OFFENTLIGE UDVIKLINGSPROJEKTER

Rikke Søgaard BerthLine MarkertHenriette Soja 27. oktober 2015

Andreas ChristensenMichael Neumann

side 2

Introduktion & kommunalretlige rammer

Planlægning og miljø

Udbudsretlige overvejelser og statsstøtte

Entrepriseret

Særligt om planlovens § 21b

Vingeprojektet

PROGRAM

side 3

INTRODUKTION TIL UDVIKLINGSPROJEKTER & KOMMUNALRETLIGE RAMMER

side 4

− Kommunerne som vækstgenerator

− Byen 2.0 – og byens funktion 2.0

− Branding – forskellighed som værdi

− Befolkningstal som indikator på succes (og levedygtighed?)

− Borgernes forventninger

− Få ”store slag” i stedet for mange små dryp

INDLEDNING

side 5

− Hvad vil vi?

− Hvor vigtigt er det for os?

− Hvordan er vi villige til at prioritere det? (også når det bliver svært…)

NÅR MAN BEGYNDER…

Mål

Kommunen Andre aktører

Midler/ressourcer Midler/ressourcer

Tidshorisont

side 6

− Svaret på ”hvad vil vi” → Hvilken lovlig kommunal interesse?

− Udvikling, miljø, erhvervsfremme, branding?

− Kommunal erhvervsaktivitet? Begrænset…

− Hvor langt må kommunen være med?

− Særlige hensyn kan give udvidede rammer (Gellerup-parken)

− Men pas på! (Dokk1)

− Organisering

− I kommunalt regi

− I selskabsform?

DEN KOMMUNALRETLIGE RAMME

side 7

KOMMUNALT FORANKRET

Kommunen udvikler projektet

→ privat kontraktpart realiserer

PRIVAT UDVIKLER

Kommunen udbyder projektet

→ privat kontraktpart udvikler og realiserer

TO MODELLER

FORDELE

Styring

Politisk forankring

Tryghed

Kommunen kan skubbe markedet i gang

ULEMPER

Transaktions-omkostninger

Sen markedstest

Behov for kompetencer

Ressourcetræk

FORDELE

Markedstest

Hurtig afklaring af interesse

Risiko hos private

ULEMPER

Kontrakt som eneste styring

Begrænset ”begunstigelse” af projektet

Politisk robusthed

side 8EKSEMPLER PÅ UDVIKLINGSPROJEKTER

Gellerup-parken

Carlsberg Byen

NærHeden

Dokk1

Sønderborg Havn

Aarhus Ø

FredericiaC

Køge Kyst

Køge Park

Nordhavn(se nordhavnen.dk)

side 9

PLANLÆGNING OG MILJØ

side 10

− Planlægning (og forsyning)

− Kommuneplan (Råstofplan)

− VVM

− Lokalplan

− Klimaplaner

− Udviklingsplaner

− Vandplan

− Kommunal vandhandleplan mv.

− Vandforsyningsplan

− Spildevandsplan

− Affaldsplan

− Varmeforsyning

− Elforsyning

− Miljø (natur)

− Udledning

− Tilledning

− Drift (virksomheder)

− Jord (§ 8/overskudsjord)

− Affald (private/erhverv)

− § 3 (Natura 2000)

− Kyst

− Klima

PLANLÆGNING OG MILJØ

side 11

− Synkronisering

− Tilstræbe fælles, tilpasset forløb og udvikling

− Udfordringer ved statslige interesser (f.eks. kyst, klima)

− Prioritering

− I forhold til alle værnede kommunale interesser (og øvrige …)

ALLE PLANER

side 12

− Planloven: Regulerer arealanvendelsen i Danmark

− Planer og afgørelser efter planloven skal være planmæssigt og sagligt begrundet− Omfatter ikke æstetiske og økonomiske (konkurrencehensyn)

− Kommuneplan og tillæg til kommuneplan− Bindende for kommunen (selv)

− VVM

− Lokalplaner− Bindende for alle for fremtiden− Dispensation

− Samspil med miljøbeskyttelsesloven og råstofloven?

