Normalt forventer man at forsiden til en legacy historie har noget med historien at gøre. Ligeledes plejer første side af historien at være det traditionelle grundlægger-ved-postkasse-billede. Men når man nu ikke lige havde tænkt sig at starte en legacy men mere bare blev nødt til

det fordi man helt forelskede sig i de skønne personerligheder TS3 kan skabe, så er det allerførste billede altså af den allerførste sim jeg havde i kikkerten til min grundlægger som mulig materiale til at forsøge mig med en TS3-graviditet. Han er ej køn, det skal jeg dog være den

første til at indrømme, så den lille fejl glemmer vi bare igen….

Hende med den grønne plumbob over hovedet, det er min grundlægger, Emma Williams. Hun er en atletisk, håbløs romantisk, familieorienteret enspænder der absolut ikke spiser kød. Hun elsker tofudogs og drømmer inderligt om at blive en superatlet. Derfor er hun

også her netop blevet færdig med sin første arbejdsdag på stadion.

For at glemme det lille uheld med ham den skumle overskægs-fyr fra stadion skynder Emma sig i joggingtøjet (hvem der dog bare kunne skiftet tøj ved at snurrer rundt om sig selv, blive til en hvirvlende tornadoagtig ting for derefter at være iklædt lige hvad man havde lyst til -

meh) og løb et smut ned til parken. Her mødte hun denne lækre dog usmageligt påklædte mand med genetisk potentiale; Christopher Steel. Det lyder temmelig atletisk, så de må næsten have noget tilfælles.

Emma finder dog hurtig sig selv i en noget akavet situation da den første EAXIS glitch viser sit grumme ansigt.

Emma: ”What the hell?!”

Ubehageligt?

Emma: ”Måske bare en smule?! Har du prøvet at blive halvt ædt af en busk midt i et forsøg på at skaffe gode gener til kommende generationer??”

Øhm..

Emma: ”Red mig fra den uhyggelig glitch.” *kaster sig i armene på en mand hun mødte for en sims-time siden* ”wee” Håbløs romantiker –JEP! Også hørte jeg ellers bryllupsklokker og baby-skrig, men nej da, EA skal besværliggøre alting, så efter endnu kun tre interaktioner var

deres forhold faldet til nul igen – wtf?

Så på Emmas vejne begyndte jeg endnu engang at lede efter potentielle fædre til min første omgang TS3-unger. Ham her fandt jeg i træningscenteret. Uchamerende stil i træningstøj og lidt at en tøs hans ansigts udtryk taget i betragtning, men mon ikke han kunne stå model

til nogle søde små tumlinger?

Emma var dog træt, så sendte hende hjem i seng mens jeg ledte videre. Parken var fuldstændig forladt allerede kl. 22.. Havde ellers håbet på at finde hende en mand.. Eller da i det mindste bare udspionere de andre indbyggere lidt..

Stilhed…

De følgende dag stod Christopher dog lige uden for biblioteket da Emma ville ind og tjekke bogsamlingen ud og det tog mig maks fem minutter at reparere deres forhold hvorefter de delte deres allerførste kys – Aaaahw!

Emma blev så overvældet af Christophers kys at hun kastede sig ned på et knæ og straks erklærede ham sin kærlighed.Emma: ”Christopher, ligesiden du frelste mig fra den grufulde glitch vidste jeg at et skulle være dig og mig. Vil du modtage denne glimtende

ring og gøre mit liv rigt på små pixeleredebabyer og fantastiske animerede øjeblikke?”Christopher: *mundlam* ”Så skinnende..!”

De skyndte sig af sted til stranden for at fejre deres bryllup ved en privat lille ceremoni i de sidste glødende stråler af solen der langsomt gik ned over bugten.

Der var ikke inviteret nogen gæster, både fordi Emma ingen venner havde, men også fordi jeg ikke lige kunne finde ud af at holde en bryllupsfest… Anyway, det hele var meget romantisk.

Christopher Williams er en dygtig kysser (det var vist sådan han fik Emma i sit net..) og et kokketalent (jackpot!) der elsker at fiske. Han er desuden en venlig vovehals der elsker indie musik og pandekager og drømmer om at blive en kulinarisk bibliotekar.

Men nok om bryllupper og solnedgange og i gang med babyerne! Emma og Christopher skyndte sig hjem til hans lille hus og fejrede deres bryllupsnat med sød whoo-hoo.

Indtil dette øjeblik havde jeg været i tvivl om hvorvidt det var fjollet bare at gå med det første og det bedste jeg havde fundet til Emma, men da jeg så hans pyjamas var jeg ikke længere i tvivl – de er som skabt for hinanden!

I dagene efter brylluppet, fiskede Christopher fra solopgang til solnedgang.

Hvor er du på vej hen?

Christopher: ”Hjem. Der er noget i vejen. Kan mærke det!”

…

Samtidig. Emma: ”Iiiiirk!”Hvad er der dog i vejen?

Emma: ”Jeg kan da ikke have denne her bwadr-kjole på!”Det er sådan TS3-barselstøjet ser ud. Du skal have en baby!! *jubeldans* min første TS3 baby, YAY:D

Emma: ”TS3?? Baby?? Whaaaat?!”Vi går videre..

