View
2
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
Landzonetilladelse til at opføre en værkstedsbygning og et maskinhus, en materialeplads og ændre anvendelsen af stuehuse til kontorer og mødelokaler til et beskæftigelsestilbud for handicappede borgere samt anlæg af en parkeringsplads til ansatte og brugerne på ejendommen matr.nr. 246 Kær, Ulkebøl, der ligger på Vestermark 7, 6400 Sønderborg.
Sønderborg Kommune har den 29.10.2020 modtaget en ansøgning fra
Hobson ApS på vegne af Sønderborg Kommune om at ændre anvendelsen af
det eksisterende stuehus på Møllestedgård og opføre to nye bygninger til
erstatning for henholdsvis maskinhus og stald/lade, samt anlægge en
udendørs materialeplads og en parkeringsplads til stedets ansatte og brugere.
Afgørelse
Sønderborg Kommune giver landzonetilladelse til, som ansøgt, at benytte
Møllestedgård til et beskæftigelsestilbud for handicappede borgere ved at
opføre en værkstedsbygning på 498 m2 og et maskinhus 180 m2 på samme
placering som de tidligere udhuslænger og ændre anvendelsen af stuehuset
til kontorer, kantine og mødelokaler samt anlægge en materialeplads syd og
vest for maskinhuset og en parkeringsplads til 20 biler nord for
værkstedsbygningen på ejendommen matr.nr. 246, der ligger på Vestermark
7, 6400 Sønderborg.
Jævnfør § 35, stk. 1 i planloven om opførelse af ny bebyggelse og ændret
anvendelse af bebyggelse i landzone.
Du skal være opmærksom på, at denne afgørelse kun er givet i forhold til
planloven.
Tilladelsen bliver offentliggjort på Sønderborg Kommunes hjemmeside
www.sonderborgkommune.dk under Høringer torsdag den 19. februar 2021.
Du må ikke udnytte tilladelsen, før klagefristen er udløbet den 19. marts 2021
kl. 23.59. Jævnfør vedlagte klagevejledning. Hvis kommunen modtager
besked om, at der er klaget inden for klagefristen på 4 uger, får du besked
herom fra os. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år.
Sønderborg Kommune
Service og Ejendomme, Att: Jens Holmgaard Bak
Lille Rådhusgade 7, 2. sal
6400 Sønderborg
By og Landskab
Sønderborg Kommune
Lille Rådhusgade 7
6400 Sønderborg
T 88 72 64 00
post@sonderborg.dk
www.sonderborgkommune.dk
19-02-2021
19/24577
KS: hevn
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
2/16
Begrundelse
På baggrund af det indsendte materiale, samt besigtigelse d. 11.05.2020, er
det kommunens vurdering, at den planlagte ændring af Møllestedgård, ikke er
en større ændring i det fysiske, bestående miljø.
Det begrunder vi med at gården ligger som en ø omringet af en stor og to
mindre veje i et område, der i forvejen huser forskellige typer af erhverv.
Den planlagte renovering og ombygning af stuehuset bliver desuden udført
med respekt for den nuværende bygnings udseende. Værkstedet og
maskinhuset bliver placeret på fodaftrykket af de gamle bygninger og får stort
set samme proportioner og form som de oprindelige bygninger. De nye
bygningers arkitektoniske proportioner med taghældning,
vinduesudformninger mv., udføres i respekt for stedets arkitektur men i en
moderne fortolkning. Facadernes opbygningen og delelementer er udført
neutralt og beskedent, hvilket gør, at bygningerne vil fremstå klassisk med et
moderne præg uden at svække oplevelsen af nærmiljøet.
Den eksisterende afskærmende beplantning på ejendommen vil blive
bibeholdt i en sådan grad, at den fremadrettet også vil afskærme for indsyn fra
vejen til den nye parkeringsplads nord for værkstedsbygningen og den
materialeplads, der anlægges syd og vest for det nye maskinhus.
Fastholdelsen af stuehuset i sin oprindelige form og bevarelsen af
gårdspladsen og størstedelen af den indrammende træbeplantning vil være
med til at fastholde helhedsoplevelsen af gården som et værdifuldt
landskabselement og formidlingen af den kulturhistoriske fortælling om de
udflyttede gårde på Kær Vestermark.