PLANLOVEN | DEN FYSISKE PLANLÆGNING

side 13

− Vurdering af Virkninger på Miljøet: Et anlægs forventede virkning på miljøet skal afklares

− Tidskrævende proces

− Nogle anlæg er altid VVM-pligtige…

− …andre skal have en væsentlig virkning på miljøet

− Visse infrastrukturprojekter, som anlægsarbejde i industrizoner og byzoner, jernbaner, industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varm vand, der ikke er omfattet af den førstnævnte kategori … …

− De sidstnævnte skal således screenes, inden det besluttes, om der foretages VVM

− Beskrivelse af alternativer

− 0-alternativet: Konsekvensen af, at det ansøgte ikke tillades

SÆRLIGT OM VVM

side 14

− Bygherren har pligten til at sende en anmeldelse til VVM-myndigheden (kommunen)

− Screening: VVM-myndigheden undersøger herefter, om projektet er VVM-pligtigt

− Senere i forløbet får bygherren en bestilling på, hvilke oplysninger der er nødvendige for en VVM-redegørelse

− VVM-redegørelsen skrives

− Der udarbejdes også et forslag til kommuneplantillæg. Vedtages det, kan bygherren etablere sit anlæg – hvis ikke, bliver projektet ikke tilladt bygget

VVM | PROCES

side 15MILJØ | SÆRLIGT OM SPILDEVAND

− Myndighed og drift – afklaring med forsyning/kommune

− Spildevandsplan

− Tillæg til spildevandsplan

− Spildevandsplaner er grundlaget for spildevandshåndtering

− Kloak- og regnvandsledning

− Spildevandsudløb og regnvandsudløb

− Regnvandsbassiner

− Eksisterende og planlagte kloakerede områder

− Kloakeringstype

side 16MILJØ | SÆRLIGT OM JORD

− Jordforurening− Kendt forurening

− Ukendt forurening

− Stor betydning for markedsprisen – ofte mindre betydning for den faktiske brugsværdi

− Hvad skal man være opmærksom på?− Er der faste ejendomme kortlagt på VN1 eller VN2?

− Foreligger der andre omstændigheder, der gør jordforurening nærliggende?

− Foreligger der opfyldte påbud eller forvarslede påbud?

− Strategi for jordhåndtering

− Ukendt forurening− Miljøundersøgelser: Køber og sælgers modstridende interesser

− Alternative løsninger? – Handle om risikoen?

side 17MATRIX | PLANLÆGNING OG MILJØ

− Overblik over alle planer

− VVM

− Kommuneplan – kommuneplantillæg (råstofplan)

− Lokalplan

− Vandforsyning, spildevand og affald

− Varme

− El

− Overblik over kendt og ukendt jordforurening

− Strategi for den kendte

− Strategi for den ukendte

side 18

UDBUDS- OG STATSSTØTTERETLIGE OVERVEJELSER I OFFENTLIGE UDVIKLINGSPROJEKTER

side 19

OPP vs. almindelig entreprise

− Et OPP-projekt er genstand for de samme udbudsregler som andre udbud af bygge- og anlægsprojekter

− De samme udbudsformer kan derfor anvendes (offentligt udbud, begrænset udbud)

− DOG er OPP-projekter oftest meget komplekse (både entreprise og drift), og man kan med fordel overveje at anvende en af de mere fleksible udbudsformer (konkurrencepræget dialog)

OVERVEJELSER VED VALG AF UDBUDSFORM

side 20

Overvejelser ved anvendelse af offentligt udbud ved OPP

− Det er muligt for enhver at anmode om udbudsbetingelserne og afgive tilbud (modsat begrænset udbud)

− Den offentlige myndighed, der udbyder opgaven, kan ikke på forhånd frasortere tilbudsgivere, som den ikke umiddelbart finder det interessant at få bud fra (modsat begrænset udbud)

− Kun en meget afgrænset mulighed for dialog (modsat konkurrencepræget dialog)

− Evaluering af alle tilbud kan være omkostningstungt ved komplekse kontrakter

− Et offentligt udbud ved komplekse OPP-projekter vil kunne afskrække potentielle tilbudsgivere, da chancen for at vinde udbuddet er mindre ved et offentligt udbud end ved et begrænset udbud

Fordel at anvende enten begrænset udbud eller konkurrencepræget dialog ved OPP-projekter

