View
216
Download
1
Category
Preview:
DESCRIPTION
I dette nummer af Til Tro sætter vi fokus på modsætningerne mellem blandt andet Himmel og Helvede, kristendom og Islam og hvile og arbejde. Og så er der selvfølgelig masser af nyheder fra KFS-livet.
Citation preview
Religionsdialog på Fyn » 4
KFS søger ny sekretariatsleder » 6
Stil Gud et spørgsmål - og få en muffin » 7
Julen varer lige til ... Påskelejr » 9
Tema: Modsætninger
20 11 Kristeligt Forbund for Studerende
Sekretariats-leder vil i
Folketinget
Tema:Modsætninger
Bøger
Kultur & Medier Generalens
her står du
”Der, hvor jeg kommer fra...”
Kristendom-men og Islam
Helvede- det værste
ved Gud?
Hold fast i sæben selvom
du har våde hænder
Kør ungerne på påskelejr
Til KFS i trappeop-
gangen
Bed for verden
Slap dog lige af!
Reflektioner:Tro og sprog
Når modsæt-ningerne
tager magten
Bøn for mod-sætninger
1821
915
3
23
31
1319
30
5 7
27
Udgiver
Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954
Abonnement
Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivil-ligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954
Redaktionen
Generalsekretær Robert Bladt (ansv. red.)Journalist Helle Bastrup (red.sekr.)Stud.hum.inf. Mathilde Due PedersenStud.mag. Anders VindumStud.theol. Peter BækStud. økon. Mattias SonneSygeplejestuderende Liv Braüner Stud.ling. Vera Sønderby KristensenStud.scient. Simon Stark
Design
Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen
Layout og illustrationerStud.polyt i arktiktur Johan Kure
Stud.it i iDigitale medier Jakob Askholm
Tryk:Øko Tryk
ISSN:1395-9786
Hjemmeside: www.tiltro.dk
AnnoncerØnsker du at abonnere i Til Tro, kontakt Louise Graversen louise@kfs.dk, tlf. 35438282
Et ordentligt vidne
Af formand for KFS Johannes Baun
johannesbaun@gmail.com
For mange af os er det en stadig udfordring at vidne for andre. Har
jeg nu lysten? De gode forklaringer? De overbevisende ord?
For mange er det også en udfordring, når det lykkedes os at vid-
ne. Fik jeg nu sagt det helt rigtige? Fik jeg det fortalt på en måde, så
den anden så lidt af Gud? Burde jeg ikke også have sagt noget andet,
noget mere, noget klogere, noget bedre …?
For de af os, der slås med både den ene og den anden udfordring,
er der en god nyhed og en dårlig nyhed. Den dårlige først:
Vi har desværre misforstået, hvad det vil sige at vidne. Vi vil så
gerne belægge vores ord rigtigt, garnere dem med lidt ånd, få dem til
at smage af mere. Det er som med manden, der skulle i retten for at
fortælle om et trafikuheld. Han havde godt nok kun hørt braget, men
fortalte både om uansvarlige førere, knuste ruder og flyvende lem-
mer. Det lød ligesom lidt bedre. Og det kunne jo godt være sandt.
Men der er også en god nyhed: Vi kan blive meget bedre til at
vidne. Det begynder med, at vi forstår, hvad det at vidne egentlig
er. Uanset, om vi spørger den tykkeste ordbog eller Bibelen, omtales
det som noget, der både handler om overbevisning og erfaring. Jesus
beskriver det først for Nikodemus: ”Vi taler om det, vi ved, og vi vid-
ner om det, vi har set” ( Joh 3,11), og senere, i et syn, for Paulus: ”Jeg
har vist mig for dig netop for at udvælge dig til tjener og til at vidne
både om det, du har set, og om det, jeg vil lade dig se” (ApG 26,16).
Med andre ord: Jesus og Paulus skulle vidne om lige præcis det, de
havde set og hørt.
Manden i retssalen skal fortælle, hvad han har set og hørt – hver-
ken mere eller mindre. Så må dommeren selv danne sig et indtryk og
måske tale med andre vidner. På samme måde er det med os: Vi skal
fortælle om det, vi har set og hørt. Fortæller vi mindre, tilbageholder
vi vigtig information, der kunne hjælpe en anden til at forstå evange-
liet. Fortæller vi mere, mister vi troværdighed og bringer evangeliet
i miskredit. Men fortæller vi, hvad vi har set og hørt, kan det føre
andre til Jesus.
I Bibelen er der mange eksempler på det; lad mig blot pege på
et enkelt: Jesus talte med Filip, der samme dag vidnede for sin kam-
merat, Nathanael. ”Kom og se,” svarede han, da Nathanael spurgte
om mere, end Filip selv havde set og hørt. Og Nathanael kom, så og
troede. Lad det opmuntre os til at vidne – ved at fortælle lige præcis
det, vi hver især har set og hørt. Hverken mere eller mindre.
Leder
TIL TRO · # 1 · 2011 · nyheder4
LETLAND:Mange lettiske studerende tror på Gud,
men få lader troen få indflydelse på
deres hverdagsliv. Studier og karrierer
overskygger for mange, Guds ønske om
en plads i deres liv. Men indimellem er
der heldigvis lyspunkter.
På et af universiteterne i Letland
deltog to piger for nylig på et kristen-
domskursus. I starten var de meget
skeptiske, men i løbet af kurset ændrede
deres opfattelse af kristendommen, og
den ene af pigerne blev kristen.
Bed for at de lettiske studerende må
få interesse for, hvem Jesus er, og hvad
han vil i deres liv i dag. Læs flere nyheder
fra IFES (International
Fellowship of Evangelical
Students) på www.ifesworld.org
NEPAL:- Jeg blev født ind i en religiøs Hindu familie
i en høj kaste. I min tid i high school blev
jeg tiltrukket af Maoisme og begyndte at
blive voldelig og arrogant overfor kristen-
dommen. Jeg forsøgte at stoppe møder i
den lokale kirke, og jeg afbrændte bibler
og andre kristne bøger, fortæller ”KP” fra
Nepal.
Men Gud havde en anden plan med KP.
Udadtil var KP modstander af kristendom-
men, men inden i begyndte han at sætte
spørgsmålstegn ved meningen med livet.
Han begyndte en dag at læse en kristen
bog og senere i Bibelen. Resultatet udeblev
ikke: KP tog imod Jesus som hans frelser og
Herre.
Bed for kristne i Nepal, hvor blandt an-
det hinduisme og kastesystemet vanskelig-
gør livet for kristne. Bed om at Gud vil udru-
ste kristne studerende til at navigere blandt
mange forskellige kulturer og religioner.
Masser af religionsdialog på FynUndervisning, snak og de-
bat: Dialogen er igang!
Af Helle Bastrup
Hele 22 af slagsen er det blevet til siden
september. Religionstimer altså - som KFS’
højskoleelever ”LTCerne” har fået lov til
at holde for fynske gymnasieelever. En del
flere, end de plejer at få lov til. Flere steder
er de endda blevet budt indenfor på gymna-
sier, som tidligere ikke har ønsket besøg af
KFS.
- Det er meget, meget positivt, fortæller en
glad KFS-sekretær på Fyn, Thomas Frovin.
Positive lærereHemmeligheden bag er en direkte kontakt
til gymnasielærerne, hvor KFS tidligere har
rettet kontakt til kontorerne. Her er det dog
langtfra alle, der er positive overfor at få
besøg af KFS i en religionstime – men åben-
bart er sagen en anden, når det er gymna-
sielærere, man snakker med. I hvert fald har
de været meget positive på Fyn, fortæller
Thomas, hvor LTCerne har haft forrygende
travlt i deres teamperioder her i efteråret.
- Timerne har givet rigtig mange gode
samtaler, hvoraf nogle varede helt ud i
frikvarteret, og nogen gange længere end
det. LTCerne har været supergode, og de
har næsten slåsset om at få lov til at holde
timerne. De har været helt vilde med det,
så det har været fantastisk, lyder meldingen
fra Thomas.
Udover de 22 timer på Fyn har LTCerne på
sydteam desuden holdt otte timer i Sydjyl-
land.
Bed for verden
nyheder · 2011 · # 1 · TIL TRO 5
protestanter er en slags sekter, der ønsker
at opløse Serbien indefra. Så det er stort, at
man kan lave sådan noget.
I Østrig arbejder den lokale KFS-bevægelse
sammen med Scripture Union (bibellæser-
ringen) og har på gymnasierne skabt en
bevægelse af ”Schulbewegers” – skole-
bevægere. Det handler om, at de kristne
bliver bedt om at overveje, hvordan de kan
sætte gang i en mere eksistentiel refleksion
blandt deres kammerater og dermed, med
Helligåndens hjælp, ”bevæge” skolen.
Særlige udfordringerI Bulgarien og mange andre lande i det
østlige Europa oplever man særlige udfor-
dringer i forhold til at være protestant og
Jesus-troende i lande, som kulturelt set er
præget af den ortodokse kirke. Derfor har
IFES inviteret til et seminar om, hvordan
man særligt møder de lokale udfordringer,
som i nogle lande gør studenterarbejdet
vældigt vanskeligt. Overraskende mange
studerende fra hele den gamle østblok har
meldt sig – fordi de ønsker at få hjælp til at
fortælle deres kammerater om Jesus.
Og lad os slutte i Montenegro, hvor stu-
dentersekretær Danijel Petkovski netop har
haft besøg af en engelsk evangelist og sam-
men holdt møder på cafeer i de største stu-
diebyer. For mange blev det et første møde
med Jesus-troende kristne – og debatterne
på cafeerne blev både svære, udfordrende
og rigtigt gode.
I Danmark – ja, hvad der sker i Danmark må
du læse her i Til Tro for at finde ud af. Men
vi må glæde os over, at vi ikke er alene – at
der sker noget – og at Gud bruger studen-
terbevægelser som KFS til at nå mennesker
med sit budskab om kærlighed og nåde.
Bed gerne for både Montenegro, Bulgarien
og Østrig!”
I KFS er vi ikke de eneste i verden, der
laver kristent arbejde for og med stude-
rende. Faktisk er vi ikke engang de eneste
i Europa, hvor mere end 30 forskellige
lokale bevægelser under paraplyen af IFES
(International Fellowship of Evangelical
Students) på forskellig måde arbejder for at
studerende skal få lov til at høre om Jesus.
Sker der så noget, kan man spørge – og ja,
det gør der.
Man kunne for eksempel nævne det gymna-
sie-Alpha-kursus i Novi Sad i Serbien, som
har været så stor en succes, at deltagerne
ønsker at fortsætte. Så efter Alpha læste de
Lukas-evangeliet sammen. Og hvad så, da
de var færdige med det? Så kastede de sig
over Johannes Åbenbaring, af alle Bibelens
bøger. Deltagerne kommer fra hjem, hvor
forældrene ikke er protestanter – og i Ser-
bien er den gængse fordom den, at
”Udfordrende og lærerigt”
”Sker der noget?”
Awsome. Udfordrende. Lærerigt.
Udmattende.
Tillægsordene er stærke, når de to
LTC’ere 20-årige Anna Jacobsen og
20-årige Casper (Sjuske) Thomsen
skal beskrive efterårets mange be-
søg på gymnasier. I alt tre uger på
skoler på Fyn og det sydlige Jylland
er det blevet til for de to unge på
Sydteam.
- I den første uge var vi meget for-
sigtige, for alt var nyt. Den anden
uge var superfed, og den tredje uge
var mere stille og rolig. Her havde
vi mere erfaring at bruge af, siger
Anna.
Reaktionerne ude på skolerne var helt
fantastiske, fortæller Casper. Et sted
efterspurgte en lærer flere timer med
LTC’erne, og flere steder blev unge
interesseret i kristendommen.
- Efter en time kom en pige hen og
spurgte mig, hvad hun skulle gøre for
at blive kristen. Hun havde tidligere
troet på Gud, men havde lagt det
bag sig igen. Nu ville hun gerne være
kristen igen, fortæller Anna.
Hvad laver de kristne studerende rundt omkring i Europa egentligt? Thomas Frovin har spurgt sine europæiske kolleger og fået følgende svar
Af KFS-sekretær og IFES medarbejder Thomas Frovin
TIL TRO · # 1 · 2011 · nyheder6
KFS siger farvel til en kreativ ildsjæl
Sekretariatsleder vil i Folketinget
Selvom Ødsted for KFS’ sekretariatsan-
satte ind imellem kan synes som verdens
centrum, må vi jo nok erkende, det trods
alt ikke er at sammenligne med Danmarks
folketing. Og netop sidstnævnte sted bliver
måske næste arbejdsplads for sekretariats-
leder Daniel Toft Jakobsen, der ved næste
folketingsvalg har valgt at stille op som
kandidat for Socialdemokraterne.
- Ja, det bliver jo nok ikke nemmere at
skulle beskæftige sig med statens øko-
nomi… KFS har trods alt ikke et underskud
på 80 mia kroner, lyder det med et smil fra
den snart afgående sekretariatsleder.
Men hvorfor stiller han så op til folketin-
get?
- Det er der mange grunde til. Blandt andet
skyldes det, at der er en stor religionsfor-
skrækkelse blandt mange politikere i dag.
