13
STRATEGI FOR VERDENS SKOVE 2015-2021 SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK

SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

STRATEGI FOR VERDENS SKOVE 2015-2021

SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK

Page 2: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

3

FORORDI 2012 vedtog Verdens Skove sin første samlede strategi for foreningens arbejde, der dækkede perioden fra 2012-2014. Her

fokuserede vi på fire strategiske temaer:

1) Regnskovsbevarelse gennem kampagnevirksomhed;

2) en projektmodel for skovbevarelse, der integrerer klima, biodiversitet og oprindelige folks rettigheder;

3) etableringen af et sammenhængende, selvforvaltende område med vild skovnatur og store græsædere i Danmark; og

4) øget offentligt og privat aftag af bæredygtigt træ.

Dette strategiske fokus gjorde os i stand til at opbygge særlige kompetencer inden for miljømærkningsordninger, CSR sam-

arbejder, oprindelige folk og klima; kompetencer, som den nye strategi vil bygge videre på. Vi står nu styrket til at løfte denne

opgave og kan planlægge vores indsats langsigtet. Det skyldes primært:

• at vi har et fagligt stærkt, dynamisk og voksende medlemsfundament,

• at vi er blevet rammeorganisation finansieret af Udenrigsministeriet og kan planlægge langsigtet,

• at vi har udviklet et solidt, landebaseret samarbejde med partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og senest Bolivia, og

• at vores sekretariat nu rummer både International Afdeling, Kommunikations- og Fundraising Afdelingen, og vores

indsats for vild dansk skovnatur.

For at videreføre dette arbejde satte bestyrelsen en proces i gang, der skulle udmønte sig i en ny strategi. Processen har været en

meget grundig og involverende proces, hvor frivillige, andre medlemmer, bestyrelse, foreningens rådgivende udvalg og ansatte

har været involveret. Det er resultatet af denne proces, som du nu har mellem hænderne: Skov på størrelse med Danmark – Strategi for Verdens Skove 2015-2021.

At lave en ordentlig strategi kræver mange ressourcer. Derfor forventes strategien at holde i syv år. Det har været intentionen,

at den nye strategi skulle binde det internationale arbejde sammen med vores arbejde i Danmark, og at den skulle fortsætte

styrkelsen af samarbejdet mellem ansatte og frivillige.

Vi er glade for det foreliggende resultat og håber, at det vil kunne være med til at angive retning for udviklingen af Verdens

Skove med dens ansatte, medlemmer og frivillige. Her tre årtier efter dens grundlæggelse har behovet for en organisation som

Verdens Skove aldrig været større. Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen, Verdens SkoveVerdens Skove vil være en organisation med en sund vækst. Foto: Jon Detlefsen

Page 3: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

INTRODUKTION - FOR EN VERDEN MED EN RIG SKOVNATUR

Verdens skove er rige på biologiske, økologiske, økono-

miske, sociale, kulturelle og åndelige værdier. De er hjem

for oprindelige folk og andre skovsamfund. De er et øko-

system med en rigdom af dyr og planter. De giver menne-

sker afgrøder, råstoffer, bolig og medicin. Skovene er en

nøglefaktor i klodens klima. Og skovene giver mennesker

mulighed for at opleve rig natur.

Den fortsatte afskovning, det massive pres på skovens res-

sourcer og det accelererende tab af arter er en overhæn-

gende trussel, som vi har et fælles ansvar for at stoppe.

Den økonomiske vækst er i dag globaliseret og skaber

stigende ulighed, der går hårdt udover svage grupper. Ef-

fekterne af jagten på ressourcer og ændringer i klimaet

er en eksistentiel trussel mod de fleste skovsamfund, der

oplever stigende social og økonomisk ulighed og margi-

nalisering.

Sammen med folk, som har skoven som livsgrundlag, vil vi

derfor sikre, at skovenes ressourcer bliver forvaltet socialt,

miljømæssigt og økonomisk ansvarligt til gavn og glæde

for livet på jorden.

I vores internationale arbejde vil vi sammen med partnere

sikre og styrke oprindelige folks og andre lokale skovsam-

funds rettigheder. Det sker gennem støtte til partnere i

at opbygge kapacitet, så skovens folk selv kan forsvare

deres territorier, forvalte skoven bæredygtigt og sikre sig

et værdigt liv.

Vores arbejde hjemme går hånd i hånd med vores arbejde

ude – herhjemme må vi gå forrest og vise, at bæredygtige

løsninger, der skaber en natur rig på biologisk mangfol-

dighed er mulige.