Den samlede bygningsmasse bliver ikke væsentligt forøget eller
placeringsmæssigt ændret. Var der ingen bygninger på stedet, ville det heller
ikke påvirke udsigten over kystlandskabet væsentligt pga.
bevoksningsstrukturen i området.
Set ud fra den sammenhængende fysiske planlægning og udvikling er det
kommunens opfattelse, at den nye anvendelse af Møllestedgård vil
understøtte den fremtidige brug af det nærliggende fredede område Kær
Vestermark og det kommende Center for Verdensmål, der er lokalplanlagt for i
dette område. De nye brugere af Møllestedgård vil kunne udføre
vedligeholdelsesopgaver på Kær Vestermark, og de lidt større maskiner til
driften af Kær Vestermark vil kunne opbevares hér. Center for Verdensmål vil
desuden kunne bruge mødelokalerne på Møllestedgård.
I forhold til at hindre præcedensvirkning lægger kommunen vægt på, at den
fremtidige anvendelse af Møllestedgård benyttes til offentlige formål af almen
samfundsmæssig karakter, og at det ansøgte er tilpasset stedets
landskabskarakter.
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
3/16
Den planlagte ændring til værksted og opholdssted for handicappede borgere
vil ikke at forøge trafikken væsentligt, da der er tale om en begrænset
brugergruppe. Desuden lukkes den østlige ind-/udkørsel mod Burger King på
Vestermark, sådan at det fremadrettet vil være indkørslen fra den mindre
trafikerede Under Broen, der vil blive benyttet.
Det ansøgte projekt ligger indenfor 3 støjkonsekvenszoner, men anvendelsen
er ikke støjfølsom anvendelse, da gården kun anvendes som et
beskæftigelsestilbud til værkstedsproduktion og møder.
Kommunen vurderer i den konkrete sag, at den ændrede anvendelse af
stuehuset og de nye bygninger har en udformning, placering og anvendelse,
der gør, at projektet ikke er i strid med kommunens praksis, og de hensyn vi
skal varetage.
Redegørelse
Ansøgning
Du har søgt om tilladelse til at ændre anvendelsen af Møllestedgård. Det
ansøgte omfatter dels en gennemgribende renovering og ombygning af
stuehuset og dertil 2 nye bygninger. Et værksted, hvor den tidligere lade/stald
lå, og et nyt maskinhus hvor det gamle maskinhus tidligere lå.
Møllestedgård skal fremover fungere som et værksted og opholdssted for
SAABU (Sønderborg Afklaring, Aktivitet, Beskæftigelse og Udvikling), som
tilbyder aktivitet og beskæftigelse for fysisk og psykisk handicappede borgere.
Gården vil dagligt beskæftige ca. 45 borgere i tidsrummet mellem kl 8-15.30.
Her vil de arbejde med produktion, montering og kunsthåndværk i de
kommende værksteder, ligesom de vil løse grønne vedligeholdelsesopgaver
på det nærtliggende fredede område Kær Vestermark.
Den nye værkstedsbygning er en vinkelbygning på ca. 500 m2 med saddeltag.
Den får samme placering og tilsvarende proportioner som den gamle
lade/stald bygning, der var på 452 m2. Værkstedsbygningen beklædes med
træ i brun nuance på facaderne og på taget lægges galvaniserede, ikke
reflekterende pandeplader i metalgrå af samme type som på den eksisterende
bygning. Se illustration side 14/16.
Værkstedet vil blive indrettet med snedkeri, montage, toilet/omklædning og
kreativt værksted. Brugerne i dette hus vil være en meget blandet gruppe
borgere, med tilknytning til SAABU. I snedkeriet vil der være en produktion af
let fremstillelige træprodukter. I montagedelen vil der blive udført lette samle
opgaver. I det kreative værksted vil der primært være udførelse af
kunsthåndværk.
Stuehuset bliver gennemgribende renoveret. Stueplan ombygges, så det kan
anvendes til brugergrupper, administrative arbejdspladser, kantine og et
anretter køkken, hvor borgerne, der er tilknyttet SAABU kan spise deres
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
4/16
medbragte mad. I den udnyttede tagetage på 1. sal indrettes mødelokaler til
SAABU’s medarbejdere og Center for Verdensmål (Kommunens fremtidige
besøgs- og formidlingscenter ved Løkkegård på Kær Vestermark, der sætter
fokus på bæredygtighed).