Efter knap et år som barselsvikar som kom-
munikationsmedarbejder stoppede Annie
Schjelde i decembers hos KFS og overlod
atter stolen til Helle Bastrup. KFS vil gerne
sige mange tak for samarbejdet med An-
nie, som har leveret et meget selvstændigt
og kreativt stykke arbejde for organisatio-
nen. Om tiden hos KFS siger Annie:
- Jeg har været taknemlig for at få lov til
både at holde nogle af Helles bolde i luften
og selv kaste et par stykker i vejret under-
vejs. KFS er en arbejdsplads med gode kol-
leger, højt til loftet og en stor kvajekvote,
Det er ikke godt for religionsfriheden. Jeg
synes, det er vigtigt, at der findes politi-
kere, der ved, hvad det vil sige at være et
troende menneske, fortæller Daniel Toft
Jakobsen.
KFS søger ny mand/kvinde
Om de to arbejdspladser overhovedet kan
sammenlignes er måske tvivlsomt, men
måske får folketinget nu altså snart for-
nøjelsen af KFS’ sekretariatsleder gennem
snart 5 ½ år.
Kandidaturet falder sammen med, at Da-
niel stopper i KFS til sommer, og KFS søger
derfor nu efter ny mand/kvinde på posten
som sekretariatsleder i KFS.
Se annoncen bagerst i bladet og se det
fulde stillingsopslag på www.kfs.dk
og jeg har nydt både at lære og bare være i
året, der er gået.
Som kommunikationsmedarbejder hos
KFS har Annie blandt andre ting startet en
KFS-fanside op, været med til at udvikle
KFS’ nye hjemmeside samt haft fingrene
dybt nede i KFSpresso og Til Tro-arbejdet.
Dette arbejde er nu udskiftet med en stol
hos rådgivningsbureauet Advice a/s, hvor
Annie har fået praktikplads semesteret ud.
I løbet af det efterfølgende år forventer
hun at færdiggøre sin kandidatuddannelse
i retorik.
Annie Schjelde sagde i decembers farvel til KFS og fortsætter nu i kommunikationens tjeneste hos rådgivningsbureauet Advice
Af Helle Bastrup
- KFS har brug for en ny mand i ØdstedAf Helle Bastrup
Sekretariatsleder og eventmanager
Som noget nyt bliver sekretariatslederen
efter sommerferien lejrchef for KFS’ lands-
lejre. Som leder for frivillige studerende i
lejrkomitéerne får sekretariatslederen en
god kontakt til KFS’erne, og som leder af
sekretariatet har hun eller han den nød-
vendige støtte til at sætte gode rammer for
KFS’ lejre.
Den nye sekretariatsleder får derved en
unik mulighed for at præge KFS’ store lejre
og samtidig få suset og oplevelsen ved at få
et arrangement for mange hundrede stude-
rende til at gå op i en højere enhed.
nyheder · 2011 · # 1 · TIL TRO 7
Stil Gud et spørgsmål – og få en muffin!
Kunne du tænke dig at stille Gud et spørgs-
mål – og bagefter få en muffin leveret lige
til døren? Sådan et tilbud fik 400 stude-
rende i Odense i december, da Odense KFS
afprøvede ny
form for kol-
legiemission.
- Vi havde
uddelt 400
flyers på et
kollegium og
sat plakater
op, hvor de
studerende
blev inviteret
til at sende os
en sms med
et spørgsmål
til Gud – og
så ville vi
til gengæld
møde personligt op hos dem med en
muffin, fortæller formand for Odense KFS
Christian Vase.
”Hvorfor har Gud skabt kalo-rier?”I alt tog 10 studerende imod tilbuddet og
blev efterfølgende forkælet med et besøg
af et par KFSere, der kom med deres forsøg
på at besvare spørgsmålet samt en hjem-
mebagt muffin. Mødet gav samtidig mu-
lighed for en god og ofte længerevarende
snak om Gud, fortæller Christian.
- Vi fik nogle virkelig
gode spørgsmål. For
eksempel: ”Hvis Gud er
almægtig og ønsker, vi
skal frelses, hvorfor har
han så ikke givet os be-
viser på hans eksistens?”
Og ”Har Gud en samvit-
tighed – og lever han
efter dem?”
Andre mere humoristiske
spørgsmål var: ”Hvorfor
har Gud skabt kalorierne
i en muffin, så den sætter
sig på min mave?”.
- Aftenen var virkelig
god, en stor succes. Jeg var selv ude og
snakke med en fyr i en times tid, og det
var virkelig spændende. Han havde mange
spørgsmål til Guds eksistens, lyder det fra
Christian.
Inspiration fra LondonArrangementet var en del af en tre dages
Ny folder om arv og KFS
Odense KFS går nye veje for at få de (lækkersultne) studerende i tale om GudAf Helle Bastrup
Kunne du tænke dig at betænke KFS i dit
testamente, er der snart hjælp og infor-
mation at hente i en ny folder fra KFS.
Heri kan du læse om fordelene ved at give
arven til en velgørende organisation. For
eksempel skal KFS ikke betale boafgift. Det
betyder, at hele arven kan gå ubeskåret
til KFS. Reglerne om boafgift betyder i
øvrigt, at der er mulighed for at betænke
KFS uden, at det koster de øvrige arvinger
noget.
Om kort tid sender vi en folder ud til alle
vores givere over 50 år. Desuden bliver
folderen tilgængelig på www.kfs.dk
udadvendt event i Odense. Tirsdag aften
gik med ”muffin-mission”, onsdag med
en debataften og torsdag med en film- og
debataften. Inspirationen kom fra London,
som tre fra ledergruppen besøgte i vinters
sammen med lederrepræsentanter fra Aal-
borg, Aarhus og København KFS.
- I London er de virkelig langt fremme med
at lave lignende arrangementer, der får de
studerende i tale og gør de kristne synlige.
Det vil vi gerne gøre meget mere af i Oden-
se. Vi ønsker at fjerne de fordomme, der
er om at være kristen, så folk lærer os at
kende og opdager, at vi er almindelige unge
studerende som dem selv. På den måde er
det nemmere for dem at få en interesse for
det, vi står for, mener Christian.
Besøg Odense KFS på www.odense.kfs.dk
TIL TRO · # 1 · 2011 · nyheder8
KFS nemlig alle tidligere KFS’ere, givere og
KFS-venner til et par timers information og
snak om KFS’ arbejde anno 2011. Mødet lig-
ger kl. 14 om lørdagen, lejrens første dag.
- Baggrunden for aktionærdagen er at
skabe mere åbenhed om KFS’ arbejde for
alle interesserede. Vi har lyst til at invitere
til dialog om, hvordan organisationen
Kør ungerne på påskelejr – og bliv hængende
arbejder og bruger sine penge, fortæller
sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen.
Så skal du alligevel køre ungerne til påske-
lejr, hvorfor så ikke selv bruge et par timer
på lejren? Aktionærdagen starter kl. 14 og
slutter kl. 15.45. Og har du fået smag for
påskelejrstemningen, er der mulighed for at
deltage i åbningsmødet kl. 16.
Program for aktionærdag:- Velkomst og fællessang
- KFS’ berettigelse, vision og målsætning v/ generalsekretær Robert Bladt
- KFS-organisationen og KFS’ økonomi v/ sekretariatsleder Daniel Toft Jakobsen
- LTC – et stort aktiv i KFS v/ LTC forstander Nic Skjøtt
- Fællessang
- Aktuelle muligheder og udfordringer v/ generalsekretær Robert Bladt
- Tid til spørgsmål og kommentarer
- Afslutning og bøn
Er du tidligere KFSer eller KFS-giver? Eller vil du bare gerne vide mere om, hvad KFS bruger sin tid og sine penge på? Kom til Aktionærdag lørdag d. 16. april på Påskelejr
Hvad er KFS’ aktuelle målsætninger?
Hvordan er LTC med til at gøre Jesus kendt
blandt studerende? Og hvad bruger vi
egentlig de indsamlede penge til?
Sådanne spørgsmål og mange flere har
du mulighed for at få svar på, hvis du
deltager på Aktionærdag på årets påskelejr
i Skanderborg. Som noget nyt inviterer
Tak for de mange gaver i 2010!Af sekretariatsleder i KFS Daniel Toft Jakobsen
2010 blev et godt gaveår i KFS. Vi havde
lagt et ambitiøst budget på i alt 5.315.000
kr. i samlede gaveindtægter, og da året var
gået, var der indkommet 5.319.172 kr. – ca.
100.000 kr. mere end i 2009.
Det gode resultat dækker over, at vi fik
endnu flere gaver end ventet fra vores gave-
brevsydere og fastgivere, mens der kom lidt
mindre ind end budgetteret i engangsgaver.
I starten af december sendte vi alle modta-
gere af Til Tro et brev med et ønske om en
halv million i engangsgaver i årets sidste
måned. Der indkom lidt over 400.000 kr.,
hvilket vi er rigtig glade for.
Det allermest positive rent indsamlings-
mæssigt i 2010 var, at vi fik en masse nye
fastgivere, hvoraf en del er unge KFS´ere.
De seneste år har vi mistet mange gave-
brevsydere, og derfor er det vigtigt, at vi
får rekrutteret nye faste givere både i vores
bagland og blandt aktive KFS´ere. Vi fik i
2010 hele 175.000 kr. mere i gaver fra fast-
givere end i 2009.
Regnskabet for 2010 er endnu ikke lukket.
Men vi regner i skrivende stund med et lille
overskud, hvilket er væsentligt bedre, end
det lille underskud, som vi havde budget-
teret med.
Tak til alle der i 2010 har hjulpet KFS med
at hjælpe unge kristne godt igennem deres
studietid og med at gøre Jesus kendt på de
danske studiesteder!
Kør ungerne på Påskelejr 2011!
nyheder · 2011 · # 1 · TIL TRO 9
Hvordan går det med KFS’ målsætning?KFS har en målsætning om at besøge alle større studiesteder i Danmark i løbet af tre år
Siden august 2009 har vi været i gang med
at besøge studiesteder, for eksempel holde
religionstimer sammen med LTC’erne, be-
søge KFS-grupper, hænge plakater op,
uddele spørgeskemaer op og meget andet.
Fællesnævneren er ønsket om at få de stu-
derende i tale om Gud.
Så langt er vi nået:
Julen varer lige til …. hvornår er det nu?? PÅSKELEJR
Daniel Sundgaard ser frem til kirkeårets næste store højtid, hvor vi tænder gule lys, maler æg og synger om påskeliljer. Ikke fordi han er udstyret med et specielt kreativt gen, men han er engageret i Påskelejrkomitéen, som er godt i gang med at arrangere årets Påskelejr Af Louise Graversen
Hvad har I gang i på nuværende tidspunkt i komitéen?Vores dagsteam, praktisk team og møde-
team har indtil nu fokuseret på at udvikle
lejrtemaet, møder, samt at skaffe semi-
narholdere, multimediefolk, køkkencrew,
mm. Allerede nu kan jeg afsløre, at Henrik
Nymann Eriksen, forstander på Luthersk
Missions Højskole, Klaus Grønbeck, præst
i Københavnerkirken, Charlie Hadjiev fra
Bulgarien og ungdomskonsulent i Århus og
tidligere KFS-ansat Marie Jensby vil tale på
lejren.
Vil du udfolde tankerne bag te-maet Ansigt til ansigt?I komitéen har vi talt om tre overordnede
vinkler på temaet, nemlig et møde med
Gud, at stå ansigt til ansigt med begreber
som nåde, synd, mm. og at være ansigt til
ansigt med hinanden, så vi får fællesskab
med hinanden på lejren og kan være åbne
for at lære helt nye mennesker at kende.
Gennem møder og bibeltimer vil vi fordybe
os i forskellige sider af den samme Guds
personlighed. Vi ønsker igennem bibeltek-
ster at møde personer, som vi kan spejle os
selv i, og hvor vi kan se, at Gud også møder
mig personligt, leder mig personligt og har
omsorg for mig personligt. Forkyndelsen
skal være med kant – min egen mening
er, at det burde være umuligt at være fem
dage på Påskelejren uden på en eller anden
måde at gå ændret derfra.
Der er forskel på at opleve lejrstemningen
og fornemmelsen af Guds tilstedeværelse
dér og i hverdagen. Derfor håber jeg, at
forkyndelsen og mødet med Gud på lejren
kan være begyndelsen til en forandring,
som bæres med og udleves i hverdagen
efter Påskelejr.
Er der events og nye tiltag, som vi skal forberede os på og glæde os til?Den største ændring i år er, at vi har flyttet
lejrstedet til Skanderborg Gymnasium.
Derudover bliver der et par nye caféer – en
debatcafé, samt en missionscafé, hvor vi
håber at kunne inddrage input fra Lausan-
ne-konferencen. Ja, og en paneldebat om
folkekirkens situation vedrørende et vielses-
ritual for homofile ægteskaber. Men det, vi
håber allermest, er, at alle må få et møde
med den levende Gud – og måske endda
et personligt og forvandlende møde? Det
brænder vi for, og det er dét, deltagerne
skal glæde sig til!