OFFENTLIGT UDBUD

side 21

Fordele

− Frit anvendes

− Væsentligt billigere at gennemføre end konkurrencepræget dialog

− Velegnet til OPP-renoveringsprojekter

Ulemper

− Snæver adgang til dialog

− Ikke velegnet til mere komplekse kontrakter

BEGRÆNSET UDBUD

Anbefaling: Anvendes i situationer, hvor der enten ikke er adgang til at anvende konkurrencepræget dialog, eller hvor den offentlige myndighed ikke ønsker at benytte sig heraf

side 22BEGRÆNSET UDBUD | PROCEDUREN

Bekendtgørelse Ansøgningsfrist Prækvalifikation Tilbudsfrist Udvælgelse/Evaluering Tildelingsbeslutning

side 23

Før udbuddet

− Der er som udgangspunkt bred adgang til dialog mellem ordregiver og virksomheder inden udbuddet

− MEN: Dialogen må ikke give en eller flere tilbudsgivere en konkurrencefordel, som ikke kan udlignes

Efter offentliggørelsen af udbuddet, men før tilbudsfristens udløb

− Snævrere adgang til dialog - må kun dreje sig om at præcisere eller supplere indholdet af de krav, der er stillet i udbudsmaterialet

Fra tilbudsfristen udløber og til der underskrives kontrakt

− Snævreste muligheder for dialog - må kun ske med henblik på at få præciseret eller suppleret indholdet af tilbuddene

Når kontrakten er underskrevet

− Igen bred dialog - dog ikke foretage forhandlinger, der resulterer i en væsentlig ændring af kontrakten

BEGRÆNSET UDBUD | DIALOG

side 24

Fordele

− Videre rammer for dialog end offentligt og begrænset udbud

− Øger derfor mulighed for, at opgaven kan præciseres i samarbejde med markedet

− Skaber de mest hensigtsmæssige kontraktsvilkår (særligt ift. OPP-projekters risikodeling)

Ulemper

− Snævert anvendelsesområde (dog udvidet med den nye udbudslov)

− Tids- og ressourcekrævende proces for alle parter

KONKURRENCEPRÆGET DIALOG

side 25

Den mest anvendte form i udlandet

− I Danmark har man bl.a. brugt konkurrencepræget dialog ved udbuddet af Rigsarkivet, de fire byretter og Odense Musikhus

− Udbudsformen tillader fleksibilitet til partnering med økonomiske aktører tidligt i udbudsprocessen

− Mest brugt til OPP-projekter

Anvendelsesområde

− GÆLDENDE RET: Strenge krav til brug af konkurrencepræget dialog:

− Særlig kompleks ydelse:

− Er ikke i stand til objektivt at præcisere de tekniske vilkår, der kan opfylde deres behov og formål, og/eller

− Er ikke i stand til objektivt at præcisere de retlige og/eller finansielle forhold i forbindelse med et projekt

− UDBUDSLOV: Udvidet adgang til konkurrencepræget dialog

KONKURRENCEPRÆGET DIALOG

side 26KONKURRENCEPRÆGET DIALOG | PROCEDUREN

Bekendtgørelse Ansøgningsfrist Prækvalifikation Tilbudsfrist Tildelingsbeslutning

”Forhandlingsforbuddet” Dialogfase ”Forhandlingsforbuddet”

side 27

Dialogfasen

− Der føres en dialog med det formål at indkredse og fastlægge, hvordan den offentlige myndigheds

behov bedst kan opfyldes

− Ordregivende myndighed kan drøfte alle aspekter af kontrakten med en udvalgt kreds af ansøgere,

herunder både tekniske, økonomiske og juridiske forhold

− Der afgives tilbud på grundlag af resultatet af dialogen

− Det kan anbefales, at dialogen opdeles i faser, så antallet af løsninger, der skal drøftes under

dialogen, begrænses

LIGEBEHANDLING skal holdes for øje

− Der må ikke gives oplysninger, som kan stille nogle leverandører bedre end andre

− Den offentlige myndighed må ikke uden samtykke afsløre de løsninger, som en deltager i dialogen har foreslået

over for andre deltagere eller i øvrigt afsløre fortrolige oplysninger, som en deltager i dialogen har meddelt

− Dialogforløbene skal altså være parallelle og lukkede

KONKURRENCEPRÆGET DIALOG

side 28

Tilbudsfasen

− Den enkelte tilbudsgivers forslag danner grundlag for tilbud

− Er der kun valgt én løsning fra dialogfasen, kan denne danne grundlag for tilbudsafgivelse

− Herefter er der mulighed for alene at invitere en tilbudsgiver til at afgive tilbud

− Ulempe: Mangel på konkurrence

KONKURRENCEPRÆGET DIALOG

side 29

Hvad er OPI?