Facaderene og taget renoveres. Bygningen vil fremstå som i dag med
skorstene, gesims, røde vingetegl, hvidmalet murværk og vinduer med blå
karme og rammer. Der isættes en ny dør mod syd, og to nye døre mod vest
samt ekstra vindue, dør og brandtrappe ved østgavlen af bygningen. Da
tagetagen udnyttes vil der også komme enkelte vinduer i tagflade. Se
facadetegninger side 16/16.
Maskinhuset bliver opdelt i tre afsnit; et cykelskur, et depot og
maskinopbevaring. Cykelskuret kan anvendes af alle, der har tilknytning til
Møllestedgård. Depotet vil været til SAABU, som skal opbevare de redskaber,
der anvendes af de borgere, der vedligeholder dele af det grønne på Kær
Vestermark. Maskinopbevaringen skal anvendes af Center for Verdensmål til
opbevaring af større maskiner og materiel der anvendes til driften af det
fredede område Kær Vestermark.
Materialepladsen anlægges syd og vest for det nye maskinhus. Den
eksisterende beplantning tilpasses sådan, at oplagspladsen fremadrettet vil
være afskærmet af den tilbageværende beplantning og om nødvendigt
suppleret med flere træer og buske til afskærmning mod vest. Se
situationsplanen side 13/16.
Parkeringsplads til 20 biler bliver nord for værkstedsbygningen.
Den eksisterende beplantning bevares. Der fældes kun de nødvendige træer
for at få plads til parkering, og den resterende beplantning bevares for at
opretholde den afskærmende funktion. Fremadrettet vil der være indkørsel fra
Under Broen frem for den gamle indkørsel fra Vestermark. Se
situationsplanen side 13/16.
Gårdspladsen beholder sin brostensbelægning, der bliver forsynet med
handicapvenlige ganglinjer af brosten. Der bliver plantet et træ og etableret en
siddeplads midt i gårdspladsen.
Tidligere anvendelse
Gården stammer fra de udflyttede gårde fra Ulkebøl i slutningen af 1700 tallet.
De nuværende bygninger er opført i 1864. Gården blev i 1964 eksproprieret til
staten sammen med resten af Kær Vestermark med funktion som militær
øvelsesplads. Sønderborg Kommune købte gården i 2014. Den har senest
været anvendt til foreningsformål.
Sagsforløb
Den første screening af sagen inden for kommunens tekniske område blev
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
5/16
foretaget den 23. maj 2019. Projektet drejede sig dengang om ombygning af
eksisterende bygninger, så de kunne komme til at rumme mødelokaler,
kantine, værksteder mv. til SAABU.
Bygningerne har imidlertid vist sig at være i så ringe stand, at det blev for
omkostningsfyldt at ombygge maskinhus og stald/lade til den nye ændrede
anvendelse. Et revideret projekt med en gennemgribende renovering af
stuehuset og nedrivning af den gamle murede stald/lade og maskinhus, der
bliver erstattet af nye bygninger blev screenet inden for kommunens tekniske
område den 29. oktober 2020.
Ejendommen er besigtiget af landzonesagsbehandler den 11. maj 2020.
Der er den 19. januar 2021 meddelt nedrivningstilladelse til den tidligere
lade/stald og maskinhuset.
Lovgrundlag
Ejendommen ligger i landzone, og din ansøgning om ændret anvendelse af
eksisterende bebyggelse, kræver tilladelse efter bestemmelserne i planlovens
§ 35, stk.1.
Kommunen har ikke sendt ansøgningen til orientering hos naboer. Vi vurderer,
at ombygningen af Møllestedgård er af underordnet betydning for naboerne i
området, fordi gården ligger som en ø i et vejnet, og støder derfor ikke direkte
op til nogen nabomatrikler. Nærmeste bebyggelse er genboen Burger King og
kontorer på Ingolf Nielsens Vej 1. Jævnfør planlovens § 35, stk. 5.
Ejendommen er ikke lokalplanlagt eller rammesat i kommuneplanen.
Kommunen har vurderet, at anvendelsesændringen og genopførelsen af nye
bygninger ikke udløser krav om lokalplanlægning, idet påvirkningen på
omgivelserne vil være meget begrænsede. Det begrunder vi med, at gården
ligger som en ø omringet af en stor og to mindre veje i et område, der i
forvejen huser forskellige typer af erhverv (rensningsanlæg, fjernvarmeanlæg,
køreteknisk anlæg og Burger King lige over for). Den ændrede anvendelse af
Møllestedgård til værksted og opholdssted for handicappede under SAABU og
mødefaciliteter og maskinopbevaring for Center for Verdensmål omfatter en
begrænset brugergruppe, hvoraf mange benytter offentlig transport. Derfor er
det kommunens vurdering, at anvendelsesændringen ikke vil medføre en
væsentlig forøgelse af trafikken. De ydre ændringer af det fysiske miljø sker
med respekt for bevarelsen af landskabskarakteren og den historiske
fortælleværdi, der ligger heri.