263ud af 406
135ud af 350
128ud af 200
174ud af 200
KFS’eren
Under jorden et sted i Århus nord sidder ti KFSere i en rundkreds
ved foden af en trappe. Der snakkes, bedes og holdes andagt. Be-
kvemmeligheden er ikke i top, men hvad gør det? KFS-mødet er i
fuld gang.
- Vi plejer at joke med,
at Paulus også sad i
fængsel, siger grup-
pens kontaktperson
Kasper Breindahl med
et grin.
Kasper er blandt ini-
tiativtagerne til Århus
Akademis KFS-gruppe,
der desværre fik afslag
på et fast lokale, da de
startede gruppen op
for et halvt års tid si-
den. Det betyder, at de
hver uge må se sig om
efter et ledigt lokale,
og hvis ikke det lyk-
kes, gælder det trappeopgangen i kælderen.
- Det fungerer faktisk fint. Altså kælderen er ikke det fedeste sted,
men det fungerer da. Det er bedre at mødes her end slet ikke at
mødes, understreger Kasper.
Han er 18 år og HF-studerende. Sammen med skolens cirka syv an-
dre KFSere mødes han hver onsdag i spisefrikvarteret til snak og an-
dagt. Skolen sagde nej til et fast lokale, fordi ledelsen var bange for,
flere religiøse grupper herefter ville melde sig på banen med samme
ønske. Men KFS-gruppen må gerne mødes på skolen og må også
gerne reklamere for deres tilstedeværelse. De må bare selv finde et
sted at holde mødet.
- En enkelt gang har vi oplevet, at
en lærer kom ned af trappen, mens
vi sad midt i et bedemøde. Han
endte med at stå lige midt imellem
os og kigge på os. Det var meget
mærkeligt, og vi vidste ikke helt,
hvad vi skulle gøre. Vi fortsatte
med at bede, og så lidt efter gik
han igen, fortæller Kasper.
Ellers har de ikke oplevet forstyr-
relser, for ikke mange har ærinde
i kælderen. Heldigvis er de fleste
positive overfor KFS på skolen og
hilser møderne velkomment. Det
eneste minus ved det manglende
lokale er, at det kan være lidt svært
for nye at dukke op, eftersom det er forskelligt, hvor gruppen mødes.
Men bøvlet lever de med, for KFS-gruppen er vigtig, mener Kasper.
- Hvis man er den eneste kristne i klassen, er det bare vigtigt at have
et sted at komme hen og møde andre kristne. Sådan et sted er KFS-
gruppen, lyder det fra Kasper.
Til KFS i trappeopgangenEn trappeopgang er da bedre end ingenting, lyder parolen fra KFS-gruppen på Århus Aka-demi
Af Helle Bastrup
TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel10
Modsætninger mødes, siger man – i dette tilfælde med Til Tros læ-
sere. For når du om lidt bladrer videre, vil det være til et møde med
modsætninger af mange slags. Det vil være til verdensreligioner, hvis
modsatte indhold uddybes. Til Himlen, der er alt andet end Helvede.
Men det vil også være til de modsætninger, vi møder og oplever hver
dag – hvad er for eksempel det modsatte af at arbejde? Og hvordan
arrangerer vi vores verden i modsætningspar, så vi bedre forstår den
– og er det tilrådeligt at gøre det?
Meget i vores verden defineres og forstås ud fra dets modsætning.
Eksempelvis er modsætningen til tidsfordriv at læse dette nummers
artikler og lade dig inspirere og udfordre af dem.
Fra redaktionen vil vi gerne ønske dig rigtig god fornøjelse med det!
Tema: Modsætninger
for værdi og identitet og i øvrigt også helst
ende med at være indbringende.
For det andet så er vores jobs blevet
mere og mere usikre. Der er jævnligt om-
tale af massefyringer i pressen. Chancen for
at blive fyret er på mange arbejdspladser
ganske reel og denne øget usikkerhed øger
presset på os til at vælge det rigtige studie
og arbejde mere, når vi er kommet ud på en
arbejdsplads.
For det tredje så kan vi altid være på,
takket være den teknologiske udvikling.
Smartphones, laptops, mobilt bredbånd og
meget mere gør, at der stort set ikke er noget
sted, vi ikke kan arbejde og derfor arbejder
vi alle steder. Vi bruger tid på vores studie
på alle tidspunkter af døgnet og fortsætter
dette mønster ud i arbejdslivet.
Der kunne uden tvivl nævnes flere, men
blot disse tre forhold alene understreger,
hvorfor vi har så svært ved at prioritere hvi-
len. Forholdet til arbejde i vores kultur er så
forvrænget, at vi tror, at det at hvile, betyder,
at vi holder lidt fri, når vi opdager at vi føler
os trætte. Men det er en håbløs naiv indstil-
ling, når vi ser på den betydning, det vi laver
efterhånden har fået for mange mennesker.
Hvis det at hvile blot betød, at vi holdt op
med at knokle en gang om dagen, en dag
om ugen, nogle uger om året, så tror jeg, der
ville være langt færre sygemeldinger med
stress og langt færre mennesker, der måtte
droppe studiet eller forlade arbejdsmarke-
det i utide.
Hvile er rart: Efter en hård løbetur. Når det bliver fyraften fredag. Når eksamen er overstået. Men for at kunne nyde disse tidspunk-
ter fuldt ud har vi brug for at høre Gud sige: ”Slap nu lige af”
Af LTC-forstander Nic Skjøtt,
nic@kfs.dk
og overvurderer menneskets evne til at
finde hvile.
Hvorfor fylder arbejdet så meget?
Arbejdets meget centrale placering i vo-
res samfund skyldes en række forhold. For
det første så har samfundet ændret sig fra
det traditionelle samfund vi kendte for en
50-100 år siden. I det samfund fik man sin
værdi gennem familien gennem det at ud-
fylde en bestemt, veldefineret social rolle
(mor, bror, søster osv..) I dag definerer du
i højere grad dig selv ved at finde ud af,
hvad du vil være og så nå det mål.
Det er ikke længere din familie-
rolle, som betyder mest for din
selvforståelse, men derimod
det du laver. Det betyder,
at der aldrig har været
større psykologisk,
emotionelt og socialt
pres på vores studie
eller arbejde. Det,
du laver, skal
både opfylde
det grund-
læggen-
de be-
h o v
Alle mennesker har brug for en sund ba-
lance mellem arbejde og hvile. Men for vir-
kelig at hvile, må vi finde ud af, hvad det
virkelige arbejde er. Jeg tror, det virkelige
arbejde er vores forsøg på at bevise, at vi
har værdi, og hvilen fra det arbejde findes
kun hos Gud. Kun gennem Kristus kan vi
få indgang til den hvile, som Gud vil give
os, og som alle mennesker har brug for.
Hebræerbrevet kap 4, 10, ’For den, der er
kommet ind i hans hvile, har også selv fået
hvile efter sine gerninger…’)
At finde hvile fra arbejdet
Livet foregår i rytmen
mellem arbejde og hvi-
le. Eller måske snarere
mellem et arbejde og så
det andet vi laver, som
nogle gange kan beteg-
nes som hvile og andre
gange ikke. Det siger sig
selv, at alle har brug for at
hvile en gang i mellem, men
de fleste af os lever i den mis-
forståede forestilling, at det vi skal
gøre for at hvile fra det, vi laver, er
bare at tage en pause sådan ca. en gang
om dagen, en dag om ugen og nogle uger
om året. Denne forestilling er misforstået,
fordi den underkender den centrale place-
ring, som vores erhverv har i vores kultur,
Slap dog lige af!
TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel12
artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 13
Hvad er det for en hvile,vi har brug for?
Jeg tror, vi må skelne mellem to slags arbej-
de og to former for hvile for virkelig at gribe
om de dynamikker, der gør sig gældende
her. Vi har brug for hvile fra fysisk udfol-
delse. Men der er en dybere hvile, som vi
har brug for. Der er et arbejde under arbej-
det, vi har brug for at hvile fra. Det arbejde
er behovet for at bevise overfor sig selv og
andre, at man er noget særligt, noget værdi-
fuldt. Det er arbejdet med at prøve at finde
ud af, hvem man er. Det kan vi aldrig hvile
fra ved bare at sove lidt mere. Det arbejde
gør de andre former for arbejde meget træt-
tende, for det er aldrig godt nok. Vi har et
dybt behov for, at sjælen hviler. Uden den
hvile så hjælper al den fysiske hvile eller en
masse fede ferier ikke.
Men hvor finder vi så den hvile? Jeg tror
kun, den kan findes i relationen til Kristus. I
begyndelsen af Bibelen kan vi læse skabel-
sesberetningen og her står der, at Gud hvi-
lede på den sidste dag. Var Gud blevet træt?
Nej, det tror jeg ikke. Men hvad betyder det
så? Hver gang Gud har skabt, slutter han
hver gang med at sige, ’Det er godt’. Han
slutter med at se på det, han har gjort og
konstatere at det er 100% tilfredsstillende.
Og det er lige præcis det, der menes med
hvile. Hvile her er først og fremmest at være
fuldstændig tilfreds med det arbejde, man
har udført.
Det kan vi kun være, når vi forstår, hvad
Jesus har gjort for os. Jesu død på korset for
hver enkelt af os er den dybeste bekræftelse
at vores uendelige værdi over for Gud. Alle
mine fejltagelser, alt mit kommen til kort
har Jesus taget på sig og i stedet for at det
jeg laver definerer mig, er det nu den, jeg er,
nemlig Guds elskede søn/datter. Det bety-
der, at når Gud kigger på mig i Kristus siger
han, ’Det er godt!’
Kun hos Kristus, kun hvis du gør Kristus
til meningen med dit liv, finder du fuldstæn-
dig hvile, den dybe hvile. Jesus oplevede
uendelig mangel på hvile på korset, så du
og jeg kan få fuldstændig hvile. Jeg hviler på
det, Jesus har gjort, ikke det jeg har gjort.
Kun hvis du tager imod den dybe hvi-
le, som Jesus giver dig, kan du begynde at
praktisere hvile i det daglige. Ellers så vil det
hele tiden være at behandle symptomer og
ikke komme dybt nok til at håndtere den
grundlæggende årsag til den manglende
hvile.
Hvordan praktisere hvile i hverdagen?
Først vil jeg nævne tre indre discipliner og
derefter nogle ydre discipliner. Først når du
begynder at praktisere disse tre indre disci-
pliner, vil de ydre discipliner, jeg nævner,
begynde at have den ønskede effekt.
De indre discipliner
For det første er hvile en frihedshandling.
Kan du ikke hvile, er du bundet. Kan du ikke
sige nej, er du en slave. En slave for dine
behov, din usikkerhed, dit firma, din familie
eller hvad det nu er, du ikke kan sige nej
overfor, og du er en slave for dit behov for
selv at definere og give dig selv værdi. Du
må begynde at sige nej, sige stop og holde
fri. Du er ikke en slave.
For det andet er hvile en tillidshandling.
Det er ikke mig, der opretholder verden. Det
er noget, Gud gør. Jeg kan hvile og give slip i
tillid til, at Gud giver mig, det der skal til for
at opretholde min tilværelse og klare mig
igennem dagen i dag og dagen i morgen.
For det tredje så hviler vi, fordi Gud
gjorde det. Det link, der er fra Gud til os, er
ideen om imitatio Dei – at efterligne Gud.
Med andre ord, vi hviler for at ære det
guddommelige i os og minde os selv
om, at vi består af mere end bare
det, vi udretter i løbet af en uge.
De ydre discipliner
For det første så hold mere
fri. Det lyder banalt og en-
kelt, men det er ganske
enkelt, det mange af
os har behov for
at gøre. I stedet
for at se hvor
hårdt vi kan
s p æ n d e
buen, når vi sidder med vores kalender og
planlægger det næste år, skal vi i stedet
begynde med at sætte lidt flere fridage ind
end sidste år. Skriv ferien ind først, planlæg
den gode afslappende aktivitet først og put
så arbejdet ind bagefter.
For det andet så skab kontrast i fritiden.
Gør noget du ikke plejer at gøre som f.eks.
at fiske, hvis du ikke er fisker. Find en aktivi-
tet, som ikke minder om dit arbejde og som
indeholder nogle helt andre elementer og
taler til en anden side af dig.
For det tredje skal du være ansvarlig
omkring din fritid. Vi har alle spidsbelast-
ninger i vores arbejde. Det kan næsten ikke
undgås, og derfor skal vi have nogen, som
holder os fast på, at vi vil holde fri, som
modspil til vores spidsbelastninger.
For det fjerde så find et fællesskab at
holde fri med. Find nogen, der kan prakti-
sere dette sammen med dig på dit arbejde,
på studiet, eller hvor du nu er til daglig. Find
nogen, der vil være med til at gøre dette til
en disciplin sammen med dig, for så er der
meget større chance for, at det vil lykkes.
Udgangspunktet
I Matthæusevangeliet siger Jesus, ’Kom til
mig, alle I, som slider jer trætte og bærer
tunge byrder, og jeg
vil give jer hvile.’
