Det intelligente indkøb - 2. oktober 2017

12. Oktober 2017

Det intelligente indkøb- totalomkostninger, livscyklusomkostninger og cirkulær økonomi

2

1. TCO – Det intelligente indkøb v/Andreas Christensen, Horten

2. TCO i praksisv/Kristen Helms Skov, Horten

3. Eksempler på TCO og miljøkrav – Den holistiske tilgang v/Christian Klinge, ÅF Lighting

4. TCO 2.0 – Cirkulær økonomiv/Jonas Vendel Jensen, MT Højgaard

5. Kontraktopfølgning – at gennemføre en TCO-kontraktv/Line Markert, Horten & Christian Klinge, ÅF Lighting

6. Opsamling og spørgsmål

PROGRAM

3

TCO – DET INTELLIGENTE INDKØBANDREAS CHRISTENSEN, HORTEN

4

DEN TOTALØKONOMISKE TANKEGANG

Definition ”Totalomkostninger”:

• Samlet betegnelse for anskaffelsesomkostningerne ved et indkøb samt de efterfølgende afledte omkostninger.

Helhedsbetragtning: den samlet set mest fordelagtige løsning.

Relevant ved udbud af varekøb og bygge- og anlægsprojekter (men typisk ikke ved udbud af tjenesteydelser)

5

DEN TOTALØKONOMISKE TANKEGANG

6

DEN TOTALØKONOMISKE TANKEGANG

De efterfølgende afledte omkostninger dækker over ordregivers udgifter ved at anskaffe, råde over, bruge, vedligeholde og afhænde produktet eller bygge- og anlægsprojektet.

Eksempler på efterfølgende afledte omkostninger: udgifter til fragt, installation, licenser, service, rengøring, reparation, brændstof, elektricitet.

7

• At få den bedste økonomi over hele brugsperioden

Sidegevinster:

• Produkter med højere kvalitet i form af produkter med højere anskaffelsespris men med lavere totalomkostninger.

Bedre materialer

Bedre indeklima

Forbedringer i funktionalitet

Løsninger med færre driftsstop

• Mere bæredygtige løsninger når energi-, vand og materialebesparende løsninger kommer i betragtning.

• Større tilfredshed hos medarbejdere og brugere.

• Mere selvhjulpne brugere.

HENSYN

8

• Forudsætning, at indkøbet ud over anskaffelsesprisen også indeholder andre omkostninger i brugsperioden, og at det er muligt i et vist omfang at udskille, definere og opgøre disse omkostninger.

• Mest relevant for ordregivere hvor omkostningerne i brugsperioden udgør en stor del af indkøbets samlede omkostninger, og hvor omkostningerne i brugsperioden kan variere meget, afhængigt af produkt og tilbudsgiver.

Fx bygninger, hvor driftsomkostninger udgør 60-80 % af bygningens totaløkonomi set over en 50 årig periode.

Fx inkontinensbleer (engangsprodukt), hvor 12 % af totalomkostningerne går til indkøbet og 88 % til arbejdstid.

HVORNÅR ER DET RELEVANT AT ANVENDE TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER

9

Bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri

§ 3: Totaløkonomiske vurderinger skal i relevant omfang indgå i beslutningsprocesserne vedrørende det offentliges byggeri eller byggeri til brug for det offentlige

§ 4: Egentlige totaløkonomiske beregninger skal indgå i totaløkonomiske vurderinger, der foretages ved byggearbejder, således at der foretages beregning af nutidsværdien af de samlede udgifter til opførelse og drift i forhold til levetid. Der skal som minimum foretages beregninger for energiforbrug.

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

Byggeri til brug for staten. § 4 gælder dog kun for sager over 5 mio. kr.

• Gælder også for byggeri der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten.

Byggeri til brug for region eller kommune hvis byggeriets anslåede entreprisesum overstiger 20 mio. kr. ekskl. moms.

• Gælder også for byggeri der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra region og kommuner.

HVORNÅR SKAL DER ANVENDES TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER

10

FORSKELLIGE TYPER AF OMKOSTNINGSPOSTER, SOM KAN INDGÅ I TOTALOMKOSTNINGERNE

• Omkostninger knyttet til anskaffelsen: fx udgifter til finansiering, fragt installation og ibrugtagning.

• Skifteomkostninger: udgifter som følge af, at der vælges ny leverandør eller en anderledes løsning end den hidtidige.

• Udgifter forbundet med at eje eller råde over produktet eller bygningen: fx udgifter til licenser, forsikringer, skatter og afgifter, service, vedligeholdelse og rengøring.

• Forbrugsafhængige omkostninger: omkostninger, som stiger ved større forbrug. Fx udgifter til el, brændstof og varme.

• Udgifter og indtægter knyttet til afhændelsen: udgifter til bortskaffelse eller indtægter fra salg.

11

• Livscyklusomkostninger er de direkte og indirekte omkostninger, der opstår i de forskellige faser af en livscyklus, herunder (udbudslovens § 24, stk. 20):

Forskning og udvikling, som skal udføres,

Produktion, handel og betingelserne herfor,

Transport, anvendelse og vedligeholdelse i hele eksistensen af en vare eller et bygge- og anlægsarbejde eller

Levering af en tjenesteydelse fra erhvervelse af råvarer eller oparbejdelse af ressourcer til bortskaffelse, godkendelse og afslutning af leveringen eller anvendelsen.

• Opgørelsen af livscyklusomkostninger er ikke begrænset til at omfatte totalomkostningerne i ordregivers brugsperiode.

• Alle potentielle omkostninger både før, under og efter brugen af produktet medregnes.

LIVSCYKLUSOMKOSTNINGER

12

LIVSCYKLUSOMKOSTNINGER

• Det følger af udbudslovens § 166, at livscyklusomkostninger kan inddrages ved anvendelse af tildelingskriterierne omkostninger eller bedste forhold mellem pris og kvalitet.

