Embed Size (px)
Citation preview
At være voksen handler om at gøre selv. At bestemme selv. At føle sig uafhængig.
VI INDRETTER OS EFTER BORGERNE- PÅ VEJ MOD DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND
V. ADM. DIREKTØR HELENE BÆKMARK ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN, ODENSE KOMMUNE
Økonomien skal være medudvikler af fagligheden og kvaliteten. Men det kræver at pengene løber der hen, hvor vi møder borgeren på den bedste måde. Økonomien bliver en tjener for fagligheden vs den spændetrøje vi udlever fagligheden i
DER ER ALTID TO VEJEDen vej, vi plejer
Velfærdssamfundet v. 2.0
• Danmark – 20 pct. ?• Vil vi selv bestemme?• Hvilken risiko vil vi løbe?
Beskæftigelsesregion Syddanmark
AT HAVE EN STRATEGI ER STADIG RELEVANT
”Hvis du ikke ved, hvor du er på vej hen, vil du med al sandsynlighed ende
et helt andet sted”
- Lewis Caroll: Alice i Wonderland
PÅ VEJ MOD DET NÆSTE: ATSÆTTE BORGERENS MÅL FORREST
Vi gav kompenserende tilbud
Ydelser var fastlagt i ydelseskataloger
Borgerne havde lange forløb
Stigende procentdel af borgergrupper efterspurgte hjælp
Vi gav enkeltstående ydelser
Organisationen bestod af monofaglige miljøer
Der var funktionsinddelte afdelinger
Vi giver aktiv træning som hjælp til nye borgere (ældre +psykiatri)
Stadig flere områder tilbyder rehabiliteringsforløb med fokus på borgerens mål
Stadig flere borgere afsluttes og dermed sker der et fald i efterspørgsel
Organisationen er stadig præget af stor ad hoc koordinering
Afdelinger er stadig monofaglige miljøer
Vi vil give aktive tidsafgrænsede rehabiliteringsforløb med afsæt i borgerens mål, ressourcer og motivation
Dermed vil vi have kortere forløb med større effekt for borgeren
Borgerere afsluttes, og dermed sker der et fald i efterspørgslen
Organisationen har rehabilitering som faglig bærende metode
Arbejdsplader og afdelinger er tværfagligt bemandede
Før 2011 Efter 2014
VI VIL, MED BRUGEREN OG BORGEREN I CENTRUM, VÆRE MED TIL AT SKABE NYE LØSNINGER TIL DET NÆSTE VELFÆRDSSAMFUND
Resultater skal kunneses inden for de næste 2 – 4 – 9 år.
EN LÆRINGS- OG LEDELSESREJSE I TRANSFORMATION:HVAD ER DET NYE OG DET NÆSTE?
Det, vi tror, vi ved, at vi gør eller som vi
oplyst ved, at vi gør
Det, vi kan se for os og ane inden for
vores erfaringshorisont eller lige på den
anden side
Det, vi ikke kan se eller forestille os på baggrund af vores
erfaringer, viden eller refleksioner, men som
kunne blive virkelighed, når først
vi ser det.
VORES STRATEGIERRehabiliteringsstrategi (hovedstrategi)Økonomisk strategiInnovationsstrategiVelfærdsteknologistrategiFrivillighedsstrategi
HVAD HANDLER REHABILITERING OM FOR DET ALMINDELIGE MENNESKE?Vi lever vores liv. Gør dét vi vil. Vi tænker ikke engang over, at vi klarer os selv.
Også for mennesker, der er født med et handicap, og ikke har prøvet andet, er ønsket om selvstændighed og at føle sig uafhængig det centrale.
Derfor er vores mål i Ældre- og Handicapforvaltningen:At støtte voksne mennesker i at leve et uafhængigt og selvstændigt liv.
EKSEMPLER PÅ BORGERNES DRØMME/MÅL
”Jeg vil gerne have, at tingene bliver som før jeg fik blodprop”.
"Jeg vil gerne kunne ordne min have igen.”
”Jeg vil gerne have mig et arbejde, så jeg møder mennesker og får kolleger.”
”Jeg vil gerne kunne handle i Rema1000.”
”Jeg vil gerne kunne cykle igen.”
”Jeg vil gerne kunne komme op og gå på benene.”
”Jeg vil gerne flytte fra botilbud til egen bolig.”
”Jeg vil gerne kunne besøge min hustru på plejecentret, og tage bussen dertil.”
Rehabilitering handler om, at en person genvinder, udvikler eller vedligeholder sin funktionsevne i et omfang, så den svarer til personens egen opfattelse af et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabiliteringsforløbet baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger.
HVAD ER REHABILITERING? OG HVORFOR REHABILITERING?
