De sociale 2020-mål i virkeligheden

- hvordan Socialstyrelsen vil arbejde med at nå regeringens sociale 2020-mål

Dagsorden

1. Regeringens sociale 2020-mål – Baggrund og proces

2. Bag om målene

– Status for nuværende praksis, udfordringer og initiativer

3. Eksempler på aktuelle bidrag til 2020-målene i Socialstyrelsen – Metodeprogrammet – Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Regeringens sociale 2020 mål: Hvordan blev de til?

• Fremgår af regeringsgrundlaget, oktober 2011:

• Sidestille socialområdet og sociale mål - med mål i øvrigt på andre områder • Lanceret i forlængelse af regeringsseminar i september 2013: Alle skal med - Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020

3 29-08-2014

”Nye mål for socialpolitikken […] regeringen [vil] opstille en plan med konkrete mål og indsatser for de mest sårbare og udsatte grupper, som skal understøtte, at den socialpolitiske indsats hele tiden forfølger disse mål.”

De første samlede mål for socialt udsatte - nogensinde

• Klare ambitioner for udviklingen for de mest udsatte grupper i samfundet • Fælles målsætninger for indsatsen

• Krav om effekt af dét, vi gør for borgeren

• Mulighed for at følge op på, om vi når målet – og for at sætte ind, hvis vi ikke

er på rette vej

4 17-01-2014

Børn og unge: • Højere uddannelsesniveau for udsatte børn og unge • Lavere kriminalitetsrate blandt udsatte unge • Øget kontinuitet i anbringelser af udsatte børn og unge

Voksne: • Færre hjemløse - antallet skal reduceres med mindst 25 pct.

• Færre gengangere på forsorgshjem og herberg - højst 20 pct. vender tilbage inden for et år

• Færre gengangere på kvindekrisecentre

- Højst 25 pct. vender tilbage inden for et år

5 29-08-2014

Sociale mål for udsatte børn, unge og voksne

Større effekt af stofmisbrugsbehandlingen og færre narkorelaterede dødsfald

• Bedre stofmisbrugsbehandling:

I 2020 skal mindst halvdelen af de stofmisbrugere, der afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug, være enten stoffri eller opleve reduktion i misbruget

• Færre dødsfald blandt stofmisbrugere Frem mod 2020 skal antallet af narkorelaterede dødsfald reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200. Det svarer til en reduktion på 30 pct.

6 29-08-2014

Lidt om den administrative organisering

• Styregruppe • Ministeriets departementschef er formand. • Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet,

Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Justitsministeriet

• Kommunernes Landsforening og Danske Regioner → Ansvar for en samlet analyse og implementeringsindsats

• 2020-sekretariatet

• Arbejdsgruppe for hvert af målene/områderne

Andre aktiviteter

• Dialogmøder • Diverse ministerbesøg og -dialog

• Møder med fagfolk og praktikere på embedsmandsniveau.

Arbejdsgrupperne kortlægger og analyserer

• Fase 1 (1. halvår 2014): Status og kortlægning af eksisterende metoder/indsatser

• Fase 2 (2. halvår 2014): Veje til at nå målene

Hvad føder aktiviteterne i 2020-processen ind i?

• Generel prioritering i den sociale indsats (løbende) – Fx ifm. med satspulje- og Finanslovsforhandlinger – Bruge midlerne hvor virkningen er størst og erfaringerne gode

• Forebyggelsesplan

– Regeringens nationale plan for realiseringen af de sociale 2020-mål. Fokus på konkrete tiltag, der er identificeret i kortlægningen.

Bag om målene – hvor langt er vi?

Frem mod 2020 skal antallet af narkorelaterede dødsfald reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200. Det svarer til en reduktion på 30 pct.

• Gennemsnitsalderen steget – 1993: 33 år – 2012: 42 år – Unge under 30 år: 13 pct. af dødsfaldende

• Antallet af registrerede dødsfald nogenlunde konstant siden midten af

90´erne

• 210 dødsfald registreret i 2012. Det laveste siden 1994.

Igangværende initiativer vedr. narkotikarelaterede dødsfald

• Permanente ordninger – Lægeordineret heroin – Stofindtagelsesrum

• Metodeafprøvningsprojekter

– Forebyggelse af dødsfald med naloxon

• Undersøgelse – Af narkotikarelaterede dødsfald i Odense, Aarhus og København

Bag om målene – hvor langt er vi?

