Upload
catharina-linneballe
View
69
Download
2
Embed Size (px)
Citation preview
LAR giver også sociale merværdier
Camilla Hamann Urban Landscape Engineer [email protected] +45 41 40 55 78
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
- at beskrive de urbane grønne områders social funktioner, værdier og fordele- at sætte ord på de grønne værdier/fordele
FORMÅL
sociale værdier
bæredygtig by
økonomiske værdier
miljømæssige værdier
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
sociale værdier
bæredygtig by
økonomiske værdier
miljømæssige værdier
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
SOCIALE KVALITETER - i det grønne
Forbedrer sundhed•giver hurtigere helbredelse/kortere hospitalsophold• rammer for fysisk aktivitet• stressreducerende
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
SOCIALE KVALITETER - i det grønne
Forbedrer sundhed•giver hurtigere helbredelse/kortere hospitalsophold• rammer for fysisk aktivitet• stressreducerende
Integration• forbedrer levemiljø• social samhørighed• inklusion•undervisning
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
SOCIALE KVALITETER - i det grønne
Forbedrer sundhed•giver hurtigere helbredelse/kortere hospitalsophold• rammer for fysisk aktivitet• stressreducerende
Integration• forbedrer levemiljø• social samhørighed• inklusion•undervisning
Rekreation•kontakt med naturen• rammer for sociale aktiviteter
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
SOCIALE KVALITETER - stress
Der er en sammenhæng ml afstand til parker og sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet
Folk er tilbøjelige til at bruge grønne områder til at reducere stress
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
SOCIALE KVALITETER - inklusion
Grønne arealer går på tværs af kultur og etnisk baggrund
Uformelle interaktioner
Større grad af tolerance
Social samhørighed
Ejerskab
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
SOCIALE KVALITETER - borgerdeltagelse
Indragelse af borgere og grupper giver større lokalt ejerskab, indsigt og viden
Større forståelse og accept af tekniske løsninger
Områdefornyelser
Askøgade, Ydre Østerbro
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
GRØNNE OMRÅDER - kært barn har mange navne
NaturområderParkerSportarealerLommeparkerBoulevarderGrønne cykelruterPladsermm.
Enghave Plads
sociale værdier
bæredygtig by
økonomiske værdier
miljømæssige værdier
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
BYKVALITETBRANDING
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
BYKVALITETER - gevinster ved investering i byliv10tommelfingerregler1. Værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 ha park ellerbynærtnaturareal,derfindesindenfor500mgangafstand.2. Nærhed til kysten øger en boligs værdi.3. Mangfoldighed i næringslivet giver værdi.4.Værdienafethusfalderforhverbar,cafeoglignendederfindesindenfor100metergangafstand. 5.Værdienafenlejlighedimetropolområdernefalderforhverbar,cafeoglignendederfindesindenfor100metergangafstand.6. Nærhed til stationer – især uden for metropolområderne – forøger en boligs værdi7. Nærhed til Metrostation giver en forøgelse 8. Støj reducerer en boligs værdi9. Nærhed til jernbaner reducerer – ud over støjeffekten – boligers værdi10. Nærhed til motorveje og store veje reducerer – ud over støjeffekten – boligers værdi
1. Værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 ha park eller bynært naturareal, der findes indenfor 500 m gangafstand, og med op til 2 % for hver 10 ha indenfor 1.000 m gangafstand. Både værdistigning og rækkevidde er lavere for lejligheder i de større byer, men ikke meget.
2. Nærhed til kysten øger en boligs værdi med 15-30 %, for dem der ligger tættest på kysten, og faldende mod nul ved ca. 300 m fra kysten.
3. Mangfoldighed i næringslivet giver værdi. Værdien af boliger er typisk 2-4 % højere for hver 10 nye næringslivsbrancher (butikker, cafeer, liberale erhverv etc.), der findes indenfor 1.000 m gangafstand.
