View
3
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
1
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
Koncept og potentiale December 2017
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
2
Indhold
1 Opdrag og konklusioner 4
2 Blockchainfeatures og relevans 6
3 Koncept for Automatisk
Erhvervsrapportering 11
4 Perspektivering og organisering 21
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
3
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
Blockchain udvikler sig i disse år med
eksponentiel hast. I denne rapport dykker vi ned
i mulighederne indenfor Automatisk
Erhvervsrapportering. Her kan man forestille sig:
At virksomheder bruger de samme
standardiserede fakturaer i deres respektive
ERP-systemer, uanset om de køber eller
sælger en vare.
At virksomheder automatisk afregner moms
for hver transaktion, og indlejret i selve
overførslen af pengene betales det korrekte
beløb til statskassen.
At virksomheder får instant audit af deres
transaktioner, hvilket overflødiggør
årsrapporter, som vi kender dem i dag.
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
4
Blockchain har udviklet
sig med eksponentiel
hastighed over de
seneste 10 år, og i den
offentlige sektor afprø-
ves og udvikles denne
revolutionerende
teknologi nu.
Som en del af
projektet Automatisk
Erhvervsrapportering
har indeværende
rapport til formål at
illustrere, hvordan
blockchain kan bringe
værdi til fakturerings-
og momsafregnings-
processen.
Analysen viser, at der
er store erhvervsøko-
nomiske gevinster,
hvis Danmark vælger
ambitiøse mål og en
fokuseret tværministe-
riel indsats omkring
blockchain.
Blockchains udvikling
Blockchain, som er teknologien bag
blandt andet bitcoin, har eksisteret i
mindre end 10 år, men har senest
skabt overskrifter verden over på
grund af eksplosive prisstigninger
på netop bitcoin og andre krypto-
valutaer.
Verden over har investorer således
fået færden af en ny netværks-
teknologi, hvor værdien ligesom
med telefonen og internettet stiger
med antallet af brugere. Der er med
andre ord udsigt til store the-
winner-takes-it-all-effekter, som
man kender det med internet-
søgninger (Google), sociale medier
(Facebook) og nethandel (Amazon).
Modsat traditionelle internetplat-
forme skaber blockchain dog en
tværgående og entydig digital
informationsstrøm mellem alle
netværksdeltagere uden en central
tredjepartsaktør. Det lyder måske
ikke særligt revolutionerende, men
det muliggør potentielt Uber-servi-
ces uden Uber som central
tredjepart, sociale medier uden
Facebook som central tredjepart og
– lidt mere vildt – penge- og
lånudstedelse uden (central)banker.
I disse år får man i flere og flere
sektorer derfor øjnene op for
anvendelsesmulighederne i block-
chain. I den finansielle sektor
arbejdes der på billigere interna-
tionale overførsler, mere effektiv
clearing og afvikling af finansielle
kontrakter og ikke mindst
crowdfunding på steroider gennem
såkaldte initial coin offerings. I
andre industrier er der stor inter-
esse for muligheden for at skabe
større transparens på tværs af
værdikæder, hvilket for eksempel
kan skabe stor værdi indenfor
medicinalindustrien, hvor forfalsket
medicin kan være livsfarligt.
I den offentlige sektor vinder
blockchain også indpas på en række
områder, herunder digitaliseringen
af penge (nationale e-mønter),
ejendomsregistre, digital identitet
og certificeringer.
Forventningen til teknologien er, at
den kan medføre signifikante
erhvervsøkonomiske gevinster ved
at mindske transaktionsomkost-
ninger, styrke datasikkerhed og
-integritet samt automatisere en
række processer. Samtidig er det
vores klare opfattelse, at vi stadig
er i den eksplorative fase, hvor
blockchains sande potentiale endnu
ikke kendes (der er stadig mange
unknown unknowns).
Rapportens opdrag
Udover det generelle erhvervsøko-
nomiske potentiale i blockchain er
det specifikke udgangspunkt for
indeværende rapport, at Erhvervs-
styrelsen sammen med andre
offentlige aktører arbejder på at
afprøve og realisere Automatisk
Erhvervsrapportering. Dette projekt
sigter mod at automatisere virk-
somheders rapportering til det
offentlige, i første omgang på regn-
skabsområdet, gennem direkte
adgang til virksomhedernes tran-
saktionsdata.
Blockchain er i den forbindelse
interessant i forhold til at skabe et
entydigt og delt billede af data mel-
lem flere aktører.
Indeværende analyse undersøger,
hvordan blockchain kan anvendes til
etablering af et tværgående faktu-
raregister, der kan fungere som
grundlag for validering og automa-
tisering på tværs af alle relevante
organisationer.
Analysen udfolder endvidere kon-
ceptet forretningsmæssigt og
vurderer på et overordnet niveau,
hvordan det kan etableres med en
blockchainarkitektur i et økosystem
med andre offentlige applikationer.
1 Opdrag og konklusioner
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
5
Konklusioner
Vi konkluderer på baggrund af
analysen af blockchains relevans
(kapitel 2):
At blockchain er relevant for e-
fakturering og automatisering af
momsafregning på grund af
decentraliseret struktur og stærk
dataintegritet.
At tre tekniske udfordringer gør
blockchain umoden til produktion
for Automatisk Erhvervsrappor-
tering, hvis tidsrammen er 2020.
At udfordringerne kan ventes at
være løst indenfor implemente-
ringsdeadline i 2025.
Derfor anbefaler vi, at Erhvervs-
styrelsen allerede nu starter med at
gennemføre blockchainpiloter, som
løbende stiger i ambitionsniveau.
Sådanne piloter skal dog have et
klart slutmål. Vores analyse af et
sådant slutmål i form af specifice-
ringen af et ambitiøst blockchain-
koncept for Automatisk Erhvervs-
rapportering (kapitel 3) viser:
At blockchain kan udgøre et solidt
digitalt fundament for Automatisk
Erhvervsrapportering gennem e-
fakturering.
At det ovenpå et sådant funda-
ment er muligt at bygge et
økosystem af applikationer –
fuldstændig som man kender
analogien fra iPhone og apps.
At det forretnings- og erhvervs-
mæssige potentiale er stort, da
det er helt realistisk, at der vil
opstå applikationer, som man
ikke engang er i stand til at
forestille sig i dag, udover de
effektiviseringsgevinster, der
allerede er i sigte.
At der er grundlag for en revo-
lution i måden, man tænker
økonomistyring og regnskab på,
ved at pengestrømme og likvidi-
tet ikke er noget, man regner ud,
men noget, man bare har, og
hvoromkring man bygger alt
andet op.
I vores perspektivering og vurdering
af optimal organisering (kapitel 4)
konkluderer vi endvidere:
At Danmark i en international
kontekst ikke er førende, hverken
i forhold til adoptering af block-
chain eller i forhold til automati-
sering og centralisering af trans-
aktionel aktivitet.
At Danmark har et godt udgangs-
punkt for at gennemføre afprøv-
ning af blockchain til at realisere
potentialet i Automatisk
Erhvervsrapportering.
At den optimale organisering er
tværministeriel omkring
usecases.
Hvis Danmark ønsker at få del i
nogle af de mange investerings-
kroner, der disse år strømmer til
blockchain, anbefaler vi derfor yder-
mere, at Erhvervsstyrelsen i sam-
arbejde med SKAT arbejder videre
med blockchain, e-fakturering og
momsautomatisering indenfor ram-
merne af Automatisk Erhvervs-
rapportering.
Derudover anbefaler vi, at
Erhvervsstyrelsen arbejder for en
samlet dansk blockchainstrategi, og
at denne udarbejdes indenfor den
nærmeste fremtid med løbende
udvikling af de stærkeste pilot-
cases.
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
6
Blockchain har to
centrale features i
forhold til Automatisk
Erhvervsrapportering
og er relevant for
udvikling af e-faktu-
rering, da der etable-
res en tværgående og
entydig informations-
strøm mellem de
involverede aktører.
En række features kendetegner
langt størstedelen af blockchain-
platformene og -projekterne, jf.
figuren nedenfor. De vigtigste
features i relation til Automatiseret
Erhvervsrapportering er:
Decentraliseret struktur uden et
single point of attack.
Stærk dataintegritet gennem
valideret, tidsstemplet og
uforanderlige data.
Det betyder, at blockchain sikrer
transparens på tværs af aktører, da
alle aktører har adgang til den
samme information, og da de kan
stole på denne.
