Effektstyring

Sammenfatningen af de forskellige temaer

Næstved 539Fredensborg 822

Frederikshavn 871

Guldborgsund 857

Ærø 955Brønderslev 1.769

Jammerbugt 1.822Mariagerfjord 2.088

Vesthimmerland 2.119

Tårnby 15.299

København 13.429

Solrød 10.360

Assens 10.174

Stevns 10.447

Brøndby 13.614

Landsgennemsnit 5.459

Var på 1.371 kr. pr. borger

sidste år

2015

2016

2017

2018

105,3 mio.

77,1 mio.

77,4 mio.

75,3 mio.

+ 0,2

- 33,4

- 40,8

- 39,3

Vejen hertil – GBS 6.0

Ledelsesgrundlag

Ny HR-strategi

Opgøret med detadm. paradigme

GuldborgsundModellen Modul I

4 strategiske Retninger – 120 input

Målaftaler

Politiske strategier

Organisations-eftersynet

Planarbejde”Rostock 3”

STATSFÆNGSEL

STORSTRØMSBROFEMERN-FORBINDELSE

Flerårigt budget

Tillidsdagsorden

GuldborgsundModellen Modul II

Roller

… spørger deres ledere i jagten på løsninger

… som igen går videre til chefen

… og så ender beslutningerne ofte med at blive truffet længst muligt fra borgerne

… ved at sætte de rigtige hold

Vi vil bare meget hellere bringe fagligheden og nærværet i spil

… samt lytte og udfordre hinanden på tværs af ledelseshierarki og centerstruktur

Ledere

Medarbejdere

Chefgruppe

Direktion

Vi får hvad vi fortjener

• Administrationen har de politikere vi fortjener (….også selv om der er nogle vi gerne ville have haft fra barns ben af..)

• Vores opgave er at spille politikerne gode

• Vi skal skabe et rum for politik, der håndterer de nye rammer – bedre forventningsafstemning

Gøre politikerne gode!

5-uger-før-princip

Fakta & Proces(Pamfletter)

Bedre dagsordner og beslutningsgrundlag(Alternativer og konsekvenser)

(Protokollering)

Koordinering

Rettidighed

Udvalgsnøglepersoner Kommunikation

Tilbagemeldinger og afrapportering

Tværgående sammenhænge

Forklaringskraft

Konklusioner fra Rostock(1)1) Kommunen skal tættere på borgerne. Guldborgsund Kommune vil være ’Kommune 3.0’. Det

betyder, at indsatsen skal flyttes fra at være styrende og servicerende baseret på krav - til at være understøttende med deltagelse af og samskabelse med borgerne og med udgangspunkt i relevante behov. Kommunen skal i højere grad være faciliterende og være i tidlig dialog med borgere, foreninger og andre aktører. Det handler om at skabe små lokale fællesskaber og tværgående fællesskaber i det store fællesskab.

2) Tillid er afgørende. Forbindelsen og sammenhængen fra de politiske drøftelser, beslutninger og prioriteringer hele vejen til de faglige medarbejdere, som udfører kerneopgaverne i hverdagen er centrale og baseret på, at der er tillid til, at alle udfylder de roller de har og varetager de opgaver, der er forbundet hermed. Medarbejdernes faglighed og viden skal bruges klogere og langt mere systematisk end hidtil.

Konklusioner fra rostock(2)1) Politikernes roller. Der skal skabes mere deltagelse, flere partnerskaber og bredere dialoger. Der

skal være mere fokus på at være katalysator og skabe mulighederne for at borgerne selv påtager sig en rolle og et ejerskab i forhold til egen velfærd.

2) Kommunikation. Den gode dialog og gensidige information er afgørende for at understøtte samarbejdet og undgå misforståelser – både blandt politikerne, mellem de enkelte udvalg og mellem det administrative og politiske niveau. Det er væsentligt at kommunikere, hvad vi gør og beslutter – og hvorfor – ligesom det også er væsentligt at have fokus på de mange gode ting, der foregår, og de muligheder, der er.

