Husrum

Nr. 4 • Oktober 2008 •

TEMA: Husrum har i dette nummer valgt at fokusere på det sociale ansvar vi har overfor hin-anden som naboer i en storby.

4 Ekstra m2 i det friEfter renoveringerne byder gårdene på nye udfoldelses­muligheder.

22 BeboerkonkurrenceVinderen er fundet.Se den flotteste altankasse.

18 SvømmehalskvarteretDet startede med grønne marker.En historisk gennemgang af et gammelt kvarter.

22

4

16

Indhold

Grib ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Ekstra m2 i det fri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

TEMA: Det sociale ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

Mestre med mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Hvis der går uorden i husorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

Når en beboer mistrives . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Sommerfest i Nimbusparken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Rejsegilde i Mønsterbo . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

Svømmehalskvarteret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Gå glad i bad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Finsensvej og H . Schneekloths Vej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Vinder af altankassekonkurrencen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Kort nyt fra Frederiksberg Boligfond . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Frederiksberg BoligfondC/O PrivatBoDahlerupsgade 5, 4 tv1603 København V

husrum@privatbo.dkwww.frederiksbergboligfond.dk

RedaktionenAnsvarshavende redaktør: Nina Brinch NielsenRedaktionen: Hanne Hørlyck, Annelise Andersen, Martin Dahl, Bjarne Skovboel, Erik Romme

FotografKlaus Sletting, Erik Romme,Lokalhistorisk billedsamling, Frederiksberg Hovedbibliotek

IllustrationLars Andersen

Grafisk design og produktionBoje Mobeck as

SkrifttypeFedra Serif

Oplag3000 stk.

Husrum er et lejerblad til Frederiksberg Bolig­fonds lejere. Frederiksberg Boligfond er en privat fond, der ejer 21 ejendomme på Frederiksberg. Fonden ønsker at tilbyde gode tidssvarende kvalitetslejeboliger på Frederiks­berg. Alle 2400 lejligheder administreres af administrations selskabet PrivatBo A.M.B.A, som også varetager blandt andet byggesager og informations opgaver for Boligfonden.

Læs mere på s. 16

Af: Martin Dahl. Bestyrelsesformand i Frederiksberg Boligfond.

I Frederiksberg Boligfond arbejder vi hele tiden på at forbed-re og udvikle vores ejendomme. En sund og velfungerende bolig er grundlaget for trivsel i hverdagen. Men det er også vigtigt, at man føler sig godt tilpas i det miljø, man færdes i til daglig. Det kan man blandt andet forbedre ved at engage-re sig i sit lokalområde og holde øjne og øre lidt åbne. Man kan måske tage sig en snak med en nabo, ejendomsmeste-ren eller den lokale kioskejer. I denne udgave af Husrum har vi valgt at sætte fokus på det sociale ansvar, vi har over for hinanden.

Frederiksberg Boligfond påtager sig et socialt ansvar. Ikke kun over for Frederiksberg’ere som bliver ramt af sygdom, eller børnefamilier som bliver husvilde. Det er også vores ønske at alle, som har valgt at bo i en af Fondens lejligheder, er tilfredse med deres bolig. Og at boligen ikke er en med-virkende årsag til, at man måske ikke har det godt. Derfor igangsætter vi i slutningen af 2008 en undersøgelse blandt boligfondens mere end 4000 beboere for at få helt styr på, hvordan det står til med tilfredsheden.

Det er vores ambition og håb at kunne være med til at fast-holde eller forbedre tilfredsheden. Allerede i foråret valgte vi at forbeholde 20 boliger i Lindehuset, som fremover skal udlejes til aldersgruppen +50 år. Det vil være spændende at diskutere videre, hvilke ønsker seniorer – enlige eller som par – har, så vi sammen med en velindrettet bolig også har lokaler til beboerklubber eller mulighed for at tilkøbe for eksempel rengøring, viceværthjælp og pleje baseret på den enkelte beboers ønsker, behov og økonomi.

I 2009 fastlægger Fonden sin langsigtede strategi, som skal sikre, at der bliver balance sådan at forstå, at vi er opmærk-somme på de mange forskellige boligbehov i fremtiden. For eksempel er unge i alderen 17-24 år den gruppe på Frede-riksberg, som vil vokse mest frem til 2020. For at vi kan finde ud af, hvad der skal sættes ekstra fokus på, er det afgørende, at vi får så mange tilbagemeldinger som muligt fra Fondens beboere. Derfor er det vigtigt, at du afsætter tid til at udfylde spørgeskemaet på papir eller elek-tronisk. Meget mere information vil følge senere.

Trivsel i hverdagen skal ligge både udlejer og lejere på sinde. I disse år kaster mange – og det er ikke kun de yngre – sig over sociale netværk på internettet – hvem husker ikke statsministeren i valgkampen fortælle om sine tusinder af nye „venner“ på Facebook. Vi må ikke glemme, at vi som le-jere allerede er medlem af et socialt netværk – nemlig i den ejendom, hvor vi bor.

God læselyst.

Grib Ordet er Husrums lederplads. Pladsen er afsat

til en ny skribent hver gang, bladet udkommer. Det

kan være en beboer, en administrationsmedarbejder,

en leder eller noget helt fjerde. Det eneste krav er at

personen har noget at sige og har grebet ordet. Har

du noget på hjerte og vil du dele det med Husrums

læsere, kan du sende en mail til Husrums redaktion

på husrum@privatbo.dk

GRIB ORDET

Trivsel i hverdagen er mere end en tidssvarende bolig. Det er også, at man føler sig godt tilpas i ejendommen og kender sine naboer

Trivsel i hverdagen

3

I Frederiksberg Boligfonds ejendomme er der i kølvandet på de omfattende ejendomsrenoveringer duk­ket grønne og inspirerende gårdmiljøer op. Det har giver beboerne en masse nye muligheder for at flytte en del af deres hverdag udenfor, og børnene har fået legepladser og bløde græsplæner at boltre sig på. Husrum har mødt to familier, som er glade for deres nye gemak med ekstra højt til loftet.

Af: Nina Brinch Nielsen

Nina Christensen og hendes datter Svea på fem år har til efteråret boet tre år i Lindehuset. Da de flyttede ind, var gården under ombygning, og det var dengang svært at forestille sig, at den ville ende med at blive så fin og frodig. For hvad gården ikke har i areal, gør den til gengæld op for i opfindsomhed, blomsterflor og hyggelige kroge.

Det første, der slår én, når man besøger Lindehusets gård er, hvor gennemført den er. Bugtende stengærder omkran-ser græsarealer, lækre designhave-møbler står rundt omkring og en stor fællesgrill er sat op i et lille indhug i stengærdet. Der er også opsat små træhuse til affaldssortering og cykelop-bevaring. Et boldbur og en legeplads

med faldunderlag er der også blevet plads til, og begge bliver benyttet flit-tigt af de mange børn i gården. „Når jeg har hentet Svea i børnehaven, spørger hun næsten altid, om hun ikke må lege videre nede i gården. Jeg har det helt afslappet med at lade hende være alene, for gården er aflåst, og der er altid en forælder dernede til at holde

LindehusetLidt ligesom i de gamle dage

Ekstra m2 i det friEfter renoveringen indbyder Lindehusets gård til både leg og hygge.

