Metan og Lattergas

Hvad er de, hvad problemet med disse gasser, hvordan status for udledningen fra

landbruget er lige nu og hvad man kan gøre for at udbedre problemet.

Hvor kommer det fra?

Lattergas – Hvor kommer det fra?

Lattergas dannes hovedsageligt sommellemprodukt i det bakterielle kvælstofkredsløb fx. nede i jorden efter bonden har spredt gylle.Det kan ske ved omdannelse af:

Ammoniak (NH3) Nitrat (NO3

-)

Eller

Nitrit (NO2-) Frit kvælstof

(N2)

N 2O

Lattergas – Hvorfor er det skidt for atmosfæren

N2O

Den samlede stigning i atmosfærens koncentration af lattergas på grund af menneskeskabte udledninger er også relativt beskeden på ca. 17%. Alligevel er det vigtigt at reducere udledningerne, da lattergas har en lange levetid i atmosfæren,120 år. Lattergassens globale opvarmningspotentiale er omkring 296 gange større end CO2.

Så skadeligt er lattergas på ozonlaget i forhold til CO2

Lattergas – hvad er status for udledningen her hjemme?

N2O

Udledningen af lattergas fra dnask landbrug er faldet med 23% i perioden fra 1990 til 2007. Fladet skyldes især et reduceret kvæghold, og medfølgende mængde af gylle, men en uændret mælkeproduktion.Vedtagelsen af vandmiljøplanen har også været med til at øge vores kvælstofeffektivitet.

• Vandmiljøplan III løber frem til 2015 – med evalueringer i 2008 og 2011• Landbrugets overskud af fosfor skal halveres – reduktion på ca. 25% frem til 2009 og yderligere 25% frem til 2015• Udledningen af fosfor skal reduceres – der etableres 50.000 ha randzoner langs vandløb og søer• Udvaskningen af kvælstof fra landbruget skal reduceres – med minimum 13% frem til 2015• Sårbar natur beskyttes – stop for udvidelse af husdyrbrug indenfor 180.000 ha nye beskyttelseszoner• Vandmiljøplan III forskningsprogram – 155 mio. kr.• Styrkelse af økologien – 200 mio. kr.• Gyllehandlingsplan – skærpede afstandskrav• Forsøgsprojekter – med balancemodelle

Vandmiljøplanen meget kort

Metan – Hvor kommer det fra?

25% af Englands og næsten 50% af Skotlands årlige metanudledning stammer fra husdyr, hver ko producerer ca. 400 liter metan om dagen!

Kilde - http://www.dmi.dk/dmi/prutter_oeger_drivhuseffekten

Metan dannes ved nedbrydning af organisk stof under helt iltfrie forhold, som man bla. Finder i dyrs fordøjelsessystem og i permanent vandmættede miljøer som fx rismarker , gylletanke eller smupe.

Metan - Hvorfor er det skidt for atmosfæren

CH4Metan er i dag den næst vigtigste af

de menneskeskabte drivhusgasser. Metan har bidraget med ca. 20% af den samlede menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten. Metans virkning på ozonlaget er 23gange større end CO2.

Koncentrationen af CH4 var 1774 ppb (parts pr. billion) i 2005, hvilket ligger langt udenfor det naturlige interval 320 til 790 ppm (parts pr. Million)

Metans virkning på ozonlaget i forhold til CO2 og lattergas

Metan – hvad er status for udledningen her hjemme?Det samlede udslip af metan er faldet siden 1990’erne, ved optimering af fodringen af bla. køer, samt en avl efter køer med højere udbytte både i kød og mælk.

Vi er herhjemme i gang med bla. at opfører verdens største bioanlæg ved Holstebro, som skulle kunne tage 500.000 ton gylle årligt, 30.000 ton slagteri- og mejeriaffald foruden organisk husholdningsaffald og spildevandsslam. Hvilket er en god tendens for at nedbringe drivhusgas udslip fra dansk landbrug

CH4

Et højt indhold af letforgærbare kulhydrater (sukker og stivelse) giver lav metanproduktion, hvorimod et højt indhold af fiber (træstof, cellulose) stimulerer metanproduktionen gennem påvirkning af forgæringsmønstret.