Uddannelsesdesign &

teknologi -

Niels Henrik Helms, docent

Chef Uddannelsesdesign og Innovation

UCSJ

Uddannelsesdesign

Uddannelse skal sikre tradition – overførsel af erfaring

Uddannelses skal fremtidssikre – fremtidssikres

Uddannelse skal skabe den generelt anerkendte og være specifik

Uddannelse skal sikre kompetence i begrebets ”gamle” og ”nye”

betydning

14.09.2016

Slide 2

Centrale pointer fra udspil og rapporter

Den høje professionsfaglighed skal i centrum og fortsat styrkes. Herudover skal

de sundhedsprofessionelle i endnu højere grad kunne:

– Samarbejde tværprofessionelt

– Forstå og tilpasse sundhedstilbud til den enkelte patients/borgers

sundhedssituation

– Integrere brug af velfærdsteknologi

– Basere den sundhedsprofessionelle praksis på evidens

– Sammenhængen mellem disse

3

Teknologidimensionen

Teknologi er for velfærdsprofessionelle lig med digital teknologi

Teknologi kan defineres på mange forskellige måder:

”et middel mennesket anvender til at skabe, genskabe og

udvikle sine livsbetingelser, såvel materielle som ikke-

materielle”

”En materialitet, der er designet med det formål at anvende i og

påvirke praksis. Når teknologi anvendes i praksis, får den nye

situerede betydninger”

14.09.2016

Slide 4

Teknologisk literacy

Teknologifærdigheder – teknologiforståelse

Relationel forståelse

14.09.2016

Slide 5

Velfærdsteknologi -

“Ved velfærdsteknologi forstås teknologiske løsninger, der bidrager

til at bevare eller udvikle velfærdsydelser”

14.09.2016

Slide 6

Dobbelt fokus

Velfærdsteknologi kan være såvel dedikerede hjælpemidler som

forbrugsgoder, boligindretningsløsninger, undervisningsredskaber,

arbejdsredskaber mv., og har et typisk et dobbelt fokus..

Velfærdsteknologiske løsninger har både et individuelt og et

samfundsmæssigt perspektiv.” (Socialstyrelsen, 2013).

14.09.2016

Slide 7

Hvad er det sundhedsfaglige blik?

Det er et blik for, at borgerens livsverden er det centrale i det

sundhedsprofessionelle arbejde. – En udvidet forståelse, hvor det

ikke ses den enkeltstående relation mellem den

sundhedsprofessionelle og borgeren/patienten. Men som samspillet

mellem organiseringer, indsatser og engagementer, der skaber

betingelserne for brugerens liv.

Kompleksitet

Denne indsats kan derfor ikke ses som en simpel årsags –

virkningskæde, men må ses i forhold til, hvordan netop denne

indsats samvirker med andre betydningsfulde forhold i brugerens liv.

Den sundhedsfaglige professionalitet ligger i også det udvidede blik i

forhold til denne kompleksitet

Den sundhedsfaglige professionalitet

Dette projekt udspilles i dilemmaet mellem samfundets opfattelse af

det ”gode liv” og den enkeltes egne forestillinger

Den sundhedsprofessionelle optræder derfor som samfundets

stedfortræder, den enkeltes forhandler med samfundet og sig selv –

hvor den professionelles empati og kompetence til at skabe

meningsfyldte horisonter skal spille sammen – det kræver en rytmisk

sans, en særlig viden

Systemer

14.09.2016

Slide 11

Redskaber/hjælpemidler

Borger/patient Myndighed

Teknologi i det perspektiv

Et eksempel

Træning som medicin

14.09.2016

Slide 12

“Træning som medicin”

Rehabilitering, “træning som medicin”, forebyggende/vedligeholdende træning

spiller en voksende rolle i moderne velfærd, men begrænses på den ene side af

de store omkostninger til fagprofessionelle ifm. træningen,

Og på den anden side af vanskeligheder ved at gennemføre specialiseret

træning i det rette omfang og kvalitet, især når borgerne træner på egen

hånd.

Så hvordan får vi den viden til at blive til praksis

”hjemmearbejde”

Behandlerne forsøger at uddelegere så meget træning som muligt til

borgerne som “hjemmearbejde”, men vurderer selv at mindre end

20% af det ordinerede hjemmearbejde gennemføres

Hvorfor, det er der selvfølgelig mange forklaringer på, men..

Især fastholdelse i den vedligeholdende træning er vanskelig, nok

forhindrer den tilbagefald, men volder borgerne problemer.

Det fører til tilbagefald, genindlæggelser og videre til gen-

genoptræning med gentagne udgifter.

For bredspektret?

En afgørende udfordring er her at kunne tilbyde træning og støtte til

træning, som tager udgangspunkt i den enkeltes særlige profil.

Standardiserede tilbud rammer sjældent rigtigt, idet den enkeltes

opfattelsen af træning er betinget af en række forskellige forhold

”Standardborgeren” findes ikke – men vi må finde operationelle

modeller

Forskelligheder

Det kan være opfattelse af egen krop, relation til behandlersystemet,

hvorvidt han eller hun er individ eller gruppeorienteret.

Hvis der i tilrettelæggelsen af træningen ikke tages højde for

sådanne faktorer vil det netop medføre, at træningen ikke

stilladseres på en hensigtsmæssig måde.

Samtale er en god idé, men..

En afdækning af dette gennem almindelig behandlersamtale vil være

tidsmæssigt krævende, og samtidig betinget af, at behandleren har

kompetencer i forhold til at forstå patientens særlige profil.

Støtte

En støtte vil her være, at der var adgang til en profil som patienten

selv kunne lave fx i forbindelse med ventetiden.

Proces

Indskrivning – udfyldning af profil

Profil genereres til behandler

Profilen består dels af et numerisk diagram – dels af en personprofil

Tilgang fx fra iPad eller PC

Fem Dimensioner

Moderne

Digital

Social

Performance

Kroppen som subjekt

Traditionel

Analog

Individ

Relationsorienteret

Kroppen som objekt

Eksempler på Profiler (Jonas 43)

•Den her patient vil med fordel kunne tilbydes en sensorbaseret device, der løbende giver ham eller hende feedback i forhold til træningen

Genererer Profiler (Dorthe 69)

•Her er en patient som har behov for hyppig feedback gennem personlige møder med behand-leren– eller i lokalnetværksgruppe

Her kombineres

• ”Hverdagsteknologi” - tilgængelig

• Håndterbar praksisændring – kan indgå – kontekstuel kompetence

• Fokus på både performance og individualiserede tilbud –udvidet forståelse af

borgeren

14.09.2016

Slide 23

De studerendes læring

• Forholdet mellem intervention og forløb

• Forståelse af patienten

• Teknologiforståelse

• Forståelse af klinisk praksis

• Forståelse af tværfaglighed/tværprofessionalitet

14.09.2016

Slide 24

Kilder

Eksemplet – Bøg, K. H., Helms, N. H., Kjær, P., & Møller, H. R. (2012). InSpiRe - Intelligent Spine Rehabilitation.

Majgaard, G., Ann Karin, P., & Hanne, K. (2012). Velfærdsteknologi i et samfundsmæssigt perspektiv. In Teknologi mennesker faglighed: muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsteknologiopgaver.

http://technucation.dk/

Eriksen K.K, Hansbøl M., Helms, N.H., Vestbo, M. (red.). Velfærd, teknologi og læring –i et professionsperspektiv. Sorø: UCSJ Forlag, 2015. http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/FU/projekter/Viol/Velfaerd__teknologi_og_laering_i_et_professionsperspektiv.pdf

14.09.2016

Slide 25