− Offentlig-private innovationspartnerskaber (OPI)

− Samarbejdsform, hvor offentlige institutioner og private virksomheder som udviklingspartnere sammen udvikler nye innovative løsninger

− Særegne ift. andre former for offentlig-privat samarbejde:

− Relationen mellem deltagerne karakteriseres ikke som et aftager-/leverandørforhold med henblik på levering af en kendt løsning

− Deltagerne er derimod udviklingspartnere, der sammen udforsker nye innovative løsninger på fælles definerede problemer

OPI-PROJEKTER

side 30

For offentlige myndigheder:

− Eliminering af risici for, at der anvendes uhensigtsmæssige løsninger

− Bedre løsninger i forhold til kvalitet, tid og pris

For private virksomheder:

− Indsigt i det offentliges behov

− Udvikling af nye kommercialiserbareløsninger, der imødekommer det offentliges behov

− Adgang til at udnytte de opnåede resultater kommercielt

FORDELE VED OPI-PROJEKTER

side 31

Er der udbudspligt?

− Afgørende er, om der kan siges at være tale om en ”gensidigt bebyrdende aftale”

− Foreligger der ikke en gensidigt bebyrdende aftale, foretages der intet indkøb i udbudsretlig forstand, og dermed foreligger der ingen udbudspligt

− Skelne mellem OPI-projektaftale eller OPI-indkøbsaftale

− Overvejelser ved tvivl:

1. Er der aftalt et fælles uforpligtende udviklingsmål eller

2. Er der aftalt en leverance (kontraktbestemt modydelse) med en resultatforpligtelse for den private part?

ET OPI-PROJEKT ER TYPISK KENDETEGNET VED, AT DER IKKE SKAL LEVERES KONTRAKTBESTEMTE YDELSER, HVIS DET IKKE ER BESTEMT, HVAD DER SKAL KOMME UD AF PROJEKTET, MEN ALENE HVAD DER KAN KOMME UD AF DET

UDBUDSRETLIGE OVERVEJELSER VED OPI

side 32UDBUDSRETLIGE OVERVEJELSER VED OPI

− DOG: Selvom gensidigt bebyrdende aftale om indkøb, kan OPI-projektet være udbudsfrit, hvis det er omfattet af udbudsdirektivets undtagelsesbestemmelse art. 16f om forskning og udvikling

”Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige tjenesteydelseskontrakter:

[…]

f) om tjenesteydelser vedrørende forskning og udvikling, bortset fra dem, hvis udbytte udelukkende tilhører den ordregivende myndighed til brug for egen virksomhed, hvis tjenesteydelsen i fuldt omfang betales af den ordregivende myndighed.”

side 33STATSSTØTTERETLIGE OVERVEJELSER VED OPI

Statsstøtteregnskab

− Parternes bidrag i form af tidsforbrug, andre ressourcer, der stilles til rådighed, og afholdte udgifter på den ene side, og udbytte i form af rettigheder til projektresultatet og modtaget omkostningsdækning på den anden side skal opgøres i et såkaldt statsstøtteregnskab

− Den statsstøtteretlige opgørelse skal vise, at det offentliges bidrag mindst modsvares af den offentlige parts udbytte, og at den private part ikke har opnået en fordel, den private part ikke gennem sit eget bidrag fuldt ud har kompenseret for

”Forenelighed”

− Går regnskabet ikke op, idet den private part vil modtage en økonomisk fordel, kan det dog ofte sikres, at statsstøtten gøres forenelig efter undtagelsesreglerne i de-minimis-forordningen og den generelle gruppefritagelsesforordnings art. 31 m.fl.

side 34

PAUSE

side 35

ENTREPRISERETLIGE FORHOLD

side 36ENTREPRISEAFTALEN

− Afvejning af kriterier

Kvalitet

PrisTid

side 37

− Totalentreprise

− Entreprenøren byder på udførelsen af et samlet byggeri

− Hovedentreprise

− Entreprenøren byder på udførelsen af et allerede projekteret byggeri

− Fagentreprise

− Entreprenøren byder på udførelsen af en specifik del af entreprisen

AFTALEFORMERNE

side 38

Arkitektkonkurrencen

− Kvalitet (arkitektonisk)

− Indsigt i projektering

Totalentreprisen

− ”Mindre” projektering

− Minimeret indflydelse på projektering

− Ønske om fuld indsigt og dokumentation for projektering

PROJEKTSTYRING/AFVEJNING

Kvalitet Pris

side 39DET LØBENDE PROJEKT

Tid− Dagbodsbestemmelser

side 40

− Kan sanktionsbestemmelser (bod) sikre fuldt projekteringsmateriale?

