KØGE BUGT REVISITED

stordriftsfordele i jernalderarkæologien

København-Ringstedbanen

30 km forundersøgt og

udgravet i perioden

2011-2015

Udvidelse af Køge bugt motorvejen

Arbejdet koordineret

med undersøgelser på

Ringstedbanen

Kabellægning af stærkstrømsnettet

6 m bredt tracé anlagt

over 18 km – udgravet i 2013

• Oprettelse af mindst 110 lokaliteter

Nøgletal:

• 368 ha forundersøgt

• Udgravning af 51 ha fordelt på 41

lokaliteter

600 hustomter7 samlingspladser

5 omfattende kogegrubefelter

Noget af potentialet

• Datamængden

• Landskabsanalyser

• Sociale aspekter

• Naturvidenskabelige analyser

• Rummelige analyser

Fragmentarisk billede af bebyggelsen

Gårdsenheder bliver ikke fuldt afdækket og

afgrænset

Landsbystrukturer bliver nærmest umulige at

erkende, når der ikke er bevarede hegn

Mistanke om, at kun en mindre del af det samlede

antal hustomter er blevet registreret

Ringe dateringsgrundlag, der næsten

udelukkende baserer sig på hustypologi

Det er det ”hustomme” areal i midt i

bebyggelsen, der er det strukturerende

element i landsbyen

Erkendelsen af bebyggelsen som en landsby

er derfor også betinget af omfattende

afrømning (også mellem husene)

Husenes typologiske forskelle er ikke

kronologisk betingede

Et stort antal C14 dateringer er derfor

nødvendige for at kunne beskrive

bebyggelsens kronologiske udvikling

Meget intensiv bebyggelse

Muligheden for nyt landnam i kystzonen har

været udtømt allerede i løbet af ældre

jernalder

Bebyggelsesintensiteten indikerer en form

for overordnet regulering