I velstående Danmark vil vi vende tabet af skovenes biolo-

giske mangfoldighed til fordel for skabelse af et nyt dansk

landskab med mere vild og artsrig skovnatur.

Med rewilding vil vi slippe naturen fri, og lade den vilde

skovnatur (gen)skabe naturlige processer og sammen-

hængende økosystemer, så vi igen kan få danske skove,

der er rige på liv og store naturoplevelser.

Det vil vi skabe gennem oplysning og fortalervirksomhed,

der underbygges af innovative naturforvaltningsprojekter,

som bygger på borgerinddragelse, frivillighed og faglig-

hed.

4 5

Den tempererede ur-natur i den ældre istid. Verdens Skove arbejder for at få mere vild skovnatur i Danmark. Vi ved ikke, hvor-

dan en ny vild natur vil komme til at se ud. Men dette billede giver en ide om, hvordan vild dansk natur kunne komme til at se

ud. Udsnit af illustration af Mauricio Antón

Page 4: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

VORES VISION ER EN VERDEN MED EN RIG SKOVNATUR

Regnskoven er hjem for mere end halvdelen af jordens landlevende arter af dyr og planter. Foto: Mikadun

Page 5: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

For at opfylde vores vision vil Verdens Skove:

• sikre en økologisk, socialt og økonomisk bæredygtig brug af verdens skove, der bevarer eller (gen)

skaber værdifuld skov rig på biodiversitet

• støtte oprindelige folk og andre lokale skovsamfund i kampen for retten til et værdigt liv, der giver

dem styrken til at de kan bevare deres skov og deres livsform

• engagere borgere i naturen, sætte skoven på den politiske dagsorden og oplyse om det tab af værdier,

der sker, når skovene ødelægges, og den vilde natur med dens artsrigdom forsvinder

• sætte skoven på den globale dagsorden for klima, ulighed og udvikling

For at fokusere indsatsen i den kommende strategi periode, har Verdens Skove besluttet sig for et samlet

overordnet, strategisk mål.

VORES MISSION

8 9

Børn i et skovsamfund i Panama. Hvis de folk, som har skoven som livsgrundlag, får ret til skoven, så bliver skoven stående.

Foto Thomas Trojel Mere end 1.6 milliarder menneskers livsgrundlag afhænger af skovene. Foto Thomas Trojel

Page 6: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

VORES STRATEGISKE MÅL FOR 2021:

SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK

Frem mod 2021 vil Verdens Skove arbejde for at fremme bevarelse og beskyttelse af regnskov og anden vild

skovnatur med rig biodiversitet i et areal på størrelse med Danmarks 4,3 millioner hektar, som kommende

generationer med god samvittighed kan nyde og drage nytte af.

Derved vil Verdens Skove bidrage til en global udvikling, hvor skovødelæggelser er gjort til historie, og hvor

arealet med rig natur er vokset betydeligt. Det vil ske som et resultat af øget international opmærksomhed

og ansvarlighed samt ved at anvise lokalt afprøvede, bæredygtige måder at forvalte arealer på.

10 11

Cirka 12% af verdens udslip af CO2 stammer fra rydning af skov. Foto: Julie Helquist Foto: Julie Helquist

Page 7: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

RETTIGHEDER OG INTERNATIONALE AFTALER ER NØGLEN TIL LANGSIGTET UDVIKLING

Ernesto Ballerin fra Emberá folket viser sit folks

traditionelle jagtteknikker. Foto: Thomas Trojel

Vejen til en bæredygtig udvikling med respekt for menne-

skerettighederne går gennem udviklingen af langsigtede,

grønne og indtægtsskabende alternativer til kortsigtet

ødelæggelse af skovens naturressourcer. Det sker i sam-

arbejde med repræsentative organisationer, virksomheder

og institutioner, som stiller stater og regeringer til ansvar

for deres pligter over for de borgere, som har skoven som

eksistensgrundlag. Det er denne vej, Verdens Skove vil gå

for at etablere samarbejder med alliancepartnere natio-

nalt og internationalt, med særligt fokus på Latinamerika

og Danmark.

Derfor arbejder Verdens Skove rettighedsbaseret. Det be-

tyder, at vi anerkender at alle mennesker er lige meget

værd, og at alle har ret til et liv uden krænkelser af deres

grundlæggende menneskerettigheder. Vi vil understøtte,

at rettighedshavere har organisationskraft og -evne samt

ressourcer til at kæmpe for deres rettigheder, så oprindeli-

ge folk og lokale skovsamfund selv kan skabe bæredygtig

udvikling. Vi vil også selv agere i den danske og den in-

ternationale arena for at fremme rettighedsdagsordenen

og styrke internationale regler vedrørende skov, klima og

rettigheder.

