SEMINAR OM § 60-FÆLLESSKABERRikke Søgaard Berth, Line Markert og Malene Graff, HortenNiels Christian Koefoed, Nordsjællands Park og VejLynge Skovgaard, Deloitte 26. november 2015

side 2

9:15 – 9:20 Velkomst

9:20 – 9:50 De retlige rammer for et § 60-fællesskab

9:50 – 10:20 Økonomien i et § 60-fællesskab ved Lynge Skovgaard, Deloitte

10:20 – 10:45 Status på beredskaberne

10:45 – 11:00 Pause

11:00 – 11:30 Affaldsområdet – og tanker om overgang til anden organisering

11:30 – 12:15 Erfaringer fra Nordsjællands Vej og Park ved Niels Christian Koefoed

12:15 – 12:30 Alternative organiseringsformer

12:30 Afslutning

DAGENS PROGRAM

side 3

DE RETLIGE RAMMER FOR ET § 60-FÆLLESSKAB

side 4

− En slags særkommune− Selvstændig juridisk person (ansvar)

− Selvstændig kompetence − Afgrænsning af kompetence: Vedtægterne

− Aftalebaseret samarbejde

− Organisering

− Deltagerkreds

− Opgaver− Faktisk forvaltningsmyndighed− Myndighedsopgaver?

DE RETLIGE RAMMER | KARAKTERISTIKA

side 5

Hvilke retlige regler er et § 60-fællesskab omfattet af?

− Kommunestyrelsesloven

− Offentlighedsloven, forvaltningsloven

− De uskrevne offentligretlige grundsætninger og kommunalfuldmagtsreglerne

− Sektorlovgivning f.eks. på affaldsområdet

− Særlovgivning, f.eks.− Beredskabsloven− Lov om trafikselskaber

DE RETLIGE RAMMER | LOVGIVNING

side 6

Kommunestyrelseslovens § 60, stk. 1:

”Aftaler om samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænkning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter denne lov, kræver,

medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen, godkendelse fra statsforvaltningen.”

− Hvad er ”indskrænkning i […] beføjelser”?

− Statsforvaltningens godkendelseskompetence og tilsyn− Etablering− Drift− Vedtægtsændring− Opløsning

DE RETLIGE RAMMER | STYRELSESLOVENS § 60

side 7

− Vedtægter/interessentskabsaftale/(samordningsaftale): Omfanget af kompetenceoverdragelse til § 60-fællesskabet, beslutningsprocesser, beredskabskommissionen, interessentkommunernes styring

− Ejerstrategi: ”Det lange blik” – en politisk aftale mellem interessentkommunerne, ikke et retligt bindende dokument

− Samarbejdsaftaler: Aftaler mellem§ 60-fælleskabet og interessentkommunerne om udførelse af (andre) opgaver

− Forretningsorden: Regulering af bestyrelsens møder og opgaver, formandens rolle, proces ved årsregnskab og budget, afrapportering m.m.

§ 60-FÆLLESSKABET | VIGTIGE DOKUMENTER

side 8

Økonomi i forbindelse med etablering

Lynge Skovgaard, Deloitte

Statsaut. revisor

side 9

Ingen formelle krav i Styrelsesloven eller i Budget- og regnskabssystemet for kommuner

Sammenligning med et aktieselskab Åbningsbalance – Stifter/ledelsen (påtegnes af revisor) Vurderingsberetning – revisor Stifters beretning

REGNSKABSMÆSSIGE KRAV TIL STIFTELSE AF ET § 60 SELSKAB (1)

side 10

”Praksis for § 60 selskaber”- Sædvanligvis en åbningsbalance

a) Omfattende aktiver, gæld og egenkapitalb) Anvendt regnskabs praksis

• Hovedregel er bestemmelserne i Budget- og Regnskabssystem for kommuner• Årsregnskabsloven

i) kan anvendes i stedet for B&R men det kræver at det fremgår af vedtægter og godkendes af Statsforvaltningen ii) begge kan anvendes – der skal blot udarbejdes to regnskaber

• Særlovgivning fx Varmelovgivning, Vandsektorloven, ”Beredskabsloven”- Beskrivelse, identifikation og værdiansættelse af aktiver og forpligtelser der indskydes- Aftale mellem stiftere

− Vedtægter og/eller− Ejer aftale− Driftsaftaler (mellem selskab og stiftere)− Hvilke ydelser og til hvilken pris skal der leveres− Hvilke andre (lovlige) aktiviteter/ydelser kan placeres i selskabet?