• Der kan både lægges vægt på ordregivers omkostninger og de omkostninger, der kan henføres til eksterne virkninger på miljøet, som er knyttet til varen, tjenesteydelsen eller bygge- og anlægsarbejdet.

Fx omkostninger forbundet med udledning af drivhusgasser, forurenende udledninger og omkostninger til modvirkning af klimaændringer.

13

LIVSCYKLUSOMKOSTNINGER: TO OMKOSTNINGSTYPER

14

Ordregiver skal i udbudsbekendtgørelsen og i det øvrige udbudsmateriale oplyse:

hvilken metode ordregiver vil anvende til at beregne livscyklusomkostningerne, samt

hvilke data tilbudsgiverne skal fremlægge i forbindelse med deres tilbud.

Omkostningerne til miljøeksternaliteter: opgørelsesmetoden skal:

være baseret på objektivt verificerbare og ikke-diskriminerende kriterier,

tilgængelige for alle interessenter, og

baseret på data, som tilbudsgiverne kan fremskaffe ved en rimelig indsats.

LIVSCYKLUSOMKOSTNINGER

15

TOTALOMKOSTNINGER OG LIVSCYKLUSOMKOSTNINGER

16

TCO I PRAKSISHORTEN, KRISTEN HELMS SKOV

17

TCO I PRAKSIS

Fra KFST’s vejledning, ”Totalomkostninger”, 2016

18

Dialog med leverandører

Overblik over hvilke typer omkostninger, der er knyttet til anskaffelsen og i brugsperioden.

Hvad ”driver” og hvad er afgørende for omfanget af omkostningerne.

Hvordan kan omkostningerne opgøres.

Beslutning på baggrund af oplysningerne

Hvad er det helt konkret, der skal anskaffes

Er det relevant at bruge totaløkonomiske principper i udbuddet

Hvordan skal de totaløkonomiske principper bruges i udbuddet

Beslutningen om hvorvidt der skal bruges totaløkonomiske principper ifm. udbuddet afhænger overordnet om, hvorvidt der er store omkostninger i brugsperioden, og om disse omkostninger varierer ved forskellige alternative løsninger.

FØR UDBUDDET

19

FØR UDBUDDET: MARKEDSUNDERSØGELSER

• Udbudslovens § 39 giver mulighed for før udbuddet at gennemføre markedsundersøgelser.

• Ved indledende markedsundersøgelser skal man dog være opmærksom på:

At dialogen ikke må skabe konkurrencefordele.

Alle nødvendige oplysninger skal være tilgængelige for alle interesserede virksomheder.

Dialogen bør foregå med flere virksomheder på markedet for at undgå favorisering.

20

MÅDER AT INDDRAGE TOTALOMKOSTNINGER I EN UDBUDSPROCES

1. Ordregiver kan have et økonomisk underkriterium, som omfatter ”totalomkostninger” eller TCO-pris.

2. Ordregiver kan anvende de totaløkonomiske principper som et kvalitativt underkriterium.

3. Ordregiver kan opstille mindstekrav i udbudsmaterialet, som relaterer sig til omkostninger i brugstiden.

4. Ordregiver kan efterspørge en samlet ydelse, som omfatter udgifter til både anskaffelsen og brug i en bestemt periode.

21

TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM ØKONOMISK UNDERKRITERIUM

• Ordregiver kan anvende et økonomisk underkriterium, som omfatter ”totalomkostninger” eller TCO-pris (Total Cost of Ownership)

• Ordregiver kan herved evaluere på en kombination af anskaffelsespris og afledte omkostninger.

• Totalomkostninger kan anvendes som eneste kriterium eller som ét af flere underkriterier.

• Der skal laves en totaløkonomisk opgørelse.

• Metoden stiller store krav til ordregivers beregningsværktøj, da det ellers kan være umuligt for tilbudsgiver at prissætte de afledte ydelser, som skal udføres af ordregiver selv, eller af tredjemand.

22

TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM ØKONOMISK UNDERKRITERIUM

Totaløkonomisk opgørelse

Her foretages en konkret opgørelse over de relevante og væsentlige omkostninger, der vil være ved anskaffelsen og i brugsperioden.

Totaløkonomiske opgørelser kan bruges som det økonomiske kriterium i tilbudsevalueringen.

Hvis der skal laves en totaløkonomisk opgørelse:

Undersøg om der findes beregningsværktøjer

Hvis der ikke findes beregningsværktøjer, laves en model for opgørelsen

Gør det klart for tilbudsgiverne, hvordan opgørelsen bliver lavet.

23

TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM ØKONOMISK UNDERKRITERIUM

I en total økonomisk beregning i forbindelse med et byggeri vil i (grove træk) indgå:

• Fastlæggelse af en række beregningsforudsætninger så som kalkulationsrente, beregningsperiode, etageareal og eventuel restværdi, der er bygningens værdi efter beregningsperioden er udløbet.

• Byggeudgifterne.

• Løbende vedligeholdelsesudgifter samt periodevise opretningsudgifter.

• Forsynings- og rengøringsudgifter, samt af de årlige udgifter til fælles drift.

• Gennemførelse af nutidsværdiberegning jf. nedenfor, herunder kalkulation af den samlede totaløkonomi.

Nutidsværdi af enkeltbetaling = beløb år x * (1 + kalkulationsrente)-X

Nutidsværdi af løbende betaling i x år =1−(1−kalkulationsrenten)−X

kalkulationsrenten∗ pris pr. år

Den samlede totaløkonomi = summen af nutidsværdien af alle løbende og enkeltbetalinger

24

TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM KVALITATIVT UNDERKRITERIUM

• Ved vurderingen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, lægges der vægt på fx et produkts energiforbrug.

