View
217
Download
0
Category
Preview:
Citation preview
Temadag om demens
Disposition
• Demensbegrebet
• Demens i tal
• Demenstyper
• Demensudredning
• Medicinsk behandling af demens
• Demens og adfærdsforstyrrelser
• Demens og co-morbiditet
• Samarbejdsaftalen for demensudredning
Demensbegrebet
Demens begrebet
Andre sygdomme
Vedvarende svækkelse af mentale funktioner
Neurodegenerativesygdomme
Vaskulær demens
NIA-AA diagnosekriterier (McKhann)
1 Symptomerne påvirker evnen til at fungere arbejdsmæssigt eller udføre vante aktiviteter; og
2 Tilstanden udgør en forringelse i forhold til det tidligere funktions- og præstationsniveau; og
3 Symptomerne kan ikke forklares ved delir eller psykiatrisk sygdom;
4 Den kognitive svækkelse er blevet påvist og diagnosticeret ved en kombination afa. anamnestiske oplysninger fra patienten og en informant med godt kendskab til
vedkommende; ogb. en objektiv kognitiv vurdering i form af enten en kort mental statusvurdering eller en
neuropsykologisk undersøgelse.
5 Den kognitive eller adfærdsmæssige forringelse involverer mindst to af følgende domæner:• Hukommelse• Dømmekraft, overblik og evne til at løse komplekse opgaver• Visuelt-rumlige færdigheder• Sproglige færdigheder (tale, læsning, skrivning)• Personlighed, adfærd eller situationsfornemmelse
Demensudredning
• Patient anamnese
• Anamnese ved pårørende
• Kognitive test: MMSE, ACE III, FAB
• Vurdering af funktionstab: DAD, NPI
• Objektiv undersøgelse
• Blodprøver
• Billeddiagnostiske undersøgelser: CTC, MRC
Biomarkører for demens
• Lumbal pkt.
• PET-CT
• Amyloid-skanning
• DAT-skanning
Diagnosticeret med demens (2015)36.300 (+65-årige)3.000 (<65 år)
Estimeret tal (2017)82.000 (+65-årige)
Demens i tal
Mørketal45.700
Demens i tal
EuroCoDe: A systematic review of 17 population based studies, presented at ICAD, Vienna, July 2009 (Emma Reynish)
Flere eller færre med demens?
Taudorf el al: forekomst og nye tilfælde af demens 1996-2015
1996-2003: stigende incidensrate på 9%2003-2015: faldende incidensrate på 2%
Alzheimer’s sygdom
Vaskulær demens
Blandet Alzheimer’s sygdomog vaskulær demens
Lewy body demens og Parkinson demens
Frontotemporal demens
De hyppigste demenssygdomme
Alzheimer 62%
Vaskulær 17%
Blandet Alz og vaskulær 10%
Lewy body 4%
Frontotemporal 2%
Parkinson m demens 2%
Andre 3%
Fordelingen af demenssygdomme
25.09.2018 13
Neurodegenerative demenssygdomme
• Alzheimers demens
• Lewy body demens
• Frontotemporal demens
• Demens ved parkinson sygdom
Alzheimers sygdom
Alois Alzheimer (1864-1915)Psykiater og neuropatolog
Amyloide plaques
Auguste, 52 år
Alzheimers sygdom
Svigtende hukommelse
Episodiske hukommelse• Huske nylige begivenheder• Problemer med at indlære noget nyt• Svigtende evne til at huske aftaler og
gøremål
Semantisk hukommelse• Paratviden • Ordforråd• Begreber• Generelle viden
Andre kognitive funktioner
• Sproglige færdigheder• Koncentration• Dømmekraft• Visuelt-rumlige færdigheder
Følelseslivet
• Lettere til gråd• Ændret temperament• Depression
• Personlighedsændringer• Adfærdsforstyrrelser
Diagnosen
• Anamnese (forløb, tab af ADL-funktioner)
• Kognitive test
• Udelukke anden sygdom (f.eks. Depression)
• Strukturel skanning (tumor, infarkt)
• Lumbal punktur (beta-amyloid, tau, fosforyleret tau)
• PET-CT
MMSE-testen
MMSE - fortsat
Case 1
• 74 år
• Hukommelsesproblemer
• MMSE 25/30
• ACE III 78/100 (indlæring af adresse, 8-taller)
• DAD – i.a.
• NPI i.a.
