Going concern Århus

Going concern

Revifora – KPMG Århus

8. november 2010

Cand.merc.aud., ph.d. Jesper Seehausen

2 | Going concern | Jesper Seehausen

Introduktion

Hvem er jeg?

• Cand.merc.aud. 2004

- Aalborg Universitet

- Danica-prisen for bedste kandidatafhandling

• Ph.d. 2010

- Afhandling om going concern i retligt perspektiv

- Under udgivelse hos Thomson Reuters

• Aalborg Universitet 2004-2008

- Ph.d.-stipendiat mv.

- Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris

• Beierholm 2009-

- Faglig udviklingsafdeling

• Underviser internt og eksternt

• Artikler i INSPI samt Revision & Regnskabsvæsen

• Se mere på www.jesperseehausen.dk

Hvad skal vi igennem i aften?

• Hvad er going concern, og hvorfor er det interessant?

• Ledelsens ansvar i relation til going concern

-Relevant regnskabsmæssig regulering

-Going concern-forudsætningen

-Ledelsens vurdering af going concern

• Revisors ansvar i relation til going concern

-Relevant revisionsmæssig regulering

-Revisors vurdering af going concern

-Revisors rapportering om going concern

-Sammenhængen mellem ledelsens og revisors ansvar

• Retlige aspekter af going concern

-Selskabsretligt

-Konkursretligt

-Erstatningsretligt

Lidt om Beierholm

Vi skaber balance

Fordi vi er kompetente og professionelle

Fordi vi går op i nærhed og menneskelighed

Fordi vi er moderne og innovative

• Hjørring – 21 (medarbejdere)

• Frederikshavn – 13

• Dronninglund – 4

• Aalborg – 126

• Farsø – 17

• Hadsund – 7

• Hobro – 38

• Viborg – 28

• Århus – 46

• Haderslev – 16

• København – 169

• Haslev – 12

• Næstved – 41

• Slagelse - 7

Vores kontorer

545 medarbejdere på landsplan

• 52 partnere

- Alle er statsautoriserede revisorer

• 87 statsautoriserede revisorer

• Special- og fællesafdelinger

- Skat, moms og afgifter

- Faglig udvikling

- It og It-revision

- Marketing

- Administration

Et godt sted at være …

Beierholm er af medarbejderne kåret som en afDanmarks bedste arbejdspladser

I 2009 som nr. 11 i kategorien ”Store virksomheder”(over 500 ansatte) og samlet som nummer 49 blandtalle deltagende virksomheder

Vores værdier

Kompetent og professionelVi stiler højt både på egne og vores kunders vegne. Vi løser opgaven til tiden og uden fejl. Vi formår at være et skridt foran, både når det gælder revision og rådgivning. Vores solide ekspertise er vores fundament. Nærhed og menneskelighedHele løsninger kræver hele mennesker. Revision og rådgivning er ikke kun et spørgsmål om tal. Det er også et spørgsmål om nærvær og forståelse for kollegaen og kunden. Det er vores kendetegn i dag. Og det skal vi i fremtiden være endnu mere kendt for.

Moderne og innovativVi tænker nyt og tænker anderledes. Vores profil afspejler vores arbejde, at vi tør markere os og allerede i dag tager aktivt stilling til morgendagens udfordringer. Nye tanker baner vejen for nye muligheder. Det er vores fremdrift.

Uddannelsesresultaterne taler for sig selv

I Beierholm er vi rigtig gode til at skabe de optimale rammer for din faglige og personlige udvikling – til stor glæde for vores kunder og til stor glæde for dig selv, når du vælger at gå til revisoreksamen

Vi er derfor meget stolte af at kunne tilbyde dig én af branchens højeste beståelsesprocenter – både ved den skriftlige og den mundtlige revisoreksamen i 2009, 2008, 2007 og 2006

Beståelsesprocenten til den skriftlige revisoreksamen

Beståelsesprocenten til den mundtlige revisoreksamen

Landsgennemsnit i branchen

Beierholm Landsgennemsnit i branchen

Beierholm

2009 52,3 % 100 % 67 % 83 %

2008 48,6 % 80 % 69 % 80 %

2007 46,4 % 50 % 73 % 100 %

2006 54,3 % 100 % 71 % 100 %

Hvad er going concern, og hvorfor er det interessant?

Hvad er going concern?

Hvorfor er det interessant?

Revisortilsynets retningslinjer for kvalitetskontrol

Økonomisk Ugebrev – 29. juni 2009

Nyhedsbrev for Bestyrelser – 27. august 2010

Revisortilsynets retningslinjer for gennemførelse af og rapportering om kvalitetskontrol (1:4)

• Udtagelse af stikprøver – typer af sager

- Hvis revisionsvirksomheden har afgivet revisionspåtegning for en eller flere kunder, som efterfølgende – men inden for de seneste 18 måneder regnet fra dagen for stikprøvens udtagelse – er gået i betalingsstandsning eller konkurs, skal udtagelsen af enkeltsager også omfatte sådanne sager

- Udtagelse af disse sager skal prioriteres således, at virksomheder i selskabsform med en ”blank ” påtegning udtages først

- Mellem samtlige erklæringskunder, der er gået i betalingsstandsning eller konkurs inden for de seneste 18 måneder, prioriteres stikprøverne ud fra følgende kriterier:

- ”Blank” påtegning

- Supplerende oplysninger i påtegningen

- Forbehold i påtegningen

• Dybden i kontrollen af enkeltopgaver

- Kontrollanten skal ved kontrollen af revisionsopgaver undersøge, om revisor har dokumenteret sin stillingtagen til kundens going concern-forhold

Udvalgte domme og afgørelser om going concern

Erstatnings- og disciplinærretligt

Udvalgte erstatningsretlige domme om going concern

Domme Sanktioner

UfR 1982.595 H (Bønnelycke Træ)”In solidum”-erstatning fra ledelse og revisor på i alt DKK 200.000 med renter

UfR 1982.1062 ØL (Poul Schnack)Erstatning fra revisor på DKK 100.000 men modkrav på DKK 50.000

UfR 2004.2253 H (C & C Bankieraktieselskab)

”In solidum”-erstatning fra ledelse og revisor på i alt DKK 8 mio. med renter

Udvalgte disciplinærretlige afgørelser om going concern (1:2)

Afgørelser Sanktioner

Disciplinærnævnets kendelse af 24. april 1998 i sag nr. S-13/1997

Bøde på DKK 15.000 til revisor

Disciplinærnævnets kendelse af 12. maj 1998 i sag nr. S-17/1995

Advarsler til to revisorer

Disciplinærnævnets kendelse af 22. december 1999 i sag nr. S-27/1994

Revisornævnets kendelse af 16. maj 2000 i sag nr. 1999-157.839

Bøde på DKK 10.000 til revisor (nedsat fra DKK 35.000)

Revisornævnets kendelse af 11. november 2000 i sag nr. 2000-78.911

Revisornævnets kendelse af 8. juni 2001 i sag nr. 2000-76.446

Revisornævnets kendelse af 8. juni 2001 i sag nr. 2001-20.446

Udvalgte disciplinærretlige afgørelser om going concern (2:2)

Afgørelser Sanktioner

Disciplinærnævnets kendelse af 11. marts 2003 i sag nr. R-13/2002

Disciplinærnævnets kendelse af 4. maj 2004 i sag nr. S-30/2002

Disciplinærnævnets kendelse af 27. april 2006 i sag nr. 4-2005-R

Disciplinærnævnets kendelse af 12. september 2006 i sag nr. 21-2005-R

Disciplinærnævnets kendelse af 29. august 2007 i sag nr. 35-2002-S

Disciplinærnævnets kendelse af 20. juni 2008 i sag nr. 62-2006-R

Notater om den finansielle krise

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt FSR

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om udvalgte revisionsmæssige forhold (1:2)

Udvalgte revisionsmæssige forhold

• Going concern

• Måling af og oplysning om finansielle aktiver

• Måling af og oplysning om ejendomme

• Konsekvenser for revisors revisionspåtegning

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens notat om udvalgte revisionsmæssige forhold (2:2)

FSR’s notat om udfordringer i forbindelse med årsrapporten 2008 (1:2)

Risikofaktorer

• Generelt

- Dagsværdier

- Nedskrivninger

- Klassifikationer af poster som kort- eller langfristede

- Indtægtsførsel

- Pension

- Sikringstransaktioner (hedging)

- Forsikring

- Udskudte indkomstskatter

- Særlige udgifter

• Going concern

- Økonomiske forhold

- Driftsforhold

- Andre forhold

FSR’s notat om udfordringer i forbindelse med årsrapporten 2008 (1:2)

FSR’s faglige opdatering i forbindelse med årsrapporten 2009 mv.

