Klasseledelse og Vurdering 02.12.10 kl.9.30 – 15.30

Klasseledelse og Vurdering02.12.10 kl.9.30 – 15.30

Kommunikation og relationer i vurdering og klasseledelseTanja Miller

Tanja

Tid Indhold

9.30 – 9.45 Præsentation af hinanden, dagens program og dagens problemstillinger

9.45- 10.30 Gruppearbejde og fremlæggelser jf. Gretes brev

10.30 – 11.30 Oplæg om læring og relationer relationers betydning i vurdering og ledelse + instruktion til øvelseThomas Nordahls tekst – kapitel 1 og 5

11.30 – 12.00 Øvelse + opsamling (narrativ metode)

Frokost

12.30 – 13.15 Oplæg om Vurdering og klasseledelse med forskellige formål + instruktion til opgave/øvelseThomas Nordahl kap 1 og 5 og Susanne Idun Mørck del 3: Kommunikation

13.15 – 14.15 Arbejde i reflekterende team + opsamling

14.15 – 14.45 Oplæg om Evaluering og forældresamarbejde Tanja Miller s.107 – 125 + instruktion til øvelse

14.45 – 15.15 Øvelse

15.15 – 15.30 Afslutning og evaluering – næste gang

Læring og relationerOldenburg

Tydelig struktur på undervisningen Effektiv utnyttelse av tiden Sammenheng mellom mål, innhold og arbeidsmåter Mangfold i metodevalg, organiseringsmåter og

arbeidsmåter Systematisk øving Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev Undervisningsklima som fremmer læring Meningsskapende språk i undervisningen Regelmessig bruk av tilbakemelding Klare forventninger til elevenes prestasjoner og

kontroll av disse

4

Lærerens betydning

Relasjonskompetanse

Faresonen

Risikosonen

Sikkerhetssonen

Meg selv

Eleven som aktørThomas Nordahl

Relationer mellem lærer og elev Vigtigt, fordi der en forudsætning for at adgang til

elevens værdier og tanker eleven bedre muligheder for læring og trivsel. Løvetannbarnet. MEN også mulighed for at begrænse - fortællinger

Skolen som social arena Ikke bare et sted for læring og undervisning men

det allervigtigste MØDESTED. Venskaber, sociale relationer, magtkampe, positioner, spejle for hinanden identitetsdannelse i højeste gear

Eleven som aktørThomas Nordahl

Undervisning og læring Bygger på den enkeltes forudsætninger og

skal stimulere engagement, nysgerrighed, deltagelse og aktivitet må være relevant og indenfor forståelsesniveau nærmest automatisk læring

Elevens stemme Bogen giver indsigt i elevens verden og giver

eleven en stemme

Eleven som aktørThomas Nordahl kap. 5

Læreren har ansvar for alt i klassen – også kvalitet af relationer og ledelse

Antagelse: at klasseledelse og relationskompetencer kan læres

Symbolsk interaktionisme ( Mead) stille skarpt ind på, hvilken andel af elevens måde at være elev på der tilfalder læreren og omvendt. Signifikante andre og signifikant læring

Modstand ( modspil) – magt – knyttes til lærerens behov for styring og kontrol – dilemmaer – diskussion

At lykkes som lærer – ikke altid de samme vilkår

Eleven som aktørThomas Nordahl

Hvordan kan man arbejde med relationer?

Relationsarbejde er kontekstafhængig Hviler dog på ret stabile personlige

egenskaber – her er det stabile det vigtige Holde ord – være til at stole på (tillid) Være til at tale til og med og derfor er

stabilitet vigtigt Positiv indstilling Se den enkelte elev –øjenkontakt ( eksempel

Per)

Eleven som aktørThomas Nordahl

Hvordan kan man arbejde med relationer?

Have kendskab til elevens livsverden og værdsætter denne uanset hvad og husker på hvor VIGTIGT forholdet til jævnaldrende er og hvordan de sociale spillerregler hele tiden skaber

Den relationelle lærer har en position til eleven og kan DERFOR stille krav og snakke med vedkommende nå til enighed begge passer på relationen da den er vigtig for begge

Anerkendelse – bare give los!!