4

>>>

Lauritz Sørensens GårdEn dagligstue med højt til loftet

Lindehuset• Opført i 1921 & 1924• Byfornyet i to omgange. Først som et forsøgsprojekt

i 1993, hvor to opgange blev gennemrenoveret og indrettet til ældrevenlige boliger med altangange og elevatorbetjening. I anden omgang i 2006, hvor resten af lejlighederne blev totalrenoveret og et nyt gårdan-læg stod klart.

• Der er 156 boliger i Lindehuset

øje med ungerne. Det er utrolig trygt.“ I det hele taget føler Nina, at der er et godt sammenhold mellem de beboere, som bruger gården regelmæssigt. Folk kender hinanden og deres børn. „På mange måder tror jeg, at det lidt er ligesom i gamle dage, hvor man bare kunne sende sin børn i gården og så kalde på dem, når maden var klar. Det er rart og betryggende at vide, at Svea har friheden til at lege selv uden at blive overvåget konstant af mig.“

Nina tror at grunden til, at gården fun-gerer så godt, især skyldes den store indsats fra gårdmanden. „Vores gård-mand er utrolig dygtig til at holde den. Der er altid blomster og pænt og rydde-ligt. Det gør, at man bliver gladere for at være i den og selv tager mere ansvar. For eksempel har jeg sat nogle flotte blomsterkrukker derned.“ Nina fortæl-ler, at det mest er kvinder og børn, som bruger gården. Men som hun siger, så er det nok fordi, den er meget feminin

i sit udtryk med smukke syrener og blomstrende japanske kirsebærtræer. Nina synes måske, at der mangler lidt flere tilbud til, når Svea bliver ældre. En lille klatrevæg for eksempel. Men det ser nu ikke ud til, at det er noget, Svea har lagt mærke til endnu, for når man spørger hende, hvad det bedste ved gården er, kommer svaret promp-te; „det er gyngerne. Og også sandkas-sen når jeg har bare tæer.“

Selvom Helle Nielsen efterhånden har boet 15 år i Lauritz Sørensens Gård, er det først i de senere år, at hun er begyndt at tænke på fællesgården som noget andet end et sted, hvor hun kan parkere sin cykel og komme af med sit affald. „Det var først efter, at gården blev fornyet for snart 5 år siden, at jeg er begyndt at bruge den“, fortæller

hun og fortsætter, „før var den mørk, grå og trist og indbød slet ikke til at blive brugt. Når man en solskinsdag i juni sidder ude i den, er det svært at forestille sig, at den ikke altid har set så hyggelig og indbydende ud.“ Helle fortæller, at hun, efter renoveringen, i hele sommerhalvåret føler, at hun har fået en ekstra stue, hvor der er højt til

loftet og med grønne gulve. „Er vejret til det, tilbringer min datter, Lea, og jeg stort set al vores tid udenfor, fra Lea kommer hjem fra skole og til efter aftensmaden.“

Helle og Lea har gjort sig det rigtig hyggeligt ude i gården. De har et fast bord med parasol og tager altid deres

Svea kan lege i trygge rammer i den aflåste gård.

5

>>egen storblomstrede voksdug med, når de sætter sig ud. Selvom Helle er rigtig glad for sin gård, kunne hun godt tænke sig, at beboerne fik mulig-hed for at sætte altankasser op og lidt krukker rundt omkring bordene, for som hun siger: „Når vi nu tilbringer så meget tid derude, kunne det være hyg-geligt, hvis vi også kunne være med til at gøre gården endnu mere grøn og indbydende.“Yndlingsstederne er lige under deres køkkenvindue i stueetagen og henne

ved den frodige pergola omgivet af græs, der er etableret længere inde i gården. Her sidder de og nyder so-len, en kop kaffe og en god bog. Eller snakker med naboerne, som også er rigtig glade for den nye gård. En af sidegevinsterne ved gårdrenoveringen er nemlig det forbedrede sociale fælles-skab. Fordi der nu er grønne arealer, le-geplads, boldbane, borde og bænke, er der et mylder af børn, unge og gamle i gården, når vejret er godt. „Folk spiser ude og får sig en snak med naboerne

hen over grillen“, fortæller Helle. Et par gange om året er der fællesarran-gementer for beboerne. Om sommeren afholdes der en sommerfest, hvor der grilles, og til fastelavn skal der selvføl-gelig slås katten af tønden med går-dens unger. For noget især Lea har lagt mærke til, er at der efter byfornyelsen er kommet flere børn til ejendommen, så hun har fået mange nye venner.

Lauritz Sørensens Gård• Opført i 1922-23• Blev færdig med byfornyelsen i 2003,

hvor der blev installeret nye badevæ-relser, nyt tag og en gennemgribende gårdrenovering. 16 nye tagboliger og tilhørende elevatortårne samt altan-gange blev også etableret.

• Der er 180 boliger i Lauritz Sørensens Gård

Når vejret er til det, tilbringer Helle og Lea det meste af dagen i gården.

6

Tema

Tema :

Som beboer midt i byen kan man ikke undgå at få sine naboer tæt ind på livet. Det kan give mange gode oplevelser, men det kan også nogen gange føre til gnidninger. I denne udgave af Husrum har vi valgt at fokusere på det sociale ansvar, vi har over for hinanden. Vi ser på, hvad vi selv kan gøre for at bidrage til at få et velfungerende forhold til naboer og de folk vi, igennem lokalmiljøet, har en daglig relation til.

Det sociale ansvar

I Frederiksberg Boligfond er der ansat syv ejendomsmestre, som har ansvaret for en op til syv ejendomme. Og deres arbejdsopgaver spænder bredt. Lige fra udskiftning af pakninger til byfornyelse af hele ejendomme. Husrum har snakket med Lars Larsen og Flemming Lindgren, der begge efter 25 år bestemte sig for at skifte deres op­rindelige profession ud med jobbet som ejendomsmester. Det blev et møde med to ildsjæle der, på hver sin måde, forsøger at få det bed­ste ud af både ejendomme og beboere. Læs side 8.

Mestre med mere

7

Tema

Som ejendomsmester for to ejendomme har Flemming Lindgren tid til både det store overblik og den so­ciale kontakt med beboerne. Og for ham er gården, der skal fejes, lige så vigtig som en gennemgribende lejlighedsrenovering. Men til gengæld forventer han tillid og gensidig respekt.

