mikrobiologi - nucleus.dk · Mikrobiologi – en grundbog for sygeplejestuderende Af Margit...

Mikrobiologi– en grundbog for sygeplejestuderendeAf Margit Andreasen og Lene Bech HansenISBN: 978-87-90363-39-0Illustrationer: Frame One og Elin Steffensen, Gigraf© Nucleus Forlag ApSEksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer der er nævnt i aftalen.

Figurer Fra Mikrobiologi

mikrobiologi– en grundbog for sygeplejestuderende

Del 2: Mikroorganismer og infektioner

Del 3: Bekæmpelse af infektioner

Del 4: Hospitalsmiljøet og infektioner

Del 1: Mikroorganismer

Figur 1a og 1b. Menneskeægcellers størrelsesforhold.

1 cm 2 34

1 mmMenneske-ægcelle

Målebånd

Menneske-ægcelle, 100 µmErytrocyt, 7-8 µmBakterie, ca. 1 µmVirus, ca. 0,1 µm

Figur 3. Biologisk stamtræ.

Prokaryoter

Bakterier Arkæer

Universel stamcelle

Protozoer

Planter, inkl. alger

Svampe

Eukaryoter

Figur 4a og 4b. Prokaryot og eukaryot celle.

Cellevæg

Cellemembran

Plasmid

Ribosom

Bakteriekromosom

Cytosol

Golgi-apparat

Endoplasmatisk retikulum uden ribosomer

Kernemembran

Endoplasmatisk retikulum med ribosomer

Lysosom Cytosol

Mitokondrie

Ribosom

bCellemembran

Cellekerne med dna

Figur 5. Det hierakiske system.

Domæne

Klasse

Familie

Slægt

Figur 6a og 6b. Stykke af dna-streng og dna-molekyle.

Basen A (adenin)

Basen T (thymin)

Basen G (guanin)

Basen C (cytosin)

Dna-streng med baser

Figur 7. Proteinsyntese i en eukaryot celle.

RibosomProtein under dannelse

Rna-kopi

Cellekerne Kernemembran

Cellemembran

CytosolFærdigdannet protein

Figur 8. Bakteriens opbygning.

Plasmid

Bakterie-kromosom

Cytosol

Cellevæg

Cellemembran

Ribosom

Gramnegativ bakterie

Forstørret udsnit afcellevæggen

Cellevæg

Cellemembran

Bakteriekromosom

Cellemembran

Tyndt lag af peptidoglykan

Tykt lipidholdigt lag

Grampositiv bakterie

Forstørret udsnit afcellevæggen

Cellevæg Cellemembran

Bakteriekromosom

Cellemembran

Et tykt lag af peptidoglykan

Figur 9a og 9b. Gramnegativ og grampostitiv bakterie.

Kok (coccus)

Stav Skrueformet

Stafylokokker Streptokokker Diplokok

Figur 10. Bakterier med forskellig form.

a b c d e fEn bakterie der kan danneen endospore

Endosporen erdannet

Bakterien dør Endosporen overlever

Endosporen udvikler sig til en bakterie

Bakterien er færdigudviklet

Endospore

Figur 11. Endosporedannelse.

Figur 12. Bakteriers generationstid.

20 min.

40 min.

1 time

1 time 20 min.

1 time 40 min.

2 timer

2 timer 20 min.

2 timer 40 min.

3 timer

4 timer

5 timer

6 timer

7 timer

8 timer

9 timer

10 timer

32.768

262.144

2.097.152

16.777.216

134.217.728

1.073.741.824

Tid Antal bakterier

Antal bakterier

Lagfase

Logfase

Stationær fase

Dødsfase

Figur 13. Bakteriers vækstkurve.

CellevægCellemembranPlasmidBakteriekromosomRibosom

To identiske bakterier dannes

Celleindholdet kopieres

Deling

��

� ��

��

Figur 14. En bakteries formering ved celledeling.

CellevægCellemembranPlasmid

Konjugationspilus dannes

Konjugationspilus forbinder bakterierne

Den åbnede dna-streng passerer igennem konjugationspilus

Begge bakterier har nu en kopi af plasmidet

Bakterie 1 Bakterie 2

Plasmidets ene dna-streng åbner sig

Ribosom

Bakteriekromosom

Figur 16. Konjugation.

Kappe(rest af værtscellens

cellemembran)

Nøgen virus

Kappevirus

Overflademolekyler

Kapsid (en proteinskal)

Arvemateriale (dna/rna)

Figur 27. Opbygning af en nøgen virus og en kappevirus.

Cellekerne

Cellemembran

Kappevirus

Receptor

Nøgen virus

Receptor

Rna-kopi

Dna-kopi

Rna-kopi

Dna-kopi

VirusproteinVirusprotein

RibosomRibosom

Værtscellel

Figur 28. Formering af dna-virus inde i en menneskecelle.

CellekerneCellemembranFlagel

Figur 36. Tegning af en flagellat, amøbe og sporozo.