4. Værdien af et hus falder med 1-4 % for hver bar, cafe og lignende der findes indenfor 100 meter gangafstand.
5. Værdien af en lejlighed i metropolområderne falder med 0,3-1 % for hver bar, cafe og lignende der findes indenfor 100 meter gangafstand.
6. Nærhed til stationer – især uden for metropolområderne – forøger en boligs værdi med op mod 4-8 % for de boliger, der ligger tættest på stationen, og effekten klinger kun langsomt af mod nul omkring 1.500 m fra stationen.
7. Nærhed til Metrostation giver en forøgelse på ca. 5-7 % af boligernes værdi, men kun indenfor de nærmeste par hundrede meter omkring stationen.
8. Støj reducerer en boligs værdi med op til 2 % ved et niveau på omkring 60 dB til op mod 10 % ved 70 dB. I nogle tilfælde kan effekten være over 20 % ved niveauer over 75 dB
9. Nærhed til jernbaner reducerer – ud over støjeffekten – boligers værdi med op mod 10-15 % tættest ved jernbanen, men den negative effekt aftager jævnt mod nul allerede ca. 100 meter fra jernbanen.
10. Nærhed til motorveje og store veje reducerer – ud over støjeffekten – boligers værdi med op mod 7-10 % for boliger tættest på, og effekten aftager jævnt mod nul omkring 300-400 meter fra vejen.
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
BYKVALITETER - gevinster ved investering i byliv10tommelfingerregler1. Værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 ha park ellerbynærtnaturareal,derfindesindenfor500mgangafstand.2. Nærhed til kysten øger en boligs værdi.3. Mangfoldighed i næringslivet giver værdi.4.Værdienafethusfalderforhverbar,cafeoglignendederfindesindenfor100metergangafstand. 5.Værdienafenlejlighedimetropolområdernefalderforhverbar,cafeoglignendederfindesindenfor100metergangafstand.6. Nærhed til stationer – især uden for metropolområderne – forøger en boligs værdi7. Nærhed til Metrostation giver en forøgelse 8. Støj reducerer en boligs værdi9. Nærhed til jernbaner reducerer – ud over støjeffekten – boligers værdi10. Nærhed til motorveje og store veje reducerer – ud over støjeffekten – boligers værdi
1. Værdien af et hus stiger med op til 10 % i gennemsnit for hver ekstra 10 ha park eller bynært naturareal, der findes indenfor 500 m gangafstand, og med op til 2 % for hver 10 ha indenfor 1.000 m gangafstand. Både værdistigning og rækkevidde er lavere for lejligheder i de større byer, men ikke meget.
2. Værdien stiger ved nærhed til kyst3. Værdien stiger ved mangfoldighed i næringslivet 4. Værdien af et hus falder for hver bar, cafe og lignende 5. Værdien af en lejlighed i metropolområderne falder
for hver bar, cafe og lignende6. Værdien stiger ved nærhed til stationer 7. Værdien stiger ved nærhed til Metrostation8. Støj reducerer en boligs værdi9. Nærhed til jernbaner reducerer boligers værdi 10. Nærhed til motorveje og store veje reducerer
boligers værdi
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
BYKVALITETER - en billig fornøjelse
50ørepr.besøgende
Fælledparken
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
BYKVALITETER - en billig fornøjelse
50ørepr.besøgende
Et generelt billede af at man foretrækker natur fremfor kultur
Giver mulighed for ikke-driftstunge grønne løsninger
Odense Regnvandspark
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
BRANDING - danske kommuner brander sig grønne
Sekundært brand:Deflestekommuneropfattersigselvsom grønne, men kun få bruger grønne initiativer som overordnet brand
Kan med fordel kobles med sociale sammenhænge, sundhedsaspektet, klimaforandringer
Kan give en større politisk bevågenhed:Offentlige midler prioriteres i forhold til den politiske dagsorden
Viden som er skabt og udviklet i den offentlige sektor
LAR har potentiale til at være en eksportvare
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
BRANDING - aktiv og strategisk grøn branding
FREDERIKSBERG KOMMUNE
“Hovedstadens grønne hjerte”“Det grønne Frederiksberg”
Det er et mål at alle borgere skal kunne se et træ fra deres bolig
Samarbejde med lokale virksomheder
2 | FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012
INDHOLD
3 FORORD
4 FREDERIKSBERGS UDVIKLING
6 KLIMABY FOR FREMTIDEN
8 VIDENSBYEN
10 DESTINATION I HOVEDSTADEN
12 LIVSKVALITET I HVERDAGEN
14 FREM MOD KOMMUNEPLAN 2013
Frederiksberg skal være det sunde, pulserende og grønne hjerte i Hovedstaden
DEN SUNDE BYFrederiksberg skal understøtte muligheden for en sund livsstil. Fysisk udfoldelse skal i fokus og borgernes gode livsvaner skal styrkes.