Af: Nina Brinch Nielsen

„Et smil på læben“ er det første, der falder mig ind, da jeg ringer til Flemming Lindgren for at aftale et tidspunkt for vores snak. Nogen mennesker har evnen til at smile med stemmen, og Flemming er en af dem. Han smiler også, da han en fredag morgen tager imod på sit ejendomsmester-kontor på Peter Bangs Vej. Imens han skænker kaffe op og roser mit valg af medbragt wienerbrød, fortæller han, hvor-dan han har ansvaret for den daglige drift af de to søstere-jendomme Svalegården og Peter Bangs Hus. Det er et ansvar med store beføjelser, for hans arbejde kan være alt lige fra en utæt pakning, der skal skiftes, til en lejlighed der skal totalrenoveres. Og han er med hele vejen rundt: „Nogen mennesker ville måske have det svært med at gå rundt med trillebør og kost og feje, men jeg kan rigtig godt lide den del af mit arbejde. Det er god måde til at komme tæt på bebo-erne på. Ofte ser de mig i gården og så kommer de ned og siger hej, og får sig måske en snak.“

Telefonen bliver altid tagetDa Flemming i 1999 fik jobbet som ejendomsmester for to af Frederiksberg Boligfonds ejendomme, tiltalte det ham,

at han, udover at stå for ejendommenes daglige drift og vedligeholdelse, også kunne komme til at indgå i en social relation med beboerne. „Inden jeg kom til Frederiksberg Boligfond, havde jeg været smedemester i 25 år. I mit virke som smedemester kunne jeg godt savne muligheden for at have et mere personligt forhold til kunderne.“ Det kan Flemming til gengæld få lov til som ejendomsmester. Han går ikke så meget op i om telefonen ringer udenfor kon-tortid. Sidder han på sin pind, tager han den. For som han siger, så kan det jo være, at det er en hastesag. Fru Rasmus-sens køkkenvask kunne for eksempel være læk, og sådan noget skal ordnes hurtigst muligt.

Ikke to dage der er ensFlemming Lindgren møder hver morgen glad ind på sit kontor, for der er ikke to dage, der er ens. Dagens hastesager følger han op på med det samme. Han finder ud af, hvad der er galt, og hvis han ikke selv kan lave det, henter han den nødvendige hjælp ind udefra. Udover det daglige arbejde med vedligeholdelsen af ejendommene og de grønne gårde er det også Flemmings opgave at være med hele vejen, når et fraflyttet lejemål skal renoveres. Modsat de fleste af Frede-riksberg Boligfonds øvrige ejendomme, bliver de to ejen-

„Jeg samler kun på tilfredse beboere“

Som ejendomsmester for to mindre ejendomme kender Flemming Lindgren de fleste beboere.

8

>>>

Tema

domme, Flemming har ansvaret for, nemlig renoveret løben-de som folk flytter ud. Det sker blandt andet i samråd med en arkitekt og en inspektør fra Frederiksberg Boligfond. Ofte kommer de enkelte lejligheder til at tage sig vidt forskel-lige ud efter renoveringen, for det er Flemming Lindgrens ambition, at istandsættelserne sker med respekt for boligens oprindelige arkitektur: „Nogen gange flytter vi rundt på væggene, og hvis en særlig smuk dør bliver tilovers, kan vi godt finde på at genbruge den et andet sted i lejligheden. Vi udskifter ikke bare for at udskifte. Og af og til er det gamle det bedste.“ Noget af det, som giver Flemming den største glæde ved arbejdet som ejendomsmester er at præsentere de moderniserede lejligheder for potentielle nye beboere: „Når jeg kan fremvise en flot lejlighed, som vi er stolte af, og når jeg ser de nye lejeres glæde, giver det en helt særlig følelse af, at man har udrettet noget.“

Arbejder på at forbedre livskvalitetenI forlængelse af de løbende lejlighedsrenoveringer kunne Flemming godt tænke sig, at der blev installeret elevatorer og altaner i Svalegårdens gård. Mange af beboerne er nemlig oppe i årene og turen op af de mange trapper kan godt være for anstrengende. Navnligt opgangene mod Peter Bangs Vej ville med fordel kunne drage nytte af at få altaner. De vender nemlig den rigtige vej i forhold til vejr og vind. „Hvis

vi fik muligheden for at sætte altaner op, ville især de ældre beboere få en øget livskvalitet. Sådan en altan kunne jo fungere som en lille kolonihave for dem. Det, tror jeg, ville kunne blive rigtig godt.“ Selvom drømmen om elevatorer og altaner måske nok har lange udsigter, synes Flemming, at det er vigtigt hele tiden at tænke fremad og finde nye måder, hvorpå de to ejendomme kan forbedres. For ham er arbejdet som ejendomsmester nemlig ikke kun en her og nu-service.

Gensidig tillidFor syv år siden flyttede Flemming Lindgren og hans kone ind i Peter Bangs Hus, hvilket har bragt ham endnu tæt-tere på de omkring 140 lejere, han til daglig udfører opgaver for. Han er på fornavn med langt de fleste, og han glæder sig over at se deres børn og børnebørn vokse op. Respekt og åbenhed er ifølge ham nøgleord for et succesfuldt forhold mellem ejendomsmester og beboere. For det skal gå begge veje, synes han. Beboerne viser ham en kæmpe tillid ved at give ham adgang til deres hjem. Og det er noget, han tager meget seriøst. Men han forventer til gengæld også, at lejerne respekterer det store stykke arbejde, han lægger i de to ejendomme. Det handler nemlig om gensidig respekt, og som han da også selv siger, så „samler jeg kun på tilfredse beboere.“

Flemming Lindgren tager sig af stort og småt. Her får blomsterne en kærlig hånd.

9

Tema

Af: Nina Brinch Nielsen

Jeg møder Lars Larsen midt på Wilkensvej, hvor han er op-slugt i samtale med et par lokale. Han er ikke til at tage fejl af, som han står der i det klassiske grå Snickers arbejdstøj med Frederiksberg Boligfond trykt på og gestikulerer forkla-rende. Jeg når dårligt nok at få sagt goddag, før han tager mig med op i ejendommen Mønsterbo, der er i fuld gang med at blive byfornyet. Det er tydeligt, at han er begejstret for projektet, der på seks måneder skal forvandle trætte og nedslidte lejligheder til moderne boliger med nyt køkken og bad. Det var til at starte med egentlig ikke Lars‘ ansvar at stå for koordineringen af renoveringen, men da den davæ-rende byggeinspektør holdt op for et års tid siden, sprang han til og påtog sig rollen som bygherrerepræsentant på byggepladsen. Det har betydet ekstra arbejde og længere dage, men som Lars forklarer, er det det hele værd. For ikke alene finder han det drønspændende, det har også betydet, at han nu får lov til at komme hele vejen rundt om de ejen-domme, han har ansvaret for. Det har gjort, at han har lært meget om de byggetekniske aspekter ved ejendomsrenove-ring. Han får også indflydelse på løsninger i udførelsen af

”Der går nr. 131 st. tv.”

renoveringen, der har betydning for den fremtidige drift og som vil komme ejendommene til gode.