REGNSKABSMÆSSIGE KRAV TIL STIFTELSE AF ET § 60 SELSKAB (2)

side 11

Hvilke aktiver skal indskydes alternativt lejes?

Hvad med kontrakter som ”erstatter aktiver”?− Aktiv eller forpligtelse

Alle aktiver og passiver skal opgøres efter samme principper− Værdiansættelse – bogført værdi, handelsværdi, mæglervurderinger− Afskrivningsperiode, restlevetid

Ejendomme− Offentlig ejendomsvurdering− Bogført værdi− Skal ejendomme indskydes eller lejes af den nye virksomhed− Handelsværdi – hvad er værdien af en brandstation eller et rådhus som ikke anvendes til formålet?

VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIVER DER INDSKYDES (1)

side 12

Småaktiver, fx værktøj, kontorarbejdspladser - fast beløb ?

Feriepengeforpligtelser og evt tjenestemændsforpligtelser

Få lavet en komplet liste over indgåede lejeaftaler mv. med opsigelsesvarsel mv.− Økonomi- og kontrakts gennemgang

Husk at få lavet en liste over alle aktiver som danner grundlag for opgørelsen− Sparer meget tid bagefter

Hvordan håndteres aktiver der enten er ”glemt” eller ved en fejl blevet indskudt i selskabet?

VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIVER DER INDSKYDES (2)

side 13

Ejerfordeling kan fastsættes ud fra mange forskellige parametre fx− Økonomiske nøgletal, Nettoværdi af aktiver og passiver og forpligtelser mv.− Antal indbyggere i kommunen− Antal km2 i kommunen− Antal km veje− Antal ansatte− ?− Fastlægges efter forhandling

Ejerfordeling og omkostningsfordeling behøver ikke være ens

BYTTEFORHOLD – EJERFORDELING (1)

side 14

Ejerfordeling kan også være ”ens” uanset nettoværdi af indskud− Hvis 5 stiftere – 20% til hver− Forskel i indskud kan reguleres på anden vis

Ejerfordeling og bestyrelsesposter hænger sædvanligt sammen− Jo større ejerandel jo flere bestyrelsesposter− Governance kan aftales i vedtægter og/eller ejeraftale

Hvad skal egenkapitalen være− Skal hele indskuddet være egenkapital eller skal selskabet købe aktiver/passiver?

BYTTEFORHOLD – EJERFORDELING (2)

side 15

Driftsøkonomi

Lynge Skovgaard, Deloitte

Statsaut. revisor

side 16

Langtidsbudgetter – drift, balance, likviditet, forudsætninger− Min 5-10 årige budgetter

Laves med udgangspunkt i åbnings balancenLikviditet og Finansiering af investeringer

− Kassekreditregel,− Optagelse af lån med kommunegaranti, − NB Låneramme!− Leasing

- Ifm. udbud- Definition af leasing – operationel ctr. finansiel

Omkostningsfordeling / udligning mellem stiftereMed andre ord det forretnings- eller driftsmæssige grundlag

BUSINESS-CASE (1)

side 17

Indregning af − effektiviseringer, − stordriftsfordele mv.

Hvordan afregner ”køberne” til selskabet ved køb af ydelser− Abonnement og/eller løbende ydelser− Betaling forud eller bagud− Serviceniveau - responstid

Kan bestå af forskellige scenarier - følsomhedsanalyser

Udgør den økonomiske ramme for den nye virksomhed

Måske det vigtigste i hele stiftelsen

BUSINESS-CASE (2)

side 18

Bør aftales på forhånd og indgå i business-casen

Kommunernes ”bidrag” til det fælles selskab kan være vidt forskellig− Driftsmidler− Bygninger− Leasing-aftaler

Skal ejendomme og andre aktiver− Indskydes− Leasing− Leje− Købes (finansiering ?)

UDLIGNING AF VÆRDIER KOMMUNERNE IMELLEM (1)

side 19

Forskel i indskud kan udlignes− Ved modregning i fremtidige betalinger over fx 10 år− Mellemregning med betalingsplan− Kan hænge sammen med ejer fordeling

Hvordan håndteres aktiver og personalereduktioner der skal ”effektiviseres” ?− Ex. – man har to ens aktiver men der er kun behov for en i business-casen− Skal begge indskydes – for efterfølgende at nedskrive/afhænde det ene aktiv.

