Guide to Cloud Computing (pdf) - Danish

GUIDETæT på iT-chefens hverdag

• september 2010

cloud computingMasser af fordele - og faldgruber

sponsorer:

Cloud server Web

Din egen webserver med kontrol-panel.

Priser fra kun 250,- ekskl. moms pr. måned for en nøgleklar server der kan skaleres som du vokser.

Cloud server Enterprise

Til den mere komplicerede appli-kation eller webløsning med høj fleksibilitet og avanceret failover og mulighed for load balancering og privat firewall kontrol.

Priser fra kun 500,- ekskl. moms pr. måned for en køreklar server.

Private Cloud

Konsolidér forretningen og flyt serverne ud i skyen. Det er sund fornuft der kan ses på den rigtige side af bundlinjen.

Med en private Cloud får du adgang til din helt egen pulje af ressourcer, du selv kan distribuere, til det antal servere du har lyst til at oprette.

Pris afhængig af behov.

Ring og få en snak med os på telefon 70 22 33 04 eller send en mail til [email protected]

Rackhosting.com ApS • Hørskætten 6C • 2630 Taastrup • Tlf: 70 22 33 04 • E-mail: [email protected]

Des

ign:

Infu

sed

desi

gn 2

010

Danske Cloud Servere medDansk personale i Danske datacentre

Rackhosting_annoce_A4.indd 1 24-08-2010 23:55:17

� CoMputerworld guide • masser af fordele - og faldgruber • septeMber 2010

sponsorer:

reseArCH & JourNAlistisK beArbeJdNiNg:

Cloud server Web






Private Cloud






Des

ign:

Infu

sed

desi

gn 2

010




• september 2010

iNdHold

cloud computingMasser af fordele - og faldgruber

Flyv sikkert ind i dataskyen med saas 3

Kommunerne kommer til kort i skyen 6

Hjælp til Afrika gennem skyen 7

sådan bygger du en privat cloud 9

Computerworld Guide er researchet og skrevet af Computerworlds redaktion. Guidens sponsorer har ikke haft indflydelse på indholdet.

Guiden kan downloades på Computerworld.dk. Anden kopiering eller distribution er ikke tilladt uden Computerworlds tilladelse.

Ansvarshavende chefredaktør: Jan Horsager. Udgiver: IDG Danmark A/S.

Computerworld Guide er researchet og skrevet af Computerworlds redaktion. Guidens sponsorer har ikke haft indflydelse på indholdet.

Guiden kan downloades på Computerworld.dk. Anden kopiering eller distribution er ikke tilladt uden Computerworlds tilladelse.

Ansvarshavende chefredaktør: Jan Horsager. Udgiver: IDG Danmark A/S.

3 CoMputerworld guide • masser af fordele - og faldgruber • septeMber 2010


sponsorer:


Cloud server Web






Private Cloud






Des

ign:

Infu

sed

desi

gn 2

010



Flyv sikkert ind i dataskyerne med SaaSSoftware som en service over internettet er efterhånden ved at blive allemandseje i takt med, at cloud computing vinder indpas. Der er dog en masse faldgruber ved SaaS, som du skal passe på. Af Mads Elkær

Software som service sendt over et netværk har fået en kraftig vitaminindsprøjtning med cloud computing. De fleste kender til produkter som Gmail, Hotmail og Google Docs, som hver især er software som en service – også kendt under forkortelsen SaaS (Software as a Service).

Konceptet med at sende applikationer over et netværk er dog over 40 år gammelt, og helt tilbage i 1961 udtalte den amerikanske compu-terforsker og senere Turing-vinder, John McCarthy fra MIT, at it-services kunne sælges over et netværk i lighed med vand eller elektricitet.

Begrebet ASP (application service provider) var født, og siden har et selskab som eksempelvis Kommunedata (senere KMD) i høj grad benyttet teknologien til at pumpe programmer ud til kommunerne i private netværk. Med internettet som allemandseje og voksende

båndbredder har selskaber som Google, Amazon, IBM, Microsoft og Salesforce vejret morgenluft ved også at tilbyde privatbrugere samt små og mel-lemstore virksomheder professionel software på månedlig lejebasis over netværkskablerne.

SaaS på himmelflugt i skyenDe sidste par år har SaaS-løsnngerne for alvor taget en himmelflugt med server-virtualisering som den store teknologiske motor, og skyen som det overordnede koncept med skalerbare løsninger leveret på tværs af landegrænser og kontinenter.

I maj meldte it-giganten SAP så ud, at selskabet forventer at have en milliard brugere, hvoraf en stor del skal komme direkte fra SaaS-løsninger som følge af digitaliseringen af SAP's store kunder og deres løsninger. En digitalisering, hvor teleselskaber, internetselskaber og mange andre SAP-kunder stiller digitale services til rådighed for deres kunder, som dermed indirekte bliver SAP-brugere, selvom de ikke selv ved det. Set i lyset af, at 1,7 milliar-der mennesker bruger nettet, er SAP's udmelding et udtryk for, at SaaS-løsninger for slutbrugerne næsten er blevet trivielle. Men også kun næsten.

“Som SaaS-kunde får man leveret hele pakken over nettet, uden at skulle gøre så meget selv. Det sparer betydelige summer på it-vedligeholdelsen, installationer og hele licensbetalingen og -håndteringen,” siger research manager Anders Elbak fra analysehuset IDC Nordic med henvisning til, at SaaS-løsningerne er utroligt simple at tilgå:

Man betaler en månedlig leje, og man har adgang til applikationen med det samme, hvilket både betyder, at SaaS-kunderne ikke skal tænke på dyre softwarelicenser, og at de samtidig slipper for bøvlet med at få servere op at køre internt.

