TEMA OM OPS,UDBUD & INDKØB

Den offentlige sektor 1

DenOffentligeSektor.dk#1 2012TEMA OM OPS, UDBUD & INDKØB

Dansk Erhverv: Lad os få et nationalt kompromis om OPS

10

134Det offentlige er guf for snydere

Klagenævn efterlyser flere ressourcer

De centrale aktører på OPS-området bør samles om et nationalt kompromis, der for alvor kan skabe fornyelse og dynamik i det offentligt-private samarbejde, mener Dansk Erhverv.

”Både private og offentlige aktører må samle sig om fundamentale forandringer i det offentlig-private samarbejde,” siger Ja-kob Scharff, der på vegne af Dansk Erhverv opfordrer til målrettet handling.

Juristeri og besværlige udbudsproces-ser gør den offentlige sektor attraktiv for virksomheder, der snyder på vægt-skålen. Mens den private sektor kan reagere prompte, når en leverandør tages i snyd, så trækkes den offentlige indkøber ind i et juridisk cirkus, der kan tage måneder og år.

Udbyderne skriver af og gentager fejl i udbud, og det fører til unødvendige klager. Derfor foreslår klagenævnets formand i eksklusivt interview med DenOffentligeSektor.dk, at der tilføres flere ressourcer til nævnet, og udby-derne bliver dygtigere til at lave deres udbud.

NETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DK

Flere udbud kan betale velfærd Glem besparelser på bleer, børn og bor-gernære områder. Ni ud af ti offentlige indkøbere mener, at der kan spares flere penge på de offentlige opgaver ved at lave flere udbud.

”Myndighederne og virksomhederne skal søge dialog tidligt i en udbudsproces for herigennem at finde den bedste løs-ning på en konkret opgave” siger Jørgen Lindegaard, formand for Udbudsrådet.

annoncetillæg til politiken

14

2 Den offentlige sektor Den offentlige sektor 3

Dette tema om OPS, udbud & indkøb er udgivet af Netværksavisen DenOffentligeSektor.dk. Redaktør for OPS, udbud & indkøb: Nick Allentoft * [email protected]

Redaktør for Sundhed: Stine Helles * [email protected]

Redaktør for Ledelse: Henrik Hjortdal * [email protected]

Rådgivende chefredaktør: Mikael R. Lindholm

Projektleder: Peter Lundegaard *[email protected], 48 44 49 29, Grafik: Evelina Carlen Kommunikation&Reklam

Medie- & Videnhuset DenOffentligeSektor.dkSelskabet Sektor Media ApS har siden efteråret 2010 udgivet netværksavisen denoffentligesektor.dk, som aktivt bidrager til information, videndeling og netværk for aktører i og omkring den offentlige sektor.

Onlineaktiviteterne suppleres med temaaviser, der giver en let tilgængelig og let læselig dækning af den viden, de dagsordener og de temaer, der dominerer i debatten på det respektive temas område i den of-fentlige sektor. Temaaviserne produceres i samarbejde med C Media Danmark A/S.

Næste temaavis udkommer i april med fokus på Sundhedssektoren, og i maj udkommer en avis med Offentlig Ledelse som tema.

Sektor Media ApSNørregade 7b1165 København KEpost: [email protected]


2

Dansk Erhverv foreslår på side 10 at lave et nationalt kompromis om offentligt-pri-vat-samarbejde – OPS. Ideen er sympa-tisk, og behovet åbenlyst, men er aktø-rerne klar til et så drastisk skridt?

Et nationalt kompromis forudsætter, at der er vilje bag. At alle parter efterføl-gende lever op til kompromisset og går ”all in”. Den første store udfordring bliver et opgør med tilgangen til konkurren-ceudsættelse, så indkøbsafdelingerne får en langt stærkere placering i de of-fentlige organisationer. Når 9 ud af 10 indkøbere siger, at der er flere penge at spare, er der i den grad noget at komme efter, som vores undersøgelse viser på side 14.

Man må derfor spørge om den nødven-dige modenhed hos leverandører, orga-nisationer og offentlige ledere og politi-kerne er til stede? De senere års udvikling peger ikke på det. De peger snarere på to store sektorer, hvor fordommene om den anden florerer frit, og hvor klage-sange om hverdagen står i vejen for at skabe samspil for alvor – i denne avis illustreret ved Klagenævnets formand, KMD, organisationerne og ildsjælene.

Det offentligt-private samarbejde er søgt revitaliseret som fremtidens løsen mange gange de senere år, men det strander hver gang i kultursammenstød, forkram-pede støtteordninger og ikke mindst jura, som du kan læse på side 8.

Det ændrer ikke ved det rigtige i Dansk Erhvervs forslag om et nationalt kompro-mis. Når politisk ideologi står i vejen for samfundsmæssig værdi ved hjælp af

konkurrenceudsættelse, går viljen i bag-lås. Ledere og ildsjæle i det offentlige bli-ver utrygge, og lægger derfor hellere den gode ide fra en privat leverandør i skuf-fen, når de møder den første modstand i systemet. Og private leverandører holder fast i det, der virker, frem for det, der kan udvikles.

Derfor kan det offentligt-private samar-bejde kickstartes ved at politikere, erh-vervsorganisationer og fagbevægelse enes om et grundlæggende værdisæt eller etiske retningslinier.

Det kan skabe fornyet tiltro mellem sek-torerne og fornyet lyst, vilje og engage-ment til et dynamisk samspil, hvor begge parter høster de gevinster, som alle er så enige om at findes.

Læs mere på www.denoffentligesektor.dk

”Politisk og administrativt har man endnu ikke erkendt behovet for et helt andet syn på offentligt privat samarbejde. Der vil være brug for omkring 60.000 nye ansatte i den offentlige sektor hvert år, hvis den fortsat skal rumme de der enten skifter job eller går på pension. Det svarer ikke engang til størrelsen på de ungdomsårgange, der kommer ind på arbejdsmarkedet”

Claus Thykjær, Vicekommunaldirektør, Gribskov Kommune i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Brug for et helt nyt syn på OPS

KICKSTART DET OFFENTLIGT-PRIVATE SAMARBEJDE

KORT NYT

TEMAAVIS OM OPS, uDbuD & INDKøb

ÉN INDGANG TIL DET HELESom leverandør til den danske stat på rammekontrakten med Økonomistyrelsen samt på SKI aftalerne 03.13 og 03.04, kan du få en komplet indretningsløsning til både kontor- og under-visningsmiljøer fra én og samme leverandør. Det giver fordelagtige priser og et bredt udvalg af muligheder i indkøbet – med kun én kontaktperson til hele leverancen. Nemmere bliver det ikke.

Med det fulde ansvar for hele kæden lige fra råmaterialer og produktion til levering og mon-tering er vores fremgangsmåde ikke kun praktisk og omkostningsbesparende - den er også god for miljøet. Læs flere gode miljøhistorier på www.kinnarps.dk/miljoe

Telefon: 70 15 10 10 · www.kinnarps.dk · e-mail: [email protected]: Roskildevej 522, 2605 Brøndby · Aarhus: Dusager 6, 8200 Aarhus N Aalborg: Gasværksvej 2, 9000 Aalborg · Middelfart: Stensgårdvej 5, 5500 Middelfart Making life better at work

Nick Allentoft OPS-redaktør

INFORMATION OM TILLÆG i dagspressen fås hos:Peter Lundegaard, 48 44 49 29,[email protected]

2. Den offentlige sektor


ANNONCE

www.horten.dk

ESCO-modellen, som er et samarbejde mellem en kommune og en privat partner, kan give kommunerne betydelige besparelser.

ESCO kræver klare kontrakter

I disse tider med besparelser og stramme budgetter kan ESCO-modellen være vejen frem, hvis en kommune vil have renoveret sine bygninger, opnå energibesparelser og samtidig være med til at skåne miljøet. Kommunen kan opnå betydelige energibesparelser ved at etablere et såkaldt ESCO-samarbejde med en privat virksomhed. Fordelen er klar: bygninger bliver renoveret og energimæssigt optimeret og udgifterne til renoveringsprojektet fi nansieres i sin helhed af de energibesparelser, som renoveringen skaber. Den private kontraktpart garanterer endda, at de lovede besparelser opnås.