Natura 2000
Der er ca. 2,5 km fra det ansøgte til nærmeste Natura 2000-område.
Habitatområde Flensborg Fjord, Bredgrund og Farvandet omkring Als. Det er
kommunens vurdering, at ombygningen ikke vil beskadige eller påvirke
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
6/16
beskyttede Natura 2000-områder. Det ansøgte vil heller ikke ødelægge eller
beskadige de plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, som
er nævnt i habitatdirektivets bilag IV.
Overordnede og almene samfundsmæssige hensyn
Landzonebestemmelserne skal virke for gennemførelsen af Kommuneplan
2019-2031. I denne landzonetilladelse er der taget højde for følgende hensyn:
Landskab
Ejendommen ligger inden for følgende udpegning i kommuneplanen.
Værdifulde landskaber. Retningslinje 2.1.3. I de værdifulde landskaber
skal hensynet til landskabet vægtes højt. De værdifulde landskaber skal
friholdes for ny spredt bebyggelse, større tekniske anlæg, byudvikling,
anlægsarbejder og større beplantninger, der forringer landskabets
bevaringsværdige karakter og oplevelsesværdier. Nødvendigt nyt byggeri
og anlæg skal placeres og udformes så der tages mest muligt hensyn til
landskabets karakter, identitetsgivende træk og landskabsoplevelse,
herunder skala, udsigts- og indsigtsforhold, visuelle sammenhænge samt
eksisterende bevoksnings- og bebyggelsesstrukturer. Større nødvendige
bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger skal så vidt muligt
placeres i tilknytning til eksisterende bygninger. Etablering af
afskærmende beplantning, skal tilpasses bevoksningsstrukturen i det
aktuelle område. Bevoksningsstrukturen er beskrevet i
landskabsanalysens under det enkelte karakterområde
Kommunens landskabskarakteranalyse danner grundlag for udpegningen af
de værdifulde landskaber. Møllestedgård ligger i karakterområde nr. 10 Kær
Halvø, hvor der i anbefaling til planlægningen bl.a. står: ”Områdets
dominerende og karakteristiske bebyggelsesstruktur, der deler halvøen i et
hovedgårdsudstykningslandskab og et udskiftningslandskab bør understøttes,
hvis der opføres ny bebyggelse.” ”Man bør overveje, om gårdene på Kær
Vestermark bør gives en mere aktiv udnyttelse, der kan knytte
gårdanlæggene til landskabet på en mere aktiv måde og derved sikre
vedligeholdelsen af bygninger og haveanlæg, så den kulturhistoriske
fortælling om de udstykkede gårde fra landsbyen Kær kan holdes i live.”
Møllestedgård har en væsentligt kulturhistorisk fortælleværdi i dette landskab,
da den er en af de gårde, der er blevet udflyttet i slutningen af 1700-tallet. Der
er med det ansøgte taget hensyn til områdets identitet i respekt for det
eksisterende arkitektoniske udtryk og beplantningen på stedet, der
fremadrettet vil sikre en afskærmning af materiale- og parkeringsplads.
Kystlandskab og Kystnærhedszonen. Retningslinje 2.1.4 I kyst-
nærhedszonen skal inddragelse af og planlægning for nye arealer til
bebyggelse og anlæg skal have en særligt planlægningsmæssig eller
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
7/16
funktionel begrundelse. Mulighederne for placering uden for
kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang. Kystnærheds-
zonen skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg, som ikke er
afhængige af placering ved kysten. Mulighederne for placering af nyt
byggeri uden for kystnærhedszonen skal belyses i fornødent omfang.
Offentlighedens adgang og oplevelsesmuligheder i kystlandskabet skal
sikres og udbygges. Udsigten over kystlandskabet må som udgangspunkt
ikke forringes eller forhindres, når der placeres nyt byggeri, anlæg eller
større beplantninger. Det gælder også indsigten til kystlandskabet set fra
modstående kyster. Nyt nødvendigt byggeri eller anlæg i kystlandskabet
skal videst muligt placeres bag ved og i tæt tilknytning til eksisterende
bebyggelse. Nyt nødvendigt byggeri og anlæg skal indpasses i
kystlandskabets karakter, og må ikke forringe oplevelsesværdierne.