I 2020 skal mindst halvdelen af de stofmisbrugere, der afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrug, være enten stoffri eller opleve reduktion i misbruget

• Data fra Stofmisbrugsdatabasen, hvor det skal angives, om behandlingsforløb afsluttes med: – Ophørt – Reduceret – Stabiliseret – Tilbagefald – Ikke færdigbehandlet

En udsat målgruppe

• Især unge udgør de nye, der går i behandling

• Stofmisbrugere er en udsat gruppe ift.uddannelse, arbejdsmarkedet, boligsituation, netværk og psykisk tilstand

En forskelligartet målgruppe

• Der er store forskelle på forskellige delmålgrupper på stofmisbrugsområdet

• Forskellige behandlingsbehov og livssituationer

• Eksempelvis – Borgere med opioidmisbrug i substitutionsbehandling – personer med stofmisbrug kombineret med svære psykiske lidelser

(dobbeltdiagnose) – Unge under 30 år med misbrug af hash og/eller centralstimulerende

stoffer.

Nogle hovedudfordringer - eller udviklingsretninger

• Der er ofte manglende metodestringens i behandlingen med

evidensbaserede metoder i Danmark

• Der er et stort frafald af brugere i behandling, som dermed ikke når optimale behandlingsresultater

• Systematisk opfølgningsbehandling tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark med henblik på at fastholde behandlingsresultater og forhindre tilbagefald

• Der er behov for at stofmisbrugsbehandlingen indgår som led i en helhedsorienteret indsats.

Hvad er blandt andet i gang og undervejs?

• Metodeudviklings- og afprøvningsprojekter – Metodeprogram for unge stofmisbrugere – Kombination af kokain- og hashmisbrugsbehandling – Anonym ambulant behandling – SMART Recovery selvhjælpesgrupper

• Centrale, landsækkende tiltag til kvalitetsudvikling

– Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling – Lovforslag om anonym ambulant stofmisbrugsbehandling – Ændring i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder

Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling - formål

• Fælles grundlag for kvalitetsudvikling af den sociale

stofmisbrugsbehandling

• Behandlingen bygger på aktuelt bedste viden

• Behandlingen understøtter en helhedsorienteret indsats

Målgrupper

• Borgere med behandlingskrævende stofmisbrug

• Beslutningstagere i kommunerne, ledere og

medarbejdere i kommunal stofmisbrugsbehandling og myndighedsudøvelse

Virkning for borgerne

• Misbrugsbehandling er let tilgængelig for borgerne

• Behandling iværksættes senest 14 dage efter borgerens henvendelse

• Tilstrækkelig udredning ift. misbrug og andre sociale og sundhedsmæssige problemstillinger

• Inddragelse i behandling af egen sag

• Indsatsen er helhedsorienteret og koordineret

Organisering og tidsplan

• Arbejdsgruppe Retningslinjerne udvikles i samarbejde med en arbejdsgruppe med

deltagelse af centrale aktører inden for området • Kvalitetstjek og inddragelse af interessenter i november

• Offentliggøres januar 2015

– En netbaseret udgave af de nationale retningslinjer formuleret så den er brugbar for beslutningstagere i kommunerne, ledere og medarbejdere i kommunal stofmisbrugsbehandling og myndighedsudøvelse

– Pjece målrettet borgerne med information om de nationale retningslinjer

Hvad er nationale retningslinjer?

• En retningslinje er en systematisk udarbejdet anvisning, der skal anvendes af ledere og medarbejdere, når de skal træffe beslutning om den rette fremgangsmåde

• Baseret på aktuel bedste viden (lovgivning, evidens- og forskningsbaseret viden, faglig konsensus/erfaringsbaseret viden)

• Retningslinjer om borgerforløbet – Rådgivning, behandlingsgarantien, udredning og screening, afgørelse

om behandling og frit valg, behandlingsplanen, ydelser og tilbud, udskrivning, opfølgning efter udskrivning, arbejdet med specifikke målgrupper

• Retningslinjer om interne og eksterne betingelser for behandlingen

– Fx borgerinddragelse, monitorering af indsatsen, samarbejde med eksterne aktører, faglige kompetencer, behandlingsforpligtelsen mv.

Metodeprogram på stofmisbrugsområdet

• Metodeprogrammet har til formål at styrke det metodiske og systematiske arbejde i den kommunale stofmisbrugsbehandling

• Afprøvning af både den primære behandling og opfølgningsbehandlingen sker som led i en helhedsorienteret indsats, så der skabes sammenhæng i de indsatser, der tilbydes målgruppen.