I det følgende gennemgås disse to
centrale features og derefter deres
relevans for projektet Automatisk
Erhvervsrapportering. Til sidst
gennemgås nogle tekniske udfor-
dringer, som virksomheder, startups
og open source-udviklere arbejder
på at løse.
Centrale features
Alle deltagere på et blockchain-
netværk deler ansvaret for og
fordelene ved vedligeholdelse af
netværket. Afvigelser fra protokol-
len kan let registreres, og deltagere
har en egeninteresse i at opretholde
dataintegriteten. Et vigtigt aspekt
er, at oplysningerne om den enkelte
blockchain er tilgængelige for med-
lemmerne af netværket, og at en
oversigt over
transaktionsoplysninger og
individuelle aktiver logges. Disse
funktioner er særligt værdifulde, når
forskellige aktører har brug for en
struktureret database med informa-
tion, og når det er upraktisk eller
umuligt, at kontrol af disse data
sker centralt hos en central aktør.
Adgang kan være åben (offentlig),
baseret på tilladelse (konsortium)
eller privat.
Decentraliseret struktur
Intet single point of attack
Helt centralt for al blockchaintek-
nologi er den decentraliserede
struktur, der i sit udgangspunkt har
til formål at overflødiggøre centrale
og ofte fordyrende mellemled (for
eksempel banker i forbindelse med
overførslen af penge internationalt).
Fra et it-sikkerhedssynspunkt har
den decentraliserede struktur den
store fordel, at der ikke er et cen-
tralt punkt at angribe for en hacker.
Risikoen for, at vigtige data mistes
som følge af angreb, er således
langt mindre.
Eftersom en blockchain er decentral
i sin struktur, flyttes et vigtigt sik-
kerhedselement over til den
2 Blockchainfeatures og relevans
Blockchainfeatures
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
7
mekanisme, som sikrer konsensus
om data i netværket (”konsensus-
mekanismen”). Det betyder
konkret, at man skal have tillid til,
at en hacker ikke kan overtage
konsensusmekanismen, hvilket er
årsagen til, at de fleste
konsensusmekanismer er relativt
komplicerede. Nedenfor har vi
beskrevet proof-of-work (PoW)-
konsensusmekanismen i så simple
så simple termer som muligt.
Stærk dataintegritet
Uforanderlig og tidsstemplede
data
Den anden centrale feature ved
blockchain er den stærke datainte-
gritet. Som illustrationen nedenfor
viser, kan transaktionshistorikken af
en blockchain kun læses, ikke
ændres. Kryptografiske protokoller
tidsstempler og bekræfter gyldig-
heden af transaktioner, og tran-
saktionerne, der er bekræftet via
konsensusmekanismen, går igen i
oversigten over alle transaktioner
udført på netværket.
Måden, hvorpå en hacker kan angri-
be en blockchain baseret på PoW, er
ved at have mere computerkraft
end halvdelen af netværket. Dette
kaldes et 51 procents-angreb og
dækker over, at angriberen med 51
procent af computerkraften vil
kunne generere nye blocks
hurtigere end resten af netværket
på grund af fordelen i
computerkraft.
Valideret data
En anden central feature ved block-
chain er, at det kun er validerede
data, som kan tilføjes siderne i
notesbogen. For eksempel skal en
part, som sender værdifuld informa-
tion, for eksempel bitcoins, over en
blockchain (bitcoinprotokollen)
skrive under på overførslen med sin
private nøgle. Uden denne form for
underskrivelse kan transaktionen
ikke finde sted.
Det er selvsagt også muligt at
lægge begrænsninger ind på data-
formater m.m. i en traditionel
database, men det nye, som block-
chain bringer, er, at sådanne
begrænsninger ikke er bygget
ovenpå via applikationer, men er en
central del af protokollen.
Valideringen af, at data overholder
de rigtige formater, sker med andre
ord dybt nede i teknologistacken.
Blockchains relevans
Kombinationen af validerede
enkelttransaktioner og fordelingen
af disse i et decentraliseret register
giver stærk sikkerhed, hvilket vil
være centralt for det dataregister,
som skal understøtte Automatisk
Illustration og forklaring af PoW-konsensus
Konsensusmekanismen sikrer, at alle aktørerne (eller rettere noderne) i netværket ser de samme data. Dermed er det også det centrale angrebspunkt for en hacker, for hvis det lykkes at styre konsensusmekanismen, styres de facto de data, som er på en blockchain.
I den mest kendte blockchain-implementering, bitcoin, styres konsensus via PoW. Den ikketekniske måde at forklare PoW på er, som følger:
Betragt en blockchain som en notesbog, hvor hver side i notesbogen er en block. For at få lov til at opdatere notesbogen skal man løse en gåde, som kun kan løses ved at gætte mange gange. At gætte kræver beregningskraft, så jo mere beregningskraft man har, desto større er chancen for, at man løser gåden og
vinder en præmie i form af bitcoins og transaktionsfees.
Hvad er det, man skal gætte?
Svaret er et digitalt fingeraftryk (den teknisk korrekte betegnelse er kryptografisk hash). Dette fingeraftryk består af en streng med tal og bogstaver, og kravet til det rigtige gæt er, at det skal have et antal ledende 0’er, for eksempel 0000000000000000004162b1583473fbb7bf0c7967e5720a8fab28ed3c797e28, som er side/block 480412 i bitcoins ledger. Inputtet til fingeraftryket er følgende:
1. Det digitale fingeraftryk af den foregående side/block. 2. Det rigtige gæt, som er en simpel streng af tekst (1, 2, 1a, 1b osv.). 3. Transaktionerne, som har fundet sted i løbet af de sidste 10 minutter (bitcoin) eller 15 sekunder (Ethereum).
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
8
Erhvervsrapportering. Af samme
grund vil blockchain være relevant i
forhold til e-fakturering og automa-
tisering af momsafregning.
Relevant for e-fakturering
Blockchain er relevant i forhold til
udviklingen af e-fakturering, da
man herved etablerer en tværgå-
ende og entydig informationsstrøm
mellem alle aktører i forhold til
faktura og regnskabsaflæggelse.
I vores arbejde med digitalisering
bruger vi typisk seks spørgsmål til
at afgøre, om en blockchainbaseret
løsning kan være relevant, jævnfør
nedenfor. I forhold til e-fakturering
står det klart, at blockchain er
relevant fordi:
a) Der er brug for en database, der
fungerer på tværs af organisato-
riske enheder (spørgsmål 1 og
2).
b) Der umiddelbart er tillid mellem
brugere, det vil sige købere,
sælgere, SKAT, revisorer osv.,
men de har modstridende
interesser, da købere gerne vil
betale så lidt som muligt, sæl-
gere vil gerne have så stor
betaling som mulig, og både
købere og sælgere gerne vil
minimere skattebetalingen
(spørgsmål 3 og 3A).
c) Der ikke ønskes en central
tredjepart, som har adgang til at
editere og ændre i fakturadata
på vegne af virksomhederne
(spørgsmål 4).
d) Der er behov for, at data er
private, så alle ikke kan se alle
virksomheders fakturaer, samt
behov for kontrol af funktiona-
liteten på tværs af organisa-
tioner, hvorfor en hybrid
blockchainløsning formentlig vil
være at foretrække (spørgsmål
5, 5A og 6).
Relevant for automatisering af
momsafregning
Blockchain er også relevant for
automatiseringen af momsafreg-
ningen, da blockchain kan bruges til
at skabe et onlinetransaktions-
system, som
Etablerer en entydig transak-
tionshistorik
Giver mulighed for at kunne
effektivisere og automatisere
regnskabsprocesserne for
virksomhederne
Skaber øget transparens for
myndighederne.
En gennemgang af de seks
spørgsmål for automatisering af
momsafregning giver identiske svar
som for e-fakturering.
Tekniske udfordringer
For at bruge blockchain til e-faktu-
rering og automatisering af moms-
afregning skal primært tre tekniske
udfordringer løses i form af
skalerbarhed, datafortrolighed og
manglende standarder.
Det er Deloittes klare holdning, at
disse udfordringer langt henad
vejen vil være løst i forhold til den
tidslinje, som Erhvervsstyrelsen
arbejder med (implementering i
2025). Således er blockchaintekno-
logi i dag mindre end 10 år gammel,
jævnfør tidslinjen længere nedenfor,
og vi forventer, at yderligere syv til
otte års udvikling vil medføre
signifikante forbedringer af
blockchain som teknologi, særligt
hvis udviklingen og adopteringen
fortsætter i det tempo, som man
har set fra 2015 til 2017.
