hriieVerne og de bornholmske skove

v.;vi:\y.:: <-y

cJ3ornholmé CUlenfte Wffff'FN17Lørdag dan 3. april 1976 Nr. 79 110. årgang110. Argang

hriieVerneog debornholmskeskove

Mrøwai

l?a en mindesten. re|s( padyrskuepladsen HarelukkerneiAlmindingen, kan man læse:

Frivillig i Krigen 1848,Skovrider pa BornholmI867-1880.

Formand for BornholmsLandøkonomisk forening1878 1870.

Georg P. L. Briiel1829 1914

Syd fra kommen Dansk afsindl ng han satte Livet ind.Stærk i Handling, klog iRaad.øvet han sin Manddomsdåd.Denne Plads hans MindeværeOg hans Offersind til Ære.

Georg 1. L. Bruel var skovrider på Bornholm fra 18671880. som der star pa mindestenen Han drev som tjenestejord Hareløkkerne, somhan overlod landboforeningen til dyrskueplads.

Stenen ov er ham blev rejst i1951 og overdraget statsskovdistriktet bl.a i overværelseaf sønnesønnen, hofjægermester. skovrider G. L B.Bruel og dennes ældste søn.civiling. dr.techn. Per V.Briiel

Georg P. L. Briiels søn.Ludvig Bang Bruel. var skovrider pa Bornholm fra 1902 til1909.

vandrede i1752 fra Hannover,på opfordring af det danskestatsskovbrug. har næstenalle to fornavne, og de kanvære vanskelige at holde styrpa. Den første var imidlertidoverførst er Georg WilhelmBriiel. der i 1789 grundlagdeDanmarks første hedeskov.

Kn del af oplysningerne erhentet i en stamtavle overslægten Briiel, der udkom imarts 1972. Det er en datterat den ældre Bruel. LouiseBriiel. der bl.a. i samarbejdemed søsteren Sophie Briiel.har samlet en lang række værdifulde oplysninger.

Isine unge dage var den ældre Bruel noget afen vild krabat. Det viste sig. da han påvej til den første slesvigskekrig med Det beredne frivillige lægerkorps fra Gerne påvejen skulle forsøge sig medopvisning på hesteryg. Detlykkedes ikke. han blev kastet

at og matte tilbringe en tid pasygehus, før han kunne dragevidere til Als, hvor krigenforegik.

F.fter tørst eksamen var hanen tid skovrider i Sverige.Han blev gift med en datter atden kendte hedeskovbruger,skovrider -lens Bang.

Steen Steensen Blicher, dervar nær ven af huset, skrev ensang til den lejlighed. Der var7 sønner og 2 døtre i ægteskabet. 7 af børnene blev fødti Sverige, men da man gerneville have at børnene skullevare danskere, søgte og fikBruel embedet pa Bornholm

Pa Bornholm udførte hanbetydelige kulturarbejder iAlmindingen og fuldførte fra1865 til 1874 tilsaningen af936 tdr land af Hø plantage.

som den tidligere skovriderhavde påbegyndt i 1863.

Dette arbejde foregik påden måde. at lyngen blev rusket af eller slået ned med le.mod at de folk. der lavede arbejdet, beholdt lyngen, og narden nye lyng var blevet noglefå tommer høj. boredes medkorsrive ca. 6000 huller prtdr. land. Såningen udførtesaf kvinder og børn. og i hverthul såedes frø af skovfyr, rødgran og lærk. senere såedesbirkefrø over dele af arealet.Den øvrige del af plantagen,mest højtliggende klippe, blevtilplantet med rødgran.

Foruden på det forstligeområde var Briiel også virksom som politiker. Han deltogi tiere af møderne i den bevægede Estruptid, fremgårdet af Bornholmske Samlinger.

Om dagliglivet fortællerlxiuise Bruel. at skov ridernessmå drenge var kendt overhele Almindingen. De varklædt idragter syet af sammerulle stof, og da således denlille 4-årige Emil enganghavde forvildet sig ind i skoven og blev fundet af nogleskovarbejdere, vidste destraks, at det var en af skovriderens drenge.

Bruel mistede sin kone, dahun var 45 ar, og hun efterlodsig 9 børn. Han søgte og tikkort tid efter embedet somskovrider for Nødebo distrikt .

Bruel skrev forstlige afhandlinger. men var ogsåkendt for originale breve, ogsåtil ministeriet. Således søgtehan en gang om bevilling tilen ridehest. Der blev svaret.