Ikke tid til det heleDet er nu ikke fordi, Lars Larsen ikke har nok at se til i forvejen. Sammen med fem ejendomsfunktionærer, en varmemester samt en ejendomsmesterassistent, står de for drift og vedligeholdelse af syv af Frederiksberg Bolig-fonds ejendomme samt viceværtopgaver i to ejerforeninger i Nimbusparken. Men som han siger, så vedligeholder han ikke selv. Han inspicerer og syner ejendommene og lejlig-hederne og vurderer så, hvad der skal ske efterfølgende. Hans primære arbejdsopgave er at uddelegere arbejdet til de rigtige mennesker: „Jeg får desværre sjældent tid til selv at tage fat, for der er så mange ting, der skal besigtiges, især i

Som ejendomsmester for syv ejendomme krydser Lars Larsen mange veje i løbet af en dag.Efter 25 år som gartner tog Lars Larsen springet og fik et job som ejendomsmester. Her otte år se-nere har han stadig ikke fortrudt sit valg. For det er et job, der konstant byder på udfordringer og gode sociale relationer.

10

Tema

• Ansvar for den daglige tilrettelæggelse og gennemførelse af opgaver på ejendommene• Løbendeinspektionogtilsynafejendomme-nesbygninger,installationer,etc.

• Registrereogafhjælpefejlogmangler• Sikredriftenafejendommenesfællesanlæg• Supervisereind-ogudflytninger• Foretagetilstandsvurderinger• Sikregodebeboerforholdogenbeboervenlig

atmosfære

Ejendomsmestrenes primære funktioner

forbindelse med de renoveringer, der i øjeblikket er, og har været, i gang. Så mit arbejdstøj er egentlig ikke nødven-digt“, fortæller han. Mens han viser mig rundt i Mønsterbo, forklarer han, hvordan projektet bliver gennemført med en god portion medbestemmelse fra lejernes side. For eksempel kan de vælge mellem forskellige typer af skabslåger, bord-plader og gulvbelægninger til køkkenet, noget der er med til at gøre de renoverede lejligheder mere personlige. Og det er netop glæden ved at se beboerne vende tilbage til deres hjem med splinternye køkkener og bad, der gør savnet efter den mere praktiske del af ejendomsmesterfunktionen mindre.

Fra gartner til ejendomsmesterLars Larsen blev egentlig ejendomsmester ved et tilfælde. Da han for otte år siden besluttede sig for at lukke det krysante-mumgartneri med ti ansatte, som han havde ejet og drevet i 25 år, skulle han finde på noget andet at lave. „Jeg søgte et arbejde, hvor jeg kunne beskæftige mig med mennesker i en varig relation“, fortæller han. Det arbejde viste sig at være jobbet som ejendomsmester. For selvom han ikke havde beskæftiget sig med ejendomme eller vedligeholdelse før, havde han en stor erfaring med personaleledelse og de forskellige håndværksmæssige fag, og så kom det andet hen af vejen.

Fordi han har ansvaret for syv ejendomme, er der hele tiden ting, der skal laves, lejligheder der skal synes og lejere, der skal tages ekstra hånd om. Ofte skal der løbes meget og hurtigt. Selv lægger Lars Larsen stor vægt på det team, der er tilknyttet ejendomskontoret: „At ejendommene er så vel-fungerende skal tilskrives det utroligt stærke team, jeg er en del af. Alle går op i deres arbejde og hjælper hinanden, hvis det skulle blive nødvendigt“.

Socialt engageretDet er nu ikke kun hinanden, som Lars og hans kolleger bistår. Nogen gange sker det, at en lejer er ude i nogle alvorlige personlige problemer, som har medført klager fra naboerne. Her går Lars ind og vurderer den enkelte lejers situation. „Nogen gange kan vi blive nødt til at kontakte de sociale myndigheder for, at en lejer kan få den nødven-dige behandling. Vi prøver altid at få vedkommende på ret køl igen, og det sker meget sjældent, at administrationen i PrivatBo ser sig nødsaget til at opsige folk“. Så selvom Lars Larsen har nok at se til, kender han forbløffende mange af de mennesker, vi støder ind i under min rundvisning. Der bliver nikket og sagt hej i et væk. „Jeg har jo min daglige gang i syv ejendomme, så det er ikke altid, jeg kan huske,

hvad det er folk lige hedder“, fortæller han, imens et ungt forbipasserende par hilser på ham. „Nr. 131 st. tv.“, siger han lavt og smiler.

Lars Larsen har som ejendomsmester for 806 lejemål fordelt på syv ejendomme det største ejendomskontor under Frederiksberg Boligfond. Ejendommene, han har ansvaret for, er: Mønsterbo, Nimbusparken, Wil-kenbo, Barfoeds Gård, Malthe Bruuns Gård, Lauritz Sørensens Gård samt Lindehuset.

11

Tema

Når der går uorden i husorden

Af: Annelise Andersen, PrivatBo

I Lejeloven står der, at boligadministrationen skal sørge for, at der er god ro og orden i ejendommen samt at lejeren og dennes husstand skal overholde de almindelige ordensregler og husorden for ejendommen. Derfor kan du som lejer hos Frederiksberg Boligfond kontakte administrationen, hvis du føler sig generet af en af dine naboer.

Vi modtager typisk en klage ved, at en lejer ringer og fortæller om episoder i forbindelse med en nabo. Det kan for eksempel være støj fra høj musik på alle tidspunkter af døgnet, mange gæster i lejemålet, hunde der står og gør på tidspunkter, når familien ikke er hjemme eller ulovligt installerede hårde hvidevarer, som larmer, så nabo føler sig generet. Nævnte ting er meget typiske, da Frederiksberg Boligfonds ejendomme er bygget i starten af 1930'erne og som følge deraf dårligt isoleret hvad både gulv, vægge og loft angår.

Når vi modtager en klageNår der klages til administrationen vedrørende et problem med en nabo, beder vi altid om at modtage en skriftlig klage, hvor der bliver beskrevet, hvad der helt konkret klages over samt angive datoer og tidspunkter for hændelserne. Hvis lejeren beslutter sig for, at der skal indgives en formel klage, skal der være tre-fire underskrifter fra øvrige lejere, som også følger sig generet. Når klagen er modtaget, skriver administrationen til lejer og beder om, at husordenen for ejendommen bliver overholdt. Ofte vil lejeren ikke accep-tere de ting, der klages over, og indsender en indsigelse på klagen. Indsigelsen sendes til den lejer, som har klaget, og administrationen opfordrer til, at sagen lukkes og de gæl-dende forhold i ejendommen efterleves.

Ejendomsmesteren på ejendommen vil ofte være den første person, som får kendskab til en klage over en lejer, fordi kla-

gen som regel vedrører forhold, ejendomskontoret i det dag-lige har at gøre med. Klager over husspektakler, hvor der er uenighed blandt beboerne på grund af støjende eller anden generende adfærd, kan også sendes til ejendomskontoret, hvor ejendomsmesteren i første omgang skriver til lejeren, men hvis det ikke hjælper, indsendes klagen til administra-tionen til videre behandling.

