgåeligt, et udtryk for værdier og holdninger, som rent faktisk KAN ændres.” Emilie Buchwald: Transforming a Rape Culture

Page 15: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 15

Stop voldtægt-kampagner Teenage rape prevention advert

- UK Home Office

- Fokus på gerningspersonen/forebyggelse

STOP VOLDTÆGT

- Center for voldtægtsofre Aarhus

- Fokus på ofre/tabuer omkring seksuelle overgreb

Play Pause Stop

- Somerset & Avon rape & sexual abuse support

- Fokus på holdningsbearbejdning og oplysning

- Fokus på både potentiel krænker og krænket

Page 16: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 16

Stop vold mod kvinder-kampagner

Giv vold mod kvinder det røde kort

- Landsholdet, LOKK og Ligestillingsministeriet

- Fokus på gerningspersoner og på intervention

”Jeg håber, at kampagnen kan være med til at få unge mænd til at

forholde sig til kærestevold. Det er afgørende, at vi som rollemodeller

sender et klart signal. Vold har store personlige konsekvenser og kan

mærke en person for livet. Det er bare ikke okay.” Simon Makienok.

STOP VOLDEN MOD KVINDER – bryd tavsheden

- Ligestillingsministeriet

- Fokus på hjælp og støtte til den voldsramte kvinde

10 ting mænd kan gøre for at forebygge kønnet vold

- Jackson Katz

- Fokus på mænds roller

Focusing on Prevention to Stop the Violence

- UN WOMEN

- Fokus på at adressere årsager og strukturelle forhold

- Fokus på at oplyse og uddanne piger og drenge fra en

tidlig alder, med fokus respekt, grænser og ligestilling

- Fokus på mænd og drenge - forebygge

Page 17: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 17

En misogyn og sexistisk kultur- afspejles i normer, adfærd og

populærkulturSociale medier• Kvinder der deltager i debatter eller på anden måde blander sig på sociale medier er i signifikant højere grad end mænd i risiko for at blive udsat for chikane alene pga. deres køn – altså blive udsat for sexisme og groft seksualiseret og chikanerende sprogbrug.

Mediefremstillinger• Seksualisering: Kvinder og piger vurderes alene på, hvor seksuelt attraktive de er. • Tingsliggørelse (objektificering): Kvinden er et objekt/en ting, hvis brugsværdi fastættes af andre. Ofte sker det ved at kvindens krop/dele af hendes krop bliver udvalgt og adskilt fra hendes person. Hun ses primært som et fysisk objekt for mandens seksuelle begær. En rekvisit eller et instrument som har til formål at tilfredsstille især mænd seksuelt.

Page 18: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 18

Bryd tavsheden i mandekulturen ”I stedet for at drenge og mænd oplever, der er status i at opføre sig sexistisk og kvindehadsk, skal de lære, at de mister deres status, hvis de opfører sig sådan. Så vil vi også se et fald i statistikkerne over mishandling af piger og kvinder. For den typiske krænker er ikke en afviger eller personlighedsforstyrret. Det er en på næsten alle måder normal mand, som kunne være din ven, kollega eller bror.

Problemet er, at der har været en massiv mur af tavshed i mandekulturen om den store fortløbende tragedie, som mænds vold mod kvinder og børn er. Der har været en frygtelig tavshed. Vi er nødt til at bryde den tavshed, og vi har brug for, at flere mænd gør det. Og det er lettere sagt end gjort, og det er ikke let for mænd, i en traditionel mandekultur, at udfordre hinanden.” Jackson Katz, ekspert, forfatter og instruktør med fokus på medier, vold og maskulinitet

Page 19: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 19

Hvorfor er der brug for et feministisk perspektiv på kønnet vold?

Fordi feminisme og feministisk teori netop har blik for og

omfatter køn – og magtulighed i kraft af køn. Feminisme har fokus på de samfundsmæssige kulturbærende

budskaber som er med til at sanktionere mænds brug af vold

og aggressioner. Feminisme har fokus på de prædefinerede kønsroller, som

dikterer, hvilken adfærd mænd og kvinder bør have i deres

intime relationer. Feminisme sætter fokus på årsagerne til partnervold,

som værende udfaldet af at leve i samfund som tolererer og

billiger mænds aggressive adfærd. Samtidig socialiseres kvinder

til at være ikke-voldelige og acceptere vold og seksuel vold

som værende et grundvilkår ved pige- og kvindelivet.

Page 20: Den man elsker, tugter man, ik?

©TORNEMAND 2015 20

Gruppearbejde Hvordan kan vi bruge sociale medier til at sætte fokus på vold og seksuel vold mod piger og kvinder? - Brugerinvolvering - Tænk alle sociale medier fra Tinder og Snapchat til Facebook og Youtube - Fokus på voldsudøver

Hvordan kan vi få alt fra reklamebureauer og tv til sociale medier til at tage ansvar? - Ift. seksualisering af piger og kvinder. - Ift. voldtægtskultur. - Ift. at bruge seksuel vold og vold mod kvinder i markedsføring.

Hvordan kan vi bekæmpe victimblaming? Hvordan får vi sat fokus på voldsudøverens/voldtægtsforbryderens ansvar? Hvordan får vi drenge og mænd på banen i arbejdet med at nedbringe sexisme og vold/seksuel

vold?

Hvordan får vi gjort vold og seksuel vold mod piger og kvinder til en politisk og samfundsmæssig topprioritet?

Hvad kan man gøre, hvis man overværer/overhører en kvinde få tæsk? - Fx hvis man gennem væggen i sin lejlighed hører en kvinde råbe ”Nej nej, stop”, der lyder høje

lyde, og pludselig bliver der stille.

Hvad kan man gøre, hvis man ser en mand i gang med at sexchikanere en kvinde? - Fx hvis man er i byen og ser en mand tage en kvinde på røven? - Fx hvis man kommer løbende og ser en mand klaske en kvindelig løber i røven?

Hvad kan man gøre, hvis man overværer/overhører en fremmed eller en ven opføre sig sexistisk? - Fx hvis man overhører: ”Hun lagde selv op til det med det tøj, hun gik i”. - Fx hvis man overhører om sin kvindelige leder: ”Hun har sikkert bollet sig til tops.” Hvis I skulle lave en kampagne med fokus på at forebygge vold eller seksuel vold mod piger og

kvinder, hvordan skulle den så se ud? - Modtagere - Fokus - Indhold - Hvilke medieplatforme – videoer, brugerinvolvering, sociale medier, traditionelle medier (tv/radio/print).