UDLIGNING AF VÆRDIER KOMMUNERNE IMELLEM (2)

side 20

20© 2014 Deloitte

Eksempel 1

Indskud Andel Ejerfordeling Omkostnings- eller overskudsfordeling

Kommune A 100 2/3 66% X

Kommune B 50 1/3 33% Y

150 100%

Udfordringen er, at Kommune A ejer 66%, men hvad kan det bruges til, da dertypisk vil være tale om et hvile i sig selskab. I en privat virksomhed kunne man fxhave aftalt en tilsvarende overskudsfordeling – så ville det give mening.

Dvs. ejerandel og overskuds- eller omkostningsfordeling behøver ikke være ens. Aftales i ejeraftale eller vedtægter.

side 21

21© 2014 Deloitte

Eksempel 2

Indskud Andel af

indskud

Egenkapital Ejerandel Selskabet køber og får gæld

Kommune A 100 2/3 20 50% 80

Kommune B 50 1/3 20 50% 30

150 40 100% 110

Det er aftalt at ejerforholdet skal være 50/50 og at egenkapital indskud skal være20 fra hver kommune. Det er endvidere aftalt at selskabet køber den resterendedel af indskuddet – dvs 110.

Gælden kan betales kontant ved at der optages et lån i selskabet - kassekredit eller i form at et lån med kommune garanti. NB husk låneramme i kommunerne.Gælden kan også afdrages over en årrække til kommunerne mod forrentning.

Afdrag/afskrivninger opkræves via driften.

side 22

22© 2014 Deloitte

Eksempel 3

Indskud Andel ejerfordeling Udligning

Kommune A 100 2/3 50% (75) -25

Kommune B 50 1/3 50% (75) +25

150 100% (150)

Det er aftalt at ejerforholdet skal være 50/50. For at udligne forskel i indskud har Kommune A et tilgodehavende i Selskabet på 25 mens Kommune B skylder 25 til selskabet. De to beløb afvikles synkront over en forud aftalt årrække.

Alternativt 1: Kommune B kan indbetale yderligere 50 kontant. Så udgør det samledeindskud 200 og hver kommune har indskudt 100 og ejer 50%.

Alternativ 2: Kommune A får et tilgodehavende på 50 således at Kommune A og B hver har indskudt netto 50 og dermed ejer selskabet 50/50.

side 23

Ny virksomhed

CVR nr.

Organisation− Personale− Overenskomster

Fastlæggelse af aktivitet− Eksisterende − Fremtidige (proces)

Økonomisystem− Rapportering til ledelse og bestyrelse− Debitor− Kreditor− Anlægskartotek− Betalinger− Opsætning af kontoplan− Bogføring af åbningsbalance

PRAKTISKE FORHOLD (EJ UDTØMMENDE!!) (1)

side 24

Lønudbetaling

Evt. momsregistrering, momsrefusionsordning (ØIM) – hæftes op på ”driftskommune”

Registrering hos off myndigheder

Valg af revisor

Godkendelse hos Statsforvaltning

PRAKTISKE FORHOLD (EJ UDTØMMENDE!!) (2)

side 25

§ 60-selskaber, kommuner og regioner er omfatter af revisorlovens § 21, stk. 3− Trådte i kraft pr. 1. januar 2012

De samme regler gælder for børsnoterede virksomheder, finansielle virksomheder og store virksomheder

Særlig skærpede krav til revisors uafhængighed− Rotation af underskrivende revisor hver 7 år – 2 år på ”køl”− Dvs. der er begrænsninger i de opgaver, som revisor må udføre for selskaber− Revisor må ikke udføre selvrevision− Konkret vurdering for hver opgave− Må gerne yde rådgivning men ikke udarbejde fx forretningsgange, forretningsplaner etc.− Lovgivning pågår pt.

− Begrænsning i omfanget af revisors ydelser (70%)− Tilladte/ikke tilladte ydelser− Tvungen firmarotation (udover rotation af underskrivende revisor) − Revisionsudvalg

REVISORS UAFHÆNGIGHED (1)

side 26

Ikke tilladte opgaver (eksempler)− Bogføring, afstemning, åbningsbalance, udarbejdelse af regnskab, ”udførelse af bogholderi og

regnskabsmæssige opgaver” - men rådgivning herom er tilladt− Udarbejdelse af forretningsgange – men tilladt at yde rådgivning/sparring− Bistå ved ansættelse af ledende medarbejdere− Udlån af medarbejdere til selskabet fx bogholder, regnskabschef o,lign.