Figur 43a og 43b. Gærsvamp og skimmelsvamp.

Cellekerne

Cellemembran

Cellevæg

SporeCellevægCellemembran

Overflade (fx huden)

Cellekerne

Figur 49. Skematisk oversigt over cellulære og ikke-cellulære mikroorganismer.

Ikke-cellulære mikroorganismer

• virus• prioner

Cellulære mikroorganismer

• bakterier• protozoer• svampe

Eukaryoter

• protozoer• svampe

Prokaryoter

• bakterier

Bakterier Protozoer Svampe

Cellekerne ÷ + +

Størrelse 0,1-10 µm 5-500 µm 5-100 µm

Arvemateriale dna dna dna

Cellevæg + ÷ +

Bevægelighed + / ÷ + / ÷ ÷

Formering ukønnet ukønnet / kønneti en værtsorganisme

ukønnet / kønnet

Selvstændig proteinsyntese + + +

Virus Prioner

Størrelse 0,02-0,3 µm ca. 0,01 µm

Arvemateriale dna eller rna ÷

Selvstændig proteinsyntese ÷ ÷

Kappe + / ÷ ÷

Bevægelighed ÷ ÷

Formering +(i en værtscelle)

Kapsid + ÷

Figur 50. Skematisk oversigt over proka-ryote og eukaryote mikroorganismer.

Figur 51. Sammenligning af bakterier, protozoer og svampe.

Figur 52. Sammenligning af virus og prioner.

Bakterien uden kapsel fagocyteres

Bakterien med den glatte kapsel undgår fagocytose

Bakterie uden kapsel

Bakterie med kapsel

MakrofagerMakrofagerne forsøger at fagocytere bakterierne

Cellekerne

Figur 53. Betydning af bakteriens kapsel.

Figur 54. Pilis betydning.

Urinblærens slimhinde

Bakterie med pili Efter tømning af urinblæren findes kun bakterier med pili på slimhinden

Bakterie uden pili

Figur 55. Leucocidins virkning på leukocytter.

MakrofagBakterie der kan udskille giftstoffet leucocidin

Bakterien udskiller leucocidin der ødelægger makrofagen

Figur 56. Enzymers virkning.

Celler islimhinden

Fosfolipasen nedbryder cellemembraner

Herved trænger bakterierne længere og længere …

… ned igennem slimhinden

Cellemembran

Bakterie der udskiller fosfolipase

Figur 57. Flagellers betydning.

Bakterien uden flageller fagocyteres

Bakterien med flageller undgår fagocytose

Makrofagerne forsøger at fagocytere bakterierne

Bakterie uden flageller

Bakterie med flageller

Makrofagerb

Figur 58. En smittekæde.

Indgangsport

fx et sår, luftvejeneeller fordøjelses-

kanalen

Smittevej

fx ved berøring,gennem luften eller

gennem blodet

Smittekilde

fx en forurenet genstand eller en inficeret person

Smittet person

Figur 59. Direkte kontaktsmitte.

Inficeret sår

Patient Y

Inficeret sår

Patient X

Figur 60. Indirekte kontaktsmitte.

Figur 61. Dråbesmitte.

Aaatjuuu!

Mikroskopiske vanddråber med mikroorganismer

Figur 62. Støvsmitte.

Støvpartikler med mikroorganismer

Kylling inficeret med Campylobacter-bakterier

Figur 63. Smitte gennem forurenet mad.

Blodprodukt inficeretmed hepatitis B-virus

Patientens blodbane

Figur 64. Smitte gennem blodet.

Skovflåt inficeret med Borrelia burgdorferi

Bakterier overføres til personens blodbane gennem bid fra en skovflåt

Figur 65. Smitte gennem bid fra et dyr.

Moderkage, hvor morens blod er inficeret med mikroorganismer

NavlesnorFoster

Fosterhinder

Figur 66. Smitte fra mor til foster.

Infektioner i huden

BylderStreptokok-infektionerSårinfektioner

ForkølelsessårVorterSvamp i hud, hår, negle

Staphylococcus aureusStreptococcus pyogenesStaphylococcus aureusStaphylococcus epidermidisStreptococcus pyogenesHerpes simplex-virus type 1Human papillomavirusDermatofytter

Infektioner Mikroorganismer

Figur 67. Infektioner i huden.

Figur 68. Infektioner i luftvejene.

Infektioner i luftvejene

LungebetændelseTuberkulose

Halsbetændelse

InfluenzaForkølelseAkut bronkitis

Svamp i luftvejene

Streptococcus pneumoniaeMycobacterium tuberculosisMycobacterium bovisRhinovirusStreptococcus pyogenesInfluenzavirusRhinovirusInfluenzavirusRhinovirusAspergillus-svampe

Figur 69. Infektioner i nyrer og urinveje.