De nye bygninger der opføres kommer til at ligge på samme ”fodaftryk” som
de bygninger, der nedrives, og de vil danne et velproportioneret gårdrum og
gårdmiljø. Den samlede bygningsmasse vil ikke blive væsentligt forøget, og
udsigten over kystlandskabet vil ikke blive påvirket.
Miljø
Planlægningszone for miljøkonflikter. Retningslinje 3.1.2 for støj og
planlægningszoner omkring tekniske anlæg. Inden for
planlægningszonerne må ikke udlægges arealer til følsom
anvendelse. Omkring anlæg eller aktiviteter, der kan give væsentlige
støjgener for omgivelserne, udlægges zoner, hvor der kan forekomme
støjniveauer, der overskrider de vejledende grænseværdier for støj. I
planlægningszonerne for støj kan der ikke udlægges områder til
støjfølsom anvendelse som fx. boliger, før det er dokumenteret, at det
samlede støjniveau er acceptabelt. Det skal også sikres, at arealer
der er belastet af lugt, støv og anden luftforurening ikke udlægges til
boliger, institutioner m.v.
Projektet ligger indenfor 3 støjkonsekvenszoner:
- Skydebanen på Kær Vestermark
- Trafikstøj fra omkringliggende vej
- Støj fra det nærliggende kraftvarmeværk
Møllestedgård skal fremadrettet danne rammerne om et beskæftigelsestilbud
for handicappede borgere, og den vil blive benyttet til værkstedsproduktion /
arbejdsplads, og dermed ikke støjfølsom anvendelse.
Planlægning (trafikale hensyn og sammenhængende fysisk planlægning og udvikling)
Den fremtidige trafik vil hovedsagligt bestå af personale og borgere, der skal bruge stedet inden for normal arbejdstid. En del af brugerne kommer med
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
8/16
offentlig transport, og intensiverer derved ikke trafikken yderligere. Eksisterende indkørsel fra Vestermark lukkes og fremover vil indkørslen fra Under Broen blive benyttet. Det ansøgte vil ikke hindre en fortsat hensigtsmæssig afvikling af trafikken.
Det er kommunens opfattelse at den nye anvendelse af Møllestedgård vil understøtte den fremtidige brug af det nærliggende fredede område Kær Vestermark og det kommende Center for Verdensmål, der er lokalplanlagt for i dette område. De nye brugere af Møllestedgård vil kunne udføre vedligeholdelsesopgaver på Kær Vestermark og de lidt større maskiner til driften af Kær Vestermark vil kunne opbevares hér. Center for Verdensmål vil desuden kunne bruge mødelokalerne på Møllestedgård.
Præcedensvirkning. Lige forhold skal behandles ens. Det er derfor
væsentligt at iagttage, at enkeltstående landzonetilladelser kan skabe
præcedens for senere lignende tilfælde. Der bør lægges stor vægt på
det almene formål bag landzonebestemmelserne, uanset at den
enkelte sags betydning kan synes begrænset. I vurderingen skal
derfor indgå overvejelser om, hvilken betydning afgørelsen vil kunne
få for fremtidige sager.
Den fremtidige anvendelse af Møllestedgård benyttes til offentlige formål af
almen samfundsmæssig karakter. Det bestående miljø ændres ikke
væsentligt. Selv om de bygninger, der genopføres ikke er til landbrugsdrift har
de dog karakter af udhusbygninger i form af maskinhus og værksted og vil
sammen med det renoverede stuehus og den afskærmende beplantning
fortsat have karakter af gårdmiljø. På den baggrund er det kommunens
vurdering at nyopførelsen af værkstedsbygning og maskinhus til andet formål
end primærerhvervene ikke vi danne præcedens.
Øvrige forhold
Forurenet jord
Hvis der under jordarbejdet konstateres en forurening af jorden, skal
Sønderborg Kommunes afdeling Vand & Natur underrettes på T 8872
4084 eller E vand-natur@sonderborg.dk, jævnfør § 70 i LBK nr. 282 af 27.
marts 2017.