I Kristus er det
eneste sted, vi
kan finde den
hvile, der gør,
at vi kan se
på os selv og
sige som Gud
gør det, ’Det
er godt.’ Her er
den dybe hvile at
finde. Her er fun-
damentet som alle
andre discipliner for
balancen mellem hvile og
arbejde skal bygge på.
artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 13
Poul Joachim Stender (PJS) sagde i et
mini-interview i Kristeligt Dagblad (KD
14.07.2004):
”Det bedste ved Gud er, at han har slået
hul ind til evigheden, så den allerede nu dryp-
per lidt ned på os….
Det værste ved Gud er den dom, han tilsynela-
dende ikke ønsker at afskaffe på trods af stærkt
pres fra mange præster. Det bliver aldeles ræd-
selsfuldt at stå og skulle aflægge regnskab for
sit liv…”
Det lyder ret rigtigt og velformuleret. Men
der er en fejl i spørgsmålet. Har Gud virke-
lig både sin gode side og en dårlig side? Det
holder ikke. Gud har ikke en for- og en bag-
side, men snarere en inder- og en yderside,
Et af de sværeste temaer i kristendommen er fortabel-sen. Det er modsætningen til alle kristnes håb for frem-tiden – det er stedet, hvor Gud ikke er. Derfor er det så alvorligt, at det ikke tåler at blive ignoreret
af Erik Holmgaard
bibelskolelærer og rejsepræst, Fredericia
erik@imb.dk
HELVEDEdet værste ved Gud?
Hvad er det bedste og værste ved Gud? Man-
ge kristne vil ret hurtigt sige: ’Det bedste er
frelsen. Det værste er Helvede!’ Og hvis de
kunne få en bibel og en kristendom uden
Helvede/fortabelse, så ville de hurtigt sige
’Ja tak!’
Men holder det? Er det bibelsk kristen-
dom, hvis Helvede er ’pillet ud’? Nej, Jesus er
den stærkeste eksponent for at tale både om
frelse og fortabelse. Se f.eks. i Verdensdom-
men (Matt 25,31-46, udvalgte vers):
Menneskesønnen (= Jesus) kommer i sin her-
lighed og alle englene med ham, da skal han
tage sæde på sin herligheds trone. Og alle fol-
keslagene skal samles foran ham, og han skal
skille dem…
Da skal kongen sige til dem ved sin højre
side: Kom, I som er min faders velsignede, og
tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden
verden blev grundlagt.
Da skal han også sige til dem ved sin ven-
stre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den
evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans
engle.
Helvede er for…
Bemærk ovenstående understregninger. De
tydeliggør, at frelsen er bestemt for menne-
sker, mens fortabelsen ikke er beregnet for
mennesker, men for Djævelen og hans engle.
Gud vil ikke menneskers fortabelse, men al-
les frelse (2 Pt 3,9; Tit 2,11; 1 Tim 2,3b-6). Og
alligevel ved han, at mange vil gå fortabt!
(Mat 7,13). Er det en modsigelse eller blot et
paradoks?!
Modsiger det kærligheden?
Det er dejligt at forkynde om frelsen. Men
er fortabelsens virkelighed en modsigelse af
Guds kærlighed? Det fremstilles ofte, så det
opleves sådan.
”Frelsen er bestemt for mennesker, mens fortabelsen ikke er beregnet for menne-
sker, men for Djævelen og hans engle”
TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel14
artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 15
som ikke er i modstrid med hinanden.
Det værste ved hvem?
Kristeligt Dagblad stillede det forkerte
spørgsmål. For, som man råber i skoven, får
man svar. Et eksempel: ’Hvornår holdt du
op med at misbruge naboens datter?’ Hvor
svarer man på det, uden direkte eller indi-
rekte at bekræfte, at man har begået over-
greb? Sådan også med spørgsmålet om Gud:
’Hvad er det bedste og det værste ved Gud’
Spørgsmålet er ledende og skaber forkerte
forståelsesrammer for opfattelsen af Gud.
Helvede afslører ikke det værste ved
Gud, men Helvede afslører det værste ved os
mennesker! Sagen er nærmere, at vi har et
problem, som er større, end vi fatter. Siden
syndefaldet har vi mennesker prøvet at tørre
egen skyld af på hhv. Gud og de nærmeste.
Gud beskrives i Bibelen, som ild: For Herren
din Gud er en fortærende ild, en lidenskabelig
Gud (5 Mos 4,24; Hebr 12,29). Og det holder
ikke at spørge: Hvad er det bedste og vær-
ste ved ild. Ild brænder. Den kan varme dig,
og den kan forbrænde dig. Sådan er ild. Og
Gud er Gud.
Ikke sadisme, men respekt!
Når talen om fortabelsen er på dagsorde-
nen, fremstilles den ofte som et unødven-
digt ’produkt’. Lavet af Gud, der åbenbart
ikke er så god, som det påstås. For så havde
han da ikke lavet sådan ’noget forfærdeligt
noget!’
Men det er faktisk rimeligt at tale om,
at helvede ikke er et udtryk for en guddom-
melig sadisme, men som en respektfuld
konsekvens. Jeg kan godt høre, hvor under-
ligt, det lyder. At helvede er oprettet som en
respekt for, at de mennesker, som sammen
med Djævelen og hans engle, ikke vil være
sammen med Gud. Hvorfor er det respekt?
Fordi Gud ikke tvinger mennesker, som ikke
vil være sammen med ham, til at være sam-
men med ham. De får også lov til at slippe
for at være sammen med ham. Ikke bare
nu, men også for evigt! Dette bekræftes af,
artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 15
at fortabelsen ofte beskrives som ’udenfor’
(Mt 22,13; 25,30; Lk 13,25.28 ). Altså udenfor
fællesskabet med Gud.
Vind eller forsvind?
I sportsturneringer er der ofte indledende
puljekampe. Har kan man oftest tåle at tabe
en kamp og evt. spille en uafgjort. Den sid-
ste fase i turneringen, 1/8-, ¼- og semifina-
ler – og selvfølgelig finalen, er der et udtryk:
”Vind eller forsvind!” Vind din kamp eller
forsvind ud af turneringen.
Nogle mener, at de bibelske tekster om for-
tabelse godt kan tolkes som ”Vind eller for-
svind!” – i betydningen: Ved verdens ende
sker et af to:
1. Du vinder. Dvs. du frelses til evigt liv hos
Gud på den nye jord.
2. Du forsvinder. Dvs. du tilintetgøres (teo
loger kalder det annihilation).
Mange finder dette mere sympatisk end
denne 2’er:
2. Du går fortabt – pines evigt i Helvede
(Ildsøen, Åb 20,15).
Fej for egen dør!
Hvad så med dem, der ikke har hørt om
Guds frelse i Jesus Kristus? Svigter Gud ikke
dem? Jeg tror, at vi skal feje for egen dør
først: Jesus bad alle os, der er hans disciple,
om at forkynde om ham over for alle. Er du i
fuld gang med det? Sætter vi alt ind på det?
Det har vi fået påbud om.
Kan den kærlige far det?
Selvom helvede på den måde ser ud til at
være vort eget valg, så melder spørgsmålet
sig alligevel: Kan en kærlig far, Gud, lade
sine børn, dvs. os mennesker, gå fortabt?
”Helvede afslører ikke det værste ved Gud, men Helvede afslører det værste ved os
mennesker!”
”Hvis barnet ikke vil have med far at gøre, kan far så tvinge barnet til det?”
Måske skal spørgsmålet vendes: Hvis
barnet ikke vil have med far at gøre, kan far
så tvinge barnet til det? Folk kan tvinges til
meget: Arbejde, slå ihjel mm., men vi kan
ikke tvinges til at vise tillid og elske. Og det
er Gud Faders rædsel: At vi ikke vil vise ham
tillid og elske ham.
Og det er min første og største rædsel
for vores børn. Fra jeg stod med den første
af dem i mine arme, da han var helt nyfødt,
løb det mig koldt ned ad ryggen: Bare han
bliver hos Gud!
Muligheden i umuligheden!
Ovenstående kan forekomme som et forsvar
for Gud – også selvom det ikke er tanken.
Og når jeg tænker på konkrete mennesker,
som jeg holder af – mennesker som ikke ser
ud til at leve med Jesus, så gør enhver tale
om helvede rigtig ondt. Og ja, jeg forstår
ikke helvedes dybder, men heller ikke Guds
kærligheds dybder, så derfor vil jeg lade to
citater stå:
For Gud sendte ikke sin søn til verden for at
dømme verden, men for at verden skal frelses
ved ham. Den, der tror på ham, dømmes ikke;
den, der ikke tror, er allerede dømt, fordi han
ikke har troet på Guds enbårne søns navn. ( Je-
sus Kristus, Joh 3,17-18)
Der er meget ved Gud, jeg ikke forstår. Det skal
ikke ødelægge mit forhold til ham. Jeg har sagt
til mig selv: Gud skal have lov til at have sine
hemmeligheder, så lang tid han er muligheden
i umuligheden. (PJS, KD 14.07.2004)
Læs mere
Claus Tøndering:
Helvede – og en kærlig Gud
(Logia 2007, 128 s.)
http://jesusnet.dk/index.php?special_
id=21&svar_id=504
NåR MODSæTNINGERNE TaGER MaGTENTo er et meget lille tal. alligevel koger vi ofte problemstillinger ned til netop dette antal valgmuligheder og præsenterer dem med et ‘en-ten-eller’. Det kan der være masser af gode grunde til - og der er også gode grunde til at passe på med det!
Af Annie Schjelde Rasmussen, kandidatstuderende i retorik.
aschjelde@gmail.com
Enten er man levende, eller også er man
død, det kan de fleste af os vist blive enige
om. Når noget er enten A eller B i den for-
stand, at det gensidigt udelukker hinanden,
og C slet ikke er en mulighed, kalder vi det
en dikotomi. Nogle vil mene, at mennesker
er kodet binært - vi er i hvert fald meget
glade for at koge problemstillinger ned til et
spørgsmål om enten-eller, altså konstruere
vores egne dikotomier. Et eksempel på en
gyldig dikotomi er netop spørgsmålet om
at være levende eller død - der er kun to
muligheder, og er du det ene, kan du ikke
samtidig være det andet, du kan heller ikke
være noget helt tredje.
De sande dikotomier
I bibelen finder vi masser af dikotomier;
Moses stiller Israel overfor “velsignelsen og
forbandelsen”, Paulus beskriver, hvordan vi
lever under enten loven eller evangeliet,
og på den yderste dag, siger Jesus, vil Gud
dømme alle mennesker til frelse eller forta-
belse. Kendetegnende ved disse dikotomier
er, at de opfylder kravet for at være ægte
dikotomier, idet der kun er to muligheder -
hvis Gud altså taler sandt gennem bibelen.
Og lad os her gå ud fra, at det er tilfældet,
og konstatere, at vi er altså vant til at tænke
i dikotomier, både som mennesker og som
kristne, og at nogle dikotomier er ægte nok.
Du er levende, eller du død, og en dag vil
Gud dømme dig retfærdigt.
...og de falske
Men hvad med alle de andre dikotomier, vi
omgiver os med? Når valget står mellem for
eksempel Stauning eller Kaos? Velfærd eller
Skattelettelser? Sund eller Usund? Grim el-
ler Smuk? Lykkelig eller Ulykkelig? Os eller
Dem? Den slags dikotomier er eksempler på
falske dikotomier. En dikotomi er falsk, når de
to muligheder ikke logisk udelukker hinan-
den - man kan godt forestille sig en kaotisk
regering, selv med Stauning ved roret. Man
kan godt forestille sig, at jeg bare er lidt mel-
lemfornøjet og hverken lykkelig eller ulykke-
lig. Dikotomien er også falsk, når kriterierne
for, hvordan man måler er uklare - hvornår
er man sund nok til ikke at være usund?
Hvornår er man smuk nok til ikke at være
grim? Falske dikotomier hjælper os med at
overskue og kategorisere en verden, der
nogle gange er meget kompleks - men når
vi bliver for glade for at gøre kompleksiteten
til et stejlt spørgsmål om enten-eller, kan der
opstå problemer.
Glidebanen
Faren - for det er en reel fare - ved dikoto-
mier er, at vi ved at gøre en skelnen til en
væsensforskellighed, bevæger os ud på en
glidebane: Forskellighederne udvikler sig til
modsætninger - modsætningerne bliver til
modpoler, modpolerne bliver uforenelige
og udelukker til sidst hinanden helt. De kan
ikke sameksistere.
Når abort-tematikken i en amerikansk kon-
tekst ender i et spørgsmål om at være for el-
ler imod liv (pro-life) eller, i den anden lejr,
frihed (pro-choice) begynder det at blive
problematisk. For hvem er dog imod liv? El-
ler frihed? Folk, som er det, kan vel dårligt
kaldes mennesker... Og når de nu i modsæt-
ning til os, går ind for tvang (eller død) er
de helt sikkert onde mennesker! Et hjemligt
eksempel er, når Jyllands Postens muham-
medtegninger koges ned til et spørgsmål
om at være for eller imod ytringsfrihed. El-
ler respekt for den sags skyld. Eller, hvis vi
skal gå endnu tættere på; når holdninger til
tøj, musik, politik, økologi eller seksualitet
bliver indikator for, om man er en ‘god’ eller
‘dårlig’ kristen. Er du med dem, eller os?