VÆK FRA

HEN IMOD

Silotænkning

Helheder og koordination

Politisk detailstyring

Politisk rammestyring og ledelse baseret på tillid

Bureaukrati

Tværgående løsninger

”Dem” / ”Os” (borgere >< kommunen)

Medansvarlige og deltagende borgere

Monologer og envejsinformation

Ægte dialog og deltagelse

”Myndighedens ret”

Borgerinvolvering

Kontrol

Tillid

Standardisering – samme løsning til alle borgere Individualisering – løsningerne passer til den enkelte borgers behov

Bestilling

Samskabelse

Polarisering

Sammenhold

Borgere = Kunder i servicebutikken, der kræver deres ret

Borgere = Ressourcestærke aktive mennesker, der bidrager til velfærden

GBS-modelHvorfor?

Byråd & DirektionHvorfor?

Fagudvalg & CentreHvad?

Ledere & MedarbejdereHvordan?

Vi har et fælles ansvar for at levere størst mulig effekt overfor vores

borgere For at lykkedes med opgaven, har vi behov for sammen at bygge et stærkt

fundamentDerfor skal vi arbejde systematisk med at skabe tydelig sammenhæng mellem

vores målsætninger og dagligdagen

GBS-modelHvad ?

Strategos 9

MotivationKommunikation

…Metoder

Principper

Strategi

Ledelse Styring

Effektbaseret

Tillid & Ansvar

Systematisk opfølgning

Strategisk styring – lokal ledelse

KONTEKST

Præmisser

Principper

Regler

lovmæssige bindinger budgetoverholdelse

nulvækst befolkningsudvikling

’alt er til låns’

politikkerretningslinjerarbejdsgange

Kasse- og regnskabsreg.

De fælles grundlæggende rammer for hvordan vi vælger at gå til opgaven.

Niveauet for principper

GULDBORGSUNDMODELLEN MODUL II

• Ikke en rådhusøvelse

• Modul I - Fra strategi til mål

• Modul II - Fra mål til effekt

• Fra politiske mål til hverdagen i driften

• Gøre administrationen i stand til at gøre politikerne bedre

• Vi kan ikke lave Guldborgsund minus 20 procent!

GBS-Modellen - Hvorfor

Hvordan får vi styringen til at afspejle vores strategiske

ambitioner?

Hvordan omsætter vi vores ambitioner til konkret

handling?

Hvad er det overordnede ambitionsniveau for

styringen?1

2

3

1

BUDGET

EFFEKTSTRATEGI

Kerneopgave(r)

Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre

egen tilværelse og, i samarbejde med

borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante

fællesskaber.

Ældre og handicappede

skal blive selvhjulpne i

større omfang

Fokusområder

Sundhedstilstanden blandt

kommunens borgere skal

forbedres

Det skal være nemmere at stifte

og drive virksomhed

i vores

Vi skal forstå at motivere

hinanden til at yde vores bedste i

mødet med borgerne

Flere børn og unge skal

gennemføre en kompetencegiven

de ungdomsuddannel

se

Det skal være mere attraktivt at

bo i vores kommune – både i

byerne og på landet

Indsatser

HPFSO

BFU

KTB

AM

TM

Opdyrkning af nye tilbud på relevante

nicheområder

Mere tværgående brug af ressourcer

i vores sociale tilbud

Mindskelse af den sociale ulighed på sundhedsområdet

Tilbud skal målrettes borgernes

individuelle behov

Øget anvendelse af velfærdsteknologis

ke løsninger

Realisering af forebyggelsespakk

er

Forbedring af det fysiske/psykiske

arbejdsmiljø

Bedre sammenhæng i

sundhedsindsatsen

Flere skal motiveres til at deltage aktivt i foreningslivet

Øget jobskabelse og indtjening i

turismeerhvervet

Udbredelse af de gode historier og

fokuseret branding

Klar prioritering af støtte til kulturelle

aktiviteter

Ændret prioritering

af opgaver og kvalitetsstandarder

Et aktivt forenings- og fritidsliv for børn og unge i

kommunen

Reduktion i antallet

af unge på offentlig forsørgelse

Alle børn skal tilbydes de rette

udviklings-muligheder

Tydelig sammenhæng i

dagtilbud, skole og ungdomsudd.