Vi mener dog ikke, at blockchain er
moden nok til en produktionsløsning
for Automatisk Erhvervsrapporte-
ring, da skalerbarheden skal forbed-
res, datafortrolighed skal bevares,
og standarder skal udvikles, jævnfør
boksen på næste side.
Det betyder dog blot, at man over
de næste par år bør køre piloter,
som løbende bliver større og større i
scope.
Seks spørgsmål til at identificere, om en blockchainløsning er relevant
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
9
Tre tekniske udfordringer for blockchain i dag
Skalerbarhed skal forbedres
Det primære udfordring, som blockchainløsninger har i dag, er skalerbarhed. Som eksempel herpå kan bitcoinprotokollen cirka
håndtere syv transaktioner per sekund, hvilket er svimlende lidt, når man sammenligner med eksempelvis Visa-netværket, der
har en maksimal load på 60.000.
Skalerbarhedsproblemet søges løst på to måder:
1) On-chain-løsninger, der søger at løse problemet ved at ændre i blockchainprotokollen
2) Off-chain-løsninger, der søger at aflaste hovednetværket.
On-chain-løsningerne sker gennem såkaldte forks, hvor den underlæggende protokol ændres. Et eksempel herpå er
etableringen af bitcoin cash, hvor mængden af data, som en block kan indeholde, fordobles. Et andet eksempel er ændringer i
konsensusmekanismen – for eksempel går Ethereum over til Proof of Stake, som er en langt mere skalerbar
konsensusmekanisme, og på IOTA-platformen skal en transaktion validere andre transaktioner for at blive skrevet til
netværket (Tangle-konsensus).
Off-chain-løsningerne handler basalt set om at flytte transaktioner væk fra hovednetværket. Dette gøres ved, at transaktioner
mellem parter, der handler meget sammen, flyttes over i såkaldte channels, hvor der kun nettoafregnes på hovednetværket en
gang om dagen/ugen/måneden alt efter behov.
Datafortrolighed skal bevares
En anden udfordring er datafortrolighed. Det helt fundamentale problem er her, at enhver node, som validerer transaktioner,
har adgang til transaktionsdata og kan se den kode, der eksekveres.
Det betyder i relation til Automatisk Erhvervsrapportering, at såfremt man havde et setup, hvor alle virksomheder udgjorde
validerende noder i netværket, så ville alle virksomheder kunne se alle andre virksomheders handel ned på fakturaniveau,
hvilket åbenlyst er et problem.
Datafortrolighedsproblemet arbejdes der også ihærdigt på at løse, og som med skalerbarhedssproblemet er der on- og off-
chain-tilgange.
Med hensyn til on-chain-løsninger er der allerede udviklet protokoller, hvor det er langt sværere at følge
transaktionshistorikken – eksempelvis Zcash og Monero. Samtidig arbejdes der på forskningsniveau på løsninger, hvor
krypterede data kan verificeres og bearbejdes uden kendskab til de underlæggende data (såkaldt zero-knowledge proofs).
En central pointe i forhold til off-chain-løsninger er, at man i ethvert setup af en blockchainløsning bør overveje nøje, hvad
som skal lægges on og off chain, det vil sige, hvad validerende noder i netværket kan se og ikke se. I den forbindelse er det
værd at bemærke, at brugen af off-chain-transaktioner for at øge skalerbarheden faktisk også kan hjælpe med at øge
datafortroligheden.
Standarder skal udvikles
Den sidste store udfordring, blockchain står overfor, relaterer sig til udviklingen af standarder. Dette skyldes i høj grad, at
blockchain som område er nyt (mindre end 10 år gammelt), og blockchainløsninger er dermed relativt umodne.
Udviklingen af standarder sker i øjeblikket på to måder:
I) Organiseret standardsætning gennem organisationer som ISO, Enterprise Ethereum Alliance og Hyperledger-netværket
II) Organisk standardsætning gennem open source-udvikling.
Med hensyn til den organiserede standardsætning arbejdes der p.t. i ISO med en tidslinje på tre år for at få generelle
blockchainstandarder. Denne tidslinje er for udviklingen af ISO-standarder meget kort.
Et eksempel på open source-standarder er Ethereums ERC20.
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
10
Konklusion
I det ovenstående har vi vist, at
blockchains centrale features i form
af decentraliseret struktur og stærk
dataintegritet er relevant for e-fak-
turering og automatisering af
momsafregning.
Tre tekniske udfordringer gør dog
blockchain umoden til produktions-
løsninger for Automatisk Erhvervs-
rapportering, såfremt tidslinjen
hedder 2017 til 2020.
Udfordringerne kan dog ventes at
være løst indenfor tidslinjen, som
Erhvervsstyrelsen arbejder med
(implementering i 2025). Vi
anbefaler derfor, at
Erhvervsstyrelsen allerede nu
starter med at køre blockchain-
piloter, der løbende stiger i
ambitionsniveau. Sådanne piloter
skal dog have et klart slutmål.
Derfor ser vi som det næste på,
hvordan et ambitiøst
blockchainkoncept kan se ud.
Blockchainudvikling siden 2009
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
11
Erhvervsstyrelsen har
ambitiøse mål for,
hvad et e-fakturerings-
system skal kunne i
forhold til Automatisk
Erhvervsrapportering.
Vi har derfor
udarbejdet et koncept,
der vægter
transparens højt og
åbner op for, at et
applikationsøkosystem
kan bygges ovenpå.
Mindre og mere
ambitiøse målbilleder
For at kunne udarbejde et koncept
for blockchainbaseret e-fakturering
er det nødvendigt med et klart mål-
billede. Vi har i den forbindelse
udarbejdet fire målbilleder op for
Erhvervsstyrelsen, som går fra det
mindre ambitiøse målbillede
(målbillede 1) til det meget
ambitiøse målbillede (målbillede 4).
Erhvervsstyrelsen har bedt os om at
lægge vægt på målbillede 3 og 4,
hvilket viser et højt ambitions-
niveau. De to ambitiøse målbilleder
er valgt, da:
Tidslinjen for projektet er relativt
lang (2025 for implementering),
hvilket betyder, at en del af de
tekniske blockchain-udfordringer
til den tid kan formodes at være
løst.
Det erhvervsøkonomiske poten-
tiale vil alt andet lige være størst
ved et ambitiøst målbillede grun-
det større effektiviseringspoten-
tiale og muligheder i at bygge
nye services ovenpå blockchain-
konceptet.
I det følgende præsenteres de fire
målbilleder.
Målbillede 1: centralisering og
digitalisering af fakturaer i
Danmark
Det mindst ambitiøse målbillede i
konteksten til denne rapport er
centralisering og digitalisering af
fakturaer i Danmark.
I et sådant målbillede er fokus på at
skabe et centralt register for faktu-
raer i Danmark over tre faser (B2B,
B2C og international handel).
Værdiskabelsen i dette målbillede vil
relatere sig til:
Øget transparens gennem øget
datakvalitet
Mulighed for etablering af analy-
ser baseret på fakturadata i
realtid
Validering af virksomheder
baseret på aktivitet.
Dette målbillede skal ses som en
digitalisering af nuværende proces-
ser baseret på ny teknologi, og det
er dermed også muligt at
implementere forretningsmæssigt.
Grunden til, at dette målbillede ikke
er særlig ambitiøst set i en block-
chainkontekst, er, at en digitalise-
ring gennem centralisering godt kan
tilvejebringes ved brug af traditio-
nelle centraliserede databaser. Det
kræver ikke blockchain.
Målbillede 2: optimering og
omlægning af fakturaprocessen
i Danmark
I målbillede 2, som delvist bygger
ovenpå målbillede 1, er målsæt-
ningen helt at omlægge faktura-
processen i Danmark.
Fokus er her på etableringen af nye
processer for fakturering i Danmark
i form af tovejsgodkendelse af
udstedte fakturaer samt tilhørende
balanceprincip og automatisering af
afrapportering og regnskab for
særligt små virksomheder.
Værdiskabelsen sker gennem:
Eliminering af svindel
Effektivisering af arbejdets flow
før fakturering og betaling
3 Koncept for Automatisk Erhvervsrapportering
Målbilleder og ambitionsniveau
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
12
Omlægning af revisionsfunk-
tionen.