• Herved inddrages omkostningerne i brugsperioden, uden at det er nødvendigt at lave en præcis opgørelse af totalomkostningerne.

• Den mest fleksible metode, idet omkostningerne ikke nødvendigvis skal kunne beregnes i kroner og øre.

• Metoden er mindre anvendelig i tilfælde hvor der er en række forskellige omkostninger, som har betydning, idet den kvalitative evaluering kan blive kompliceret.

• Ordregiver skal huske, at de omkostninger, der lægges vægt på, skal have tilknytning til anskaffelsen.

25

• Ordregiver opstiller mindstekrav i udbudsmaterialet, som relaterer sig til omkostningerne i brugstiden.

Fx ved fastsættelse af et maksimum for et produkts energiforbrug.

• Metoden kræver, at ordregiver har tilstrækkeligt kendskab til det, der skal indkøbes.

• Metoden kræver, at der kan fastsættes mindstekrav, som kan beskrives klart og præcist, som opfylder ordregivers besparelsesønske, og som kan opfyldes af leverandørerne.

• Metoden kan anvendes hvor der kun er én eller højst nogle få omkostningsposter, som har væsentlig betydning for totaløkonomien.

• Hvis mindstekrav ikke er opfyldt i et tilbud, må ordregiver ikke acceptere tilbuddet.

Pas på med at stille for høje mindstekrav.

• Metoden indebærer, at der ikke kan konkurreres på totaløkonomi.

• Husk de udbudsretlige regler for brug af mindstekrav!

TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM MINDSTEKRAV

26

• Ordregiver kan efterspørge en samlet ydelse, som omfatter udgifter til både anskaffelsen og brug i en bestemt periode.

• Denne metode kan anvendes hvor tilbudsgiverne er i stand til at levere både produktet og tilhørende tjenesteydelser i brugsperioden, og hvor en væsentlig del af omkostningerne i brugsperioden omhandler tjenesteydelser.

• Det bliver op til tilbudsgiverne at sammensætte tilbud med de laveste totalomkostninger.

• Anvendes inden for bygge- og anlægsområdet: der efterspørges en samlet ydelse om opførelse og drift af bygninger i offentlig-privat partnerskaber (OPP).

• Metoden kan anvendes inden for nogle varekøb, hvor der samlet kan efterspørges et produkt og tilknyttede serviceydelser.

• Det er ikke nødvendigt for ordregiver at udarbejde en model til opgørelse af totalomkostningerne.

• Ordregiver kan bruge funktionskrav ved fastsættelsen af de tekniske specifikationer.

Giver tilbudsgiverne fleksibilitet til at tilrettelægge hvordan opgaven kan løses mest effektivt.

TOTALØKONOMISKE PRINCIPPER SOM INDKØB AF SAMLET YDELSE

27

PRAKSIS

• De totaløkonomiske principper er hovedsageligt blevet anvendt i udbudsprocesser i form og mindstekrav og kvalitative underkriterier.

• Konkurrence- og Forbrugerstyrelser lægger dog i deres vejledning om totalomkostninger i udbud op til en øget anvendelse af totaløkonomiske principper som et økonomisk underkriterium (TCO-pris).

28

BEREGNINGSVÆRKTØJER

Eksempler på beregningsværktøjer:

• SKI har udviklet TCO-beregnere til brug ved udbud af computere, skærme, printere, multifunktionsmaskiner og AV-udstyr: http://www.ski.dk/viden/sider/TCO-beregning.aspx

• Miljøstyrelsen har udviklet et TCO-beregnere til brug for udbud af belysning, kontorudstyr, køle/fryseskabe, toiletter og selvbetjeningsudstyr: http://csr-indkob.dk/compra/totalomkostninger/

• På hjemmesiden www.bedreudbud.dk kan findes en film om beregning af TCO i offentlige udbud: http://bedreudbud.dk/cases-og-viden/totaloekonomi-i-offentlige-udbud-tco

29

DER ER UDVIKLET TCO-VÆRKTØJER FOR FØLGENDE PRODUKTOMRÅDER

Kontor IT Dvs. skærme, bærbare

computere, TV, projektorer, servere, kopi og print, tablets

og stationære computere

Selvbetjenings-maskinerHerunder

kaffemaskiner

BelysningDer er udviklet to

værktøjet inden for belysning.

Ét værktøj til lyskilder og ét til belysningssystemer

SkylletoiletterToiletbræt til montering

på eksisterende toilet med indbygget skylle og

tørrefunktion

Køle/fryseskabeTil storkøkkener & professionel brug

30

Hvor der ikke findes beregningsværktøjer:

• Dialogen kan bruges til at undersøge om der er standarder eller almindeligt anvendte opgørelsesmetoder.

• Man kan selv fastlægge de antagelser og metoder, der skal bruges i opgørelsen af totalomkostningerne.

• Leverandørerne kan bridrage med viden om, hvilke antagelser, det er rimeligt at bruge i opgørelsen.

• Beslutte om man vil lave en egentlig opgørelse af totalomkostningerne eller om man vil bruge de totaløkonomiske principper på en anden måde i udbuddet.

• Undgå at gøre opgørelsen unødigt kompliceret: inddrag kun de omkostningstyper, der er højst nødvendige.

BEREGNINGSVÆRKTØJER

31

BEREGNINGSVÆRKTØJER

Hvor der ikke findes beregningsværktøjer (fortsat):

• Ordregiver skal holde sig de almindelige udbudsretlige principper for øje

Ordregiver skal sikre, at der fx ikke inddrages eller udelades en bestemt omkostningstype, som vil føre til forskelsbehandling af tilbudsgiverne.

Ordregiver skal skabe gennemsigtighed omkring, hvilke omkostninger der vil blive inddraget i vurderingen.

