View
34
Download
0
Category
Preview:
DESCRIPTION
Mennesket i centrum! Konsulentbistand – Foredrag – Supervision - Terapi. Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for private Rådgivning til myndigheder og private virksomheder - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Mennesket i centrum!Konsulentbistand – Foredrag – Supervision - Terapi
Konsulentbistand i komplicerede sager Foredrag og kurser for forskellige grupper Supervision Konfliktmægling Rådgivning og terapi for private Rådgivning til myndigheder og private virksomheder
Søstjernevej 272650 HvidovreMobil: 2097 4356Mail: ahmet@ahmetdemir.dkWeb: www.ahmetdemir.dk
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
Cand.pæd. og eksam. eksistentiel psykoterapeut (PI)
Disposition Indledning med metaforiske billeder på konflikter og konfrontationer med unge.
Beskrivelse af udsatte børn og familier.
Indblik i:
Unges reaktionsmønster i mødet med frivillige.
Anerkendende tilgange
Inklusion
Børn og unges:
Problemer.
Behov.
Forventninger til frivillige.
Værdier
Bud på værdier.
Case om værdier
Pædagogiske redskaber for frivillige og professionelle til at forebygge og håndtere konflikter
mellem børn og mellem børn og voksne
Skole- hjem samarbejde og et indirekte sorgarbejde
Hjemland- accept- respekt- status- social kontakt- tryghed- tillid
Etnisk grupper.Familie
Børn og unge
TilpasningIntegration
Socialisering
Den mørke skov Den lyse verden
Pædagogisk indsats mål
Et sted i verden - Danmark
KlubberSkoler Andre. Inst
Anerkendende tilgange
Den anerkendende pædagogik en er en stor del af inklusionen.
Hvis man skal være inkluderende, skal man samtidig være
anerkendende!
Indenfor den anerkendende pædagogik, handler det om, at man skal
skabe et positivt grundlag hos barnet, for at det kan
klare de udfordringer det støder på. Anerkendelse
skaber dermed tryghed og øger selvværdet hos barnet.
Bente Lynge; psykolog, folkeskolelærer mm.
Kilde: http://da.wikipedia.org
Indledning
Inklusion handler overordnet om frihed til forskellighed og om at
sikre, at alle uanset behov kan blive ligestillede medlemmer af sociale
fællesskaber i de almene skoler og institutioner. www.kk.dk/Borger
Er inklusion en metode eller et menneskesyn?
”At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn – ikke
bar en metode.”
Det skal betragtes som en gave – ikke en byrde – at møde mennesker, der
er anderledes end os selv. Man skal ikke tænke, at man storsindet tilpasser sig og
lever med anderledes – forskelle bør tværtimod betragtes som berigende!
Når ”jeg” møder det anderledes, lærer jeg at samarbejde, konflikthåndtere og bliver mere
tolerant i verden”
Inklusion og eksklusion. www.kl.dk
Inklusion er en vedvarende proces, der handler om at skabe åbne og
udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som
aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses,
anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed
sikres faglig, personlig og social udvikling” www.kk.dk/Borger
De unges problemer
Mistillid til voksne
Mistillid til institutioner
Socialiseringsproblemer
Indlæringsproblemer
Føle sig i marginalposition
Personlige – og identitetsproblemer
Social kompetence.
Indgå i nye situationer
Kunne foretage valg
Integrere erfaringer til en helhed
Udtrykke egne holdninger
Tage egne initiativer
Håndtere følelser
De unges behov
Blive set – nærhed fra voksne, at mærke omsorg og engagement.
Tydelighed
Rollemodel – ideal –forbillede
Fremtids tro og håb
Mangler advokater
Unge har brug for klare, engagerede voksenholdninger for at kunne skabe deres egen identitet og vælge personlige værdier
Selvbevidsthed
Kontinuitet, ro, regelmæssighed, rutiner
Tillid og tryghed
Anerkendelse
Dialog, accept og respekt
Social kompetence
KonflikthåndteringBlive set som subjekterFaglighed / undervisning –støtte tilStatus
Han er psykopat!
Forventninger til den professionelle.
Anerkendelsessyn – resourcesyn
Personlig engagement
Kontakt
Åbenhed / ærlighed
At skabe tryghed og trygge rammer
At stå til rådighed, hver gang, der er brug for dig
At være et forbillede og en mor / farrolle
Respekt og tolerance
Ydmyghed
Flexibilitet
Udholdenhed / stabilitet
At være pålidelig
At være en voksen med holdninger
At være konfliktløser
At kende og acceptere de involverede børn og unges kulturelle baggrund
Hvad mener man med værdier?