Komplicerede kontrakter og udbud- Det lyder som en opgave, der er lige til at gå til, men vores erfaring er, at udbudsreglerne og det kontraktgrundlag, der skal til, kræver juridisk assistance, fortæller advokat og partner Andreas Christensen, leder af Hortens ESCO-team. Normalt er ESCO-samarbejdet delt op i 3 faser: fase 1 er gennemgangen af bygningerne, Fase 2 er bygge- og anlægsfasen, hvor entreprenøren udfører de arbejder, som entreprenøren har vurderet vil give energibesparelser. Fase 3 er en periode på f.eks. 10 år, hvor entreprenøren overvåger og justerer de tiltag, der skaber energibesparelserne.

- Da samarbejdet løber i så mange år, er det vigtigt, at kontraktgrundlaget er på plads fra start og kan håndtere eventuelle fremtidige konfl ikter, siger advokat Mikkel Taanum, der har været en del af ESCO-teamet fra starten.- I virkeligheden er et ESCO-projekt at sammenligne med et kompliceret byggeri, der bl.a. involverer udbudsret, kommunalret, regler om fast ejendom og byggeret, under-streger advokat Michael Neumann fra Hortens afdeling for Fast Ejendom.

Alle vinderKommunen får renoveret bygninger og udgifterne fi nansieres i sin helhed af energibe-sparelserne, der er garanteret af entreprenøren. Samtidig har den dygtige ESCO-partner mulighed for en økonomisk gevinst, påpeger Andreas Christensen fra advokatfi rmaet Horten, som med sine 110 jurister er specialister i at rådgive om ESCO-projekter.

en erfaren aktør inden for OPP og tilsvarende

offentlige-private samarbejdsformer

i Danmark og udland.

E. Pihl & Søn A.S. er en af Danmarks ledende entreprenørvirksomheder. Kontakt Projektfinansierings- og OPP-direktør Flemming Bækkeskov,

tlf. 4527 7200, og hør mere om Pihls erfaringer

www.pihl-as.dk

udbyderne skriver af og gentager fejl i ud-bud, og det fører til unødvendige klager. Der-for foreslår formanden for Klagenævnet for udbu i eksklusivt interview med DenOffentli-geSektor.dk, at der tilføres flere ressourcer til nævnet, og udbyderne bliver dygtigere til at lave deres udbud.

Af: Nick Allentoft

Frustrationerne er til at mærke, da vi besøger Klagenævnet for Udbud i ugerne før nævnet flytter med Erhvervsstyrelsen til nye lokaler i København. Besparelser og markant vækst i arbejdspres går sjældent hånd i hånd.

”Vi kæmper for at behandle alle sager på et højt niveau og inden for så kort tid som muligt. Lige nu har vi et snit på syv måneders sagsbehandlingstid, og vil man have den ned skal der tilføres flere ressourser til nævnet,” siger formand og landsdommer Michael Ellehauge.

På trods af, at klagegebyret blev sat op i 2011 har nævnet ikke set noget til flere ressourcer. Tværtimod.

”Vi må på grund af sparekrav sige farvel til vores sekretær, som har godt tyve års erfaring i Klagenævnet. Dermed hal-veres antallet af sekretærer, og vi er ikke stillet muligheder for en oprustning i udsigt. Det er et kritisk problem, fordi vi i forvejen har alt for mange sager,” siger nævnsformanden.

Behandler sager søndag morgen ”Vores to fuldmægtige har ikke tid til at sagsfremstille alle klagerne til behandling, og det betyder i praksis at dommerne

selv skriver afgørelserne fra rent hvidt papir,” fortæller Elle-hauge.

Arbejdet som dommer i Klagenævnet er lønnet, men det skal udføres i fritiden, for jobbet som landsdommer skal også passes. Derfor giver det stigende antal klager også stigende

arbejdspres. ”Når jeg sidder en søndag morgen fra klokken seks og skriver afgørelser kunne jeg godt tænke mig, at en sag var belyst i en sagsfremstilling,” siger formanden, og konsta-terer tørt.

”Jeg vil bare sige, at en afgørelse altså ikke bliver bedre af,

at vi skriver den fra bunden. Og omkostningerne til nævnet bliver heller ikke mindre.”

ServiceeftersynI februar meldte regeringen ud, at der skal gennemføres et serviceeftersyn af klagesystemet. På godt fem år er antallet af klager op mod seks doblet mens sagsbehandlingstiden er steget til over syv måneder. Derfor er serviceeftersynet vel-komment, og Michael Ellehauge har fået lovning på, at blive inddraget.

”Vi har fået en information om, at vi vil blive inddraget i den proces, der er sat i gang,” fortæller Ellehauge, der ellers har flere konkrete forslag til forbedringer.

Højere gebyrer og proces-risiko”Mit bud er, at to ud af tre sager, hvor klager får medhold, er baseret på basale fejl. Mange fejl er oplagte, og burde ikke opstå. Det virker som om, der ikke er en kvalitetskontrol af et udbud, hvor man gennemgår det. Som om man ikke gør nok ud af uddannelse og indsigt i de helt basale regler. Så kunne man eksempelvis undgå at gentage fejl fra tidligere udbud, fordi man skriver det af,” påpeger nævnsformanden, der dog også erkender behovet for at begrænse antallet af klager.

”Jeg kan godt se, at udbud er utrolig vanskeligt for udby-derne. Når man ser på det, der foregår med revision af EU’s udbudsdirektiv, så er det jo omfattende. Jeg har lige printet noget ud omkring det, og troede jeg havde to sæt, da jeg sad med fem centimeter høj papirstak,” siger Michael Ellehauge, og opstiller sine forslag til forbedringer af klagesystemet.

”Indfør en proces-risiko for klager og udbyder, og hæv gebyret for at klage. Så vil antallet af klager falde markant,” foreslår formanden.

Klagenævn efterlyser flere ressourcer

FAKT

A

Michael Ellehauges forslag bedre udbud Lav 5-10 standard paradigmer, der går igen ved gennemførelsen af et udbud. Det vil fjerne grundlaget for mange af klagesagerne

Kontroller udbudsbetingelserne før du sender det ud: Sæt en medar-bejder eller to til at lave et test-bud for at efterprøve udbuddet.

Forhandlingsforbuddet er klart, og alligevel bliver det omgået. Lad være med at indlede en forhand-ling før udbuddet er afsluttet.

Mindstekravene bliver brugt utro-lig meget. Vær kritisk over for hver eneste mindstekrav.

Vær ekstra kritisk, når der skrives af fra tidligere udbud.

Fra 1. april 2012 har alle offentlige indkøbere pligt til at annoncere indkøb af varer og tjeneste-ydelser efter tilbudsloven på udbud.dk.

På udbud.dk skal offentlige indkøbere:• Annoncereindkøbafvarerogtjenesteydelser

efter tilbudsloven• Oplyseomfremtidigeindkøbforstaten

På udbud.dk kan offentlige indkøbere:• OffentliggøreEU-udbud–udbud.dksendervideretilTED

• Annonceremindreudbudunder500.000kr.• Offentliggørelicitationerafbygge-oganlægs-

opgaver• Oplyseomfremtidigeindkøbsplanerfor regionerogkommuner

Fra 1. marts 2012 kan du læse mere på www.udbud.dk

125169_Annonce.indd 1 20/02/12 09.19


4 Enormt potentialeVi ved, at den offentlige sektor årligt udbyder opgaver for omkring 90 mia. kr. ud af de i alt ca. 375 mia.kr., der som udgangspunkt kan udbydes. Så potentialet for at øge det offentlig-private samarbejde er enormt”

Marie Louise Løvengreen Rasmussen , Dansk Erhverv i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16


Foto

: To

ny b

røc

hn

er


FAKT

A Evalueringen af jobcentre og private aktørerEvalueringen giver ikke noget entydigt svar på spørgsmålet om andre aktørers resultater. Men i de fleste af de jobcentre, der indgår i evalueringen, har jobcentret generelt lidt be-dre resultater end aktørerne. Analysen tager dog ikke hensyn til alle forskelle i de lediges baggrund. Det kan have stor betyd-ning for resultaterne.

undersøgelsen viser også, at 6 ud af 10 job-centre har bedre resultater end de andre aktører, de samarbejder med, når der ses på ledige over 55 år. For ledige med en mellem-lang ud-dannelse har 5 ud af 8 jobcentre bedre resultater end de andre aktører.

