Industrielle revolution

Industrielle revolution

Dampmaskinen var den teknologiske forudsætning for den industrielle revolution

Akkumulation af rigdom og udbredelsen af lønarbejde var den økonomiske og sociale forudsætning for den industrielle revolution

Økonomisk vækst - banker

Landboreformerne betød en vækst i kornproduktionen. Korn solgtes især til bybefolkningen i England

Sparekasser, banker og kreditforeninger vinder frem i midten af 1800-tallet. Overskuddet fra kornproduktion anbringes her og investeres bl.a. i industrien

Den første industrielle vækstperiode:

I 1820’erne og 1830’erne begynder så småt anvendelse af dampmaskiner i dansk industri.

Industrikulturen slog for alvor igennem i 1890’erne. Dette kaldes for den første industrielle vækstperiode.

Carlsberg

Carlsberg startede med bayersk øl i 1847 i Valby

I bryggeriet i Valby blev der introduceret dampmaskiner, der trak maskiner, møller, pumper, røremaskiner, kølemaskiner, vareelevatorer og ventilatorer

Burmeister & Wain

Begyndte som mekanisk værksted i 1843

Blev i 1847 udvidet til at være et skibsværft

I 1897 påbegyndtes produktionen af dieselmotorer

Den anden industrielle vækstperiode:

Den anden industrielle vækstperiode fandt sted i 1930’erne

Verdenskrise betød indskrænkning af landbrugseksporten og i det hele taget en mere protektionistisk handelspolitik

Imodsætning til andre vækstperioder var den anden vækstperiode især baseret på hjemmemarkedet

I 1930’erne var der store offentlige arbejder inden for infrastruktur, veje, broer, der skabte et marked for industriprodukter

Den tredje industrielle periode

Den tredje industrielle periode slog igennem i 1960’erne

Forudsætningerne for denne periode var :

1. Marshall-hjælpen2. Stor efterspørgsel (genopbygning)3. Nye markedsdannelser4. Amerikanske direct-investeringer

1980’erne og 1990’erne

1980’erne er præget af økonomisk krise p.gr.a. høje oliepriser. Stor arbejdsløshed. Alternativ energi.

1990’erne har været præget af meget høj produktivitet i service-og industrisektoren, bl.a. som følge af investeringer.

Erhverv-branche Et erhverv kan forstås som en

aktivitet, hvorved en person/familie skaffer sig livsfornødenheder

En branche er en afgrænset erhvervsgruppe eller gren inden for et større erhvervsområde

Et erhverv eller branches betydning kan ses i forhold til:

1. Antallet af beskæftigede2. Andelen af bruttofaktorindkomst

Fag-arbejdsstilling

Fag (=uddannelse). Til samme fag kan der knyttes forskellige erhverv

Arbejdsstillingen (=ansættelsesforh.)Flere forskellige grupperinger : Selvstændige, funktionærer, faglærtearbejdere, ufaglærte, medhjælpende ægtefælle Funktionærgruppen - vokseværk

Eksport (landbrug/industri/tjenester)

Industrieksporten har det største betydning i stadig skarpere konkurrence med tjenesteeksporten

Landbruget har den største eksport-indtægt målt i forhold til værdien af den import, der har været nødvendig for eksporten

Hovederhvervsgrupper Primære erhverv: landbrug, fiskeri,

minedrift (kodeord: råvarer) Sekundære erhverv: industri, hånd-

værk, offentlige værker (kodeord:forarbejdning)

Tertiære erhverv: handel, transport, finansiel virksomhed, administration og off./private tjenesteydelser

(kodeord : fordeling, formidling, udveksling )

Fourastiés model Landbrugsfase – en periode, hvor

landbruget klart er det dominerende erhverv

Industrifase – en periode, hvor industrien er det dominerende erhverv

Servicefase – en periode, hvor servicesektoren ganske tydeligt bliver det dominerende erhverv

Modellen & ulande

F-modellen kan måske være et analyseredskab i forh.t. ulande

Mange ulande har en lav BNP-indkomst pr. indbygger og en stor landbrugssektor

Stor tertiær sektor ikke nødvendigvis tegn på udvikling (skopudsere, sælgere af tingel-tangel m.v.)

Den kvartære erhvervsgruppe

Den kvartære erhvervsgruppe = IT og elektronisk kommunikation

Den kvartære erhvervsgruppe - kan man med en vis ret sige – er en del af den tertiære erhverv

Den kvartære erhvervsgruppe indgår dog også som aktivitet i den primære og sekundære erhvervsgruppe

Inddeling af den kvartære sektor:

Vidensproducenter Vidensbehandlere Vidensdistrutører Infrastuktur (teknikere)Megen overlap

Brancher i DK

Vigtige brancher er : Landbrug, nærings-og nydelsesind.,Jern&metal, engros-og detailhandel,Finansiel virksomhed & forsikring, bolig- benyttelse, forretningsservice, husholdningsservice

Fremgang-tilbagegang Den kemiske industri og

elektronikindustrien har især haft fremgang fra 1995 til 2001

Tekstilindustrien har både haft tilbagegang i mængde og omsætning fra 1995 til 2001

Nedskæring i arbejdsstyrken kan hindre et fald i profitten, hvis en branche er på tilbagegang