Case 2
• 74 år
• Hukommelsesproblemer, forvirret og distræt (egen læge)
• Uforstående over henvisningen – det er et komplot
• ”Hvis noget keder mig så lukker jeg af” (hukommelsesproblemer)
• ACE III 77/100
• DAD: madlavning, videregivelse af besked, orientering
• NPI: vrangforestillinger (komplot), aggressivitet, manglende hæmninger, impulsiv, irritabel
Lewy body demens
Frederic Lewy (1885-1950)
forekomst 4-7.5%
debut-alder >75 år
M/K Mænd>kvinder
Kernekriterier
• Fluktuerende kognition, variationer i opmærksomhed og vågenhed
• Recidiverende visuelle hallucinationer (naturtro, detaljerede)
• REM-søvn forstyrrelser
• Parkinsonistiske symptomer
Støttende kliniske kriterier
• Fald-tendens
• Tilfælde med bevidsthedstab/besvimelse
• Autonom dysfunktion (ortostatisk hypotension, obstipation)
Svigt i kognitive funktioner
• Hukommelsen
• Koncentrationen
• Bearbejdning af synsindtryk
• Rum-retningsforståelsen
Biomarkører
DAT-skanning
PET-skanning
Frontal temporal demens
Arnold Pick (1851-1924)
Ændringer i• Personlighed• Adfærd• Sprog
Ændringer i adfærd og personlighed
Semantisk demens
Progressiv ikke-flydende afasi
Ændringer i adfærd og personlighed
Sociale færdigheder Mister fornemmelsen for sociale normerManglende hæmningerImpulsiv adfærdManglende indlevelsesevnePersonlig neglect
Emotionelle symptomer ApatiDepressionIrritabilitet
Stimulusadfærd Handlinger styres af indtryk fra omverdenen
Spisevaner Trang til søde sagerTendens til at spise/drikke/ryge uhæmmet
Tvangspræget adfærd Stereotyp, tvangspræget eller ritualiseret adfærd
Progressiv ikke flydende afasi Semantisk variant
syntax anomi (benævnelse)
agrammatisme forståelse
fonologiske fejl
Anstrengt, tendens til stammen, langsom, hakkende, ekkolali,
perseveration
Flydende, bevaret grammatik,
sætningsopbygning, tonefaldTømt for mening og indhold
Vaskulær demens
Ætiologi • Strategisk placerede læsioner• Småkarssygdom• Svigtende blod- og ilttilførsel
Forløb • langsomt jævnt fremadskridende• Skubvis/trinvist forløb
Symptomer • Fokale udfaldssymptomer• Træghed• Hukommelsen (træg indlæring/ikke
genkalde/kan genkende)• Depression• Inkontinens• Gangforstyrrelser
34 25-09-2018
Karakteristika• Man kan ikke på den blotte fremtoning af patienten
alene, skelne mellem de forskellige demenstyper
• Udviklingen over tid og adfærd er vigtige for skelnen mellem de enkelte typer
• Ved svær demens kan alle typer ligne hinanden, da hele hjernen i så fald er angrebet
35 25-09-2018
Ko
gn
itiv
Sta
tus
Tid
Kredsløbs demens Alzheimer demens Lewy-Body demens
36 25-09-2018
DemensstadierLet dement
• Demensen påvirker hverdagen, men forhindrer ikke at patienten kan leve uden hjælp fra andre.
• Komplicerede dagligdags aktiviteter kan ikke længere udføres
Moderat dement• Demensen udgør en alvorlig hindring for en uafhængig tilværelse. • Kun simple dagligdags aktiviteter kan udføres, og patienten skal have hjælp til fx
indkøb og økonomiske forhold
Svært dement• Fuldstændig afhængig af andre. Ude af stand til at lære nyt. • Gammel viden huskes kun i brudstykker
Medicinsk Behandling
Vaskulær demens Frontotemporal demens
Cholinesterase hæmmerDonepezilRivastigmin
NMDA-receptor antagonistMemantine
BlodfortyndendeKolesterolsænkendeBlodtrykssænkende
Ingen medicinsk behandling
38 25-09-2018 Geriatrisk Afdeling
Effekt af medicin mod demenssygdomme
0
5
10
15
20
25
30M
ini-M
enta
l Sta
te E
xam
ination (
MM
SE)
Let demens Let til moderat Svær
Fase med stabilitet (1-2 år)
Fase med fornyet forværring
Effekt
Bivirkninger ved demenslægemidler
Kolinesterasehæmmer• Kvalme
• Opkast
• Diarre
• Mareridt
• Lægkramper
Memantine• Uro
• Døsighed
• Hallucinationer
• Hovedpine
• Konfusion
• Svimmelhed
• Forstoppelse
• Urinvejsinfektion
• Fald
• Hypertension
Adfærdsforstyrrelser - BPSD
Illustration - IsbjergetKilde: Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold
Adfærdsforstyrrelser Psykiske symptomer
Aggressivitet, Ophidset og urolig adfærd, Irritabilitet,
Angst, Depression, Manglende initiativ og
motivation, Eufori
Hallucinationer og Vrangforestillinger
Medicinsk behandling af BPSD
Kan behandlesmedicinsk
Kan ikke behandlesmedicinsk
Angst Rastløshed
Tristhed Forlade stedet
Irritabilitet Gående ind til andre
Fysisk aggressivitet Beskæftigelsestrang
Hallucinationer Natteuro
Vrangforestillinger Råben
1. Non-farmakologisk behandling
2. Antidemens-medicin
3. Antipsykotika
4. Antidepressiva
5. Benzodiazepin
Co-morbiditet
Tilstande der kan forveksles med demens
Hyppige ko-morbide sygdomme
Delir Psykiske lidelser
Depression Kardiovaskulær sygdom
Andre psykiske lidelse (skizofreni, stress) Lungesygdom
Overforbrug/misbrug af alkohol, narkotika, medicin
Infektioner
Sansedefekter Gigt og smerter i bevægeapparatet
Normaltrykshydrocephalus (NPH) Diabetes
Intrakraniel tumor Fald
Metaboliske sygdomme
Delir og demens91 årig mandIndlægges pga nakkesmerter udredes med CT og MR af columna.