Ordregiver skal offentliggøre den beregningsmetode, som man vil anvende.

32

EKSEMPLER PÅ TCO OG MILJØKRAV – DEN HOLISTISKE

TILGANGÅF LIGHTING, CHRISTIAN KLINGE

33

PAUSE

34

TCO 2.0 – CIRKULÆR ØKONOMIMT HØJGAARD, JONAS VENDEL JENSEN

35

KONTRAKTHOLDERS ANSVAR – AT GENNEMFØRE EN TCO-KONTRAKT

HORTEN, LINE MARKERT & ÅF LIGHTNING, CHRISTIAN KLINGE

36

KONTRAKTSTYRING

• Ordregiver skal efterfølgende sikre sig, at de besparelser, man er blevet stillet i vente ved anvendelsen af totaløkonomiske principper, reelt opnås.

• Hvis ordregiver ikke sørger for dette, bliver anvendelsen af de totaløkonomiske princippet reelt uden indhold.

• Dette kan håndteres ved hjælp af kontraktstyring, hvor leverandøren i kontrakten garanterer for totaløkonomien, som er tilbudt.

• Det kan fastsættes sanktionsbestemmelser om bod, afslag, omlevering mv.

• Udfordringerne ligger dog også i løbende at beregne, om omkostningerne i brugsperioden for det enkelte indkøb, reelt svarer til tilbudsgivers oprindelige garanti, hvilket kan være svært i praksis.

37

Det er vigtigt at have et retligt grundlag for at kunne gribe ind, hvis leverandørens produkt viser sig ikke at leve op til det lovede.

Eksempel

• Udbud af gadebelysning.

• Tilbudsgiver A tilbyder belysningsanlæg til et samlet værdi af 50.000 kr., og anlæggene forventes ifølge tilbudsgiveren at have en levetid på 6 år.

• Tilbudsgiver B tilbyder belysningsanlæg til en samlet værdi af 65.000 kr., og anlæggene forventes ifølge tilbudsgiveren at have en levetid på 10 år.

• På baggrund af opgørelsen af totalomkostninger indgår ordregiver kontrakt med tilbudsgiver B.

• Efterfølgende viser der sig dog, at anlæggene kun holder i 6 år. Hermed stiger udskiftningsfrekvensen, og det er ikke længere anlæggene fra tilbudsgiver B, som har de laveste totalomkostninger.

KONTRAKTSTYRING

38

UDBUD OG KONTRAKTSTYRING – HELT KORT

KONTRAKT-INDGÅELSE

KONTRAKT-STYRING

Udbuds-materiale

3. mdr.-evaluering

Vedligehold

Drift

Kontraktudformning

DriftKravspecifikation

Udbuds-bekendtgørelse

Evaluering af kontraktperioden og produktet (til brug for næste kontrakt)

Opstart

Udbudsproces (møder, evaluering, kontraktindgåelse)

39

VIDENSKLØFT

Leverandør

Ordregiver

Rådgivning

Kontraktindgåelsen

Leverandør

Ordregiver

?

Kontraktstyring

40

”INCITAMENTER”

= leverancer

Mere end kontrakten foreskriver

Som kontrakten foreskriver

Mindre end kontrakten foreskriver

Via incitament tilskyndes leverandøren til selv at overvåge graden af kravopfyldelse

Overvågning af kontraktopfy-ldelsen påhviler ordregiver

41

”PARTNERING” I OFFENTLIGE KONTRAKTER?

− Vi deler ansvar og risiko (men fuldt ud?)

− OPS/OPP – eller mindre integrerede modeller

Konkurrence på dækningsbidrag

Bonuspuljer/targetpris

Konkurrenceparametrene tilrettelægges for at finde den

bedste samarbejdspartner (ikke nødvendigvis den

billigste?)

Løsningen en del af tilbuddet

42

KONTRAKTSTYRING: OPFØLGNING

Deadlines

Milestones

Genforhandling

Prisregulering

Opsigelsesfrister

43

Der er tale om væsentlige ændringer, hvis ændringen:

• Såfremt den allerede havde været forudsat i det oprindelige udbudsmateriale, ville have gjort det muligt for andre end de oprindelige tilbudsgivere at ansøge om prækvalifikation eller afgive tilbud,

• Såfremt den allerede havde været forudsat i det oprindelige udbudsmateriale, kunne have ført til et andet resultat af udbuddet,

• I betydeligt omfang udvider aftalen til at omfatte ydelser, der ikke oprindeligt var fastsat heri, eller

• Flytter aftalens økonomiske balance til fordel for vinderen af udbuddet på en måde, som ikke var fastsat i de oprindelige udbudsbetingelser.

MULIGHED FOR KONTRAKTÆNDRINGER: VÆSENTLIGE ÆNDRINGER?

44

• Detaljeret regulering af mulighederne for at foretage kontraktændringer i overensstemmelse med udbudsreglerne - § 178-184.

• Blandt andet bagatelgrænser på 10 % for så vidt angår vare- og tjenesteydelseskontrakter og 15 % for bygge- og anlægskontrakter, så længe tærskelværdien ikke isoleret set overskrides for så vidt angår ændringen.

• Endvidere forøgede muligheder for at ændre også ud over bagatelgrænsen, når der er væsentlige ulemper forbundet med at skulle benytte anden leverandør.

• Husk altid profylaksebekendtgørelse, hvis tvivl om hvorvidt kontraktændring/tillægskontrakt er tilladelig.

KONTRAKTÆNDRINGER

45

KONTRAKTÆNDRINGER - FORUDSATTE

Udbudslovens § 179:

• ”Ændringer af en kontrakt eller en rammeaftale, der er forudset i udbudsmaterialet i klare, præcise og entydige klausuler, betragtes ikke som ændringer af grundlæggende elementer. Klausulerne skal fastsætte omfanget og arten af eventuelle ændringer eller ændringsmuligheder og betingelserne for deres anvendelse og må ikke ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter.”