Målbillede 2 er væsentligt mere
ambitiøst i forhold til målbillede 1,
men det udnytter ikke en af de
centrale features i
blockchainteknologi, nemlig
muligheden for at indbygge
selveksekverende overførsel af
betalinger i smart contracts.
Målbillede 3: automatisering af
faktura, betaling og regnskab
I målbillede 3, som ligger i direkte
forlængelse af målbillede 2, bygges
automatisering af faktura, betaling
og regnskab ovenpå den optimerede
fakturaproces.
Her er fokus på udvidelse med
betalingsflow baseret på fakture-
ringsgrundlaget, hvor for eksempel
moms afregnes automatisk, når der
afregnes mellem køber og sælger.
Værdiskabelsen sker via:
Eliminering af momsregnskaber
og -afregning
Overgang til realtidsøkonomisty-
ring
Straksafregning af moms.
I dette målbillede udnyttes det fulde
potentiale i nogle af de centrale
features ved blockchain, men den
underlæggende forretningslogik er
stadig den samme som i dag.
Målbillede 4: økosystem-
omlægning på ny økonomisk
infrastruktur
I det mest ambitiøse målbillede
transformeres den økonomiske
infrastruktur gennem de nye mulig-
heder, som blockchain bringer.
Fokus er på etablering af et nyt
digitalt økonomisk økosystem, der
bruger faktureringsdata som grund-
stof og skaber nye samarbejds-
modeller mellem virksomheder,
offentlige myndigheder og eventuelt
andre ikkekommercielle organisa-
tioner.
Værdiskabelsen kommer fra:
Digital transformation af det
danske samfund
Nye samarbejdsmodeller
Langt billigere dokumentations-
og reguleringshåndtering.
I dette målbillede er det allerede nu
muligt at se nogle af implikationer-
ne af en ny økonomisk infrastruktur,
herunder unødvendigheden af
kvartals- og årsrapporter som
primær kilde til investorinformation.
Det er dog også klart, at en stor del
af det erhvervsøkonomiske
potentiale ikke er til at se i dag –
ligesom det ikke var muligt at se
det sande potentiale ved internettet
i 1998.
Endvidere opstår der ved et ambi-
tiøst målbillede et trade-off mellem
transparens og datafortrolighed,
som forklares nærmere i det
følgende.
Det centrale trade-off mellem transparens og
datafortrolighed
Et ambitiøst målbillede for en block-
chainløsning til Automatisk
Erhvervsrapportering kræver, at der
bliver taget et valg om, hvorvidt
transparens eller datafortrolighed
skal vægtes højest. Det skyldes, at
det teknisk er umuligt at have
samme niveau af datafortrolighed
for et givet niveau af transparens og
vice versa, da det altid vil være
muligt at flytte data off chain og
dermed mindske transparensen.
Vi har derfor opsat to ekstremer i
form af en tegning af maksimal
transparens og maksimal
datafortrolighed for virksomheders
fakturadata og bedt
Erhvervsstyrelsen indikere, hvilken
retning et koncept bør bevæge sig i.
Erhvervsstyrelsen har valgt at
vægte transparens højt. Det
Maksimal transparens: Sælger fakturerer til statens database (DB), køber godkender, og moms afregnes per
transaktion
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
13
skyldes, at jo større transparens,
der bygges ind i systemet, desto
nemmere vil det være for offentlige
myndigheder at bruge data på
tværs til at udføre relevant tilsyn og
kontrol af virksomheder.
Samtidig vil en højere grad af trans-
parens også betyde, at det bliver
nemmere at bygge nye applikatio-
ner ”på toppen” til gavn for virk-
somheder og det offentlige. Således
er hele pointen med maksimal
transparens, at relevante
virksomhedsdata som minimum
bliver stillet til rådighed for det
offentlige – men måske også til
godkendte tredjepartsapplikations-
udbydere.
Maksimal transparens
I koncepttegningen for maksimal
transparens har staten adgang til
samtlige fakturaer, som danske
virksomheder sender til hinanden (i
indeværende rapport fokuseres først
og fremmest på B2B-transaktioner).
Det betyder åbenlyst, at staten har
et fantastisk datagrundlag for
momsberegning og andre former for
opgørelser, men også at man skal
kunne stole på, at statens it-syste-
mer ikke er kompromitteret af hac-
kere eller spioner fra fremmede
stater.
Konkret sker e-fakturering og
momsafregning i tre trin i maksimal
transparens-ekstremen.
Først kobler sælgers ERP-system op
til statens faktura-DB og lægger en
standardiseret faktura op til god-
kendelse af køber. Fakturaen spe-
cificerer de produktkategorier og
tilhørende afgifter, som skal beta-
les.
Det næste, der sker, er, at køber
verificerer, at fakturaen er gyldig.
Når dette er sket, får SKAT en
fordring på moms og øvrige afgifter
(ikke indtegnet i figuren).
Til sidst overføres pengene, og
moms og afgifter overføres auto-
matisk til statskassen.
Den blockchainkyndige læser vil her
indvende, at det ikke vil være
nødvendigt med en blockchain for at
eksekvere ovenstående. Det er vi
enige i, men vi ser dog, at
blockchain bringer følgende fordele
som beskrevet i foregående kapitel:
No single point of attack
Stærk dataintegritet.
Således medfører en
blockchainbaseret løsning for
statens faktura-DB, at
sandsynligheden for, at fakturadata
slettes i et hackerangreb, alt andet
lige bliver mindre.
Endvidere vil det kun være muligt
for en given sælger og en given
køber at skrive data til blockchainen
som følge af, at det kun er
validerede data, der kan skrives til
en blockchainløsning.
Maksimal datafortrolighed
I den anden ekstrem maksimal
datafortrolighed lægges der vægt
på, at ingen aktør har det fulde
overblik over samtlige
transaktioner.
Her er transaktionsprocessen og
momsafregningen en smule mere
kompliceret, men ikke meget.
Først sender sælger en faktura til
køber. Denne faktura er som i
maksimal transparens-scenariet
standardiseret og specificerer
moms- og afgiftskategorier.
Dernæst bekræfter køber – også
ligesom ved maksimal transparens
– at fakturaen er gyldig.
Efter bekræftelsen låses fakturaen
til en blockchain via såkaldt
”notarization”. Her tages et digitalt
fingeraftryk af den verificerede fak-
tura og lægges på en blockchain.
Dermed kan hverken køber eller
sælger editere i deres faktura, uden
at det opdages.
Til sidst på året summerer sælgers
revisor (eller anden tredjepart, som
Maksimal datafortrolighed: Sælger fakturerer direkte til køber, og købers godkendelse tidsstemples til
blockchain
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
14
både staten og virksomheden stoler
på) indtægter samt tilhørende
moms og afgifter, hvorefter det
beløb, som sælger skylder staten,
overføres.1
I dette scenarie er det evident, at
staten langt fra har adgang til
samme informationsmængde, men
man er dog kommet af med data-
fortrolighedsproblemet.
Endvidere kan sælger kun snyde i
moms og afgifter ved at have
adgang til købers private digitale
signatur, da det ellers ikke er muligt
at skabe det digitale fingeraftryk,
der lægges på blockchain.
Rammen for et
blockchainkoncept
For at kunne beskrive et blockchain-
koncept for Automatisk Erhvervs-
rapportering struktureret er det
nødvendigt med en rammesætning.
1 Årsagen til at der stadig er behov for revisor er, at hele staten under
Derfor tager vores konceptbeskri-
velse udgangspunkt i de fire lag i
vores generelle blockchainreferen-
cearkitektur. De beskrives her kort
og er (fra toppen og ned):
Applikationslag
Servicelag
Netværks- og protokollag
Infrastrukturlag.
Applikationslaget sikrer værdi
for slutbrugere
I applikationslaget ligger bruger-
fladen, dele eller hele forretnings-
logikken, applikationsintegration og
off-chain-applikationsservere. Dette
lag har til formål at skabe værdi for
slutbrugerne, ved at gøre under-
læggende data og informa-
tionsstrømme nemme og intuitive at
interagere med.
Både brugerflade, forretningslogik
og applikationsintegration bør være
maksimal datafortrolighed aldrig skal have adgang til transaktionsdata.
så uafhængig af brugen af block-
chain og underlæggende teknologi
som muligt gennem modulært
design. Det samme gør sig i og for
sig gældende for applikationsser-
vere, men her er det centralt at
tage stilling til, hvad der skal
gemmes off chain på disse servere.
Med andre ord er det nødvendigt at
tage stilling til, hvad der skal ligge i
virksomhedernes ERP- og/eller
andre systemer, og hvad der skal
være on-chain på en blockchain.