Mulighed for forligsmødeBeboerrepræsentationerne i ejendommen kan også være en stor hjælp både for lejer og administrationen, da lejer ofte går til deres beboerrepræsentation og spørger om, hvordan de skal tackle en opstået situation, som de gerne vil klage

12

Tema

over. Administrationen sender ligeledes ofte en klage til beboerrepræsentationen til udtalelse, hvis det fremgår af klagen, at beboerrepræsentationen har været involveret.

Hvis der bliver ved med at komme klager over en lejer, og der ikke er fundet en løsning på klagen, har administra-tionen mulighed for - hvis begge parter er indforstået - at indkalde til det, vi kalder for et forligsmøde. Administratio-nen oplever for det meste forligsmøderne som noget meget positivt. Tit er det første gang, at lejerne hilser på hinanden og taler sammen, da problemerne omkring klagesagen har tilspidset situationen, så parterne ikke har ønsket at tale med hinanden. På forligsmødet bliver de enkelte klage-

• PrivatBoadministrererca.5.500lejemålpåFrederiksbergogiKøbenhavn,ogderkommermangeklagerfralejere,somfølersiggenereretafennabo.

• I2008erderfremtiljulimodtagetialt87klageriadministrationen.Udafde87klagererder9sager,somerblevetsendttiladvokat.

• Administrationenkanikkebehandleklagermellemtoparter,menbederlejernetalesammen.

• Hvisderertaleomenpsykisksyglejerelleren,derharbrugforhjælpfradesocialeinstanser,haradministrationenetgodtsamarbejdemedbådedeenkeltesocialemedarbejdereipåFrederiksbergKommuneogdeboligsocialemedarbejderepåFrederiksberg,somformidleradministrationenshenven-delsevidere.

punkter taget op, og de involverede parter får mulighed for at belyse deres syn på situationen og hvorfor en klagesag er nået så langt.

De fleste husordensager bliver løstDe fleste af de forligsmøder, som administrationen har afholdt, er resulteret i, at forholdene mellem de to parter er blevet meget bedre. Desværre sker der i få tilfælde det, at et forligsmøde ikke hjælper, og klagerne fortsætter. Her har administrationen mulighed for at ophæve lejemålet og i yderste tilfælde overdrage sagen til administrationens advo-kat. Men det er heldigvis noget, vi meget sjældent kommer ud for.

13

Tema

Af: Hanne Hørlyck.

Boligsocial koordinator i Frederiksberg Kommune.

Fordi jeg har min daglige gang i Lindevangskvarteret, er det muligt for mig at få etableret en god relation til be-boerne og i samspil med dem og de professionelle gøre en forskel i lokalområdet. Det er netop på grund af den brede kontakt til både beboere og ansatte, at jeg kan inddrage relevante samarbejdspartnere i forhold til løsningen eller forebyggelse af forskellige problemer samt imødekomme behovene i de enkelte boligområder. Da vi som boligsociale medarbejdere er tæt på beboerne, møder vi også af og til

Når en beboer mistrives

nogen, som har det skidt eller andre henvender sig, fordi de er bekymrede for en af deres naboer. Når vi får den slags oplysninger, har vi en pligt til at handle på det. Det er me-get forskellige ting, jeg bliver kontaktet omkring – alt fra mistanke om misbrug eller en psykisk syg nabo, som har brug for hjælp. Andre gange er det måske bare et spørgs-mål om at lytte eller fungere som konfliktløser mellem to parter.

En fælles indsatsDa vi arbejder utrolig bredt, er der ikke én måde at gøre tingene på. Det, som er vigtigt, er at skelne mellem de

I sidste nummer af Husrum blev der lagt fokus på Lindevangskvarteret og beboer­lokalet Lindebutikkens sociale arbejde. I denne udgave vil jeg gerne fortælle lidt mere om et andet aspekt af mit arbejde: Når vi møder beboere, der mistrives.

14

Tema

problematikker, vi selv kan løse, og der hvor det kræver en bestemt faglighed eller nogle helt andre sociale foranstalt-

ninger, vi som boligsociale medarbejdere ikke kan løfte alene. Her er det, at vi kan trække på vores dygtige

samarbejdspartnere, så vi i fællesskab kan sørge for, at der bliver taget så godt hånd om en pro-blemstilling som muligt. Når en beboer mistri-

ves, er samarbejdet mellem kommune og boligorganisation det allervigtigste.

De oplysninger, jeg får, bliver altid behandlet fortroligt og videre-givet til de personer, som kan gå ind og løse opgaven. Det kan

for eksempel være en børnesags-behandler, misbrugskonsulent, politiet

eller distriktspsykiatrien. Her er det essentielt, at vi samarbejder om den enkelte beboer, og at der er en forståelse for hinandens kompe-tencer og handlemuligheder. For

selv om vi gerne vil hjælpe, er det ikke altid, det går så hurtigt, som

vi kunne tænke os. Og det er også vigtigt, at det enkelte menneskes ret-tigheder bliver overholdt. Derfor skal alle tiltag gennemføres med respekt for beboeren, som jo i forvejen befin-

der sig i en udsat position.

Med fra start til slutFordi der ikke er to sager, der er ens, vil løsningerne også være forskellige. For eksempel kan forskellige former for støtte i hjemmet være udgangen på en sag. Andre gange er myndighederne nødt til at sætte kraftigere ind med even-tuelle tvangsfjernelser af børn eller indlæggelse af beboere til psykiatrisk behandling. Og her har jeg som boligsocial medarbejder nogen gange relationen til beboeren og kan derfor være formidler mellem parterne. Hvis det er en kompliceret sag, er det somme tider et langt sejt træk. Men som boligsocial koordinator kan jeg være medvirkende til at trække i de rigtige tråde, så der bliver taget hånd om en beboer på en professionel og omsorgsfuld måde.

Hvis du er bekymret for din naboHellere et opkald for meget end et for lidt. Det handler jo om omsorg for et andet menneske eller familie og ikke om at udlevere sin nabo. Faktisk har vi en borgerpligt til at handle, når der er nogen, vi er bekymrede for. Er der børn involveret, har vi en skærpet pligt til at videregive vores bekymring til de sociale myndigheder. Det er en god idé at registrere det, man hører og ser, så konkret som muligt. Det gør det nemmere for os at arbejde med oplysningerne. Det er svært med en oplysning, der er meget subjektiv såsom “han er blevet underlig”. Vi tager alle henvendelser alvorligt også de anonyme.

• HanneHørlyck:Tlf.nr.28984274 haho02@frederiksberg.dk

• Frederiksbergkommune:Tlf.nr38212121 socialomraadet@frederiksberg.dk

• Familieafdelingen:Tlf.nr38213617• Akutpolitiet:Tlf.nr38191448.