Udvalgte avisartikler om going concern

Børsen – 17. marts 2010 (1:2)

Børsen – 17. marts 2010 (2:2)

Børsen – 19. marts 2010 (1:4)

Børsen – 19. marts 2010 (2:4)

Børsen – 19. marts 2010 (3:4)

Børsen – 19. marts 2010 (4:4)

Børsen – 12. oktober 2010

Jyllands-Posten – 19. oktober 2010 (1:2)

Jyllands-Posten – 19. oktober 2010 (2:2)

Børsen – 20. oktober 2010 (1:2)

Børsen – 20. oktober 2010 (2:2)

FRR’s virksomhedsbarometer

FRR’s virksomhedsbarometer (1:4)

Ledelsens ansvar i relation til going concern

Hvad er en grundlæggende forudsætning?

Going concern-forudsætningen

Lidt om going concern-forudsætningen (1:2)

• Going concern er en af de grundlæggende forudsætninger for årsrapporten

• Alle de grundlæggende forudsætninger, herunder going concern-forudsætningen, skal som udgangspunkt overholdes

• Regnskabsbrugerne kan gå ud fra, at alle de grundlæggende forudsætninger, herunder going concern-forudsætningen, er overholdt, medmindre det eksplicit fremgår af årsrapporten, at en eller flere af de grundlæggende forudsætninger er fraveget

• Hvis going concern-forudsætningen er overholdt, er det ensbetydende med, at årsrapporten er udarbejdet på going concern-basis

- Indregning og måling sker da til det, som kan kaldes for going concern-værdier, dvs. værdier med fortsat drift for øje

• Hvis going concern-forudsætningen er fraveget, er det ensbetydende med, at årsrapporten er udarbejdet på non going concern-basis

- Indregning og måling sker da til det, som kaldes for realisations- eller likvidationsværdier

Lidt om going concern-forudsætningen (2:2)

- Non going concern-basis kaldes derfor også for realisations- eller likvidationsbasis

• Going concern-forudsætningen er af ”fremadrettet” karakter

- De øvrige grundlæggende forudsætninger er derimod hovedsageligt af ”bagudrettet” karakter

Going concern – en undersøgelse af konkursramte selskaber

Forbehold og/eller supplerende oplysninger angående going concern (1:2)

Antal måneder fra balancedag

til dato for konkursdekret

Reguleringen af going concern-forudsætningen

Den danske regulering

Den fællesskabs-

retlige regulering

Den internationale

regulering

Den amerikanske regulering

Begrebs-rammer

– –IASB’s

begrebs-ramme

(FASB’s begrebs-ramme)

Lovgivning mv.

ÅRL 4. direktiv – –

Vejledninger og standarder

RV’en for mindre

virksomheder

IFRS’en for SMV’er

FASB’s udkast til en ny SFAC

om going concern

Øvrig ”soft law”

Diverse notater mv.

– – –

Going concern-forudsætningen i ÅRL

• Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:

- Klarhed

- Substans

- Væsentlighed

- Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling

- Neutralitet

- Periodisering

- Konsistens

- Bruttoværdi

- Formel kontinuitet (§ 13, stk. 1)

• Reel kontinuitet (§ 13, stk. 2)

Going concern-forudsætningen i RV 1 (1:2)

• Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal ledelsen foretage en bedømmelse af virksomhedens evne til at fortsætte driften

- Årsrapporten skal udarbejdes på going concern-basis, medmindre ledelsen har til hensigt at lade virksomheden træde i likvidation eller bringe virksomhedens aktiviteter til ophør eller ikke har noget realistisk alternativ hertil (afsnit 44)

• Når ledelsen i sin bedømmelse er opmærksom på væsentlige usikkerhedsmomenter med hensyn til begivenheder eller forhold, som kan tænkes at skabe væsentlig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, eller allerede har besluttet at virksomheden skal ophøre, skal der gives oplysninger om disse i ledelsesberetningen (og i ledelsespåtegningen)

- Såfremt årsrapporten ikke er udarbejdet på going concern-basis, skal der i redegørelsen for anvendt regnskabspraksis gives oplysning om, på hvilket grundlag årsrapporten er udarbejdet (afsnit 45)

• Ved bedømmelsen af, hvorvidt årsrapporten kan udarbejdes på going concern-basis, tages der hensyn til alle givne oplysninger om den overskuelige fremtid for en periode på i det mindste – men ikke begrænset til – 12 måneder efter balancedagen

Going concern-forudsætningen i RV 1 (2:2)

- Hvor dybtgående bedømmelsen skal være, afhænger af den enkelte virksomheds forhold

- Hvis virksomheden hidtil har haft en lønsom drift og let adgang til likvide midler, kan det almindeligvis – uden gennemførelse af detaljerede analyser og vurderinger – afgøres, om forudsætningen om going concern er til stede

- I andre tilfælde må ledelsen bedømme en lang række faktorer omkring nuværende og forventet lønsomhed, evne til at opfylde forpligtelser og opnåelse af alternative finansieringskilder, før det kan afgøres, om forudsætningen om going concern er til stede (afsnit 46)

• Tilsvarende regler i RV’en for mindre virksomheder samt IAS 1 og IFRS’en for SMV’er

Årsregnskabet og ledelsesberetningen

Årsregnskabet og ledelsesberetningen (1:2)

• Retvisende billede og redegørelse

- Årsregnskabet og et evt. koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet (ÅRL § 11, stk. 1, 1. pkt.)

- Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler (§ 11, stk. 1, 2. pkt.)

• Ledelsesberetning – regnskabsklasse B

- Virksomhedens væsentligste aktiviteter- Der skal gives en beskrivelse af virksomhedens væsentligste aktiviteter

- Udarbejder virksomheden ledelsesberetning, kan beskrivelsen af disse placeres i ledelsesberetningen (§ 76a)

- Ledelsesberetning- Er der skal væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og

økonomiske forhold, skal årsregnskabet suppleres med en ledelsesberetning, der redegør for disse ændringer (§ 77)

• Ledelsesberetningen – regnskabsklasse C

- Ledelsesberetningen skal bl.a.- Beskrive evt. usikkerhed ved indregning eller muligt, så vidt mulig med

angivelse af beløb

- Beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt mulig med angivelse af beløb

- Redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold

- Omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning

- Beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen

- Beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af (§ 99, stk. 1)

- Yderligere regler i §§ 100-101

- Særlige regler for store virksomheder i § 99, stk. 2, og § 99a

- Særlige regler for regnskabsklasse D i §§ 107-107b

FSR’s notat om oplysning om usikkerheder mv. (1:2)

• Usikkerhed om going concern

• Usikkerhed ved indregning og måling

• Andre usædvanlige forhold i årsrapporten

• Efterfølgende begivenheder

FSR’s notat om oplysning om usikkerheder mv. (2:2)

Nye anbefalinger for god selskabsledelse

Nye anbefalinger for god selskabsledelse (1:2)

Nye anbefalinger for god selskabsledelse (2:2)

• Regnskabsaflæggelse (finansiel rapportering)

- Going concern-forudsætningen

• Anbefaling

- Det anbefales, at det øverste ledelsesorgan ved behandling og godkendelse af årsrapporten specifikt tager stilling til, om regnskabsaflæggelsen skal ske under forudsætning om fortsat drift inklusive de evt. særlige forudsætninger, der ligger til grund herfor, samt i givet fald eventuelle usikkerheder, der knytter sig hertil (anbefaling 7.2.1)

• Kommentar

- Ved denne stillingtagen bør der lægges vægt på selskabets konkrete situation finansielle stilling og fremtidsudsigter, herunder budgetter, forventninger til fremtidige pengestrømme, tilstedeværende kreditfaciliteter og disses kontraktlige og forventede forfaldsperioder, samt overholdelse af låneaftaler og evt. ”covenants” mv.