Tilladte opgaver (eksempler)− Rådgivning− Løsning af opgaver der ikke berører regnskab

Konsekvens hvis regler ikke overholdes er, at revisor skal fratræde

REVISORS UAFHÆNGIGHED (2)

side 27

ØKONOMIEN I ET § 60-FÆLLESSKAB V/LYNGE SKOVGAARD, DELOITTE

side 28

STATUS PÅ BEREDSKABERNE

side 29

FØR 1. JANUAR 2016”DAG 1”-PARATHED

side 30

− Vedtægter: Godkendes af kommuner (i møde…) og af Statsforvaltningen

− Hvad nu, hvis ikke Statsforvaltningens godkendelse er endeligt på plads?

− Hvad nu, hvis der sidenhen kommer bemærkninger fra Statsforvaltningen til vedtægterne?

− Overdragelsen: − Hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter?− Grænseflade ift. ansvar før/efter 1.1.16− ”Vi er jo enige” – godt, for så er det jo ikke

svært…

FØR STIFTELSEN: FORMELLE FORHOLD

Hvem kender vedtægterne? Hvordan sikrer I jer, at

vedtægterne overholdes?

Har I en overdragelsesaftale

på plads?

side 31

− Interne forhold, f.eks. − Udbetaling af løn & betaling af regninger− Nem-ID – hvem? − Registrering i virk.dk: Hvorfor? Hvornår?− Praktiske detaljer, f.eks. postadresse, tlf.nr., logo, autosignatur, autosvar,

hjemmeside, pressemeddelelser…

− Eksterne kontaktflader, f.eks.− Bank: Fuldmagter til bankkonti− Leverandører: Bruge gamle aftaler? Få nye på plads?

FØR: FORBEREDELSER VEDRØRENDE ”PRAKTIK”

Tip: Brug tiden til at lave logbog over handlinger → Dette skal vi kunne

den 1.1.16!

side 32

− Hvilke kontrakter skal med?− Hvilke kontrakter har kommunernes nuværende beredskaber?− Hvilke skal fortsætte? Kan de det?− Skal de andre opsiges, er det rammeaftaler – eller?

− Kan beredskabet bruge en eller flere af kommunernes indkøbsaftaler?

− Er beredskabet et udbudspligtigt organ?

− Særligt om forsikringer: − Selvforsikrende/tegne forsikring?− Kan beredskabet bruge en af kommunernes aftaler?− Frem til der er gennemført udbud?

FØR: FORBEREDELSER VEDRØRENDE INDKØB MV.

Tip: Få systematiseret jeres kontrakter!

Sammenlægningen = Window of Opportunity

side 33

EFTER 1. JANUAR 2016

side 34EFTER: BUDGET OG RISIKOBASERET DIMENSIONERING

− Budgetkompetence − Tjek jeres vedtægter: Beredskabskommissionen eller kommunerne? − Hvornår skal budgettet være lagt?

− Årshjul for budgetproces− Beredskabet− Beredskabskommissionen− Kommunerne− Sammenhæng med risikobaseret dimensionering

− Beredskabskommissionens årshjul− Mødedatoer− Temamøder? Strategiseminar?− Koordinering ift. kommunernes processer

(risikobaserede dimensionering og budget)

Januar

Februar

Marts

April

Maj

JuniJuli

August

Sep-tember

Oktober

Novemer

December

side 35DEN LIDT LÆNGERE BANE: AKTIVITETER MV.

− Lovlige aktiviteter− Tjek jeres vedtægter: Hvilke opgaver er overdraget til beredskabet?− Hvilke opgaver kan beredskabet løse på kontrakt

− For ejerkommunerne?− For andre kommuner, region, stat, private?− Hvilket hjemmelsgrundlag, hvilken prisfastsættelse?

− Drift/myndighed− Beredskabslovens myndighedsopgaver i §§ 34-37 kan overdrages til beredskabet− (Endnu) ikke hjemmel i de øvrige dele af lovgivningen (fyrværkeri, beskyttelsesrum,

vejområdet) til at lade et § 60-fællesskab udføre myndighedsopgaver

side 36

PAUSE

side 37

AFFALDSOMRÅDET SOM EKSEMPEL

side 38

− Kommunernes opgaver:− Planlægning− Etablering af affaldsordninger

− Indsamling eller anvisning (dog ikke kildesorteret erhvervsaffald)− Afgørelser om anvisning− Tilsyn

− Finansiering− Alle opgaver skal finansieres via gebyrer, inkl. planlægning

mv.− Fastsættes særskilt for hver enkel affaldsordning− Omkostninger fordeles pba. faktisk leveret affald eller

generelt efter affaldsbekendtgørelsens regler− Statsforvaltningens udtalelse af 13. februar 2014