Der er samtidig store forskelle på aktørernes resultater. I jobcenter Hjørring anvender job-centeret f.eks. to aktører til at varetage ind-satsen for ledige, der er fyldt 55 år. Her er en aktør dårligere end jobcenteret til at få de ledige i job, mens den anden aktør er bedre.

Kilde: Deloitte evaluering af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen, 2010

”Når det fortsat kun er prisen, der er i fokus, begynder leverandørerne at konkurrere på lav kvalitet, arbejdsmiljø og andre lønmodtagerforhold”

adm dir. Maarten van Engeland, ISS Facility Services A/S. i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Prisfokus giver lavere kvalitet


6 Hvad skal det offentlige selv stå for?


”Vi trænger til en debat i Danmark om, hvad den offentlige sektor selv skal producere. Vi har en kommunalfuldmagt, der forhindrer kommunerne i lave bilfabrikker. Hvorfor skal kommunalfuldmagten give kommunerne lov til at drive Vej og Park-afdelingerne, når der eksisterer et perfekt privat marked herfor?”

Torsten Schack Pedersen, MF (V) i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Trods et image som bureaukratiets paradis er landets jobcentre i gang med et hamskif-te fra kontrollerende myndighed til serviceor-gan for ledige og virksomheder. Det er fokus på resultater, der har banet vejen for et godt offentligt-privat samarbejde.

Af Per Vinther

”Flere og flere kommuner nedlægger aktiveringsprojekter for i stedet at samarbejde med virksomhederne. Det er slut med at feje blade på kommunens veje i aktivering. Det er en nød-vendig model, så de udsatte får tidligt fodfæste på arbejds-markedet, og en langsigtet alliance er essentiel,” fortæller Carsten Kjærgaard, der er seniorkonsulent i Center for Aktiv Beskæftigelsesindsats (CABI).

Over hele landet kører ”Projekt Virksomhedscenter,” hvor virksomheder fast stiller fire pladser til rådighed for jobcen-trene. Pladserne er øremærket kontanthjælpsmodtagere, match 2, som over forløb på 13 uger bliver opkvalificeret og afklaret.

”Jobcentrene og virksomhederne har en kontrakt sammen.

Desuden stilles en mentor til rådighed for de fire personer. Det er voksende i antal, ligesom andre partnerskaber er det, og det ser jeg som det helt rigtige sats og vejen frem,” siger Carsten Kjærgaard.

Privat eller offentligFra primært at have været en myndighed, der kontrollerer de ledige og sendte dem i meningsløs aktivering, er mange job-centre på vej til at blive en stærk medspiller i et regulært sam-arbejde med virksomhederne. En af de private aktører, der på én gang har konkurreret og udfordret jobcentrene de senere år, mener at netop private aktørers indgang på jobmarkedet har præget den offentlige kultur.

”Når jobcentrene går i gang med ændringer er det meget naturligt at se på hvad der gøres i markedet og lade sig inspi-rere. Her er jeg ikke i tvivl om, at vi har gjort en forskel,” siger adm. dir. Henry Haahr fra virksomheden JobVision, der er en af de mest erfarne private aktører på jobmarkedet.

Direktøren mener dog ikke, at der er tale om konkurrence mellem jobcentrene og eksempelvis JobVision.

”Vi oplever nærmere at der er tale om et kunde leveran-dørforhold. Vi løser de opgaver, hvor vi kan føre merværdi til processen. I forhold til virksomhederne har vi den fordel,

Fra myndighed til aktiv jobskaber


7TEMAAVIS OM OPS, uDbuD & INDKøb

at vi ikke er en offentlig myndighed, men at vi mødes i øjenhøjde - virksomhed til virksomhed. Den ”ligeværdig-hed” vil jobcentrene ikke umiddelbart kunne efterligne,” mener Henry Haahr.

Servicekulturen gør en forskel I CABI peger Carsten Kjærgaard netop på, at jobcentrene skal være meget bevidste om deres myndighedsstatus, så den ikke tager overhånd. Faktisk er det netop ved at nedpriori-tere myndigheden og opprioritere servicen, at jobcenteret får succes.

”I flere undersøgelser viser det sig, at det er utroligt vig-tigt, at ledelsen i jobcentrene går forrest og skaber fælles fodslag. Jobcentre med succes er skabt i en fælles kultur,” påpeger Carsten Kjærgaard fra CABI, der bruger de gode eksempler, til at vise vejen frem. Det er måske lige præcis også det, der er brug for.

Finn Lund Andersen, HR- og kommunikationsdirektør i Dansk Supermarked, mener nemlig, at jobcentrene stadig har lang vej endnu, før de er gennem omstillingen fra myn-dighed til serviceorganisation.

”Ledere og medarbejdere i store internationale virksom-heder er i både tanke og handling foran ledere og medar-bejdere i et normalt jobcenter eller socialforvaltning, når vi taler rummelighed og mangfoldighed. Når jeg på møder og konferencer oplever ledere fra jobcentre, kommuner og erhvervsskoler tale om samarbejdet med private virksom-heder, lyder det ofte som om, at offentlige og halvoffentlige aktører bedst ved, hvordan man fremmer rummelighed, mangfoldighed og integration på det danske arbejdsmar-ked,” skriver Finn Lund Andersen i blogstafetten ”Det rum-melige arbejdsmarked” på Netværksavisen DenOffentlige-Sektor.dk.

Han mener, at offentlige aktører overser, at de store in-ternationale virksomheder har betydelig erfaring med alle sider af arbejdsmarkedet, og derfor godt kan bidrage aktivt så borgere får mulighed for at bevæge sig fra matchgrupper til skatteborgere.

Er jeres byggeprojekt egnet for OPP / OPS ? - Lad os vurdere det for jer

Hos BDO Kommunernes Revision kan vi:• hjælpemedenegnethedsvurdering/forundersøgelse,så

Iharetsolidtbeslutningsgrundlagattagestillingudfra• vurdereogbelyseforskelligefinansierings-ogsamarbejds-

modeller• hjælpejermedudbudafbestillerrådgiveropgaven.

Viharstorerfaringogløseriøjeblikketflereopgaverpåområdet.

Få mere at vide: Jørgen-Ulrik ChristensenTlf:51586094.Mail:[email protected]

BDO Kommunernes Revision, Godkendt revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæf-telse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

4


Pixi

Strategi til samarbejde med virksomhederne– det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne– det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Inspirationskatalog

Styrk samarbejdet mellem jobcentre og

virksomheder - få flere udsatte i job!

Nyt katalog fra CABI giver jobcentreneinspiration og konkrete værktøjer til at løfte opgaven. Helt gratis.

Download GRATIS eksemplar

på cabiweb.dk/

bedresamarbejde

Det får du:

• gode råd til et godt samarbejde med virksomhederne• konkrete tiltag til planlægning af strategiproces • gennemgang af 8 centrale temaer for virksomheds-

samarbejdet.

Denoffentligesektor_mar2012.indd 1 21-03-2012 13:30:17

De sidste ti års fokus på reglerne i offent-lige udbud har taget overhånd, og ødelagt forholdet mellem leverandørerne og det of-fentlige. Derfor er der brug for at trække lidt i den anden retning, mener Kls chef for OPS, Rikke Thorlund Haahr. Hun ser gerne, at der gøres op med flere af de dogmer, der har domineret udbudsområdet de senere år.

Af: Nick Allentoft

”Jeg så gerne, at der kom mere økonomi og mere køb-mandsskab end jura ind i udbudene. Der er et iboende di-lemma, hvor man er mere forsigtig med sine udbud, end man behøver at være alene af hensyn til økonomien. Det hand-ler ofte om, at udbyder er bange for klager, og derfor sikrer sig bedst muligt gennem udbudsbetingelserne,” siger Rikke Thorlund Haahr til DenOffentligeSektor.dk.

KL’s chef for OPS-området – herunder Udbudsportalen – mener, at udbudscirkus er kommet for langt ud. At hele fokus på at skabe ligebehandling, gennemsigtighed og gøre op med faste leverandører, der alt for sjældent udfordres på pris og kvalitet, nu ødelægger samarbejdet mellem parterne.