- Er de nødvendige forudsætninger ikke til stede, kan regnskabet ikke aflægges under forudsætning om going concern

- Det øverste ledelsesorgans stillingtagen bør fremgå af ledelsesprotokollen (kommentar til anbefaling 7.2.1)

Ledelsens vurdering af going concern

Ledelsens vurdering af going concern – væsentlige elementer (1:2)

Ledelsens pro- eller reaktive vurdering af going concern

Ledelsens vurdering af going concern er af proaktiv karakter

Ledelsen skal derfor altid foretage en vurdering af going concern

Niveauet for ledelsens vurdering af going concern

Ledelsen skal vurdere going concern-forudsætningens tilstedeværelse på aktivitetsniveauet

Dette indebærer, at årsrapporten kan udarbejdes på going concern-basis i relation til en eller flere aktivitet og på non going concern-basis i relation til en eller flere andre aktiviteter

Den tidsmæssige placering af ledelsens vurdering af going concern

Ledelsens vurdering af going concern skal foretages på tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten

Tidshorisonten for ledelsens vurdering af going concern

Der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancetidspunktet i forbindelse med ledelsens vurdering af going concern

Tidligere skulle der anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten

Ledelsens vurdering af going concern – væsentlige elementer (2:2)

Indholdet af ledelsens vurdering af going concern

Ledelsen skal tage hensyn til ”… alle givne oplysninger …” i forbindelse med vurderingen af going concern

Indholdet af ledelsens vurdering af going concern afhænger af ”… den enkelte virksomheds forhold”

Overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern

Overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern er et realismekriterium

Årsrapporten skal således udarbejdes på non going concern-basis, hvis ledelsen vurderer, at det ikke er realistisk, at virksomheden kan fortsætte driften inden for den relevante tidshorisont

Kriteriet for redegørelsen for evt. going concern-problemer i årsrapporten er et kvalificeret usikkerhedskriteriumDer skal således redegøres herfor i årsrapporten, hvis ledelsen vurderer, at der er væsentlig usikkerhed forbundet med going concern-forudsætningens tilstedeværelse

Grader af usikkerhed forbundet med going concern

Usikkerhed Procent

Ingen 0-10 %

Lille 10-20 %

Betydelig 20-50 %

Væsentlig 50-70 %

Meget væsentlig 70-95 %

Fuldstændig 95-100 %Overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern

Kriteriet for redegørelsen for evt. going concern-problemer i årsrapporten

Revisors ansvar i relation til going concern

Reguleringen af revisors ansvar i relation til going concern

Den danske regulering

Den internationale regulering

Den amerikanske regulering

ASB og PCAOB mv.

LovgivningErklærings-

bekendtgørelsen–

Securities Exchange Act of

StandarderRS 570

RS 701 (ajourført)

ISA 570 (redrafted)

ISA 706 (revised and redrafted)

SAS No. 59(AU 341)

SAS No. 58(AU 508)

Udtalelser og fortolkninger

UR 2007-3 –SAS Interpretation (AU 9341 og 9508)

Øvrig ”soft law”Erklærings-

vejledningen og diverse notater

Diverse notater Diverse notater

Årsregnskabet og ledelsesberetningen

• Revision af årsregnskabet

- En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sit årsregnskab revidere af en eller flere revisorer (ÅRL § 135, stk. 1, 1. pkt.)

- En virksomhed, som er omfattet af regnskabsklasse B, kan dog undlade at lade årsregnskabet revidere, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

- En balancesum på DKK 4 mio. (DKK 1,5 mio. indtil 1. januar 2011)

- En nettoomsætning på DKK 8 mio. (DKK 3 mio. indtil 1. januar 2011)

- Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12 (§ 135, stk. 1, 2. pkt.)

- Undtagelser- Erhvervsdrivende fonde (§ 135, stk. 2)

- Holdingvirksomheder (§ 135, stk. 3)

- Strafbare forhold (§ 135, stk. 6)

- Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelser (§ 135, stk. 7)

• Udtalelse om ledelsesberetningen

- Revisionspligten omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten

- Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et evt. koncernregnskab (§ 135, stk. 5)

• Revisors ”konsistenstjek”

- Udtalelsen om ledelsesberetningen skal – hvis der ikke er overensstemmelse mellem årsregnskabet og et evt. koncernregnskab, og dette skyldes fejl i ledelsesberetningen, som ikke er uvæsentlige – indeholde oplysninger om, hvori evt. uoverensstemmelser består

- Hvis revisor herudover bliver opmærksom på væsentlige fejl og mangler i ledelsesberetningen, skal udtalelsen ligeledes omfatte en beskrivelse heraf (erklæringsbekendtgørelsens § 5, stk. 7)

Erklæringsbekendtgørelsen

Erklæringsbekendtgørelsens indhold

• Kapitel 1

- Indledende bestemmelser (§§ 1-2)

• Kapitel 2

- Afgivelse af erklæringer- Revisionspåtegninger på reviderede regnskaber (§§ 3-8)

- Erklæringer om gennemgang (review) af regnskaber (§§ 9-12)

- Andre erklæringer med sikkerhed (§§ 13-16)

• Kapitel 3

- Straffebestemmelser (§ 17)

• Kapitel 4

- Ikrafttrædelsesbestemmelser (§ 18)

Revisionspåtegningens indhold efter erklæringsbekendtgørelsen

• Revisionspåtegningen skal i det mindste indeholde følgende i nævnte rækkefølge:

- Forbehold eller oplysning om, at påtegningen er uden forbehold

- En konklusion vedrørende den udførte revision

- Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet

- Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold

- Hvor ledelsesberetning er udarbejdet en udtalelse fra revisor om, hvorvidt revisors gennemlæsning af ledelsesberetningen – baseret på den udførte revision af årsregnskabet og et evt. koncernregnskab – har givet anledning til bemærkninger (§ 5, stk. 1)

• Er påtegningen uden forbehold, skal revisor tydeligt og fremhævet angive:

- ”Revisionen har ikke givet anledning til forbehold” (§ 5, stk. 3)

Hvornår skal revisor tage forbehold og afgive supplerende oplysninger?

Forbehold efter erklæringsbekendtgørelsen (1:2)

• Revisor skal i revisionspåtegningen tage forbehold, hvis:

- Revisor på baggrund af det opnåede revisionsbevis konkluderer, at regnskabet indeholder væsentlige fejl eller mangler

- Revisor ikke er i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis til at konkludere, at regnskabet er uden væsentlige fejl (erklæringsbekendtgørelsens § 6, stk. 1)

• Forbehold skal altid tages, hvis:

- Regnskabet ikke opfylder krav om, at det skal give et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet i overensstemmelse med den anvendte regnskabsmæssige begrebsramme, eller det ikke opfylder andre tilsvarende, generelle kvalitetskrav

- Regnskabet ikke indeholder de krævede oplysninger eller ikke opfylder betingelserne for at udelade krævede oplysninger, medmindre de manglende oplysninger er uvæsentlige

- Usikkerhed vedrørende opgørelsen af regnskabet eller usædvanlige forhold, som har påvirket det, ikke er tilstrækkeligt oplyst

- Regnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift, men revisor finder, at forudsætningen ikke er opfyldt

Forbehold efter erklæringsbekendtgørelsen (2:2)

- Forhold af betydning for regnskabet ikke er tilstrækkeligt oplyst for revisor

- Revisor ikke kan udtrykke en konklusion vedrørende dele af regnskabet eller regnskabet som helhed

- Regnskabet i øvrigt ikke er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens eller eventuelle andre bestemmelsers krav til regnskabsaflæggelsen (§ 6, stk. 2)

• Tager revisor forbehold, skal dette klart fremgå af revisionspåtegningen

- Forbehold skal angives i et særskilt afsnit med overskriften ”Forbehold” (§ 6, stk. 3)