Infektioner i nyrer og urinveje

Infektioner Mikroorganisme

BlærebetændelseNyrebækkenbetændelse

Escherichia coliEscherichia coli

Figur 70. Infektioner i blodet.

Infektioner i blodet

Blodforgiftning

Hiv-infektionKyssesygeMalaria

Escherichia coliStaphylococcus aureusStreptokok- og meningokok-arterHuman immundefektvirusEpstein-Barr-virusPlasmodium-arter

Figur 71. Infektioner i fordøjelsessystemet.

Infektioner i fordøjelsessystemet

Campylobacter-infektionSalmonella-infektionClostridium difficile-infektionKoleraMavesår og mavekatarRoskildesygeLeverbetændelseAmøbedysenteriTrøske

Campylobacter jejuniSalmonella entericaClostridium difficileVibrio choleraeHelicobacter pyloriNorovirusHepatitisvirusEntamoeba histolyticaCandida albicans

Figur 72. Infektioner i nervesystemet.

Hjernehindebetændelse

Borrelia-infektion

Neisseria meningitidisStreptococcus pneumoniaeEnterovirusBorrelia burgdorferi

Infektioner i nervesystemet

Figur 73. Infektioner i kønsorganerne.

Infektioner i kønsorganerne

KlamydiaMycoplasma genitalium-infektionKønsvorterGenital herpes

Trichomonas-infektionSvamp omkring kønsorganerne

Chlamydia trachomatisMycoplasma genitalium

Human papillomavirusHerpes simplex-virus type 1 og 2Trichomonas vaginalis Candida albicans

Figur 74. Infektion i hjertet.

Infektioner i hjertet

Infektion Mikroorganismer

Infektion i hjerteklapperne Stafylokok- og streptokok-arter

Infektioner i knogler og led

Knogleinfektion

Proteseinfektioner

Ledbetændelse

Staphylococcus aureusStreptococcus pyogenesStaphylococcus aureusStaphylococcus epidermidisStaphylococcus aureusStreptococcus pyogenes

Figur 75. Infektioner i knogler og led.

Forhold af betydning for om mikroorganismer kan fremkalde infektion

Mikroorganismens opbygning som gør den særlig modstandsdygtig

Mikroorganismens tilbøjelighed til fortrinsvis at angribe svækkede personer

Mikroorganismens evne til at formere sig steder hvor den normalt ikke findes

At mikroorganismen er i besiddelse af en eller flere virulensegenskaber

Virulensegenskab Virulensegenskabens betydning for bakterien

Eksempel på bakterie der har virulensegenskaben

Kapsel Nedsætter fagocytose Streptococcus pneumoniae

Pili Muliggør fasthæftning til slimhinder

Escherichia coli

Toksiner Bl.a. svækkelse af immunsystemet Staphylococcus aureus

Enzymer Bl.a. beskyttelse mod immunsystemet

Staphylococcus aureus

Flageller Giver bevægelighed Salmonella-bakterier

Smitte fra mor til foster og til det nyfødte barn

Smitte gennem blodet

Smitte gennem stik og bid fra insekter og dyr

Person der smittesSmittekilde

fx en forurenet genstand eller en inficeret person

Smitteveje

Smitte ved berøring (= direkte og indirekte kontaktsmitte)

Smitte gennem luften (= dråbe- og støvsmitte)

Smitte gennem mad og drikke (= peroral smitte)

Figur 76. Oversigt over mikroorganismers patogenitet.

Figur 77. Oversigt over mikroorganismers virulens.

Figur 78. Oversigt over smitteveje.

Infektioner i luftvejene

• Lungebetændelse• Tuberkulose• Halsbetændelse• Influenza• Forkølelse• Akut bronkitis• Svamp i luftvejene

Infektioner i fordøjelsessystemet

• Campylobacter-infektion

• Salmonella-infektion• Clostridium difficile-

infektion• Kolera• Mavesår og mavekatar• Roskildesyge• Leverbetændelse• Amøbedysenteri• Trøske

Infektioner i nyrer og urinveje

• Blærebetændelse• Nyrebækken-

betændelse

Infektioner i huden

• Bylder• Streptokok-infektioner• Sårinfektioner• Forkølelsessår• Vorter• Svamp i hud, hår

og negle

Infektioner i nervesystemet

• Hjernehinde-betændelse

• Borrelia-infektion

Infektioner i hjertet

• Infektion i hjerteklapperne

Infektioner i knogler og led

• Knogleinfektion• Proteseinfektioner• Ledbetændelse

Infektioner i blodet

• Blodforgiftning• Hiv-infektion• Kyssesyge• Malaria

Infektioner i kønsorganerne

• Klamydia• Mycoplasma

genitalium-infektion• Kønsvorter• Genital herpes• Trichomonas-infektion• Svamp omkring

kønsorganerne

Figur 79. Oversigtsfigur over infektioner.

Immunsystemet

Ydre forsvar

Hud Slimhinder Celler Stoffer Celler Stoffer

Uspecifikke forsvar Specifikke forsvar

Figur 80. Oversigt over immunsystemet.

