Risici for fremtidens velfærdssamfund

Risici for fremtidens velfærdssamfund

Torben M. AndersenInstitut for ØkonomiAarhus Universitet

Velfærdssamfundets mål

• Højt velstandsniveau

• Social sikring

• Acceptabelt tilbud af serviceløsninger (uddannelse, sundhed…..)

• Lighed

Udfordringer

• Ændret demografi – flere ældre

• Øgede krav til offentlig service

• Globalisering

Tendens til pessimismeVerden er af lave – og hvad skal vi leve af?

Vores jobs forsvinder !Ny teknologi Globalisering

Markant økonomisk fremgangProduktion/BNP

0

200000

400000

600000

800000

1000000

1200000

1400000

1600000

Beskæftigelse

2100000

2200000

2300000

2400000

2500000

2600000

2700000

2800000

2900000

Går tingene stærkere?

0

50

100

150

200

250

300

350

400

1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002

1.00

0 pe

rson

s

Jobskabelse Jobdestruktion

Demografiske forandringerFlere ældre 2040: 700.000 flere over 65 år

Færre erhvervsaktive

2040: 250.000 færre 15 – 65 år

Levetid 2005-40

Kvinder: 80,1 år → 85,0 årMænd: 75,5 år → 82,6 år

Arbejdsstyrke på skrump

2 400 000

2 450 000

2 500 000

2 550 000

2 600 000

2 650 000

2 700 000

2 750 000

2 800 000

2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 20392 400 000

2 450 000

2 500 000

2 550 000

2 600 000

2 650 000

2 700 000

2 750 000

2 800 000

Arbejdsstyrke uden reform Arbejdsstyrke med reform

Den offentlige sektor er ”gammel”Aldersfordeling

pct. af samlet beskæftigelse i sektoren

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

16 20 24 28 32 36 40 44 48 52 56 60 64 680,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

3,5

4,0

Privat sektor 2002 Offentlig sektor 2002

Finansielle konsekvenser af demografiske forskydninger

-5,0-4,0-3,0-2,0-1,00,01,02,03,04,0

2003

2006

2009

2012

2015

2018

2021

2024

2027

2030

2033

2036

2040

Grundforløb

Budgetsaldo i %af BNP

Velstandsdilemma

• Krav og behov til offentlig velfærdsservice vil ændre sig– Ses relativt til samfundsudviklingen generelt– Nye muligheder (sundhedsvæsenet)

• Fritid (ferie, arbejdstid, orlov, indgang/ udgang fra arbejdsmarkedet)– mindre arbejdstid pga stigende velstandmen– Fritid er ikke beskattet

Mere velstand = større krav/efterspørgsel efter service

• Øget velstand : basale behov er opfyldt

• Øgede krav og fokus på service, bl.a. sundhed

• Nye muligheder = nye krav

Offentlige finanser: demografi –service og fritid

-5,0-4,0-3,0-2,0-1,00,01,02,03,04,0

2003

2006

2009

2012

2015

2018

2021

2024

2027

2030

2033

2036

2040

Demografi +servicevækst 0,15% +fritid 0,1%

Ændret demografi

+Mere Service+Mere fritid

Velfærdsforlig - Et bidrag til løsning …… men først rigtig effekt om mange år!

-8,00

-6,00

-4,00

-2,00

0,00

2,00

4,00

2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 2039-8,00

-6,00

-4,00

-2,00

0,00

2,00

4,00

Samlet offentligt budget uden reform Samlet offentligt budget med reform

Arbejdsstyrke med og uden reform

2 400 000

2 450 000

2 500 000

2 550 000

2 600 000

2 650 000

2 700 000

2 750 000

2 800 000

2004 2009 2014 2019 2024 2029 2034 20392 400 000

2 450 000

2 500 000

2 550 000

2 600 000

2 650 000

2 700 000

2 750 000

2 800 000

Arbejdsstyrke uden reform Arbejdsstyrke med reform

Velfærdssamfund = Implicit forsikring

• Velfærdsordninger betinget af hændelser (sygdom, arbejdsløshed, tabt arbejdsevne etc.)

• Skattebetaling betinget af indkomst

= implicit forsikring for borgerne

• Fordelings- og forsikringselementer er svære at adskille

Implicit vs. privat forsikring• Implicit forsikring via velfærdssamfund

– alle er med (universel ordning)– rettigheder og finansiering er afkoblet– knyttet til fordelingsmål

• Private forsikringer- kollektivt element – risikospredning- rettigheder og finansiering er knyttet direkte sammen via præmiebetaling- mulighed for differentiering (og udelukkelse)

Klassiske forsikringsproblemer

Forsikring kan ændre adfærd

• Risiko for ”skade”

• Konsekvenser af ”skade”

Ansvarsoverflytning – hvem har ansvaret?

Ansvarsoverflytning – et særligt problem for implicit offentlig

forsikring?• Hvem har ansvaret for at mindske

– risiko for ”skade”?– konsekvenser af ”skade”?

• Nogle problemer kan løses via lovgivning (f.eks. Arbejdsskadeforsikring)

• I mange situationer er ansvaret uklart placeret og det offentlige overladt til at løse problemerne

Arbejdsløshed i Danmark

0

2

4

6

8

10

12

14

1948

1951

1954

1957

1960

1963

1966

1969

1972

1975

1978

1981

1984

1987

1990

1993

1996

1999

2002

2005

%

Er det samfundets skyld?

• Ledighed: et væsentligt samfundsmæssigt problem

• Mål: indkomstsikring (dagpenge, kontanthjælp)

• Ansvarsoverflytning: overtager samfundet hele ansvaret?

Flexicurity: fleksibilitet, forsikring og ansvar

• Arbejdsgiver: fleksibilitet

• Lønmodtager: sikring

• Samfundet: bærer alle konsekvenser af øget ledighed

Fleksible ansættelses/afskedigelsesregler

Socialt sikkerhedsnet

Aktiv arbejds-markedspolitik

Arbejdsmarkedsreformer fra 1990 og frem

• Kortere dagpengeperiode

• Strengere genoptjeningskrav

• Aktivering

Kortsigtet sikring bibeholdt men incitamentssiden er styrket

Fleksible ansættelses/ afskedigelsesregler

Socialsikkerhedsnet

Aktiv arbejds-markedspolitik

Fremtidens velfærdssamfund

• Stort finansieringspres

• Øget behov for ”forsikring”– Øget omstilling/globalisering– Arbejdsmiljø– Sundhed

• Løbende debat om arbejds/ansvarsdeling