Støder man på arkæologiske levn under anlægsarbejdet, skal Museum
Sønderjylland –Arkæologi Haderslev Dalgade 7, 6100 Haderslev på T
7452 7566 eller E planer@museum-sonderjylland.dk straks tilkaldes, og
arbejdet indstilles i det omfang det berører fortidsmindet. Jævnfør
museumslovens § 27.
Klagemulighed
Der er mulighed for at klage til Planklagenævnet over kommunens afgørelse i
en 4 ugers periode, efter tilladelsen er offentliggjort på kommunes
hjemmeside. Jævnfør klagevejledningen sidst i dette brev.
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
9/16
Øvrige tilladelser
Når klagefristen er udløbet, kan byggetilladelse udstedes, hvis du har sendt et
fyldestgørende projekt til afdeling Erhverv & Affald. Spørgsmål til
byggetilladelsen kan du rette til afdeling Erhverv & Affald T 8872 4083 eller E
erhverv-affald@sonderborg.dk. Afdelingen får kopi af dette brev.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før høringsperioden er udløbet.
Har du spørgsmål til landzonetilladelsen, er du velkommen til at kontakte mig.
Venlig hilsen
Birgit Thingsgaard
Telefon 88 72 5592
bthi@sonderborg.dk
Klagevejledning
Der er mulighed for at klage over kommunens afgørelse i en 4 ugers periode,
efter tilladelsen er offentliggjort på kommunes hjemmeside.
Afgørelser efter § 35, stk. 1, i planloven kan påklages til Planklagenævnet
efter reglerne i planlovens § 58, stk. 1, nr. 1.
Klageberettigede er alle med retlig interesse i sagens udfald. Klageberettigede
er også landsdækkende foreninger og organisationer, der har beskyttelsen af
natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for
arealanvendelsen som formål. Disse foreninger og organisationer kan klage
på betingelse af
1. at foreningen eller organisationen har vedtægter og love, som
dokumenterer dens formål, og
2. at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Du klager skriftligt via Klageportalen, som du finder et link til på
www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller
www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem
Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Planklagenævnet opkræver et gebyr for behandling af klagen. Gebyret er på
900 kr. for privatpersoner og på 1800 kr. for virksomheder og organisationer.
Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
10/16
Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden
om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at
blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet
anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden
videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer
afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
En klage skal være indtastet i Klageportalen senest 4 uger efter du har
modtaget afgørelsen og senest kl. 23.59 den dag klagefristen udløber.
Gebyret bliver tilbagebetalt hvis:
- klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,
- klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller
- klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende
klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Planklagenævnets
kompetence.
Gebyret bliver dog ikke tilbagebetalt, hvis den eneste ændring af den
påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse,
som følge af den tid, der er medgået til klagenævnets sagsbehandlingstid.
Civilt søgsmål
Et eventuelt sagsanlæg skal i følge planlovens § 62 stk. 1, være anlagt inden
6 måneder efter, at afgørelsen er modtaget, eller - hvis sagen påklages -
inden 6 måneder efter, at den endelige afgørelse foreligger.
Tilladelsen må ikke udnyttes, før høringsperioden er udløbet.
Vedlagt:
- Oversigtskort 1
- Oversigtskort 2 (bygningsnære arealer nu og i fremtiden)
- Situationsplan med de nye ansøgte forhold
- Illustration af den nye værkstedsbygnings facader
- Facadetegninger af maskinhuset
- Facadetegninger af stuehuset
Kopi til:
Danmarks Naturfredningsforening: E dnsoenderborg-sager@dn.dk
Friluftsrådet: E b.joensson@stofanet.dk
Museum Sønderjylland: E planer@msj.dk
Afdeling Erhverv & Affald, Sønderborg Kommune: E erhverv-
affald@sonderborg.dk
Erhvervsservice, Sønderborg Kommune: E erhvervsservice@sonderborg.dk
Hobson ApS – rådgivende ingeinører: E ian@hobson.dk
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
11/16
Oversigtskort 1
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
12/16
Oversigtskort 2 (Skråfoto 2019 med eksisterende bygninger og fremtidig
anvendelse skrevet til)
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
13/16
Situationsplan – udsnit af situationsplan fra ansøgningen
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
14/16
Illustration af værkstedsbygningens facader
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
15/16
Facadetegninger af maskinhuset
Version 3.3 – ammr/06-01-2020
16/16
Facadetegninger af stuehuset
Recommended