DEN PULSERENDE BYFrederiksberg skal udnytte sin unikke beliggenhed i hjertet af Hovedstaden til at blive en endnu mere spændende, markant og mangfoldig by.
DEN GRØNNE BYFrederiksberg skal videreudvikle sin grønne og bæredygtige profi l. Bæredygtig transport og byudvikling skal styrkes.
Visionen er vedtaget i Kommuneplan 2010
LAD OS UDVIKLE FREDERIKSBERG SAMMEN!
Kære borgere, kære virksomheder, kære samarbejdspartnere
Med denne Frederiksbergstrategi kommer vi et skridt nærmere visionen om, at Frede-riksberg skal være det sunde, pulserende og grønne hjerte i Hovedstaden.
I Frederiksberg Kommune ved vi godt, at vi ikke kan opnå de gode resultater alene. Derfor lægger vi op til samarbejde, partnerskaber, dialog og tværgående arbejde med og mellem mange interessenter. Det gælder bl.a. borgere, erhvervsliv, uddannelsesinsti-tutioner, foreninger, interesseorganisationer og kommunen. Vi har alle noget at bidrage med, når det handler om at udvikle vores by. Hvis vi lægger vores kræfter sammen, op-når vi de bedste resultater.
Der er tre vigtige tendenser, at tage i betragtning. Den første er, at vi bliver fl ere borgere på Frederiksberg. I 2011 rundede vi 100.000 indbyggere på vores små 9 km2. Det giver muligheder, og det skaber udfordringer, som det er vores opgave at forholde os strate-gisk og kreativt til.
Den anden tendens er det stigende behov for bæredygtighed - økonomisk, socialt og miljømæssigt. Frederiksberg er en del af en storby, et land og en klode, og vi vil gå forrest og tænke og handle bæredygtigt, når vi udvikler byen.
Den tredje tendens er, at Hovedstadsregionens vækst sakker bagud i forhold til andre nordeuropæiske storbyer. Det kan på sigt true landets konkurrencesituation. Hovedsta-den skal op i gear, og i den forbindelse spiller Frederiksberg en vigtig rolle med vores særlige identitet.
Disse tendenser har gjort, at vi har udarbejdet en strategi med fi re temaer:
Den fremtidssikrede klimaby, der prioriterer energi- og klimaløsninger, som er velegnede i vores tætte byområde.
Den dynamiske vidensby med mange uddannelsesinstitutioner og vidensmiljøer, der bidrager til Hovedstadens vækst. Den spændende destination i hovedstaden, der tilbyder en mangfoldighed af oplevelser og kultur.
Det levende byområde, der understøtter borgernes livskvalitet og sundhed i hverdagen
I Frederiksberg Kommune glæder vi os til arbejdet - og til samarbejdet.
God fornøjelse med Frederiksbergstrategi 2012.
Venlig hilsen
Jørgen GlenthøjBorgmester
FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 | 3
VISION
”
”
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
BRANDING
ODENSE
Vision om en by med høj livskvalitet støttet af ren natur og et grønt miljø
“Legens by- at lege er at leve”
Formål:tiltrækkeflerestuderende,borgere,jobs og turister
- aktiv og strategisk grøn branding At lege er at leve
Vi vil arbejde og lege os til vækst for at skabe rammerne for et bedre liv i Odense. Vi
tænker nyt, når det handler om at skabe læring, innovation, udvikling og vækst. Det lyder
sjovt. Det er alvor.