Dikotomier kan hjælpe os med at sortere,
ved at gøre komplicerede problemstillinger
enkle. Men de kan også medvirke til at gra-
ve grøfter, der kan blive så dybe, at vi ikke
kan komme op af dem igen!
Hvor mange valgmuligheder kan du bedst
lide at operere med?
”Nogle vil mene, at mennesker er kodet binært - vi er i hvert fald meget glade for at koge problem-
stillinger ned til et spørgsmål om enten-eller”
TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel16
artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 17
Når muslimer og kristne lærer hinanden at
kende, opdager de som regel, at modparten
er langt mere forskelligartet, end man først
troede. Begge religioner har hele spektret fra
stærkt troende til mennesker med særdeles
svag tilknytning, og begge religioner har sto-
re indre kulturelle og teologiske forskelle.
Trods mangfoldigheden er der en ker-
ne, som skiller kristne og muslimer ad. Det
er Bibelen og Koranen, hvor vi ikke møder
kristendommen og Islam i deres folkelige
mangfoldighed, men i deres principielle og
ideelle renkultur. Selv om ingen af de to re-
ligioners tilhængere virkeliggør idealet, så
er disse bøger billedlig talt den brønd, som
tilhængerne drikker af. Nogle drikker mere
end andre, men man holder først helt op
med at drikke den dag, hvor man bevidst
forlader sin religion. Nedenfor sætter jeg fo-
kus på nogle afgørende emner i disse bøger,
nemlig deres forståelse af åbenbaringen,
Gud og mennesket.
Kristendommens åbenbaringsforståelse
Bibelen giver sig i meget vid udstrækning ud
for at være øjenvidneberetninger til store,
voldsomme, offentlige begivenheder.
Ganske vist kan ingen bevidne, at Gud
udvælger Abraham (1 Mos 12-25) og lover
ham både et land og talrige efterkommere til
at befolke det og som kronen på værket, at
en af hans efterkommere skal blive til velsig-
nelse for hele verden, men da Gud begynder
at lade disse løfter gå i opfyldelse, bliver det
noteret med stor forbavselse af tusinder og
millioner af mennesker i nabolaget.
To afgørende begivenheder
Udfrielsen fra Egypten
Den første store offentlige begivenhed er
udfrielsen af Abrahams efterkommere fra
slaveriet i Ægypten og deres indvandring i
det land, Gud havde lovet dem. Abrahams
efterkommere er nu blevet til Israels folk,
og deres leder, Moses, tvinger verdens stær-
keste militærmagt i knæ uden brug af no-
gen form for våbenmagt. Gennem en række
meget fysiske undere for øjnene af hele
det ægyptiske folk og dets naboer tvinges
Ægyptens gudekonge Farao til eftergivelse
og sluttelig undergang (2 Mos 1-15). Og med
denne autoritet i ryggen fører Moses Israels
folk til Kana’ans land.
Tilsvarende erobrer hans efterfølger Jos-
va Kana’ans land og udrydder befolkningen.
Ganske vist bruger han våbenmagt, men
alligevel besejrer han langt større og bedre
bevæbnede modstandere ( Josvabogen), og
derfor står de omgivende nationer måbende
og frygtsomme og ser magtesløse til.
Jesus
Den anden store offentlige begivenhed er, at
Gud lader en efterkommer af Abraham frem-
stå som en velsignelse for hele verden. Han
forvandler en lille madpakke til et økologisk
måltid for 5.000 familier. Han helbreder syge
på samlebånd og hævder på grund af sin
magt over sygdomme, at han også kan tilgive
overtrædelser af Guds lov. Han driver onde
ånder ud, så hele egne ånder lettet op. Ingen
kan fange ham i en offentlig diskussion, og
for øjnene af en hel forstad til hovedstaden
bringer en person, der i stegende hede har
været død og begravet i fire dage, tilbage til
livet. Hvad stiller man op med ham? Ja, man
kan jo kvæle hans egenart ved at sovse ham
ind i politik og gøre ham til konge, men det
Kristendommen og Islam
Trods mange ligheder er der en klar kerne, der skiller kristne og muslimer ad, skriver Jørgen Sejergaard
Af sognepræst Jørgen Sejergaard, sejergaard@mail.tele.dk
”Han forvandler en lille madpakke til et øko-logisk måltid for 5.000 familier”
ville han ikke. Derfor slog man ham ihjel –
oven i købet med lovens værste straf, som
ikke bare var stening, men korsfæstelse, der
medfører Guds forbandelse efter lovens ord:
Forbandet er enhver, der hænger på et træ
(5 Mos 21,22-23; Gal 3,13). Nu var man ende-
lig fri for denne fredsforstyrrer, og tænk, så
opstår han fra de døde, og beder sine ven-
ner indbyde hele menneskeheden til at blive
hans disciple med alt, hvad dertil høre! Alt
dette var der øjenvidner til.
Jesus kommer ikke og påstår, at han har
mødt Gud og derfor kræver vores penge ind-
sat på hans bankkonto, men han gør offent-
lige undere med en myndighed, man aldrig
før eller siden har set, og på baggrund heraf
opfordrer han folk til at give deres rigdom
bort til de fattige. Kristendommens åbenba-
ring er ikke påstande i en bog, men offent-
lige handlinger, som Ny Testamente rummer
øjenvidneberetninger til.
Islams åbenbaringsforståelse
Helt anderledes forholder det sig med åben-
baringsforståelsen i Islam, der dukker op
på den historiske scene omkring 600 år se-
nere end Jesus. Det hele hviler på en enkelt
mands private oplevelser, som ingen kunne
bevidne. Helt alene havde han en oplevelse
af, at en engel talte til ham og meddelte ham
et budskab, som han derefter skulle forkyn-
de. Det gjorde han så, men han udførte al-
drig nogen handling, som kunne bevise hans
myndighed. Ikke et eneste offentligt under
har han udført, der kunne afsløre, at han
havde en særlig myndighed. Det eneste, han
har i posen, er tre ting:
1) For det første forudsagde han, at den øst-
romerske kejser ville sejre et par år efter, at
han led nederlag til perserne (Kor 30,2-4a).
2) For det andet henviste han til en særlig
bog, han skabte ved at diktere den til sine
nedskrivere. I stedet for selv at bevise, at
denne bog var noget helt enestående, bad
han sine tilhørere modbevise dens værdi ved
at skabe noget, der var lige så godt (Kor 2,23-
24; 10,38; 11,13). Helt uden grund pålægger
han sine tilhørere den omvendte bevisbyrde
og kræver både religiøs og militær lydighed
på grundlag af et litterært argument.
3) For det tredje lykkedes det ham at samle
araberne og erobre hele Arabien, og det lyk-
kedes for hans efterfølgere et erobre Israels
land fra romerne og give det til araberne, der
regner sig for Abrahams efterkommere på
linje med israelitterne. Derudover lykkedes
det hans efterfølgere på 100 år at erobre et
imperium fra Pakistan til Spanien. Det meste
af dette område er islamisk domineret den
dag i dag.
Islams profet har givet verden tre ting: En
særlig gudsforståelse, en særlig religiøs bog
og et politisk-juridisk system, som har for-
met kulturen afgørende i 57 lande.
Foreløbig konklusion
Fra en kristen synsvinkel er disse ting ikke
overbevisende, men ud fra en islamisk syns-
vinkel er det vigtigt. Som en anden Abraham
bliver Muhammed åndelig fader til mange
folkeslag. Som en anden Moses befriede han
araberne fra tidligere tiders slaveri under af-
gudsdyrkelsen, og som en anden Josva ero-
brer han et helt land, der siden bliver til et
imperium, men hvor den slags begivenheder
i Bibelen kun er den guddommelige pæda-
gogiks anskueliggørende indledning (Hebr
3,1-6; 4,8; 11,8-16) til selve den guddomme-
lige hovedsag, Jesus Kristus (Hebr 9,11-28),
der hverken fik familie, politisk lederskab
eller soldater, så er disse politiske resultater
en del af hovedsagen i Islam.
Gud
Hvad kendetegner Islams gudsforståelse? Til
forskel fra Bibelen, hvor Guds afgørende væ-
senskendetegn er kærlighed (1 Joh 4,7-10),
så forkynder Islam Gud som barmhjertig, til-
givende og ikke mindst magtfuld. De to før-
ste egenskaber får som regel mange kristne
til at ryste på hånden, når de skal gøre rede
for det særlige ved kristendommen, og de
når ofte ikke længere end til at udtale en lig-
hed mellem kristendom og Islam. Vi tror jo
begge på en barmhjertig og tilgivende Gud!
”Islams profet har givet verden tre ting: En særlig gudsfor-ståelse, en særlig religiøs bog og et politisk-juridisk system, som har formet kulturen afgørende i 57 lande.”
TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel18
artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 19
”Uenigheden mellem kristendom og Islam drejer sig om, hvorvidt vi i liv og død skal sætte vort håb til Jesus el-
ler adlyde Muhammed”
Men tag ikke fejl! Der findes nemlig både en
kongelig og en faderlig barmhjertighed. En
konge kan være barmhjertig mod sine un-
dersåtter ved at dele ud af sine rigdomme
uden at lide nogen som helst smerte, mens
en far kun kan være barmhjertig mod sine
børn ved at engagere sig, så det koster ham
smerte. Islams guddommelige barmhjertig-
hed er den kongelige barmhjertighed, der
fører undersåtterne til underkastelse, mens
kristendommens guddommelige barmhjer-
tighed er den faderlige barmhjertighed, der
fører til kærlighedens fællesskab med bør-
nene. I kristendommen er Gud barmhjertig
til det yderste, så han endog går i døden for
at redde sine vildfarne menneskebørn (ApG
20,28), men i Islam ofrer Gud sig ikke. Der-
for er korset blevet kristendommens symbol
på Guds dybeste kærlighed, mens det ifølge
Islam nærmest er en bespottelse af Guds
magt.
Den religiøse bog, Islams profet har givet
verden, forkynder to afgørende begivenhe-
der i fremtiden: Dels menneskehedens op-
standelse, dels Guds dom over menneskehe-
den. Som argument for opstandelsen anføres
skabelsen. Når Gud første gang kunne skabe
af ingenting, kan han gøre det igen! Som ar-
gument for dommen anføres bibelhistoriens
mange domme såsom syndfloden, Faraos
undergang o.l. Som Gud dømte i fortiden,
vil han dømme i fremtiden. Under læsningen
af Islams bog opdager man – måske – at hele
Kristusbudskabet er taget ud af beretninger-
ne om både Abraham, Moses og Jesus. De er
kun anvendt som forløbere for Islams profet
og som argumenter for dommen. Principielt
kunne de undværes. Når de alligevel er med,
tjener det kun til at berolige jøder og krist-
ne. Hvis de bliver muslimer, tjener de stadig
den samme Gud. At Koranens Allah, der ikke
vil frelse alle (Kor 11,119; 32,13), og Bibelens
Gud, der brænder efter at frelse alle (1 Tim
2,3-4), skulle være den samme, er Koranens
påstand (Kor 2,139). Bibelen derimod spør-
ger i et religionsmøde ikke efter, om vi har
samme Gud, men om vi har sandheden fra
Gud og det evige liv fra ham, og det er alene
Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det
evige liv (1 Joh 5,20).
Foreløbig konklusion
Uenigheden mellem kristendom og Islam
drejer sig om, hvorvidt vi i liv og død skal
sætte vort håb til Jesus eller adlyde Muham-
med.
Mennesket
Mennesket er ifølge Islam et væsen, der ikke
er i større nød end, at instrukser kan hjælpe.
Modsat er vi ifølge Jesus i dødens og skyl-
dens vold således, at vi ikke alene har brug
for Guds almagt, men også Guds sejr over
både døden og Guds egen dom. Ifølge Is-
lam kan Gud befale os ud af død og skyld,
men ifølge kristendommen må Gud løse os
ud af død og skyld, og det kræver mere end
en befaling, nemlig lidelsesfyldt kamp til
døden og efterfølgende sejr. Derfor er Jesu
kors ikke gudsbespottelse, men symbolet på
Guds sejr. Gud gik ind i døden og dommen
for at føre sine elskede menneskeskabninger
ud fra disse rædsler.
Endelig konklusion
Valget mellem Islam og kristendom er valget
mellem to livsretninger. Enten følger vi en
mand, der gik voldeligt frem mod sine fjen-
der og forlanger, at hans tilhængere skal gøre
det samme (Kor 9,19-20), eller også følger vi
en mand, der lod sig dræbe af sine fjender
og oven i købet bad om Guds tilgivelse for
dem (Luk 23,34) og lærte sine efterfølgere at
gøre det samme (Matt 5,43-48).
Vælger man Islam, så skal man alligevel
trods al anstrengelse for Gud og profeten
leve hele sit liv i uvished om udfaldet af Guds
dom. Som muslim lever man som en tjener
eller slave hos sin herre og kan sendes væk
når som helst, for man kan aldrig vide sig
sikker for straffen fra sin Herre (Kor 70,28),
mens man som kristen lever som et barn hos
sin far og ikke kan sendes væk, men skal
arve alt ( Joh 8,34-36; Gal 4,4-7).