KOMMUNALBESTYRELSEN FORESTÅR HÅNDTERINGEN AF AFFALD, MEDMINDRE ANDET ER FASTSAT I LOVEN ELLER I REGLER UDSTEDT I MEDFØR AF LOVEN

MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 45, STK. 1

AFFALDSOMRÅDET | BAGGRUND

side 39

− MLB § 49 forudsætter brug af § 60-fællesskaber på affaldsområdet

− KMSTL § 60: Kompetenceoverdragelse

− Legalitetsprincippet: § 60-fællesskaber kan udføre opgaver, − som kommunerne har hjemmel til, − som er blevet overdraget til fællesskabet gennem fællesskabets

vedtægter/interessentskabsaftale

− Kan et § 60-fællesskab også udføre opgaver på kontraktbasis?− Eksempel: Drive genbrugspladser for nogle af ejerkommunerne, uden at kompetencen er

overdraget til § 60-fællesskabet− Hjemmel i skreven lov? Ja, kap. 2 i lov 548 – for andre offentlige myndigheder end ejerne− Anden hjemmel? Ja, kommunalfuldmagten: Produktion til eget brug (ejerkommunerne),

overkapacitet (andre, herunder private aktører)

AFFALDSFÆLLESSKABER | ORGANISERING

side 40

− Opgaver må ikke i det væsentlige være begrundet i hensynet til borgere i andre kommuner

− OK, hvis kun én af flere kommuner får udført bestemte opgaver?− Udgangspunktet: § 60-fællesskaber kan udføre opgaver i alle

ejerkommunerne, da lokalitetsprincippet ”samlet set” opfyldes− Hvis en opgave kun udføres for enkelte kommuner, er det muligvis ikke

tilstrækkeligt

AFFALDSFÆLLESSKABER | LOKALITETSPRINCIPPET

side 41

− Tendenser− Stor interesse, båret af udsigt til

besparelser på drift

− Enkelte er allerede gennemført

− Lovgivningen indeholder ikke krav om selskabsudskillelse, men der er en tendens til øget fokus på effektiviseringer

− Udfordringer − Meget store investeringer i anlæg, der

kan udnyttes mange år frem

− Politiske/juridiske udfordringer− Fusion ”koster” direkte indflydelse− Opgave- og kompetencefordeling− Myndighedsopgaven

AFFALDSFÆLLESSKABER | FUSIONER

side 42

− Samarbejder mellem kommunale fællesskaber− Lov 548, kapitel 2: § 60-fællesskaber har samme muligheder for at udføre opgaver for andre

offentlige myndigheder (end ejerkommunerne), som kommunerne har − Lov 548, kapitel 3: § 60-fællesskaber kan med tilladelse fra Erhvervsstyrelsen deltage i lov 548-

selskaber

− Aktieselskaber ejet af § 60-fællesskaber− § 60-fællesskaber kan (som kommunerne) deltage i selskaber− Dog med de samme begrænsninger som kommunerne, for så vidt angår opgavekredsen− Et § 60-fællesskab må formentlig ikke have bestemmende indflydelse i et aktieselskab,

medmindre der er tale om forsyningsvirksomhed

AFFALDSFÆLLESSKABER | ANDRE SAMARBEJDSFORMER

side 43

ERFARINGER FRA NORDSJÆLLANDS VEJ OG PARK V/NIELS CHRISTIAN KOEFOED

Nordsjællands Park og Vejwww.nspv.dk

Byråd ByrådNSPVbestyrelse

Kompetence Kompetence

Instruktion

Udvalg Udvalg

Styring

Administration Administration Administration

Styring

Styring

Delegation

Delegation

Delegation: Varetagelse af den umiddelbare forvaltning på byrådets vegne. Kan trækkes tilbage.

Overførsel af kompetence: Opgaven er overført til selvstændig varetagelse. Kommunen har ikke længere ansvaret for opgavens varetagelse. Kan ikke trækkes tilbage uden at ændre samarbejdsaftalen.

Koordination Koordination

Instruktion

BDO-rapport

BDO, januar 2013: ”Foranalyse af stordriftsfordele på udvalgte kommuner”.Højt stordriftpotentiale på ledelse, administration, indkøb og kompetenceudnyttelse.Shared service vil skabe mulighed for effektivisering af ledelsesfunktion og administration gennem færre lønomkostninger.På Vej- og parkområdet er der en række specialistkompetencer som i små og mellemstore kommuner ikke udnyttes fuldt ud. Specielt vagt og udkald i forhold til vinterberedskabet er her et oplagt eksempel.