Metodeprogrammet

• Afprøvning af evidensbaserede metoder til behandling for stofmisbrug i en dansk kontekst

• Fokus på opfølgningsbehandling og fastholdelse i behandling • Behandlingen sker som led i en helhedsorienteret og

sammenhængende indsats • 9 projektkommuner medvirker i metodeafprøvningen – minimum 400

unge indgår i evalueringen, 2000 i alt i hele projektperioden • Holbæk, Randers, Aarhus, Fredericia, Herning, Silkeborg, Odense,

Svendborg, Aabenraa • Grundig evaluering og monitorering af Center for

Rusmiddelforskning – randomiseret kontrolleret forsøg • Omfattende undervisning og supervision af behandlere

Metodeprogrammets målgruppe

”Den primære målgruppe for projektet er unge og unge voksne

mellem 15-25 år af begge køn, med et behandlingskrævende forbrug af cannabis, centralstimulerende stoffer og/eller hallucinogener, som er i målgruppen for en ambulant behandlingsindsats efter § 101 i serviceloven.

De unge i målgruppen kan ikke have svære psykiatriske lidelser

(psykoser), meget svære adfærdsproblemer (inkluderende vold/truende adfærd) eller være så kognitivt funktionshæmmede, at de ikke vil være i stand til at indgå i den form for samtalebehandling, der indgår i projektet”.

Behandlingsmetoderne

• Individuel kognitiv adfærdsterapi i kombination med Motivational Interviewing • Voucher based reinforcement • Opfølgningsbehandling

• En opfølgningssamtale til dem, der ikke modtager opfølgningsbehandling

(Recovery management check-up)

Alle projektkommuner har unge, der randomiseres til at deltage i ét af de fire behandlingsspor:

1. Motiverende interview og kognitiv adfærdsterapi + opfølgningssamtale 2. Motiverende interview og kognitiv adfærdsterapi + vouchers + opfølgningssamtale 3. Motiverende interview og kognitiv adfærdsterapi + opfølgningsbehandling 4. Motiverende interview og kognitiv adfærdsterapi + vouchers + opfølgningsbehandling Og fire behandlere i hver projektkommune randomiseres til at varetage hver

sit behandlingsspor

Voucher modellen

• Voucher Based Reinforcement - VBR

• VBR bygger på belønning (positiv forstærkning), der kan opnås ved fremmøde til behandling, overholdelse af aftaler mm. (ikke urinprøver)

• VBR fastholder i behandling, så den egentlige behandling kan virke

• Vouchers er gavekort

Behandling og opfølgningsbehandling

• Primær behandling i 12 uger; én individuel samtale om ugen

• Opfølgningsbehandling i 6 måneder – I de første tre måneder én kontakt mellem behandler og bruger om

ugen (en personlig og tre telefoniske pr. måned) – I de sidste tre måneder kontakt mellem behandler og bruger en gang

hver 14. dag (hver anden kontakt telefonisk)

• Opfølgningsbehandlingen skal fastholde resultaterne af den primære behandling – Samme behandler i hele forløbet for den enkelte unge – Samme behandlingsmetode med reduktion i intensitet – Behandlere gør aktiv indsats for at levere behandlingen, også gn.

eksempelvis telefonkontakt og fx personlige breve

Tidsforløb

• Randomisering af unge der deltager i effektevalueringen løber i 20

mdr. frem til maj 2016 • Fra maj 2016 til 2018 benyttes fortsat de manualbaserede metoder,

men de nytilkomne unge indgår ikke i projektets evaluering

• Vouchers bruges kun i undersøgelsesperioden – dvs. for de unge der optages i behandling frem til maj 2016

Opsummering

• Regeringen har opstillet de første samlede mål for socialt udsatte (klare ambitioner, fælles mål, krav om effekt, løbende opfølgning)

• På stofmisbrugsområdet skal vi – fastholde og fortsat mindske antallet af narkotikarelaterede dødsfald – Forbedre resultaterne af stofmisbrugsbehandlingen ift. stoffrihed og

reduktion

• Indgår i regeringens prioriteringer, og der er allerede initiativer i gang der bidrager til målene – Eksempelvis Nationale retningslinjer og metodeprogram for unge med

stofmisbrug