Han tilføjer dog, at der også er en række ulemper forbundet med SaaS. Blandt andet kræver mange SaaS-produkter internetadgang for at kunne fungere optimalt, kundeservicen er i de fleste tilfælde ringe eller ikke-eksisterende, og særlige behov, som for eksempel at sende store billedfiler fra en grafisk afdeling, kan være lidt af en show-stopper, hvis ikke SaaS-løsningen er indkøbt til formålet.

Er det godt nok? “Man skal spørge sig selv, om løsningerne er gode nok. For hvis man ønsker højt specialiserede softwareløsninger, er SaaS ikke den rigtige vej,” for-klarer cloud- og sikkerhedsekspert Carsten Jørgensen fra Devoteam Consulting.

Han fortæller, at SaaS-produkterne har en smag af samlebåndsløsninger, fordi leverandører som Google, Salesforce og Amazon nyder godt af stor-driftsfordelene ved at tilbyde et “one size fits all”-produkt, hvor kunderne ikke har nævneværdige muligheder for at konfigurere applikationerne til egne præferencer eller forhandle priserne.

Derfor måtte det fransk-hollandsk flyselskab KLM også betale fuld pris for Google Apps Premier Edition, selv om mere end 11.000 personer fra flyselskabets kabinepersonale med ét røg ud i skyen. Det samme gør sig gældende for Berlingske-koncernen, som i starten af året også sprang på Googles webbaserede kontorpakke.

“Alle vores medarbejdere kommer til at bruge Google til mail, kalender, chat, webcam-kommunikation, dokumenthåndtering og samarbejde om dokumenter. Det er klart, at vi kommer til at bruge alle de projekt-features, som kommer out-of-the-box i Googles løsning,” sagde it-direktør i Berling-ske Media, Torben Lundberg, dengang til Computerworld.

Men hvis man ønsker mere medbestemmelse i applikationsudrulningen og i kontraktforhandlingerne, er både Platform as a Service (Paas) og Infra-structure as a Service (IaaS) mere velegnede løsninger i skyen, forklarer Carsten Jørgensen fra Devoteam Consulting.

Han peger på, at cloud-kunderne med PaaS kommer længere ned i softwarestakken og får adgang til udviklingsmiljøer, mens man med IaaS får administrationsrettigheder til eksempelvis at installere styresystemer, som medarbejdere i hele verden så kan få adgang til som en SaaS-løsning i en privat sky.


sponsorer:

reseArCH & JourNAlistisK beArbeJdNiNg: GUIDETæT på iT-chefens hverdag

Cloud server Web






Private Cloud






Des

ign:

Infu

sed

desi

gn 2

010



Betalingerne er et problemPå grund af simpliciteten i de nuværende SaaS-løsninger støder mange virksomheder også på helt banale problemer, som eksempelvis betaling af den månedlige software-leje.

Det skyldes, at SaaS-leverandørerne udelukkende tilbyder kreditkortbetalinger, hvilket kan være svært at håndtere for kunderne. “Med et kreditkort kan det være meget vanskeligt for en større virksomhed at holde styr på, hvem der har betalt for hvad, hvis virksomheden er vant

til at bogføre regnskaberne ved hjælp af fakturaer. Lige nu er der mange SaaS-leverandører, som ikke forstår, at kunderne stiller krav om at kunne modtage og betale fakturaer i stedet for at bruge kreditkortet,” siger Carsten Jørgensen.

Fordi betalingsformen er så simpel, kan der også være problemer med at holde styr på, hvilke afdelinger – og ikke mindst personer – der har adgang til data. For når en person stopper i virksomheden, kan han eller hun så nemt som ingenting tage brugernavn og passwords med sig til sit nye job og dermed få adgang til både applikationer og data fra sin tidligere arbejdsgiver.

“SaaS er jo i mange tilfælde designet til et brugernavn og password, og derfor er det vigtigt, at en SaaS-kunde opstiller interne procedurer for, hvor-dan man holder styr på brugernavne og passwords,” understreger Carsten Jørgensen, som også fortæller, at nogle leverandører nu giver mulighed for flere løsninger med to-faktor-sikkerhed som eksempelvis SecurID.

Datasikkerhed er ikke standardDatasikkerhed er også et af de problemfelter, som både IDC-analytiker Anders Elbak og sikkerhedseksperten Carsten Jørgensen nævner.

Anders Elbak gør opmærksom på, at der i cloud-verdenen er det evigt tilbagevendende problem med at lade forretningskritiske data sejle rundt i skyen og på den måde være ude af virksomhedens kontrol, hvis der sker et nedbrud eller indbrud hos SaaS-leverandøren.

Men der er også udfordringer, når en kunde ønsker at fyre specialiserede data ind i en sky og få dem vist i en SaaS-løsning. “Forskellige typer af data kan være svære at styre, hvis man på et tidspunkt skifter SaaS-leverandør og skal have data ind i en ny sky. Og der er jo

ingen tvivl om, at også SaaS-leverandører vil gå konkurs på et tidspunkt, så problemstillingen kan meget hurtigt blive relevant,” lyder det fra Carsten Jørgensen.