Her kan du henvende dig

15

Tema

Beboerrepræsentationen sætter i årets løb forskellige initiativer i gang, så beboerne kan komme hinanden ved, og sidst vi mødtes var til juletræspyntningen i december. Derfor var det en længe ventet sommerfest, som skulle finde sted, og heldigvis holdt vejrguderne hånden over os, selv om det så truende ud i dagene op til.

Af: Katrine Helgeby Olsen, beboerrepræsentant i Nimbusparken.

S mmerfest nr. 5­7­9 den 15. august 2008

i Nimbusparken

Vi havde købt borde og stole til fælles brug, og stærke mænd gik i løbet af eftermiddagen i gang med at stille op til afte-nens fællesspisning. Som vejrudsigten så lysere og lysere ud var der dukket flere og flere tilmeldinger op, og vi var endt på at skulle være 51 børn og voksne.

Der var arrangeret skattejagt til børnene, som fordelt på to hold med henholdsvis store og små børn kæmpede om at løse opgaver og hurtigst finde skatten. Med få minut-ters mellemrum løb begge hold til sidst ned i den mørke

og uhyggelige parkeringskælder, hvor skatten lå gemt i en kiste. Skatten var af den spiselige slags og faldt i alle børns smag.

Efter børnene havde dystet, blev det de voksnes tur, og det var med at finde præcisionskastet frem i kubb-spillet. De heldige vindere fik chokolade.

EndnuensommerfestiNimbusparkenblevensucces,ogdetvardejligtatsedenstoreopbakningtilarrangemen-

tet.Bådebørnogvoksneognyeoggamlebebo-erefiktaltsammen,sådererkom-

metflerekendteansigterathilsepå,nårmanmødes

på trappen eller på legepladsen.

16

I det milde og stille sensommervejr, torsdag den 11. septem-ber, afholdt Frederiksberg Boligfond, traditionen tro, igen rejsegilde. Denne gang på ejendommen Mønsterbo, Finsens-vej 52.

Ejendommen er næsten igennem et 1 ½ års langt moderni-seringsforløb. Blandt andet har den fået helt nyt tag med indbyggede tagboliger i to etager og alle ejendommens lejligheder har fået indrettet splinternye badeværelser og køkkener. Herudover er der ved at blive opsat rummelige altaner og gårdanlægget samt vaskeriet skal også byfornyes. På rejsegildet talte Fondens formand, Martin Dahl, om

Georg Schmidt (Direktør for PrivatBo) Lise Dan (Beboerrepræsentant for Mønsterbo) Mads Lebech (Borgmester Frederiksberg) Martin N. Dahl

(Bestyrelsesformand Frederiksberg Boligfond)

Rejsegilde i Mønsterbobestyrelsens visioner for moderne boliger til familier og om andre boligsøgendes behov for tidssvarende boliger. Borg-mester Mads Lebech var også mødt op for at fejre Mønsterbo. Han holdt blandt andet en tale om det vigtige tiltag som den årelange byfornyelse af Frederiksberg Vest er og kom ind på dens store betydning for området. Et tiltag som Fre-deriksberg Boligfond har bidraget til i Lindevangskvarteret gennem mere end ti år.

Beboerrepræsentant for Mønsterbo Lise Dan glædede sig også over Mønsterbos forvandling og så frem til at de ny-istandsatte lejligheder kunne tages i brug senere i år.

Af: Erik Erik Romme, Ejendomsinspektør

17

Af: Nina Brinch Nielsen

Som navnet så fint henviser til, dækker Svømmehalskvarte-ret området omkring Frederiksberg Svømmehal. Kvarteret er afgrænset af Falkoner Allé og Nordre Fasanvej, Godthåbsvej mod nord og Frederiksberg Centret og CBS mod syd. Indtil 1852 var området ikke andet end frodige marker og enge. Den eneste bebyggelse i det 49 hektar store område var den-gang landstedet Sindshvile.

I den sidste halvdel af 1800-tallet var den industrielle revolution begyndt at gribe om sig, godt hjulpet på vej af jernbanen, og i dens kølvand blomstrede der en masse nye industrier op. Det skabte et øget behov for arbejdskraft i København, der hidtil havde haft et stabilt indbyggertal på ca. 130.000 fordelt på tre kvadratkilometer indenfor vol-dene. Men med de nye arbejdspladser steg indbyggertallet,

Svømmehalskvarteret ­ Et kvarter med karakter

og i 1852 åbnede København op for muligheden for byggeri udenfor byens volde.

Nytænkning og byplanlægningBelært af bitre erfaringer med planløse opførelser af sam-menklemte lejekaserner af dårlig kvalitet på Vesterbro og Nørrebro, blev byggekravene strammet. Det kom også til udtryk i de første boligblokke, der blev opført på Sindshviles gamle område i årene 1866-1881. Bygherren var Det Clas-senske Fideikommis, en velgørende fond stiftet af general-major J. F. Classen. De Classenske Boliger bestod af 24 lang-huse med lejligheder til 378 familier. Husene blev opført efter datidens nye hygiejniske og sociale idéer og formålet var at give sunde boliger til fattige arbejdere.

Først omkring 1885 kom der for alvor gang i den egentlige udbygning af Svømmehalskvarteret, og ligesom de Classen-

Denne artikel er den anden i en række om Frederiksberg og Frederiksberg Boligfonds ejendomme.

1852 København åbner op for byggeri uden for voldene

1866-1881 De Classenske Boliger opføres som det første byggeri på landstedet Sindshvi-les gamle jorder

1885 Byggeriet i kvarteret

begynder for alvor

1914 Nedrivningen af de Classenske

Boliger påbegyndes

1934 Frederiksberg Svømme-

hal står færdigbygget

18

1950’erne De sidste af de Classenske

boliger er revet ned og

nye ejendomme er opført.

Kvarteret står færdigt som

vi kender det i dag

1980’erne Byfornyelsen af Svømme-

halskvarteret igangsættes

2008 Svømmehalskvarteret har

fået en ansigtsløftning og

fremstår nu igen som den ind-

bydende og æstetiske bydel,

den var tænkt til at være.

ske Boliger blev de nye bebyggelser opført efter samtidens moderne kriterier for byggeri. Det betød, at Svømmehals-kvarteret blev et af de første eksempler på byplanlægning herhjemme, hvilket for eksempel kom til udtryk i større gadebredde og mere luft og lys imellem husene. Noget der var med til at øge livskvaliteten for de mange københav-nere, som flyttede fra den pakkede, beskidte bymidte ud til frisk luft og grønne arealer.

En svømmehal kommer tilOmkring 1. Verdenskrig begyndte man nedrivningen af de slidte Classenske Boliger. Men det skulle komme til at tage over 40 år, før den sidste af de oprindelige boligblokke på området var væk, fordi der sideløbende skulle opføres nye boliger til at dække den stigende efterspørgsel. Ved siden af de nye byggerier blev Frederiksberg Svømmehal opført i 1934 og kom hermed til at lægge navn til Sindshviles

gamle jorder. I 1950 var Svømmehalskvarteret færdigbyg-get, som vi kender det i dag, og det har stort set ikke ændret karakter siden.

