19
Moment Diary - Barnet som sentrum i kommunikasjon mellom skole/ barnehage og hjemmet

Md til spot 2016

Embed Size (px)

Citation preview

Moment Diary -Barnet som sentrum

i kommunikasjon mellom skole/barnehage og

hjemmet

Hvem er jeg?• Lærer, IKT vejleder, Videnshus

Dybkær

• Studerer Master IKT og læring

• Optaget af teknologiens muligheder for mennesker med funktionsnedsættelser

• Skriver bloggen www.specialundervisningikt.dk

• Opstartet facebook gruppen “apps til børn og voksne med specielle behov” ca. 9000 deltagere.

Mit spørgsmål?

Hvordan kan barnet opleve sig som sentrum i kommunikasjon

mellom skole/barnehage og hjem?

Teoretisk ophav

• We organize our experience and our memory of human happenings mainly in the form of narrative.— stories, excuses, myths, reasons for doing and not doing, and so on. (Bruner 1994)

Konsekvens for brug af dagbog

• Tid: Repræsentere her-og-nu og der-og-da-strukturer

• Intention: Repræsentere intention: egen, andres.

• Referentialitet: Repræsentere genkendelighed fra forventningshorisonter

• Normer/normbrud: Repræsentere scripts/skemaer/scenarier, brud på dem, kausalitet

• Forhandlbarhed: Repræsentere samhandling, at forløb kan kræve forhandling.

• Hermeneutisk: Repræsentere uafsluttethed/åbenhed for meningstilskrivning.

App’en i anvendelse• Skriv i “jeg” form. Fx “I dag har jeg lært hvordan

kinesisk mad smager”

• Inddrag barnet i produktionen af tekst og billeder. fx ved piktogrammer, PartnerStøttet Auditiv Skanning, Talking Mats mm.

• Skriv ikke kun om handlinger, men også følelser og undringer.

• Fokuser på barnets indre historie i anvendelsen sammen med barnet.

Case Theresa

• Theresa bruger MD som kontaktbog mellem skole, hjem og boinstitution.

• Theresa kommunikerer med PartnerStøttet Auditiv Skanning (PSAS)

Muligheder i Moment Diary

• Skrive indlæg. • Indtale indlæg • Indsætte Foto/video • Slette indlæg • Synkronisering/backup

på skyen eller computer

Udfordringer med MD• Hvordan bliver barnet fortæller af sin egen historie?

• Hvad skal der ikke være i kontaktbogen?

• Hvem har ansvar for backup?

• Personfølsomme oplysninger vs hverdagsbilleder.

• Tid til brug sammen med barnet i hverdagen.

Case William

• William er en dreng på 13 år.

• Han har ikke talesprog.

• Han har autisme og er rigtig glad for teknologi.

• Han er først for nyligt begyndt at bruge MD

Forældrenes oplevelser

• Det betyder meget at William kan dele oplevelser som han er stolt af med andre.

• William henter selv sin iPad med MD for at fortælle om oplevelser i skolen. Det har han aldrig tidligere gjort med en almindelig kontaktbog.

Implementering• Tydelige aftaler mellem deltagerne i barnets netværk

• Hvor ofte skriver vi?

• Hvad skriver vi ikke?

• Hvornår ringer vi i stedet?

• Hvad fokuserer vi på?

• Hvem har ansvar for backup?

Implementering - fortsat

• Inddrag barnet i indholdet.

• Udvælge billeder.

• Kommentere med lyde, ikoner mm.

• Lav fælles opstart for hele barnets netværk.

Litteratur

• Bruner, J. (1994). The narrative construction of “reality.” In M. Ammaniti & D. N. Stern (Eds.), Psychoanalysis and development: Representations and narratives (pp. 15-38). New York University Press.

Tak for jeres tid.

www.facebook.com/SpecialundervisningIkt

[email protected]

www.specialundervisningikt.dk