E om Spæd småbørn - Semper Børnemad · 2018-07-02 · sunde tips og idéer på pakkerne...

Spæd&småbørnom

NR. 1 / 19. ÅRGANG / VINTER 2010

ARTIKLER I DETTE NUMMER

NYE TILTAG HOS BEAUVAIS BØRNEMADGOS OG FOS, MME OG PREBIOTIKASMÅBØRNSFORÆLDRE BRUGER KØBEGRØD SOM SUPPLEMENT TIL DEN HJEMMELAVEDE MADKOM GODT I GANG MED SKEMADEN

SÆRUDGAVE

Spæd&småbørnom2 Indhold

Målgruppe: Tidsskrifttilsundhedsplejersker,sygeplejer-

sker,læger,kliniskediætisterm.fl.,derarbej-

derprofessioneltmedspæd-ogsmåbørnin-

denforsundhedsvæsenet.

Redaktion: MarleneBoiesen/MathildeØstergård

Lægekonsulenter: KarstenHjelt

Adm.Overlæge,dr.med.

AmtssygehusetiGlostrup

ArneHøst

Ledendeoverlæge,dr.med.

OdenseUniversitetshospital

JensKamper

Overlæge,dr.med.

OdenseUniversitetshospital

Beauvais: MarleneBoiesen/MathildeØstergård

KirstenRoding

Udgiver: AktieselskabetBeauvais

Hørsvinget1-3,Postbox139,2630Taastrup

Tlf.43589350,Fax.43589393

Distribution: Bladetudkommer2gangeårligt–forårogefterår.

Udsendesgratis

Layout: GURAMIDesignStudio

Tryk: HedehuseneBogtrykkeriA/S

Oplag: 5600

Brevkassen: Spørgsmålbesvaresløbendeogredaktionenforbe-

holdersigrettilatpublicerespørgsmålogsvaridet

omfangdetermuligt

Kontakt: Forslagtilemnersamtmeddelelseomadresseæn-

dringsendestilmathilde.ostergard@beauvais.dk

Abonnement: www.boernemad.dk–undersundhedspersonale

3 Leder

4 Invitation til temadage i februar og marts 2010

6 Nye tiltag hos Beauvais Børnemad

10 GOS og FOS, MME og prebiotika

14 Småbørnsforældre bruger købegrød som

supplement til den hjemmelavede mad

17 Kom godt i gang med skemaden

Kolofon

3Beauvais Børnemad ønsker dig et godt nytår og god læselyst!Beauvais Børnemad lancerer nye produkter

FraJanuar2010erBeauvaisBørnemadstoltoveratkunnepræsentereenrækkenye lanceringer indenforbørnemad.Deterogsåanledningentildennesærudgaveaf“OmSpæd&Småbørn”,hvordufårinformationomvoresnyetiltag.Erderspørgsmålidenforbindelse,sidderviklarvedtele-fonogmail!

IdennesærudgaveafbladetløfteroverlægeKarstenHjeltfokus på anvendelsen af prebiotiske sakkarider i moder-mælkserstatning,ogdengavnligeeffektdetharpåbørne-nestarmflora.Deteretområde,hvorforskninghardannetgrundlagforenændringaflovgivningen,sådernuermu-lighed for at tilsætte prebiotiske sakkarider til moder-mælkserstatning.DukanmødeKarstenHjeltpåtemada-geneifebruarogmarts,hvorhanfortællermereomemnet.

Beauvais Børnemad har fået udført en forbrugeranalyseomindkøbssituationenoganvendelsenafgrødtildesmå.Undersøgelsenblevudførtblandt835familiermedbørnialderen 4 – 12 måneder.Vi har sammensat en artikel påbaggrundafanalysenogfandtblandtandet,at64%afdeadspurgteforældreanvenderkøbegrødsometsupplementtildenhjemmelavedemad.

Visætterfokuspådentidligeetableringafsmagspræferen-cerheribladetpåside17ogvedtemadagene,hvorPh.D.HeleneHausnerfremlæggernyestevidenomfaktorer,somkanhavebetydningforengodstartmedovergangskost.

VelkommentilMathildeØstergårdderervikarforMarleneBoiesen

VedhenvendelseombesøgellerproduktspørgsmålkanMathildekontaktespå:E-mail:mathilde.ostergard@beauvais.dkTelefon:43589350

Vikar

Marlene Boiesen går på barselsorlov den 18. januar. HosBeauvaisBørnemadervigladeforatkunnebydeMathildeØstergård velkommen som vikar, mens Marlene er væk.MathildeernyuddannetCand.Scient.iHumanErnæringogeropdateretpådensenesteforskningindenforbørneer-næring.Mathildeerligeledesparattilatbesvarespørgsmålomdenyeprodukterogdenlovgivning,dererpåområdet. Temadage i februar og marts

BeauvaisBørnemadinviterertiltemadagifebruarogmartsmed en række spændende emner: “Pæne piger, dummedrenge”, prebiotika, overgangskost samt D vitamin! Læsmereomprogrammetogtilmeldingpånæsteside.

Besøg

Vikommergernepåbesøgijereskommuneellerpåhospi-talsafdelingentiletfagligtmøde.Hererderogsåmulighedforatstillespørgsmåltildetnyesortiment.Ieraltidvel-komne til at komme med input til agendaen, så vi kandiskutererelevanteemnerindenforbørneernæring.Vibi-dragermedinformation,nårIharbehovforopdateringomlovgivning, forskning inden for spædbørnsernæring ellerproduktinformation.

MarleneBoiesen:Barselsorlovfra18.januar2010

På gensyn,

Marlene BoiesenErnæringskonsulent Beauvais Børnemad

Beauvais Børnemad inviterer til temadag: Tirsdag d. 9. februar 2010, Herlev Sygehus, Store Aud., Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Tirsdag d. 2. marts 2010, Skejby Sygehus, Aud. A, indgang 6, Brendstrupgårdsvej, 8200 Århus N

Program

08.30 - 09.00 Ankomst,morgenkaffeogrundstykker

09.00 - 09.30 VelkomstvedBeauvaisernæringskonsulentMathildeØstergård

09.30 – 10.15 Vitamin D's betydning for den gravide og barnetvedHenrikThyboChristesen,overlæge,Ph.D,forskningslektor.VitaminDerhot-menerdetblevetforhot?VitaminDsigesatbetydemegetmerefordengravide,fosteretogdennyfødteendblotatsikrestærkeknogler.Menhvorveldokumentereterdemangepåståedeeffekter?HvormegetvitaminDskalmoderenogbarnethave?

