Loven §1

Formål

”Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet

⁻ ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede

materialer til rådighed såsom musikbærende materialer

og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet

og multimedier.”

⁻ altså er formålet ikke at indkøbe eller udlåne bøger

Folkebiblioteket

Loven og den lokalpolitiske rolle

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med

andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med

afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå

overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis

biblioteksbetjening.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt 1)etablere

biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at

komme på biblioteket, 2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til

brugernes behov og 3)oprette filialer eller iværksætte andre

betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det

hensigtsmæssigt.

Åben for tolkning…..

§ 3

Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.

Hvem er jeg?

Michel Steen-Hansen

– Direktør i Danmarks Biblioteksforening

– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted

– Fortidsforsker fra RUC

Michel Steen-Hansen msh@db.dk db.dk biblioteksdebat.dk

@saintmichels

Se den på fremtidensbiblioteker.dk

fremtidensbiblioteker.dk

• Konference den 20 jan.

Fem globale tendenser, der vil

ændre vores informationsmiljø

Tendens 1:

Nye teknologier vil både udvide

og begrænse, hvem der har

adgang til information

Tendens 2:

Online uddannelse vil

demokratisere og forstyrre

global læring

Tendens 3:

Grænserne for privatliv og

databeskyttelse redefineres

Tendens 4:

Hyperforbundne samfund vil

åbne mulighed for nye

stemmer og grupper vil blive

hørt

Tendens 5:

Den globale

informationsøkonomi

forvandles af nye

teknologier

Se den på db.dk/ifla

Nye teknologier vil både udvide

og begrænse, hvem der har

adgang til information

Et digitalt univers, der konstant udvides, vil tilføre

større værdi til informationsfærdigheder såsom

elementær læsning og kompetencer inden for digitale

værktøjer.

Folk uden disse færdigheder vil på stadig flere

områder støde på barrierer, som står i vejen for

inklusion. De nye online forretningsmodeller vil i høj

grad have indflydelse på, hvem der i fremtiden kan

eje, tjene på, dele og få adgang til information.

"Google give you thousands of

answers, the library gives you

the right one"

18. November 2014 thenextweb.com

• Tjaaa – men det accepterer vi i

et liberalt kapitalistisk samfund

Vi ved det!

Gør de?

Online uddannelse vil

demokratisere og forstyrre global

læring

Den hastige, globale ekspansion inden for online

uddannelsesressourcer vil føre til mere talrige,

billigere og bedre tilgængelige læringsmuligheder.

Der vil være øget værdi i livslang læring og større

anerkendelse af ikke-formel og uformel læring.

Grænserne for privatliv og

databeskyttelse redefineres

Voksende datasæt, som både offentlige og private

virksomheder er i besiddelse af, vil understøtte den

avancerede profilering af individer, mens

sofistikerede overvågningsmetoder og filtrering af

kommunikationsdata vil gøre sporing af disse

individer billigere og nemmere.

Der vil kunne opleves alvorlige konsekvenser for

den enkeltes privatliv og for tilliden i en online

verden.

Hyperforbundne samfund vil åbne

mulighed for nye stemmer og

grupper vil blive hørt

Flere muligheder for fælles handling realiseres i

hyperforbundne samfund og derved opstår nye

talerør som fremmer væksten for

enkeltsagsbevægelser på bekostning af

traditionelle, politiske partier.

Borgernes adgang til data i den offentlige sektor vil

føre til større gennemskuelighed og mere fleksible

offentlige ydelser, der er tilpasset den enkelte.

Den globale informationsøkonomi

forvandles af nye teknologier

Den hastige vækst af hyperforbundne, mobile enheder,

netværksbaserede sensorer i apparater og digital

infrastruktur, 3D-printning og oversættelsesteknologi vil

forvandle den globale informationsøkonomi.

Eksisterende forretningsmodeller på tværs af mange

brancher vil opleve kreativ forstyrrelse, der anspores af

innovative opfindelser, der kan hjælpe folk med at

forblive økonomisk aktive senere i livet og fra en hvilken

som helst placering.

2013 2014

1995 2000 2005 2010 2015

1995 Alle

folkebiblioteker

etableret adgang

for borgerne til

internettet

2003 første

RFID chipløsning

2000 bibliotek.dk

åbner med online adgang til

alle bibliotekernes materialer

1999 installeres de første

selvbetjenings-automater i

danske biblioteker

20 års nedslag i teknologiudviklingen på bibliotekerne

2014

Danskernes

Digitale

Biblioteker

åbner som en

fælles indgang

til de digitale

materialer

1960 MARC, (machine-readable

cataloguing 'maskinlæsbar katalogisering')

2006 det første

selvbetjente

bibliotek

2009 eReolen

• Hvis man i stedet for at se på

forandringerne i informationsmiljøet,

ser på borgernes forventninger og

behov?

• Bliver billedet så et andet?

Har bibliotekerne noget at tilbyde non users?

Segmentanalyse

Se den på fremtidensbiblioteker.dk

Internet, e-bøger og google har

overflødiggjort folkebibliotekerne

Kun 21% af befolkningen er i en eller anden grad

enig i, at bibliotekerne er overflødiggjort af

internet, digitale tilbud og google.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at den største

tilbøjelighed til at vurdere bibliotekerne ude er de

unge i alderen 15-29 år. Her gælder det for godt

33%.

Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk

Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk

Den kulturelle superbruger

• 40-59 år

• Par med udeboende børn (38%)

• Den gruppe blandt de voksne,

hvor flest bor i storby (33%)

• Funktionær eller efterlønner

• Videregående uddannelse (36%), erhvervsuddannelse

(36%)

• Hele 75 % er kun lidt eller slet ikke digitalt interesseret.

Hermed er dette segment dem, der bruger digitale tjenester

anden mindst.

Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk

Interesse for Bibliotekets e-ressourcer

19%

0%

1%

14%

16%

18%

19%

28%

29%

34%

56%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Alle (gennemsnit

Moden kvinde fra lavere middelklasse

Senioren

Nørden

Individualisten

Unge arbejdere

Børneforældre over 30

Unge på ungdomsudd.

Unge børneforældre

Unge videregående udd.

Den kulturelle superbrugeren

Andel der har "nogen" eller "stor" interesse for e-ressourcer (Indeks)

Se undersøgelsen på fremtidensbiblioteker.dk

v

Digitalt forbrug

Hvis bibliotekerne altså har det de vil ha´?

Hvem skal afgøre hvad

bibliotekerne har at byde på?

Hvem ved hvad de vil ha´?

Ikke alle dem, der ikke kommer på biblioteket, får

succes med at slå på tæven

Skal bibliotekerne række ud?

Michel Steen-Hansen msh@db.dk www.db.dk

Let's Link?: linkedin.com/in/saintmichels twitter.com/saintmichels facebook.com/saintmichels

Se oplægget på

Biblioteksdebat.dk