“Derfor bør SaaS-kunden undersøge sin leverandør grundigt og sørge for, at man ikke lægger alle æg i én kurv,” siger han og fortsætter:“Man kan spørge sig selv, om ens data er sikre i hænderne hos leverandøren. Tror du selv, at Microsoft, Google eller IBM går konkurs?” spørger

Carsten Jørgensen retorisk.

Næste skridt er på vej i forretningen Med alle problemstillingerne i forbindelse med manglende kontakt til leverandøren, samlebåndsløsningerne og datasikkerheden in mente, er SaaS-løsningerne dog hastigt på vej til at omfatte andet og mere end de klassiske applikationer som mail, kontorpakker og kalendere.

“Næste bølge inden for SaaS-produkterne er standardiserede forretningssystemer som ERP- og ESDH-løsninger,” siger Carsten Jørgensen og peger på den amerikanske stats initiativ med det såkaldte Apps.gov.

På hjemmesiden apps.gov agerer staten som det store cloud-lokomotiv ved at stille en lang række professionelle applikationer til rådighed for offentlige amerikanske virksomheder. Her kan offentlige myndigheder leje alt fra business intelligence-værktøjer til data management-redskaber. I forbindelse med lanceringen sagde USA's it-chef, Vivek Kundra, at han glædede sig til, at cloud computing kunne minimere it-omkostningerne i staten og samtidig sparke gang i innovationen ude i de offentlige kontorer, hvor man nu har muligheden for at slippe for bøvlet med selv at sørge for driften af forretningskritiske applikationer som mail, kontorapplikationer og meget mere.

Også briterne er i gang med at bygge en statslig app-store, og Danmark kan være på vej med et lignende initiativ. “Det offentlige bør gå foran, så virksomheder får nemmere vilkår på markedet. For der er ingen tvivl om, at cloud computing er billig, og implemen-

teringen er hurtig. Det betyder, at man kan skabe et gunstigt innovationsmiljø, hvor enkelte fejlskud ikke koster så meget,” sagde chef-arkitekt Søren Peter Nielsen fra IT- og Telestyrelsens center for digitalisering til Computerworld tidligere på året.

Tre CloUD-leverInGSmoDeller:Software as a Service (SaaS)Applikationslevering via internettet, hvor slutbrugeren ikke skal installere programmer lokalt på computeren. Eksempel: Google Apps, Salesforce. Platform as a Service (PaaS)Platform til udbud af kundeskabte applikationer, hvor virksomheden enten kan tilbyde applikationerne til eksterne kunder eller internt i virksomhe-den. Eksempel: Microsoft Azure.



sponsorer:


Cloud server Web






Private Cloud






Des

ign:

Infu

sed

desi

gn 2

010



Infrastructure as a Service (IaaS)Leje af infrastruktur som storage, netværkskapacitet og andre fundamentale computerressourcer. Eksempel: Amazon Web Services.

Kom I GAnG meD CloUD CompUTInGFordeleMinimal it-drift set fra kundens synsvinkel. Altid adgang til applikationer via internettet. Massive miljøbesparelser ved outsourcing af it-drift til skyen. Betaling for det reelle forbrug - ellers gratis applikationer ved brug af reklamefinansierede tjenester. Mulighed for hurtig skalering af ressourcer. Ulemper Manglende samarbejde mellem cloud-udbydere. Ofte en svag eller ikke-eksisterende kundeservice. Samlebåndsløsninger giver ringe mulighed for forhandling af særlige vilkår.Usikkerhed om cloud-standarder og deraf følgende skepsis over, hvordan man sikkert kan flytte data rundt mellem forskellige cloud-leverandører. Udfordringer med it-politikker hos flere leverandører, som eksempelvis geografisk placering af data og sikring af kundernes hemmeligholdelse af data.

TJeKlISTe før SAAS-UDrUlnInG 1. Afsøg markedet og find ud af, om virksomhedens egne krav matcher leverandørernes udbud. Er en eksisterende hyldevareløsning “god nok” for virksomheden? 2. Find ud af, om enkelte medarbejdere har specielle behov. Eksempelvis bliver SaaS-regnearksløsninger ofte beskyldt for at være mangelfulde i forhold til Microsofts Excel. Skal virksomheden derfor investere i enkelte eller flere licenser i en fuld SaaS-udrulning? 3. Udarbejd en business case for SaaS-løsningen. Her skal alt lige fra strømforbrug, optimering af netværksforbindelsen og vurdering af fremtidige licensindkøb inddrages. Leje-software er jo ligesom at leje et fjernsyn: Der kommer et tidspunkt, hvor det bedre kunne betale sig at købe tv'et. 4. Gennemgå leverandørernes regnskaber og kontrakter for at undersøge, om det er en holdbar og leveringsdygtig udbyder. Kontrakterne vil oftest elleraltid stille SaaS-leverandøren i den mest favorable situation ved nedbrud, og regnskabet kan sige noget om leverandørens stabilitet. 5. Få gang i et pilotprojekt med en lille gruppe medarbejdere, der både observeres med SaaS-løsningen foran øjnene og derefter interviewes om erfaringerne. Derefter kan den store udrulning eventuelt begynde.


sponsorer:


Cloud server Web






Private Cloud






Des

ign:

Infu

sed

desi

gn 2

010



Kommunerne kommer til kort i skyen 37 kommuner er gået sammen om at udvikle en samlet løsning til visning af geodata, der skal være langt bedre og billigere end de nuværende kortservices. Kortene skal muligvis distribueres via cloud computing, hvis kommunerne ellers kan tæmme standarderne i skyen.