• Revisor skal i revisionspåtegningen tydeligt begrunde sine forbehold (§ 6, stk. 4)

• Revisor skal oplyse, hvis et forbehold er af så afgørende betydning, at det fører til, at generalforsamlingen ikke bør godkende regnskabet (§ 6, stk. 5)

Supplerende oplysninger efter erklæringsbekendtgørelsen

• Revisor skal i revisionspåtegningen give supplerende oplysninger om evt. forhold i regnskabet, som revisor påpeger uden at tage forbehold (§ 7, stk. 1)

• Revisor skal altid give supplerende oplysninger, hvis lovgivningen om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale ikke er overholdt, og den pågældende overtrædelse ikke er uvæsentlig

- Der skal endvidere særskilt gives supplerende oplysninger om forhold, som revisor er blevet bekendt med under sit arbejde, og som giver en begrundet formodning om, at medlemmer af ledelsen kan ifalde erstatnings- eller strafansvar for handlinger eller undladelser der vedrører virksomheden, tilknyttede virksomheder, virksomhedsdeltagere, kreditorer eller medarbejdere (§ 7, stk. 2)

• Supplerende oplysninger må ikke erstatte et forbehold (§ 7, stk. 3)

• Oplysninger efter § 7, stk. 1, skal angives i et særskilt afsnit med overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet”

- Oplysninger efter § 7, stk. 2, skal angives i et særskilt afsnit med overskriften ”Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold” (§ 7, stk. 4)

RS-systemet

RS-systemets erklæringsstandarder

Retningslinjer for revisors etiske adfærd (etiske regler for revisorer)

Revision og review af historiske finansielle oplysninger

Andre erklæringsopgaver end revision eller review af historiske finansielle

oplysninger

RS og UR

Revision

RS og UR

Andre erklæringsopgaver med sikkerhed

RS 700

RS 701

RS 720

RS 800

RS 3000

RS 3400

RS 3411

RS og UR

Review

Beslægtede opgaver

RS og UR

Beslægtede opgaver

RS 4400

RS 4410

RS 2400

RS 2410

RS vedrørende kvalitetskontrol

Begrebsramme for erklæringsopgaver med sikkerhed

Sammenhængen mellem erklæringsbekendtgørelsen og RS-systemet

Revisionspåtegninger på reviderede

regnskaber

Erklæringer om gennemgang (review)

af regnskaber

Andre erklæringer med sikkerhed

Erklæringer uden sikkerhed

§§ 3-8 §§ 9-12 §§ 13-16 –

RS 700 RS 2400 RS 800 RS 4400

RS 701 RS 2410 RS 3000 RS 4410

RS 720 RS 3400

RS 3411

Typer af revisionspåtegninger efter erklæringsbekendtgørelsen, RS 700 og RS 701

Umodificerede revisions-

påtegninger Modificerede revisionspåtegninger

”Blank” revisions-påtegning

Konklusion uden

forbehold

Forhold, der ikke påvirker

revisors konklusion

Forhold, der påvirker revisors konklusion

Revisionspåtegning med forbehold

Supplerende oplysninger

Konklusion uden

forbehold

Konklusion med forbehold

Konklusion kan ikke

udtrykkes

Afkræftende konklusion

RS 701

Modificerede revisionspåtegninger

Supplerende oplysninger efter RS 701

• Revisor skal modificere revisionspåtegningen ved i et særskilt afsnit at fremhæve væsentlige forhold, der vedrører et going concern-problem (afsnit 6)

• Revisor skal overveje at modificere revisors påtegning ved i et særskilt afsnit at omtale, at der er betydelig usikkerhed, som kan påvirke regnskabet, og hvis afklaring afhænger af fremtidige begivenheder

- En usikkerhed er et forhold, hvis udfald afhænger af fremtidige handlinger eller begivenheder, der ligger uden for virksomhedens direkte kontrol, men som kan påvirke regnskabet (afsnit 7)

• Tilføjelsen af en supplerende oplysning om et going concern-problem eller om betydelig usikkerhed er normalt tilstrækkeligt til at opfylde revisors erklæringsansvar om sådanne forhold

- I ekstreme tilfælde som f.eks. situationer med flere usikkerheder, der alle har betydning for regnskabet, kan revisor finde det passende at udtrykke, at en konklusion ikke udtrykkes, i stedet for at tilføje en supplerende oplysninger (afsnit 9)

Forbehold efter RS 701

Væsentlige, men ikke

gennemgribende forhold

Konklusion med forbehold

Væsentlige og gennemgribende

forhold

Konklusion kan ikke udtrykkes

Væsentlige og gennemgribende

forhold

Afkræftende konklusion

Begrænsning i omfanget af

revisors arbejde

”… bortset fra den mulige indvirkning af det i forbeholdet

anførte giver …”

”Som følge af det i forbeholdet anførte

kan vi ikke …”–

Uenighed med ledelsen

”… bortset fra det i forbeholdet anførte

giver …”–

”… som følge af det i forbeholdet

anførte ikke giver …”

RS 570

Going concern

Indholdet af RS 570

• Indledning (afsnit 1-2)

• Ledelsens ansvar (afsnit 3-8)

• Revisors ansvar (afsnit 9-10)

• Planlægning af revisionen og udførelse af risikovurderingshandlinger (afsnit 11-16)

• Vurdering af ledelsens bedømmelse (afsnit 17-21)

• Tiden efter ledelsens bedømmelse (afsnit 22-25)

• Yderligere revisionshandlinger, hvis begivenheder eller forhold identificeres (afsnit 26-29)

• Revisionskonklusioner og -påtegning (afsnit 30-38)

• Betydelig forsinkelse af underskrivning eller godkendelse af regnskabet (afsnit 39)

• Ikrafttrædelse (afsnit 40)

Centrale krav i RS 570 – revisors vurdering af going concern (1:2)

• Indledning- Ved planlægningen og udførelsen af revisionshandlinger samt

vurderingen af de deraf afledte resultater skal revisor overveje, hvorvidt ledelsens anvendelse af going concern-forudsætningen ved udarbejdelsen af regnskabet er passende (afsnit 2)

• Planlægning af revisionen og udførelse af risikovurderingshandlinger

- Ved opnåelse af en forståelse af virksomheden skal revisor overveje, om der er begivenheder eller forhold og tilknyttede forretningsmæssige risici, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften (afsnit 11)

- Revisor skal ved udførelsen af revisionshandlinger under hele revisionen være opmærksom på revisionsbevis om begivenheder eller forhold og tilknyttede forretningsmæssige risici, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften

- Såfremt sådanne begivenheder eller forhold identificeres, skal revisor overveje, hvorvidt de påvirker revisors vurdering af risiciene for væsentlig fejlinformation (afsnit 12)

• Vurdering af ledelsens bedømmelse- Revisor skal vurdere ledelsens bedømmelse af virksomhedens evne til

at fortsætte driften (afsnit 17)

Centrale krav i RS 570 – revisors vurdering af going concern (2:2)

- Revisor skal tage samme periode i betragtning, som ledelsen har anvendt ved udførelsen af sin bedømmelse i henhold til den relevante regnskabsmæssige begrebsramme

- Såfremt ledelsens bedømmelse af virksomhedens evne til at fortsætte driften dækker en periode på mindre end 12 måneder efter balancedagen, skal revisor anmode ledelsen om at forlænge den valgte periode til 12 måneder efter balancedagen (afsnit 18)

• Tiden efter ledelsens bedømmelse

- Revisor skal forespørge ledelsen om dens kendskab til begivenheder eller forhold og tilknyttede forretningsmæssige risici, der ligger efter bedømmelsesperioden, og som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften (afsnit 22)

• Yderligere revisionshandlinger, hvis begivenheder eller forhold identificeres

- Identificeres begivenheder eller forhold, der kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, skal revisor:

- Gennemgå ledelsens planer for fremtidige handlinger på basis af dens going concern-bedømmelse

- Indsamle tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for at be- eller afkræfte, om der er betydelig usikkerhed

- Opnå skriftlige udtalelser fra ledelsen vedrørende dens planer for fremtidige handlinger (afsnit 26)

