Sociale netværks-sider i kritisk perspektiv

Anslag til en kritisk didaktik ved Raffaele Brahe-Orlandi

Sociale netværks-sider i kritisk perspektiv

1. SNS stilladserer kommunikative behov hos det senmoderne menneske

2. Samtidig påvirker de vores kultur ved at skabe en verden med særlige sproglige og sociale former og spilleregler

3. En kritisk didaktik i forhold til SNS går ud på, at man forholder sig deskriptivt/ analytisk til det softwareinterface og de tekst- og kommunikationsformer, disse består af

Faglige pointer

3. a) Samtidig indebærer et kritisk perspektiv på SNS, at vi forholder os normativt til den verden, SNS er med til at skabe – er det en ønskværdig og bæredygtig udvikling?

4. SNS kan grundlæggende anskues fra psykologiske, sociologiske og sproglige synsvinkler

5. Derved er SNS velegnet til tværfaglige forløb, både på læreruddannelsen og i folkeskolen

Faglige pointer

”Hvad skal man være? Hvordan skal man handle? Hvem skal man være? Det er de centrale spørgsmål for enhver, der lever i senmoderniteten – spørgsmål, som vi på et eller andet plan alle besvarer diskursivt eller gennem hverdagens sociale adfærd.” (Giddens 1996:88)

1. SNS stilladserer kommunikative behov

Vi har behov for at fortælle os selv – I senmoderniteten er usikkerhed et grundvilkår: Vi kan ikke være sikre på, at vi er på rette spor, som den vi er… vi kan ikke være sikre på, at dem vi holder af, er de rigtige osv. Identitet skal skabes og opretholdes af den enkelte igennem selvbiografiske/ narrative aktiviteter

• Netværket som figur – den horisontale funktion på FB – Optagethed af nuet – hvad sker der i dit liv nu og

her, og hvordan hænger det sammen med de andres aktiviteter lige nu?

1. Facebook som stillads for kommunikative behov

• Selvfortællingen – den kronologiske/ den vertikale funktion på FB– Tidslinjen giver os mulighed for at skabe en

selvfortælling fra fødsel til død – hvordan kan jeg fortælle mit liv, så min identitet hænger sammen i et meningsgivende narrativ?

– Identitet bliver medialiseret

1. SNS stiladserer kommunikative behov

Den horisontale og den vertikale funktion i FB

• SNS er selvstændige institutioner, der igennem deres særlige softwareinterface muliggør, at mennesket performer identitet

• Ethvert interface tillader bestemte handlinger og begrænser mulighederne for andre handlinger – virkeligheden er underrepræsenteret (Zadie Smith)

• FB er som magtfuld institution en naturaliseret del af vores liv – vi stiller ikke spørgsmålstegn ved FB

2. Facebook påvirker og forandrer vores kultur

Hvorfor ser FB ud, som den gør? Hvordan kunne fb også se ud, og hvilke andre former for handlinger kunne siden understøtte?

• Den fatiske funktion i sproget: signaler i udsigelser, der skal til for at bibeholde kontakten mellem de kommunikerende parter

• En fatisk kultur er en kultur, i hvilken vi sætter selve det at være forbundet i centrum for det, vi kan kalde for et meningsgivende liv (Vincent Miller 2008)

• I fatisk kommunikation avancerer mediebrugerne selv til at udgøre det egentlige indhold

• Er sns som fb med til at fremme en sådan fatisk kultur?

2. Fb understøtter fatisk kommunikation

” Connection is the goal. The quality of that connection, the quality of the information that passes through it, the quality of the relationship that connection permits—none of this is important. That a lot of social networking software explicitly encourages people to make weak, superficial connections with each other, and that this might not be an entirely positive thing, seem to never have occurred to him.” (Zadie Smith 2010).