Af Mads Elkærmkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag.

Tyg lige på den, og spis brød til.Ikke sært, at kommunerne har forkortet projektet til OGF. På jævnt dansk betyder OGF noget i stil med, at når kommunernes tekniske forvaltninger,

beslutningstagere eller borgerne ønsker at få adgang til mellem 500 og 1.500 forskellige kommunale geodata-lag, som eksempelvis kommunens skoledistrikter og miljøplaner, skal det kunne lade sig gøre over nettet uden at tage hensyn til den enkelte kommunes geodata-platform og -leve-randører.

På nuværende tidspunkt ligger de mange geodata-lag på servere i hver enkelt kommune, men OGF-projektet går ud på at finde muligheder for at distribuere dem over nettet ved hjælp af de to kort-standarder WMS (Web Map Service) som protokol og WFS (Web Feature Service) som bruger-grænseflade.

Kommunerne har arbejdet på OGF-projektet siden årsskiftet og ser cloud computing som en mulig leveringsmodel til visning af geodata-kortene, som også skal benyttes på tværs af kommunegrænserne.

“Cloud-løsningen kan være en erstatning for de mange lokalt placerede servere med kort ude i kommunerne, uden vi får ekstraudgifter ved det. Vi vil derimod gerne spare og samtidig lade kortene være tilgængelige for alle kommunernes forvaltninger,” fortæller chefkonsulent Jens Ole Back fra Kommunernes Landsforening (KL), som også sidder med i styregruppen for OGF-projektet.

Brandvarm business case Samtidig erkender han, at kommunerne har betydelige udfordringer med cloud computing, fordi der endnu ikke findes nogen cloud-baserede drifts-løsninger, hvorpå de to kortservice-standarder kan implementeres billigt og effektivt til glæde for alle kommunerne.

“Vi vil gerne have, at skyen som standard kan indeholde både services som WMS og WFS, og derfor er vi gået i gang med at tale med cloud-leveran-dørerne om implementeringen af netop disse services,” forklarer KL-chefkonsulenten, der ellers har business casen klar.

“Vi forventer konservativt sat at kunne spare omkring 10 til 30 procent af kommunernes nuværende omkostninger til drift af geodata. Enten ved hjælp af cloud computing eller lignende løsninger,” siger han.

Samtidig henviser han til besparelserne på blandt andet kommunale databaselicenser, drift og større konkurrence med forhåbningen om efterføl-gende lavere priser på geodataklienterne i kommunerne.

Da de kommunale omkostninger til geodata samlet set ligger i omegnen af 280 millioner kroner, er der altså et sted mellem 30 og 80 millioner skattekroner at hugge af udgifterne, hvis kommunerne kan få proppet deres geodata i skyen – og ikke mindst kan trække dem ud igen på en tilfreds-stillende måde.

“Vi er i gang med at opbygge en fælles datamodel, hvor vi ensretter alle data, og har sådan set også databaserne klar. Vi ønsker, at skyen som stan-dard kan indeholde vores geodata, for hvis vi skal begynde at involvere for mange parter i at bygge specialsoftware til geodataene, begynder den økonomiske gevinst at smuldre,” siger Jens Ole Back fra KL's kontor for teknik og miljø.

Dårlige erfaringer med web-hosting Guldborgsund Kommune er udset til at være prøvekanin for cloud computing i OGF-projektet, inden det skal rulles ud i alle 37 kommuner.

“Lige nu venter vi på en datamodel, så jeg kan uploade modellen til min egen SQL-database. Derefter vil vi i løbet af sommeren gå i gang med at teste, hvordan det virker i skyen,” siger den ansvarlige for OGF-projektet i Guldborgsund Kommune, Ole Dittmer Andersen.

Han forklarer, at cloud-forsøget er et “forsøg i forsøget”, fordi kommunerne hver især stadig skal drive deres egne databaser. “Vi forsøger at finde ud af stordriftsfordele ved skyen og eventuelle ulemper med lange svartider, og hvordan følsomme data med tilknytning til

vores ESDH-system skal behandles. Derfor er det fornuftigt at kaste ressourcerne efter forsøget for at se, hvor langt det kan bære,” siger Ole Dittmer Andersen.

“Vi har før haft web-baserede hosting-løsninger, og der viste erfaringerne, at vi var meget afhængige af leverandørerne, når vi skulle bygge vores



sponsorer:


Cloud server Web






Private Cloud






Des

ign:

Infu

sed

desi

gn 2

010



unikke kortløsninger. Derfor var vi nødt til sideløbende at købe konsulentydelser til at foretage ændringer,” siger Ole Dittmer Andersen, som af samme grund flyttede kommunens geodata tilbage til kommunale servere.

Han håber derfor, at cloud-løsningen ud over de økonomiske gevinster også vil kunne give samme fleksibilitet, som når serverne står i det kom-munale serverrum.

Håber på partnerløsningI forsøget på at konsolidere kommunernes geodata-løsninger kigger Guldborgsund Kommune blandt andet på Microsofts Platform as a Service (PaaS), Azure. Ønskescenariet er, at der bliver oprettet en åben standard, så kommunerne kan uploade data og ikke mindst hente dem igen fra Mi-crosofts kæmpe cloud-centre.