RS 570 – eksempler på ”red flags”

Økonomiske forhold Driftsforhold Andre forhold

Lån, der nærmer sig forfald uden realistisk udsigt til fornyelse eller indfrielse, eller for stor afhængighed af kortfristede lån til finansiering af anlægsaktiver

Tab af nøglepersoner i ledelsen uden genansættelse

Manglende opfyldelse af kapitalkrav eller andre lovmæssige krav

Indikation af tilbagekaldelse af finansiel støtte fra långivere og andre kreditorer

Tab af større marked, franchise, licens eller hovedleverandør

Verserende retssager eller tilsynssager mod virksomheden, der – hvis de lykkes – kan resultere i krav, der sandsynligvis ikke vil blive honoreret

Negative pengestrømme fra driften vist i realiserede eller budgetterede opgørelser

Arbejdskonflikter eller mangel på vigtige leverancer

Ændringer i lovgivning eller forvaltning, der forventes at påvirke virksomheden negativt

Negative økonomiske nøgletal

+ mange flere

RS 570 – eksempler på revisionshandlinger

Analyse af og drøftelse med ledelsen om pengestrømme, overskud og andre relevante prognoser

Analyse og drøftelse af de seneste perioderegnskaber for virksomheden

Gennemgang af betingelserne for gældsbreve og låneaftaler og fastlæggelse af, hvorvidt nogle af aftalerne er misligholdt

Gennemlæsning af referater fra generalforsamlinger, møder i den øverste ledelse og relevante udvalg for omtale af finansielle problemer

Forespørgsel til virksomhedens advokat omkring eksisterende retstvister og krav samt rimeligheden i ledelsens bedømmelse af deres udfald og bedømmelse over de økonomiske følger

Bekræftelse af eksistensen, lovgyldigheden og retskraften af aftaler med tilknyttede virksomheder og tredjeparter om at yde eller opretholde finansiel støtte samt vurdering af sådanne parters økonomiske evne til at tilføre yderligere likviditet

Overvejelse af virksomhedens planer for at behandle uopfyldte ordrer

Gennemgang af begivenheder efter periodens udgang for at identificere de begivenheder, der enten mindsker eller på anden måde påvirker virksomhedens evne til at fortsætte driften

Centrale krav i RS 570 – revisors rapportering om going concern (1:2)

• Revisionskonklusioner og -påtegning

- På basis af opnåede revisionsbeviser skal revisor afgøre, om der efter revisors vurdering er betydelig usikkerhed i relation til begivenheder eller forhold, der alene eller tilsammen kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften (afsnit 30)

- Der er betydelig usikkerhed, hvis den potentielle effekt af usikkerheden er af en størrelsesorden, der efter revisors vurdering nødvendiggør klar oplysning om arten og følgerne af usikkerheden for, at regnskabsaflæggelsen ikke blive misvisende (afsnit 31)

• Going concern-forudsætning er relevant, men der er betydelig usikkerhed

- Såfremt der er tilstrækkelige oplysninger i regnskabet, skal revisor i revisionspåtegningen udtrykke en konklusion uden forbehold, men skal modificere revisionspåtegningen ved at give supplerende oplysninger, der fremhæver den betydelige usikkerhed knyttet til begivenheden eller forholdet, som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften, og henlede opmærksomheden på noten i regnskabet (ledelsesberetningen i årsrapporten og lignende), der giver oplysning om forholdene (afsnit 33)

Centrale krav i RS 570 – revisors rapportering om going concern (2:2)

- Hvis tilstrækkelig oplysning ikke gives i regnskabet, skal revisor afhængigt af forholdene afgive enten en konklusion med forbehold eller en afkræftende konklusion

- Revisionspåtegningen skal omfatte specifik henvisning til, at der er betydelig usikkerhed, som kan rejse betydelig tvivl om virksomhedens evne til at fortsætte driften (afsnit 34)

• Going concern-forudsætningen er ikke relevant

- Hvis revisor konkluderer, at virksomheden ikke vil være i stand til at fortsætte driften, skal revisor afgive en påtegning med afkræftende konklusion, såfremt regnskabet er udarbejdet under forudsætning af virksomhedens fortsatte drift (afsnit 35)

- I tilfælde, hvor virksomhedens ledelse har konkluderet, at going concern-forudsætningen for regnskabsudarbejdelsen ikke er relevant, udarbejdes regnskabet på et alternativt, acceptabelt grundlag

- Såfremt revisor på basis af yderligere udførte revisionshandlinger og tilvejebragte oplysninger fastslår, at det alternative grundlag er relevant, kan revisor afgive en konklusion uden forbehold, hvis der er fyldestgørende oplysninger, men kan finde det nødvendigt med supplerende oplysninger i revisionspåtegningen for at gøre regnskabslæseren opmærksom på dette grundlag (afsnit 36)

Revisors rapportering om going concern efter erklæringsbekendtgørelsen, RS 701 og RS 570

Betydelig problematik om fortsat drift

Omtale af usikkerhed

Tilstrækkelig Utilstrækkelig

Going concern valgt som

regnskabsprincip

Relevant valgSupplerende

oplysning

Konklusion med forbehold eller afkræftende konklusion

Ikke relevant valg Afkræftende konklusion

Going concern ikke valgt som

regnskabsprincip

Relevant valg Supplerende oplysning

(Ikke relevant valg)

(Afkræftende konklusion)

Det går somme tider galt … (1:4)

RS U 570 (omskrevet)

Fortsat drift (going concern)

Indholdet af RS U 570 (omskrevet) (1:2)

• Indledning

- Omfang af denne RS (afsnit 1)

- Forudsætning om fortsat drift (afsnit 2)

- Ansvar for vurdering af virksomhedens evne til at fortsætte driften (afsnit 3-7)

- Ikrafttrædelsesdato (afsnit 8)

• Mål (afsnit 9)

• Krav

- Risikovurderingshandlinger og tilknyttede aktiviteter (afsnit 10-11)

- Stillingtagen til den daglige ledelses vurdering (afsnit 12-14)

- Tiden efter den daglige ledelses vurdering (afsnit 15)

- Yderligere revisionshandlinger, hvis begivenheder eller forhold er konstateret (afsnit 16)

- Revisionskonklusioner og afgivelse af erklæring (afsnit 17)

- Anvendelse af forudsætning om fortsat drifter passende, men der er væsentlig usikkerhed (afsnit 18-20)

Indholdet af RS U 570 (omskrevet) (2:2)

- Anvendelse af forudsætning om fortsat drift er ikke passende (afsnit 21)

- Den daglige ledelse er ikke villig til at udføre eller udvide dens vurdering (afsnit 22)

- Kommunikation med den øverste ledelse (afsnit 23)

- Betydelig udsættelse af regnskabets godkendelse (afsnit 24)

• Vejledning og andet forklarende materiale (afsnit A1-A27)

Eksempler på forbehold og supplerende oplysninger

Eksempel 1 – konklusion med forbehold (1:2)

• Forbehold

- Selskabet har endnu ikke opnået tilsagn om de begærede lån til finansiering af driften og nødvendige investeringer i de førstkommende år. Usikkerheden om udfaldet af behandlingen af låneansøgningerne medfører væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Efter vor opfattelse er redegørelsen i note … [og ledelsesberetningens afsnit …] om de anførte væsentlige usikkerheder ikke fyldestgørende, hvilket er i strid med årsregnskabslovens bestemmelser, og vi tager derfor forbehold for de manglende oplysninger

- Henvisningen til ledelsesberetningen medtages kun, hvis ledelsesberetningen er revideret

• Konklusion

- Ledelsesberetningen er revideret- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra det i forbeholdet anførte,

giver et retvisende billede af … , samt at ledelsesberetningen, bortset fra det i forbeholdet anførte, indeholder en retvisende redegørelse …

- Ledelsesberetningen er ikke revideret- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet, bortset fra det i forbeholdet anførte,

giver et retvisende billede af …

Eksempel 1 – konklusion med forbehold (2:2)

• Udtalelse om ledelsesberetningen (hvis ledelsesberetningen ikke er revideret)

