Da Fritz faldt

DA

fritz

fAlDt

Jan Holdgaard Dissing

DA

fritz

fAlDt

af Jan Holdgaard Dissing

DA

fritz

fAlDt

En nat Fritz gik måneskinstur...

- snublede han over et krater og faldt af månen...

Han hylede og skreg, baskede med arme og ben - uden det hjalp det mindste.Så stakkels Fritz faldt bare nedad og nedad og nedad ...

Frits drønede lige ind i en million månemænd

De var på stjerneløb på en sidegade til Mælkevejen. Men Fritz for afsted som et stjerneskud - så de overså ham helt.

Og som en meteor i pyjamas fortsatte Fritz med at falde ...

Pludselig dukkede der en dinglende TV-satelit op - lige under Fritz...

Den hang bare der og svævede i ingenting.“Hjælp mig!” bad Fritz, men satelitten skiftede bare kanal, baskede væk med sine solpaneler mens den vrissede:“Ska´du forstyrrer mig, mens jeg ser fjernsyn?”Og Fritz ... tja ... han faldt bare videre ...

Mon Fritz kunne regne med at skyerne greb ham?

Næ! De kildede ham blot i næsen, og gav ham skypropper i ørene. Fritz forsøgte at holde fast i skyerne, men de fordampede mellem fingrene på ham.Og Fritz blev blot mere og mere våd jo flere skyer han faldt igennem ...

Fritz bragede bardus ind i en summende mygge-komsammen

“Stik mig en vinge!” skreg han. Men myggene trak blot snablerne til sig, og surmulesummemumlede: “Skal vi så flyve med fødderne?”

Så Fritz måtte bare falde videre ...

Skrækslagen så Fritz en skov komme flyven-de op imod ham

“Åh nej - skrid skov!” skreg FritzMen det gjorde den ikke.”Øv - nu får jeg osse grene i næsen og kviste i ørene” tænkte Fritz, mens trækronerne kom

nærmere og

nærmere...

I kronerne sad spurvene i deres reder. Men de gad ikke redde Fritz...

De flagrede rundt og lavede luftakrobatik alt imens Fritz styrtede ned mod den hårde skovbund.“Hjælp mig!” peb Fritz.“Åh, fald ned!” pippede spurvene tilbage.Og det gjorde Fritz så ...

Blomsterne i skovbunden så undrende til, da Fritz kom dryssende

“Spred jeres blade ud - og grib mig. I får en krone for det!” galede Fritz til blomsterne.“Ellers tak - vi har!” svarede de.Og så vendte de hovederne mod solen - og lod Fritz falde ...

Men lykken var med Fritz. Han styrede direkte ned i et muldvarpeskud

Fritz prøvede at gribe fat i rødder og regnorme - men det gik al for stærkt til han kunne holde fast. Og Muldvarpen?Den sad bare og så fjernsyn om gravemaskiner. Så med jord i håret og regnorm mellem tæerne faldt Fritz videre ...

Med et plask faldt Fritz ned i muldvarpens svømmepøl

Det var en kold vandgang! Men vandet skyllede også sky ud af øjnene og jord ud af næsen på ham. Det var faktisk vældigt rart - lige indtil Fritz med et blev suget ned i et stort afløb.“Hvad nu?” boblede han.

Fritz var godt træt af at falde - men ned og ned gik det

Det svimlede for Fritz, der følte sig som en vand-rotte i en vandrutchebane.Men så - med et sving igen! gik opad det pludseligt

Fritz tumlede rundt. Først lidt frem. Så lidt tilbage.

“Så kunne jeg altså bedre li’ da jeg faldt!Gad vide hvor jeg ender?Og tænk om turen aldrig nogensinde slutter!” faldt det pludselig Fritz ind.

Heldigvis endte turen snart. Desværre var det øverst oppe i byens højeste skorsten

“Nej - få mig væk herfra!” gispede Fritz så højt,at skorstenen gav sig til at gynge.”Ok!” osede skorsten, og spyttede den skrigende Fritz ud. Og så faldt Fritz igen...

Fritz baskede med ørene - men de var desværre ikke flyveører.

“Får det her falderi da aldrig en ende!” gylpede Fritz. Tagene kom farende op mod ham i en uhyggelig fart - og så - med et - blev alt orange.

Med et torden-brag faldt Fritz tværs igennem en flok tagsten der lå og glanede på skydyr.

“Undskyld jeg sådan kommer brasende!” råbte Fritz til taget. “Øv - sikken du roder. Tag dit rod med dig når du går!” svarede loftet - og åbnede for lemmen, så Fritz kunne falde ud igen.

Og så - med et blødt bump - landede Fritz på maven i sin seng.

Dynen blev så glad at den omfavnede Fritz - og hovedpuden hoppede og sprang af glæde over at se ham. Endelig faldt Fritz til ro.

Med hovedet på puden og øjnene bag øjenlågene faldt Fritz endelig i søvn.

Med uglet hår og et træt smil om munden trak han dynen op til næsen.Udenfor vinduet lyste månen gult ind på Fritz, der lå og drømte.

Drømte at han skvattede over et krater.- Og faldt af månen...

Er det en flyver?

Er det en fugl?

Nej - det er...

- en dreng

i pyjamas!