− Kan manglende projekteringsmateriale have indflydelse på muligheden for at opdage mangler?

YDERLIGERE OVERVEJELSER | KVALITET/PROJEKTERING

side 41

− Byggemødereferaterne

− Dagbodskrav

− Fremsættelse

− Opfølgning

− Tidsfristforlængelse (Entreprenørens)

− Forbehold for krav om forlænget byggeplads

YDERLIGERE OVERVEJELSER | TID/DAGBOD

side 42

UDBYGNINGSAFTALER

side 43INTRODUKTION TIL UDBYGNINGSAFTALER

(Dobbelt) frivillighed

”Noget-for-noget”

Særligt hjemmels-grundlag

Grundejerens initiativ

side 44

Stk. 1:

”På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone eller sommerhusområde, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 1, samt for områder i landzone.”

Stk. 2:

Lister udtømmende de formål, der kan ligge til grund for en sådan aftale i pkt. 1-3:

− Kvalitetsforbedringer

− Fremrykning ift. forudsætning i kommuneplan

− Udvidelse af byggemuligheder

PLANLOVENS § 21B

side 45

Eksempler:

− Granitbelægning på kajanlæg med asfalt

− Brosten i gågade

− Park eller torv med en højere kvalitet i udsmykningen end påtænkt, f.eks. vedrørende gadeudstyr, belysning mv.

− Grus på parkeringspladser i nyt rækkehusområde for at sikre nedsivning

STK. 2, PKT. 1: ”UDBYGNINGS-AFTALER KAN INDGÅS MED HENBLIK PÅ AT OPNÅ EN HØJERE KVALITET ELLER STANDARD AF DEN PLANLAGTE INFRASTRUKTUR I ET OMRÅDE (…)”

FORMÅL MED UDBYGNINGSAFTALER: KVALITET

side 46

Eksempler:

− Kan bruges til at ændre rækkefølgebestemmelser, der er baseret på omkostninger til infrastruktur. Lægger op til, at grundejeren betaler for f.eks.:

− Veje

− Anlæg til kollektiv trafik

STK. 2, PKT. 2:

”( …) FREMRYKKE LOKALPLANLÆG-NINGEN FOR ET OMRÅDE, DER I KOMMUNEPLANENS RAMMEBESTEMMEL-SER ER FORUDSAT LOKALPLANLAGT FOR BEBYGGELSE, (…) ”

FORMÅL MED UDBYGNINGSAFTALER: FREMRYKNING

side 47

Ny fysisk infrastruktur, som muliggør en mere intensiv udnyttelse af et areal uden for lokalplanområdet, f.eks.:

− Rundkørsel, der forbedrer vejbetjeningen og muliggør ændring fra åben-lav til tæt-lav bebyggelse

− Anden trafikafvikling

− Hvor langt væk?

− Risikobetragtninger…

STK. 2, PKT. 3:

”(…) ÆNDRE ELLER UDVIDE DE BYGGEMULIGHEDER, DER FREMGÅR AF KOMMUNEPLANENS RAMMEBESTEMMEL-SER ELLER LOKALPLANEN (…).”

FORMÅL MED UDBYGNINGSAFTALER: BYGGEMULIGHEDER

FLERE EKSEMPLER PÅ FYSISKE INFRASTRUKTURANLÆG

Anlæg af cykelstier

Etablering/omlægning af kommunale

vejanlæg

Etablering af kanaler og andre

vandområder

Gadeudstyr –f.eks. bænke og belysning

Etablering/opgradering af rekreative områder

Stoppesteder til kollektiv trafik

Opgradering af forsyningsnet?