Forbundethed er målet

Hvorfor Facebook: “Fordi vi kan gøre det”

“people reduce themselves in order to make

a computer’s description of them appear

more accurate. Information systems need to

have information in order to run, but

information underrepresents reality”

• Hvis identitet er den enkeltes anliggende (jf. Giddens), så fører dette til en ny etik, hvor individerne er forpligtede over for sig selv, og ikke over for et fællesskab (Ulrich Beck)

2. Det posttraditionelle kapitalistiske samfund

• Udviklingen ifølge Lars Distelhorst:

1. Før 1960: konformisme – myrestaten, hvor tilpasning og ensretning var i centrum

2. 1960 - : Individualisme – Individet hævder sin ret og kæmper for frihed, demokrati og tollerance

3. I dag: Lifestyle har taget over – det at være anderledes og unik er blevet til et massefænomen – en ny konformisme, der handler om at være anderledes end de andre

• Vedligeholdelse af netværket og selvfortællingen er krævende, ikke mindst tidskrævende

• På facebook og på andre SNS performer vi livsstil:– Hvilke produkter, offentlige personer og mere

personlige kontakter vil vi ses sammen med? – Demokrati bliver til synes-om-demokrati

– Det er mere vigtigt, at man synes noget, end at man mener noget om noget, og kan argumentere for det (indholdsløs kommunikation) obs. men ikke meningsløs!

2. Det posttraditionelle kapitalistiske samfund

• Betyder ikke, at vi skal løfte pegefingeren! • SNS er kommet for at blive, men vi må spørge

til, hvad vi vil bruge dem til? Hertil skal vi på den ene side forholde os deskriptivt/ analytisk til de mange forskellige funktioner og handlinger, SNS understøtter På den anden side skal vi forholde os normativt til disse funktioner: er det en ønskværdig samfundsmæssig og kulturel udvikling SNS er med til at drive frem? Og hvad er en ønskværdig udvikling?

3. Et kritisk mindset

3. Kritisk Diskursanalyse

• Virkeligheden påvirker diskursen og diskursen påvirker virkeligheden

• Diskurser er altid forenklinger af virkeligheden (en formateret virkelighed)

• Diskurser udøver magt – vi påtvinger tingene en bestemt praksis igennem diskursen, altså den måde, vi taler om verden og tingene på

3. Kritisk Diskursanalyse

3. Komplekse sproghandlinger på fb

Genre (Sproglige handlinger) 1. Påskønner vennernes lykønskninger 2. Sværger at blive bedre til selv at lykønske

vennerne 3. Reflekterer over facebook som

socialisationsarena 4. Vedligeholder kontakt til vennerne

3. Komplekse sproghandlinger på fb

Stil: Personen performer identitet igennem sin statusopdatering (viser hvem hun er, og hvilke værdier og grundholdninger, hun forpligter sig over for): Vi kan læse teksten som en ironisk kommentar i forhold til Zuckerbergs status i vores samfund, hvor han og andre it-iværksættere er tæt på at have gudestatus – mindre en kritik, mere en gøren opmærksom på sig selv, som reflekteret person Vi kan komme i tvivl om oprigtigheden i personens taknemmelighed – ”nøj” tilfører udsagnet en merbetydning (overdrevet begejstring) – kan læses som ironisk kommentar til kulturen på fb, hvor vi ønsker hinanden tillykke med fødselsdagen, fordi fb minder os om det

3. Komplekse sproghandlinger på fb

Hvilke diskurser trækker teksten på? • Europas toppolitikeres ansvar over for et ”grønt

Europa”• Statsministeren er handlekraftig og har overskud

til at ”sige hej” til pingviner (hun er også et menneske)

3. Diskurs i Helle Thornings statusopdatering

På hvilken måde er virkeligheden repræsenteret i teksten? • Indholdet ved konferencen er repræsenteret

abstrakt og kort (”grøn omstilling”)• Statsministerens menneskellige sider og

handlekraft er repræsenteret konkret (”sige hej”, billedet, hvor hun ”fører an” omgivet af Merkel, Baroso m.fl.)