Værdier - er det, man værdsætter højest, vil værne om, kæmpe for og sætte alt ind
på at efterleve.
Værdier - er det, man gerne vil kendes på, forpligte sig på, og som man ønsker at
forpligte andre på.
Værdier er det, der gør livet værd at leve.
Kilde:Værdier og ledese af personale – og edb – chef Poul Langagergaard www.etik.dk
Værdien ”gennemslagskraft”
Hvad betyder gennemslagskraft?
Fremdrift, at der sker noget, at noget ses/ høres og forandres hensigtsmæssigt,
hvis nødvendigt.
Vi tror på:
At det ikke er nok kun at snakke og diskutere!
Vigtigt at være opmærksom på:
At man prioriterer sine fokuspunkter, og holder sig sine ressourcer for øje, man skal
ikke have gang i de store armbevægelser blot for de store armbevægelsers skyld
Værdiafklaringsøvelser fra konflikthåndteringskurset d. 5 marts 2011 Brandbjerg
Højskole Ungdommens Røde Kors
Pædagogiske redskaber for frivillige og professionelle til at forebygge og håndtere
konflikter mellem børn og mellem børn og voksne
Personligt
Fagligt
I konfliktprocessen
Før
Under
Efter
Organisatorisk
Personligt
Psykisk overskud.
Personlig karisma.
Personlig motivation.
Kan bringe energi ind i rummet” fællesskab”.
Tydelig både verbalt og nonverbalt.
Fagligt
Anerkendende menneskesyn.
Rummelig og inkluderende.
Viden om udsatte børn, især børn med forskellig etnisk baggrund.
Kommunikationsfærdigheder.
Sociale færdigheder.
Kropssprog
Stemmens betydning
Verbale færdigheder
Selvbeskyttelser
Tydeliggør fællesskabets spilleregler for børn og unge.
Fagligt
Hver gang annoncere dagens aktivitet og formålet med den.
Holde fast i spillereglerne så børn og unge kan se de frivillige/professionelle som forbilleder.
Tag fat på konflikter blandt børn uanset hvor, men som ”mødeleder”.
Sørg for at skabe rum og tid, så børn og unge i konflikt kan reflektere over deres egne handlinger, og støt dem i at fokusere på at finde løsninger og aftaler.
I konfliktprocessen
Før Personligt, kulturelt og socialt kendskab og relationer til
udsatte børn og unge.
Aktiv, involverende og nysgerrig over for børnenes liv, historie, familie, fritid, interesser osv.
I konfliktprocessen
UnderVær påpasselig i din verbale og nonverbale kommunikation. Hvis du
virker vred, bebrejdende eller skælder ud, vil børn og unge ”lukke” af, både over for dig og den anden part i konflikten.
Udstråling, overblik og anerkendelse skal ses og mærkes af konfliktens parter, så de kan føle sig trygge.
Børn og unge skal føle sig trygge og sikre.
Børn og unge skal føle sig set og hørt.
Børn og unge må ikke føle, at vi dømmer dem, de må hellere opleve, at vi er deres advokat.
Konfliktparterne skal have tid til at sætte ord på deres følelser, fx vrede,
frustration eller misforståelser pga. sproglige barrierer.
Børn og unge skal udvikle og tilegne sig kommunikative og sociale
færdigheder via dine, børnenes egne og modpartens input.
Støt børn og unge ud fra det, de siger, mens de er i gang med at udtrykke
sig eller beskriver konflikten, så du hjælper med at tydeliggøre situationen for
alle konfliktens parter.
Konflikten skal beskrives og ikke forklares af de implicerede. En
beskrivelse af konflikten sætter gang i refleksionsprocessen hos de
implicerede parter.
I konfliktprocessen
Efter
De implicerede skal selv enten vise eller udtrykke, at de har det okay.
Som frivillig skal du ud fra din rolle som leder eller processtyrer mærke efter, om det er okay, at børnene går fra hinanden. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt konflikten stadig kører, skal du sørge for, at de bliver færdige.
I konfliktprocessen
Efter
Annoncer over for konfliktens parter, hvordan de har været i forbindelse med deres konfliktløsning. Her er det vigtigt ud fra en anerkendende tilgang at give en tilbagemelding til hver enkelt deltager i konflikten, om den måde de kommunikerede eller løste konflikten.
Som ansvarlig voksen skal du holde øje med, hvordan børnene/de unge har det sammen med de andre børn. Hvis du kommer i tvivl om noget i forhold til konflikten, må du gå i dialog med dem.
Organisatorisk
Fælles bevidsthed om:
Mål.
Midler.
Værdier.
Recommended