”Vi har i det offentlige de senere år skærpet fokus på at overholde reglerne, så der er betydelig mere og fri konkur-rence om opgaverne. Udbudsreglerne har medført, at der er mange flere udbud, og dermed undgår man at opgaver går til en foretrukken leverandør eller god ven af organisationen,” siger Rikke Thorlund Haahr, der nu ønsker at trække i den anden retning.

Mere dialog og mindre kort sigteKL-chefen mener, at det er blevet alt for vanskeligt at sikre kvalitet og innovation både for leverandørerne og det offent-lige. Det enorme fokus på rene juridiske hænder har svæk-ket dialogen og dermed mulighederne for at kvalitetsudvikle samarbejdet både generelt og på konkrete service- og tjenes-teydelsesområdet.

”Det er gået for langt. Lukketheden er blevet for stor, og gennemsigtigheden for lille. Hvis en leverandør kun er sikker på en opgave i den tid kontrakten løber er der en natulig – og rimelig – fokus på, at optimere opgaveløsningen på kort sigt. Det er ikke fordi jeg ønsker os tilbage til en tid, hvor opgaver tildeles samme leverandør igen og igen, men vi bør tilstræbe betydelig mere åbenhed og dialog,” siger Rikke Thorlund Ha-ahr.

KL: Udbudsfokus er gået for langt

”Jeg så gerne, at der kom mere økonomi og mere købmandsskab end jura ind i udbudene.Rikke Thorlund Haahr, Chef for OPS i KL

NETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DK TEMAAVIS OM OPS, uDbuD & INDKøb NETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DK

9TEMAAVIS OM OPS, uDbuD & INDKøb

8 ”Vi mener også, at den fortjeneste, som en privat virksomhed forventer, når man skal løse opgaver for det offentlige, bør indtænkes i den offentlige sektor, så man kan sikre udvikling og fornyelse i opgaveløsningerne”

Forbundsformand Poul Erik Skov Christensen, 3F i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Tænk fortjeneste til udvikling

Kommunaldirektøren i Greve har tidligere haft topstilling i SKI, været partner hos Lund-gaard Konsulenterne og formand for kom-munaldirektørforeningen, KOMDIR. Vi har stillet Vendelbo fem spørgsmål om spæn-dingsfeltet mellem offentlig og privat.

Af: Nick Allentoft

Hvordan oplever du dialogen og samarbej-det med jeres leverandører?Generelt oplever jeg både dialogen og samarbejdet rigtig godt. Vores outsourcingvifte er meget bred - dækker rengøring, it-drift, håndtering af løn, madproduktion, vikarservice, hjæl-pemiddeldepot osv. og dækker derfor også områder med forskellige grader af modenhed i dialogen og samarbejdet, men generelt finder jeg at det er fint og konstruktivt.

Er der nogle forskelle på offentlig og privat, der stikker mere ud end andre?Nej, det synes jeg faktisk ikke, hvis man kigger overordnet på det. Jeg synes mere at forskellene kommer frem når man kigger på den enkelte virksomhed. Her oplever jeg, at der er virksomheder, der er meget modne i deres samarbejde med den offentlige sektor og forstår sektorens vilkår mm. Her er forskellen således ganske små. I den anden ende af spektret finder vi virksomheder som ikke er så modne og her kan forskellen være store.

Klagesager og aktiindsigt fylder meget i udbuds-debatten. Hvordan oplever du dis-se ting i din kommune – er det et problem og i så fald, hvad gør i ved det? Jeg er helt enig i at det juridske aspekt fylder helt utroligt og uforholdsmæssigt meget i offentlige udbud - ikke kun i de-batten, men så sandelig også i hverdagen. Intentionen med udbud er jo rigtig god: at opnå konkurrencedygtige priser, at forebygge sammenspisthed, at opnå gennemsigtighed og åbenhed osv. Men disse formål er efterhånden skubbet helt i baggrunden til fordel for et juridisk skoleridt, der ikke giver effektive, konkurrencedygtige offentlige indkøb.Heldigvis har vi ingen aktuelle verserende sager, men det er tydeligt at vi i vore udbud hele tiden vælger at gå med både livrem og seler, selvom det var nok med livremmen. Jeg me-ner det er meget væsentligt at få revitaliseret de oprindelige formål med offentlige udbud fremfor at forfine de juridiske forhold.

Der tales meget om funktionsudbud. Hvad er dine overvejelser omkring det emne? Der er mange gode intentioner med offentlige udbud - en er inspiration til at gøre tingene på en anden og bedre måde. Der er ingen tvivl om, at mange private virksomheder har metoder og ideer til at udvikle også den offentlige opgaveløs-ning og det gevinst kan høstes hvis vi i større udstrækning an-vender funktionsudbud. Men der er ingen tvivl om at vi også her rammer dilemmaet mellem livrem/seler og innovation.

Allan Vendelbo: Juridisk går vi både med livrem og seler

Der er ingen tvivl om, at mange private virksomheder har metoder og ideer til at udvikle også den offentlige opga-veløsning og det gevinst kan høstes hvis vi i større udstræk-ning anvender funktionsudbud. Men der er ingen tvivl om at vi også her rammer dilemmaet mellem livrem/seler og innovation. ning og det gevinst kan høstes hvis vi i større udstrækning anvender funktionsudbud. Men der er ingen tvivl om at vi også her rammer dilemmaet mellem livrem/seler og innovation. Personligt håber jeg, at vi vil se mange flere funktionsudbud i fremtiden og dermed få inspiration til udvikling af den offentlige opgaveløsning.

Dansk Erhverv foreslår, at der laves et na-tionalt kompromis om OPS, hvor der bl.a. kan laves et kodeks for god leverandørskik og god udbyderskik. Hvad synes du om de tanker? Jeg synes det er en rigtig sympatisk tanke, men spørger al-ligevel mig selv om, hvordan det vil indgå i Klagenævnets praksis. Spøg til side - udbud skal jo af både udbyder og le-verandør bæres af den gode intention i forhold til at kunne opnå et frugtbart samarbejde som begge parter får udbytte af og derfor er kodeks en god ide, fordi det understreger intentionen.

Vi skal bare huske på, at hvis intentionen ikke bærer igennem, så kan vi have nok så mange kodeks. Det er bare ikke dem der tæller i Klagenævnet.

Selvejende piller hornene af tyren

Book en annonce i temaet om offentlig ledelse, der går tæt på kompetenceudvikling, konsulen-ter og fremtidens offentlige lederskab.

Ring til Peter Lundegaard på 28 39 01 08 Eller skriv en epost til [email protected]

Juridisk skoleridt

”Intentionen med udbud er jo rigtig god: at opnå konkurrencedygtige priser, at forebygge sammens-pisthed, at opnå gennem-sigtighed og åbenhed osv. Men disse formål er efterhånden skubbet helt i baggrunden til fordel for et juridisk skoleridt, der ikke giver effektive, konkurren-cedygtige offentlige ind-køb”

Allan Vendelbo, kommunaldirektør i Greve

Bliv en del af det offentlige netværk

Opret din personlige profil på DenOffentligeSektor.dk og bliv en del af et unikt netværk, der deler

viden og daglige nyheder.

Offentlig ledelse & styringVil du i kontakt med offentlige beslutningstagere?


NETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DK TEMAAVIS OM OPS, uDbuD & INDKøb NETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DK TEMAAVIS OM OPS, uDbuD & INDKøb

1110Flyt milliarder til værdiskabelse

Dansk Erhverv: Lad os få nationalt kompromis om OPSDe centrale aktører på OPS-området bør samles om et nationalt kompromis, der for alvor kan skabe fornyelse og dynamik i det offentligt-private samar-bejde, mener Dansk Erhverv.

”Både private og offentlige aktører må samle sig om fundamentale foran-dringer i det offentlig-private samarbejde,” siger Jakob Scharff, der på vegne af Dansk Erhverv opfordrer til målrettet handling.

”Hvis vi virkelig skal gøre en forskel, så skal alle store aktører samles og sammen med regeringen, KL og Danske Regioner få lavet et nationalt kom-promis, der skaber nye rammer for det offentligt-private samarbejde,” opfor-drer Jakob Scharff, der også har konkrete forslag til indholdet i et nationalt kompromis.