46

Udbudslovens § 180:

• ”Ændringer af en kontrakt eller rammeaftale anses ikke som ændringer af grundlæggende elementer, når værdien af ændringerne er lavere end

1. tærskelværdierne i § 6 og

2. 10 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt, for så vidt angår tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter, eller lavere end 15 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt, for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter.

• Stk. 2. Er der foretaget flere ændringer af samme kontrakt eller rammeaftale, skal værdien af ændringerne lægges sammen ved beregningen.

• Stk. 3. Ændringer i henhold til stk. 1 må dog ikke ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter.”

KONTRAKTÆNDRINGER - BAGATELGRÆNSE

47

Udbudslovens § 181:

• ”Ændringer vedrørende supplerende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer fra den oprindelige leverandør anses ikke som ændringer af grundlæggende elementer i kontrakten, når ændringerne er nødvendige for gennemførelsen af kontrakten, og når anvendelse af en anden leverandør

1. ikke kan lade sig gøre uden væsentlig ulempe af økonomisk eller teknisk art og

2. vil forårsage betydelige problemer eller en væsentlig forøgelse af ordregiverens omkostninger.

• Stk. 2. Værdien af supplerende bygge- og anlægsarbejder, tjenesteydelser eller vareleverancer må ikke overstige 50 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt.

• Stk. 3. Foretages der flere successive ændringer, gælder begrænsningen i stk. 2 for hver enkelt ændring.”

KONTRAKTÆNDRINGER - NØDVENDIGE

48

KONTRAKTÆNDRINGER – UFORUDSET BEHOV

Udbudslovens § 183:

”§ 183. Ændringer af en kontrakt anses ikke som en ændring af grundlæggende elementer, når

1. behovet for ændringen ikke har kunnet forudses af en påpasselig ordregiver,

2. kontraktens overordnede karakter ikke ændres og

3. værdien af ændringen ikke overstiger 50 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt.”

49

Udbudslovens § 182:

• ”Udskiftning af den oprindelige leverandør anses ikke som en ændring af grundlæggende elementer i kontrakten når udskiftningen sker som følge af

1. en klar, præcis og entydig ændringsklausul eller -mulighed, jf. § 179, eller

2. hel eller delvis indtrædelse i den oprindelige leverandørs rettigheder som følge af den oprindelige leverandørs omstrukturering, herunder i form af overtagelser, fusioner, erhvervelser eller insolvens, når de oprindelige kriterier for kvalitativ udvælgelse opfyldes, og når udskiftningen ikke medfører andre grundlæggende ændringer af kontrakten og ikke har til formål at omgå anvendelsen af denne lov.”

• Relevant i forhold til konkurssituationen!

UDSKIFTNING AF AFTALEPART

50

KONTRAKTSTYRING - VÆRKTØJER

Skema / Excel-ark

• Samlet overblik

• Mangler påmindelser

Outlook

• Opgaveblokken

• Reminderen i kalendere

• Overskuelighed ved stort antal kontrakter

Særligt kontrakthåndteringssoftware

• Kan fås i mange ”varianter”

51

OPSAMLING OG SPØRGSMÅL?

52

Dir: +4533344251Mob: +4552344251E-mail: lma@horten.dk

LINE MARKERTPARTNER

Line Markert rådgiver myndigheder og virksomheder i den offentlige og halvoffentlige sektor om kommuners retsforhold, kommunale selskabers særlige forhold og samt spørgsmål om varme-, vand- og spildevandsforsyning. Blandt andet rådgiver hun kommuner og deres virksomheder om realisering af komplekse projekter og strategiske samarbejder, f.eks. tværkommunale klimatilpasningsprojekter, udviklingsprojekter og samarbejder inden for forsyningsområdet. Line Markert rådgiver også offentlige myndigheder og virksomheder om spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter, herunder etablering af samarbejder med private virksomheder og organisationer.

KarrierePartner (equity), Horten, 2014Partner, Horten, 2011Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig, Horten, 2003Praktikant, den danske FN-mission i New York under formandskabet for EU, efteråret 2002:

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003

SpecialerEnergiret ＆ forsyningsretOffentlig retOffentlige private samarbejder

53

Dir: +45 33344226Mob: +45 52344226E-mail: ac@horten.dk

ANDREAS CHRISTENSENPARTNER

Andreas Christensen er specialiseret i konkurrenceret, EU-ret samt udbudsret og statsstøtte. Han har blandt andet beskæftiget sig med disse emner som ansat i Justitsministeriets lovafdeling og efterfølgende intensivt som advokat.

Andreas har betydelig erfaring som rådgiver for private samt hel- og halvoffentlige virksomheder og har ført en lang række rets- og voldgiftssager inden for sine specialer.

Han har været involveret i konkurrencesager både som anklager og forsvarer, og er en af de advokater, der har ført flest sager for Klagenævnet for Udbud.

Han har stor ekspertise inden for OPP og ESCO og har rådgivet i nogle af Danmarks første OPP-projekter og ESCO-samarbejder.

Karriere• Certificeret som projektleder (PRINCE2

Practitioner), 2012• Møderet for Højesteret, 2011• Møderet for landsret, 2005• Partner (equity), Horten, 2005• Advokatbeskikkelse, 2002• Advokatfuldmægtig og advokat, Bech-Bruun

Dragsted, 2001-2005• Justitsministeriet, 1998-2000

Uddannelse• Cand.jur., Københavns Universitet 1998

Specialer • Konkurrenceret• Udbudsret• Statsstøtte• Offentlige private samarbejder• EU-ret ＆menneskerettigheder• Erhvervsstrafferet

54

Dir: +4533344282Mob: +4552344282E-mail: KHS@horten.dk

KRISTEN HELMS SKOVERHVERVSJURIDISK FULDMÆGTIG

Kristen Helms Skov er erhvervsjuridisk fuldmægtig i Hortens afdeling for EU-, Konkurrence- og Udbudsret, hvor han rådgiver privat samt hel- og halvoffentlige virksomheder om udbudsret – både i EU-retlig og national perspektiv.