Det styrende princip bør i den
forbindelse være, at alt, der kan
flyttes off chain, bør flyttes off
chain. Dette skyldes, at både
skalerbarhed og datafortrolighed
forbedres ved at flytte data off
chain, som beskrevet i foregående
kapitel. Det skal dog balanceres
med ønsket om, at løsningen skaber
transparens, hvilket taler for at
flytte data on chain.
De fire lag i en blockchain-orienteret referencearkitektur for Automatisk Erhvervsrapportering
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
15
Servicelaget kobler de dybere
lag til applikationslaget
Servicelaget kan indeholde mange
forskellige elementer såsom wallets,
smart contracts og oracles og har til
formål at levere relevante data til
eller eksekvere logik fra
applikationslaget.
Hvad servicelaget præcist skal
indeholde, vil i høj grad afhænge af
de designvalg, som man træffer i
applikations-, netværks- og
protokollaget.
Netværks- og protokollaget
specificerer blockchainvalg
I netværks- og protokollaget
specificeres den type
blockchainteknologi, som løsningen
skal bygge på. De to fundamentale
valg er i den forbindelse:
1) Valget mellem åben eller lukket
blockchain
2) Valget af konsensusmekanisme.
Valget mellem en åben eller lukket
blockchain relaterer sig til, hvem
der er i stand til at indgå i netvær-
ket samt validere transaktioner. I
en åben blockchainprotokol som
eksempelvis bitcoin eller Ethereum
kan enhver se og validere
transaktioner.2 I en lukket
blockchainprotokol er det kun
udvalgte noder, der kan se og
validere transaktioner.
Valget af konsensusmekanisme
betyder som argumenteret for i
foregående kapitel noget for sik-
kerhed og skalerbarhed. Samtidig
vil udelukkelse af nogle typer kon-
sensusmekanismer (for eksempel
PoW) betyde, at nogle typer
protokoller og/eller platforme også
kan udelukkes (for eksempel
bitcoin).
2 Ethereum arbejder ihærdigt på at gøre noget ved dette – eksempelvis gennem JP Morgans arbejde med Quorom.
Infrastrukturlaget specificerer
nodernes hardware
Det nederste lag er infrastruktur-
laget, som specificerer den hard-
ware og netværksteknologi, som en
mulig blockchainløsning bygger på.
Sikkerheden i ethvert netværk vil i
den forbindelse være stærkt afhæn-
gig af den hardwaresikkerhed, der
lægges til grund for en blockchain-
løsning. Af samme grund vil det
også være naturligt først at træffe
valg vedrørende infrastrukturlaget,
når et blockchainkoncept skal laves.
Koncept for Automatisk
Erhvervsrapportering
For at opsummere ovenstående skal
et blockchainkoncept:
Muliggøre automatisering af
faktura, betaling og regnskab
samt danne udgangspunkt for et
nyt virksomhedsøkosystem
Vægte transparens højt, men
også have datafortrolighed for øje
Beskrive designvalg i de fire
arkitekturlag.
Dette gøres i det følgende med
udgangspunkt i en beskrivelse
nedefra og op, så mulighederne i et
blockchainfundament illustreres
klart.
Infrastrukturlaget bør ejes af
staten, mens driften kan
udliciteres
Det nederste lag er i udgangspunk-
tet blockchain-neutralt, da der her
er tale om, hvor og hvordan data
fysisk gemmes og tilgås via infra-
strukturhardware.
Her vil det dog være et krav, at
staten kontrollerer denne infra-
struktur i større eller mindre grad.
Vores forslag vil i den forbindelse
være, at staten udliciterer mest
muligt af selve hardwaredriften (det
at drive datacentrene) til virksom-
heder med de nødvendige sikker-
hedsgodkendelser. Der er særligt ét
godt argument for en sådan udlici-
tering:
Hvis det virkelig skal give mening at
implementere en ny
blockchainløsning i Danmark, skal
den kunne skaleres udenfor
Danmarks grænser. Det skyldes to
forhold:
1) Fra et globalt erhvervsøkonomisk
perspektiv giver det ikke mening
at investere i og udvikle ikkeska-
lerbare løsninger til 0,75 promille
af verdens befolkning (seks
millioner danskere).
2) Fra et dansk erhvervsøkonomisk
synspunkt er der god sandsyn-
lighed for, at skalerbare block-
chainløsninger kan tiltrække
udenlandsk risikovillig kapital til
Danmark, hvilket på sigt kan
lede til øget dansk eksport.
Valget vedrørende udliciteringen af
infrastrukturdriften er en politisk
beslutning, der skal træffes, når
man står overfor implementering af
en fuld produktionsløsning.
Allerede nu står det klart, at en
konsekvens af ovenstående er, at
en løsning bliver nødt til at bygge
på en lukket blockchainprotokol/
-platform.
Dette skyldes, at en åben platform
ikke vil kunne sikre den nødvendige
kontrol over, hvor data gemmes, da
antallet af validerende noder og
deres beliggenhed rundt omkring i
verden ikke kendes.
Blockchain-netværket bør være
lukket eller hybrid med en
skalerbar konsensusmekanisme
I netværks- og protokollaget
(blockchainlaget om man vil) er der
behov for en lukket eller hybrid
blockchain med en skalerbar
konsensusmekanisme.
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
16
En række platforme opfylder
kravene til en eller flere piloter
Behovet for en lukket eller hybrid
blockchain er som nævnt en konse-
kvens af, at staten skal kunne
kontrollere infrastrukturlaget.
Således kan validerende noder ikke
ligge i Kina, som mange noder gør
på for eksempel bitcoin- og
Ethereum-netværkene (grundet de
lave energiomkostninger og brug af
PoW som konsensusmekanisme).
Med hensyn til skalerbarheden af
den underlæggende konsensus-
mekanisme er det nødvendigt, at
skalerbarheden kan håndtere et
stort antal transaktioner, selvom
usecasen til at starte med kun
relaterer sig til B2B-fakturaer. Dette
udelukker umiddelbart PoW og
favoriserer derimod brugen af
variationer af eksempelvis
Byzantine Fault Tolerance (BFT)
eller Proof of Stake.
Ud fra ovenstående er der umiddel-
bart en række blockchain-netværk,
som er relevante at bygge en pilot
på:
Hyperledger Fabric – tillader både
privat og hybrid implementering
og bruger Practical Byzantine
Fault Tolerance (PBFT).
Quorum og Ethereum – Quorum
er som tidligere nævnt en imple-
mentering af Ethereum henvendt
mod enterprise-cases, det vil sige
med fokus på datafortrolighed og
skalerbarhed; Ethereum har for
nylig lagt et roadmap for at løse
nogle af datafortroligheds-
problemerne ved at være en åben
blockchain og går i samme
roadmap over til Proof of Stake.
Tendermint – fleksibel opsætning
af netværk baseret på BPFT.
Monax – leverer legally compliant
software development kits
(SDKs) på en lukket/hybrid
blockchain med Tendermint som
underlæggende konsensusmotor.
Symbiont – lukket/hybrid block-
chain med proprietær BFT-
konsensus.
En række designvalg er
platform-agnostiske
Det er Deloittes holdning, at
Erhvervsstyrelsen bør teste flere af
ovenstående platforme i proof of
concepts og/eller piloter, før man
lægger sig fast på, hvilken der vil
være den rigtige at implementere
en eventuel fuld produktionsløsning
med. Vi forestiller os dog, at man
kan være relativt platform-
agnostisk og leve op til det ambi-
tiøse målbillede ved:
1) At virksomheder oprettes med
en node i netværket, når de
oprettes som virksomheder, og
anparter eller aktier udstedes
som blockchainbaserede tokens;
eksisterende virksomheder
oprettes i netværket over
implementeringsperioden og
anparter/aktier konverteres til
blockchainbaserede tokens, jf.
figuren nedenfor.
2) At virksomheder som standard
har deres node kørende i en
cloud håndteret af staten
og/eller statens driftsoperatør,
men at de kan vælge at køre
denne node on-premises, hvis de
hellere vil det. Sidstnævnte øger
sikkerheden i systemet, da en
hacker, der går efter at få
adgang til den fysiske infra-
struktur i form af hardware, nu
også vil skulle angribe virksom-
heder med on-premises-noder.