”Vi skal have set på reglerne hele vejen rundt, og det gælder også klage-systemet, Men i centrum står, at vi skal have en ny OPS-kultur. Jeg mener, at der er oplagt at lave et etisk kodeks, som henvender sig til både leverandører og indkøbere, og hvor alle centrale aktører skal ”signe up.” Dette kodeks kan favne en række handlingsrettede principper for god skik, dialog, klageetik og så videre,” foreslår Scharff.

Wild Card TIL MINDRE SMV’EREEn ting er udarbejdelse af et nyt kodeks for OPS, men Jakob Scharff ser gerne at et nationalt kompromis tager det offentligt-private samarbejde til et nyt og dynamisk niveau. Helt konkret foreslår han, at Danmark bruger de offentlige indkøb til at stimulere underskoven af nye innovative virksomheder.

”Man har en tendens til at vælge de sikre kort, og der holder mange nye virksomheder fra at deltage i udbud. Dette lukkede filter kan justeres ved at indføre et wild card, hvor man som indkøber pålægger sig selv at invitere en ny leverandør ind, og dermed stimulerer konkurrencen og innovationen,” foreslår Jakob Scharff.

De offentlige indkøbere har grundlæggende mulighed for at bruge Wild Card i praksis, men Jakob Scharff mener, at der skal skabes en national mo-del for Wild Card, så der skabes en konkret model, der fremmer innovatio-nen og øger de mindre virksomheder motivation for at satse på samarbejdet med det offentlige.

”I USA har man SBIR-modellen, hvor man understøtter innovationen fra de små og mindre virksomheder gennem partnerskaber. Det har bidraget til betydelig vækst for flere virksomheder, der gennem samarbejdet med det offentlige har skabt volumen til at vækst på nye markeder. Den model kan vi godt lade os inspirere af i Danmark,” foreslår Jakob Scharff.

”Vi skal have langt mere turbo på TCO, men det kræver, at de store aktører kommer ind i kampen, og lige nu er der for stort fokus på de kortsigtede gevinster”Jakob Scharff, Dansk Erhverv

Af: Nick Allentoft

På den ene side er der lysår mellem tænkningen i henholds-vis det offentlige og den private sektor, og på den anden side har begge parter en række fælles interesser, som bør drive samarbejdet. Jakob Scharff har som en af få nøglepersoner set verden fra begge sider, og siden han forlod KL i sensom-meren 2011 til fordel for Dansk Erhverv har han arbejdet på sin mission for det offentligt-private samarbejde. ”Der er faktisk ikke så stor forskel på intentionerne på hver side af bordet, men der er nok en tendens til, at vi alle sam-men fokuserer mere på forskellene end de fælles interesser. Det vil jeg gerne være med til at forandre,” siger Jakob Scharff, som DenOffentligeSektor.dk har sat stævne for at konkreti-sere udfordringerne og ikke mindst de løsninger, som kan tilføre OPS mere dynamik, innovation og værdiskabelse.

Milliarder i omkostninger”De senere år har der været et meget ensidigt fokus på at spare penge på de offentlige indkøb. Altså spare penge på den korte bane. Det kan jeg godt forstå, men det har bidraget til mange frustrationer, og skabt alt for mange udbud, hvor det offent-lige ikke får det fulde potentiale,” siger Scharff, og sender en lige højre til et udbudscirkus, hvor klager og transaktionsom-kostninger driver debatten mere end innovation og effekter.

”Ifølge vores beregninger koster det leverandørerne til det offentlige 213.000 kroner at producere et tilbud til det et of-fentligt udbud. Med et lavt snit på tre tilbud pr udbud og over 6500 udbud om året løber transaktionsomkostningerne op i 4.5 milliarder hos leverandørerne. Læg hertil at det offentlige også bruger kassen på at lave udbud, så er jeg bange for, at vi nærmer os et samlet beløb belø på 8 milliarder kroner om året. Det er vi nødt til at handle på,” siger Jakob Scharff.

Hans pointe er, at mange af disse milliarder ikke er værdi-skabelse og gør gevinsterne ved offentligt-privat samarbejde mindre.

”Scenen for det offentligt-private samarbejde er blevet alt for forkrampet de senere år. Tænk hvis vi kunne konvertere de her transaktionsomkostninger til merværdi for både of-fentlige og private. Så kan vi for alvor flytte fokus fra risikoen for fejl og klager til effekt og fornyelse,” siger Jakob Scharff.

To kulturer - en missionMåske netop fordi han har siddet som chef for OPS i regi af KL, og dermed set leverandørerne fra den offentlige side, ta-ler OPS-missionæren meget balanceret om begge sider.

”Der er helt forskellige vilkår for parterne, og det er da klart, at det bidrager til at gøre dialogen kompleks, men om-vendt er det min erfaring, at netop dialog begrænser konflik-terne. De bedste resultater kommer utvivlsomt når udbyder går i dialog med markedet inden udbuddet, og hvor man også bruger dialogen undervejs i selve udbuddet. Læren er, at når man går i markedet og efterlyser gode ideer, så får man også gode ideer. Sjovt nok er det min erfaring, at så får man også udbud, hvor der ingen klager kommer efterfølgende,” siger Scharff, og fremhæver Region Syddanmark for at sende ud-budsmateriale i høring før det gøres færdigt.

”Det er super godt gået, for det betyder, at man får mas-ser at gode input. Vi er jo alle interesserede i at få det her til at fungere,” siger han, og bringer dermed samtalen videre til kulturforskellene på offentlig-privat.

Penge og faglighedEn klassisk konflikt mellem offentlig og privat handler om kultur. På den ene side en kultur, hvor private er drevet af bundlinie, og på den anden side offentlige beslutningstagere og medarbejdere, der er drevet af sikker drift.

”Jeg husker en oplevelse fra en kommune, som på et byråds-møde drøftede udbud i forbindelse med et effektiviseringska-talog. Efter præsentationen af perspektiverne rejstespørgsmålet sig, hvorfor har vi ikke gjort det her før. Politikerne var faktisk hudløst ærlige, for deres eget svar var, at de var presset til det. Jeg tror netop presset driver megen udvikling. Det pres er et grund-

vilkår for enhver privat leverandør, og det skaber et enormt fo-kus på udvikling, kunder og omkostninger,” siger Scharff.

Disse forskellige kulturer bidrager til mange myter og for-domme på begge sider, og erhvervslivets nye OPS-fortaler er da også hurtig til at forsvare de private leverandørers utålmo-dighed og frustrationer, når en virksomhed, der ofrer mange ressourcer på et tilbud, bliver fravalgt på en banal juridisk fejl.

”Hvis man kigger lidt på den indkøbsvolumen, der efter-hånden er samlet hos mange offentlige aktører, så er det rigtig store ordrer, der kommer i udbud. Det er altså mange penge, det handler om, og så skal man huske på, at det kan handle om liv eller død for virksomheden eller medarbejderne, der risikerer at stå udenfor i måske fire år,” påpeger Scharff, og byder ser-viceeftersynet af klagesystemet velkomment, men så heller ikke mere end det.

”Det er da fint, at vi får en gennemgang og forhåbentlig nogle forandringer i klagesystemet, men det er ikke der, vi skal sætte ind, hvis OPS skal forandres for alvor. Det er helt andre steder,” understreger Scharff.

Nye modellerDansk Erhvervs OPS-mand er på en konkret men vanskelig Dansk Erhvervs OPS-mand er på en konkret men vanskelig mission i sparetider. Han vil nemlig have det offentlige til at købe mere intelligent ind, og se på de totale omkostninger

ved køb af en vare. Eksempelvis nytter det ikke, at man køber en printer til laveste pris, hvis printerpatroner, strømforbrug og service fordobler prisen i printerens levetid. ”Man kalder det TCO eller Total Cost of Ownership, og det ser jeg gerne bliver meget mere udbredt i de offentlige ind-køb. Her er så mange muligheder for værdiskabelse og gode partnerskaber med leverandørerne, at alle parter er vindere,” siger Jakob Scharff. TCO er en fundamental forandring både i tænkningen om-kring offentlige indkøb og for leverandørernes måde at byde ind med deres produkter. Metoden er nøglen til fremtiden, hvis det står til Jakob Scharff. ”Vi skal have langt mere turbo på TCO, men det kræver, at de store aktører kommer ind i kampen, og lige nu er der for stort fokus på de kortsigtede gevinster,” påpeger Scharff, og hen-viser til de målrettede spareøvelser, som hele den offentlige sektor har været igennem de senere år. ”Bortset fra hos SKI, er værdiskabelse ikke på dagsordenen hos de store aktører som staten, KL og mange kommunale in-dkøbsfællesskaber, men min vurdering er, at der er meget lidt tilbage at hente på de isolerede spareøvelser med kort sigte, så jeg håber vi kan øge fokus på de totale omkostninger med TCO-modellen,” siger Scharff, men erkender samtidig, at det er et vanskeligt område.