10.15 - 10.40 Pause,kaffeogfrugt

10.40 - 12.30 Pæne piger, dumme drengevedlektoripsykologiogdanskAnn-ElisabethKnudsen.Omhjerneoghjertehosde0-10årige.Ann-ElisabethKnudsenfortælleromhjernensudviklingogmodningoghararbejdetmedneuropsykologioghjerneforskningsiden1996

12.30 - 13.30 Frokost

13.30 - 14.30 Overgangskost - ny viden om strategier for introduktion af skemadenvedHeleneHausner,Ph.D.Foredragetgiverenoversigtoverdennyestevidenomkringstrategierforintroduktionafovergangskosten,samthvilkefaktorerderkanspilleindpåbørnenesacceptafovergangskosten

14.30 - 14.50 Pause,kaffeogkage

14.50 - 15.25 Prebiotiske sakkarider FOS og GOSvedledendeoverlæge,dr.med.KarstenHjelt.Hvordanændrertyktarmensbakteriersig,nårde“fodres”medGOSogFOS,oghvilkenbetydninghardetforspæd-ogsmåbørnshelbred?

15.25 - 15.40 AfrundingvedBeauvaisernæringskonsulentMathildeØstergård

Deltagelseskerefter‘førsttilmølle’princippetogtilmeldingenerbindendeSidste frist for tilmelding til temadag i Herlev er d. 2. februar 2010Sidste frist for tilmelding til temadag på Skejby er d. 23. februar 2010

TILMELDING:Sendene-mailtilmathilde.ostergard@beauvais.dkellerringpåtlf:43589350/30169329

Ved tilmelding bedes du huske at notere:•Navn•Oplysningomhvilkendatoduønskeratdeltage(Herlev,Skejby)•Arbejdssted(Kommune/hospital)•Antaldeltagere•E-mailadresse

NB! Der tages forbehold for ændringer i programmet

Aktieselskabet Beauvais, Postboks 139, Hørsvinget 1-3, 2630 Taastrup, Tlf. 43 58 93 00

Beauvais Modermælkserstatning– Ny dansk produceret modermælkserstatning med

prebiotika, nukleotider og Omega 3 & 6

Aktieselskabet Beauvais, Postboks 139, Hørsvinget 1-3, 2630 Taastrup, Tlf. 43 58 93 00

www.boernemad.dk

Beauvais Børnemad lancerer en ny dansk produceret modermælkserstat-ning, som er udviklet på baggrund af den nyeste lovgivning og forskning inden for børneernæring. Beauvais Modermælks erstatning er tilsat nuk-

leotider, prebiotiske sakkarider (FOS og GOS) og Omega 3 og 6 (DHA og ARA). Fælles for disse er at de alle naturligt indgår i modermælk og er fordelagtige for barnets udvikling i de første leveår.

Beauvais Modermælkserstatning– Ny dansk produceret modermælkserstatning med

prebiotika, nukleotider og Omega 3 & 6

Beauvais Børnemad er den faglige sparringspartner inden for spæd- og småbørnsernæring. Gennem dybdegående viden om børneernæring og tendenser har Beauvais fokus på at tilgodese ernæringsbehov på det danske marked.

Kontakt Beauvais Børnemads ernæringskonsulent på tlf. 43 58 93 50.

6

BeauvaisBørnemadharenlangogstolttraditiontilbagetil1970erne,somleverandørafbørnemadtildetdanskemar-kedogharenstorindsigtibørnssmagspræferenceroger-næringsbehov.

Beauvais Modermælkserstatning

Forskningindenformodermælkserstatningharidesenereårundersøgtsammensætningenafmodermælkkontramo-dermælkserstatning.Direktivetommodermælkserstatningersenestændreti2007,Bekendtgørelse1504af13.decem-ber2007ommodermælkserstatningogtilskudsblandingertilspædbørnogsmåbørn.IDirektivetåbnesopfornyemu-lighederfortilsætningaf ingredienser,der i forskningharvistatværeimodermælkogfordelagtigeforbarnetsudvik-lingiførsteleveår.DissenyetiltagimplementererBeauvaisijanuar2010,hvorBeauvaisBørnemadlancereretheltnytsortimentafdanskproduceretmodermælkserstatningun-dernavnetBeauvaisModermælkserstatning,dererudvikletudfralovgivningensrammerognyemuligheder.Detbety-der,atBeauvaisModermælkserstatningindeholdernukleo-tider,prebiotiskesakkaridersamtOmega3og6,dernetopallefindesnaturligtimodermælk.Detvilstadigværedevel-kendtevarianter,dererpåmarkedetiformafBeauvaisMo-dermælkserstatning1,2ogSyrnet.

Nukleotider

Nukleotidererikkeessentielle,dekandannesudfraami-nosyrer i kroppen, men i forbindelse med hurtig vækst,hvorkroppenproducerernyeceller,erdethensigtsmæssigtat indtage nukleotider via kosten. Nukleotider findes na-turligt imodermælkogerbyggeblokke til cellernesDNA(deoxyribonukleinsyre)ogRNA(ribonukleinsyre)(Gutiér-rez-Castrellónetal2007).Nukleotiderindgårbl.a.ienergi-omsætningsprocesser, immunsystemetogproteinsyntesenikroppenoghverenkeltnukleotidharsinspecifikkefunk-tion(Lawrence2005).Nukleotidereropbyggetafet suk-kermolekyle,enfosfatgruppeogenbase.IBeauvaisModer-mælkserstatningerdertilsatde5nukleotider,somlovgiv-ningengivermulighedfor.

Cytidin5’-monophosphat(CMP)Uridin5’-monophosphat(UMP)Adenosin5’-monophosphat(AMP)Guanosin5’-monophosphat(GMP)Inosin5’-monophosphat(IMP)

Nye tiltag hos Beauvais BørnemadAF MARLENE BOIESEN, ERNÆRINGSKONSULENT BEAUVAIS BØRNEMAD

7 Nye tiltag hos Beauvais BørnemadAF MARLENE BOIESEN, ERNÆRINGSKONSULENT BEAUVAIS BØRNEMAD

Prebiotiske sakkarider

Prebiotikadefineressomfødeemner,derfremmervækstenogaktivitetenafdegodebakterier,LactobakterierogBifi-dobakterier, i tyktarmen (Gibson 1995). Den nye lovgiv-ning fra 2007 har gjort det muligt at tilsætte prebiotiskesakkarider.Deterkortekæderafmonosakkarider,derhed-der frukto-oligosakkarider (FOS) og galakto-oligosakka-rider (GOS). I modermælk forekommer mere end 130forskelligeoligosakkarider(Kunzetal1999-2000).Oligo-sakkaeridernemenesbl.a.athaveenpositiveffektpåimmun-forsvar og bakteriebalancen i tarmen (Moro et al 2002).ForholdetmellemFOSogGOSidennyeBeauvaisModer-mælkserstatning er 1:10, hvilket er det forhold, der erdokumenteretathaveenpositiveffektibarnetsmave,såle-des at pH sænkes i tarmen, og afføringen bliver mindrehård(Moroetal2002;Scholtensetal2008).LæsmereomFOSogGOSiKarstenHjeltsartikelpåside10.