Se hvor hun spiser !! Hun skal have en baby !! YAY !!Emma: ”gnaksgumlesmaskbøvsgumle..”

Charmerende..

Ganske få dage senere ser Emma pludselig sådan ud i hovedet…Emma: ”WRRAARGH!!”

Er babyen på vej?Emma: ”FÅ. DEN . UD. AF. MIG!!!”

Emma glemmer pludselig smerten og slentrer ud mod vejen for at fange en taxa. I mellemtiden fatter Christopher pludselig hvad der foregår.

Christopher: ” Emmagravid??! Skalværefar. Kanikkeværefar. Højrevenstreåhnejhvorhen. Aaaargh!!”

Tag dig sammen. Vend dig om. Følg efter din kone og tage med taxaen til hospitalet! … Sindssyge, paniske simmere altså, pfft.

… Når alle ens simmere pludselig forsvinder ind i en bygning i hvilken jeg er forment adgang føler man sig pludselig lidt ensom.Hej dig med avisen. Jeg skal have min første TS3-baby, er så spændt!! :D

Dame-med-avis: *læser*(…)

Akavet stilhed og ignorance *host*.

ENDELIG er min lille familie klar til at forlade hospitalet, men de ser ligesom ikke særlig lykkelige ud.Christoper: *chokeret* ”..blodet.. skrigene.

Emma: ”Vrissemumlegrrr!”Hvad skete der?

Emma: ”Tøsedrengen besvimede.”Åh.. Jeg troede at han var en vovehals??

Emma: ”FNYS!”

Efter en lidt.. underlig køretur hjem er det vist på tiden at introducere familiens lille nye medlem. Jonathan Williams er en virtuos taber der elsker børnemusik, limetærte og farven blå.

Jonathans baby år var temmelig ensformige med sutteflaske og bleskifte, så jeg brugte meget tid på (forgæves) at udspionere nabolaget, men fik da et par pæne screenshots ud af det :D. Synes detaljerne i TS3 er så fine!

Emma: ”Jeg føler mig lidt lang i hovedet, men YAY min søn har fødselsdag!”Det må du undskylde, fik vist lavet billedeformatet lidt fjollet da jeg skulle have alle tre simmere og kagen med i billedet.

Emma: ”Huh?”Christopher: *intethed*

WEE! Så sker der! Jonathan bliver til en tumling YAY!(Hvorfor (!?) bliver babyerne lagt på gulvet ved deres fødselsdag?? Elskede animationen i TS2..)

Men WHOOHOOOmin første fødselsdag!!! :D

Okay…? Hm. Selv Christopher blev træt af at vente..

Irk! Skaldethed, hvorfor?!

Jonathan: *det samme som far*

Efter en lille makeover er Jonathan en del mere nuttet og han går straks i gang med at udforske sin musikalitet med sin utrolig entusiastiske far som tilskuer… Som tumling er Jonathan nu også et geni.

Samme aften så jeg mit første TS3 spøgelse!! Det kom løbende tværs gennem grunden og forsvandt ud i det blå ved Majdalen der ligger lige bag Christophers hus – weird!!

Christopher: ”Trah-lah-luh-la-lej, hvad er der for en underlig lyd der kommer ude fra badeværelset?”

Jonathan: ”Saml mig wooooop!!”

Imens ude på badeværelset.Emma: ”AAAAARGH!!”

Wtf?! Siden hvornår er du blevet gravid??!

Christopher snuppede Jonathan og fulgte sin kone til hospitalet, knap så meget i panik som sidste gang!

Og det blev en lille pige – iiiih!Jennifer Ann Williams er venlig og bliver nemt imponeret, hun elsker farven grøn.

Denne gang ser alle meget mere glade ud og det er en lykkelig lille familie jeg får tilbage denne gang!! :DEmma: ”Han ventede udenfor. Er hun ikke dejlig?”

Christopher: ”…blodet…”

Okay, jeg var måske lige lovlig hurtigt nok ude med at kalde dem lykkelige for Jonathan begyndte at hyle sekundet efter forrige billede var taget og så var idyllen ligesom ødelagt..

Jonathan: ”VRÆÆÆL!”

Emma trængte til at fokusere lidt på sig selv og trak i det fine tøj mens hun tog den første nattevagt med Jennifer. Hun var ikke udelt begejstret.

Samtidig løb en brandmand forbi og forsvandt nøjagtig samme sted i Majdalen som spøgelset for et par nætter siden.

Og her slutter første kapitel, håber at det var bare en lille smule hyggeligt at læse :). Som sagt havde jeg ikke planlagt at skrive en legacy udfra Emma Williams og der mangler derfor billeder af essentielle begivenheder fra opstarten, senere hen vil der være dokumenteret flere

finurligheder, er i skrivende stund halvvejs i fjerde generation.Har du lyst, kan du i næste kapitel finde ud af om Christopher besvimer ved flere fødsler. Hvordan Emma klarer at være mor og

karriermenneske. Og finde ud af hvem jeg lader føre familien videre og måske finde ud af hvem den mystiske teenager fra forsiden er..