Men ikke social infrastruktur

side 49

− Kan (nu) indgås i byzoner, landzoner og sommerhusområder

− Øvrig lovgivning, som udbudsreglerne, forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om miljøoplysninger, skal stadig overholdes

− Udkast til udbygningsaftale skal offentliggøres samtidig med, at forslag til kommuneplantillæg og lokalplan offentliggøres efter § 24

− Sammenhæng med lokalplanforslag, jf. § 16, stk. 7

− Den private kan betale for 1) infrastrukturen, 2) forberedelsen – også kommunens interne omkostninger og 3) trykning, annoncering etc.

ØVRIGE OPLYSNINGER OM UDBYGNINGSAFTALER

side 50TÆNK OVER…

Tredjemands rettigheder

Overtagelse af anlæg

Styring i forløbet Risikofordeling

ift. udbud

”Mekanik” ift. samtidighed

Risiko ved klagesager

Garanti-stillelse?

Kompleksitet > <

anvendelighed

Proces for ændringer

Tredjemands rettigheder

Overtagelse af anlæg

Styring i forløbet

”Mekanik” ift. samtidighed

Risiko ved klagesager

Garanti-stillelse?

side 51

VINGE

FREDERIKSSUND KOMMUNE

VINGE

CLAUS STEEN MADSEN

DIREKTØR TEKNIK, MILJØ, ERHVERV

FREDERIKSSUND KOMMUNE

HORTEN – investering i byudvikling

Vinge

St. Rørbæk

Hagerup Mose/Sø

Skenkelsø

Sillebro ådal

side 54

Green Field Site with infrastructure

side 55

https://vimeo.com/93606221

side 56

Vinge, ny smart by

20.000 indbyggere

4000 arbejdspladser

370 ha.

Byudvikling over de næste 20 år

Ny S-togsstation

Kerneværdier:

Bæredygtighed

Nærvær

Bykvalitet

Natur

Frederikssund

Ølstykke

Roskilde Fjord

Deltakvarteret

Vinge centrum

De to første områder

ORGANISERING

100 % privat udviklingsselskab

Godkendelsesproces pågår, afsluttes 16. november 2015

Udbud februar 2016

Investorudbuddet består af:InvesteringsaftaleOPP aftale, infrastrukturPartnerskabsaftale med Frederikssund KommuneErklæringer vedr. 30.000 m2.

Finansiel rådgiver: E & YInteressenter: Pensionsselskaber og banker

▪ Udbud af byggeentreprise august 2016

▪ Byggeperiode 2017/18

DE FØRSTE 30.000 M2 – PRE SALE

FORDELING

5.500 m2 til offentlige anvendelse,

herunder konferencecenter,

kampsportshus, erhvervs og energihus,

bibliotek og børnehus

6.500 m2 til erhvervs formål

2.000 m2 til detailhandel

8.000 m2 til almennyttigt boligbyggeri

8.000 m2 til privat boligbyggeri

Vinge Station

Samlet sum: 0.8 -1.0 mia. kr.

side 64

Blandede boliger:

Villaer

Rækkehuse

Storparceller til fx bofællesskaber

Vinge Perspective

2015Development

2040 -2050…Vinge – the city of the future

2016Deltakvarteret

2017Vinge Center and Vinge S-trainstation

side 67

OPSAMLING

side 68

Line Markert rådgiver myndigheder, virksomheder og institutioner i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskaber og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Særligt rådgiver hun offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter. Line Markert rådgiver endvidere offentlige og private om spørgsmål knyttet til offentlige private samarbejder (OPS, OPP, samlet udbud mv.) - både i forbindelse med de indledende overvejelser om valg af udbuds- og kontraktmodel og gennemførelsen af projektet.

Line Markert

Partner

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder

Dir: +4533344251Mob: +4552344251E-mail: lma@horten.dk

KarrierePartner (equity), Horten, 2014Partner, Horten, 2011Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig, Horten, 2003Praktikant, Den Danske EU-kommission under formandskabet for EU, 2002

PROFIL | LINE MARKERT

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003

side 69

Rikke Søgaard Berth indgår i Hortens afdeling for offentlig ret. Hun er specialiseret i tværfaglige sager, herunder bl.a. sager der indeholder aspekter af styring og governance. Rikke Søgaard Berth har omfattende erfaring med at gennemføre større strukturændringer, og hendes arbejde omfatter f.eks. etableringen af HOFOR (otte kommuner) og BIOFOS (15 kommuner), en række beredskaber samt kommunale samarbejder om turisme, indkøb mv. Herudover rådgiver hun kommuner om kommunalfuldmagtsreglerne og andre offentligretlige forhold.