Omega 3 og 6

Lovgivningengørdetligeledesmuligtattilsættedelangkæ-dedeflerumættedefedtsyrerdokosahexaensyre(DHA)ogarakidonsyre (ARA) til modermælkserstatning. DHA ogARAfindesnaturligtimodermælk,ogstudierviser,atbådeDHA og ARA er vigtige for barnets kognitive udvikling(Koletzkoetal2008;Okenetal2008).DHAersærligvigtigforudviklingenafbarnetssyn,dadennefedtsyreudgørenvæsentlig bestanddel af cellemembranerne i retina og inerveceller. Det anbefales derfor at have disse fedtsyrer imodermælkserstatning,daspædbarnetharbegrænsetkapa-citettilselvatomdannedemikroppen(Koletzkoetal2008).

8

Vælling

BeauvaisBørnemadtilbyderfortsatMajsvælling,Majsvæl-lingmedpæreogbanansamtdenDrikkeklarMajsvælling.Anbefalingenerfra6mdrsomintroducereti2009.

Mere økologi på grødtallerkenen

BeauvaisBørnemadudviderdetøkologiskesortimentmedtonyeøkologiskeogvelsmagendegrødvarianter:7-korns-grødogHavregrødmedspelt,bananogjordbær.Idenyegrødprodukter giver de grovere kornsorter en god tygge-modstandogudfordrerbarnetsmundmotorik

BeauvaisBørnemadintroducereretnytogforbedretgrød-sortiment.Denyegrødprodukter fraBeauvaisBørnemaderudentilsatsukker,maltodextrinog juicekoncentrat,ogdetbetyder,atdetotaltindeholderfærreafdissesukkerar-ter. Desuden indeholder grødprodukterne inulin, der erprebiotiskoggodtforbarnetsmaveogtarmflora.GrødfraBeauvais har desuden et optimeret fedtindhold på 30-45

fedtenergiprocentforatsikre,atbarnetfårnokenergi.Detbetyder, at ernæringssammensætningen er optimeret, ogsunde tips og idéer på pakkerne inspirerer forældrene tilselvatprægesmagogkonsistensimåltidet.

Nye grødrecepter har færre sukkerarter – og er samtidig god for maven

Müsligrød

ØKOLOGISK ØKOLOGISK ØKOLOGISK

9

Frugtmos med dansk Ø-mærke

Beauvais Børnemad tilbyder nu også dansk produceretøkologiskfrugtmosifirevelsmagendevarianter,derintro-ducerer barnet for nye smagsoplevelser, og som fungerergodtovenpådenhjemmelavedegrød.Beauvaiserdermedden eneste leverandør, der kan tilbyde frugtmos med detdanskeØ-mærke.

Kontakt ernæringskonsulenten

Derfindesmereinformationogvidenskabeligeartikleromdisse emner på www.boernemad.dk. på siden for sund-hedspersonale. Beauvais ernæringskonsulent er også klarvedtelefonenogkankontaktesforetbesøgelleruddybendeinformationomdennyeBeauvaisModermælkserstatningogdeøvrigetiltagdererpåbørnemadsortimentet.E-mail:mathilde.ostergard@beauvais.dkTelefon:43589350/30169329

Referencer1. IFM – InternationalAssociation of Infant Food Manufacturers

(2004). Nucleotides in Infant Formula.http://www.ifm.net/in-dustry/nucleotides.htm.

2. KoletzkoB,LienE,AgostoniCet al (2008).The rolesof long-chain polyunsaturated fatty acids in pregnancy, lactation andinfancy:reviewofcurrentknowledgeandconsensusrecommen-dationsJ.Perinat.Med.365–14.

3. Kunz C, Rudloff S, Baier W, et al (2000). Oligosaccharides inHumanMilk:Structural,Functional,andMetabolicAspects.AnnRevNutr;20:699-722.

4. Lawrence, R.A, (2005). Breastfeeding – a guide for the medicalprofession.6thed.ElsevierMosby,Pennsylvania,USA.p.133-135.

5. LovgivningenommodermælkserstatningfraEU: CommissionDirective2006/141/ECof22December2006onin-

fant formula and follow-on formulae and amending directive1999/21/EC.

6. Lovgivningenommodermælkserstatningimplementeret iDan-mark:Bekendtgørelse1504fra2007ommodermælkserstatningFindespå:https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114065.

7. Gibson GR, Roberfroid MB (1995). Dietary Modulation of theHumanColonicMicroflora:IntroducingtheConceptofPrebiotics.JNutr;125:1401-12.

8. Gutiérrez-Castrellón P, Mora-Magaña I, Díaz-García L et al.(2007). Immune response to nucleotide-supplemented infantformulae:systematicreviewandmeta-analysis.BrJNutr.98Sup-pl1:64-7.

9. Moro G, Minoli I, Mosca M et al (2002). Dosage-Related Bifi-dogenicofGalacto-andFructo-oligosaccharidesinFormula-FedTermsInfants.JPediatrGastroenterolNutr,34:291-295.

10. Oken E, Østerdal ML, GillmanW et al (2008).Associations ofmaternal fish intake during pregnancy and breastfeeding dura-tionwithattainmentofdevelopmentalmilestonesinearlychild-hood:astudyfromtheDanishNationalBirthCohort.AmJClinNut.Sep;88(3):789-96.

11. Scholtens PA, Alliet P, Raes M et al. (2008). Fecal secretoryimmunoglobulinAisincreasedinhealthyinfantswhoreceiveaformulawithshort-chaingalacto-oligosaccharidesandlong-chainfructo-oligosaccharides.JNutr.Jun;138(6):1141-7.

ØKOLOGISK ØKOLOGISK ØKOLOGISK

GOS og FOS, MME og prebiotikaKARSTEN HJELT, LEDENDE OVERLÆGE, DR. MED. GLOSTRUP HOSPITAL

Sikke en overskrift! Jeg håber, at nysgerrigheden vinderoverirritationenveduforståeligeforkortelser.