Et højt stordriftpotentiale, da antallet af fysiske enheder ved samdrift kan recuceres med de deraf afledte færre udgifter til drift af bygninger.Et højt stordriftpotentiale i forhold til udnyttelse af specialmaskinel.Forudsætning er at effektivisering er defineret som en klar målsætning i forbindelse med kommunernes indgåelse i samdrift.

BDO-rapport

Beredskabet (Bilag 2) Nordsjællands Park & Vej (Bilag 1)

Stk. 1: Aftalen omfatter de to byråds samlede opgavevaretagelse i henhold til beredskabsloven og beskyttelsesrumslovgivningen.

Aftalen omfatter de to kommuners opgavevaretagelse på park- og vej området i henhold til oplistningen i bilag 1A.

Stk. 2: Det fælles kommunale beredskab varetager anlægsopgaver, der tjener beredskabsmæssige formål….

Stk. 3: Det fælles kommunale redningsberedskab varetager desuden andre aktiviteter, jf. bilag 1…

Vedligeholdelse af færdselsarealer• Mindre asfaltarbejder• Renovering og reparation af fortove• Ukrudtsbekæmpelse på kantsten• Opsætning af skilte• Reparation af vejudstyr• Mindre stribe/afmærkningsopgaver• Tømning af affaldskurve• Maskinel fejning af gader og veje• Manuel fejning• Klipning af græsrabatter• Pleje af vejbeplantning• Udskiftning af vejbrønde samt kloakarbejde• Sugning af vejbrønde, sandfang mv.• Snerydning og glatførebekæmpelse• Anlægsopgaver - veje, fortove og stier

Vedligehold af parker og naturområder• Drift af parker og haveanlæg, herunder tenbeskæring• Pleje af skov og naturområder• Træfældning/-klatring• Vedligehold af inventar/skilte• Kystsikring• Renhold i park er og naturområder• Drift og vedligehold af legepladser• Legepladstilsyn v. legepladsinspektør• Renhold på badestrande• Fjernelse af tang på badestrande• Vandløbsvedligehold• Risikovurdering af træer• Naturplejeprojekter• Hegnsarbejde

Driftsaftaler - skoler, institutioner og kommunale ejendomme

• Grøn pleje• Glatførebekæmpelse• Pleje af idrætsområder og skolebaner• Belægninger, anlægsopgaver• Sandudskiftning• Legepladstilsyn v. legepladsinspektør

Byrådsbeslutningerne

• Det er vigtigt at sikre den bedst mulige service for vores borgere indenfor de rammer, som besluttes i de to byråd.

• Vi tror, at det bedst opnås ved at sikre en kommunal indflydelse på opgaverne i en fælles kommunal organisation. Derved bevares viden om opgaverne i kommunalt regi, og derved sikres en stor grad af fleksibilitet i udførelsen af opgaverne. Samtidig opnås der den nødvendige størrelse, så opgaverne kan tilrettelægges mest effektivt.

Byrådsbeslutningerne

• Det er vigtigt for begge kommuner at bevare den store faglighed, der kendetegner vores ansatte i dag. Deres kompetencer skal fortsat udvikles til gavn for god og effektiv varetagelse af opgaverne.

• Kommunerne beslutter hver for sig deres serviceniveau, og forventer at opgaven varetages så effektivt som muligt. Dermed er det også forventningen, at den nye fælles organisation er mere effektiv, end hvis opgaverne udføres hver for sig.

Byrådsbeslutningerne

• Fredensborg og Helsingør ønsker at vurdere den fælles organisations succes i udgangen af 2016. Der forventes det, at den fælles organisation har haft en positiv udvikling, når det gælder pris for de bestilte opgaver, medarbejdertilfredshed og udvikling i omfanget af opgaver, der kommer fra andre end de to kommuner. Endelig forventes det, at den nye organisation sikrer, at den ydede service opleves godt af borgerne.

Enkel grafisk fremstilling af opgavefordelingen før og efter dannelsen af NPV. (Myndighedsopgaven ligger fortsat i kommunerne.)