Øvelse ½ time

Grupper på tre Hurtigskrivning for dig selv i fem minutter

om en erfaring med en elev – en relation der lykkes

Fortæl jeres historier på skift og skiftes til at ”genfortælle” historien for hinanden (bevidning i narrativ metode)

Defineres som: lærerens evne til at skabe et positivt klima i klassen, etablere arbejdsro og motivere til arbejdsindsats

En leder er en gjenstand som leder lys og varme ( Wahlström 2001)

Hvis læreren ikke tager ledelsen er der en eller flere elever der vil gøre det. Eksempler?

Situationsbestemt ledelse ( intuition) Værdibaseret ledelse (intuition)

Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse

• + Kontrol • + Kontrol

• - Kontrol • - kontrol

Autoritær Autorativ

Ettergivende

Forsømmende

Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse

Autorativ – indebærer en tydelig voksen, stærk grad af kontrol SAMTIDIG med varme, omsorg og nærvær ift eleverne

Autoritær – indebærer også kontrol med ikke med vægt på elevers trivsel – magtstrategier så som sarkasme, latterliggørelse, straf

Eftergivenhed – megen forståelse og varme men ingen kontrol og ingen anerkendelse

Forsømmende – bare en tak værre

Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse

Ledelse af udfordrende klasser Undgå syndebukke – selvopfyldende profetier – bliv

på egen banehalvdel Lav grundige iagttagelser og beskrivelser (neutrale) Eleverne bruger også læreren som projektions

”beholder” Tale om adfærd og situationer og ikke om eleven som

menneske Forøg at få eleverne til at tale om sine oplevelser og

opfattelse af situationen Begrund dine beslutninger Udvikling af en reflekteret praksis - kommunikation

Eleven som aktørThomas NordahlKlasseledelse

Kommunikation Susanne Idun Mørck

Man kan ikke ikke-kommunikere Et udtryk skal altid tolkes i en kontekst

Det mekaniske menneskesyn

Det systemiske menneskesyn

For at løse et problem må man finde en årsag

Problemer løses ved at intervenere i samspil

Fokus på individet Fokus på den kontekst problemet opstår i

Fokus på egenskaber Fokus på relationer

Mennesket sammenlignes med en maskine – fejl kan rettes

Mennesket er en organisme der forandrer sig gennem vækst og samspil

Kommunikation Susanne Idun Mørck

Indre og ydre dialog figur 22 og 23 Forforståelse som erkendelse Blinde pletter At lytte Forskellige typer af samtaler Anerkendelse og empati

Løven & musen – når man ser tingene fra hver sit perspektiv ;))

AT LYTTE

Ignorere/overhøre

Lade som om

Selektiv lytning

Verbal-orienteret lytning, diskussion

Empatisk lytning, dialog

Den systemiske samtale 1 Mål for den systemiske samtale: At skabe en forstyrrelse, der skaber en

intern kompleksitetsforøgelse - læring.

Konsekvens: Ny viden kan skabe forandring i

forståelse og adfærd.

At spørge klogt og høre forgreningspunkter

LINEÆRE ANTAGELSER

LINEÆRE spørgsmål STRATEGISKE spørgsmål Afklarende Konfronterende Årsagssammenhænge

ORIENTERENDE PÅVIRKENDE

Spørgsmål om Hypotetiske spørgsmål adfærd og om Observatørspørgsmål antagelser , perspektiver Fremtidsorienterede.. CIRKULÆRE spørgsmål REFLEKSIVE spørgsmål

CIRKULÆRE ANTAGELSER

Øvelse – reflekterende team1 time

Igen grupper på tre Hver tænker over en episode hvor kommunikation

var et ”issue”– gik skævt eller super godt En er interviewer, en fokusperson og en

observatør I kan nå at skifte roller en gang – således at to

kan nå at være fokusperson Intervieweren bruger det udleverede spørge ark Observatøren beder om timeout hvis

intervieweren ikke kan ”styre sig” eller noget andet kommer ud af fokus

Forældre samarbejde og vurderingBirgit Thomsen

Selvevaluering – elever – målet er klart for eleven at eleven har mulighed for at være

en aktør at der er systematik i vurderingen at vurderingen følges op

Forældre samarbejde og vurderingBirgit Thomsen

Fra kvalifikationer til kompetencer Personligheden ikke kun et privat

anliggende Forældre ser på læreren med afsæt i

forestillinger om deres barn forhold til læreren og egne skoleerfaringer svært at indgå en i ægte dialog

Samtalerne har forskellige formål – dette bør ligge klart fra starten

Forældre samarbejde og vurderingBirgit Thomsen

Selvpsykologien

En måde at tænke på samarbejde mellem skole og forældre

Stil dig selv spørgsmålet om du møder eleven på alle dets retteheder?