Og hvorfor ikke bare implementere WMS- og WFS-geostandarder, der har omkring 10 år på bagen, i cloudservices? “Når man udarbejder standarder, kan der ofte gå selvsving i processen. Standarder skal tit være meget eksplicitte, og derved opstår der en meget

detaljeret specifikation. På den måde får standarderne ofte vokseværk, og lige pludselig omfatter de en masse ting, som man ikke havde tænkt på fra starten,” siger cloud-specialist og arkitektur-evangelist René Løhde fra Microsoft Danmark, som er tilknyttet KL's OGF-projekt.

“Måden, man opnår interoperabilitet på, er jo heller ikke altid at implementere standarder, men ved at teste, teste og teste systemet. Og i dette tilfælde ved vi endnu ikke, om WMS og WFS er det rigtige til kommunernes behov ,“ fortsætter han.

René Løhde forklarer, at Microsoft derfor skal i gang med at finde ud af, hvordan man får kommunernes geodata ind i Azure-platformen og ud igen på en præsentabel måde.

“Vi er ikke et GIS-selskab (Geographical Information System), og samtidig er vi en partnerdrevet virksomhed. Derfor vil vi aldrig udarbejde løsninger til et så specifikt område. Men der er uden tvivl et rigtigt stort forretningspotentiale på verdensplan for de partnere, der kan bygge en løsning på vores platform,” siger René Løhde. Indtil videre er planen, at Microsoft sætter sig sammen med KL og Guldborgsund Kommune i løbet af sommeren for at finde ud af, om det

overhovedet kan lade sig gøre at fåi Microsoft-skyen Azure. ommuner er gået sammen om at udvikle en samlet løsnig til visning af geodata, der skal være langt bedre og billigere end de nuværendervices. a

Hjælp til Afrika gennem skyenOvervejelser om at flytte hele it-infrastrukturen ud i dataskyen blev hurtigt til virkelighed for mikrolånsvirksomheden MYC4. I dag har virksomheden kun én server tilbage på kontoret, og det er selskabets it-ansvarlige Ulrik Born stærkt begejstret for.

Af Mads Elkær

Det danske selskab MYC4 blev stiftet for fire år siden med det formål at skaffe mikrolån til afrikanske entreprenører. Selve forretningsidéen går ud på, at danskere kan investere i afrikanske opstartsprojekter via selskabets hjemmeside og derefter følge projekterne på nettet.

MYC4, hvis navn spiller på virksomhedens mission My Care for Africa (min omsorg for Afrika), så selv et kæmpepotentiale i at lade almin-delige mennesker investere i afrikanske opstartsprojekter. Derfor havde virksomheden fra starten indkøbt en solid mængde servere til at klare det forventelige pres på hjemmesiden. Omkring en halv million kroner blev brugt på det ambitiøse webprojekt. Siden er hardware-udgifterne gået til strøm, køling og løbende vedligeholdelse i selskabets colocation-driftscenter i Glostrup i Storkøbenhavn.

Men i dag har MYC4 kun én af de oprindelige servere tilbage i virksomheden. Den tager sig af brugeradministration, prints og medarbejdernes delte drev.

Resten af serverparken er sat til salg, fordi MYC4 har valgt at sende hovedparten af sin it-infrastruktur ud i skyen. “Vores fire år gamle servere var efterhånden afskrevet. Vi kiggede på vores reelle behov ud fra en økonomisk vinkel og fandt frem til, at vi havde en

masse hardware, som var dyr at vedligeholde. Derfor besluttede vi ved årsskiftet at sende vores it-infrastruktur ud i skyen,” forklarer software-arkitekt og it-ansvarlig Ulrik Born fra MYC4.

Tre timer til skyenFørste spadestik var et pilotprojekt med Amazons cloud-produkt i starten af året. Pilotprojektet gik så godt, at Ulrik Born brugte tre arbejdsuger på at planlægge flytningen af selskabets test-, udviklings-, og produktionsmiljø iinklusiv databaser ud i Amazon-skyen i marts.

“Det tog omkring tre timer at få flyttet alle vores data ind hos Amazon,” fortæller Ulrik Born, der benytter Amazons såkaldte Infrastructure as a Service (IaaS) som den platform, hvorfra hele virksomhedens it-infrastruktur servicerer knap 15 medarbejdere i flere lande inklusiv frivillige og studenter, der


sponsorer:


Cloud server Web






Private Cloud






Des

ign:

Infu

sed

desi

gn 2

010



alle har Windows-laptops. “Samtidig med at vi slipper for selv at skulle til Glostrup og skrue på serverne, har vi opnået markante besparelser på driften,” siger MYC4's it-chef. Han oplyser, at selskabet tidligere havde månedlige it-driftsomkostninger på omkring 10.000 kroner, hvilket er blevet skåret ned med 25 procent. “Dertil kom faktisk en del skjulte omkostninger i form af supportaftaler med konsulenter og leverandører for at kunne opretholde et nogenlunde

beredskab i tilfælde af hardwareproblemer. Så vores reelle besparelse er nok lidt større end 25 procent,” siger Ulrik Born.

Kræver kendskab til it-infrastrukturNår man taler med Ulrik Born, får man indtryk af, at han er en meget sky-venlig mand. Og det er ikke helt ved siden af.

Han startede selv hos MYC4 i november 2009, og da selskabet allerede ved årsskiftet for alvor drøftede muligheden for cloud-hosting, fik han derfor travlt med at forstå virksomhedens infrastruktur og de muligheder, der lå i den.

“Inden vi flyttede vores data ud til Amazon, havde jeg læst en del om faldgruberne i cloud computing. Og jeg vil sige, at det at flytte sin infrastruktur til skyen i høj grad kræver, at man kender sit eget system og ikke mindst undersøger begrænsningerne hos leverandørerne,” siger Ulrik Born.

