Sang (ved) monrad og frues sølvbryllup 1869

:-e

Studenternes Sang

Anledning af

Professor Monrails og Frues

SOlvbrylhrp

ie n 28be rrlktohrr I869.

lr Sangeu {ra vor Ungdomsskarel

Den er Dig vel bekjendt;

I)u ku.nde selv, dens Kiang bevare,

Du gamle, tro Studert !

D, iorte os saa gjerne

nlod Aandens:Krands -Nu blinker klar dtu Stjerne

I SBlverglauds.

Du staaer paa Hgideu af din Bane

Og skuer om Dig vidi :

Hvad" Ynglingen knapt turd.e ane,

Det eier Manden frit.

Hun er end ved din Side

Diu Ungdomsbrud,

Og Hjernmets Alfer biide

Har Sommerbud.

Hvad gjor det saa, om Haaret graanel.,

Naar Sjrelen kun er ung?

I Fjeruhed eud dit Livsmaal blaauer,

Din Fod er end ei tung.

Eud mange Aandens Kampe

Du f6re vil -Yed Hjemmets milde Lampe

Faael Trulieu Iltl.

Thi siguet dette Hjem da vrere

NlecL Aftuers klare Ro I -Saa let I Solverkronen brere

I giade, kjare To ! -Det 0nske, sorn gjenklinger

Fra \-euuers I Iu,

Paa Tonens iette Yinger

Yi lmgge lu.

A. Munch.

-z

0rqiii i;rs 1j..-1t. ilrrrsrn