BUDGET BUDGET

BUDGET

BUDGET

Nuværende fordeling af opgaverne mellem TM (lyseblå) og VPV (mørkeblå)

Fremtidige fordeling af opgaverne mellem TM (lyseblå) og NPV (mørkeblå)

Evaluate

KONTROL

BUDGET SERVICE-NIVEAU

Evt. PROJEK-TERING

PLANLÆG-NING

BESTIL-LING

Evt. UDBUD

UDFØ-RELSE

KONTROL

Evaluate

KONTROL

BUDGET SERVICE-NIVEAU

Evt. PROJEK-TERING

PLANLÆG-NING

BESTIL-LING

Evt. UDBUD

UDFØ-RELSE

KONTROL

Årsafslutning Tilpasning af driftsaftale (serviceniveau og budget)

Behandling og fastlæggelse af budget i kommunerne

Årsaftale, driftsaftale og særlige projekter

Planlægning af årets drift og projekter

Indsamling

1. februar 1. juni 15. oktober 1. november

1. Faserne er i nogen grad overlappende.2. Indsamling foregår hele året, nogle erfaringer omsættes til ad hoc opgaver, nogle opsamles og bygges ind i

ydelsesbeskrivelserne og særaftalerne.

Basisbeskrivelse

Ændring af basisbeskrivelse

Renovering

Anlæg

Årsaftale

Drift

Variableydelser

Ekstraarbejder

Anlæg

Fakturering pr. sag

DriftsaftaleOverførsel af årsbudget

Renovering

Anbefalinger• Skab en fælles opfattelse af § 60 (politikere og forvaltning).• Definer et fælles mål for fællesskabet, hvad vil man opnå.• Udpeg en projektleder med kendskab til områderne og forvaltningerne.• Definer kompetencer og snitflader.• Skab fælles kendskab til de to kommuner. • Ejeraftale/strategi• Ansæt rådgivere:

– Jurist (Horten)– Revisor (PwC/Deloitte)– Proceskonsulent

• Praktikken er løsbar.

side 59

ALTERNATIVE ORGANISERINGSFORMER

side 60ALTERNATIVE ORGANISERINGSFORMERHvad ønsker

kommunen at opnå?

1. Hvilke opgaver skal

der samarbejdes

om?2. Samarbejde

med hvem?3. Hvad er formålet

(effektivisering? kvalitet?

armslængde?)

Hvad er de retlige

rammer?1. Kan

opgaverne udskilles?

2. Krav ved valg af

samarbejdspart?

Konsekvenser ved privat medejer?3. Kan de

retlige rammer bidrage til at

opnå formålet?

Fra bruttoliste til nettoliste

- § 60-fællesskab

- I/S, der ikke er et § 60-fællesskab

- Aktieselskab- Forening

- Fond

Vi ser ofte den omvendte rækkefølge…

side 61

− Kommunal opgaveløsning− Ønske om at inddrage privat viden,

men stadig bevare kommunal indflydelse− Kontrakt: Modsatrettede interesser mellem

kommune og den private leverandør− Overvejelse: Hvordan kan vi skabe fælles

incitament mellem parterne? − Svar: Måske etablere et fælles selskab, der

leverer ydelsen?

Case: OPS på vej- og parkområdet (I)

Kommune PrivatDrifts-kontrakt

Betaling

Ydelse

side 62

− Timing: Hvis kommunen først vælger en privat medejer og etablerer selskabet, og derefter vil indgå en driftskontrakt med selskabet …

− En aftale mellem OPS A/S og kommunen skal indgås efter udbudsreglerne

− Sunk costs hvis OPS A/S ikke vinderkontrakten

Case: OPS på vej- og parkområdet (II)

Kommune Privat

OPS A/S

Ejeraftale

Drifts-kontrakt

side 63

− Løsning:− Kommunen udbyder medejerskabet +

driftskontrakten− De private aktører byder på retten til at blive

medejer af det selskab, der skal løse vej- og parkopgaverne

− Komplekst – men muligt!

Case: OPS på vej- og parkområdet

Kommune

OPS A/S

Ejeraftale, vedtægter

Drifts-kontrakt

Vinderen af udbuddet

side 64

AFRUNDING

side 65

Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i de særlige forhold, der gælder for kommunalt ejede selskaber, herunder spørgsmål om styring og governance. Rikke Søgaard Berth har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hun rådgiver såvel offentligt ejede selskaber som offentlige myndigheder herom. Hendes arbejde omfatter f.eks. etableringen af HOFOR (otte kommuner) og BIOFOS (15 kommuner) samt en række samarbejder om turisme, indkøb mv. Herudover rådgiver hun kommuner om kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.

Rikke Søgaard Berth er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber” (2009) og har været Karnov-kommentator på vandsektorloven siden lovens vedtagelse. Siden 2003 har Rikke Søgaard Berth undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor. Hun afholder kurser om kommunale samarbejder, kommunalret, vandsektorloven mv.