“Nu føler jeg mig meget mere tryg ved at konfigurere Amazons virtuelle firewall, end hvis jeg skulle ud og skrue på nogle fysiske maskiner,” siger han.

MYC4 har med flytningen til Amazon-skyen fået mindre regnekraft at gøre godt med, så Ulrik Born peger på, at man skal gøre sit individuelle behov klart fra starten.

“Selv om vi har mindre CPU-kraft, har vi jo også fået meget større fleksibilitet. Hvis vi lige pludselig får 10 gange så mange besøgende på vores hjem-meside, kan vi jo bare skalere op hos Amazon, lyder det fra Ulrik Born, som efter eget udsagn nu sover meget bedre om natten.

“Personligt er jeg meget mere tryg ved, at Amazon står for al hardwaredriften. For selvfølgelig vil der kunne opstå problemer, men det vil udeluk-kende være softwareproblemer, og det er vi alt andet lige meget bedre rustede til at håndtere end hardwarenedbrud,” siger han.

Fortsætter med Microsoft-mailPå mailsiden har MYC4 altid haft Exchange, og under arbejdet med at finde et alternativ kiggede Ulrik Born blandt andet på Gmail, men det blev forkastet, fordi selskabet var vant til Exhange og derfor vurderede, at migreringen til Googles online-univers ville være krævende for både brugere og it-afdelingen.

Ulrik Born valgte i stedet Microsoft Online Services og en hostet Exchange-løsning, der fungerer som Software as a Service (SaaS). Det betyder, at MYC4 lejer et antal mail-adresser om måneden, og samtidig slipper selskabet for al vedligeholdelse, backup, antispam og virusbekæmpelse.

“Når man kommer fra et Exchange-miljø, er det nemt at vænne sig til SaaS-versionen. Vi kan konfigurere uden problemer, og brugerne kan ikke rigtig se forskel på, om det kører fra en server eller i skyen,” siger han.

Ulrik Born fremhæver samtidig, at Microsoft står for konfigurationen af mails til medarbejdere i eksempelvis Kenya, hvor netforbindelsen er meget ringere end på det danske netværk.

“Indtil videre har det virket meget bedre, end hvis vi selv skulle køre det fra vores servere på eget ADSL-netværk,” siger MYC4's it-chef.

Anbefalingen sendt videreEfter at have høstet nogle måneders erfaringer med IaaS i Amazon-skyen og SaaS hos Microsoft Online Services, er Ulrik Born ikke bleg for at hylde cloud computing.

“Vi er en lille virksomhed, og vi har brug for at have styr på omkostningerne. Så for små virksomheder – og især for nystartede virksomheder – er cloud computing virkelig interessant. Med 500 kroner om måneden kan man nærmest leje den mest nødvendige it-infrastruktur, uden at det går ud over budgettet,” forklarer Ulrik Born.

Man skal dog ikke tro, at hele ens it-infrastruktur klarer sig selv, lige så snart den er ude af egne bygninger. MYC4 styrer stadig sin egen infrastruktur i Amazons sky, hvilket er hele konceptet.

“Når man benytter IaaS, kræver det jo stadig, at man er i stand til at sætte en Windows-server op. Men den store lettelse er, at man ikke længere har noget hardwareansvar,” siger han.



sponsorer:


Cloud server Web






Private Cloud






Des

ign:

Infu

sed

desi

gn 2

010



Sådan bygger du en privat cloudFire cloud computing-eksperter giver her et overblik over, hvad du har brug for at vide i forbindelse med opbygningen af en privat cloud.

Af Beth Schultz, Oversat af Thomas Bøndergaard

Hvis du er nervøs for at køre dine forretningsapplikationer i en offentlig cloud, så anbefaler mange eksperter, at du tager et kig på den private cloud. Men at opbygge og administrere en cloud i dit datacenter indebærer mere end blot endnu et infrastrukturprojekt, påpeger Joe Tobolski, der er leder for cloud computing hos Accenture.“Flere it-virksomheder beskriver det som noget, du bare kan gå ud og købe – drys lidt sky-pulver på dit datacenter, og så har du en intern cloud,” siger han. “Men sådan hænger det slet ikke sammen.”

En intern, privat cloud, hvor man selv har hardwaren stående, er faktisk noget, førende it-afdelinger har arbejdet hen imod i årevis. Det begynder med konsolidering af datacentret, rationalisering af styresystem, hardware- og softwareplatforme og virtualisering i hele stack'en – servere, storage og netværk, forklarer Tobolski.

Elasticitet og betaling efter forbrug er ledende principper, som forudsætter standardisering, automatisering og kommodificering af it-ressourcerne, fortæller han. Og det rækker langt ud over infrastruktur og provisionering af ressourcer, tilføjer Tobolski. “Det handler også om applikationernes konstruktion og om brugernes erfaring med it.”

På trods af den store opreklamering, befinder vi os stadig på et meget tidligt stadie, når det kommer til interne clouds. Forrester Research peger på, at det på globalt plan kun er fem procent af de store virksomheder, der overhovedet er i stand til at køre en intern cloud, og det er måske kun halvdelen af dem, der faktisk gør det,” siger James Staten, der er ledende analytiker hos Forrester. Men hvis du er interesseret i at udforske privat cloud computing, så kan du her få et overblik over, hvad du har brug for at vide.