Rikke Søgaard Berth er medforfatter til bogen ”Kommunale aktieselskaber” (2009) og har været Karnov-kommentator på vandsektorloven siden lovens vedtagelse. Siden 2003 har Rikke Søgaard Berth undervist på Københavns Universitet, hvor hun nu er tilknyttet som censor. Hun afholder kurser om kommunale samarbejder, kommunalret, bestyrelsesarbejde mv.

Rikke Søgaard Berth

Partner

SpecialerOffentlig retOffentlige private samarbejderEnergiret & forsyningsret

Dir: +4533344279Mob: +4552344279E-mail: rsb@horten.dk

KarrierePartner (equity), Horten, 2013Partner, Horten, 2010Advokatbeskikkelse, 2008Advokatfuldmægtig og advokat, Bruun & Hjejle, 2006-2010Fuldmægtig, Justitsministeriets departement, 2002-2005

PROFIL | RIKKE SØGAARD BERTH

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 2002BA.scient.pol., Aarhus Universitet 1996

side 70

Henriette Soja har gennem en lang årrække specialiseret sig i miljøret og er en af Danmarks førende advokater inden for denne disciplin. Henriette Soja har således rådgivet i mange principielle sager inden for miljø-, plan- og byggeområdet og ført forhandlinger og en lang række principielle retssager inden for alle de sagsområder, der traditionelt varetages af den kommunale tekniske forvaltning og den kommunale forsyningssektor.

Henriette Soja har stor erfaring med udførelsen af miljørelaterede due diligence-projekter, compliance-programmer og risikostyring i private virksomheder.

Henriette Soja

Partner

SpecialerMiljøret, planret ＆ byggeretOffentlig retRetssagerEnergiret ＆ forsyningsret

Dir: +4533344293Mob: +4552344293E-mail: hso@horten.dk

KarrierePartner (equity), Horten, 2006Partner, Bech-Bruun, (Leder af afdelingen for offentlig virksomhed, 2003-2006), 2000-2006Møderet for Højesteret, 2001Møderet for landsret, 1996Advokatbeskikkelse, 1993Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun, 1991-2000Juridisk kontor, Miljøstyrelsen, 1988-1991

PROFIL | HENRIETTE SOJA

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 1988

side 71

Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat. Andreas Christensen har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer.

Andreas Christensen

Partner

SpecialerKonkurrenceretUdbudsretStatsstøtteOffentlige private samarbejderEU-ret ＆ menneskerettighederErhvervsstrafferetRetssager

Dir: +4533344226Mob: +4552344226E-mail: ac@horten.dk

KarriereCertificeret som projektleder (PRINCE2 Practitioner), 2012Møderet for Højesteret, 2011Møderet for landsret, 2005Partner (equity), Horten, 2005Advokatbeskikkelse, 2002Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun Dragsted, 2001-2005Justitsministeriet, 1998-2000

PROFIL | ANDREAS CHRISTENSEN

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet 1998

side 72

Michael Neumann er specialiseret inden for ejendoms- og entrepriseret og har bred erfaring som rådgiver for virksomheder og offentlige myndigheder i relation til kerneområderne køb/salg af fast ejendom, development-projekter, byggeret, lejeret, erhvervslejeret og ejendomsfinansiering. Han er en erfaren procesadvokat og har ført en række vigtige retssager inden for sine specialer. Andre specialeområder i Michael Neumanns rådgivning er miljøret, selskabsret, kontrakter samt M&A. Michael Neumann er endvidere en erfaren foredragsholder og underviser.

Michael NeumannPartner (Supreme Court), Diploma in Acc. & Fin. Man.

SpecialerKøb/salg af ejendomme ＆developmentprojekterEntrepriseretLejeretRetssagerOffentlige private samarbejder

Dir: +4533344267Mob: +4552344267E-mail: mn@horten.dk

KarrierePartner (equity), Horten, 2006Møderet for Højesteret, 2006Møderet for landsret, 2001Advokatbeskikkelse, 2000Advokatfuldmægtig, Horten, 1997

PROFIL | MICHAEL NEUMANN

UddannelseCand.jur., Københavns Universitet, 1997HD i Regnskabsvæsen og Økonomistyring, Copenhagen Business School, 1993