GOSogFOSeroligosakkarider(enlille,sammensatkædeafsukkermolekyler)–nærmerebetegnetGalakto-oligosak-karider(GOS)ogFructo-oligosakkarider(FOS).MMEhardunokgættet:modermælkserstatning.Mensåprebiotika.Definition: fødevarer,der ikkefordøjesafmennesket–vihar ikkeenzymer til atnedbrydedem–og sompåvirkermennesketpositivtvedatstimulerevækstog/elleraktivitetaftyktarmensbakterier,derkangavnemennesketshelbred.Lidtmerepopulærtsagt:prebiotikaer“godmad”tiltyktar-mensbakterier,dadefremmerde“gode”bakterierityktarmen.Oghvisvikombinererde3ord:FOSogGOSerprebiotikaogderfortilsættermandemtilmodermælkserstatningerne(MME). Det er det Beauvais (og andre) producenter afMMEgør.Detilsættertypiskenblanding,hvorhovedpar-ten(90%)bestårafGOSogderesterende10%afFOS.

Hvorhardefåetinspirationenfra?SomvedsåmangeandreideertilMMEkommerdenfrabrystmælk,derindeholderGOS.

Mor, brystmælk, spædbarn og immunforsvaret

Viopbygger immunitetoverformikroorganismer (bakte-rier,virusogparasitter)vedatmødedem.Ganskevistharvietsåkaldtuspecifiktimmunsystem–dvs.etsystem,dervirkermodallemikroorganismer.Dethjælperosmodatblive”overrendt”afmikroorganismer.Mendeterikkenok.Demikroorganismer,dertrængerforbidetsystemmødernæsteforsvarssystem–detspecifikke,dererrettetmoddenenkelte mikroorganisme. Her opstår der ofte en “kamp”mellemangriber(mikroorganismen)ogforsvarer(os),ogdeterdenkampivoreskrop,somkangivesymptomer iformaf infektionssygdom–f.eks.halsbetændelse.Harvimødtenmikroorganismeførogharberedskabetiorden,oplever vi ved et efterfølgende møde med den sammemikroorganisme ingen eller kun en let grad af sygdom.Fosteretleveriensterilverden–godtbeskyttetilivmode-ren.Detførstemødemedmikroorganismerskerifødeka-nalen. Herefter går det slag i slag og hud og slimhinderkoloniseres.Aleneitarmenharviflerebakterierendcelleri kroppen. Ca. 500 forskellige slags. Der er 3 betydnings-fuldemekanismer,derhjælperbarnetimødetmedmikro-organismerne:

1.Idensidstedelafsvangerskabetvandrermoderensim-

munglobuliner(antistoffer)overifosteretsblodbane–dekrydserplacenta(fig.1).Barnetfødespådenmådemedentrokopiafmoderensantistoffer(IgGtype).Disseantistoffererrettetmodmikroorganismerimoderensmiljø–desam-meomgivelser,sombarnetudsættesfor.F.eks.harmødreiBangladeshofteantistoffermodkolera,hvilketergavnligtforspædbarnetiBangladesh.Dethardanskemødreikke,

10

Placenta

IgG passerer placenta – fra mor til foster

Figur 1. I sidste del af svangerskabet passerer moderens IgG fra mode-rens blod via placenta over i barnets kredsløb, der ved fødslen har en tro kopi af moderens IgG antistoffer i blodet. Denne IgG udgøres af antistoffer mod mikroorganismer i miljøet.

Figur 2. Sekretorisk IgA skyller ved hvert modermælksmåltid igennem barnet – fra mund, svælg, næserum til anus. Det sekretoriske IgA inde-holder specifikke antistoffer mod mikroorganismer i miljøet.

Sekretorisk IgA fra bryst til barnets tarmsystem

11

meniDanmarkerdisseantistofferhellerikkerelevanteforspædbarnet,derikkevilbliveudsatforkolerabakterien.2.Brystmælkenindeholderogsåantistoffer(enandentype–enslagsslimhindeantistof:sekretoriskIgA)modmikro-organismer i miljøet. Ved hver slurk brystmælk skyllestarmkanalen–framund,svælg,næserumtilanus–igen-nemmeddisseantistoffer(fig.2).Modermælkenindehol-derogsåandreimmunologiskbeskyttendestoffer:cytokiner(påvirker betændelsesreaktionen), leukocytter (“angriber”mikroorganismen,stimulererimmunsystemet),lysosymer(nedbryderpatogenemikroorganismer),laktoferrin(binderjern og hæmmer derfor jernkrævende bakterier), lipider(antivirusvirkning)(1).3.GOS.

Hvordan virker GOS og FOS ?

GOSogFOSomdannesaftyktarmensbakteriertilkortkæ-dede fedtsyrer, der bevirker, at miljøet bliver mere surt(laverepH).Debindervissebakterier,dersåikkekanbindesig til tarmepitelet. Begge forhold favoriserer vækst af“gode” bakterier: bifido – og laktobakterier og hæmmer“dårlige”bakterier:f.eks.ClostridiumogE.coli.GOSogFOSpåvirkerogsåimmunsystemet.Hvordandegørdeteruaf-klaret.Dettyderpå,atpåvirkningenafGOSogFOSskervedbindingtilspeciellereceptorerpåimmuncellerne.

Hvilken virkning har GOS og FOS ?

Fremmer vækst af bifido- og lactobakterier Undersøgelserafafføringensbakterierhosspædbørnernæ-retmedalmindeligMMEellerGOSFOSMMEviseratfore-komsten af bifido – og laktobakterier øges (2-5). Enkelteundersøgelser(6,7)kandogikkepåvisenogenforskel.

Øger indholdet af sekretorisk IgA i fæcesSomnævntovenforskyldesenvæsentligdelafmodermæl-kens specifikt immunbeskyttende virkning indholdet af“slimhindeantistoffet” sekretorisk IgA. Scholtens et al (5)observeredespædbørni26ugerogfandtsignifikantmeresekretoriskIgAhosGOSFOSgruppenved26uger,hvorni-veauet svarede til en gruppe, der fik modermælk. Efter 8uger var der ingen forskel. En anden undersøgelse medlangtfærredeltagere(8)vistesammetendens.

Færre infektionerI en 2 årig undersøgelse af spædbørn, der fik GOS FOSMME eller almindelig MME i 6 måneder (9) fandt manfærreinfektioneriGOSFOSgruppen(fig.3).Effektenrak-

te således ud over perioden, hvor der blev givet MME.Idenneundersøgelsevarderikkeforskelpåforekomstenafakuttediaréepisoder.DetpåvistesimidlertidiBruzzeseEetal.(10)(fig4).IdenundersøgelsefikbørneneMME+/-GOSFOS i12måneder,ogdetvarkun idenperiode,deblevobserveret.

Blødere og hyppigere afføringGOSogFOSblivernedbrudtafbakterierne icolon,menikkehelt.Nogetrestererogøgerdetosmotisketrykicolon,såcolonslimhindenikkekanværeheltsåeffektivmedhen-syntilatsugevæskefraafføringsmassenhosspædbørn,derfårGOSogFOS.Detbetyder,atafføringenbliverblødere(2,4,7)oghyppigere(4,7).Resultaternefraref.4sesifig.5.