Standardisering, automatisering, delte ressourcerForresters tre dogmer for opbygningen af en intern cloud minder om Accentures forskrifter for den næste generation af it.

James Staten fremhæver, at man i opbygningen af en såkaldt on-premise cloud er nødt til at have standardiserede – og dokumenterede – pro-cedurer for drift, udrulning og vedligeholdelse af cloud-miljøet. De fleste store virksomheder er langt fra tilstrækkeligt standardiserede, selv om virksomheder, der går ad ITIL-vejen (IT Information Library), er nået længere end mange andre, tilføjer han.

Standardiserede driftsprocedurer, der giver effektivitet og konsistens, er afgørende for det næste grundlæggende lag, navnlig automatisering.“Man er nødt til både at stole på og være storforbruger af automatiseringsteknologi,” siger Staten. “Det er som regel en stor forhindring for de

fleste virksomheder.”Det bedste sted at starte er nok automatiseret udrulning, da dette muliggør en vis form for selvbetjening. Men i en privat cloud er det ikke lige-

som med Amazon, hvor enhver udvikler kan udrulle virtuelle maskiner, når det passer ham. “Det ville give kaos i en virksomhed og er fuldstændigt urealistisk,” advarer Staten.

I forhold til en privat cloud betyder self-service, at en stor virksomhed har etableret et automatiseret workflow, hvor anmodninger om ressourcer går gennem en godkendelsesprocedure.

Når en anmodning er godkendt, udruller cloud-platformen automatisk det specificerede miljø. Som regel indebærer self-service for private clouds, at udviklere beder om “tre VM'er af denne størrelse, denne mængde storage samt så og så meget båndbredde,” fortæller Staten. For slutbrugere, der efterspørger ressourcer fra en intern cloud, betyder self-service ofte: “Jeg har brug for en SharePoint-volumen eller noget lagerplads til fildeling.”

For det tredje kræver opbygningen af en intern cloud delte ressourcer – “og det spænder ben for langt de fleste virksomheder,” siger Staten.Udfordringen handler ikke om teknologi. “Det er organisatorisk – marketing vil ikke dele servere med HR, og økonomiafdelingen vil ikke dele med

nogen. Med en sådan tankegang er det svært at drive en cloud. Clouds er meget ineffektive, hvis ikke ressourcerne deles,” advarer han.I lyset af den udfordring har it-direktør Marcos Athanasoulis fundet på en kreativ metode til at gøre deltagerne fortrolige med idéen om at dele

ressourcer på den Linux-baserede cloud-infrastruktur, som han har ansvaret for på Harvard Medical School i Boston. På Harvard Medical School, som Athanasoulis kalder for landet med de 1.000 CIO'er, står den overordnede it-afdeling over for en ret unik opgave.

Den har ikke beføjelser til at bestemme, hvilken teknologi de forskellige laboratorier skal anvende. Den kan sætte visse begrænsninger, men hvis et laboratorium gerne vil udrulle sin egen infrastruktur, står det laboratoriet frit for. Så da Harvard Medical School gik i gang med cloud-konceptet for fire år siden, skete det med den hensigt at få “en model med en tilgængelig og delt kapacitet, som skolen betalte for og subsidierede, så folk med små behov kunne få, hvad de havde brug for til at udføre deres forskning, og som også ville være attraktiv for de laboratorier, der ellers ville bygge


sponsorer:


Cloud server Web






Private Cloud






Des

ign:

Infu

sed

desi

gn 2

010



deres egne højtydende computing- eller cloud-miljøer, hvis vi ikke tilbød et passende alternativ.”Denne tilgang sikrer, at hvis et laboratorium køber 100 noder i cloud'en, så garanteres det adgang til den kapacitet. Men hvis kapaciteten ikke

udnyttes, kan den afhjælpe andre arbejdsbyrder, forklarer Athanasoulis.“Vi sagde til dem, at de naturligvis ejer hardwaren, men hvis de lader os integrere den i cloud'en, så administrerer vi det hele for dem og holder

systemet opdateret. Og hvis de ikke synes om, hvordan cloud'en fungerer, kan de altid trække sig. Det viste sig at være et godt salgsargument, for ingen har endnu forladt cloud'en,” fortæller han.

For at understøtte denne fremgangsmåde bruger Harvard Medical School arbejdsbyrde-automatiseringssoftwaren Platform LSF fra Platform Computing.

“Dette værktøj gør det muligt for os at opsætte køer og suspendere specifikke job, så de, der ejer hardwaren, garanteres adgang til ressourcerne, samtidig med, at suspenderede job alligevel beholder deres plads i køen.”

Gå ikke i gang, før du forstår dine servicesClouds er ineffektive, når ressourcerne ikke deles, men de kan være direkte meningsløse, hvis man ikke tager hensyn til de specifikke services før alt andet. IBM indleder eksempelvis ethvert potentielt cloud-projekt med en vurdering af de forskellige typer arbejdsbyrder og af de risici, fordele og omkostninger, der er ved at flytte dem til forskellige cloud-modeller, oplyser Fausto Bernardini, der er direktør for it-strategi og -arkitektur i cloud portfolio services hos IBM.

Om en bestemt arbejdsbyrde hører bedst hjemme i en privat, en offentlig eller en hybrid-model, afhænger af flere forskellige ting. Vigtigst er com-pliance og sikkerhed, men også latenstid og afhængigheder for komponenter i applikationer er vigtige, forklarer han.