Koordineret samarbejde

omkring og med familierne

Fremme samarbejdet på

tværs af faggrænse

Bedre samspil internt i

organisationen

Bedre digitale kompetencer hos

borgerne

Udvikling af tværsektorielle

samarbejder

Mindre myndighed og mere dialog i

møde med borgerne

Virksomhedernes vækst skal under-

støttes bedst muligt

Klima skal gøres til en vækstfaktor

Bedre grobund for at etablere sig som

iværksætter

Optimere udnyttelsen af store bygge- og anlægsprojekter

Målrettet uddannelse og

opkvalificering af vores ledige

Etablering af trygge og

inspirerende læringsmiljøer

2

3

RESSOURCE PROCES YDELSE RESULTAT EFFEKT

Hvilke resultater skal

vi opnå?

Hvilke ydelser skal vi levere?

Hvordan tilrettelægger

vi forløbet?Hvilke

ressourcer skal vi bruge?

Hvordan måler vi på om det lykkedes?

Hvornår forventer vi at se effekten?

Hvilken indsats bidrager det til og hvordan?

Hvad er effektmålet?

Hvem er vores målgruppe(r)?

Hvad er det bagvedliggende

problem?

Hvornår og hvordan følger vi op på

ressourceforbruget?

Hvilke budgetmæssige implikationer har det – på kort og lang sigt?

Stiller det yderligere krav til vores fysiske

rammer?

Hvilke materialer skal der være til rådighed?

Hvad stiller det af kravtil vores medarbejdere?

Hvornår og hvordan måler vi på

procesforløbet?

Hvilke beslutningskompetencer skal uddelegeres til

hvem?

Hvad betyder det for vores arbejdsgange?

Hvordan adskiller det sig fra hvad vi gør i

dag?

Hvornår og hvordan måler vi på de

forskellige ydelsesmål?

Hvilke alternativer har vi og hvordan har vi prioriteret?

Hvorfor forventer vi at det vil føre os til det

ønskede resultat?

Hvad er målsætningen for hvert af vores

ydelsesmål?

Hvornår og hvordan måler vi på

resultatopnåelsen?

Hvordan opgør vi betydningen af disse

ydre faktorer?

Hvilke ydre faktorer har betydning for

resultatet?

Hvilke risici er forbundet med vores

resultatmål?

Hvorfor vælger vi at fokusere på netop de

resultater?

RESULTATYDELSEPROCESRESSOURCE EFFEKT

Hvilke resultater skal vi opnå på kort og mellemlang sigt?

Hvilke ydelser skal vi levere for at opnå

vores resultater?Hvilke forløb skal

sættes i gang?Hvilke kompetencer

skal være til stede hvor i organisationen?

Et eksempel

Kerneopgave(r)

Vi skal styrke borgernes mulighed for at mestre

egen tilværelse og, i samarbejde med

borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante

fællesskaber.