Forskningen viser, at rettighedsbaseret skovbevarelse er mest effektiv og billigst.Med vores nationale partnere i vores samarbejdslande ar-

bejder vi for at sikre, at oprindelige folks rettigheders bli-

ver beskyttet. Dette sker især i henhold til ILO konvention

169, der blandt andet giver oprindelige folk kollektive ret-

tigheder til jord og naturressourcer. Det er centralt, fordi

kvaliteten af den skov, der bevares af oprindelige folk, er

høj. Disse skove er som regel meget artsrige og hjemsted

for en væsentlig genetisk rigdom, der blandt andet sikrer

mad og lægemidler.

I forbindelse med byggeri af infrastruktur eller ressource-

udvinding i skovarealer er oprindelige folks rettigheder til

konsultationsprocesser og informeret samtykke en vigtig

nøgle til at bevare naturskov.

Rydning af tropiske skove udgør en væsentlig årsag til

klimaforandringerne. At bevare skovene for at imødegå

klimaforandringer er derfor essentielt. Den globale kli-

madagsorden er et vigtigt omdrejningspunkt for politisk

arbejde og fortalervirksomhed for tiltag, der bevarer vær-

difuld skov, fremmer skovenes biologiske mangfoldighed

og sikrer oprindelige folks rettigheder. Klimadagsordenen,

og herunder Klimakonventionen, er et vigtigt grundlag

for at etablere samarbejder om skovbevarelse med natio-

nale regeringer og virksomheder.

Det er centralt, at verdens skove anerkendes som hjem-

sted for biodiversitet og artsrigdom, der skal beskyttes i

henhold til Biodiversitetskonventionen fra 1992.

Endelig arbejder Verdens Skove for at hjælpe virksomhe-

der med at løfte deres sociale ansvar – corporate social

responsibility – i forhold til natur og rettigheder. Her er

OECDs retningslinjer for ansvarlig virksomhedsadfærd og

UN Guiding Principles fra 2013 vigtige og omfatter retti-

dig omhu i rettigheds- og miljøspørgsmål.

Globalt, i Europa og i Danmark arbejder vi for at sikre ret-

ten til at leve i et miljø, som ikke er forurenet, og sammen

med en rig natur, som ikke er ødelagt. Derfor presser vi

på for at sikre, at internationale aftaler og politikker om

naturbeskyttelse, miljø og bæredygtighed bliver indgået,

overholdt og løbende forbedret.

12 13

Page 8: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

PARTNERSKABER, ALLIANCER OG VIDENSGENERERING

Partnerskaber og den optimale sammensætning af part-

nere i et partnermix, er centralt i Verdens Skoves interna-

tionale aktiviteter. Hvilke partnerskaber der bliver indgået

og hvordan de bliver udført, vil kontinuerligt blive udvik-

let, afprøvet og tilpasset.

Derved skaber vi et stærkere grundlag for samarbejde

mellem globale partnere samt større involvering af og

indflydelse på lokale målgrupper, både i Danmark og in-

ternationalt. Verdens Skove indgår sammen med lokale

partnere i forskellige internationale netværk, alliancer og

forhandlingsspor. Det gælder for eksempel indenfor FSC,

CSR, klima med videre.

Verdens Skove afsøger muligheder og potentialer ved at

indgå i samarbejder i internationale alliancer og netværk

for at opbygge en fælles styrke, der kan påvirke globale

tendenser, øge tilstedeværelsen i andre regioner og ud-

bygge vores egen faglige kapacitet på nye fagområder.

Verdens Skove er en vidensproducerende miljøorganisati-

on. Vores politiske fortalervirksomhed, kapacitetsopbyg-

ning, udvikling af modeller og andre løsninger bygger

altid på solid faglig viden indhentet inden- og udenfor

skoven. Vi vil derfor udbygge igangværende og nye sam-

arbejder med blandt andet forskningsinstitutioner. Med

disse samarbejder vil vi løbende udvikle, afprøve og styr-

ke relevant dokumentation for effekten af vores arbejde

og samtidigt være på forkant med udviklingen indenfor

skovbevarelse.

I det følgende bliver det beskrevet, hvordan Verdens Skove

konkret vil arbejde for vores mål, og hvad rationalet bag

vores arbejde er.

14 15

Forarbejdning af træ i Honduras. Verdens Skove arbejder for en bæredygtig brug af de tropiske skove. Foto: Anders Thormann Foto: Anders Thormann

Page 9: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

VORES FORANDRINGSTEORI

Verdens Skoves forandringsteori er illustreret med figuren

nedenfor.