Derudover rådgiver Kristen også om konkurrenceret, blandt andet i forbindelse med større eller mindre udbud og offentlige indkøb.

Karriere• Erhvervsjuridisk fuldmægtig, Horten, 2016• Stud.HA/merc.(jur.), Horten, 2013-2016

Uddannelse• Cand.merc.jur., Copenhagen Business School,

2016• HA(jur.), Copenhagen Business School, 2014

Specialer • Udbudsret• Konkurrenceret• Statsstøtte

55

Vi går til sagens kerne og har mod til at sige

tingene ligeud.

Horten er en full-serviceadvokatvirksomhed med mere end 30 forskellige

specialer.

Vi sætter tingene isammenhæng og rådgiver ud fra et

helhedsperspektiv.

Vi er 250 medarbejdere, der ikke er bange for at

arbejde på tværs i jagten på de bedste resultater.

Som kunde hos Horten står du stærkest muligt i en verden, hvor kompleksiteten konstant forøges, og konkurrencen

skærpes. Vi går lige til sagens kerne og har modet til at sige tingene ligeud. Det betyder ikke, at vi springer

mellemregningerne over. For kun ved at forstå, overskue og gennemskue dine muligheder og udfordringer, kan vi omsætte

dem til klare svar.

Horten er en full-service advokatvirksomhed med over 60 års erfaring og 250 medarbejdere. Vi bruger vores solide baggrund og mange tværgående ekspertområder til at skabe resultater

for vores kunder. Og vi er allerbedst i sektorer, der er præget af hastig regulering.

Christian Klinge

ÅF Lighting

Det intelligente indkøb

TCO – En holistisk tilgang

2

Rådgiver, designer og projekterer lysprojekter I

hele verden

ÅF Lighting i dag

Teknisk rådgivning + Design + Strategisk

rådgivning indenfor feltet lys

Helhedsorienteret Skandinavisk tilgang

Verdens største belysningsrådgiver

100 dedikerede specialister

Hvorfor lys?

Fordi alt hvad du ser er lys !

- Lys er fundamentet for alt liv

Frederiksberg, Danmark- Giver fornemmelse af sted og retning

Stibelysning, Danmark

- Øger oplevede tryghed

- Udvider åbningstiden! Wiibroe torv, Helsingør

- Fortæller historier!

Ishøj, Danmark

Aalborg Havnefront, Danmark

- Skaber attraktive bymiljøer!

- Den billigste måde at lave byfornyelse på!

Farum, Denmark

Så hvorfor I alverden…..?

…bad lighting solutions?Vi må anlægge et helhedsorienteret perspektiv på

Lysets function og betydning

Hvorfor vejbelysning?

• Sikkerhed for bløde traffikanter• Øget mobilitet• Aflæsning af byrum og omgivelser• Øge tryghedsfølelsen• Mindske antallet af uheld

Ulykker:

65% færre dødsulykker

30% færre ulykker med personskade

15% færre ulykker med materiel skade

Omkostning:

Dødsfald 20.000.000,- DKK

Alvorlig personskade 3.500.000,- DKK

Let personskade 500.000,- DKK

Lys er som udgangspunkt både nødvendigt- og en god forrretning !

Status for LED belysning

Renoveringen er I fuld gang – 15 – 30 % er skiftet i Norden

Stadig mange udskiftninger de næste 5 – 10 år

Nye og mere effective armaturer introduceres løbende

Potentiale: Lavere energiforbrug 50-75%

Reduceret drift og vedligehold 10-35%

17

Men forskellen på armaturernes energieffektivitet er stor !

Status: Udbudsproces for drift-og vedligehold

Overblik

43%57%

Kommuner med udbud af vejbelysning

Ej udbud Udbud

8 kommuner og 4 Energiselskaber

Omfatter 130.000 LED armaturer

LED armaturer representerer i gennemsnit 33% af armaturerne

Spænder fra 0,8% til 91% installeret LED

Undersøgelse af vejbelysning i DK:

Altid udfordringer når ny teknologi introduceres…

22

LED teknologien

Stadig en del åbne spørgsmål:

Skal man kunne åbne armaturet på stedet? Skal modulerne kunne skiftes? Skal der gøres plads til fremtidige Smarte komponenter?

Hvilket stryingsprincip skal anvendes? Hvad er et effektivt armatur?

Hvordan vælges den mest effektiveløsning I praksis

1 to 1 udbud I dag – typisk eksempel

I 1 to 1 udskiftninger er de fleste udbud baseret på

et anslået antal armaturer. Det sikrer ikke den

mest effektive løsning

Typisk er det kun prisen som vurderes

Standard garantiperiode

Hvad med totalomkostningerne I anlæggets levetid

(TCO) ?!

24

Hvordan vælges den mest effektiveløsning I praksis

1 to 1 udskiftning i udbud – en ny model

En simpel model for optimering skal indarbejdes I udbudet

:

Armaturpris pr kilometer vej

Energiforbrug pr kilometer vej

Gør garantiperioden til et vurderingskriterie

Hvorfor vurdere performance og pris per kilometer?