Figur 4. % spædbørn, der fik mindst en episode af akut diaré i de 12 måneder, hvor de blev ernæret med henholdsvis almindelig MME og MME med GOS FOS.

Figur 3. Gennemsnitligt antal episoder med infektion, øvre luftvejsin-fektioner, antibiotika – krævende infektioner og feber tilfælde (obser-veret af forældrene) i de første 2 år hos børn, der har fået almindelig modermælkserstatning (MME) og GOS FOS MME.

12 Mindre gylp og gråd IdenførsteundersøgelsekunneMoroetal(2)ikkefindeforskel.Herblevbørnenekunobservereti28dageogkun30børnindgikihvergruppe.Iensenere,størreundersø-gelse(undersøgt130ihvergruppei6måneder)(4)fandtessignifikantforskel,somdetfremgåraffig.6.

Mindre atopisk dermatitis og astmatisk bronkitis hos disponeredeVivedatamningergodttilspædbørndisponeretforato-pisk lidelse. Dels indeholdermodermælkkun meget småmængder komælksprotein, men en anden faktor er for-mentligogsåindholdetafGOS.BådeMoroetal.'s(4)ob-servationerover6månederogArslanogluSetal.(9)over2årviser enklar reduktion i atopiskdermatitis iFOSGOSgruppen.Sidsteundersøgelseviserogsåreduktioniastma-tiskbronkitis(fig.7).

Konklusion

GOSFOS tilsat til MME har en positiv virkning i spæd-småbarnealderen.Omeffektenrækkerlængereopibarne-alderen vides ikke, men en positiv virkning i 2 år efter 6måneders GOSFOS MME er absolut værd at tage med.DerforerderGOSogFOSidenyeMME.

Referencer.1. Schack-NielsenLogFleischerMichaelsenK.Amningenseffekter.

I:Betydning for immunsystemogcentralnervesystem.Ugeskr fLaeg2007;169:985-989.

2. MoroG,MinoliI,MoscaMetal.Dosage-relatedbifidogenicef-fectsofgalacto-andfructooligosaccharidesinformula-fedterminfants.JPedGastroenterolNutr2002;34:291-295.

3. KnolJ,ScholtensP,KafkaCetal.Colonmicrofloraininfantsfedformula with galacto- and fructo- oligosaccharides: more likebreast-fedinants.JPedGastroenterolNutr2005;40:36-42.

4. MoroG,ArslanogluS,StahlB, Jelinek J,WahnU,BoehmG.Amixture of prebiotic oligosaccharides reduces the incidence ofatopic dermatitis during the first six months of age. Arch DisChild2006;91:814-19.

5. ScholtensPAMJ,PhilippeAlliet,RaesMetal.Fecalsecretoryim-munoglobulinAisincreasedinhealthyinfantswhoreceiveafor-mula with short-chain galacto-oligosaccharides and long-chainfructo-oligosaccharides.JNutr2008;138:1141-1147.

6. Bakker-Zierikzee AM, Alles MS, Knol J, Kok FJ, Tolboom JJM,BindelsJG.Effectsofinfantformulacontainingamixtureofga-lacto-andfructooligosaccharidesorviableBifidobacteriumani-malisontheintestinalmicrofloraduringthefirst4monthsoflife.BrJNutr2005;94:783-790.

7. CostalosC,KapikiA,ApostulouM,PapathomaE.Theeffectofaprebioticsupplementedformulaongrowthandstoolmicrobiol-ogyofterminfants.EarlyHumanDevelopment2008;84:45-49.

8. Bakker-ZierikzeeAM,vanTolEAF,KroesH,AllesMS,KokFJ,BindelsJG.FaecalSIgAsecretionininfantsfedonpre-orpr10bi-oticinfantformula.PediatrAllergyImmunol2006;17:134-140.

9. ArslanogluS,MoroGE,SchmittJetal.Earlydietaryinterventionwith a mixture of prebiotic oligosaccharides reduces the inci-dence of allergic manifestations and infections during the firsttwoyearsoflife.JNutr2009:1348:1091-1095.

10. BruzzeseE,VolpicelliM,SquegliaVetal.Aformulacontaininggalacto-and fructo-oligosaccharidesprevents intestinalandex-tra-intestinal infections:Anobservationalstudy.ClinicalNutri-tion2009;28:156-161.

Figur 5. Det gennemsnitlige antal afføringer per dag i 3 og 6 måneders alderen hos spædbørn, de fik almindelig MME og GOS FOS MME.

Figur 6. % spædbørn med 1 eller flere gylp daglig og % spædbørn med tendens til gråd ved indtagelse almindelig MME respektive GOS FOS MME.

Figur 7. Forekomst af atopisk dermatitis og astmatisk bronkitis (%) blandt spæd – og småbørn disponerede for atopiske lidelser. Forskel på hyppigheden blandt almindeligt MME ernærede og GOS FOS ernæ-rede i en 24 måneders observationsperiode.

Beauvais Børnemad har en lang og stolt tradition tilbage til 1970erne, som leverandør af børne-mad til det danske marked og har en stor indsigt i børns smagspræferencer og ernæringsbehov. Beauvais grødprodukter er uden tilsat sukker, maltodextrin og juicekoncentrat. Grødproduk-terne indeholder inulin, der er prebiotisk og godt

for barnets mave og tarmflora. Grød fra Beauvais har desuden et optimeret fedtindhold på 30-45 fedtenergiprocent for at sikre, at barnet får nok energi. Det betyder, at ernæringssammensæt-ningen er optimeret, og sunde tips og idéer på pakkerne inspirerer forældrene til selv at præge smag og konsistens i måltidet.

Beauvais Grød– uden tilsat sukker og god for maven

Aktieselskabet Beauvais, Postboks 139, Hørsvinget 1-3, 2630 Taastrup, Tlf. 43 58 93 00

www.boernemad.dk

Beauvais Børnemad er den faglige sparringspartner inden for spæd- og småbørnsernæring. Gennem dybdegående viden om børneernæring og tendenser har Beauvais fokus på at tilgodese ernæringsbehov

på det danske marked. Kontakt Beauvais Børnemads ernæringskonsulent på tlf. 43 58 93 50.

14

Forbrugerundersøgelse om barnets grødmåltider

Ioktobermåned2009harBeauvaisBørnemadgennemførten online forbrugerundersøgelse med udgangspunkt i etrepræsentativt web-panel blandt 835 forældre til børn ialderen 5-15 måneder. Analysen blev gennemført for atundersøgeforældrenesforbrugsadfærd,holdningerogva-neriforbindelsemedgrødtilderesbørnidetførsteleveår.