Som det så ofte sker, forfaldt Svømmehalskvarteret i årenes løb. Derfor opstod der med tiden et stort behov for, at man foretog en gennemgribende renovering af kvarterets huse og veje. Men fordi det var svært at skaffe de nødvendige midler, så det var ikke en beslutning, der blev trumfet igennem fra den ene dag til den anden. I slutningen af 1980`erne blev byfornyelsen omsider sat i gang af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg kommune, godt hjulpet på vej af den aktive Svømmehalskvarterets Beboerforening. Og i dag står kvar-terets smukke bygninger og veje igen, som da de for mange år siden var nyopførte, med den populære svømmehal som omdrejningspunkt.

Kilder:

Meldgaard, Lars: Frederiksberg Svømmehalskvarter – bidrag til et arbejderkvarters historie,

SBF, 1982.

Bach, Michael & Bro, Henning & Mohr, Helga: Gennem veje og alléer på Frederiksberg,

Historisk-topografisk Selskab for Frederiksberg, 2005

Bro, Henning & Mohr, Helga: Boligkvalitet i 75 år. Frederiksberg Boligfond 1930-2005.

Frederiksberg Boligfond, 2005

19

Af: Bjarne Skovboel

Ejendomsmester for Sønderjyllandsgården og Solbjerggård

Når pladsen er trang og badet langt kan små badeværelser, der kun har naturligt aftræk, ofte ikke komme af med fug-ten hurtigt nok. Det kan føre til sorte fuger og rør. Men med desinficerende rengøringsmidler som for eksempel Rodalon og nogle simple huskeregler kan man ikke alene forebygge skjolderne, man kan også fjerne de grimme og ofte ildelug-tende misfarvninger.

I forbindelse med mit arbejde som ejendomsmester, sker det af og til, at jeg støder på sorte misfarvninger på ejendomme-nes badeværelser. Ofte er de ledsaget af en muggen jordslået lugt. Misfarvningerne kommer, fordi der i små badeværelser uden vinduer eller mekanisk udluftning ikke er mulighed for at lufte ordentligt ud. Men hvis du holder dig til nogle få regler, kan du langt hen af vejen forhindre de sorte skjolder i at opstå.

Gå glad i bad

• Tøraltidopefterdig.Brugensvaber,nårduharværetibad.

• Prøvatholdedenrettetemperaturibadeværelset,detvilsige20-22grader.Luftfugtighedenstigeritaktmedtempera-turen.

• Givregelmæssigtbådebadeværelseogbadefor-hængenforebyggendebehandlingmedRodalonelleretandetdesinficerendeprodukt.Badeværel-setsfladeraftørresmedenklud,ogbadeforhængetskalliggeiopløsningeni1-2timer.

• Hvismisfarvningerneogdendårligelugtalleredeharsnegetsigindpåditbadeværelse,skaldubehandledemsomovenforogderefterskureplamagernemedetklor-holdigtprodukt,dervirkerblegende.Skyleftermedrentvand.

• Ladbadeværelsesdørenstååbenientimestidefter,atduharværetibad,såderkanblivegennemluftet.

• Nårduikkeerhjemme,laddabadeværelsesdørenståhalvtåbenogetparvinduerilejlighedenstålidtpåklem.

Det gode ved produkter som Rodalon er, at de virker bakte-riedræbende, så dit badeværelse bliver ikke alene pænere at se på, du får også et sundere indeklima.

20

H. Schneekloths Vej Blev oprindeligt navngivet den 12. september 1927 og gik fra Ewaldsensvej til P. R. Ramms Allé. I 1931-1932 blev vejen forlænget til Peter Bangs Vej. Hans Schneekloth (1812-1882) voksede op i Mühbrook i Holsten i et hjem, der var så fattigt, at han som ung dreng måtte ud og tjene som vogter. Men drevet af sine ambitioner kom han, efter en sparsom skoletid hos en landsbylærer og 3 år som hjælpe- og huslærer på et gods, ind på Tønder Semina-rium, hvor han dimitterede fra i 1835.

Herefter arbejdede Schneekloth sig op til at blive en progres-siv og fremtrædende skikkelse i det danske skolevæsen. Han

Finsensvej Løber fra Nordre Fasanvej 11 til Jernbane Allé. Den første del af vejen blev anlagt omkring 1755 og fungerede som landevej til Bogholdergaarden i Vanløse. Dengang blev sid-ste del fra Flintholmen til endestationen i Vanløse kaldt for Vandløsevej, mens den øvrige del fik navnet Lampevej eller Lampevejens Forlængelse.

Faktisk blev Finsensvej først til Finsensvej den 1. januar 1906. Da man i 1905 blev enige om at omdøbe den oprin-delige Lampevej til Howitzvej efter lægen Frantz Johan-

Kend din vej Kan du kende din vej – nej vel? Meget er sket på Frederiksberg. Vi er gået i de historiske vejarkiver.

var blandt andet en fortaler for at reformere skolesystemet, så det blev uafhængig af kirke og stat og var i årene 1850-1856 medudgiver på tidsskriftet Skolens Reform.

I 1854 funderede han sammen med cand. theol. F. A. Milo (1820-1884) Realskolen For Frederiksberg og Vesterbro i loka-ler på Vesterbro. Men allerede to år senere – i1856 – flyttede skolen ind i sin egen bygning på Frederiksberg og skiftede navn til Latin- og Realskolen på Værnedamsvej. Da Schne-ekloth døde i 1882, ændredes navnet til Schneekloths Latin- og Realskole for at ære det store arbejde, han havde lagt i at grundlægge det skolesystem, vi kender i dag.

nes August Carl Howitz (1828-1912), lå det lige for, at man opkaldte resten af vejen efter en anden stor læge. Valget faldt på titulær professor Niels Ryberg Finsen (1860-1904). Finsen var internationalt berømt for sin forskning i lysstrå-lers skadelige og gavnlige virkninger på levende organismer. En forskning der resulterede i opfindelsen af lysbadet som medicinsk behandling. I 1901 grundlagde han Finsenin-stituttet på Østerbro, og i 1903 fik han Nobelprisen for sin opdagelse af lysstrålers gode effekt på hudtuberkulose.

21

5 vinderråd til en smuk altankasse

Lise Bruuns altankasse, Lauritz Sørensens gård.

Husrum modtog overraskende mange bidrag i den første altankassekonkur-rence, så der var lagt op til et svært valg. Men da redaktionen så Lise Bru-uns billeder af hendes storblomstrende altan, var der ingen tvivl om, at hun skulle løbe med både ære og præmie. For på hendes 6 m2. store altan, højt til vejrs under Lauritz Sørensens Gårds tage, har hun skabt en skøn lille oase af stiklinger og frø, som hun har taget med hjem fra sine rejser rundt omkring i Europa. Derfor har hun så

Den flotteste altankasseeksotiske planter som små oliventræer, der giver frugt, asclepiasm, på dansk kaldet silkeplante, og en mirakel-blomst, som kan have blomster i hver sin farve på samme plante.