- Det er på denne baggrund vor opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Som det fremgår af ovenstående, indeholder vor konklusion på årsregnskabet dog et forbehold for manglende oplysninger om den væsentlige usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. I forbindelse med gennemlæsningen har vi konstateret, at ledelsesberetningen mangler tilsvarende fyldestgørende oplysninger om den væsentlige usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften

Eksempel 2 – afkræftende konklusion (1:2)

• Forbehold

- Selskabet har været ude af stand til at indfri væsentlige, forfaldne lån, og forhandlinger om opnåelse af anden finansiering er endt uden resultat. Ledelsen overvejer for tiden forskellige planer med henblik på at sikre virksomhedens fortsatte drift, men indtil nu er der ikke fremlagt konkrete handlingsplaner med budgetter mv. Forholdene indebærer, at der er betydelig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte driften. Ledelsen har undladt at redegøre for de anførte væsentlige usikkerheder i årsregnskabet [og ledelsesberetningen], hvilket er i strid med årsregnskabslovens bestemmelser, og vi tager derfor forbehold for den manglende redegørelse

• Konklusion

- Ledelsesberetningen er revideret- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet, som følge af det i forbeholdet

anførte, ikke giver et retvisende billede af … , samt at ledelsesberetningen, som følge af det i forbeholdet anførte, ikke indeholder en retvisende redegørelse …

- Ledelsesberetningen er ikke revideret- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet, som følge af det i forbeholdet

anførte, ikke giver et retvisende billede af …

- Det er på denne baggrund vor opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Som det fremgår af ovenstående, er det dog vor opfattelse, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af …

• Forbehold

- Årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Som det fremgår af note … [og ledelsesberetningens afsnit …], er det en forudsætning for selskabets fortsatte drift, at der tilføres ny selskabskapital, samt at selskabets nuværende kreditfaciliteter kan udvides og opretholdes i takt med finansieringsbehovet. Selskabets ledelse har ført en række forhandlinger med forskellige långivere og investorer. Disse forhandlinger er endt uden resultat. Vi tager derfor forbehold for, at årsregnskabet er aflagt under forudsætning af fortsat drift

• Konklusion

- Ledelsesberetningen er revideret- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet, som følge af det i forbeholdet

anførte, ikke giver et retvisende billede af … , samt at ledelsesberetningen, som følge af det i forbeholdet anførte, ikke indeholder en retvisende redegørelse …

- Ledelsesberetningen er ikke revideret- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet, som følge af det i forbeholdet

anførte, ikke giver et retvisende billede af …

- [Det er vor opfattelse, at generalforsamlingen ikke bør godkende årsrapporten]

- Det er på denne baggrund vor opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. Som det fremgår af ovenstående, er det dog vor opfattelse, at årsregnskabet ikke giver et retvisende billede af …

Eksempel 4 – supplerende oplysninger (1:2)

• Konklusion

- Ledelsesberetningen er revideret- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af … ,

samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse …

- Ledelsesberetningen er ikke revideret- Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af …

• Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet

- Uden at det har påvirket vor konklusion, gør vi opmærksom på oplysningerne i note … [og ledelsesberetningens afsnit …], hvori ledelsen redegør for væsentlig usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften, da det endnu er usikkert, om der opnås tilsagn om de begærede lån til finansiering af driften og de nødvendige investeringer i de førstkommende år. Ledelsen bedømmer, at låneansøgningerne vil blive imødekommet og aflægger i overensstemmelse hermed årsregnskabet under forudsætningen om virksomhedens fortsatte drift

Eksempel 4 – supplerende oplysninger (2:2)

- Det er på denne baggrund vor opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet

Diskussionsopgave

Modificering af revisionspåtegningen (1:2)

Marker en eventuel modificering afrevisionspåtegningen:

– Gør nødvendige forudsætninger– Der kan være flere ”rigtige” svar

Påvirker konklusion?

J a Nej

Begrænsning i revisors arbejde

Konklusion med

forbehold

Konklusion afgives

Konklusion med

forbehold

Af-kræftende konklusion

Supple-rende

oplysninger

1 Varelageret er i balancen indregnet til 30 mio. kr. Lageret er efter revisors opfattelse værdiansat 6 mio. kr. for højt, idet der ikke er foretaget nedskrivning på ukurante varer.

2 Ledelsesberetningen og noterne indeholder omtale af et alvorligt tilfælde af olieforurening på selskabets grund. Der er i årsregnskabet foretaget en hensættelse til oprensningsomkostninger på 20 mio. kr. Revisor har ikke modtaget dokumentation for den foretagne hensættelse.

3 Revisor har assisteret med udarbejdelse af årsrapporten. I ledelsesberetningen og en note til årsregnskabet er anført betingelserne for, at selskabet kan fortsætte sin drift, hvorfor selskabets årsrapport er aflagt under forudsætning af fortsat drift.

4 Ledelsesberetningen og noterne til årsregnskabet angiver betingelserne for, at selskabet kan fortsætte sin drift, hvorfor selskabets årsrapport er aflagt under forudsætning af fortsat drift. Revisor finder det ikke realistisk, at forudsætningerne kan opfyldes.

Modificering af revisionspåtegningen (2:2)

Marker en eventuel modificering afrevisionspåtegningen:

– Gør nødvendige forudsætninger– Der kan være flere ”rigtige” svar

Påvirker konklusion?

J a Nej

Begrænsning i revisors arbejde

Konklusion med

forbehold

Konklusion afgives

Konklusion med

forbehold

Af-kræftende konklusion

Supple-rende

oplysninger

5 Tilgodehavende hos hovedaktionær er indregnet i tilgodehavender for salg med 2,1 mio. kr. Revisor er betænkelig ved værdiansættelse, men ledelsen afviser nedskrivning med 1 mio. kr.

6 Revisor er enig i, at et regnskab kan aflægges efter going concern. Ledelsen afviser dog at oplyse om usikkerheden af væsentlige forudsætninger om going concern.

7 Ledelsen afviser at oplyse om tab på tilgodehavende for salg gennemført i 2010, men konstateret inden aflæggelse af regnskab for 2009.

8 Ved din revision af et aktieselskab konstaterer du, at selskabets kapital er tabt. Økonomichefen er bekymret for, at en ”anmærkning” i din påtegning vil gøre det vanskeligere at opretholde kreditter, og spørger om du kan nøjes med omtale i protokollatet.

Revisors vurdering af og rapportering om going concern

Revisors vurdering af og rapportering om going concern –væsentlige elementer (1:2)

Revisors pro- eller reaktive vurdering af going concern

Revisors vurdering af going concern er af proaktiv karakter

Revisor skal derfor altid foretage en vurdering af going concern

Niveauet for revisors vurdering af going concern

Revisor skal formentlig vurdere going concern-forudsætningens tilstedeværelse på aktivitetsniveauet

Den tidsmæssige placering af revisors vurdering af going concern

Revisor skal være opmærksom på going concern-problemer igennem hele revisionsprocessen, herunder i både planlægnings-, udførelses- samt afslutnings- og rapporteringsfasen

Tidshorisonten for revisors vurdering af going concern

Der skal anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra balancetidspunktet i forbindelse med revisors vurdering af going concern

Tidligere skulle der anvendes en tidshorisont på mindst 12 måneder fra tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen

Revisors vurdering af og rapportering om going concern –væsentlige elementer (2:2)

Indholdet af ledelsens vurdering af going concern

Revisor skal foretage en vurdering af going concern-forudsætningens tilstedeværelse samt tilstedeværelsen af going concern-problemer og tilstrækkeligheden af oplysningerne om evt. sådanne problemer i årsrapporten

Overbevisningskriteriet for revisors rapportering om going concern

Overbevisningskriteriet for revisors rapportering om going concern knytter sig til begrebet høj grad af sikkerhed og er derfor et kvalificeret sikkerhedskriterium

Revisor skal således ikke afgive en modificeret revisionspåtegning med en afkræftende konklusion, hvis revisor vurderer, at virksomheden med høj grad af sikkerhed kan fortsætte inden for den relevante tidshorisont