Købegrød letter hverdagen for mange småbørnsfamilier

Grødudgørenstordelafovergangskosten,nårbarnetharbehovforstørremængdermad.Nårbarnetharvænnetsigtildenblødegrød,kangrødenlavesgrovereogmedmerebidiafflagerellergryn.Amningellermodermælkserstat-ningdækkerenstordelafbarnetsbehovforenergiognæ-ringsstoffer i starten af overgangsperioden. Og grødmål-tiderne introducerer gradvist barnet for mad- og smags-oplevelser, der senere kan danne basis for overgangen tilfamilienskost.Undersøgelsenviser,atkøbegrøderenbekvemløsningformange forældre i overgangsperioden og især anvendes isituationer, hvor forældrene er ude af huset - og som etsupplementtildenhjemmelavedegrød,derideflestetil-fælde udgør barnets basiskost. Hovedparten, 64%, af deadspurgteforældreiBeauvaisundersøgelse,anvenderkø-begrødsamtidigmed,atdeselvlaverhjemmelavetgrødtilderesbørn,sefigur1.

Gode madtraditioner bidrager med variation i købegrød

Dentradition,dererforselvatlavegrødtilbarnet,afspejlesnårdedanskeforældreanvenderkøbegrød.Forældreneernemliggodetilselvatarbejdevideremedkøbegrødogsæt-ter selv præg på den ved tilsætning af yderligere ingredi-enser–dermedfårgrødmåltidetsmags-ogkonsistensva-

riation.Dennevariationimåltiderneervigtigforbarnetssensoriskeudvikling, såbarnet ikkevænnes tilenensfor-mig smag og konsistens. 48% af de adspurgte forældre iundersøgelsenangiver,atdebenyttersigafdetipsogidéer,dererpågrødpakkerne.Deterenrigtiggodidé,dergiverbarnetforskelligesmagsoplevelser.

Undersøgelsen viser desuden, at købegrød til familiensyngsteoftevælgesudfraerfaringernefrafamiliensstørrebørn.Ogdetgælderbådevalgafmærkeogprodukt.Der-udover lytter mange forældre (36%) til sundhedsplejer-skensanbefalinger.Nogleforældreopleverogså,atdeteretstort ansvar at sammensætte barnets kost rigtigt i over-gangsperioden.Derforeraldersangivelsenpåkøbegrødenhjælpfordem,sådeved,hvadbarnetmåspisepådefor-skelligealderstrin.

Fedtstof i barnets grød

Hjemmelavetgrødskaltilsættesfedtstof,foratsikreatdererenerginokimåltidet.Dererikkeétfedtstof,somersun-desttilbørnsmosoggrød.Derforerdetbedsterådatvari-ere mellem brugen af smør og smørlignende produktersamtblødplantemargarineogplanteoliersomfxmajsolie,olivenolie,rapsolieogvindruekerneolie.Størstedelenafdeadspurgte forældrene tilsætter fedtstof til den hjemme-lavedegrødogdeerikkeitvivlom,hvormegetfedtstofdeskaltilsætte.46%afforældrenemener,atdetervigtigt,atkøbegrødeneroptimeretmeddetfedtindhold,sombarnetharbrugfor,sådeikkeselvskaltænkepådet.

Beauvais nye grødprodukter

Det er overraskende, at mange forældre (33%) har sværtved at gennemskue indholdet i købegrød til trods for, atingredienslistenertilgængeligpåpakken.BeauvaisBørne-madharetansvarfor,atforældrenekanfølesigtryggevedprodukterneogharløbendefokuspåatoptimereindhol-

14 Småbørnsforældre bruger købegrød som supplement til den hjemmelavede madAF MARLENE BOIESEN, ERNÆRINGSKONSULENT BEAUVAIS BØRNEMAD

Mange småbørnsforældre laver selv grøden til børnene, og bruger primært købegrød som supple-

ment til den hjemmelavede mad. Det fremgår af Beauvais nye forbruger undersøgelse, hvor 64% af

de adspurgte forældre fortæller, at de anvender købegrød samtidig med, at barnet også får hjem-

melavet mad. Desuden er forældrene opmærksomme på selv at tilsætte yderligere ingredienser til

købegrød, så grødmåltidet får smags- og konsistensvariation.

15

detiprodukterne.Iudviklingafgrødsortimentettilstræbesdet,atdeernæringsmæssigekravogforældrenesbehovforenkleløsningerihverdagenopfyldes.DerforharBeauvaisBørnemadarbejdetmedetnytgrødsortimentmedfokuspå,atgrødenergodformavenogmedfærresukkerarter.Denyegrødproduktererudentilsatsukker,maltodextrinog juicekoncentrat. Grødprodukterne indeholder inulin,der er prebiotisk og godt for barnets mave og tarmflora.GrødfraBeauvaishardesudenetoptimeretfedtindhold,såbarnettilsikresnokenergi.Detbetyder,atprodukterneerernæringsrigtigeudenatgåpåkompromismeddengodesmagsoplevelseforbarnet.Ogkornsorternei6og8måne-dersvarianternegiverengodtyggemodstandogudfordrerbarnetsmundmotorik.

BeauvaisBørnemader stolteoverat tilbydedenyegrød-produkter,derfintkananvendessomsupplementtilbar-netshjemmelavedemad.HarduspørgsmåltilartiklenellerundersøgelsenkanernæringskonsulenterneMarleneBoie-senogMathildeØstergårdkontaktespå43589350.

Kilde: 1. DMA/Research oktober 2009, grødanalyse udført for Beauvais

Børnemad.

15Småbørnsforældre bruger købegrød som supplement til den hjemmelavede madAF MARLENE BOIESEN, ERNÆRINGSKONSULENT BEAUVAIS BØRNEMAD

Figur 1. Heraf fremgår, at 64% af forældrene anvender både købegrød og hjemmelavet grød til deres børn. Hvis man regner de forældre med, som kun giver deres børn købegrød, så bruger 69% af forældrene købegrød. 31% af forældrene giver kun børnene hjemmelavet grød (Kilde: DMA/Research for Beauvais okt 2009).

Ny Modermælkserstatning- 1, 2 og Syrnet

Nye grødrecepter med færre sukkerarter - og god for maven

Læs seneste nummer af'Om Spæd- & Småbørn'

Få besøg af vores ernærings-konsulent og bliv opdateret

Tilmeld dig temadag ifeb/marts 2010

Forside | Sitemap | Kontakt | Beauvais.dkLog ind som fagpersonale

Beauvais Børnemad Børneernæring Produkter Babyklub Spørgsmål & Svar Indtast søgeord

40Produkter tilbarnets udvikling

Aktieselskabet Beauvais / Hørsvinget 1-3 / 2630 Tåstrup / forbrugerservice@beauvais.dk

Velkommen på den nye hjemmeside!AF MATHILDE ØSTERGÅRD, ERNÆRINGSKONSULENT BEAUVAIS BØRNEMAD

Både forbrugernes og sundhedspersonalets hjemmesidewww.boernemad.dkharfåetnytdesign.