”DER HVoR JEG KoMMER FRA…””DER HVoR JEG KoMMER FRA…”Vi er kristne brødre og søstre, men vi er forskellige og
kommer i forskellige kirkesamfund. Målet med denne voxpop er at vise forskelligheder og ligheder, men
ikke nødvendigvis modsætninger mellem kir-ker i Danmark. Her er et udpluk af nogle
studerendes oplevelser med deres kirke og refleksioner herom
Christian Laugesen, frimenighedOprigtigt talt er kirken for mig et fællesskab, der lærer mig,
hvordan kærlighed ser ud, både til Gud, andre mennesker og
mig selv, og derfor kunne vi helt klart være bedre til at være der
for de udstødte, udsatte og ensomme i vores by. Ved gudstjene-
sterne er prædikenen en fast inspiration, for den minder mig om
alt, hvad der er
godt og sandt
her i livet. Men
lige nu bliver
jeg nok mest
opmuntret af
at høre menig-
heden fortælle
om, hvad Gud
gør i deres liv.
Louise Jensen, folkekirkeMin menighed er en samling meget forskellige mennesker i alle aldre med et varmt fælles-
skab og meget engagerede folk. Dog savner jeg, at vi var lidt flere unge. Liturgien, som er
anderledes i forhold til andre folkekirker, skaber en inderlighed i gudstjenesten, som jeg godt
kan lide. Den kunne dog godt kombineres med moderne lovsange. Stemningen i kirken er
meget afslappet - folk kommer bare dryssende... Jeg synes, det er kendetegnende for kirken,
at vi gør tingene på vores egen måde, og der er plads til det skæve.
Astrid Nissen, international frikirkeJeg oplever fællesskabet i min kirke ligesom en familie, for jeg føler mig
altid hjemme, og vi kender alle sammen hinanden. Der er masser af kær-
lighed i kirken. Kærlighed til Gud og til hinanden. Jeg kan også godt lide, at
vi beder meget for hinanden, og at kirken er international. I og med at det
er en international kirke, er det sørgeligt, når folk rejser tilbage til deres
hjemland. Jeg kan godt lide, når vi beder for hinanden ved gudstjenester-
ne, eller når nogen får et profetisk ord, for det bygger mig op. Derudover
nyder jeg prædikenen, lovsangen og i det hele taget fællesskabet.
Af lærerstuderende Marie Munch
TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel20
Filippa Pedersen, missionsforeningJeg er glad for, at vi er et mindre fællesskab og en menighed, der kender hinanden godt. De
personlige vidnesbyrd og bønsfællesskabet er det, der gør mest indtryk på mig. Jeg fornem-
mer, vi bruger hinanden både, når der er svært, og når det går godt. En anden ting, jeg godt
kan lide, er vores placering på Nørrebro, hvor der er stor mulighed for udadrettet arbejde.
Blandt andet lørdagsfællesskab, hvor socialt fattige mennesker mødes til aftensmad, andagt
og samtale eller lektiehjælp, som er et projekt for gårdens børn, hvor især tosprogede børn
kommer og får hjælp til deres lektier.
Jakob Sejergaard Sø-rensen, frimenighedMin kirke forsøger at ud-
fordre mig til at lade Jesus
forandre mit liv. Måske er
det bare den forandrings-
modebølge ”de nye kirker” i
Danmark er ramt af, men jeg
synes, min kirke har fundet
en god balance mellem en
forkyndelse, der proklame-
rer, hvem Gud er og derefter
(og på den baggrund) kalder
til forandring af mit liv. Vi
”menige” i kirken har allige-
vel en tendens til at glemme,
at der findes andre end os selv, der har brug for Jesus, eller også har vi måske bare brug for
at opdage, at vi selv virkelig har brug for Ham. Prædiken ved gudstjenesten betyder mest
for mig – men alle andre elementer i gudstjenesten er også med til at bane vej på forskellige
måder, så jeg hører, hvad Gud vil mig.
Thomas Søvndal, folkekirkeDer er plads til mange forskellige slags mennesker i min
kirke, og der kommer tit nye. Jeg oplever menigheden
som levende og engageret med Kristus og tilbedelsen af
ham i centrum. Jeg savner dog frimodighed blandt kir-
kens medlemmer til f.eks. at bede for hinanden, være
mere aktivt deltagende i gudstjenesten og dele mere
spontant med hinanden. Det, der bygger mig op ved
gudstjenesten, er især nadveren, prædiken samt den
lovprisning og tilbedelse vores liturgi giver rum for.
Signe Esmarch Pedersen, valgmenighedGudstjenesterne i min kirke er ikke så indforståede. Det
betyder noget for mig, for det giver mig lyst til at tage
folk med, som ikke kender til kirken. Det er et udfor-
drende sted at komme. Jeg bliver udfordret i min tro og
udfordret til at handle. Der er også et godt fællesskab.
En af de ting, jeg har skullet vende mig til, er, at der
kun er gudstjeneste hver anden søndag og klynger hver
anden søndag. Men det er et bevidst valg fra kirkens
side for lægge vægt på det mindre fællesskab og for at
få den ud i byen. På den måde oplever jeg kirken som
et åbent sted.
Kirstine Rom, folkekirkeJeg nyder, at min menighed ikke er alt for
stor, for det giver mig følelsen af tryghed og
at være en ”familie” i kirken. Derudover – og
ikke mindst – bygger kirken på et godt bibel-
tro grundlag, som gør, at jeg kan stå inde for
undervisningen i kirken. Musikken er for mig
rigtig vigtig i gudstjenesten, da det taler til
mig på en helt speciel måde. Jeg savner dog,
at bønnen og Helligånden får mere plads i
kirken. Og det er desværre min fornemmel-
se, at det er en tendens i mange folkekirker.
Det virker som om, der er en frygt for at bli-
ve ”for spirituelle/karismatiske”, hvis Hellig-
ånden bliver fremhævet mere ,end den gør i
dag, hvilket gør, at den i mange situationer
næsten helt forsvinder i gudstjenesten.
artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 21
HoLD FAST I SæBEN, SELV oM DU HAR VÅDE HæNDER
Der findes en kur mod tilpas-ning og ligegyldighed, og det er
ikke at tage sig sammenAf kommunikationsrådgiver Manuel Vigilius
mvigilius@gmail.com
Jeg synes egentlig ikke, jeg er noget særligt
godt forbillede, når det gælder at leve ’i ver-
den, men ikke af verden’. Noget, som åben-
bart har været en udfordring for kristne til
alle tider - hvorfor talte Jesus og skrev Paulus
ellers om det?
Surt, gammelt jammerhoved?
Det gælder ikke kun mig. Jeg ved ikke, om
jeg er ved at blive et surt, gammelt jam-
merhoved. Jeg kan huske, at mine forældres
generation havde samme oplevelse for 20-
30 år siden, så måske er det en aldersting.
Men: Jeg bliver nogle gange nedtrykt over,
hvor hurtigt der er rykket på nogle grundpil-
ler, især når det gælder sex, ægteskab, enga-
gement i fællesskaber, abort og pengegaver
(tiende). Først og fremmest bliver jeg rystet,
når jeg ser mig selv i spejlet (og her er det
ikke mit dramatiske hårtab, jeg tænker på –
det er en metafor, guys!):
Først og fremmest kredser mine tanker
mest om mig og mit, i stedet for om Gud og
andre. Det smitter af på det, jeg siger og gør.
Selv om Gud vender mit hjerte mod Kristus
og den overflod, jeg har i ham, så er det, som
om der sidder en stærk fjeder på bagsiden,
der hele tiden vender min opmærksomhed
mod mig selv.
Jeg bekymrer mig, selv om jeg tror, at
Gud har al magt, ser alt og vil mig det bed-
ste. Jeg undskylder mig selv, fremhæver mig
selv og taler dårligt om andre, selv om jeg
ikke er bedre selv.
Se mig! Se mig!
Når jeg endelig gør noget godt, så tænker
jeg tit ’Se mig! Se mig!’ og håber, at andre
bemærker det, så de kan synes, at jeg er
okay eller et godt eksempel. Også selv om
den gode handling er født af taknemlighed
til Jesus, og derfor giver mig mindst lige så
stor fornøjelse som den, jeg gør det for.
Det er ikke rigtigt af mig. Det er ikke
undskyldeligt. Det er synd.
Det er ikke for at slå sig selv oven i hove-
det. Det er bare sådan, det er, og jeg er på
et vist plan forsonet med, at sådan vil det
fortsætte – i et eller andet omfang – resten
af mit liv her på jorden. Jeg synes bare, det
var relevant at sætte det på plads. Og så ville
jeg gerne fra starten dreje fokus i retning af
hjertets synder – for det er her, det hele har
sin rod.
En afgørende forskel
Når Jesus sætter skel mellem dem, som til-
hører ham, og dem, som ikke tilhører ham,
taler han om, at vi enten er ’af verden’ – eller
også er vi ’født af Gud’ (ref). Det er en virke-
lighed på mindst to måder:
En åndelig, usynlig realitet.
En konkret, synlig dimension.
Den åndelige, usynlige virkelighed er, at hvis
vi tror på Jesus Kristus, så lever og ånder
og er vi i Gud, også selv om det ikke altid
umiddelbart kan ses eller mærkes. Eller også
lever og ånder og er vi i os selv, hvad enten
vi opfører os ordentligt og kærligt - eller mø-
gelendigt.
Den konkrete, synlige dimension er,
at det, du tror, altid og uundgåeligt sætter
TIL TRO · # 1 · 2011 · Modsætninger · artikel22
artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 23
sig spor i tanker og følelser, som igen føder
handlinger og ord. Før eller siden vil det vise
sig.
Eksempel: Hvis du i dit hjerte, i det in-
derste i din personlighed, er vendt mod Gud,
så stoler du mere på ham end på din dygtig-
hed. Så frygter du mere at miste ham end
at miste dine gode karakterer, dine venner
eller dine penge. Og det vil vise sig i dine
tankemønstre og følelser og dernæst i ord
og handlinger.
Du vil fx sørge for først og fremmest at
få tanket op hos Gud, før du læser dine lek-
tier. Du vil bede til ham og have tillid til hans
kraft, mere end du stoler på dine (andre)
venner
Du vil kunne sige nej til bagtalelse som
vejen til at få værdi og anerkendelse. Ikke
hver gang. Vi er stadig syndere og skal nok
ikke regne med at overgå Paulus i fromhed –
I ved, ham, der sagde om sig selv, at ’det, jeg
vil, det gør jeg ikke, men det jeg ikke vil, det
gør jeg’. Men der vil være et stort JA til Gud
i dit hjerte, og det betyder et nej til stadig
bagtalelse. Osv.
Ud med tjeklisten
Spørgsmålet i begyndelsen var, om der læn-
gere er nogen synlig forskel på os, som be-
kender os som kristne og alle andre. Og om
det er et udtryk for, at vi er holdt op med at
lade Gud ’vende os om’? Det er nærliggende
at søge svaret i en tjekliste:
- Fortæller andre om min tro – tjeck (i denne
uge i hvert fald).
- Lader være med at grine ad sjofle vitser – un-
tjeck.
- Hjælper mine kolleger – tjeck.
- Undlader at bagtale andre – untjeck …
Hvis jeg er okay på tilstrækkeligt mange
punkter, så er det ok med mig. Hvis ikke, så
må jeg tage mig sammen, så jeg kan ’tjecke’
lidt flere steder og få det godt med mig selv
igen …
Vi ved godt, at det ikke kommer an på
den, der vil, eller den, der anstrenger sig,
men på Guds nåde. Men evangeliet, denne
usynlige virkelighed, er som sæbe i våde
hænder. Det er svært at fastholde.
Ikke fordi der er noget galt med evangeliet.
Tværtimod. Det er sandt og enkelt – selv
børn kan gribe det. Men der er noget i os,
især i voksne, som er kompliceret. En stolt-
hed og skepsis, som gør det svært for os at
overgive os til evangeliet, til Kristus.
Vi har en gammel, syndig natur, som
hverken kan eller vil fastholde denne befri-
else. Som skyer selve fornøjelsen i at leve
som et Guds barn, af hans nåde.
Kuren, der rent faktisk virker
Hvordan kan vi så blive ’forvandlet i vores
indre menneske’, så Jesus vinder indpas, og
det bliver tydeligt, at vi ikke er af denne ver-
den længere?
Det sker ikke ved, at vi tager os sammen.
I det hele taget er det ikke en automatisk el-
ler magisk proces - det er en organisk pro-
ces.
Et træ kan ikke ’tage sig sammen’ og
bære frugt. Det er, og det bærer frugt. På
samme måde enten er vi Guds børn og bæ-
rer frugt, hvis han har omvendt os til sig.
Alligevel er der en forskel på os og træet:
Vi kan i et vist omfang vælge at lukke af el-
ler åbne op for livskilderne - solen, vandet,
bestøvningen og beskæringen.
Guds ord er en fantastisk kilde til liv,
glæde, beskæring og oplæring. Hvis du læ-
ser det, reflekterer over det, taler om det,
hører det, vil det forandre dit syn på virkelig-
heden, dig selv, Gud og andre. Det vil sætte
sig spor.