Overbevisningskriteriet for revisors rapportering om going concern var tidligere et åbenbarhedskriterium

Sammenhængen mellem ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern

Sammenhængen mellem ledelsens og revisors ansvar i relation til going concern (1:3)

Væsentlige elementer

Ledelsens ansvar Revisors ansvar Sammenhængen mellem ledelsens og revisors ansvar

Pro- eller reaktiv vurdering

Proaktiv vurdering Proaktiv vurdering Sammenfald mellem ledelsens og revisors ansvar

Niveau Aktivitetsniveauet Formentlig aktivitetsniveauet

Per definition sammenfald mellem ledelsens og revisors ansvar

Tidsmæssig placering

Tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten

Tidspunktet for revisors afgivelse af revisionspåtegningen

Revisor skal dog være opmærksom på going concern-problemer igennem hele revisionsproces-sen,

I realiteten sammenfald mellem ledelsens og ansvar, hvis ledelsens selskabs- og erstatningsretlige ansvar medtages

Ledelsen skal løbende være opmærksom på, dels om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt, og om selskabet har ”tabt” halvdelen af selskabskapitalen, dels om det er forsvarligt at fortsætte selskabets drift

Tidshorisont Mindst 12 måneder fra balance-tidspunktet

Mindst 12 måneder fra balance-tidspunktet

Indhold Ledelsen skal tage hensyn til ”… alle givne oplysninger …” i forbindelse med vurderingen af going concern

Indholdet af ledelsens vurdering af going concern afhænger af ”… den enkelte virksomheds forhold”

Revisor skal foretage en vurdering af going concern-forudsætningens tilstedeværelse samt tilstedeværelsen af going concern-problemer og tilstrækkeligheden af oplysningerne om evt. sådanne problemer i årsrapporten

I realiteten sammenfald mellem ledelsens og revisors ansvar

Overbevisnings-kriteriet

Realismekriterium Kvalificeret sikkerhedskrite-rium (høj grad af sikkerhed)

Retlige aspekter af going concern

Retsområder, begreber og ansvarsformer (1:2)

Retsområde Ledelsen Revisor

Regnskabsretten

Going concern-forudsætningen

Ledelsens (regnskabsretlige) ansvar

i relation til going concern

Revisionsretten –Revisors

(revisionsretlige) ansvar i relation til going concern

Selskabsretten

Kapitalberedskabs- og kapitaltabsbegreberne

Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til going

concern

Retsområder, begreber og ansvarsformer (2:2)

Retsområde Ledelsen Revisor

Konkursretten(insolvensretten)

Insolvensbegrebet –

Erstatningsretten

Ledelsens erstatningsretlige ansvar

i relation til going concern (både direkte og

indirekte)

Revisors erstatningsretlige ansvar

i relation til going concern (kun direkte)

Disciplinærretten –

Revisors disciplinærretlige ansvar

i relation til going concern (direkte)

Strafferetten

Ledelsens strafferetlige ansvar i relation til going concern (både direkte og

indirekte)

Revisors strafferetlige ansvar i relation til going

concern(kun direkte)

Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til selskabets kapitalberedskab (1:2)

Regulering

• SL § 115, nr. 5, § 116, nr. 5, og § 118, stk. 2

- § 115, nr. 5, omfatter selskaber, som har en direktion og en bestyrelse- Bestyrelsen skal påse, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er

forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder

- § 116, nr. 5, omfatter selskaber, som har en direktion og et tilsynsråd- Tilsynsrådet skal påse, at … , herunder at …

- § 118, stk. 2, omfatter alle selskaber- Direktionen skal sikre, at … , herunder at …

- Fælles afsluttende led- Selskabet er til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation

og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt

• AL § 54, stk. 1, 1. pkt.

- Bestyrelsen skal tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift

• Ingen tilsvarende bestemmelse i ApL

Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til selskabets kapitalberedskab (2:2)

Kapitalberedskabsbegrebet

• Det selskabsretlige kapitalberedskabsbegreb er formentlig både et likviditets- og et soliditetsmæssigt begreb

- Betænkning nr. 1498/2008 om modernisering af selskabsretten- ”Den gældende lovgivning indeholder ikke præcise retningslinjer for, hvad

det vil sige, at et kapitalberedskab er forsvarligt, men udvalget antager, at begrebet kapitalberedskab indikerer, at bestyrelsen skal sikre, at selskabet til enhver tid i første række råder over de fornødne likvide ressourcer og i anden række den fornødne egenkapital i forhold til dets løbende drift og nuværende og fremtidige forpligtelser”

• Der er tale om en løbende forpligtelse for ledelsen til at være opmærksom på, om selskabets kapitalberedskab er forsvarligt

- Betænkning nr. 1498/2008- ”Kravet udtrykker ifølge udvalgets opfattelse en opfordring til, at

bestyrelsen løbende vurderer selskabets likviditetsmæssige og økonomiske stilling”

- Bemærkningerne til SL- ”Bestyrelsen skal løbende gøre sig bekendt med og forhold sig til

kapitalselskabets økonomiske, herunder likviditetsmæssige situation, og i den forbindelse tage stilling til, om situationen er økonomisk forsvarlig”

- Tilsvarende fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1060 af 23. december 1992 om ændring af AL

Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til et evt. kapitaltab (1:2)

Regulering

• SL § 119

- Ledelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes senest 6 måneder efter, at det konstateres, at selskabets egenkapital udgør mindre end halvdelen af den tegnede kapital

- Uanset størrelsen af selskabets tegnede kapital finder bestemmelsen dog i alle tilfælde anvendelse, hvis selskabets egenkapital udgør mindre end DKK 62.500

- På generalforsamlingen skal det centrale ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stille forslag om foranstaltninger, som bør træffes, herunder selskabets opløsning

• AL § 69a

- Bestyrelsen skal foranledige, at generalforsamling afholdes senest 6 måneder efter, at selskabet har ”tabt” halvdelen af sin aktiekapital

- På generalforsamlingen skal bestyrelsen redegøre for selskabets økonomiske stilling og om fornødent …

• ApL § 52 (tidligere § 85a)- Senest 6 måneder efter, at selskabet har ”tabt” halvdelen af sin

anpartskapital, skal selskabets øverste ledelsesorgan redegøre for selskabets økonomiske stilling over for anpartshaverne og om fornødent …

Ledelsens selskabsretlige ansvar i relation til et evt. kapitaltab (2:2)

Kapitaltabsbegrebet• Det selskabsretlige kapitaltabsbegreb er alene et soliditets-, ikke

et likviditetsmæssigt, begreb

• Der er tale om en løbende forpligtelse for ledelsen til at være opmærksom på, om selskabet har ”tabt” halvdelen af selskabskapitalen

- Bemærkningerne til SL- ”Bestemmelsen gælder både, når tabet konstateres ved udarbejdelsen af

årsregnskabet, og når kapitalselskabet udsættes for en pludselig og voldsom økonomisk tilbagegang i løbet af regnskabsåret”

- ”Ledelsen i både aktie- og anpartsselskaber har et ansvar for løbende at overvåge selskabets finansielle stilling”

- Tilsvarende fremgår af bemærkningerne til både lov nr. 282 af 9. juni 1982 om ændring af AL og lov nr. 283 af 9. juni 1982 om ændring af ApL

Det konkursretlige insolvensbegreb

Regulering

• KL § 17

- Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver

- En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående

• Formodningsregel i § 18

Insolvensbegrebet

• Det konkursretlige insolvensbegreb er alene et likviditets-, ikke et soliditetsmæssigt, begreb

- Betænkning nr. 606/1971 om konkurs og tvangsakkord- ”Udvalget må … mene, at konkurs bør indtræde, hvor skyldneren må

antages ikke at kunne betale sin gæld, efterhånden som den forfalder, og at det er ufornødent at opstille som yderligere betingelse for konkurs, at skyldnerens status viser underbalance. Noget andet er, at den rigtigt opgjorte status naturligvis er et meget vægtigt indicium i spørgsmålet om skyldnerens betalingsevne”