Figur 81. Hudens forsvarsmekanismer.

• Fagocyterende • celler • Normalflora

Hudens forsvar• Tæt barriere• Sved• Talg

Overhuden

Normalflora

Hårsæk

Talgkirtel

Fedtceller

salt og surt

Svedkirtel

��

Fagocyterende celle

Tæt forbundne celler

Figur 82. Fordøjelsessystemets forsvarsmekanismer.

Mundhule og svælg• Bakteriehæmmende • enzym i spyt• Normalflora• Fordøjelsesenzymer

Mavesæk• Saltsyre• Fordøjelsesenzymer

Tyndtarm• Fordøjelsesenzymer

Tyktarm• Normalflora

Figur 83. Luftvejenes forsvarsmekanismer.

��

Cilier

Svælg• Hoste- og • nyserefleks• Normalflora

Næsehule• Slim• Cilier• Normalflora

Host host!Slimpro-ducerendeceller i luftrøretsslimhinde

Cilie-bærende celler i luftrørets slimhinde

Aaatjuuu!

Alveoler• Fagocyterende • celler (makrofager)

Luftrør og bronkier• Cilier• Slim

NyreNyrebækkenUrinleder

Urinmængden i urinblæren stiger

Urinledernes indmunding presses sammen pga. trykket fra urinen

Urinrør• Aflukning mellem • vandladninger• Skylleeffekt• Bakteriehæmmende • sekret

Urinblære• Aflukning til • urinledere• Sur pH i urinen

� �

Figur 84. Urinvejenes forsvarsmekanismer.

Livmoderhals• Slimprop

Skede• Normalflora• Sur pH

ÆggelederÆggestok

LivmoderSlimprop

Figur 85. De indre kvindelige kønsorganers forsvarsmekanismer.

Øjets forsvar

• Tårer med salt og bakteriedræbende enzymer• Normalflora• Blinkerefleks

Tårevæske Normalflora

Figur 86. Øjets forsvarsmekanismer.

c d eMakrofag

Cellekerne Lysosom

Mikroorganismea b

Figur 87. Fagocytose.

Celler i det uspecifikke forsvar

Fagocyterende celler

Makrofager Neutrofile granulocytter

Eosinofile granulocytter

Basofile granulocytter

Mastceller NK-celler

Store leuko-cytter der især findes i kroppens væv/organer hvor de udfører fagocytose. Aktiverer endvidere det specifikke forsvar.

Findes især i blodet, men kan forlade blodbanen og trænge ud i et inficeret væv og udføre fago-cytose.

Findes bl.a. i blodet især i forbindelse med protozo-infektioner. Udskiller toksiner der hæmmer eller dræber protozoer.

Findes især i blodet. Ved infektion udskiller de histamin som udløser inflammation.

Findes i bindevæv hvor de har samme funktion som de basofile granulocytter.

Relativt store leukocytter som bl.a. findes i blodet. Dræber virusinficerede celler.

Ikke-fagocyterende celler

Figur 88. Oversigt over celler i det uspecifikke forsvar.

c dMakrofag T-lymfocytInterleukiner

AktiveretT-lymfocyt

T-dræber-celle

T-hjælper-celleAntigen-receptorCellekerne

Fagocyteret mikroorganisme

med antigener på overfladen

Antigener framikroorganismen

��

Figur 89. En makrofag præsenterer et antigen for en T-lymfocyt.

Celler i det specifikke forsvar

T-lymfocytter

T-hjælper-celler T-dræber-celler T-hukommelses-celler

Plasmaceller B-hukommelses-celler

Hjælper immun-systemets mange forskellige leuko-cytter med at arbejde sammen om at bekæmpe infektionen.

Dræber virusinficerede celler.

Lever længe og vil således reagere hurtigt ved efterfølgende møder med det samme antigen. Medvirker til længerevarende immunitet.

Producerer antistoffer der deltager i bekæmpelsen af mikro-organismer.

Lever længe og vil således reagere hurtigt ved efter-følgende møder med det samme antigen. Medvirker til længerevarende immunitet.

B-lymfocytter

Figur 90. Oversigt over celler i det specifikke forsvar.

Antistoffer

IgA IgD IgE IgG IgM

Findes på slimhinder samt i bl.a. spyt, tårer, sved, urin og modermælk. Deltager således i kroppens ydre forsvar.

Funktion uvis, fungerer evt. som receptor for antigen på overfladen af B-lymfocytter.

Binder sig til basofile granulo-cytter og mastceller hvorved disse celler udskiller histamin. Spiller en særlig rolle ved allergiske reaktioner.

Det antistof der findes i størst mængde i såvel blod som væv. Er således meget effektivt i infektions-bekæmpelsen, ikke mindst når et allerede kendt antigen på ny trænger ind i kroppen (sekundær infektion).

Det antistof der først dannes når et givent antigen er trængt ind i kroppen for første gang (primær infektion).