Den hvide pil viser truslerne mod skovene og de folk, som

har skoven som livsgrundlag. Den grønne pil illustrerer

globale, nationale og lokale muligheder, der åbner for

positiv påvirkning hen imod en rig skovnatur. De mindre

pile henholdsvis ”modvirk” og ”medvirk” er de initiativer,

som Verdens Skove iværksætter for at påvirke de større

globale processer og aktører, der påvirker skoven.

Verdens Skove vil møde udfordringerne fra de to komple-

menterende indsatsområder med en dobbelt rettet ind-

sats: For det første ved at medvirke til produktion, handel

og forbrug, der går hånd i hånd med skovenes bevarelse.

For det andet vil vi modvirke årsagerne til skovødelæggel-

ser til fordel for genskabelse af skove og anden vild natur.

16 17

Verdens Skoves frivillige på Rådhuspladsen for at skabe opmærksomhed omkring FSC-mærkningen. Foto: Alexander Kinnunen

Nyd, brug og bevar et område med rig skovnatur

på størrelse med Danmark

TRUSLERKortsigtet forbrug, produktion og handel

Skovødelæggende politik, lovgivning og infrastruktur

MULIGHEDERSamarbejde for skovbevarende politik og lovgivning

Bæredygtigt forbrug, produktion og handel

Skov og klima på global dagsorden

MODVIRK

MEDVIRK

Page 10: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

MÅL FOR 2021: NYD, BRUG OG BEVAR 4.3 MILLIONER HEKTAR RIG SKOVNATUR

• Verdens Skoves nuværende tilstedeværelse i fire

latinamerikanske lande vil blive yderligere konso-

lideret med et stadigt tættere samarbejde med

strategiske partnere i et partnermix, for at kunne

opnå maksimalt udbytte og effekt i forhold til de

fastsatte mål. Arbejdet vil fortsat foregå nationalt

og regionalt med læring på tværs af lande.

• Verdens Skove vil i 2021 have aktiviteter uden for

Danmark og Latinamerika for at udnytte de man-

ge vundne erfaringer derfra og derved være med

til at bevare meget mere vild skovnatur.

• Verdens Skove har arbejdet mere end 20 år i Dan-

mark, og under 2012-14 strategien er dette enga-

gement blevet gradvist øget. Dette vil vi fastholde

og udvide fremover til også at omfatte konkret na-

turforvaltningsarbejde og mere målrettet politisk

kommunikation.

• Verdens Skove er baseret på frivilligt engagement,

og samarbejdet mellem ansatte og frivillige er med

strategi 2012-2014 kommet yderligere i fokus.

Dette samarbejde vil fortsat blive videreudviklet,

og i denne strategi vil rammerne for det frivillige

engagement løbende blive evalueret for at fast-

holde og forbedre mulighederne for, at de frivillige

bidrager til at opfylde strategien.

• Verdens Skove vil i 2021 have flere medlemmer,

frivillige og ansatte. Der vil være en afdeling for

Dansk Natur og ansatte politikmedarbejdere, der

skal hjælpe med at sætte skovbevaring på dagsor-

denen bl.a. ved at facilitere og styrke de frivilliges

rolle i det politiske arbejde.

• Verdens Skove vil have diversificeret sit finansielle

grundlag. Det vil indebære en betydelig udvikling

af virksomhedssamarbejder samt midler fra inter-

nationale private og institutionelle donorer.

1. MEDVIRK TIL BÆREDYGTIG PRODUKTION, HANDEL OG FORBRUG gennem globale løsninger og fælles ansvar i markedet

PRODUKTION – Vi vil promovere inkluderende grøn

vækst gennem kapacitetsopbygning, produktudvikling og

kommercialisering, som skaber et udbud af lokale, bære-

dygtige skovprodukter og services. Dette medvirker til at

give regnskoven værdi for lokalbefolkningerne i og om-

kring skoven.

HANDEL – Gennem CSR-samarbejder, fortalervirksom-

hed og facilitering af markedsrelationer vil vi skabe afsæt-

ningsmuligheder for lokale skovprodukter og services i

nationale og internationale værdikæder.

FORBRUG – Med informationskampagner, kritiske for-

brugerundersøgelser, udvikling af troværdige bæredyg-

tighedsstandarder og anden fortalervirksomhed vil vi øge

bevidstheden om globale skovproblematikker og skabe

en øget national og international efterspørgsel blandt for-

brugere og offentlige institutioner. Desuden vil vi hermed

fremme mere favorable markedsvilkår for bæredygtige

skovprodukter og services, herunder bæredygtig turisme.