3. Diskurs i Helle Thornings statusopdatering

Hvad sker der (med demokratiet), når indholdet i politikernes budskaber udgøres af politikerne selv? Brugeren (Helle Thorning) udgør indholdet…

Afspejler sig under alle omstændigheder i de kommentarer, hun får…

4. Synsvinkler i forhold til SNS

Eleverne skal opnå kommunikationskritiske kompetencer: • At kunne opbygge, vedligeholde og tage aktivt del i et fællesskab• At kunne se, møde og forstå mennesker og ytringer i den kontekst, de indgår i• At kunne kommunikere hensigtsmæssigt i situationen• At kunne konstruere troværdige selvfortællinger• At kunne udvise empati – også over for dem, man ikke kan se• At kunne deltage i fredelige løsninger af konflikter(Poulsen & Flamand, 2009: 88)

5. Hvordan kan vi arbejde med SNS i dansk?

”Derudover skal vi i skolen arbejde hen imod nye og anderledes måder at kommunikere på sociale netværkssider. Med de kritiske betragtninger in mente er det oplagt, at vi i læreruddannelsen udvikler didaktiske designs for vores undervisning, hvor indholdet rykker i centrum for kommunikationen. Når vi eksempelvis arbejder med statusopdateringer (micro-blogs), er det relevant at undersøge, hvilke muligheder denne form rummer for at kommunikere om noget – noget andet end os selv – sammen med andre. Vi må tænke i muligheder for at udnytte sociale netværkssider som læringsstilladserende platforme, hvor elever udvikler projekter og ideer i fælleskab igennem kollaborative arbejdsformer, og hvor læring foregår igennem deltagelse i en fælles praksis.”

5. Hvordan kan vi arbejde med SNS i dansk?

5. Hvordan kan vi arbejde med SNS i dansk?

Udvikling af didaktiske designs:

I skal udvikle ideer til danskundervisningen, hvor eleverne skal reflektere kritisk over tekstformernes (på SNS) fokus på den fatiske sprogfunktion, og hvor der indgår både et receptivt og et produktivt element. I den undervisning, I udvikler, skal eleverne producere tekster, hvor indholdet står centralt.

Ideerne skal afprøves på en eksperimentariedag med en tilknyttet skoleklasse.

Hvordan kan I forestille jer tværfagligt arbejde med SNS i skolen? Hvordan og hvorfor kan vi arbejde med SNS i danskundervisningen?

Generelle spørgsmål/ kommentarer?

Diskussion

• Andersen, J. (2011). Videnskritik – en kritisk teori om vidensmedier. I H. J. Nielsen, H. Højrup, & H. Dam Christensen, Nye Vidensmedier – kultur, Læring, Kommunikation. Frederiksberg: Samfundslitteratur

• Beck, U. (1994). Jenseits von Stand und Klasse? I U. Beck, & E. Beck-Gernsheim, Riskante Freiheiten(s.43-61). Frankfurt am Main: Suhrkamp Verlag

• Bundsgaard, J. m. (2009). Kompetencer i Dansk. København: Gyldendal

• Distelhorst, L. (2008). Lifestyle Toujours. Berlin: Parodos Verlag

• Fairclough, N. (2003). Analyzing Discourse. London: Routledge

Referencer

• Foucault, M. (2003). Die Ordnung des Diskurses. Frankfurt am Main: Fischer Verlag

• Giddens, A. (1996). Modernitet og selvidentitet. København: Hans Reitzels forlag

• Herring, S. (2010 II). Web Content Analysis: Expanding the Paradigm. Hentet fra Susan Herrings Homepage: ella.slis.indiana.edu/~herring/webca.2008.pdf

• Miller, V. (14. oktober 2008). New Media, Networking and Phatic Culture. Convergence: The International Journal of Research into New Media Technologies, s. 387-400

• Smith, S. (25. november 2010). Generation Why? Hentet fra The New York Review of Books: nybooks.com/articles/archives/2010/nov/25/generation-why/?pagination=false

• http://www.youtube.com/watch?v=T5JZFx6rIlY • After your final status update

Referencer