Der bruges milliarder på at producere ud-bud og tilbud, men med et nyt fokus kan vi flytte milliarderne fra død vægt til værdiska-belse, siger Jakob Scharff, der for under et år siden var KL’s mand på OPS, og i dag sidder på den anden side hos Dansk Erhverv.

”Det her er vanskeligt, for der er rigtig mange faktorer, der spiller ind, når man skal beregne de samlede omkostninger i et produkts levetid. Men på eksempelvis printerområdet taler man om, at printerens indkøbspris blot er 10-15 procent af omkostningerne i printerens levetid. Derfor taler man jo her om pris per print, og kan vi brede det perspektiv ud på en række andre områder, vil der virkelig ske nogle forandringer,” påpeger Scharff.

Stimulere innovation Selvom TCO på én gang er vanskeligt og stiller enorme krav til leverandørerne om dokumentation af meget mere end ind-købspris, mener Jakob Scharff, at det er vejen til mere innova-tion i de offentlige indkøb.

Når en privat forbruger kan finde prissammenligner på et utal af hjemmesider, kan det også lade sig gøre med offent-ligt indkøb. Eksempelvis kan man se en vaskemaskine, tørre-tumbler, opvaskemaskine, gasfyr eller bils præstationer på en lang række parametre, hvis man skal handle privat. Samme metode bør indtænkes i det offentliges indkøb, mener Scharff.

”Der findes mange standarder i forvejen, og for mig hand-ler det her om at slippe innovationen fri. At man som indkø-ber går efter laveste TCO, og derigennem stimulerer innova-tionen både hos leverandørerne og i det offentlige selv.”

Forslag modtages positivtVi står ved en skillevej, hvor vi bliver nødt til at vælge imellem flere regler og bureaukrati ELLER færre regler, mindre mistænksomhed, bedre sam-arbejde og mere innovation,” siger Jan Arnoldi fra Danske Regioner, der som udgangspunkt godt kan støtte initiativet.

KL hilser et udspil fra Dansk Erhverv velkomment og vi vil gå konstruktivt ind i en dialog, når vi kender det nærmere indhold,” siger kontorchef i KL, Claus ørum Mogensen.

Jeg er enig i, at der er brug for nogle kodeks, der kan bidrage til en mere dynamisk og fremkommelig OPS- kultur mellem det Offentlige og det private,” siger advokat Kurt bardelebet.

Læs alle reaktionerne på Dansk Erhvervs opfordring til nationalt kom-promis på denoffentligesektor.dk, hvor både KL, Danske Regioner og flere andre tager positivt imod forslaget.

Tænk hvis vi kunne konvertere de her transaktionsomkostninger til merværdi for både offentlige og private. Så kan vi for alvor flytte fokus fra risikoen for fejl og klager til effekt og fornyelse” Jakob Scharff, Dansk Erhverv

”Jeg tror på et fortløbende, stærkt samarbejde mellem kommune og private, fordi det er samarbejder, alle vinder på: Kommune, virksomheder og borgere” Nicolai Wammen, tidl. borgmester i Aarhus, Næstformand f. Socialdemokraterne, Europaminister i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Alle vinder på OPS ”Der er brug for, hvad jeg vil kalde smarte udbud, hvor det offentlige formulerer deres behov frem for at detaildefinere opgaverne. Det handler om at se på, hvad leverancen skal kunne, og ikke hvad den skal bestå af. Det giver mere rum og frihed for leverandørerne til at prøve forskellige teknologier og løsninger af”Adm. Dir Kim Boyter, Pressalit, Fmd. DI Østjylland i OPS-blogstafetten http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Smarte udbud



12

Ifølge projektleder, Kasper Hallenborg, står store aktører som KMD og CSC i vejen for nye aktører og nye løsninger inden for bl.a. sundhedsområdet. Det er et problem, at de forsvarer deres dominans på markedet frem for at bidrage aktivt til at tage imod nye aktører.

Af: Nick Allentoft

Gennem fire år har 15 vidt forskellige partnere arbejdet sam-men i et stort innovationskonstorie med henblik på ”at ud-vikle teknologiske løsninger og skabe en fælles teknologisk platform, der gør det muligt at integrere intelligente hjælpe-midler i plejesektoren.” Projektet begyndte i 2008, og bliver afsluttet i april 2012.

”Der er adskillige tusind projekter i gang inden for bl.a. te-lemedicin i Europa, men de fleste projekter strander på grund af integrationen af data med eksisterende systemer. I Dan-mark er der reelt kun realiseret to telemedicinske projekter, som er kommet videre end projektstadiet – KOL-kufferten og Telekat – og vi konstaterer også på pleje- og omsorgssiden, at integrationen med de systemer, som CSC og KMD ejer er meget vanskelig,” fortæller Kasper Hallenborg.

Aktuelt problem Netop standarder og snitflader er et meget aktuelt problem, fordi mange kommuner er i udbud efter nye intelligente plejeløsninger. Dermed er sporet nu lagt til en gentagelse af historien om elektroniske patientjournaler, hvor amter og re-gioner i årevis fastholdt egne løsninger og standarder som de rigtige.

”På EPJ har man efter mange års debat nu lavet åbne stan-darder, og det findes også i nogen grad til plejeområdet, men

bruges kun meget begrænset. Standarderne eksisterer altså, men der er meget lille fokus på at gøre dem dækkende for fremtidige løsninger,” påpeger Kasper Hallenborg.

CSC og KMD dominanteIfølge Hallenborg er de to store IT-virksomheder, CSC og KMD, hovedkilder til frustrationer, og han giver et eksempel.

”Mange løsninger, som eksempelvis baseres på trykfølsom-me skærme i plejesektoren strander, fordi KMD og CSC ikke er åbne for integrationen til de dataløsninger, som de ejer og driver. Det blokerer for innovationen,” siger Hallenborg, der erkender, at løsningen snarere skal findes politisk end hos de to IT-kæmper.

”Der er jo grænser for hvor mange parallelsystemer man kan have kørende, og de åbne standarder findes. Men Dan-mark kommer bagefter her, hvis vi ikke finder en løsning, for eksempelvis England er allerede nu længere fremme end os,” fortæller Kasper Hallenborg.

Find en politisk løsning Ifølge Hallenborg, der gennem de seneste fire år dels har ar-bejdet sammen med flere kommuner og dels en lang række forskellige innovative mindre virksomheder, skal der politisk fokus på området nu.

”Hvis vi skal have gavn af velfærdsteknologien i Danmark skal vi have gjort noget ved standard problemet, så vi får nog-le mere åbne systemer. Alternativet er, at KMD og CSC sid-der med hver deres proprietære løsninger og afgør hvem, der kan hvad. Det kan være smart på den korte bane, fordi deres løsninger allerede er implementeret, men på sigt binder det offentlige sig til en enkelt leverandør på centrale løsninger og skaber defacto monopoler,” advarer Hallenborg, og kommer derfor med et opråb til kommunerne.

”Det ville være rigtig godt, hvis kommunerne stod sam-men her og stillede nogle enkle krav.”men her og stillede nogle enkle krav.”