Figur 91. Oversigt over antistoffer og deres funktioner.

��

Bristet cellevæg – bakterierne dør

��

CellevægCellemembranBakteriekromosom

Antibiotika hæmmer cellevægsdannelsen

Cellevæggen bliver tyndere og tyndere

Figur 92. Hæmning af cellevægsdannelse.

CellevægCellemembran

Bakteriekromosom

Antibiotika der ødelægger cellemembranen

��

Ødelagt cellemembran

Bakterien dør

Figur 93. Ødelæggelse af bakteriers cellemembran.

��

Aktivt gen

Rna-kopi af det aktive gen

Rna-kopien binder sig til et ribosom

Antibiotika bindes til ribosomet

Proteiner dannes ud fra rna-kopien

Rna-kopien kan ikke bindes til ribosomet hvorved dna-syntesen blokeres

Manglende dannelse af protein fører til at bakterien dør

CellevægCellemembranBakterie-kromosomRibosom

Figur 94. Hæmning af proteinsyntesen.

Dna-syntese Ingen dna-syntese

Deling Ingen deling

��

CellevægCellemembranBakterie-kromosom

Folinsyre der medvirker ved dna-syntesen

Antibiotikader hæmmer folinsyre-dannelsen

��

Figur 95. Virkning af anitbiotika på dna-syntesen.

BakteriekromosomCellemembranCellevæg

PlasmidDna-syntese

Deling��

Under dna-syntesen opstår en mutation i plasmidet hvorved der dannes et resistensgen

’Normal’ bakterie (fordi den indeholder et plasmid uden resistensgener)

Resistent bakterie (fordi den indeholder plasmidet med resistensgenet)

Plasmid med resistensgen

��

Figur 96a. Bakterier erhverver resistens ved mutation.

Resistent bakterie Ikke-resistent bakterie

Konjugationspilus

��

Plasmidets ene dna-streng åbner sig og passerer igennem konjugationspilus

CellevægCellemembranBakteriekromosom

Denne bakterie har nu også plasmidet med resistensgenet …

… og er derfor blevet resistent

Figur 96b. Bakterier erhverver resistens ved konjugation.

BakteriekromosomCellemembranCellevæg

Dna-syntese

Deling

��

… som herved ’arver’ resistensen

Bakterien videre-giver plasmidet med resistensgenet til sine ’efterkommere’…

��

Figur 96c. Bakterier erhverver resistens ved nedarvning.

Antibiotika-spaltende enzymer som den resistente bakterie danner og udskiller

Antibiotika rettet mod bakterien

Her spalter enzymerne antibiotika

Bakteriekromosom

Pumper i cellemembranen

Antibiotika rettet mod bakterien

Antibiotika pumpes straks ud af bakterien

� �

Bakteriekromosom

Proteiner dannes

Ændret ribosom med rna-kopi

Antibiotika kan ikke bindes til det ændrede ribosom

��

Figur 97. Resistensmekanismer.

Overflade (fx på et kateter)

Bakterier i ét lag Bakterier danneren koloni

a b Bakterier i kolonienomgiver sig med bl.a. kulhydrater

Flere bakterieromgivet af kulhydra-

ter vokser sammen

Biofilm

Bakterier og kulhydraterudgør nu en biofilm

Figur 99. Dannelse af biofilm.

Livsstilsfaktor Virkning på immunsystemet

Forkert sammensat kost

• svækker det ydre forsvar• hæmmer proteindannelse og sårheling• hæmmer dannelse af cellemembraner og receptorer• nedsætter mængden af antistoffer og antallet af T-lymfocytter• hæmmer aktiviteten af T-lymfocytter samt af NK-celler

Rygning • ødelægger cilierne i luftvejene• nedsætter ilttilførslen til cellerne• hæmmer sårheling

Langvarig stress • forårsager forskydninger i forholdet mellem forskellige antistoffer der normalt indgår i et fint reguleret samarbejde• medfører øget dannelse af kortisol som hæmmer inflammation og sårheling

Alkohol • nedsætter antallet af T- og B-lymfocytter• nedsætter produktionen af antistoffer• mindsker mængden af de stoffer der øger fagocyterende cellers evne til at søge hen til infektionsstedet• hæmmer makrofagers og NK-cellers evne til at dræbe mikroorganismer • hæmmer sårheling

For lidt motion • fører til manglende stimulation af leukocytdannelse

Figur 101. Oversigt over livsstilfaktorers betydning for immunsystemet.

c da b

Bakteriermed antigener

BlodbanenSår

Bakterieri blodet

Antistoffermod anti-

generne

Evnen til at danne

antistoffer bevares

Vaccine bestående

af bakterie-antigener

Antistoffermod anti-

generne

Evnen til at danne

antistoffer bevares

Figur 102. Eksempler på hvordan antigener overføres til menneskekroppen.