3) At alle virksomhedsnoder er med
til at validere transaktioner på
netværket for at øge transparens
samt sikre sig mod angreb på
netværket. Såfremt der er
omkostninger relateret til denne
validering, hvilket vil afhænge af
valg af konsensusmekanisme, vil
de mere end opvejes af
fordelene ved at være en del af
netværket.
4) At staten spiller en særlig rolle i
forhold til ændringer af protokol-
len, hvor den styrer faktura-
standarder, samt hvordan og
hvornår såkaldte forks skal
implementeres.
5) At staten spiller en særlig rolle i
forhold til håndtering af identi-
teter på netværket – specifikt
med fokus på, at staten har et
overblik over netværket, som
ingen virksomhed har, jævnfør
vægtningen af transparens.
Ovenstående designvalg vil være
meningsfulde at udforske nærmere i
en pilot. Særligt punkt 5 kan vise
sig svær at håndtere, men vi er i
gang med at undersøge en mulig
løsning på konceptuelt plan.
CVR-registrering og digital fødsel på blockchain-netværket med tilhørende udstedelse af tokens
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
17
Servicelaget kan koble
virksomhederne til e-kroner
Kravet til automatisering af faktura,
betaling og regnskab samt mulig-
heden for at bygge nye økosyste-
mer betyder, at servicelaget skal
koble til eller integrere en form for
e-kroner. Disse e-kroner skal nemlig
sikre, at momsafregningen sker som
en integreret del af selve værdi-
overførslen, hvilket kræver en
ændring i selve den måde, hvorpå
penge fungerer i dag.
At beskrive et koncept for en
national programmerbar e-krone
ligger udenfor denne rapports
scope, men arbejdet, som pågår
hos den svenske Riksbank, og et
koncept, som vi (Deloittes danske
blockchainteam) arbejder på e-
krone for den offentlige sektor, vil
formentlig være værd at følge nær-
mere fremadrettet.
Tre elementer, som dog formentlig
vil være nødvendige at tænke ind i
designet af servicelaget, vil være
digitale wallets til virksomhederne,
smart contracts enten på eller
udenfor platformen og eventuelt
oracles.
De digitale wallets til virksomhe-
derne tjener det formål at opbevare
virksomhedernes programmerbare
penge. Om disse penge bør være en
integreret del af selve e-fakture-
ringsplatformen er et interessant
spørgsmål. Vi vil umiddelbart sige
nej for at holde e-fakturering og
e-kroner adskilt og i videst muligt
omfang sikre et modulært design.
Smart contracts har til formål at
sikre selve koblingen mellem e-fak-
tureringer og e-kroner. I en situa-
tion, hvor e-kroner er en integreret
del af e-fakturering (eller omvendt),
er dette relativt nemt løst, da kon-
trakterne så kan eksekvere baseret
alene på én blockchainplatform.
For det tilfælde, at et modulært
design vælges mellem e-fakturering
og e-kroner, vil det være nødven-
digt, at smart contracts enten på
den ene eller anden platform henter
information fra den anden. Dette
gøres via oracles, som har til formål
at sikre dataintegriteten af informa-
tion hentet udenfor den
blockchainplatform, som man
bruger. Udover information om e-
kroner vil oracles også kunne hente
andre typer af informationer ind til
selveksekverende smart contracts.
Applikationslaget skal være
brugervenligt og åbent for flere
platformsmuligheder
I det øverste lag integreres stan-
dardiserede e-fakturaer og smart
contracts med virksomheders ERP-
systemer.
For små virksomheder er dette
relativt simpelt, da et egentligt ERP-
system ofte ikke haves. Derfor fore-
slås det, at projektgruppen i
Automatisk Erhvervsrapportering
bygger et minimum viable dash-
board, som virksomheder modtager
gratis, når de oprettes i CVR.
Dette dashboard henter relevante
informationer fra virksomhedens
fakturaudstedelser i form af:
Omsætning over tid per
momsklassificeret varekategori
Moms- og afgiftsafregning
Resultatopgørelse og
balanceoversigt i nær realtid.
Illustration af det danske virksomhedsøkosystem med standard- og tredjeparts offentlige applikationer
(ikke udtømmende)
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
18
Man kan forestille sig, at data til
resultat- og balanceopgørelsen kan
fås på baggrund af åbne
”Application Programming
Interfaces” (API’er) til finansielle
institutioner eller gennem
indtastninger direkte i løsningen
(begge typer data registreres hos
SKAT).
Applikationslaget bør endvidere
sikre, at aktører kan trække
relevante faktureringsdata gennem
åbne API’er, som andre platforme
kan bygge ovenpå, for eksempel til
instant audit af transaktioner.
Stort forretnings-
potentiale
Det forretningsmæssige potentiale i
en blockchain ligger for virksom-
heder i tre aspekter (fra mindre til
mere potent):
1) Intet besvær med faktura- og
momshåndtering
2) Pengestrømsbaseret revision og
regnskab
3) Nyt applikationsøkosystem for
effektiv offentlig virksomheds-
service, tilsyn og kontrol.
I det følgende beskrives disse
aspekter nærmere (dog i omvendt
rækkefølge, det vil sige fra mere til
mindre potent).
Nyt applikationsøkosystem for
effektiv offentlig virksomheds-
service, tilsyn og kontrol
Med blockchain får det offentlige og
virksomheder et stærkt digitalt fun-
dament at bygge offentlige applika-
tioner ovenpå som følge af intet
single point of attack samt den
stærke dataintegritet.
Vi forestiller os derfor, at staten
bygger (eller får andre til at bygge)
en række standardapplikationer til
det danske virksomhedsøkosystem,
som alle integrerer med e-
fakturering, da fakturalinjer og
overførsler er udtryk for den faktis-
ke økonomiske aktivitet og tilhøren-
de pengestrømme, jf. illustrationen
ovenfor.
På den måde opnår virksomheder et
stærkt grundlag for økonomistyring,
samtidig med at de med integration
til tilsyns- og kontrolapplikationer
nemt kan bevise, at de overholder
gældende lovgivning. Samtidig
opnår det offentlige en stor grad af
transparens i forhold moms- og
afgiftsafregning, hvilket giver et
erhvervsøkonomisk potentiale, som
beskrevet nedenfor.
Det mest interessante er dog, hvor-
dan der ovenpå et solidt digitalt
fundament for det danske virksom-
hedsunivers kan bygges nye appli-
kationer af godkendte tredjeparts-
aktører. Analogien hertil er
(åbenlyst) den første iPhone, som
udover at stille en platform til
rådighed, der leverede data, også
kontrollerede, hvilke applikationer
der levede op til givne
sikkerhedskrav og kunne
godkendes. Modsat iPhone-plat-
formen behøver Automatisk
Erhvervsrapportering dog ikke at
kræve en stor omsætningsbid af
værdiskabende services.
Pengestrømsbaseret revision og
regnskab
Større virksomheder får i dag
næsten leveret informationerne i
minimal viable dasboard som
beskrevet ovenfor via ERP-
leverandører. Fra vores kollegaer,
der arbejder med danske CFO’er og
økonomistyring, ved vi dog, at
resultatopgørelse og
balanceoversigt ikke leveres i nær
realtid, da der stort set altid er
problemer i forhold til afregning,
udeståender, periodiseringer osv.
Således kan vi allerede nu se en
fordel af en blockchainbaseret
løsning for Automatisk Erhvervs-
rapportering:
Resultatopgørelse og
balanceoversigt kan gøres op i
nær realtid
For at en sådan nær realtidsopgø-
relse og -oversigt dog er valid over
for omverdenen, er det nødvendigt,
at de bliver revideret. Dette leder
en ”killer-applikation”, som kan
lægges ovenpå en (forhåbentlig)
blockchainbaseret løsning:
Instant audit af transaktioner
bliver mulig
Sådanne ”Instant audits” kan laves i
en applikation, hvor det er
verificeret, at de underliggende
datagenererende transaktioner
følger gældende lovgivning og
industriretningslinjer.
Derudover kan man i forhold til
international handel forestille sig, at
virksomheder som eksempelvis
danske Tradeshift integrerer deres
supply chain-platform med
Automatisk Erhvervsrapportering og
det danske virksomhedsøkosystem,
og den vej igennem gør internatio-
nal samhandel nemmere.