2. MODVIRK SKOVØDELÆGGELSERNE OG GENSKAB SKOVENEgennem politik, lovgivning, forvaltning, monitorering og

sanktioner. Vi vil:

STOPPE miljømæssigt og socialt uansvarlige handlinger i

verdens skove gennem samarbejder med lokalbefolknin-

ger i og omkring skovene.

PÅVIRKE politiske, lovgivningsmæssige og administrative

rammer for naturressource-forvaltningen.

STØTTE oprindelige folks og lokale skovsamfunds rettig-

heder til jord og territorier og egne prioriteringer i forhold

til en bæredygtig udvikling, gennem kapacitetsudvikling,

organisations-styrkelse, fortalervirksomhed og juridiske

processer.

SIKRE naturlig genskovning.

ETABLERE og FORVALTE fredede områder i samarbejde

mellem lokalbefolkningen og statsinstitutioner.

MOD NYE HORISONTER Verdens Skove vil fortsat arbejde globalt ud fra en rettighedsbaseret forandringsstrategi ved at påvirke politik, international

regulering og forvaltning, og ved at påvirke markedsbaserede mekanismer. Vi benytter vores tætte samarbejde med et stærkt

lokalt, nationalt og internationalt partnermix til at agere både vagthund og aktiv medspiller ved at pege på bæredygtige alter-

nativer. Organisatorisk betyder dette:

Gennem en helhedsorienteret og rettighedsbaseret tilgang vil vi sikre biologisk mangfoldighed og intakte økosystemer, som

rummer en væsentlig artsrigdom og som eksisterer på et grundlag, som er økonomisk holdbart på lang sigt.

Indenfor de to indsatsområder arbejder vi med en række konkrete delmål, som Verdens Skove ønsker at opnå på kort (2015-

2017) og mellemlang sigt (2018-2021), og som vil være styrende for den samlede indsats. En opdateret version af de konkrete

delmål findes på Verdens Skoves hjemmeside, se www.verdensskove.org/foreningsstrategi

18 19

Page 11: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

En Emberá familie i Darién-provinsen i Panama. I Panama har Verdens Skove været

med til at sikre, at oprindelige folk har fået rettigheder til et område af regnskoven

på ca. 600.000 hektar - et område dobbelt så stort som Fyn. Foto: Thomas Trojel

Page 12: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

LØBENDE JUSTERINGER

Bestyrelsen vil løbende monitorere gennemførslen af strategien og holde medlemmerne orienteret om udviklingen. Strategien

vil efter systematisk evaluering i 2017 blive diskuteret blandt medlemmer, bestyrelsen og ansatte og tilpasset udviklingen. I

2021 vil strategien blive grundigt evalueret i forbindelse med udarbejdelsen af en ny foreningsstrategi.

• Over 250.000 danskere har igennem køb af cer-

tifikater støttet bevarelsen af regnskovsområder i

Costa Rica, Ecuador og Nicaragua – områder, der

stadigvæk står som artsrig regnskov.

• I Panama har Verdens Skove bidraget til, at landets

oprindelige folk har fået rettigheder til de skove,

de bor i. Samlet set 600.000 hektar – eller to gan-

ge Fyns størrelse.

• I Honduras har Verdens Skove været med til at

introducere FSC mærkningsordningen og støttet

lokale skovsamfund i at få adgang til det interna-

tionale marked.

• Verdens Skove var primus motor i etableringen af

det danske FSC kontor, og mærkningsordningen

er nu anerkendt af danske forbrugere. Forbruger-

nes viden og pres har medvirket til, at regeringen i

2013 besluttede, at offentlige statslige indkøbere

skal indkøbe bæredygtigt træ.

• I Danmark har Verdens Skove spillet en frem-

trædende rolle i arbejdet for at få den danske

regering til at udarbejde den første naturskovs-

strategi. Strategien fra 1992 præger stadig dansk

skovpolitik.

Vores udgangspunkt for skovbevarelse er altid at samarbejde med folk, der lever i, af og omkring skove.

Sammen har vi opnået væsentlige resultater, herunder at:

VORES ARBEJDE HAR SLÅET RØDDER

Dansk natur er et område i vækst. Foto: Jon Detlefsen

22

Page 13: SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK - Verdens Skove · 2016. 11. 23. · Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til denne strategi, og ønsker god læselyst. ... værd, og at alle

HOVEDKONTOROdensegade 4B · Postboks 5102 · 8100 Aarhus C · Tlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49

[email protected] · www.verdensskove.org · Kontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00