Det kristne fællesskab er en anden uund-
værlig kilde. Der er ikke en modsætning mel-
lem at bruge al mulig tid med andre kristne
og så at invitere andre med på vejen, tværti-
mod. Et ægte, stærkt kristent fællesskab er
som en magnet for de mennesker, Gud har
udvalgt og vil kalde og omvende.
Hvis du lader Guds Ånd tage evangeliet
helt ind i hjertet for at lyse op vil det om-
vende dig og redde din sjæl.
Det er kuren. Det er det eneste, der vir-
kelig helbreder, giver liv og sætter fri, også
til at leve som kristne i denne verden, men
ikke ’af’ den.
Ære til Jesus – glæde til dig
Måske har du oplevet det her. Måske har du
været en Guds datter eller søn, men alt mu-
ligt andet crap har vendt dit hjerte væk fra
ham, lige som det skete med Salomo. Hans
mange koner vendte med tiden hans hjerte
væk fra Gud og mod ubrugelige afguder.
Det er alvorligt. Du har brug for at erken-
de det, som det er, invitere Jesus indenfor,
strække armene i vejret og overgive dig til
ham. Bed ham om at omvende dit hjerte, in-
den du dør af afguds-forgiftning. Det er kun
ham, der kan gøre det.
For mange af os gælder det, at vi er krist-
ne, men der er konkrete områder i vores liv,
hvor vi flyder med strømmen. Vi har brug for
samme hjertebehandling. Vi har brug for at
invitere Befrieren indenfor, så han kan ven-
de vores hjerte igen og igen og igen …
Når du gør det, giver du Jesus den ære,
han i
uendel ig
uendelig-
hed har
fort jent ,
og du får
mere vir-
kelig fri-
hed, glæde og fred.
”Der er noget i os, især i voksne, som er kompliceret. En stolthed og skepsis, som gør det svært for os at overgive os til evangeliet”
artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 25
BøN FoR MoDSæTNINGERAf Anders Hjorth Vindum
Stud.mag i retorik
andersvindum@hotmail.com
Kære Jesus
Tak for forskellighed og modsætning. Tak, at vi er forskellige, så vi kan inspirere og lære af hinanden. Tak,
at vi kan have fuldstændig modsatte holdninger og personligheder, ydre og indre – og stadig være i stand
til at elske hinanden og grine sammen. Tak, at dit liv var diametralt modsat fra mit mangelfulde og util-
strækkelige.
Jesus, må jeg respektere og elske folk, der tror, tænker og taler anderledes, end jeg selv gør.
Jeg beder dig for buddhister, hinduer, muslimer, ateister, satanister, mennesker, der lever i sekter, mennesker,
der ikke ved, hvad de skal tro. Vil du passe på hver enkelt af dem. Må de være i stand til også at elske hin-
anden på tværs af religioner. Og vil du med din hellige ånd vise dem, at de er fortabte uden dig.
Jesus, jeg vil også bede dig for børn og gamle. For børnene beder jeg særligt for dem, der er bange, dem, der
ikke har nogen forældre, dem som sulter og er alene. Trøst dem, Jesus, og red dem!
For de gamle beder jeg om, at du vil være nær ved dem, der er bange for at dø. Dem som ikke kan klare sig
selv, men som er afhængige af andres hjælp. Vil du give dem indre fred.
Jesus, jeg ønsker at tro på dig, selv om du kan virke så modsætningsfyldt. Selv om du jo er god, kan du
virke så ligeglad med det onde. Selv om du siger, du er tæt på mig, føles du ofte så langt væk, at jeg ikke
orker mere.
Vis din storhed så jeg ser, hvor lille jeg selv er – og smiler lidt.
Vis din kærlighed, så jeg erkender min egen ondskab – og græder lidt.
Vis din frelse, så jeg erkender, at jeg er fortabt – og frygter lidt. Men også kun lidt.
Amen
flere uopgjorte forhold, som har forvandlet
hende fra en livsglad og omsorgsfuld mor til
et bittert menneske. På pensionatet flytter
en ældre herre ved navn Josef ind. Han bli-
ver hurtigt fortrolig med Nova og kommer
til en forandre hele familien.
Forfriskende og ligetilFortælleren er Nova, og Ann Tatlock er
tro mod fortælleren. Historien bliver først
fortalt, da Nova er blevet en gammel dame,
men samtidig har hun bevaret noget af en
9-årig piges naivitet, da det var sådan, hun
så tingene, da de udspillede sig. Selvom dét
det meste af tiden er forfriskende og ligetil,
kan det til tider også blive lidt irriterende.
Et centralt omdrejningspunkt i bogen er
Novas forhold til hendes bror Dewey. Det
er et varmt og kærligt forhold, og langt hen
i fortællingen virker den relation, som det
eneste, der holder Nova oppe.
Af historiestuderende Filip Friis,
filipfriisjakobsen@gmail.com
Jeg vil holde øje med månen er egentlig en
sørgelig historie. En af de slags historier,
hvor man undervejs ikke har lyst til at læse
videre, fordi det eneste man møder er en
fortælling om en familie, hvor meget er
gået galt
Heldigvis er bogen også mere end det. Det
er fortællingen om, hvordan mødet med
kærligheden kan forandre mennesker. Som
Ann Tatlock udtrykker det på bagsiden: ”Det
er en historie om kærlighed, men ikke en
kærlighedshistorie.”
Fortællingen tager udgangspunkt i den
unge pige Nova, som lever sammen med sin
mor og bror. Moren og Novas tante driver
et pensionat, hvor vidt forskellige men-
nesker bor til leje. Det foregår i tiden efter
2. verdenskrig, hvor mange mennesker i
USA levede under svære vilkår. Moren har
Bogen tager et væsentligt tema op omkring,
hvordan mødet med kærlighed og forstå-
else kan ændre mennesker. I bogen er der
tale om, når et menneske møder et andet
menneskes kærlighed, men det er let at
projicere det over på mødet med Guds
kærlighed.
Som tidligere nævnt er det langt hen ad ve-
jen en sørgelig fortælling. Når man i sidste
ende lægger bogen fra sig, er det heller ikke
nødvendigvis en god fornemmelse, man
sidder tilbage med. Det er til gengæld svært
ikke at blive rørt af den.
Bogen kan nok ikke karakteriseres som op-
byggelig, men den åbner til gengæld op for,
at man selv kan tænke over nogle ting.
”Jeg vil holde øje med månen”
Ann Tatlock
368 s.
250,00 kr.
Lohse 2010
BØGER
26
artikel · Modsætninger · 2011 · # 1 · TIL TRO 27
Af historiestuderende Filip Friis,
filipfriisjakobsen@gmail.com
Det er egentlig lidt en gammel traver, der
udkommer på dansk, når Boedal udgiver
”Åbent Sind, Åbent Hjerte – En indføring i
centrerende bøn” af Thomas Keating. Bo-
gen udkom første gang i 1986 på engelsk,
og har siden solgt over en halv million ek-
semplarer og er oversat til ti sprog. Thomas
Keating er amerikansk cisterciensermunk.
Selvom det altså er en bog, der har været
på markedet i mange år, er emnet for
bogen nok nyt bekendtskab for mange. Som
undertitlen fortæller, er det en indføring i
centrerende bøn. Men hvad er centrerende
bøn? Ifølge Thomas Keating er det at ”åbne
sig og overgive sig til Gud. Den åndelige
rejse kræver ikke, at man tager nogen ste-
der hen, for Gud er allerede hos os og i os.”
Centrende bøn handler om at være stille
med Gud. Prøve at give slip på hverdagens
tanker og tilbringe tid sammen med Gud i
et rum, der helt og holdent er forbeholdt
ham. Den centrerede bøn bliver også kaldt
den kontemplative bøn.
Det lyder jo meget fint, og vi ved jo godt,
at stilletid med Gud er en god ting. Men for
Thomas Keating indebærer den stille tid
med Gud mere end bare at bede sin daglige
bøn og læse i sin Bibel. Vi behøver ikke gøre
noget, tænke noget eller anstrenge for at
nyde Guds nærvær. Thomas Keating sam-
menligner det med et par, der elsker hinan-
den og ikke behøver at sige eller gøre noget
i hinandens nærvær for at have det godt. På
samme måde bør vi lære at bruge tid med
Gud. Bare nyde at være nær ved ham, uden
vi skal tænkte på at præstere noget.
Et nøgleord er tålmodighedDet lyder jo også meget fint, men samtidig
kan det også lyde så godt som umuligt
i min konstant halvstressede hverdag.
Thomas Keating opfordrer til, at man bruger
omkring 20-30 minutter af gangen, når
man skal bede den centrerede bøn. 20-30
minutter, hvor man skal sidde stille, prøve
at lade være med at tænke. Når jeg beder
normalt, kan det være svært bare at holde
koncentrationen i mere end et par minut-
ter af gangen. For at afhjælpe det problem,
som det vist ikke kun er mig, der har,
prøver Thomas Keating at introducere nogle
hjælpemidler. Samtidig pointerer han, at
det tager tid at lære at bede den centrerede
bøn. Et nøgleord er tålmodighed, hvilket jeg
personligt kan sige er nødvendigt, hvis man
ønsker at prøve det af.
Thomas Keating viser også, hvordan den
kontemplative bøn har en plads op igennem
kirkens historie og altså ikke bare er noget,
som han har fundet på. Det er spændende
at læse om, hvordan det i den tidligere kirke
fyldte langt mere, mens de i de seneste par
hundrede år mere eller mindre har været
forsvundet.
Når man bliver introduceret for det for sik-
kert mange nye univers, som bliver beskre-
vet, er der ofte en masse ord og begreber,
som man ikke forstår. For at lette læsningen
har Thomas Keating bagerst i bogen lavet
en ordforklaring, så man har en mulighed
for at få de forskellige ting forklaret. Derud-
over er der nogle appendikser, hvor specielt
det fjerde er anvendeligt. Det er egentlig
et kort oprids af den centrerede bøn, og
hvordan den kan udføres.
Det er en spændende bog, som for de
flestes vedkommende vil være nyt stof.
Thomas Keating opfordrer til, at det bliver
prøvet af, så det ikke kun er teori. Det er
en bog, som kan anvendes som personlig
inspiration, men der omtales også støtte-
grupper, hvor man af og til mødes og dyrker
den centrerede bøn sammen. Læs den, hvis
du måske har brug for fornyelse i dit bøns-
liv, eller hvis du ikke er bange for at blive
udfordret deri.
”Åbent Sind, Åbent Hjerte - En indføring i centrerende bøn”
Thomas Keating
192 s.
199,99 kr.
Boedal 2010
bøger · 2011 · # 1 · TIL TRO 27
REFLEKSIONER
ger og følelser indeni mig, så er der bare
nogle ord, som slet ikke passer, og andre
ord, som meget bedre udtrykker, hvordan
jeg har det. Hvis jeg brugte et andet hjer-
tesprog end mit eget, så ville beskrivelsen
blive mangelfuld, upræcis, uægte.
Tilsvarende mht. tro. Jeg må beskrive
min tro med mit hjertesprog, ellers bliver
det uægte. Jeg må sørge for at opsøge
kilder, som taler mit hjertesprog, både
hvad angår bøger, prædikanter og andre
mennesker i det hele taget. Jeg må finde
hjertesprogsmedvandrere. Når jeg får
forkyndt kristendommens gode nyheder på
mit hjertesprog, trænger de dybest ind og
forandrer mig mest.
Måske noget af den meningsløshed
og følelse af Guds-fravær, som indimellem
rammer, skyldes, at vi ikke udtrykker troen
eller får forkyndt de gode nyheder på vores
hjertesprog. Troen bliver ikke sat i sammen-
hæng med vores erfaringer. Den bliver på
en måde noget uden for mig. Den bliver et
fremmedsprog. Gud bliver fremmed.
Et eksempel: Mit hjertesprog kan man må-
ske kalde et natur-eksistentielt sprog. Det er
naturligt for mig at udtrykke mig eksisten-
tielt og især iblandet et natursprog. Fx at
sige “må solen lyse på dig”, i stedet for at
Tro og sprog hører uløseligt sammen. Hvis
jeg skal beskrive min tro over for andre og
begrunde, hvorfor jeg tror, og hvorfor det
giver mere eller mindre mening, så sker
det igennem sproget. Uden et fælles sprog,
kunne jeg ikke dele min tro med andre.
Uden et fælles sprog kunne jeg ikke dele
noget som helst med andre.
Sproget ligger dybt i os, og vi kan bruge
sproget til at formidle de dybeste ting i os,
til at beskrive vores erfaringer. Sproget er
også noget af det, som kan berøre os dy-
best. Det er forskelligt, hvilket slags sprog
der er mest naturligt for os. Nogle udtryk-
ker sig bedst igennem og forstår bedst vha.
mange forskellige fremmedord og intel-
lektuelle vendinger, andre fungerer bedst
med et mere enkelt og nøgternt sprog,
nogle rammes stærkest af en bestemt form
for poetisk tale, andre af billedsprog fyldt
med metaforer, osv. Uanset hvad, så har vi
hver især et bestemt slags sprog, som det
er mest naturligt for os at kommunikere
med. Måske man kunne kalde det vores
hjertesprog.