At have en applikation, der kan ud-
føre nær realtidsrevision af den
enkelte transaktion, leder endvidere
til følgende konklusion:
Blockchain kan medføre, at
selve principperne for regn-
skabsføring skal skrives om –
fra at pengestrømme er noget,
man regner ud og reviderer,
bliver reviderede pengestrømme
noget, man bygger al anden
virksomhedsinformation op
omkring
Det ligger udenfor denne rapports
scope at dykke nærmere ned i
betydningen af dette, men vi ser for
os, at det kan overflødiggøre ideen
om årsregnskabet som den primære
kilde til et retvisende opdateret
billede af virksomheders økonomi.
Dette billede vil man nemlig til
enhver tid have i realtid, når
reviderede pengestrømme er noget,
man på mere eller mindre
aggregeret niveau har til rådighed.
Intet besvær med faktura- og
momshåndtering
Konceptet beskrevet ovenfor
betyder samtidig, at virksomheder
vil få nemmere ved at styre driften.
I dag håndterer begge virksomhe-
der i en transaktion således, hvor-
dan moms skal afregnes via hver
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
19
deres ERP-systemer. Dette sker ofte
i manuelle afstemningsprocesser
med pres for at levere afstemte
resultater hurtigt og med
dertilhørende fejl.
Med blockchainbaseret Automatisk
Erhvervsrapportering indgår den
samme faktura i begge virksomhe-
ders ERP-systemer, og alt er
afstemt – potentielt endda revideret
– minutter efter pengene er blevet
overført.
Stort erhvervs-
økonomisk potentiale
De forretningsmæssige potentialer i
en blockchainløsning vil selvsagt
have betydelige, afledte erhvervs-
økonomiske konsekvenser. Det
ligger dog udenfor indeværende
rapports scope at opgøre disse.
Reducerede administrative
omkostninger
Der vil være erhvervsmæssige
gevinster ved de reducerede om-
kostninger til momshåndtering og
håndtering af fakturaer. Det vil
være potentielt betydelige reduk-
tioner i omkostninger, som vil
komme alle virksomheder til gavn.
Således håndterer både køber og
sælger i dag moms i deres ERP-
systemer, hvilket fremadrettet vil
være unødvendigt, når samme
standardiserede faktura indgår i
begge regnskabssystemer.
Deloitte har i en tidligere analyse af
potentialet ved Automatisk
Erhvervsrapportering estimeret de
potentielle lettelser af de admini-
strative byrder til at være i størrel-
sesordenen 6,4 mia. kr.
Reduceret snyd med moms og
afgifter
Ifølge EU udgør momssvindel cirka
EUR 50 mia. om året. I en kon-
struktion, hvor alle virksomheder
afsender og modtager fakturaer via
3 https://media.coindesk.com/uploads/2017/09/state_of_blockchain_q2_2017.pdf
en fælles platform, kan momsafreg-
ningen ske med det samme, som
argumenteret ovenfor.
Andre gevinster vil være en følge af
de dynamiske effekter af
blockchainløsningen og det
økosystem, som bygges ovenpå.
Stærkt digitalt fundament for at
bygge nye services på toppen
Et stærkt digitalt fundament kan
skabe et nyt økosystem og dermed
et betydeligt marked for, at private
aktører udvikler digitale løsninger til
det offentlige.
Her stiller det offentlige relevante
dataindgange til rådighed, og
gennem disse kan udbydere så
bygge et økosystem af løsninger. I
et sådant scenarie er det nemt at
forestille sig, hvordan der vil opstå
nye innovative offentlige løsninger
for virksomheder, som det offentlige
ikke engang behøver at udvikle –
fuldstændig som
tredjepartsudviklere har bygget
enorm værdi ovenpå iPhonens
begrænsede funktionalitet.
Blockchain kan således udgøre det
solide digitale fundament, som nye
services kan bygges ovenpå.
Samtidig kan det tiltrække investe-
ringer i fintech.
Blockchain-investeringer til og
ikke udenom Danmark
Alene i andet kvartal af 2017 blev
der investeret mere end USD 235
mio. i venturekapital i blockchain.
Dette er i sig selv et højt tal, men
det er langt overgået af Q2-
markedsværdien af såkaldte initial
coin offerings (ICOs), som de facto
har disrupted crowdfunding, før
crowdfunding for alvor nåede at
tage fart. I andet kvartal af 2017
var værdien af ICOs på knap USD
800 mio. – vel at mærke uden at
korrigere for prisstigninger på
bitcoin og andre cryptos siden andet
kvartal.3
Disse risikovillige investeringer går
p.t. udenom Danmark, og det er
højst usikkert, om Danmark kan nå
at positionere sig til denne første
bølge af risikovillig kapital til
blockchain.
Anden bølge af kapital i form af
investeringer fra den traditionelle
finansielle sektor og en lang række
industrier i forbindelse med
forskellige usecases som for
eksempel supply chain-transparens
har Danmark dog en chance for at
ramme, hvis man er positioneret
rigtigt. Helt konkret kræver det, at
der er klar regulering og en offentlig
sektor, som er med til at lede vejen
indenfor dette spændende område.
Her står Danmark stærkt af flere
grunde, som vi kommer ind på i
næste kapitel.
Konklusion
Vi har i det ovenstående vist, hvor-
dan blockchain kan udgøre et solidt
digitalt fundament for Automatisk
Erhvervsrapportering gennem e-
fakturering.
Ovenpå et sådant fundament er det
muligt at bygge et økosystem af
applikationer – fuldstændig som
man kender analogien fra iPhones
og apps.
Det forretningsmæssige potentiale
er således stort, da det er helt rea-
listisk, at der vil opstå applikationer,
som man ikke engang er i stand til
at forestille sig i dag. Samtidig kan
det lede til en revolution i måden
man tænker økonomistyring og
regnskab på, ved at pengestrømme
og likviditet ikke er noget man reg-
ner ud, men noget man bare har og
bygger alt andet op omkring. Vi
forventer endvidere, at
virksomheders besvær med at
håndtere fakturaer og moms vil
blive reduceret signifikant.
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
20
Det erhvervsøkonomiske potentiale
er også stort. E-fakturering vil såle-
des reducere administrative
omkostninger samt snyd med moms
og afgifter; sidstnævnte koster i dag
på europæisk plan EUR 50 mia.
Samtidig kan man forestille sig, at
private aktører begynder at bygge
offentlige services på toppen af det
digitale fundament.
Danmark kan derved blive opfattet
som et godt land at investere i, hvis
man har en god blockchain-ide,
fordi den offentlige sektor med
tilhørende services, tilsyn og kontrol
også er blockchainbaseret.
Sidstnævnte kan medføre, at de
markante investeringer, der i disse
måneder og år strømmer til
blockchain, også begynder at flyde
til Danmark.
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
21
De tidligere kapitler
har vist potentialet i en
blockchainbaseret
løsning for Automatisk
Erhvervsrapportering.
Danmark er dog efter
blockchain-førerfeltet.
Det kan fokuseret
tværministerielt
arbejde ændre på, da
Danmark er et godt
testland for blockchain-
løsninger indenfor den
offentlige sektor.
Udviklingen af blockchain sker glo-
balt, og det er stadig den finansielle
sektor, der er den drivende kraft.
Den offentlige sektor begynder dog
også at igangsætte initiativer, hvor
potentialet i blockchain afsøges,
hvilket nedenstående eksempler
illustrerer.
I forhold til automatisering og
centralisering af transaktioner er
der også lande, der afprøver andre
teknologier end blockchain, for at
løse nogle af de problemstillinger,
der også kan adresseres i
Automatisk Erhvervsrapportering.
Danmark er udenfor
førerfeltet
Set i en international kontekst er
Danmark ikke førende, hverken i
4 https://www.lexology.com/library/detail.aspx?g=0508c5a0-db0d-4e82-9684-26f98b2ccea7
5 http://www.smartdubai.ae/dubai_blockchain.php
forhold til adoptering af blockchain
eller i forhold til automatisering og
centralisering af transaktionel
aktivitet.
I Rusland afprøver man at optimere
og automatisere processen omkring
inddrivelse af moms ved hjælp af
direkte afregning af moms på varer
baseret på salg ved kasseappara-
ter.4 Udgangspunktet er at udbrede
elektronisk afregning i transaktions-
øjeblikket for både B2B- og B2C-
processer.
Kina har i mange år haft en centra-
listisk organisering af
fakturaudstedelse. Det kinesiske
system Fapiao er en helt essentiel
del af både deres moms- og
skattesystem og sikrer en høj grad
af compliance samt en central
transparens af den registrerede
økonomiske aktivitet i landet.