Mange store virksomheder tænker på opbygningen af en privat cloud fra et produktperspektiv, før de overvejer services og servicekrav – og det er den helt forkerte ende at starte i, siger Tom Bittman, der er vice president og distinguished analyst hos Gartner.

“Hvis du virkelig vil bygge en privat cloud, har du brug for at kende dine services og vide hvilke SLA'er, omkostninger og roadmaps der er for hver af dem. Det handler om at forstå, om de faktisk er orienterede mod cloud computing eller ej,” påpeger han.

Selv hvis din virksomhed er stærkt afhængig af dem, er det almindelige services med relativt statiske grænseflader, som du bør overveje til cloud computing – om det så er i den private eller offentlige model, siger Bittman. Her er e-mail et godt eksempel.

“Det kan godt være, jeg bruger det meget, men det er ikke en integreret del af de inderste mekanismer i min virksomhed. Det er den slags service, der bevæger sig i retning af grænseflade og uafhængighed – jeg ønsker ikke, at den er alt for tæt integreret med virksomheden. Jeg vil have den så adskilt som muligt, brugervenlig og tilgængelig fra en self-service-grænseflade,” siger Bittman. “Og hvis jeg over længere tid har specialtilpasset denne type service, så er det noget, jeg er nødt til at lave om og standardisere så meget som muligt.”

På den anden side er services, der definerer en virksomhed, og som konstant er fokus for innovationer, ikke oplagte kandidater til cloud-miljøer, vurderer Bittman. “Målet for disse services er intimitet og integration, og de ender aldrig i skyen. Det er muligt, at de kommer til at bruge cloud-funk-tioner på et lavt niveau såsom rå regnekraft, men grænsefladen til virksomheden kommer ikke til at blive en cloud-model.”

“Først når du forstår, hvilke services der passer til skyen, og hvor lang tid det vil tage dig at klargøre dem, er du klar til at opbygge en business case og begynde at kigge på, hvordan du bygger en privat cloud fra et teknologisk perspektiv,” forklarer han.

Den private clouds fire lagFor at hjælpe dig med det har Gartner defineret fire niveauer i opbygningen af en privat cloud. Nederst finder vi ressourcelaget, der består af infra-struktur, platforme og software. Man kommer umiddelbart til at tænke på rå virtualisering, men det behøver ikke kun at handle om virtuelle maskiner – så længe man har en mekanisme på plads til at omforme ressourcer til en samlet pulje, er man godt på vej, siger Bittman. Eksempelvis kan teknologi til hurtig reprovisionering bruges som alternativ.

Over ressourcepuljen ligger et lag af ressourcestyring. “Her styrer man sin pulje af ressourcer på en automatiseret facon,” siger Bittman, der bemær-ker, at det i VMware-miljøer her handler om at bruge VMware Distributed Resource Scheduler.“Disse to lag er rimelig modne,” fortæller Bittman. “Du kan let finde produkter på markedet, selv om der endnu ikke er megen konkurrence i laget for ressourcestyring.”

Dernæst kommer et lag af serviceadministration. “Her er der brug for lidt mere magi,” siger han. “Man har brug for noget, der gør det muligt at administrere de forskellige services, og som gør det muligt at konvertere ressourcepuljer til serviceniveauer. I sidste ende har man brug for at kunne præsentere brugeren for en form for grænseflade på serviceniveau, der beskriver "ydeevne" eller "tilgængelighed".”

I disse overvejelser er det vigtigt at forstå, at der er en ret stor forskel på behov og produkttilgængelighed, siger Bittman. “VMware er for eksempel ret god til at gøre det muligt at administrere sin virtualiseringspulje, men leverandøren ved ingenting om services. VMwares vCenter AppSpeed udgør dog et tidligt forsøg på dette område,” tilføjer han.

“Det, vi virkelig har brug for, er en teknologi, der er god til forvaltning af services, men det eksisterer ikke endnu,” siger Bittman.Oven på det hele ligger et lag af adgangskontrol, som udelukkende handler om brugergrænsefladen til self-service. “Her præsenteres et katalog



sponsorer:


Cloud server Web






Private Cloud






Des

ign:

Infu

sed

desi

gn 2

010



over services, og her kan brugeren dreje på håndtagene, mens man som administrator kan håndtere abonnenterne,” forklarer Bittman. “Denne græn-seflade er nødt til på en eller anden måde at være forbundet til noget omkostningsberegning og chargeback eller i det mindste forbrugsmåling – den har på denne måde forbindelse til laget af serviceadministration.”

Chargeback – tilbageførsel af posteringer – udgør en særlig vanskelig udfordring i opbygningen af private clouds, men samtidig en udfordring, der ikke kan ignoreres i længden. “Det er besværligt fra et teknologisk perspektiv – hvad baserer man sin takst på? Men også fra et politisk og kulturelt perspektiv,” siger Bittman. “Men helt ærligt, så er det nødvendigt med en chargeback-model til cloud computing, så det er en af de barrierer, det alligevel er nødvendigt at bryde ned.”

I sidste ende handler det om forretningSelvom man som cloud-designer skal overveje ting som elasticitet, automatisering, self-service og chargeback, så bør man ikke være alt for rigid i sin skelnen på dette trin af cloud computings evolution, påpeger Bittman.

“Vi vil se en masse organisationer, der udelukkende gør i clouds, og en masse, der overhovedet ikke rører clouds, og en hel masse derimellem. Men i sidste ende handler det om, hvad der giver en forretningsmæssig fordel.”

Technology

Guide to Cloud Computing (pdf) - Danish