Modtager af hjemmepleje har en klar overvægt af personer med kort uddannelse og kort erhvervserfaring
Odds-rationen for at blive selvhjulpen er ikke afhængig af indkomstgruppe
Effekt af rehabilitering afhænger ikke af socialgruppe
REHABILITERING ER OGSÅ GOD SOCIALPOLITIK
YDERLIGERE STORT POTENTIALE FOR REHABILITERING GENNEM MOTIVATION
Borgere med bedre mestringsevne
Flere selvstændige og aktive borgere
Mængden/omfanget af ydelser falder
Flere afsluttede forløb
Et mere meningsfuldt liv
HVAD KAN REHABILITERINGSOM STRATEGI?
Målgrupper for systema-tiske rehabilite-ringsforløb
1)MestringBorgeren kan mestre sit eget rehabiliteringsfor-løb. Borgeren har en overvejende somatisk funktionsnedsættelse, mental velfungerende.
2) Ikke mestringBorgeren kan have vanskeligt ved at mestre sit eget rehabiliteringsforløb, kan have svært ved at bevare kontrollen og oplever ikke sammenhæng i sit hverdagsliv. Borgeren har både fysiske, intellektuelle, sociale og/eller psykiske funktionsnedsættelser.
Længerevarende/
vedvarende funktionsneds
ættelser
Kortvarig med ophør af funktionsnedsættelser
SammensatEnkel
Enkel
Sammensat
Funktionsnedsættelser inden for bl.a. tænkning, intellektuelle, følelsesmæssige funktioner
Mentale funktionsnedsættelser forårsaget af psykisk sygdom
Fremadskridende mentale funktionsned-sættelser
Medfødt/tidlig
erhvervet
SammensatEnkel
Sammensat
Nyerhvervet
Enkel
Enkel Sammensat Enkel
Sammensat
Kender vi vores borgere?Eller tror vi, at vi kender dem?
Specialiseret
Avanceret
Økonomisk ikke styrbart
Individuelle sammensatte forløb
Individuelle enkle forløb
Økonomisk styrbart
Basal
2011 2012 201375
80
85
90
95
100
105
18-67 årige68-79 årige80-84 årige85-89 årige90 årige+
Udvikling i andel af borgere der modtager hjemmepleje Indeks 2011=100
2012
0220
1206
2012
1020
1214
2012
1820
1222
2012
2620
1230
2012
3420
1238
2012
4220
1246
2012
5020
1303
2013
0720
1311
2013
1520
1319
2013
2320
1327
2013
3120
1335
2013
3920
1343
2013
4720
1351
2014
0420
1408
5,600
5,800
6,000
6,200
6,400
6,600
6,800
18,000
19,000
20,000
21,000
22,000
23,000
24,000
Borgere Timer
TimerUdviklingen i antal borgere og bevilligede timer i hjemmeplejen fra 2012 - 2014
SÅ LANGT ER VI NÅET MED REHABILITERING
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 20180
50
100
150
200
250
300
350
§ 107 Døgn kort§ 108 Døgn langt§ 85 Eget hjemStøttecentreOd. Borgere i udenbys
Pladstypeforbrug og prognose (psykiatrien)
2010 2011 2012 201350
60
70
80
90
10018-66 årige67-79 årige80-84 årige85-89 årige90 årige+
Udviklingen i gennemsnitlig visiterede timer til hjemmeplejeIndeks 2010=100
DER ER BRUG FOR, AT VI SOM LEDELSE OG MEDARBEJDERE TAGER ETSTØRRE SKRIDT
DET ER KÆMPE STORT
Borger-perspektiv
Plan
Indsats
Evalu-ering
Udred-ning
BORGERNÆR INDSATS OG ORGANISATORISK LÆRING-- ÉT SAMTÆNKENDE STYRINGSSYSTEM
Organisa-tions-
perspektiv
Måling
Læring
Udvik-ling
Indsats
Læring på mikroniveau Læring på makroniveau
Effe
ktm
ål
Ny
virk
elig
hed
– N
y ve
lfærd
Effe
ktm
ål i
ÆH
FB
orge
rens
mål
og
indi
kato
rer
Flere funktionsdygtige
ældre og handicappede
Flere borgere er sunde og trives
Flere kommer i uddannelse og job
Der iværksættes hurtigt en effektiv indsats, der betyder, at borgerens funktionsevne forbedres væsentligt med henblik på, at borgeren bliver helt eller delvis selvhjulpen.
Gennem målrettede kortere eller længerevarende indsatser forbedres og/eller bibeholdes borgerens funktionsevne.
Gennem målrettede vedvarende indsatser bibeholdes borgerens funktionsevne længst muligt.
Selvstændighed
MeningsfuldhedUdgiftsudvikling.
Måltal
Opgørelse af målopfyldelse sker via
indikatorer.
