Click here to load reader

Ældres deltagelse på det danske arbejdsmarked

  • View
    263

  • Download
    6

Embed Size (px)

Text of Ældres deltagelse på det danske arbejdsmarked

  1. 1. LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED SFI-KONFERENCE 21. OKTOBER 2015 MONA LARSEN, SENIORFORSKER
  2. 2. FLERE OVER 60 R ARBEJDER LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 60-64 r 65+ r 0 5 10 15 20 25 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Procent Mnd Kvinder Alle 0 10 20 30 40 50 60 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 Procent Mnd Kvinder Alle
  3. 3. DAGENS OPLG Hvorfor er der flere ldre over 60 r, der arbejder? Udviklingen i Danmark sammenlignet med udviklingen i Sverige og Tyskland Hvad er udfordringerne, hvis ldre skal arbejde lngere end i dag? 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 3
  4. 4. MULIGE FORKLARINGER P, AT FLERE LDRE ARBEJDER Regelndringer: Mere konomisk attraktivt/ndvendigt at blive ved med at arbejde Hjere uddannelsesniveau Bedre helbredstilstand Mindre fysisk hrdt arbejde Arbejdsgivere mere positivt indstillet over for at fastholde ldre medarbejdere 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 4
  5. 5. REGELNDRINGER 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 5
  6. 6. 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 6 REGELNDRINGER SIDEN 1999 Efterln: Reduktion i de konomiske incitamenter til at p (fuld) efterln Forbedrede muligheder for at kombinere efterln og arbejde Afkortning af efterlnsperioden Folkepension: Folkepensionsalder nedsat fra 67 til 65 r Indfrelse af opsat pension Indfrelse af bundfradrag for indkomst ved personligt arbejde Begge ordninger: Alder for adgang til efterln og folkepension stiger Alder justeres i takt med stigende levealder
  7. 7. VIRKER REGELNDRINGERNE? 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 7
  8. 8. 57-RIGES FORETRUKNE TILBAGETRK- NINGSALDER, 1997 OG 2012 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 8 3 43 2 10 12 5 4 1 10 10 0 7 4 26 9 21 11 4 9 8 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 < 60 r 60-61 r 61 r 62 r 63-64 r 65 r 66-69 r 70+ r Fortstte s lnge som muligt Ved ikke Procent 1997 2012
  9. 9. 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 9 EKSEMPEL: JOBPLANEN GENNEMFRT I 2008 FOKUS P INDSATS I FORHOLD TIL 65+ Forml: Forge arbejdsudbuddet blandt personer over 65 r Midler: Indfrelse af bundfradrag for folkepensionister p 30.000 kr. rligt for indkomst ved personligt arbejde Nedsttelse af beskftigelseskrav for opsat pension (fra 1.500 til 1.000 timer)
  10. 10. 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 10 BEGRNSET KENDSKAB TIL REGELNDRINGER I JOBPLAN Kendskab blandt berrte personer (rsskiftet 2011/12): 65-75-rige folkepensionister i arbejde: 12 pct. kender strrelsen af bundfradraget Personer p opsat pension: 13 pct. kender strrelsen af beskftigelseskravet
  11. 11. 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 11 FOLKEPENSIONISTER I ARBEJDE: GR BUNDFRADRAGET EN FORSKEL FOR OM MAN ARBEJDER? ... ANTAL ARBEJDSTIMER? 8 4 42 10 86 90 58 88 6 5 2 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mnd Kvinder Mnd, kender strrelsen Kvinder, kender strrelsen Ja Nej Ved ikke 2 2 6 8 92 95 94 92 6 3 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Mnd Kvinder Mnd, kender strrelsen Kvinder, kender strrelsen Ja Nej Ved ikke
  12. 12. 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 12 PERSONER P OPSAT PENSION: GR NEDSTTELSEN AF BESKFTIGELSES- KRAVET EN FORSKEL FOR OM MAN ARBEJDER? ANTAL ARBEJDSTIMER? 2 95 3 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Procent Ja Nej Ved ikke 1 3 93 4 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Procent Ja, flere timer Ja, frre timer Nej Ved ikke
  13. 13. 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 13 VIRKER REGELNDRINGERNE? Begrnset kendskab til ndringer i Jobplanen Nsten ingen selvrapporterede effekter af Jobplanen Tegn p, at mindre justeringer har begrnset betydning Strre justeringer har givetvis en effekt, fx forgelse af alder for adgang til efterln og folkepension Ogs signaleffekt?
  14. 14. HJERE UDDANNELSESNIVEAU? 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 14
  15. 15. UDDANNELSENIVEAU, BEFOLKNING: 60-64 R 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 15 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Lang videregende Mellemlang videregende Erhvervsfaglig og kort videregende Ingen erhvervsuddannelse 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Lang videregende Mellemlang videregende Erhvervsfaglig og kort videregende Ingen erhvervsuddannelse MND KVINDER
  16. 16. ERHVERVSDELTAGELSE, 60-64 R FAKTISK 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 16 0 10 20 30 40 50 60 70 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Procent Mnd, faktisk Kvinder, faktisk