Vaccinetype Indhold Eksempel

Vacciner bestående af levende, svækkede mikroorganismer

Levende, svækkede mikroorganismer

MFR-vaccinen

Vacciner bestående af inaktiverede mikroorganismer

(helcellevacciner)Hele dræbte mikroorganismer Hepatitis A-vaccinen

Vacciner bestående af dele af mikroorganismer

(acellulære vacciner)

Overflademolekyler fra mikroorganismer

Influenzavaccinen

Inaktiverede toksiner Stivkrampevaccinen

Figur 103. Oversigt over forskellige typer af vacciner.

Sygdom Mikroorganisme Alder for vaccination

Varighed af immunitet

Eventuelle bivirkninger

Difteri Corynebacterium diphtheriae

3, 5 og 12 måneder, samt 5 år

Det anbefales at gentage vaccina-tionen hvert 10. år

Rødme og hævelse på injektionsstedet, evt. feber

Stivkrampe Clostridium tetani 3, 5 og 12 måneder, samt 5 år

Det anbefales at gentage vaccina-tionen hvert 10. år

Rødme og hævelse på injektionsstedet, evt. feber

Kighoste Bordetella pertussis 3, 5 og 12 måneder, samt 5 år

Langvarig Rødme og hævelse på injektionsstedet, evt. feber

Børnelammelse Poliovirus 3, 5 og 12 måneder, samt 5 år

Hjernehinde-betændelse

Haemophillus influenzae type B

3, 5 og 12 måneder

Hjernehinde-betændelse

Syv forskellige pneumokoktyper

3, 5 og 12 måneder

Langvarig Rødme og hævelse på injektionsstedet, let til høj feber, evt. med feber-kramper, opkast, diaré

Mæslinger Morbillivirus 15 måneder og 4 år

Langvarig Feber, snue og udslæt

Fåresyge Parotitisvirus 15 måneder og 4 år

Røde hunde Rubellavirus 15 måneder og 4 år

Livmoderhalskræft Humanpapillomavirus

12 år Minimum 5 år Feber, rødme, hævelse, kløe og ømhed på injektionsstedet

Figur 104. Oversigt over det danske børnevaccinationsprogram 1.1.2009.

Vaccine Rettet mod sygdommen Mikroorganisme

BCG-vaccine Tuberkulose Bl.a. Mycobacterium tuberculosis

TBE-vaccine Centraleuropæiskhjernebetændelse

Tick borne encephalitisvirus (TBE-virus)

Gul feber-vaccine Gul feber Gul feber-virus

Hepatitis A-vaccine Hepatitis A Hepatitis A-virus

Hepatitis B-vaccine Hepatitis B Hepatitis B-virus

Influenzavaccine Influenza Influenzavirus

Meningokokvaccine Hjernehindebetændelse (meningitis)

Visse meningokokker

Rabiesvaccine Hundegalskab (rabies) Rabiesvirus

Skoldkoppevaccine Skoldkopper Human herpes-virus type 3(HHV-3)

Tyfusvaccine Tyfus Salmonella Typhi

Antistofferfra morens blod

Moderkage

c Antistoffer d Antistofferneer nedbrudt

aAntistofferneer ned-brudt

Figur 106. Eksempler på hvordan antistoffer kan overføres til menneskekroppen.

Immunisering

Ved infektion, dvs. et naturligt møde med antigen

Ved vaccination, dvs. indgift af antigen

Ved tilførsel af antistoffer gennem indsprøjtning

Ved naturlig overførsel af antistoffer

Passiv(kortvarig)

Aktiv(langvarig)

Til foster gennem moderkage

Til barn gennem modermælk

Figur 107. Oversigt over aktiv og passiv immunisering.

Det ydre forsvar

• tæt barriere• sved (salt)• talg (syrer)• sur pH• normalflora

• bakterie- hæmmende enzym i spyt• normalflora• saltsyre • fordøjelses- enzymer

• slim• cilier• hosterefleks• nyserefleks• normalflora• makrofager

• skylleeffekt• bakterie- hæmmende sekret i urinrør• aflukning mellem urinblære og urinledere• sur pH i urin

• normalflora• sur pH• slimprop i livmoder- halsen

• tårer med salt og enzym• normalflora

Slimhinder

Fordøjelses-system

Luftveje Urinveje Kvindens kønsorganer

Det uspecifikke forsvar

Celler

Neutrofile granulo-cytter

Fagocyterer Udskiller histamin som udløser inflammation

Deltageri virus-bekæmpelse

Stimulerer leuko-cytter/bekæmper mikroorganismer

Hæmmervirus’formering

Makrofager Eosinofile granulo-cytter

Basofile granulo-cytter

Mast-celler

NK-celler Komplement-faktorer

Interferoner

Stoffer

Det specifikke forsvar

Celler

T-hjælper-celler

T-dræber-celler

T-hukommelses-celler

Plasmaceller B-hukommelses-celler

Antistoffer (immunglobuliner, Ig): IgA, IgD, IgE, IgG, IgM

Koordinerer immun-systemets reaktioner

Dræbervirus-inficerede celler

Husker antigenet

Dannerantistoffer

Husker antigenet

Bindes til mikro-organismers antigener og medvirker hermed til at de dør eller uskadeliggøres

Stoffer

Figur 108a. Oversigt over det ydre forsvar.