= Energieffektivitet per km vej

= Fokus på optimering I stedet for stykpris

25

Hvordan vælges den mest effektiveløsning I praksis

Nyanlæg i udbud – en ny model

En simpel model for optimering skal indarbejdes I udbudet :

Anlægspris pr kilometer vej

Energiforbrug pr kilometer vej over levetid (25 år)

Drift- og vedligehold pr kilometer vej over levetid

Garantiperiode som vurderingskriterie

Yderligere optimerings tiltag:

• Dynamisk prissætning over kontraktperioden

• Besparelsesgaranti min 50% - Bod/bonus

26

Hvordan vælges den mest effektiveløsning praksis

Miljørapport

Vigtigt at evaluere faktisk energiforbrug, :

Er krav og standarder opfyldt

Virker styrings- og kontrolfunktioner

Er alt udstyr i drift på de rigtige tidspunkter

Evaluering af bod/bonus ordning

Er miljøkrav overholdt og standarder opfyldt

27

28

Hvad koster det at vælge det forkerte LED armatur?

Faktorer af betydning for energiforbrugForøgelse af energiforbrug, Faktor

Lysfordelingens & lysstrømmens tilpasning til vejen & belysningsklassen

1,7Dårlig vs. God

Konstant lysstrøm (CLO) 1,1Ikke CLO vs. brug af CLO

LED drivstrøm 1,15700mA vs. 350mA

Farvetemperatur 1,13000K/830 vs. 4000K/740

LED generation 1,2Tidligere år vs. nyeste

Samlet forøgelse af energiforbrug – antal gange 2,8

Procentforøgelse af energiforbrug 180%

Billigere armatur (færre dioder):- Højere drivstrøm- Dårligere effektivitet- Kortere levetid- Øget blænding

- 1:1 masseudskiftning (optik er ikke tilpassetden konkrete vej- og anlægsgeometri)

- For høj installeret lysstrømMed CLO undgås for høj lysstrøm og effektforbrug i starten af levetiden

24/7 kontrol har en omkostning

Energiforbrug ved 12.000 armaturer

4000 ON, 4766 Hours OFF (2 DKK/kWh)

Styringforbrug

W

Styringoffline W

Styr kWh tændt

Styr kWh slukket

StyringkWh

Ekstraomkostninger i DKK pr år.

System 1

4 2 192000 114384 306384 612.768

System 2

1.7 1 81600 57192 138792 277.584

System 33 2.5 144000 142980 286980 573.960

System 4

2 1 96000 57192 153192 306.384

Ekskluisve licens, drift og

vedligehold

Et typisk eksempel

30

Projekteret Nyx : 2250 lm 19,9 W 36 m masteafstand Årligt energiforbrug pr km vej: 2178 kWhProjekteret Peak: 2500 lm 18,6 W 37 m masteafstand Årligt energiforbrug pr km vej: 1981 kWh

Optimeret Nyx: 1600 lm 14,2 W 34 m masteafstand Årligt energiforbrug pr km vej: 1646 kWhOptimeret Pear:1600 lm 13,2 W 36 m masteafstand Årligt energiforbrug pr km vej: 1445 kWh

Besparelsesfaktor Nyx : 2178 - 1646 = 25%Besparelsesfaktor Peak: 1981 - 1445 = 27%

Standard projektering

Optimeret projektering

Halsnæs kommune

Introducing new technologyNy teknologi betyder ………strukturelle forandringer

At implementere teknologiermens de er I hastig forandringer et nyt paradigme

Status for Smart teknologi!

33

Eksisterendeløsninger

Simple Løsninger

Smarteløsninger

Avancerede løsninger

Fra teknologisk tilværdidrevne løsninger!

• Præcis lysdistribution er nøglen til besparelser

• Lav detaljeret planlægning af hver enkelt strækning

• 1-1 udskiftning er særligt udfordrende

• Stil krav om dokumentation for Energiforbrug pr km vej

• Gør garantiperioden til en konkurrence/udbudsparameter

• Benyt incitamentsprincip – Bod/Bonus

• Undersøg om du har fået det du har betalt for – Performance +

besparelser

Vores bedste råd

Knibtangs manøvre

Strategisk planlægning, TCO beregninger og kvalitetssikring

Viden om teknologi og praktisk implementering

Værdi

Accepter kompleksitetDen er kommet for at blive!

Bemærk at billedet ses under boksen som er transparent. Derfor skal billedet fylde hele siden.

Cirkulær økonomi

For Horten Advokatpartnerselskab

2. Oktober 2017

Bæredygtighedsspecialist, Jonas Vendel Jensen

”Hvilke krav vil en kommune kunne stille, således at leverandørerne motiveres til at tænke

på produktets næste livscyklus – dvs. hvordan formår man at indkøbe det bedste produkt,

der desuden er sammensat på en sådan måde, at det cirkulært vil kunne anvendes igen?

Oplægget tager udgangspunkt i byggeriet, men erfaringerne og eksemplerne kan anvendes

i andre brancher.”

2

Hvorfor skal vi arbejde mod en cirkulære økonomi?

3

27-09-2017

Den bedste måde at spå om fremtiden

på er ved selv at skabe den.

Abraham Lincoln

Den teknologiske udvikling

427-09-2017

ca. 350 til 40 kWh/m2 pr. år

Driftsenergiforbruget til opvarmning, ventilation og

køling i nye bygninger er faldet markant over de sidste

50 år fra: De kommende 40 år skal der bygges lige

så meget, som der har været bygget

indtil nu i hele menneskehedens historie.

Middelklassen udgør ca. 2 mia.af

verdens befolkning - i 2030 vil den

være på over 4 mia.