PåsundhedspersonaletssidefindesinformationomBeau-vais Modermælkserstatning og de øvrige produkter fraBeauvaisBørnemad.Herkandulæsebeskrivelserafpro-dukterne,næringsdeklarationerogtilberedningsvejlednin-gerpåfleresprog.

Udoverproduktinformationer,findesblandtandetdetid-ligereversionerafmagasinet“OmSpæd&Småbørn”, til-

melding til nyhedsbrev og du kan bestille foredrag samtmateriale.Sidenvilløbendebliveopdateretmednyeernæ-ringsfagligeartikler.

Kontakt

Login til sundhedspersonaletshjemmesidekan rekvirereshosMathildeØstergårdpåE-mail:mathilde.ostergard@beauvais.dkTelefon:43589350

På www.boernemad.dk bruges login for adgang til sundhedspersonalets hjemmeside.

16

17 Kom godt i gang med skemadenAF HELENE HAUSNER, PH.D. SENSORISK VIDENSKAB, LIFE, KØBENHAVNS UNIVERSITET

Mange familieropleverovergangen fraden fuldemælke-ernæring til skemaden som en stor udfordring. Hvornårkanmansepåbarnetomdeterparattilatspise?Hvadskaldet have? I hvor store mængder? Og hvordan tilberedesmadenegentligbedst?Samtidigoplevermangeforældre,atbarnetmåskeikkeligefremnyderdeførsteskefuldegrød,mos eller vælling. Der er mange gode forklaringer på,hvorfor spisningen ikke i alle tilfælde går som en leg. Iartiklenhersættesfokuspåbetydningenafmadenssmagogkonsistens.

Vi skal lære at spise

Mennesker er generelt skeptiske overfor ny eller ukendtmad; et begreb man i forskningens verden kalder ‘foodneophobia’.Detbetyder,atvikanværetilbøjeligetilatvæl-gemad,vikender,ogikkealtidharlysttilatsmagedenlo-kalemadvedrejsertillandemedenanderledesmadkulturendvoresegen.Spæd-ogsmåbørnharimidlertidet‘åbentvindue’foratspisenyogukendtmadindtildeer1½til2årgamle (1). Selvom nogle forældre oplever overgangen tilskemadsomenbesværligproces,erdetvigtigt,atbørnenefårlærtatspiseenrækkeforskelligemadvarerinden2årsalderen.Pådettidspunktsætterdenkræsneperiodeindfordeflestebørn.Kræsenhedentopperved2til5årsalderen,menfortsætteroftelangtopibarndommen(2).

Videnskabeligestudierharendviderevist,atmadvanerdergrundlægges identidligebarndominogengradbestem-mer,hvadderspisesopigennembarndommenoghelttildettidligevoksenliv(20årsalderen)(3,4).Børnenesåbnevindue for ny mad og den tidlige grundlægning af mad-vanerbetyderderfor,atdetervigtigtfordefårengodstartpå skemaden og lærer at spise en række forskellige mad-varer.

Medfødte præferencer

Vifødesmedforkærlighedforsød–ogmuligvisogsåsalt-smag.Samtidigforetrækkerbørnmadvarerrigepåenergifremformadvarermedsammesmag,menmindreenergi(5).Dennemekanismesikrer,atdetnyfødtebarnaccepte-rerdenbådesødeogfedemodermælkfrafødslenaf.Detbetydernuogså,atalleandrepræferencerskalformesilø-betaflivetigennemlæring.Børneneskalsimpelthenlæreatholdeaffxbitremadvarer,somdeikkeumiddelbartbry-dersigom.Dennelæringsproceskantiltiderværevanske-ligogkrævetålmodighedfraforældrenesside.

I introduktionsfasen til overgangskosten reagerer barnetoftemedtegnpåubehagveddeførsteskeerafbådenyogvelkendtmosellergrød.Detsansigtsudtryksignalerer‘hvadernudet–deterjegikkesikkerpåomjegkanli’.Deterenhel naturlig konsekvens af deres skepsis overfor ny mad.Smagermosensødtogerkonsistensenblødogbehagelig,vilbarnetsomoftestspisevidere.Deflestebørnlærerder-foratspisegulerodsmosellerærtemosefterettiltomålti-der.Derimodskalforældreneværemegetmerevedholdende,når det gælder fødevarer, som børnene ikke umiddelbartbrydersigom.Detdrejersigtypiskommos,somsmagerbittertellerharklumper.Defærrestebørnspisertileksem-pelbroccolimosmedvelbehagførstegangdepræsenteresformosen.Hvordanlærermansåbørneneatholdeafbroc-colimosen?Etstudieharvist,atbørnskalpræsenteresformadsomdeikkebrydersigomheltoptil8til10gange,indendelæreratholdeafsmagen(6).Forældreneskalaltsåværemegetvedholdendeog fortsættemedatgivemosenmangegange.Detkannuværesværtatblivevedmedatgive broccolimosen, når man flere gange har oplevet, atbarnet ikkevil spiseden. I forbindelsemedet forsøgvedLIFEspurgteviforældrenetil60børnialderen5til8må-neder om, hvordan de havde introduceret deres børn tilskemaden.Desvaredebl.a.,atdesomregelopgavatgivebørnenemossomde ikkekunne li’ efter3 til5måltider.Deterderforvigtigtatopfordreforældrenetilikkeatgiveopfortidligt.

Ny viden – variation er vigtig!

Idesenereårharder indenfor forskningsverdenenværetfokuspå,hvordanmankanoptimerebørnenestilvænningtil skemad – eller sagt med andre ord: Hvordan børnenebedst lærerat accepterede fødevarer, somde ikkeumid-delbartbrydersigom. Herhardetvistsig,atvariationidenmadbarnetfårtilbudtervigtig.

Forsøgenehar sammenstemmendevist,atbørnenebliverbedrespisere,hvisdepræsenteres forstorvariationidentidligeintroduktiontilskemaden(7-9).Dervedlærerdeatspisemad,somdeikkeharsmagttidligere(fxkød,fisk,ennygrøntsagmm).