Indikatorer
EFFEKTMÅL - MÅLHIERARKI
Samfundsmæssig tilknytning
EFFEKTMÅL I ÆHF
den næste generation
Grunddata:
Tyngde/udgifter/tid
SF12: Selvstændighed
Borgernes retningsgivende mål og delmål: Succesrate
Datakilde: En plan , Care, AS2000 samt ØS, DREAM
Selvstændighed
Tid
UdgiftsudviklingSamfundsmæssig
tilknytning
Indikatorer
DATAKILDER
HVORDAN MÅLER VI EFFEKT?Selvvurderet
helbredSF-12
Borgerens egne målOm borgeren når
sine delmål
UafhængighedUdgiftsudvikling
Samfundsmæssig tilknytning
Job/uddannelse hhv. niveau for deltagelse
+
Sammenvejning af indikatorerne ud fra vigtighed ift. bestemte målgrupper.
Længde af forløb(forløbets længde i
forhold til pris)
Hvor lang tid holder effekten hos borgeren
(hvornår henvender borgeren sig igen) Ex post evaluering
MÅLTAL FOR ET BORGERFORLØB – ET EKSEMPEL Udvikling
IndikatorerBaseline År 1 År 2 År 3 År 4
Selvstændighed
Meningsfuldhed
Tid
Udgiftsudvikling
Samfundsmæssig tilknytning
EFFEKTBASERET ØKONOMISTYRINGFra ramme- og aktivitetsstyring til effektbaseret styring
Input Indsats Output Outcome
Aktivitet A
Aktivitet B
Aktivitet C
Ressource A
Ressource B
Ressource C
Aktivitetsbaseret styring
Service A
Effektbaseret styring
Effekt af service A
Fremadrettet fokus på outcome/virkning: Understøtte rehabilitering
RammestyringAktivitetsafregning
Leverede timer, pladser, besøg
Nu fokus på output
Effektbaseretøkonomistyring Incitamenter
• Tidlig, koordineret indsats• Indsatser målrettet ønsket
virkning• Mere ”virkning” for
pengene
ØKONOMI SKAL UNDERSTØTTE REHABILITERING
- Afklaring af registreringspraksis- IT-Understøttelse- Registrering af indikatormål- Registrering af indsats og
tyngder- Data ind datavarehus- Sikring af datafangst og
validitet
Dokumen-tation
Refleksion o. praksis
Opfølgning og evaluering
Strategisk ledelses-redskab
EFFEKTSTYRING SOM EN UDVIKLINGSPROCES- Ledelsesinformation og rapporter
til niv. 3 og 4- Effektbaserede dialog
- Øget fokus på progression og effekt
- Fælles sprog og fokus i organisationen
- Benchmarking af forløb og områder- Effektdialog ml. niv. 2 og 3.- Effektanalyser pba. af registerdata- Identifikation af indsatsområder- Skabe en evalueringskultur og
evidensbaseret praksis
- Effektbaserede budgetmodeller- Cost-Effectiveness analyser- Ledelsesmæssig prioritering af
indsatser, investeringsområder- Behov for fokuseret
understøtning mm.
Strategisk ledelse
Baseline/måltal
Indsigt
Viden
Korrigere
• Giver en mere transparent organisation.
• Bliver rammesættende for dialog og handlinger i organisationen.
• Betyder fusionering af vores styringsparametre via afrapportering på indikatorer og måltal.
• Giver et bedre beslutningsgrundlag.
Nye roller og ansvar for ledere og chefer og politikere
STRATEGISK LEDELSE I EN NY KONTEKST
Byråd
ÆHU
Geografisk
område
Forløb
Arbejdssted
Vi kan ikke beholde en styringsmodel, der gør, at man som leder bliver straffet i form af mindre budgettet og opsigelser af personale, hvis man er dygtig til at sende borgeren ud i livet igen.
”
”
Vi vil skabe en økonomistyringsmodel og nogle incitament strukturer, der understøtter den effekt, vi gerne vil opnå
ØKONOMISK INCITAMENTSSTRUKTUR
Ydelse 1Ydelse 2Ydelse 3
Ydelse 1Ydelse 2Ydelse 3
Sammenhængende borgerforløb i ny ÆHF
Borgerforløb i dag
VALG AF MODEL OG VÆGTNING AF EFFEKTINDIKATORER
Udgifter Øvrige
Borgere med stort potentiale for selvhjulpenhed
Udgifter Øvrige Udgifter Øvrige
Effektafhængige økonomimodeller – 3 idealtyper med forskelligt anvendelsesområde(Generiske modeller, hvoraf der kan udledes varianter, der matcher 12 forløb)
Borgere med noget potentiale for selvhjulpenhed
Borgere med ringe/intet potentialefor selvhjulpenhed
Forløb 1A >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>4D
• Rammebudget, hvor 1-5 % gøres effektafhængig• Effekt opgøres på auditdag i februar• Indikatorer: SF12, Borgerens egne mål….• Effekten vurderes enten i forhold til indikator niveau sidste år eller i forhold til
besluttet standard• Forløb uden store positive bevægelseseffekter• Kræver overførsel mellem budgetår
KVALITATIV INDIKATOR-MODEL
…VILLE DU GØRE DET?