Forventet stigning i fornybar energi

Ind

flyd

els

e p

å m

iljø

et

Tid

Materialer

Driftsenergi

Forventning om fremtidig ændring i

lovgivning og marked

Kort forsyningshorisont på nogle af

vores ressourcer

Shanghai 1987

Shanghai 2013

Det økonomiske potentiale i den cirkulære økonomi

7

De Fire Styrelser

Kontorbygning

37.839 m2

80 % beton

Præfabrikerede elementer

Beton står for 8% af

verdens CO2 udslip

827-09-2017

9

27-09-2017

Estimeret genbrugs

procenter:

90% af dækkene

60% af tagdækket

90% af stålbjælkerne

80% af betonbjælkerne

80% af kernevæggene

90% beton søjlerne

Det økonomiske potentiale

-860.000.000 Kr.

Nedrivning Demontering

Selektiv nedrivning

Down-cycling

-16.000.000 Kr. 35.000.000 Kr.

Allokering

Genbrug

www.buildingacircularfuture.com

Hvordan skal vi komme i gang?

Hvilke krav er det muligt at stille?

10

Design for adskillelse

11

Project Ara Bloom Laptop

Think Chair Formula One

Gamle samlingsmetoder kendt i århundreder

14

Peiko GroupLahti, Finland, 2015

15

Design for adskillelse

· På den lange bane bliver det nemmere at skille

bygningen ad igen og genbruge/genanvende

materialerne

· På den korte bane bliver det nemmere af udskifte

dele og komponenter

· Enkeltkomponenter – som eks. vinduer – skal også

kunne adskilles

· Mulighed for at opgradere uden at skulle starte helt

forfra

· Et ”Material Passport” kan blive nødvendigt

17

Fleksibilitet i designet

18

Fra kontor til skole – og tilbage igen

19

Fleksibilitet i designet

· Fleksibilitet skal indarbejdes i bygninger

· Fleksibilitet skal vægtes ligeså højt som

funktionalitet og design

· Ikke blot en ny indretningsplan

· Tænk f.eks. over etagehøjden

· Planlæg for fremtidige ændringer – de kommer!

20

Materialer og produkter

21

Materialer der holder

· Anvend en totaløkonomisk tankegang på alle

projekter

· Understøt denne med totaløkonomiske beregninger

– eks. i LCCbyg

· Tænk over de miljømæssige konsekvenser når der

vælges materialer

· Livcyklusanalyser (LCA) bør indgå i

beslutningsprocessen på lige fod med totaløkonomi

22

Totaløkonomi

Er vigtigt og har en klar synlig værdi

· Investering

· Drift og vedligehold

· Forsyning (energiforbrug etc.).

· Rengøring

· Genopretning / renovering

· Bortskaffelse

· Inspiration:

· Trafik og Bygge boligstyrelsens

vejledning om totaløkonomi

· Bygningsstyrelsens ”Vejledning for

Bygningsstyrelsens arbejde med

totaløkonomi i statsbyggesager”

23

0

10

20

30

40

50

60

Mio

. kr.

Tid

Akkumuleret nutidsværdi

Livscyklusanalyser (LCA)

Er vigtigt - men mangler synlig værdi

2427-09-2017

-10%

10%

30%

50%

70%

90%

Livscyklusanalyser (LCA)

Er vigtigt - men mangler synlig værdi

· Hvad investeres der i?

· Muligt af sætte realistiske mål

· Sporbarhed i vores byggeri

· Større valgfrihed mellem alternative

løsninger

· Hurtig afkodning af konsekvenserne af

vores valg

· Konkurrencedygtighed gennem

udviklingen og innovation

· Det vil bløde op for mange af barriererne

· Bedre samarbejde

2527-09-2017

Samlet pris

Samlet scoreBygningens dele

Indholdet af fremtidig

genbruges/genanvendes

og bortskaffelse

Ressource indeks

Indholdet af indbygget

genbrug/genanvendelse

BYGNINGENS CIRKULÆRE PROFIL

Valg af materialer og

produkter

· Er essentielt i forhold til holdbarheden

· Kend de miljømæssige konsekvenser – på kort og

langt sigt

· Ukendte materialer kan være en ”bombe” under

levetiden og totaløkonomien

· Produktleverandør skal kunne redegøre for hvilke

materialer deres produkt består af og hvordan evt.

farlige stoffer håndteres og bortskaffes

· Produktleverandør bør have procedure for

genanvendelse af deres produkter

26

PCB holddige materialer er

anvendt i Dansk byggeri fra

1950’erne og frem til starten af

1980’erne

Valg af materialer og

produkter

27

Material Passport

· Skal sikre at vi har styr på materialernes kvaliteter i

fremtiden

· At vi er klar over hvilke materialer færdige produkter

og elementer består af

· At vi ved hvordan materialer og produkter er

produceret

· At vi ved hvordan materialer og produkter

håndteres

· Skal følge materialet / produktet så længe det er

relevant

28

Material Passport skal kobles sammen med

VDC og BIM modeller

29

Udbudskrav om at:

· Byggerierne projekteres efter design for

adskillelsesprincipper

· Funktionalitet og fleksibilitet vægtes lige så højt

som design

· Projekterne designes så materialerne holder

· Udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger efter

Trafik og Bygge boligstyrelsens vejledning

· Der tænkes over valg af materialer (LCA)

· Der udarbejdes ‘Material Passport’ og / eller

elektroniske modeller

30

Optimalt indkøb af

cirkulære løsninger

· Krav om design for adskillelses principper og

‘Material Passport’

· Krav til bygningernes funktionalitet i levetiden og

efterfølgende

· Omvendt udbud – med krav om mulighed for

genbrug uden ”nedskalering”

· Brug nogle af de modeller, der har et indbygget

fokus på totaløkonomi f.eks. OPP, DGNB

· Stil yderligere krav om fokus på

genbrug/genanvendelse

31

Kontakt

JONAS VENDEL JENSEN

+45 2270 9096

jovj@mth.dk

Knud Højgaards Vej 7, 2800 Søborg

+45 7012 2400

www.mth.dk

32