Ietafforsøgeneblev147børninddeltitreforsøgsgrupper(sefigur1) (7).Ved introduktion til grøntsagsmosfikéngruppegulerodsmosnidageitræk,éngruppefikartiskoktredageitrækefterfulgtaftredagemedgrønnebønnerog

18

til slut tre dage med græskar. Den tredje gruppe fik arti-skok,grønnebønner,oggræskarhvertredjedag.Børnenesindtagafgulerodsmosblevmåltførogefterforsøgsperiodenogderudoverblevderesindtagafennyzucchini-tomatmosogsåmåltefterforsøgsperioden.Børneneigruppe1og2fulgtealtsådestrategier,somanbefalesiDanmark(dvs.atdensammetypemosgivesfleredageitræk).

Forsøgetviste,atbørneneiforsøgsgruppenmedstørstva-riation (gruppe 3) spiste mest af zucchini-tomatmosenefterforsøgsperioden.Vedentest12dagesenerespistedeogså mere af en anden ny (ærte-)mos end de to øvrigegrupper.Dentidligevariationimellemgrøntsagernehavdealtsåøgetbørnenesacceptafnymadellermåske snarerereduceretderesuviljeimodukendtmad.Deøvrigestudierpå området har påvist de samme tendenser. Meget tydersåledespå,atvikanhjælpebørnenemedatlæreatspisevedatvariereimellemdegrøntsager,somvigiverdemiover-gangsfasenframælkeernæringtilskemad.

Variationen kan øges ved at give børnene flere typer affrugt-oggrøntsagsmosindenforetmåltidellervedattil-sætteurterellerkrydderiertilmosen.Hvismananbefaleratkrydremosen,erdetvigtigtatunderstrege,atkrydderi-erneskaltilsættesundertilberedningenogikkemådryssesoverenlunkenmos,dasporedannendebakterierviltrivesimosenvedopbevaringoggenopvarmning.Enandenvigtigpointeer,atderiforsøgeneerbrugtmoslavetafenenkeltgrøntsagogikkesammenblandingeraffxkartoffel,gulerodog andre grøntsager. Det giver barnet oplevelsen af ‘denrenegrøntsagsmag’.

Konsistens

Udovervariationismagerdetogsåvigtigt,atbørneneop-levervariationimellemforskelligekonsistenser,dvs.atdegivesglatmos,mosmedsmåogstoreklumper,grødkogtmedgrovegrynmm.Spædbørn foretrækkerblødogglatmosfremforenmosmedklumperoggroverekonsistens(10).Nårbørneneerfortroligemeddenførsteskemadogkanbevægemadenbagudimunden,kanforældrenemedfordelbegyndeatgivegrødogmosmedklumperogsenerehenogsåbrød,riskiksoglignendeatgnavei.Detharnem-ligvistsig,atbørnderførstintroducerestilgroveretekstu-rerafgrødogmosefter10månedersalderenharsværerevedatspiseogkanlidefærremadvarerendbørn,derintro-ducerestilklumperalleredeved6månedersalderen(11).På længere sigt kan det betyde, at barnet spiser mindrefrugtoggrøntendandrebørn(12).

Sammenfatning

Altialtharnyforskningvist,atvariationimellemgrøntogfrugtidentidligefaseafovergangenframælkeernæringtilskemadkanhjælpebørnenetilatspisemaddeikketidli-gere har smagt. Senere hen i overgangsfasen til familiensmaderdetgodtforbørneneatfåmadmedforskelligeteks-turer.Endeligviljeggernepointere,atbørnemad–ogsåidentidligeintroduktionsfase–gernemå‘smageafnoget’.Viskalikkeværebangeforatgivedemkrydretmad,sovsellertilmedstærkmad(derdogkunskalkrydresmildt).

Figur 1. Forsøgsdesign i undersøgelse af strategier til introduktion af skemad. Forsøget inkluderede 3 forsøgsgrupper. Gruppe 1 fik gulerød-der 9 dage i træk. Gruppe 2 fik artiskok, grønne bønner og græskar tre dage i træk og gruppe 3 varierede imellem artiskok, grønne bønner og græskar på de ni forsøgsdage. Alle børnenes accept af gulerødder blev målt i laboratorium før og efter forsøgsperioden. Derudover blev børnenes accept af en ny grønsagsblanding målt i laboratoriet efter forsøgsperioden. Figuren er modificeret fra (7). Forkortelser: Gu, gule-rødder; Ar, Artiskok; Gb, Grønne bønner; Gr, Græskar; ZT, zucchini- tomat; LAB, laboratoriemåling

19

Referencer.1. CashdanE1994Asensitiveperiodforlearningaboutfood.Hum

Nature5:279-2912. Cashdan E 1998 Adaptiveness of food learning and food aver-

sionsinchildren.SocScienceInf37:613-6323. NicklausS,BoggioV,ChabanetC,IssanchouS2004Aprospec-

tive study of food preferences in childhood. Food Qual Pref15:805-818

4. Skinner JD,CarruthBR,BoundsW,ZieglerPJ2002Children'sfood preferences: A longitudinal analysis. J Am Diet Assoc102:1638-1647

5. Kern DL, McPhee L, Fisher J, Johnson S, Birch LL 1993 Thepostingestive consequences of fat condition preferences for fla-vorsassociatedwithhighdietaryfat.PhysiolBehav54:71-76

6. MaierA,ChabanetC,SchaalB,IssanchouS,LeathwoodP2007Effects of repeated exposure on acceptance of initially dislikedvegetablesin7-monthsoldinfants.FoodQualPref18:1023-1032

7. MaierA,ChabanetC,SchaalB,LeathwoodP,IssanchouS2008Breastfeeding and experience with variety early in weaning in-crease infants' acceptance of new foods for up to two months.ClinNutr27:849-857

8. GerrishCJ,Mennella JA2001Flavorvariety enhances foodac-ceptanceinformula-fedinfants.AmJClinNutr73:1080-1085

9. MennellaJA,NicklausS,JagolinoAL,YourshawLM2008Varietyis the spiceof life:Strategies forpromoting fruit andvegetableacceptanceduringinfancy.PhysiolBehav94:29-38

10.BlossfeldI,CollinsA,KielyM,DelahuntyC2007Textureprefer-encesof12-month-oldinfantsandtheroleofearlyexperiences.FoodQualPref18:396-404

11.NorthstoneK,EmmettP,NethersoleF2001Theeffectofageofintroductiontolumpysolidsonfoodseatenandreportedfeedingdifficultiesat6and15months.JHumNutrDiet14:43-54

12.CoulthardH,HarrisG,EmmettP2009Delayedintroductionoflumpyfoodstochildrenduringthecomplementaryfeedingpe-riodaffectschild'sfoodacceptanceandfeedingat7yearsofage.MaternalChildNutr5:75-85

Spæd&småbørnom

Information kun til sundhedspersonale

Aktieselskabet BeauvaisHørsvinget 1-32630 TaastrupPostboks 139

Returneres ved varig adresseændring