Vi vil øge børn og voksnes mulighed for udfoldelse i livet. Vi udviser udstrakt socialt
ansvar. Vi vil styrke alle relationer, og støtte hvor nye ideer fødes og udvikles.
Gennem fælles indsats vil vi øge vores livskvalitet og velstand væsentligt. Vi tænker større
og bredere – også internationalt. Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på
hinanden og vores miljø.
Det hele handler om vores indsats for det gode liv. Det skal leves i Odense.
Det betyder, at Odense i 2017 er kendt som den legende by, hvor vi tør eksperimentere. En
by, som skaber stærke partnerskaber mellem alle, som vil bidrage til livskvalitet og vækst.
I de krydsfelter, som opstår, vokser nye ideer og skæve indfald. Og vi er Danmarks mest
bæredygtige by.
Odense er en by, du mærker. Det er en leg at være med. Det giver mening. Det er sjovt.
Som vi siger - og gør: At lege er at leve.
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
BRANDING
RINGKØBING-SKJERN
Største kommune med lavest befolkningstæthed
“Natur i verdensklasse”
Bæredygtig udvikling (klimatilpasning og innovative tilpasningsløsninger)
- aktiv og strategisk grøn branding
VISION
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune.
Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst.
Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene
og arbejder sammen på tværs.
indgå partnerskaber
lokalt, regionalt og
landsdækkende
VI VILLysten til at starte og drive egen virksomhed har skabt tusinder af job
i området. Her trækker vi i hinandens tråde og slår til, når den gode idé
og mulighed opstår. Ringkøbing-Skjern Kommune gør alt, hvad vi må
for at hjælpe virksomheder med at etablere og udvikle sig.
Vækstjydernes hjem
pu�e blidt til folk,
så de kommer med
i de aktives klub
VI VILRingkøbing-Skjern Kommune er naturens storby – et trygt og sundt
sted at leve. Du og familien får frisk blæst i håret, nærvær i lokalsam-
fundet og masser af sport og kultur. Her huserer aktive borgere, som
selv tager ansvar. Vi dyrker de lokale helte – dem som sætter aktivite-
ter i gang, styrker sammenholdet og gør det sjovt at bo her.
Et liv i balance
skabe og
sprede små
sensationer
VI VILVi gør op med den vestjyske beskedenhed og praler mere af vores
område. Vi har det hele tæt på og det fortæller vi folk som
de gode værter, vi er. Vi byder alverden velkommen, lytter til
gæsterne og lærer af dem. Og så giver vi dem et par gode historier
med hjem, som de får lyst til at fortælle videre.
Værtens bedste historie
benytte og beskytte
naturen som vores
skatkammer
VI VIL
Det brusende hav, den levende ord, de snoede åer og de vidstrakte
naturområder holder åbent hus hver dag. Der er plads til alle. Vi
skal dele de gode oplevelser og rige muligheder med så mange som
muligt for at tiltrække turister og nye indbyggere.
Natur med pladsgaranti
sociale værdier
bæredygtig by
økonomiske værdier
miljømæssige værdier
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
rekreativitet
social samhørighed
livskvalitet
stressreduktion
sundhed
inklusion
ejendomspriser
regnvandsløsninger
CSR-regnskab
mikroklima
nedsat varme-ø-effekt
evaporation
grøn branding
skyggevirkning
OPSUMMERING - værdier LAR kan give byen
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
KILDER
Fryd, O., Backhaus, A. & Jensen, M.B (2011): Regnvand og byens form. Vidensblad, Skov & Landskab.
Guldrud, N., Gooding, S. & Sejr, K. (2012): Kommuner brander sig grønne. Vidensblad, Skov & Landskab.