Jeg tror, det er vigtigt, at vi taler vores hjer-
tesprog, når vi udtrykker vore erfaringer.
Kun sådan kan vi være autentiske og tro
mod os selv. Når jeg skal beskrive stemnin-
sige “held og lykke”. Eksempler på det sprog
kunne være salmen “Se nu stiger solen af
havets skød” eller Pär Lagerkvists digtsam-
ling “Aftenland”.
For nogle måneder siden hørte jeg en præ-
diken, hvor ordene lød: “noget af os hænger
fast i natten.” Fantastisk udtryk, som berør-
te mig og satte sig fast. Det, prædikanten
mente, var nok at noget i os længes efter
det onde, at vi er syndere, at vi lever i den
her spænding mellem det gode og det onde
i os selv. Men hvis han havde sagt det på
den måde, så havde det ikke virket nær så
stærkt på mig. De andre måder at udtrykke
det på, er ikke talt i mit hjertesprog.
Hvis man i for lang tid f.eks. hører
prædikener talt i et sprog, som ikke er ens
hjertesprog, så kan det ende med, at man
helt begynder at blokere over for at høre
den slags tale. Og måske i sidste ende over
for at høre nogen form for kristen tale.
Hvis den slags blokeringer skal undgås,
og hvis flest muligt skal finde næring til
deres trosliv i vores kristne fællesskaber, så
er det vigtigt, at vi giver plads til en sproglig
forskellighed. Ikke at lade en bestemt måde
at tale på dominere, men være sprogligt
kreative og give plads til mange forskellige
slags hjertesprog.
Af stud theol Mikael Kongensholmmikaelkongensholm@gmail.com
28
& MEDIERKULTUR
29
Hvis alle disse informationer eller relationer
mellem dig og et eller andet elektronisk
spor - et billede, en udtale, kommentar eller
tendens - et sted på internettet - blev til
offentlig skue og søgbar for alle og enhver,
da ville vi have den samme fornemmelse
af afslørethed, som en del diplomater for
tiden føler.
Og vi skal ikke lade os narre. Informationen
er derude. Sat på spidsen kunne man sige,
at det kun er et spørgsmål om tid før en an-
sat ved Facebook - eller ved en hvilken som
helst anden virksomhed, vi er i kontakt med
i vores hverdag - finder det retfærdiggjort,
at sende alle disse data til en skruppelløs
lækage-organisation, og så begynder ellers
den fine proces med at stykke brikkerne
sammen, lave flotte farverige diagrammer
og udgive det.
Det er ikke for at skabe en paranoia-stem-
ning omkring brug af internettet. Vi benyt-
ter jo glædeligt alle disse teknologier og
medier og skal fortsat gøre det. Paranoiaen
skal kanaliseres på noget andet: Hvad er det
for et ansvar, jeg bærer, når jeg benytter
disse teknologier?
2010 sluttede af med en politisk bombe af
internationale proportioner: WikiLeaks. Med
stor fanfare åbnede lækage-organisationen
døren til international politik, og ud væl-
tede skelletter og andre ubehagligheder,
der, indtil videre, kun har givet journalister
og konspirationsteoretikere overarbejde til
langt ind i 2011. Men hvad skal vi alminde-
lige, uinteressante danske KFSere så tage
med fra denne episode? Hvad kan vi lære
af det?
Efter WikiLeaks frigav de første dele af de
dokumenter, de var i besiddelse af, var der
mange diplomater og politikere, der stod
med røde øre; de var blevet afsløret i løgne,
bagtalelse og andre handlinger. de helst så
hemmeligholdt. Det billede, offentligheden,
og måske også familie og venner havde af
dem, begyndte at smuldre.
Hver dag skriver vi e-mails, SMSer,
Facebook-statusopdateringer og -beskeder,
googler, browser eller surfer. I al denne
kommunikation ville vi sikkert alle kunne
finde ting, vi ikke er helt stolte af; ting som
vi ønsker forbliver hemmeligt for visse
personer i vores liv, så som vores forældre,
kristne eller ikke-kristne venner eller måske
kæresten/konen.
Ansvarlighed handler om at være bevidst
om de forpligtelser, man har overfor sig
selv og overfor andre. Altså gælder de
samme spilleregler for kommunikation på
internettet, som når jeg kommunikerer i
det fysiske, “virkelige” rum. Dette er måske
ikke nyt. Det nye kommer i, at vi forlader
tendensen fra internettets spæde tid, hvor
vi anonymiserede os selv, og gennem mere
eller mindre kryptiske brugernavne kunne
skabe en hvilken som helst identitet til, at
vi i dag ligger vores rigtige navn, informa-
tioner, interesser, etc. til. Derved har vi gjort
det umådelig svært for os selv at løbe fra
fortidens fejl, fortalelser og dumheder - må-
ske lidt som at få en tattovering. Igennem
deling af billeder, geografiske placeringer
og andre former for tagging og navns næv-
nelse, deanonymiserer vi ikke bare os selv,
men også menneskerne omkring os.
Vi bør altså derfor altid overveje, hvad det
er vi deler og med hvem, og hvordan det
vil påvirke mig selv - eller måske endnu
vigtigere; hvordan det påvirker andre - også
på sigt. Det er ikke nogen nem opgave.
Den kan måske nærmest virke umulig. Men
det betyder vel ikke, at vi ikke skal gøre et
ihærdigt forsøg?
Digital Ansvarlighed i 2011Af Morten Keilow, bach.scient i medialog, morten@keilow.comi
KFS’ vision lyder: ”Kend Jesus – gør Jesus kendt!” Det er dét, vi vil i den danske studenterverden. KFS består af ca. 1200 KFS’ere fordelt på ca 150 KFS-grupper. Læs mere på www.kfs.dk.
KFS søger sekretariatsleder
Har du talent for at organisere, inspirere og lede både ansatte og frivillige medarbejdere? Får du energi af at skabe rammerne for, at studerende kan lære Jesus bedre at kende? KFS søger fra 1. august 2011 en sekretariatsleder med leder-ansvar for vores tre årlige landslejre. Vi forestiller os, at du føler dig godt tilpas i flere af følgende roller: Teamleder, organisator, administrator, inspirator. Stillingen er en fuldtidsstilling for en femårig periode med mulighed for forlængelse. Arbejdsstedet er KFS’ sekretariat i Ødsted ved Vejle. Ansøgningsfrist: 26. februar 2011. Læs mere på www.kfs.dk
Frivillige abonnementerDet er gratis at modtage Til Tro. Men vi tager gerne imod frivillige abonnementer fra dem, der har lyst til at bakke op om bladet rent øko-nomisk. Det koster i gennemsnit ca. 45 kr. pr. modtager at trykke og udsende bladet. Vi har budgetteret med 35.000 kr. i frivillige abonne-menter i 2010.
Frivillige abonnementer er fradrags-berettigede ligesom almindelige gaver. Hvis du vil støtte med et fri-villigt abonnement kan du benytte girokortet på bagsiden eller over-føre pengene til reg. nr. 9541, konto nr. 0004054954. Husk at mærke betalingen ”frivilligt abonnement”.
Brænder du for at tale
med gymnasieelever om Jesus? KFS
søger fra sommer 2011 tre volontører, der vil arbejde
for, at studerende på gymnasiale uddannelser i
Danmark kommer til at kende Jesus og gøre
Jesus kendt.
LTC – et godt sted at være på MENIGHEDSLEJR el. FAMILIELEJR
MASSER AF LEDIGE UGER/WEEKENDER
MARTS-AUGUST 2011
Pris: Voksne: 90 kr. pr. pers. pr. nat. Børn: ½ pris
Mindstepris for weekend: 3000 kr.
Beliggenhed: 10 min. kørsel fra Vejle C.
- Plads til ca. 40 overnattende -
Heraf 16 værelser m. udtrækssenge
- Gode bad- og toiletforhold -
- Gode køkkenfaciliteter -
- Spisestue -
- Opholdsstue -
- UV lokale m. projektor -
Kontakt: louise@kfs.dk/tlf 3543 8282, lokalnr.1
KFS søger tre volontører
Yderligere oplysninger om stillingen og ansøgningsskema
fås ved henvendelse til generalsekretær Robert Bladt,
robert@kfs.dk
Læs mere på www.kfs.dk
Ansøgningsfrist 4. marts.
online shop påwww.prorex.dk tlf. 7456 3343
Af forfatterne til · Det feminine hjerte · Det maskuline hjerte
Hver for sig taler Stasi og John Eldredge åbent om deres erfaringer og følelser.
Sammen afslører de, hvad prøvelser og udfor-dringer i deres samliv har lært dem. Bogen er skrevet i en smertefuld erkendelse af, at ægte-skabet kan være utrolig svært. Men budskabet er, at det kan lade sig gøre!
Ved at følge Stasi & John Eldredge på deres vandring vil andre ægtepar opleve, at deres fæl-les rejse får mere dybde og større værdi, end de nogensinde havde forestillet sig.
280 sider indb. kr 249,95
Kærlighed & krig– at finde vej i ægteskabet
FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55WWW.CREDO.DK
ROBERT B L ADTKRISTUSTRO & KRISTUSLIV
POUL IVAN M ADSENHEBRÆERBREVET
ODDVAR SØ V IKBØN FREM FOR ALT
»... en helt fantastisk bog, som har givet mig et helt nyt syn på Gud, både som Fader, Søn og Helligånd« TilTro om Kristustro
Credo Kommentaren er et nyttigt opslagsværk til personlig bibel-studie eller i bibelstudiegrupper.
»... er den mest praktiske bog, jeg længe har læst.« Tro & Mission
Før 225,- NU:
99,95 kr.
Før 425,- NU:
249,95 kr.
NU pr. bog: 99,95 kr.
Nedsatte bøger!
Annoncér her!
Sælger
Bibellæser-Ringen søger dynamisk medar-
bejder til at fremme kendskabet til vores
gode redskaber til bibellæsning gennem
salg, telemarketing, standopgaver m.m.
Stillingen er på 25 % af en fuldtidsstilling.
Vi forestiller os, at du:
- brænder for bibellæsning
- er dynamisk og ikke lader dig slå ud af
udfordringer
- har et vist kendskab til marketing og salg
- er mellem 25-35 år
- bor vest for Storebælt
Ansøgningsfrist 21. februar.
Tiltrædelse: 1. april eller efter aftale.
Læs mere på www.blr.dk
Yderligere oplysninger og ansøgning til
generalsekretær Roar Steffensen
Kæragervej 4, Gårslev
7080 Børkop
roar@blr.dk
Tlf. 7586 0140
GirokortRibevej 71, Ødsted7100 Vejle
Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.
kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________
______________________________
MMP • ID-nr. 42728
Grundtvig påstod, at ”frihed er det bedste guld”.
Men er det nu også det? Ingen tvivl om at frihed er
et gode. Det er godt at kunne tænke, tale, forsamles
og praktisere sin religion frit. Men frihed kan også
misbruges. Det var dette, Paulus skrev i Det nye Te-
stamente til kristne, der var ved at opdage friheden
ved at være kristne: ”Alt er tilladt, men ikke alt gav-
ner.” (1. Korintherbrev 10,23). Frihed er ikke i sig selv
godt, men frihed er godt, når friheden bliver brugt
til noget godt.
Ytringsfrihed er et gode. Men er det godt at bru-
ge ytringsfriheden til at håne andres tro? Det er et
gode, at vi kan bevæge os frit omkring. Men det er
vel ikke det samme som, at færdselsregler er onde?
Alle frihedsrettigheder omgås vi inden for en etisk
ramme. Frihed må forvaltes under ansvar.
Dermed er diskussionen om frihed også vanske-
lig. Vi kan have ganske svært ved at blive enige om,
hvad der er gavnligt, fordi vi ser forskelligt på, hvad
der er godt, og hvad der er ondt. Er det for eksempel
godt, at religionerne er synlige i det offentlige rum?
Jeg mener, det er godt, fordi vi som mennesker er
skabt til at stå i relation til Gud. Den dimension i vo-
res liv kan vi ikke være tjent med at skulle holde for
os selv. Jeg har også svært ved at se noget problem
i, at nogle går i burka, mens andre går i bikini, når de
tager til stranden en sommerdag.
Det er to eksempler, hvor jeg skønner, at frihe-
den må råde. Men jeg kan også se dens grænser. Re-
ligionsfrihed kan misbruges til at lægge et pres på
mennesker for at deltage i religiøse aktiviteter. Og
der må være grænser for friheden til at klæde sig på
eller af. En burka duer ikke, hvis man skal legitimere
sig på en udlandsrejse, og en bikini er uanvendelig
som påklædning, når man skal arbejde bag kassen
i Bilka.
Når vi diskuterer frihed, diskuterer vi i virkelig-
heden oftere etik: Hvor går frihedens grænser? I den
diskussion har kristne meget at bidrage med. Både
fordi vi kender ”det bedste guld”: Ham som er den
Gode. Og fordi vi har en kristen frihed, som vi gen-
nem Bibelen udfordres til at bruge til det gode og
gavnlige.
Kristeligt Forbund for StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 Vejle
Frihed er det næstbedste guld
Af generalsekretær
Robert Bladt
robert@kfs.dk Generalens
Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle
Recommended