Kæmperne står i vejen for innovationen

KMD opfordrer til central indsats

KMD

svar

er

I et svar på kritikken fra Kasper Hallenborg siger KMD, at der er brug for en styrket central indsats for at skabe åbne standarder og sammenhængende it-systemer. Direktør Ole N.J. Jensen fra KMD melder således pas på virksomhedens ansvar, og skriver i svaret, som du kan finde i sin fulde længde på denoffentligesektor.dk, at opgaven først og fremmest skal løses af den offentlige sektor. Direktøren skriver bl.a. ”Forudsætningen for sammenhængende it-systemer er åbne standarder. Når offentlige myndigheder skal løse nye opgaver eller effektivisere eksisterende sagsgange, så er det desværre erfaringen, at det meget ofte indebære betydelige omkostninger, og tager lang tid, at skabe en integration mellem forskellige it-løsninger. baggrunden er, at der langt hen ad vejen ikke er fastlagt obligatoriske standarder for grænseflader og integration. Konse-kvensen er, at der skal laves dyre individuelle integrationsløsninger, der bremser innovatio-nen og konkurrencen - og de offentlige kunder oplever, at leverandørerne er ufleksible og ikke kan levere det, de lover.Opgaven med datastandardisering er først og fremmest en opgave, der skal løftes af den offentlige sektor. Standardisering handler grundlæggende om at beskrive og fastlægge de offentlige data- og forretningsbehov. It-leverandører kan og skal bidrage, men ansvaret, ledelse og finansiering er en offentlig opgave, som ikke kan overlades til markedet.”

Juristeri og besværlige udbudsprocesser gør den offentlige sektor attraktiv for virk-somheder, der snyder på vægtskålen. Mens den private sektor kan reagere prompte, når en leverandør tages i snyd, så trækkes den offentlige indkøber ind i et juridisk cir-kus, der kan tage måneder og år.

Af: Nick Allentoft

Ekstreme forhold for medarbejdere, der er ansat til at gøre rent i offentlige bygninger. Det er de barske realiteter, som 3F har afsløret den seneste tid. Hård konkurrence og let ad-gang for underleverandører med en skidt moral har tegnet billedet af en beskidt rengøringsbranche, hvor prisen holdes lav ved brug af kriminelle underleverandører. Den offentlige sektor er ikke gået ram forbi, og respekterede kommuner som Gribskov og KL-næstformand Erik Fabrins egen Rudersdal har begge været gennem mediemøllen, fordi de bruger en le-verandør, der er afsløret i snyd.

For to år siden handlede offentligt indkøb om vanvittige priser på agurker og ost til Københavns daginstitutioner. Den historie handlede om, at kommunens indkøb var sat i et sy-stem, der gav faste og høje priser, fordi alle leverandørernes omkostninger var indregnet i den enkelte fødevare. I dag er den sag historie, men den offentlige sektors udbudssystem er fortsat under pres.

Prompte reaktioner i den private sektorFagforeningen 3F har via sit medlemsblad afdækket uhyrlige forhold for rengøringspersonale i virksomheder, der enten direkte eller som underleverandører løser opgaver for offent-lige og private kunder. I den private sektor har virksomhe-der som Berlingske Media og Hotel Crowne Plaza reageret prompte på afsløringer om, at deres rengøringsleverandør brugte medarbejdere, der var ansat sort.

- Vi har opsagt samarbejdet ene og alene af den grund, at ledelsen i Forende Service ikke entydigt har taget afstand fra de forhold, der er blevet påpeget hos nogle af deres underle-verandører, fortalte direktør Allan L. Agerholm i den forbin-delse til Fagbladet 3F.

Mens private virksomheder altså reagerer prompte er reak-tionen anderledes hos de offentlige kunder. Således viste Ru-dersdal Kommune tålmodighed, da den stod med en række sager, hvor SKAT i august 2011 afslørede sort arbejde mens 3F i december blotlagde historien om fire rumænere der klagede over slavelignende forhold. Til Fagbladet 3F sagde skoledirektør, Henning Bach Christensen i februar 2012 om tålmodigheden med kommunens leverandør:

- Det må afhænge af forhandlingen med Forende Service. Der kan være rigtig mange udfald. Det er altid en mulighed at opsige kontrakten helt eller delvist.

Jura står i vejen En af de væsentligste forskelle på den offentlige og private sektor er udbudsreglerne. Det kan derfor være nærliggende, at spørge, om offentige udbudsprocesser på op mod seks må-neder fra start til indgåelse af kontrakt, er en forhindring, når leverandørerne snyder på vægten.

”Det er klart, at der er et juridisk aspekt i det her for of-fentlige myndigheder, fordi vi skal følge udbudsreglerne. Vi har brugt sagen til at være markant mere opmærksomme på de kontrakter vi indgår, så vores muligheder for at hælde en leverandør på porten bliver bedre, siger vicekommunaldirek-tør Claus Thykjær fra Gribskov Kommune.

Han fortæller, at der ligger en juridisk vurdering af kom-munens kontrakt med Forenede Service til grund for, at man ikke kunne fyre leverandøren selvom snyd faktisk var bevist i en anden sag.

”I vores verden nytter det ikke, at det sker i en nabokom-mune.Vi skal kunne bevise snyd i direkte forbindelse med vores kontrakt, og det gør det klart vanskeligere at reagere på samme måde som private virksomheder. Men i forbindelse med vores egen konkrete sag har vi skrevet et brev til leve-randøren, og på den måde sikret, at vilkårene er strammet,” fortæller Claus Thykjær.

Offentlige er påholdende Formanden for de offentlige indkøbschefer, Tom Wienke be-kræfter, at det er langt vanskeligere for det offentlige at rea-gere prompte på sager, hvor en leverandør snyder på vægten.

”Der er stor forskel på offentlig og privat her. Mens en pri-vat kan hælde leverandøren ud og straks efter finde en ny, er vi tvunget til at være lidt mere påholdende. For det første, fordi det kan tage op mod et halvt år at lave et nyt udbud, og for det andet, fordi vi skal være 100 procent sikre i vores sag. Omvendt kan vi sikre os i kontrakterne, ved at at pålægge leverandøren udgiften for overgangen fra fyringen til en ny er valgt, hvis vi afslører misligholdelse. Vi kan altså pålægge den tidligere leverandør den ekstra omkostning, men så have beviserne i orden, og i øvrigt forvente, at leverandøren vil op-fylde forpligtelsen, når han nu er smidt på porten, fortæller Tom Wienke.

Det offentlige er guf for snydere

Sag: 2012/04547 003

Id: 88.00Ø00

Afdelingsnavn

Virksomhedsdrift

Postadresse

Postboks 10, 3200 Helsinge

09. januar 2012Personlig henvendelse

Rådhusvej 3

3200 Helsinge

tlf: 7249 6000

e-mail: [email protected]

Forenede Service

Åbningstid

Man - ons. 10 - 15

Torsdag10 - 17

Fredag10 - 13

Vedrørende brug af underleverandører

21. Søndag har i går den 8. januar 2012 bragt et indslag om Forenede

Service A/S' brug af underleverandører.

Den 16. juni 2011 sendte jeg et brev med nedenstående indhold. Jeg skal

blot hér henvise til, at brevet af 16. juni 2011 selvsagt fortsat er gældende.

Jeg vedlægger til orientering endvidere nyhed af dags dato fra kommunens

intranet. I nyheden opfordrer jeg medarbejderne til at rette henvendelse til

Kontraktstyringsteamet ved mistanke om brug af underleverandører.

"Gribskov Kommune indgik den 1. august 2010 en aftale med Forenede

Service om at udføre rengørings- og vinduepoleringsarbejdet ved delområde

2A og 2B.

Foranlediget af en række fremsatte påstande om en underleverandørs

uretmæssige behandling af medarbejdere, har Forenede Service udarbejdet

og fremsendt en redegørelse til Gribskov Kommune.

Af redegørelsen af 15. juni 2011 fremgår blandt andet følgende:

"...Som beklaget på mødet, fik Forenede Service A/S i forbindelse med indgåelse af

aftale om fortsat varetagelse af serviceopgaverne i delaftale 3 og 4 (gammel

Græsted-Gilleleje Kommune), ikke på behørig vis, anmodet Gribskov kommune om

fortsat godkendelse af de underleverandører, som Forenede Service A/S hidtil

havde anvendt.

Denne fodfejl beklager vi naturligvis, men det hører med til historien, at det var og er

de samme underleverandører som har varetaget de samme opgaver på de samme

lokaliteter i både den tidligere og nuværende aftale.