Figur 108b. Oversigt over det uspecifikke forsvar.

Figur 108c. Oversigt over det specifikke forsvar.

Antigen-receptor

Cellekerne

T-lymfocytAntigen-receptor

Celledelinger

T-hjælper-celler

Interleukiner

T-hukommelsesceller

T-dræber-celler

Fagocyteret bakterieFordøjet bakterie

B-lymfocyt

Makrofag

B-hukommelsesceller

Plasmaceller

Interleukiner

Produktion af antistoffer

Ydre forsvar(fx huden)

Bakterier med overflade-molekyler (antigener)

Figur 109. Samarbejdet mellem leukocytter og stoffer i immunsystemet.

Antibiotika

Antibakterielle midler Antivirale midler Antiparasitære midler Antimykotiske midler

Medikamenter rettet mod bakterier

Medikamenter rettet mod virus

Medikamenter rettet mod protozoer

Medikamenter rettet mod svampe

Figur 110. Oversigt over antibiotika.

Hæmning af proteinsyntesen ved binding til ribosomer

Hæmning af cellevægsdannelsen

Ødelæggelse afcellemembranen

Hæmning af folinsyre-dannelsen og dermed

af dna-syntesen

Figur 111. Oversigt over antibakterielle midlers virkemåde.

Resistens hos bakterier

Naturlig Erhvervet (ved mutation, nedarvning eller konjugation)

• Fx Chlamydia-bakteriers særlige cellevæg som ikke påvirkes af penicillin

• Produktion af antibiotikanedbrydende enzymer (fx penicillinase)• En ‘pumpe’ transporterer antibiotika ud af mikroorganismen, inden det når at virke• Forandrede ribosomer forhindrer visse antibiotika i at virke

Vacciner

Vacciner bestående af levende, svækkede mikroorganismer

Vacciner bestående af inaktiverede mikroorganismer (helcellevacciner)

Vacciner bestående af dele af mikroorganismer (acellulære vacciner)

Forebyggelse af infektioner

Naturlig(sund livsstil)

Aktiv immunisering(tilførsel af antigener)

Afgørende livsstilsfaktorer:• kost• rygning• stress• alkohol• motion

Vaccination med:• levende, virulenssvækkede mikroorganismer• hele, dræbte mikroorganismer• dele af mikroorganismer

Naturlig:• graviditet • amning

Passiv immunisering(tilførsel af antistoffer)

Profylaktisk: • immunsvækkede personer • forud for kortere ophold i ’risiko- område’

Naturlig:• smitte med mikroorganismer

Figur 112. Oversigt over årsager til resistens hos bakterier.

Figur 113. Oversigt over typer af vacciner.

Figur 114. Oversigt over former for forebyggelse af infektioner.

Figur 115. Oversigt over nogle bakterier der forårsager hospitalsinfektioner.

Bakterie Normal forekomst Egenskaber Infektion

Staphylococcus aureus

På huden, næse-slimhinden og i svælget

Kan være multiresistent (fx MRSA), kan besidde mange virulensegenskaber (fx toksiner og enzymer)

Især sår- og hud-infektion, men også diaré og sepsis

Escherichia coli I tarmen Kan være multiresistent (ESBL-produktion), kan besidde virulensegenskaber (fx pili)

Især urinvejsinfektion, men også sepsis

Klebsiella pneumoniae

I tarmen og i naturen Kan være multiresistent(ESBL-produktion)

Lungebetændelse,urinvejsinfektion, sårinfektion og sepsis

Pseudomonas aeruginosa

I naturen Danner biofilm,udvikler ofte resistens

Lungebetændelse, urinvejsinfektion, sårinfektion og sepsis

Clostridium difficile I jord og i tarmen Kan besidde mange virulensegenskaber (fx flere toksiner)

Alvorlig diaré

Legionella pneumophila

I vand (derfor i bl.a. vandrør og brusere)

Relativt varme- og kuldestabil

Lungebetændelse(legionærsyge)

Nedre luftvejs-infektioner

Bakteriæmi/sepsis

Urinvejs-infektioner 24 %

Dybe postoperativesårinfektioner

Figur 116. Procentvis fordeling af forskellige typer af hospitalsinfektioner. Figuren er opda-teret i 2. oplag af bogen med tal fra CEI-NYT, nr. 116, 2011.

Figur 117. Oversigt over udviklingen i antallet af MRSA-infektioner 2001-2007.

Sygehus

Sf m sgh/pleje

Antal tilfælde af kliniske MRSA-infektioner

Årstal

Samfund (Sf)

Udland

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Håndflade0% 16% 28% 56%Håndryg

Figur 118. Håndvask.