• Betænkning nr. 1498/2008 om modernisering af selskabsretten

- ”Det, som typisk begrunder et ansvar, er, at ledelsen har udvist passivitet eller undladt at holde sig informeret om selskabets situation. Derimod synes aktive tiltag, der søger at vende en truende udvikling, ikke i sig selv at være ansvarspådragende, medmindre ledelsen ikke har standset selskabets drift i tide, på trods af at man indså eller burde have indset, at en fortsat drift medførte en risiko for øget tab for selskabets kreditorer”

• Eksempler fra domspraksis

- UfR 1998.1137 H (OKStimist)- ”Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltrædes det … , at bestyrelsen

… burde have indset, at videreførelse af selskabet ikke var mulig uden yderligere tab, og at bestyrelsen har handlet ansvarspådragende”

- UfR 2007.497 H (Calypso Verdensrejser)- ”’Det må antages, at selskabets bestyrelse, hvis den i sædvanligt omfang

havde ført tilsyn med selskabets forhold, … ville være blevet klar over, at selskabet havde lidt betydelige tab, således at driften måtte indstilles, medmindre der blev tilført yderligere kapital og foretaget en omlægning af driften. Højesteret finder det endvidere ubetænkeligt at lægge til grund, at et sådant indgreb fra bestyrelsens side … ville have formindsket selskabets underskud og dermed kreditorernes tab …”

Ledelsens erstatningsretlige ansvar i relation til going concern

Sammenhængen mellem begreberne og ansvarsområderne

Ledelsens regnskabs-retlige ansvar

Going concern-forudsæt-ningen

Ledelsens selskabs-retlige ansvar

Kapital-beredskabs-begrebet

Ledelsens selskabs-retlige ansvar

Kapitaltabs-begrebet

Det konkurs-retlige insolvens-begreb

Ledelsens erstatnings-retlige ansvar

Pro- eller reaktiv vurdering

Proaktiv vurdering

– Proaktiv vurdering

Niveau Aktivitets-niveauet

Selskabs-niveauet

Virksomheds-niveauet

Selskabs-niveauet

Tidsmæssig placering

Tidspunktet for ledelsens godkendelse af årsrapporten

Løbende forpligtelse

– Løbende forpligtelse

Tidshorisont Mindst 12 måneder fra balance-tidspunktet

Formentlig længere end 12 måneder

Ingen tidshorisont

Væsentligt kortere end 12 måneder

Indhold Hverken likviditet eller soliditet men bredere

Formentlig både likviditet og soliditet

Alene soliditet

Alene likviditet

Hverken likviditet eller soliditet men bredere

Overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern (1:2)

Ledelsens selskabsretlige ansvar

Forsvarligt kapitalberedskab Going concern-basis?

Ikke forsvarligt kapitalberedskab

Non going concern-basis?

Kapitaltabsbegrebet

Ikke kapitaltab Going concern-basis?

Kapitaltab Non going concern-basis?

Ikke insolvent Going concern-basis?

insolvent Non going concern-basis?

Forsvarligt at fortsætte selskabets drift

Going concern-basis?

Ikke forsvarligt at fortsætte selskabets drift

Non going concern-basis?

Overbevisningskriteriet for ledelsens vurdering af going concern (2:2)

Forsvarligt kapitalberedskab Going concern-basis

Ikke forsvarligt kapitalberedskab

Non GC-basis?

Kapitaltabsbegrebet

Ikke kapitaltab GC-basis?

Kapitaltab Non GC-basis?

Ikke insolvent GC-basis?

insolvent Non going concern-basis

Forsvarligt at fortsætte selskabets drift

GC-basis?

Ikke forsvarligt at fortsætte selskabets drift

Non going concern-basis

Going concern

En undersøgelse af konkursramte selskaber

Undersøgelsen …

… og de relaterede artikler

Sammensætningen af den samlede population

2008 1. kvartal 2009 I alt

Selskaber (med eller uden årsrapport) i alt

3.157 (100%) 1.127 (100%) 4.284 (100%)

– aktieselskaber 556 (18%) 205 (18%) 761 (18%)

– anpartsselskaber 2.601 (82%) 922 (82%) 3.523 (82%)

Selskaber med årsrapport

2.313 (100%) 854 (100%) 3.167 (100%)

– aktieselskaber 489 (21%) 185 (22%) 674 (21%)

– anpartsselskaber 1.824 (79%) 669 (78%) 2.493 79%)

Selskaber uden årsrapport

844 (100%) 273 (100%) 1.117 (100%)

– aktieselskaber 67 (8%) 20 (7%) 87 (8%)

– anpartsselskaber 777 (92%) 253 (93%) 1.030 (92%)

Sammensætningen af stikprøven

2008 1. kvartal 2009 I alt

Stikprøve 25 % af 2.313 25 % af 854 –

Selskaber i alt 576 (100 %) 212 (100 %) 788 (100 %)

– aktieselskaber 123 (21 %) 45 (21 %) 168 (21 %)

– anpartsselskaber 453 (79 %) 167 (79 %) 620 (79 %)

Antal måneder fra balancedag til dato for konkursdekret

Antal måneder fra dato for årsrapport (ledelsespåtegning) til dato for konkursdekret

Forbehold og/eller supplerende oplysninger

Antal måneder fra balancedag

til dato for konkursdekret

Afslutning

Spørgsmål?

Tak for i aften!

Jesper Seehausen

jse@beierholm.dk

www.jesperseehausen.dk

Going concern Århus

Business

MENGINTIP KONDISI PERUSAHAAN MELALUI GOING CONCERN

analisis faktor-faktor yang mempengaruhi opini audit going concern

FAKTOR-FAKTOR YANG MEMPENGARUHI PENERIMAAN …terkait dengan opini audit going concern, menambah sampel dan tahun penelitian. Kata kunci: opini audit going concern, debt default ,

Going concern (4) – domme og afgørelser i relation til going concern

PENGARUH OPINI GOING CONCERN, KEBANGKRUTAN, DAN ... · 2.1.3 Opini Audit Going Concern ... Contoh lainnya adalah pencemaran teluk Buyat di Minahasa ... Adanya kasus-kasus tersebut

CLIENT TENURE, DAN UKURAN PERUSAHAAN TERHADAP OPINI AUDIT ... fileTERHADAP OPINI AUDIT GOING CONCERN ... (going concern) perusahaan, contoh ... dalam kasus ini adalah pihak auditor

Opini Audit Going Concern : Faktor Yang Mempengaruhinya

Analisis Respon Auditor Terhadap Asumsi Going Concern

Going concern m.v

GOING CONCERN PADA PERUSAHAAN MANUFAKTUR YANG TERDAFTAR DI

FAKTOR DETERMINAN OPINI AUDIT GOING CONCERN PERUSAHAAN …

Going concern utlåtande i revisionsberättelsen288251/FULLTEXT01.pdfproblem samt deras ovilja att lämna ett going concern utlåtande i revisionsberättelsen. Fortlevnadsprincipen

OPINI AUDIT GOING CONCERN: ANALISIS BERDASARKAN … · OPINI AUDIT GOING CONCERN: ANALISIS BERDASARKAN MODEL PREDIKSI KEBANGKRUTAN, OPINION SHOPPING, DAN REPUTASI KAP (Studi Empiris

OPINI AUDIT GOING CONCERN DAN FAKTOR FAKTOR …eprints.umk.ac.id/7800/1/HALAMAN_DEPAN.pdf · opini audit going concern dan faktor–faktor yang mempengaruhinya pada perusahaan manufaktur

PENGARUH PENERIMAAN OPINI AUDIT GOING CONCERN … · Sedangkan penerimaan opini audit going concern (GCO), return on investment (ROI), quick ratio (QR), dan debt to total equity ratio

Going concern i SMV-segmentet

Pengaruh Struktur Kepemilikan dan Struktur Pengelolaan ... XIX (19) Lampung...dengan salah satu postulat akuntansi yaitu going concern. Going concern menyatakan bahwa tujuan didirikannya

Tax Terms RUS - OECD.org · cost contribution arrangement (cca) – ... going concern going concern value ... immovable property import duty impost

Going concern i retligt perspektiv – ledelsens og revisors ansvar

Going concern og konkursramte selskaber – en opfølgende undersøgelse