Ældre og handicappede

skal blive selvhjulpne i

større omfang

Fokusområder

Sundhedstilstanden blandt

kommunens borgere skal

forbedres

Det skal være nemmere at stifte

og drive virksomhed

i vores

Vi skal forstå at motivere

hinanden til at yde vores bedste i

mødet med borgerne

Flere børn og unge skal

gennemføre en kompetencegiven

de ungdomsuddannel

se

Det skal være mere attraktivt at

bo i vores kommune – både i

byerne og på landet

Indsatser

HPFSO

BFU

KTB

AM

TM

Opdyrkning af nye tilbud på relevante

nicheområder

Mere tværgående brug af ressourcer

i vores sociale tilbud

Mindskelse af den sociale ulighed på sundhedsområdet

Tilbud skal målrettes borgernes

individuelle behov

Øget anvendelse af velfærdsteknologis

ke løsninger

Realisering af forebyggelsespakk

er

Forbedring af det fysiske/psykiske

arbejdsmiljø

Bedre sammenhæng i

sundhedsindsatsen

Flere skal motiveres til at deltage aktivt i foreningslivet

Øget jobskabelse og indtjening i

turismeerhvervet

Udbredelse af de gode historier og

fokuseret branding

Klar prioritering af støtte til kulturelle

aktiviteter

Ændret prioritering

af opgaver og kvalitetsstandarder

Et aktivt forenings- og fritidsliv for børn og unge i

kommunen

Reduktion i antallet

af unge på offentlig forsørgelse

Alle børn skal tilbydes de rette

udviklings-muligheder

Tydelig sammenhæng i

dagtilbud, skole og ungdomsudd.

Koordineret samarbejde

omkring og med familierne

Fremme samarbejdet på

tværs af faggrænse

Bedre samspil internt i

organisationen

Bedre digitale kompetencer hos

borgerne

Udvikling af tværsektorielle

samarbejder

Mindre myndighed og mere dialog i

møde med borgerne

Virksomhedernes vækst skal under-

støttes bedst muligt

Klima skal gøres til en vækstfaktor

Bedre grobund for at etablere sig som

iværksætter

Optimere udnyttelsen af store bygge- og anlægsprojekter

Målrettet uddannelse og

opkvalificering af vores ledige

Etablering af trygge og

inspirerende læringsmiljøer

RESULTATYDELSEPROCESRESSOURCE EFFEKT

Bedre samspil med øvrige aktører

Bedre sammenhæng i sundhedsindsatsen

Gensidigt forpligtende varslingsaftale

Koordineret visitationsproces

Regelmæssige koordinationsmøder

Nye arbejdsgangefor underretning

Intern sagsgennemgang

Større netværksdannelse

på det frivillige område

Bedre inddragelse af borgere og pårørende

Fleksible behandlingsforløb

Timer til forberedelse og afholdelse af møder

Nye faciliteter til afvikling af videokonf.

Efteruddannelse af fagligt personale

Nye faciliteter til afvikling af videokonf.

Antal timer til visitation

Økonomisk gevinst ved færre genindlæggelser

Indikatorer

Indikatorer

IndikatorerIndikatorer

IndikatorerHvorfor

Hvordan

Hvorfor

Hvordan

Hvorfor

Hvordan

Hvorfor

Hvordan

Hvorfor

Hvordan

RESULTATER VS EFFEKT

• Afgangskarakterer

• 6 årige kan alfabetet

• Hverdagsrehabilitering

• Vandmiljøplan

• Isfri veje

• Aktivt foreningsliv

• Iværksættere

• Selvhjulpne borgere

• Ren natur

• Tryg kommune

Fra resultat til effektOmråde Indsats Resultat Effekt

Renholdelse Timer, der fejes Affaldsniveauet At der er rent

Kollektiv trafik Timer, der køres Antal passagerer Tilfredse passagerer

Undervisning To-lærerordning, antal timer osv.

Karakterer Selvhjulpne borgere, iværksættere

GBS-modelHvordan ?

14 Hold6 Dage

40 Projekter

Udvalgsstrategier

MålaftalerMetodik

… og en hel masse øvelse

Samspil

Planstrategi

Modul IIProjekter

Ny metode for tværfaglig BUMGUSA som gennemgående redskab

Styrkelse af lokale inkluderende fællesskaberNye tværgående samarbejdsformer

internt i organisationen

Udbygning af faglige og sociale relationer

Lederudvikling- ledelsesakademi/introforløb

Hvordan styrer vi det nye ejendomscenterÆndrede myndighedsroller

- vejledning og dialog som redskaberSystematisk tilgang til optimering

af arbejdsgange og gevinstrealiseringPositivt omdømme, branding af kommunen

Imagepleje - hvad skal der til for at kommunen bliver attraktiv for tilflyttere

Udvikling af boligmassen, så denafspejler vores ambitionsniveau

Iværksætteri med kommunen som facilitator

Hvordan høster vi gevinsten af de storeinfrastrukturprojekter på længere sigt?

