View
219
Download
6
Category
Preview:
DESCRIPTION
Pressemeddelelse
Citation preview
4. marts 2013
Falck og Børneulykkesfonden søger heltemodige børn
Falck uddeler i samarbejde med Børneulykkesfonden igen i år Den gyldne Sofus til et barn, der har gjort en særligt god gerning. Derfor søges børn, der har hjulpet mennesker eller dyr eller på anden måde gjort en forskel for
andre. Reddede en kattekilling fra at blive kørt over. Råbte højt, da lillebror var ved at
sluge et stykke plastik. Hjalp storesøster ned fra et træ. Fik sat en stopper for
mobning af en ven. Eksemplerne er mange, og kun fantasien sætter grænser, når
Falck i samarbejde med Børneulykkesfonden søger handlekraftige børn mellem 3 og
15 år til Den gyldne Sofus, der uddeles ved den store Falck-event i Legoland i
slutningen af maj.
I 2012 fik 7-årige Markus Lund Ludvigsen fra Bjerringbro Den gyldne Sofus. Han
handlede resolut, da han så sin far blive ramt af et væltende træ ude i skoven.
Faren blev slået bevidstløs på jorden og blødte fra det ene øre. Markus løb med det
samme efter hjælp. Først en kilometer hen til det nærmeste hus. Da der ikke er
nogen hjemme, løber han videre, og efter endnu en kilometer møder han en
hundelufter, der tilkalder en ambulance. Markus’ far havde pådraget sig en
hjernerystelse, et mindre brud på kraniet, samt en ødelagt knogle i øret.
Kender du et barn, der ligesom Markus har gjort en ekstraordinær indsats og
fortjener at blive påskønnet, så er det nu, du skal til tasterne – skynd dig ind på
www.facebook.dk/falckdk inden den 31. marts og fortæl hvorfor, lige præcis din
kandidat bør vinde.
Prisen gives til et barn, som har gjort en særligt god gerning, og alle lige fra venner
og klassekammerater til mormødre og søskende kan indstille netop deres helt til
prisen.
Blandt indstillingerne nomineres fem kandidater, inden den endelige vinder kåres.
Udover æren og Den gyldne Sofus får vinderen en Nintendo Wii U samt en hyggelig
dag sammen med tre gode venner samt mor og far. Dagen starter med frokost på
Jensens Bøfhus og fortsætter derefter i biografen – selvfølgelig med sodavand og
popcorn til alle. De fire andre nominerede kandidater får alle et gavekort på 500
kroner til Fætter BR.
Vinderen kåres lørdag den 25. maj 2013 ved den store Falck-event i LEGOLAND,
hvor de fem udvalgte finalister, sammen med deres familier og personerne, som har
indstillet dem, inviteres.
Forslag til billedtekst – vedhæftede fotos kan frit bruges:
Billede 1 (Den-Gyldne-Sofus)
Kender du et barn, der har gjort en så ekstraordinær gerning, at han eller hun kan
gøre sig fortjent til Den gyldne Sofus? Falck søger handlekraftige børn, der har gjort
en forskel.
Billede 2 (DgS_vinder2012)
Sidste års vinder af Den gyldne Sofus, Markus Lund Ludvigsen, der måtte løbe langt
for at tilkalde en ambulance til sin far, der var blevet slået omkuld af et væltende
træ.
Om Børneulykkesfonden:
Børneulykkesfonden blev grundlagt i 2008 af forsikringsselskabet Codan og H.C.
Andersens Børnehospital. Målet med Børneulykkesfonden er at blive den ledende
organisation inden for forebyggelse af børneulykker ved at uddele fondsmidler til
forskere og institutioner, hvis arbejde falder inden for fondens formål. Desuden skal
Børneulykkesfonden arbejde for, at såvel forældre som de, der arbejder med børn i
det daglige, er bedre klædt på til at forebygge ulykker og skader.
Børneulykkesfonden anvender 100 procent af donationerne til uddeling. 1 krone ind
giver 1 krone ud.
Læs mere på www.borneulykkesfonden.dk
For yderligere information kontakt Falcks kommunikationsafdeling på 70 22 03 07
eller Børneulykkesfondens Presse- og Kommunikationsansvarlige, Claus Nielsen, på
30 37 77 22.
Recommended