  17. 17. 0 10 20 30 40 50 60 70 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 Procent Mnd, faktisk Mnd, standardberegnet Kvinder, faktisk Kvinder, standardberegnet 18% ERHVERVSDELTAGELSE, 60-64 R FAKTISK OG STANDARDBEREGNET(uddannelse=1999-niveau) 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 17 29%
  18. 18. ERHVERVSFREKVENS, 60-64 R, PR. UDDANNELSESNIVEAU, 1999 OG 2012 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 18 Mnd Kvinder 57 46 57 67 81 42 36 40 58 75 0 20 40 60 80 100 Alle Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig og kort videregende Mellemlang videregende Lang videregende Procent 1999 2012 42 29 43 52 74 23 17 26 38 61 0 20 40 60 80 Alle Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig og kort videregende Mellemlang videregende Lang videregende Procent 1999 2012
  19. 19. ERHVERVSFREKVENS, 65-69 R, PR. UDDANNELSESNIVEAU, 2003 OG 2012 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 19 Mnd Kvinder 28 24 25 32 50 22 21 20 29 46 0 10 20 30 40 50 60 Alle Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig og kort videregende Mellemlang videregende Lang videregende Procent 2003 2012 13 9 14 16 36 8 7 10 13 32 0 10 20 30 40 Alle Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig og kort videregende Mellemlang videregende Lang videregende Procent 2003 2012
  20. 20. ANDRE MULIGE FORKLARINGER 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 20
  21. 21. FORBEDRET HELBRED: FLERE RASKE LEVER Levealderen er stigende Jeune m.fl. (2008, 2015): Forventet antal lever med drligt helbred er faldet Den del af levetiden, hvor man er rask, er steget Strst forbedring for mnd 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 21
  22. 22. 57-RIGE: ARBEJDET KRVER FYSISK STYRKE 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 22 58 42 33 31 0 10 20 30 40 50 60 70 1997 2002 2007 2012 Procent
  23. 23. 57-RIGE: TRIVSEL GENERET AF HJT ARBEJDS- TEMPO ELLER TRAVLHED OG STRAMME TIDSPLANER 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 23 50 54 56 55 0 10 20 30 40 50 60 1997 2002 2007 2012 Procent
  24. 24. 2013: NSKER ARBEJDSPLADSEN AT FASTHOLDE MEDARBEJDERE EFTER, AT DE ER FYLDT 60 R? 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 24 55 54 60 71 13 14 18 14 7 7 7 726 25 15 9 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 45-49 50-54 55-59 60-64 Procent I (meget) hj grad Delvist I (meget) ringe grad Ved ikke
  25. 25. 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 25 MULIGE FORKLARINGER - OPSAMLING Regelndringer: Mindre justeringer har formentlig begrnset effekt Strre justeringer spiller givetvis en rolle Signaleffekt? Stigende uddannelsesniveau (isr kvinder) Forbedret helbred (isr mnd) Frre har fysisk krvende arbejde (Mere?) positivt indstillede arbejdsgivere
  26. 26. DANMARK SAMMENLIGNET MED SVERIGE OG TYSKLAND 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 26
  27. 27. 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 27 ERHVERVSFREKVENS, 60-69 R, 2000-2014 0 10 20 30 40 50 60 70 80 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Procent Danmark Tyskland Sverige 0 5 10 15 20 25 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Procent Danmark Tyskland Sverige 60-64 r 65-69 r
  28. 28. 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 28 HVORFOR STIGER LDRES ERHVERVSDELTAGELSE MINDRE I DANMARK? Sverige: Fravr af efterln og en normal tilbagetrkningsalder (Mere) omfattende reformer for at gre det konomisk attraktivt: at blive ved med at arbejde efter 65 r at anstte personer over 65 r Tyskland: Fravr af folkepension, ren optjeningsbaseret pension konomisk ndvendighed ser ud til at spille en strre rolle Danmark: Mindre konomisk vkst Mindre vidtgende reformer Danskerne arbejder i hjere grad af lyst?
  29. 29. 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 29 DANMARK: RSAGER TIL AT ARBEJDE, MENS MAN ER P EFTERLN ELLER FOLKEPENSION Vigtigst: Trives godt med at g p arbejde (ca. 95 pct.) Har et spndende arbejde (80-90 pct.) Fler at evner vrdsttes (80-90 pct.) Mindre vigtigt: konomiske rsager (30 pct.) Isr veluddannede arbejder efter 65 r
  30. 30. HVAD ER UDFORDRINGERNE, HVIS LDRE SKAL ARBEJDE LNGERE? 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 30
  31. 31. 21-10-2015LDRES DELTAGELSE P DET DANSKE ARBEJDSMARKED 31 ISR UDFORDRINGER, HVIS VI VIL HAVE FLERE LDRE TIL AT BLIVE EFTER PENSIONSALDEREN: Ikke normen at arbejde Typisk ikke konomisk ndvendigt at arbejde Mindre justeringer af konomiske incitamenter har begrnset effekt Skal der skrues op markant op for de konomiske incitamenter til at arbejde efter pensionsalderen? Ndvendigt at pvirke arbejdsgivernes incitamenter til at have ldre ansat, der har passeret pensionsalderen?
  32. 32. OPSAMLING Alderen for, hvor lnge ldre danskere arbejder, stiger Isr vkst for 60-64-rige, isr for kvinder rsager til stigning: Strre regelndringer, ndringer mht. uddannelse, helbred og fysiske jobkrav og (mere?) posi

Search related