Eleverne skal arbejde med iværksætteri & innovation

Fokus på at gøre børnene skoleparate i kommunens dagtilbud

Fokus på at skabe kvalitet i uddannelsesforløbetImplementering af reformen- fra undervisning til læring

Flest muligt unge skal være selvforsørgendeFastholdelse af sårbare børn/unge i uddannelsessystemet

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater

Rehabilitering som forebyggende foranstaltning

Mindskelse af den sociale ulighed på sundhedsområdetIdrætscampus - hvordan medvirker vi til at det bliveret socialt bredt favnende idræts- og fritidstilbud

Samarbejdet med foreninger og frivillige

Med borgernes ressourcer som omdrejningspunktfor opgaveløsningen (samskabelse)

Fælles visitation (§§ 83 og 85)

Udvikling af den tværgående sundhedsindsats

Størst mulig effekt af den sundhedsfremmendeog forebyggende indsats

Styrkelse af det tværsektorielle samarbejde med øvrige aktører på sundhedsområdet

Bedre kvalitet i sagsbehandlingen

Øget digitalisering - muligheder og udfordringer

Borgernes brug af understøttende velfærdsteknologier

Team- og institutionsledere inddrages i den løbende beslutningsproces

Fra fravær til nærvær - trivsel på arbejdspladsenHovedudvalgets inddragelsei budgetprocessen

Kompetenceudvikling af medarbejderne

• "... a line of retreat from a proposed action was a snare, that one should burn his boats behind him so that there is no choice but to go forward"

Hen over isen Ingen vej tilbage

..Skid eller stå af potten..!

Integreret i alle igangværende processer

• Budgetproces

• Ledelsesrapportering

• Udvalgsarbejdet

• Kommuneplan-strategiproces

Eventyret om Guldborgsund

Karakteriseret ved at stille spørgsmål som metode til at blive klogere

Spørgsmålsmodellen; I Guldborgsund Kommune tror vi ikke på at lederne har de bedste svar på udfordringerne. Vi vil meget hellere bringe fagligheden og nærværet i spil ved at sætte rigtige hold samt lytte og udfordre hinanden på tværs af ledelseshieraki og centerstruktur.

Dobbelt loop learning; I Guldborgsund Kommune vil vi gerne blive oppe og få pandekager. Derfor er vi optaget af at bruge vores viden til at korrigere og lære af vores fejl, men især at se kritisk på og kvalificere og ændre de grundlæggende rammer, værdier og tankesæt.

Karakteriseret ved at sigte efter månen. Selv når han ikke rammer lander han mellem stjernerne Trivsel og ambitioner; I Guldborgsund Kommune er vi bevidste om, at hvis vi skal overleve på længere sigt skal ambitionerne være tårnhøje. Kvalitet er en bærende værdi og vi ved det kræver mod, humor, vedholdenhed og accept af fejl, når vi vil fremme de gode historier 

Karakteriseret ved at forventningen til borgere er at de bruger tid på "at blive den bedste udgave af sig selv", så de bedst muligt kan bidrage til samfundet Kommunen version 3.0; I Guldborgsund Kommune vil vi flytte indsatsen fra at være styrende og servicerende baseret på krav til at være understøttende med deltagelse af og samskabelse med borgerne. Derfor er vi optaget af at stille rammer til rådighed så dannelse, demokratisk deltagelse og social kapital bliver en vigtig del af kommunens kendetegn

Karakteriseret ved at fokusere på målet ved at kigge fremad på nye og ukendte stier i stedet for at kigge sig over skulderen og søge tilflugt i det man kom fra Effektmodellen; I Guldborgsund Kommune tager vi udgangspunkt i de resultater og effekter vi ønsker at opnå frem for at tage udgangspunkt i de nuværende ressourcer