Psykologisk iltVis mig hvad jeg kan

Vis mig hvem jeg er

Lad mig være ligesom dig

Vis mig hvem jeg kan blive

Psykologisk ilt Vis mig hvem jeg er: Børn (og voksne)

har en motivationel rettethed mod at blive spejlet af omgivelserne på sin egen selvhævdelse og selvfremstilling. Alle vil noget med sig selv og har ambitioner med hensyn til egen skabertrang. De voksne kan vælge at tilbyde sig som et selvobjekt der spejler positivt og dermed rumme barnets selvovervurdering og de mangeartede udtryk for at have noget på spil.

Psykologisk ilt Lad mig være lige-som dig:

Motivationel rettethed mod stille samvær med andre der er lige som en selv. Dannelse af sikre billeder af at man ikke bare er unik, men samtidig tilhører den store menneskeslægt. Denne danner baggrund for at forstå andre og sig selv. Den voksne kan tilbyde sig som selvobjekt ved at skabe rammer for at alle får mulighed for oplevelser af ligeværd og at være blandt ligesindede.

Psykologisk ilt Vis mig hvem jeg kan blive: En

motivationel rettethed mod det som er større end en selv. Udvikling af idealer og værdier som at angive en retning for skabelse af mening og bane vejen for oplevelse af at det nytter at gøre noget ved tingene i verden. Den voksne kan tilbyde sig som selvobjekt ved at være en god rollemodel og som foregangsmand. Den voksnes engagement i at børnene involveret i livet er afgørende. Ligeledes den voksnes evne til at skabe struktur og sammenhæng i gøremål.

Psykologisk ilt Vis mig hvad jeg kan: Motivationel

rettethed mod at udvikle og omsætte sine evner, talenter og færdigheder i forhold til ambitioner, idealer og mening. Den voksne kan tilbyde sig selv selvobjekt ved at optræde som medspillende modspiller uden at knægte barnet.

Mødet Læg vægt på dialog – gensidig forståelse,

sandfærdighed og normativ rigtighed ( hvad er det fælles tredje i denne situation?)

Barnet i centrum – ikke skolen, forældrene, loven osv.

Målet er at nå til enighed og træffe FÆLLES beslutninger

Husk hvor meget vores forforståelse spiller ind

Det direkte samarbejde – kapital former og forældre ( Nordahl 2007 efter Bourdieu)

Økonomisk kapital: adgang til økonomiske goder. Indtægt, fast ejendom, kapital i banken, aktier og andre materielle værdier skaber ulige muligheder for velstand og for tilknytning til fællesskabet

Den kulturelle kapital: forskellige kulturer som beherskes mere eller mindre. Den vigtigste kulturelle kapital benævnes uddannelseskapital

Det direkte samarbejde – kapital former og forældre ( Nordahl 2007 efter Bourdieu)

Den sociale kapital: drejer sig om den sociale netværk man har adgang til. Adgang til stillinger, bestyrelser, den sociale position forældrene har i et lokalområde vil også være barnets (indgangs) position

Summen af kapital kan være symmetrisk og asymmetrisk

Læreres konstruktioner af forældrenes kapital ( Bourdieu: økonomisk, social, kulturel)

Vi har ikke bare kapital vi tillægges også kapital – derfor vigtigt hvordan vi opfattes

Rygter Boligforhold Uddannelsesniveau Hvad forældrene arbejder med Civilstand Gennem kendskabet til børnene

Øvelse To og to Tænk på en bestemt elev og tegn i

hvilket omfang du møder vedkommende på dets rettetheder

Prøv den samme tankeøvelse med elevens forældre

Tænk over om du i løbet af en dag/en uge bliver mødt på dine rettetheder?

Fortæl hinanden om jeres tanker