Tidlige indsatser og forskelle

Marianne Simonsen

Aarhus Universitet

Præsentationen blev givet på ROCKWOOL Fondens konference Social mobilitet i Danmark: viden, udfordringer og løsninger. Præsentationen og den efterfølgende debat kan ses på ROCKWOOL Fondens youtube kanal på følgende link:https://www.youtube.com/watch?v=LQ-Mbosk6lk

Er der tidlige forskelle?(Eller: Hvad skal vi med tidlig indsats?)

Er der tidlige forskelle?(Eller: Hvad skal vi med tidlig indsats?)

Kilde: Beuchert & Nandrup, 2014

Er der tidlige forskelle?(Eller: Hvad skal vi med tidlig indsats?)

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

Almengymnasial uddannelse el.

mindre

Erhvervsfaglig uddannelse Videregående uddannelser

Piger

Drenge

Mors højest fuldførte uddannelse og barns psykiske problemer (SDQ) i 7-års alderen

Kilde: Datta Gupta & Simonsen, 2010

Hvad mener vi med tidlig indsats?

A. Målrettet indsats i barndommen; psykisk eller socio-økonomiskudsathed

- Største videnskabelige grundlag

B. Universel indsats i barndommen, ej målrettet særlige grupper

- Mindre empirisk evidens (mere om det om lidt)- Relevant i dansk/nordisk kontekst- Virker formodentlig anderledes end målrettede indsatser – også for

de udsatte grupper

Hvorfor kunne tidlig indsats, teoretisk set, være særlig godt?

Barns alder

Tidlig investering(fx: Far læser for barn)

Konsekvens:1) Barn får bedre

sprogforståelse nu2) OG barnet bevarer

(delvist) den sprogforståelse på senere alderstrin (”self-productivity”)

Senere investering(fx: Far læser for barn)

Konsekvens:1) Barn får bedre

sprogforståelse nu2) Hvis også tidlig

investering opnås endnu bedre resultater (”dynamiccomplementarity”)

3) MEN: Hvis ingen investering nu, kan værdi af tidlig investering helt tabes

Hvordan hænger tidlig indsats sammen med ulighed i voksenlivet?

Håb med universel indsats (?):

Tidlig indsats løfter alle og reducerer tidlige forskelle, så ulighed senere i livet mindskes

Skitse: Børneområdet i DK

• Fra håb til forskningsspørgsmål:

- Virker det (på udfald vi alle kerer os om)?

- Og virker det mere for gruppen med svagere udgangspunkt?

Barnets alderFødsel

- Jordemoder- Egen læge- Fødselsfor-

beredelse- …

- Sundhedspleje- Mere egen

læge- Barsel

- Offentligt subsidieret pasning

- Folkeskole- …

Viden: Et udpluk henover spektret

På hospitalet

• Meget tidlig udskrivning fra hospital efter fødsel:

- øger ssh for genindlæggelser,

- øger kontakter med egen læge

- reducerer 9. klasses karakterer

- effekter større for socio-økonomisksvagere grupper

Sievertsen & Wüst, 2015

På barsel

Rasmussen, 2010, øget barsel fra 14 til 20 uger:- ingen effekt på barns

karaktererCarneiro et al, 2015, øget barsel fra 12 uger til >12 måneder:- reducerer frafald på

ungdomsuddannelse- øger lønindkomst- større gevinst for

svagere populationer

I sundhedsplejens hænder

• Intro af sundhedsplejerskeordning (i DK og N) i 1930erne reducerede børnedødelighed (Wüst, 2012)…

• … forbedrede helbred på længere sigt (Hjort et al, 2014)

• … og øgede uddannelse og lønindkomst (Bütikofer et al, 2015)

I universelt udbudt pasning

• Intro af pasning in 1970erne (i DK og N) forbedrede en række væsentlige udfald for børnene (lønindkomst, beskæftigelse, uddannelse osv)

- Havnes & Mogstad, 2011- Bingley & Westergaard-Nielsen, 2012- Rossin-Slater & Wüst, 2016

• Socio-økonomisk svagere stillede børn havde størst gavn

• I Norge dog tegn på at børn fra højindkomstfamilier blev ringere stillede af deltagelse

I universelt udbudt pasning II

• Centerbaseret pasning synes at være at foretrække fremfor dagpleje (i midt 90erne)

• Målt på psykiske problemer og karakterer

• Større effekter for socio-økonomisk ringere stillede børn

- Datta Gupta & Simonsen, 2010- Esping-Andersen et al, 2011- Datta Gupta & Simonsen, 2015

Inde i institutionen

• Universelle sprogindsatser med systematiske og eksplicitte tilgange (SPELL og Fart På Sproget)

• Virker på før-skriftlige og talesprogs-kompetencer

• Lodtrækningsforsøg

Ergo

• Meget af det, vi gør, ser ud til at virke

• Og virker mere for socio-økonomisk svage grupper

• Alligevel stor ulighed i karakterer og mht. psykiske problemer!

Der stadig masser af huller og forhold, der kan diskuteres…

• Mange indsatser udrulles uden kendt effekt

“There is no shortage of policy proposals. There is, however, a shortage of empirical evidence on the efficacy of these policies…”

(James Heckman, Nobelprisvinder i økonomi)

Der stadig masser af huller og forhold, der kan diskuteres… II

• Vi tilbyder ofte pakker af indsatser (Rossin-Slater & Wüst, 2016) –hvad betyder det?

• Kvalitet/intensitet af indsatser (fx normering i institutioner)?

• Cost-benefit betragtninger

• Med blik for ulighed: Skal man udbyde alting (meget) universelt?- Fordeling af ressourcer- Kan vi ramme rigtigt med målrettede indsatser?- Er der en stigma-effekt, vi skal tage hensyn til?

En ting er, hvad vi kan flytte med politik – men hvad med familien?

”The most valuable of all capital is that

invested in human beings; and of that

capital the most precious part is the result

of the care and influence of the mother”

Marshall (1890)