Jensen,F.S.&Guldager,S.(2005):Den rekreative brug af tre parker i Københavns Kommune - Enghaveparken, Fælledparken og Amager fælled 2003-2004, [online]. Kø-benhavns Kommune og Skov & Landskab. [citeret 18. februar 2014]. Tilgængelig på internettet: http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/408_KBH_rapport_netversi-on.pdf
Jong, K., Albin, M., Skärbäck, E., Grahn, P. & Björk, J. (2012): Percieved green gualities with neighborhood satisfaction, physical activity, and general health: Results from a cross-sectional study in suburban and rural Scania, southern Sweden. Journal of Health & Place 18 (2012) 1374-1380
Kjøller, C.P & Lindholst, A.C (2012): Fem nøgleord i forvaltning af byens grønne områder. Vidensblad, Skov & Landskab.
Lundhede, T. H., Panduro, T. E., Kummel, L., Ståhle, A., Heyman, A. & Thorsen, B. J. (2013): Værdisætning af bykvaliteter - fra hovedstad til provins, [online]. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, februar 2013. [citeret 22. maj 2014]. Tilgængelig på internettet: <http://naturstyrelsen.dk/media/nst/At-tachments/IFRO_rapport_216b.pdf>
Peters, P., Elands, B & Bujis, A. (2009): Social interactions in urban parks: Stimulating social cohision?. Journal of Urban Foerstry & Urban Greening 9 (2010) 93-100.
Sejr, K. & Peschartdt, K.K. (2014): Lommeparker fremmer sundheden. Vidensblad, Skov & Landskab.
Stigsdotter, U. K., Ekholm, O, Schipperijn, J., Toftager, M., Kamper-Jørgensen, F. & Randrup, T. B. (2010): Health promoting outdoor environments - Associations between green space, and health-related quality of life and stress based on a Danish national representative survey. Scandinavian Journal of Public Health, 2010; 38: 411-417.
Camilla Hamann, Oh lá LAR, 25. februar 2015, hos Molt Wengel
KILDER - FOTOS
Første maj i Fælledparken. //Foto: Finn FrandsenRoadrunnermanrunninginpark:http://www.shutterstock.com/video/clip-2899510-stock-footage-road-runner-man-running-in-park-in-the-morning-motion-track-high-definition-video.htmlSocialeaktiviteter :http://aoib.dk/artikel/20150130/ny-hedefest-p--vej-i-engesvangDyrehaven i Aarhus: http://psg-foto.dk/gallery3/index.php/Hjorte-og-dyr-i-Danmark/Dyrehaven_i_aarhus-SpringKastanietræet: http://www.bt.dk/danmark/kastanjetraeet-faeldet-i-ly-af-moerketAskøgade: http://www.klimakvarter.dk/beboernes-egne-projekter/gront-ophold-pa-askogade/Inklusion: http://prinzessinnengarten.net/http://depts.washington.edu/hhwb/Thm_Community.htmlOdense Regnvandspark: http://politiken.dk/forbrugogliv/boligogdesign/hjemmet/ECE1327249/her-rev-de-syv-huse-ned-og-gravede-et-hul-til-den-ekstreme-regn/Fælledparken: http://www.bt.dk/danmark/velkommen-til-2.-maj-og-en-losseplads-i-faelledparkenhttp://www.visitcopenhagen.dk/da/kobenhavn/steder-vi-kan-lide-faelledparkenFrederiksberg Kommune: http://www.frederiksberg.dk/~/media/Forside/Politik-og-demokrati/Politikker-og-strategier/Byudvikling/Kommuneplan-2013/KP13-hovedstruktur-web.ashxOdenseKommune:http://www.odense.dk/topmenu/indflydelse%20og%20politik/politikker%20og%20visioner/~/media/BMF/Diverse/At%20lege%20er%20at%20leve%20-%20Visionstekst.ashxRingkøbing Skjern Kommune: http://www.ledelse.rksk.dk/Files/Filer/ledelsesgrundlag/Naturens%20rige.pdf
Andre fotos og illustrationer udført af C. Hamann