Desinfektions-middel

Bakterier Svampe Virus**

Jod- og klor-forbindelser

+ + + +

G+ G- TB* Endosporer

Persyre + + + (+)

Aldehyder + + + +

Alkoholer + + + 0 +

Fenoler + + + 0

Klorhexidin

Kvartære ammonium-forbindelser

Instrumenter og overflader*** samt huden

Instrumenter og overflader

Instrumenter

Overflader og huden

Instrumenter

Huden og slimhinder

Ikke et fuldgyldigt desinfektions-middel ****

+ + 0 0

+ v 0 0

Prioner Anvendelse / bemærkning

Figur 122. Eksempler på desinfektionsmidlers anvendelse og effekt.

Forhold der bidrager til hospitalsinfektioner

Patienten Personalet Hospitalsudstyret Mikroorganismerne

Øget modtagelighed for infektioner pga. medikamenter/ antibiotika, høj alder, stress m.m. Endogen smitte i forbindelse med at det ydre forsvar brydes ved diverse hospitalsprocedurer

Tæt kontakt til personale og medpatienter

Tæt kontakt til patienter og andre smittekilder betyder stor risiko for smittespredning gennem bl.a. indirekte kontaktsmitte

Utilstrækkelig eller dårlig hygiejne

Renholdelse kan være vanskelig

Biofilm på overflader i fx rør og slanger

Risiko for endogen smitte i forbindelse med indførelse af kanyler, anlæggelse af katetre m.m. i kroppen

Øget selektion af resistente (evt. multiresistente) og virulente bakterier pga. stort forbrug af antibiotika samt menneskepassage

Eksempler på beskyttelsesforanstaltninger for personalet

Ved kontaktsmitte Ved smitte gennem luften

Ved smitte gennem blodet

Ved smitte gennem mad og drikke

Håndvask, evt. kirurgisk håndvask

Hånddesinfektion med fx hospitalssprit

Brug af engangs-handsker

Sår og rifter skal undgås

Negle, hår og skæg skal være velplejet

Der må ikke bruges smykker og ure

Kitler samt evt. hue og skoovertræk

Håndvask, evt. hånddesinfektion

Omhu ved senge-redning og lignende

Mundbind og/eller maske

Brug af engangs-lommetørklæder

Forsigtig udluftning

Sterilt udstyr og engangshandsker

Der må ikke bruges smykker og ure

Mundbind og/eller maske

Undgå kontakt med mad og drikke

Evt. opbevaring af mad i køleskab

Madaffald kasseres omhyggeligt

Negle, hår og skæg skal være velplejet

Figur 123. Forhold der bidrager til hospitalsinfektioner. Figuren er rettet i 2. oplag af bogen, 2011.

Figur 124. Eksempler på beskyttelsesforanstaltninger for personalet.

mikrobiologi - nucleus.dk · Mikrobiologi – en grundbog for sygeplejestuderende Af Margit...

Documents

SEJARAH MIKROBIOLOGI

mikrobiologi kulit

Eksamensopgaver i Mikrobiologi Januar 2001- Ny ordningstuderende.au.dk/.../Mikrobiologi/final_Mikrobiologi_januar...kny_.pdf · Eksamensopgaver Mikrobiologi - Ny ordning - Side 1

Master studieretning mikrobiologi - uib.no · Master studieretning mikrobiologi Forskningsgrupper: 1. Marin Mikrobiologi 2. Generell Mikrobiologi 3. Senter for Geobiologi Mikrobiologi

Mikrobiologi ppt

Aplikasi Mikrobiologi

Grunnleggende mikrobiologi - Forside · Grunnleggende mikrobiologi . . Nasjonal kompetansetjeneste for …

Media Mikrobiologi

MAKALAH MIKROBIOLOGI

Sejarah Mikrobiologi Dan Bidang2 Mikrobiologi

Persentasi mikrobiologi

Pengantar Mikrobiologi Gizi 2018 · Faktor yang Mempengaruhi Pertumbuhan Bakteri Sejarah Mikrobiologi. Mikrobiologi dan Pentingnya Mikrobiologi. Mikrobiologi ‣ Ilmu tentang mikroorganisme

Teknologi Mikrobiologi

Mikrobiologi Industri - 1.Mikrobiologi Industri (Pengantr)1

MIKROBIOLOGI INDUSTRIMIKROBIOLOGI INDUSTRI · PDF fileb. pengertian mikrobiologi industri

MIKROBIOLOGI DIAGNOSTIK

Mikrobiologi Laut

Agent Mikrobiologi

[PPT]MIKROBIOLOGI · Web viewSejarah Mikrobiologi Ruang Lingkup Mikrobiologi Bakteriologi → bakteri Virologi → Virus Mikologi → Jamur Parasitologi → Parasit Imunologi →

Diktat Bab 1 Mikrobiologi Pangan - Prinsip Mikrobiologi Pa…