Den yngre BruelLudvig Bang Briiel var son

af den ældre Bruel. Han levede sine barndomsår paBornholm og gik i skole iRønne. Han blev forstkandidat i 1882 og var i årene 19U2til 1909 skovrider på Bornholm, hvorefter han flyttedetil sin faders tidligere embedei Nodebo. Han oprettede enskovfogedskole pa BornholmHan gik ikke politisk i sin faders fodspor. Han var. hvadder dengang var ret uhørt foren kongelig embedsmand,medlem af Socialdemokratiet. Han havde et stilfærdigtvæsen og en stærk kristentro.

Louise Bruel skriver, atsom alle i forstetaten denganghavde han og hans hustru, f.Friderichsen, trange kår. ogkun ved stor sparsommelighed og spartanske vanerkunne de unge klare sig igennem. Perioden på Bornholm,som rummede så mange barndomsminder for ham. blev enlykkelig tid. De var megetgæstfrie, og en stor omgangskreds samledes gerne påRømersdal til hyggelige skovture øg medbragt mad. Deresto børn. senere skovrider og

Nathalie Hansine ElisabethDreier var f'odt iKunne. 1 Is, S.!blev hun gift med G. I?. I.. Brueli hans andet ægteskab.

jeg var helt gulhvid. Taalerikke godt Varme og Sol.

Middag i Teltet Kl. 6. -leghavde Husets Frue til Bordsog talte tor Bruels for dendejlige indholdsrige Dag.

Hjem med Toget Kl. 10.Dødtræt te. blændede at Friluft og Sol. Der var hos alleden venligste Stemning. Detvar en dejlig Dag.«

1 samme forfatters bog kander læses, at den yngre Bruelog hans familie deltog i selskabelighederne rundt om iembedsmandshjemmene, ogde var ikke særlig spartanske.

Børnene af de to generationer Bruel forlod Bornholm.Navnet er igen dukket op.idet der tor en del ar sidenslog sig en kunstsamler Micae! Bruel ned i Grisby. Hansadger nu ægte tæpper og harkobt ejendom i Ibsker. Hanhar også en datter, der borher. Det drejer sig imidlertidom en sidelinie af familien.

Yilh Kmlb\

i ÉiÉfAÉåd

Den ældre BruelGeorg Peter Ludvig Bruel

benævnes herefter »den ældreBriiel« og sønnen LudvigBang Briiel. som den »yngreBruel« Briielerne. der ind-

II

0

L. Bang Briiel. Skovrider pa Bornholm 1902 (19.

Far og søn gjorde

en betydelig indsats for

h nn

øens skove -

Bl.a. i Rø plantage,

hvor lyngen

måtte vige

for en prægtig storskov.' Si:

Vift« i NwG. P. I.. Bruel. Skovrider pa Bornholm 1867-8(1.

Komorsdal or on af landets konnesto skov ridergarde.

at skovrideren jo havde fåeten assistent. Dertil svaredeBruel. at ham kunne han ikkeride på. Det var en lille spinkel mand og skovrideren varhøj og kraftig.

Han blev gitt igen. dennegang med en bornholmer,Nathalie Hansine ElisabethDreier, t. 23.4. 1853 i Kønne.Hun døde i 1896 og efterlodsig datteren Louise.

1 Fr. Teist? bog. der udkomfornylig, er der en samtidsberetning om besøg hos denyngre Bruel:

»Paa Overgangen mellemden officielle og den privateSelskabelighed laa den aar-lige I dflugt til Almindingenunder Skovrider L. Briiels Ledelse.4. august 1904:

1 Gaar Morges var vi oppeKl. 6. Vi naaede lige at faalidt The, inden vi gik til Toget. K. 8 stod vi i Haven paaRømersdal som den gamlestraata'kte Skov ridergaardhedder. Der var rejst et stortTelt til de henved 40 Gæster,og vi gik straks i Gang medKaffen og det hjemmebagteBrod, som Fru Bruel havdebagt samme Morgen

Skovrideren er i 40erne.graat Haar og FuldskægLorgnet, elegant Skikkelsemed et fint Raceansigt. FruBruel maa have været overordentlig smuk og er saareladylike.

I 5-6 Timer kørte vi rundt iden store Skov (6000 tdr.Land) og han viste os Skovensskjulte Skjonheder paa Steder»som«, sagde Bruel. »kunForstvæsenet, men ikke Turisterne. kjender«.

Frokost ved en af de sk julteSkovsøer. Ravnemyr

Det var en frygtelig HedeDa jeg senere v askede mig iSkovridergaarden. saa jeg. at

m