1. InformationssamtaleOrienterer om mulig kræftsygdomPt. fremtræder samlet, relevant, venlig og imødekommende
2. Opfølgende samtaleLigger og råber – av, av!Ikke muligt at føre en samtale, forstår ikke hvad der bliver sagt. Har ingen erindring om gårsdagens samtale. Øjnene vidt åbne, skifter hele tiden blikretning.
”har du ondt?””ja, gud helvede har jeg ondt””jeg vil ikke mere – er du dødens engel?””nej, for fanden jeg har ikke sgu ikke ondt””hvorfor står du og griner – hvad er du for et menneske”
Diskuter med sidemanden hvorfor denne mand ikke har demens
Delir symptomer• Uopmærksomhed
• Hukommelsespåvirkning
• Dysorganiseret tankegang
• Påvirket bevidsthedsniveau
• Desorientering
• Psykomotorisk agitation
• Psykomotorisk hæmning
Ændret bevidsthedsniveau• På vagt• Sløv• Som i en døs• Ukontaktbar
Samarbejdsaftale på demensområdet (2010)
Formål:• Fokus på klar arbejdsdeling og
sektorovergang• Sikre ensartet tilbud uanset bopæl• Sikre at demensudredning og behandling
foregår efter de seneste anbefalinger
Tidlig opsporing – 10 tegn på demenssymptom Det er normalt Det er ikke normalt
1. Man glemmer At have brug for huske sedler, glemme en aftale Spørge om det samme flere gange. At glemme noget man lige har lært
2. Har svært ved at udføre kendte opgaver Hjælp til at indstille fjernsynet Problemer med at følge en opskrift man er vant til at bruge
3. Har svært ved at finde det rette ord Ikke at kunne finde det rette ord At gå i stå midt i en samtale uden at aner hvordan man kommer videre, eller at kalde tingene noget helt forkert
4. Bliver forvirret omkring tid og sted At komme i tvivl om ugedag Ikke at vide om det er forår eller efterår, glemme hvor man er
5. Svækket dømmekraft At træffe en dårlig beslutning af og til Træffer beslutninger der er uhensigtsmæssige, uovervejede eller ulogiske
6. Problemer med abstrakt tænkning Lidt svært ved at forstå ordsprog Misforstår talemåder og ordsprog, tager dem bogstaveligt
7. Svært ved at finde ting At glemmer hvor man har lagt sine nøgler Man lægger sine ting mystiske steder
8. Humør og adfærd ændrer sig At have en dårlig dag Humøret skifter mere end det plejer
9. Ændret personlighed Ændre holdning Man siger hvad man tænker uden filter
10. Tager ikke initiativ Nogle gange ikke orker Holder op med fritidsinteresser, trækker sig
Den aldrende hjerne
• Anatomiske forandringer• Hjernen skrumper• Mest markant efter 70-årsalderen• Mest udtalt i frontallapperne
• Funktionelle forandringer• Langsommere mental hastighed• Dårligere abstraktions- og
orienteringsevne• Mindsket evne til multitasking
Den aldrende hjerne
• Det er en myte at ældre har en dårlig hukommelse generelt
• Når ældre klager over dårlig hukommelse kan det være et signal om dårlig trivsel, for stort alkoholindtag, depression eller medicinbivirkninger
Hvorfor er udredning vigtig?
• For at udelukke/finde og behandle evt. andre sygdomme
• For at kunne modtage den rette behandling, pleje og omsorg
• For at kunne forholde sig til sin fremtid og for at kunne tage beslutninger om sit liv, som man ikke kan senere i livet, når sygdommen har skadet hjernen
• I et samfundsmæssigt perspektiv er det vigtigt for at kunne planlægge fremtidig indsats for borgeren samt forudsige fremtidig behov for demensindsats på landsplan
Tak for opmærksomheden ☺
Recommended