Husrum kunne dog heller ikke stå for billederne af de farverige begonier i Lykke Andersens altankasse i Svale-gården, så hun kommer ind på en fin andenplads. Derfor kvitterer vi med en buket, så stuebordet kan blomstre lige så flot som hendes franske altan.

• Sæt dig ind i hver enkelt plantetype. For eksempel er der mange, der ikke kan overvintre udenfor

• Lær din altan/altankasse at kende. Find ud af, hvor der er mest sol og vind og placer planterne efter deres individuelle behov

• Lad dig ikke begrænse af pladsen. Mange planter kan stammes op og holdes nede uden, at det bety-der noget for deres trivsel

• Skift pottejorden en gang om året• Tænk ud af boksen når du gøder. For eksem-

pel er brugte teblade fra urtete og kaffegrums glimrende plantegødning. Desuden holder kaf-fen myrerne væk fra planterne

Det har været dejligt at se, at så mange af Frederiksberg Boligfonds beboere var parate til at gå ind i kampen om den smukkeste altankasse. Man kunne fak-tisk næsten forledes til tro, at der blev konkurreret med Plænens blomsterflor i Tivoli.

Men selvom det ser let ud at fremtrylle en smuk altankasse, skal der en del omhu og pleje til. Vinderen Lise Bruun kommer her med sine top fem råd til vejen mod grøn succes.

1

22

Lineagården

I Årsberetningen 2007 skrev vi, at Lineagården højst sandsynligt havde fået sit navn

efter den L-form, ejendommen har. Det passer ikke. En beboer har gjort os opmærksom

på, at Lineagården er opkaldt efter blomsten Linnaea Borealis. Det var den nederland-

ske botaniker Jan Frederik Grovonius, som navngav den lille skovblomst til ære for den

svenske botaniker Carl von Linné.

Ledige parkeringspladser i parkeringskælder centralt på Frederiksberg.Centralt på Frederiksberg, tæt ved privathospitalet Hamlet mellem Peter Bangs Vej og Finsensvej, udlejes parkeringsplad-

ser til personbiler.

Under ejendommen Nimbusparken 5 – 9, 2000 Frederiksberg er der ledige parkeringspladser til udlejning. Parkeringsplad-

serne er forbeholdt ejendommens beboere, men der er et antal pladser, der i øjeblikket ikke anvendes og som derfor bliver

slået op til ekstern udlejning.

Pladserne udlejes på kontrakt med én måneds opsigelse.•

Pladserne udlejes kun til personbiler og til motorcykler.•

Med leje af en plads til personbiler udleveres mod depositum en fjernbetjening til porten.•

Parkeringslejen er pr. måned 750,00 kr. inkl.. Moms. Henvendelse skal ske til • privatbo@privatbo.dk

Sammenlægning af ejendomskontorer

Ejendomsmesteren for Solbjerggård og Sønderjyllands gården, Bjarne

Skovboel, går på pension ved udgangen af oktober. I den forbindelse har

administrationen i samråd med de berørte funktionærer og beboerrepræ-

sentationerne besluttet, at ejendomskontoret på Sønderjyllands Allé 1 skal

sammenlægges med ejendomskontoret i Den Sønderjyske By.

Ejendomskontoret i Den Sønderjyske By danner fremover base for driften af

de tre ejendomme under ledelse af ejendomsmester Ernst Günther og med

assistance fra Annelise Andersen, som bliver kontorets sekretær.

Mere information omkring sammenlægningerne udsendes, når processen er

længere fremskreden.

Ejendomskontorets kontaktoplysninger

og kontortider

(fra den 3. november 2008)

Henning Matzens Vej 19 st. tv.

2000 Frederiksberg

Tlf.: 38 71 44 49

Mandag-torsdag kl. 10-12 og 13-15

E-mail: 309fb@privatbo.dk

Kort Nyt

23

Ejendomskontorer

• Rolfshus,Møllehuset,Bjarkes,Storkeredenog TvillingegårdenRolfs Plads 10 st .tv .

2000 Frederiksberg

Leon Reingard: Tlf .: 38865891, 301fb@privatbo .dk

Telefontid: Mandag-fredag kl . 8 .00-9 .00 .

Personlig henvendelse kl . 7 .00-8 .00 .

• DenSønderjyskeBy,Sønderjyllandsgårdenog SolbjerggårdHenning Matzens Vej 19 st . tv .

2000 Frederiksberg

Ernst Günther: Tlf .: 38714449, 309fb@privatbo .dk

Mandag-torsdag kl . 10 .00-12 .00 og kl . 13 .00-15 .00 .

• PeterBangsHusogSvalegårdenPeter Bangsvej 53

2000 Frederiksberg

Flemming Lindgren: Tlf .: 38863478, 304fb@privatbo .dk

Træffetid: Mandag-fredag kl . 7 .30-8 .00 .

• MaltheBruunsGård,Lindehuset,LauritzSørensensGård,Wilkenbo, Barfoeds Gård, Mønsterbo og NimbusparkenWilkensvej 42 st .th .

2000 Frederiksberg

Lars Larsen: Tlf .: 38860941, 306fb@privatbo .dk

Telefontid: Mandag-fredag kl . 8 .00-8 .30 .

Personlig henvendelse: Mandag, onsdag, torsdag og fredag

kl . 8 .30-9 .30 og tirsdag kl . 7 .00-8 .00 .

Torsdag åben for alle henvendelser mellem kl . 16 .00-18 .30 .

• Lineagården,FirkløverenogTrekantenP .G . Ramms Allé 74, st . tv .

2000 Frederiksberg

Stig Gorm Petersen: Tlf .: 38194955, 322fb@privatbo .dk

Telefontid: Mandag, tirsdag, onsdag kl . 10 .00-11 .00 samt

torsdag kl . 16 .00-18 .00 .

Personlig henvendelse: Mandag, tirsdag og onsdag

kl . 9 .00-10 .00 og torsdag kl . 16 .00-18 .00 .

• RoskildegårdenRoskildevej 82 st .

2000 Frederiksberg

John Hansen: Tlf .: 38713173, 326fb@privatbo .dk

Telefontid: Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl .9 .00-10 .00 .

Personlig henvendelse: Onsdag kl . 15 .30-17 .00

Telefon og e­mail

PrivatBosAdministrationDahlerupsgade 5, 4 . sal

1603 København V

Tlf .: 33112080, privatbo@privatbo .dk

Mandag til onsdag kl . 10 .00-12 .00 og 13 .00-15 .00 .

Torsdag kl . 13 .00-17 .00 og fredag kl . 10 .00-13 .00 .