Rikke Søgaard Berth

Partner

SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder

Dir: +4533344279Mob: +4552344279E-mail: rsb@horten.dk

KarrierePartner Horten 2013Juniorpartner Horten 2010Advokatbeskikkelse 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun & Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005

PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996

side 66

Line Markert rådgiver myndigheder, virksomheder og institutioner i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskaber og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Særligt rådgiver hun offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter.

Line Markert rådgiver endvidere offentlige og private om spørgsmål knyttet til offentlig private samarbejder (OPS, OPP, samlet udbud mv.) – både i forbindelse med de indledende overvejelser om valg af udbuds- og kontraktmodel og gennemførelsen af projektet.

Line Markert

Partner

SpecialerEnergiret & forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder

Dir: +4533344251Mob: +4552344251E-mail: lma@horten.dk

KarrierePartner, Horten, 2014Juniorpartner, Horten, 2011Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig, Horten, 2003Praktikant, Den Danske EU kommission under formandskabet for EU, 2002

PROFIL | LINE MARKERT

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003

side 67

Malene Graff rådgiver om energi- og forsyningsret samt om kommunal- og forvaltningsret. Hun rådgiver især kommuner, andre offentlige myndigheder og kommunalt ejede selskaber inden for en lang række offentligretlige områder, herunder spørgsmål knyttet til kommunernes etablering og drift af selskaber samt om organisering og omstrukturering af forsyningsvirksomheder. Malene Graff rådgiver herudover om kommunalfuld-magtsreglerne, forvaltningsretlige spørgsmål og socialretlige emner.

Malene Graff har erfaring fra tidligere ansættelser i Det Sociale Nævn og Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunalretsafdeling.

Malene Graff

Advokat

SpecialerOffentlig retEnergiret & forsyningsret

Dir: +4533344266Mob: +4552344266E-mail: mgr@horten.dk

KarriereAdvokatbeskikkelse, 2009

PROFIL | MALENE GRAFF

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2002Studieophold ved South Texas College of Law, 2000

side 68Lynge SkovgaardStatsautoriseret revisor, partner

DeloitteStatsautoriseret RevisionspartnerselskabWeidekampsgade 62300 København S

Tlf.nr.: 3093 4828e-mail: lskovgaard@deloitte.dk

Lynge Skovgaard er partner i Deloitte siden 2006 og co-leder af Deloittes Industrigruppe Public, som omfatter kommuner, staten, regioner og uddannelsesinstitutioner. Lynge har erfaring med revision og rådgivning af kommuner, statslige virksomheder, private virksomheder og er underviser og foredragsholder inden for offentlig revision og regnskab. Lynge har særlig erfaring med koncernrevision i både offentlige og private virksomheder, ligesom han er rådgiver for styrelser inden for offentlig lovgivning. Lynge er formand for FSR's udvalg for offentlig revision. Endvidere er Lynge FSR’s medlem af Budget- og Regnskabsudvalget og det statslige Regnskabsråd.kunder:Københavns Kommune, Region Syddanmark, Vestforbrænding, AmagerRessouceCenter (tidl. Amagerforbrænding) Sund&Bælt, Metroen, By&Havn, Lynettefællesskabet og Spildevandscenter Avedøre (nu BIOFOS A/S), Københavns Universitet, Naviair, DanPilot, Fredericia Kommune, Tårnby Kommune, Ballerup Kommune, Kalundborg Forsyning Holding, Hillerød Forsyning Holding, Forsyning Ballerup og en række andre forsyningskoncerner samt SEAS-NVE.

side 69

Niels Christian Koefoed er chef for Nordsjællands Park og Vej. Han har været ansat i stillingen siden august 2013, indledningsvist med opgave at implementere fællesskabet og efterfølgende som fællesskabets chef. Nordsjællands Park & Vej er et § 60 fællesskab mellem Fredensborg og Helsingør Kommuner med opgaver indenfor vedligeholdelse af parker, veje, natur samt grøn pleje af institutioner og idrætsanlæg. Herudover løser fællesskabet visse anlægsopgaver mm. for de to kommuner.

Niels Christian Koefoed har været afdelingschef i Gentofte Kommune fra 2008-2013 med ansvar for planlægning, udvikling og drift af parker, veje og trafik, strande, havne,  renovation samt fjernvarme.

Niels Christian Koefoed er oprindeligt officersuddannet og har været 27 år i forsvaret, hvor han har erfaring fra hærens enheder, forsvarsakademiet, forsvarskommandoen og forsvarsministeriet samt udsendelser til Balkan og Afghanistan.  

 www.nspv.dk, nko02@nspv.dk, Mob: 6188 4101, Dir: 4928 4961