Politikontrollen med københavnerne

Politikontrollen med københavnerne

Politikontrollen med københavnerne

Hvem registreres? Straffede: Strafferegistre 1800-1900-tallet,

rigsregistraturen 1941-78, det centrale kriminalregister 1978-

Mistænkelige: Protokoller over mistænkelige personer 1815-ca. 1860

Tjenestefolk: Flytningsregistrering af tjenestefolk 1816-1921

Alle københavnere: Mandtalslister (½-årlige folketællinger) 1816-1923, registerblade (navnekartoteker) 1890-1923

Københavns Råd- og domhus samt politikammer

Martinus Rørbye: Arrestbygningen… 1831

Politikontrollen med københavnerne

Hvorfor begynder man at registrere alle københavnere i 1816?

Befolkningen er farlig (læren fra den franske revolution)

Befolkningen skal disciplineres Enevældens alliance med det besiddende borgerskab

om garanti af ejendomssikkerheden (opklaringen af forbrydelser, først og fremmest tyverier)

Politikontrollen med københavnerne

Organisatoriske konsekvenser Oprettelse af politisk politi (”politiministerium”) Oprettelse af opdagelsespoliti/kriminalpoliti Indførelse af totalregistrering af alle københavnere

Frederik Julius Kaas, justits- og politiminister 1815-27

Politikontrollen med københavnerne

Hvorfor fortsætter man med at registrere alle københavnere efter 1849?

Store dele af befolkningen er stadig farlig (tjenestefolk, arbejdere, socialister, slesvig-holstenere mm)

Befolkningen skal fortsat disciplineres Garanti af ejendomssikkerheden er fortsat vigtig og

nu grundlovssikret Politiet får omkring 1890 nye administrative opgaver

i relation til alimentation, fattigvæsen og alderdomsunderstøttelse

Politikontrollen med københavnerne

Registerbladenes åbne spørgsmål Hvorfor kan vi ikke finde noget om ordningens

indførelse? Omfatter de alle københavnere over 10 år? Hvad blev de helt præcist brugt til af politiet og af

den kommunale forvaltning? Hvad mente københavnerne om

politiregistreringen?