Dubai har igangsat et blockchain-
initiativ under deres Smart Dubai-
program, der har til formål både at
effektivisere for 3,6 mia. kr. årligt
og samtidig fungere som en ny
digital innovationsplatform, der
driver økonomisk vækst. 5
Singapore har etableret et projekt
(Ubin), der undersøger muligheder
og begrænsninger i etableringen af
en digital valuta – både i forhold til
optimering af nuværende nationale
og internationale betalinger, opbe-
varing af værdier og muligheden for
helt at etablere et digitalt alternativ
til betaling af aktiver.6
Japan arbejder for at kunne etablere
en J-Coin i 2020 inden de olympiske
lege. Projektet er defineret som et
6 http://www.mas.gov.sg/Singapore-Financial-Centre/Smart-Financial-Centre/Project-Ubin.aspx
7 http://nordic.businessinsider.com/japan-plans-new-digital-currency-j-coin-2017-9?r=US&IR=T
konsortium af offentlige myndighe-
der og banker, og det primære
formål er at kunne have en mobil
betaling med J-coins, som vil være
låst i en fast 1:1-kurs mod Yen7.
Der er også andre aktører, som
kigger på etablering af nye mønt-
enheder, for eksempel HSBC,
Barclays, UBS og Santander, som
arbejder for at etablere en universel
settlement coin.8
Der er dermed en del aktiviteter,
hvor internationale aktører afprøver
mulighederne i blockchain og
kommer til at lede udviklingen. Hvis
Danmark skal have en aktiv rolle
heri, vil det kræve, at man
formulerer en strategi og får skabt
grundlaget for at kunne starte
afprøvning af mulighederne.
Danmark som testland
Danmark har et godt udgangspunkt
for at gennemføre en afprøvning af
blockchain til at realisere potentialet
i Automatisk Erhvervsrapportering.
Danmark har desuden et godt
innovativt udgangspunkt. Doing
Business-indekset har igennem de
sidste 17 år lavet sammenligninger
og placerer Danmark som det
tredjebedste land i verden at drive
forretning i9.
Yderligere ligger Danmark også i top
10 på The Global Innovation-
indeks.10
Endvidere har den offentlige sektor
arbejdet med flere gennemgribende
digitaliseringer og etableringer af
standarder både overfor borgere og
8 https://www.coindesk.com/hsbc-barclays-join-utility-settlement-coin-as-bank-blockchain-test-enters-final-phase/
9 http://www.doingbusiness.org/rankings
10 https://www.globalinnovationindex.org/
4 Perspektivering og organisering
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
22
virksomheder. Arbejdet med block-
chain kan ses som en forlængelse af
en lang række af disse indsatser
som eksempelvis elektronisk
fakturering af den offentlige sektor
og NemHandel.
Samtidig vil man ved brug af den
internationale PEPPOL-standard som
udgangspunkt for e-fakturering
kunne anvende en dansk løsning i
andre lande, der arbejder efter
samme standarder. Danske
Tradeshift arbejder eksempelvis
med at udbrede standardisering af
business commerce ud fra samme
standard, hvilket kan muliggøre
inddragelse af international handel i
samme infrastruktur, hvis man
ønsker det fra dansk side.
Standarder sættes i disse år, så
det er nu, man skal være med
Blockchain eller distributed ledger-
teknologier undergår lige nu en
standardiseringsproces, ISO/TC 307
– et program, som forventes
færdiggjort i 2019-2020, hvilket kan
medføre yderligere standardisering
og udbredelse af teknologien.
Dog er markedsudviklingen så
hurtig, at lande og konsortier, som
arbejder med praktisk afprøvning,
kommer til at være toneangivende i
forhold til fremtidens standard.
Den danske og europæiske PEPPOL-
struktur kunne derfor være et godt
udgangspunkt for etableringen af en
blockchainløsning for e-fakturering
og Automatisk
Erhvervsrapportering, forudsat
arbejdet bliver påbegyndt.
Blockchain er dog stadig en umoden
teknologi, og derfor er en løbende
afprøvning af muligheder og
begrænsninger nødvendig for at
kunne klarlægge gode og
genanvendelige standarder på
blockchain og særligt indenfor
håndteringen af for eksempel e-
fakturering og momsautomatisering.
Optimal organisering er tvær-
ministeriel omkring usecases
Det er ikke kun standardisering, der
er en forudsætning for at kunne
realisere potentialet i en
blockchainbaseret løsning for
Automatisk Erhvervsrapportering.
Der er også behov for at organisere
sig på tværs af nuværende ministe-
rielle opdelinger.
For at kunne etablere og realisere
potentialet vil der således være
behov for at arbejde på tværs af
ministerier og styrelser. En analyse
og kvantificering af potentialer vil
også afdække, hvilke minister-
områder og styrelser der skulle
samarbejde, blandt andet om
tilpasning af gældende regulering.
Usecase I: automatisk
erhvervsrapportering
For at sikre en sammenhæng mel-
lem det forretningsmæssige koncept
og de teknologiske muligheder
anbefales det, at man igangsætter
en afprøvning af koncept og
teknologi.
Initialt kunne det omfatte, at
Erhvervsstyrelsen og SKAT etablerer
et samarbejde, da begge organisa-
tioner potentielt vil have store
læringsgevinster ved en afprøvning
af blockchain til at løse Automatisk
Erhvervsrapportering.
Den teknologiske afprøvning kunne
ske på to måder: enten via et
blockchainlab, eventuelt suppleret
med eksterne udviklingsressourcer,
eller alternativt via et udbud rettet
mod at få konceptet og teknologien
udviklet af en eller flere aktører i
markedet. En kombination af begge
dele vil også være mulig og måske
tjene et godt formål, særligt på
teknologisiden, for at vurdere
platform og løsningsdesign.
Usecase II: offentlig e-krone til
bedre økonomistyring og trin på
vejen til en national e-krone
Finansministeriet kunne have en
interessere i at få kortlagt poten-
tialet i at etablere en digital
møntfod i Danmark og derigennem
etablere en øget transparens i
forbruget samt optimering af
ressourceanvendelsen. Projektet
kunne hente inspiration fra
Singapores projekt UBIN, Japans J-
Coin samt Estlands ønske om
etablering af estcoin.
Blockchainpotentiale i den
offentlige sektor
Moderniseringsstyrelsen i Norge har
igangsat en analyse for at afdække
mulighederne, potentialet og risi-
koen ved at anvende blockchain i
den offentlige sektor.
Som kort berørt i denne rapport er
anvendelsesmulighederne mange,
hvorfor en tværgående analyse af
muligheder og begrænsninger vil
kunne afklare formål også i en
dansk kontekst med henblik på at
udvikle en blockchainstrategi.
Konklusion
Danmark er i en international
kontekst ikke førende – hverken i
forhold til adoptering af blockchain
eller i forhold til automatisering og
centralisering af transaktionelle
data.
Danmark har dog et godt udgangs-
punkt for at gennemføre en
afprøvning af blockchain til
realisering af potentialet i
Automatisk Erhvervsrapportering.
Det kræver dog en tværministeriel
organisering omkring stærke
usecases. Derfor anbefaler vi, at
Erhvervsstyrelsen i samarbejde med
SKAT arbejder videre med
blockchain, e-fakturering og
momsautomatisering indenfor
rammerne af Automatisk
Erhvervsrapportering – gerne
ovenpå eksisterende danske og
internationale standarder for digital
handel.
Derudover anbefaler vi, at Erhvervs-
styrelsen arbejder for, at en samlet
dansk blockchainstrategi udarbejdes
indenfor den nærmeste fremtid med
løbende udvikling af de stærkeste
pilotcases.
Blockchain og Automatisk Erhvervsrapportering
23
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser indenfor revision, consulting, financial advisory, risikostyring, skat og dertil knyttede ydelser til både
offentlige og private kunder i en lang række brancher. Deloitte betjener fire ud af fem virksomheder på listen over verdens største
selskaber, Fortune Global 500®, gennem et globalt forbundet netværk af medlemsfirmaer i over 150 lande, der leverer
kompetencer og viden i verdensklasse og service af høj kvalitet til at håndtere kundernes mest komplekse forretningsmæssige
udfordringer. Vil du vide mere om, hvordan Deloittes omkring 245.000 medarbejdere gør en forskel, der betyder noget, så besøg os
på Facebook, LinkedIn eller Twitter.
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk
af medlemsfirmaer og deres tilknyttede virksomheder. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi
henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets
medlemsfirmaer.
© 2017 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited.
Recommended