De underleverandører som Forenede Service A/S har anvendt i Gribskov Kommune

er:

J.D Rengøring APS

K.E. Rengøring..."

Sådan beskriver Fagbladet 3F sin dækning af den beskidte rengørings-branche

Den beskidte rengøringSelv om de gør rent i skoler og børnehaver 12 timer om dagen, har de ikke nødven-digvis råd til mad. Fattige rumænske rengøringsfolk må i stedet rode i skraldespande og spise danske børns kasse-rede madpakker.De rumænske rengøringsfolk får 3.700 kroner eller endnu mindre om måneden for at gøre rent i det offentlige.Arbejdet udfører de for rengøringsgiganten Forene-de Service eller som ansatte via deres underleverandører. Flere af rengøringsfolkene har slet ikke fået løn. Mange har fået frataget deres ID-papirer. I nogle af de værste sager er de også blevet ud-sat for trusler om vold. Tegne-ne på menneskehandel til tvangsarbejde i det offentlige er klare.Fagbladet 3F har gennem længere tid afsløret de elendige arbejdsforhold på rengøringsområdet.

Læs mere på http://www.fagbladet3f.dk/temaer/beskidt/

13

”Der er stor forskel på offentlig og privat her. Mens en privat kan hælde leverandøren ud og straks efter finde en ny, er vi tvunget til at være lidt mere påholdende

Læs reaktioner på www.denoffentligesektor.dk

Indkøbschef Tom Wienke, formand for de offentlige indkøbere i IKA

ANNONCE

Kære offentlige leder - med mod på innovation

Med venlig hilsenKevin Leig BengtssonCEO [email protected]

Gruppens navn: Off entlige udbud – DenmarkTilmeld dig Danmarks største forum for off entlig-privat samhandel http://udbudsvagten.dk/licitionews/uddannelse/network/

Kontakt mig direkte hvis du ønsker at vide mere.

Et gratis OPI-tilbud om adgang til mere end 15.000 hjerner Er innovation og OPI mere end blot et nyt politisk buzzord for dig? Hvis det er seriøst og du kan genkende dig selv i disse to punkter, hjælper jeg gerne med kontakten til 15.000 virksomheder.

• Vi er parate til at afgive kontrol og involvere private virksomheder længe før vi selv kender løsningen• Vi vil måle værdien i et totaløkonomisk og måske samfundsøkonomisk perspektiv

Er dine svar bekræftende, så er du og din organisation velkomne til gratis at bruge UdbudsVagtens annon-ceringsform ”Invitation til innovation” i resten af 2012. Din invitation vil derefter komme ud til 15.000 virksom-heder, som allerede samarbejder med det off entlige. Det er mit håb, at dette tilbud kan frigøre dialog, krea-tivitet og iderigdom. Jeg tror, at talrige virksomheder og virksomhedsledere hellere end gerne tager dialog, når viljen til nytænkning er reel. www.udbudsvagten.dk

ANNONCE

”Den offentlig-private relation er netop en relation, og succesen er ofte afhængig af ikke- kontraktuelle forhold som tillid og kemi. Det der er brug for er incitamentsstrukturer, der belønner og forpligter begge parter til at arbejde for bedre og billigere løsninger.”Adm. Dir Kim Boyter, Pressalit, Fmd. DI Østjylland i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Brug for incitamenter ”Vi har områder, som ikke skal varetages af private virksomheder, som har indtjening som vigtigste parameter. Det er selvsagt myndighedsopga-ver, politi og lignende, men også vigtige opgaver indenfor pleje og omsorg. De skal blive på offentlige hænder eller hos nonprofit-organisationer” Mette Frederiksen, MF, Socialdemokraterne, Beskæftigelsesminister i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Afgrænsningen af OPS



14

Nielsen Nørager har mange erfaringer at trække på, som vil kunne anvendes i forbindelse med rådgivning af såvel offent-lige som private deltagere i OPP-projekter.

Advokaterne Lotte Hummelshøj og Henrik Peytz står sammen med et erfarent hold af advokater hos Nielsen Nørager Advokatpartnerselskab klar til at yde råd-givning i forbindelse med gennemførelse af OPP-projekter. Lotte Hummelshøj har gennem mange år rådgivet både private og offentlige parter i forbindelse med ofte komplicerede udbuds- og privatiseringsprocesser, mens Henrik Peytz, der også har lang erfaring med udbudsretten, navnlig arbej-der med kontrakter, konkurrenceret og proces. - Vi har mange udbudsretlige erfaringer at trække på, som vil kunne nyttiggøres i forbindelse med rådgivning om gennemførelsen af et OPP-projekt, herunder også i relation til finansieringsdelen, siger Lotte Hummelshøj, der fra begge sider af bordet har rådgivet om gennemførelsen af konkurrencepræget dialog.

Standardmodeller gør det ikke alene- Den nye standardmodel, som Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen har offentliggjort, er et udmærket værktøj, men det er vigtigt at understrege, at en sådan model ikke må anvendes ukritisk, og der er mange forhold, som skal overvejes individuelt, herunder hvorledes projektet struktureres, hvordan risici bedst fordeles, og om OPP er den rigtige model, udtaler Henrik Peytz. Nytænkning og innovation skal være en del af processen.Funktionsbaserede kravspecifikationer og en forudgående teknisk dialog med markedet kan også uden for OPP være midler til at opnå den innovation og nytænkning i løsningen af de udbudte op-gaver, som i stigende grad efterspørges af det offentlige, når større kontrakter udbydes, mener Lotte Hummelshøj. - Det gælder om at tænke i helhedsløsninger og samtidig realisere sine målsætninger om både innovation og besparelser, påpeger Henrik Peytz.

www.nnlaw.dk

ANNONCE

ANNONCE

Glem besparelser på bleer, børn og bor-gernære områder. Ni ud af ti offentlige indkøbere mener, at der kan spares flere penge på de offentlige opgaver ved at lave flere udbud.

Af: Nick Allentoft & Mikael Lindholm

På trods af flere år med besparelser, er der stadig penge at hente i det offentlige. Blikket skal blot rettes mod indkøbs-kontoen, og offentlige ledere skal blive dygtigere til at foku-sere strategisk på indkøb ved at lave endnu mere konkurren-ceudsættelse.

Det mener de offentlige indkøbere i hvert fald ifølge en un-dersøgelse, som Netværksavisen DenOffentligeSektor.dk har lavet i samarbejde med Udbudsrådet og IKA, foreningen af offentlige indkøbere.

I en spørgeundersøgelse svarer flere end ni ud af ti offent-lige indkøbere ja til, at ”der er flere besparelser at hente ved at skabe konkurrence om flere af jeres opgaver.” Men selv om indkøberne har viljen til at forbedre de offentlige budgetter, mangler interessen fra deres ledere. Flere besparelser kræver nemlig, at de offentlige ledere flytter fokus fra besparelser til flere strategiske indkøb.

”Mange indkøbere synes, at der er for langt mellem ind-købsafdelingen og topledelsen, og det er kun få steder, at man er begyndt at arbejde strategisk med sine indkøb”, siger Tom Wienke, formand for IKA.

Hver tredje kommune opgør ifølge undersøgelsen ikke hvor mange penge de sparer på udbud.

Politisk begrænsetAfstanden mellem indkøberne og topledelsen viser sig mar-kant i undersøgelsen. Blot 42 pct. af de offentlige indkøbsan-svarlige siger, at man gør op hvor mange penge man har spa-ret ved at konkurrenceudsætte opgaver, og hele 36 pct. siger, at det gør kommunen ikke. Resten ved ikke, om gevinsterne bliver opgjort. Indkøberne er i hvert fald ikke klar over det.

Når interessen ikke er større hænger det til dels sammen med, at mængden af konkurrenceudsatte opgaver er politisk bestemt. Kommunerne fastsætter i forhandlingerne med re-geringen et landsdækkende mål for, hvor meget kommunerne skal konkurrenceudsætte. Målet er for øjeblikket 31,5 pct af de kommunale opgaver. Derudover er tilgangen fra topledelsen årlige besparelsesmål i kroner på indkøbskontoen. Det mål lægges ind i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger, og i mange offentlige organisationer er indkøbsafdelingens opgave derefter at indfri målet uanset det reelle potentiale.

”Det er rigtig nok, at vi er nødt til at fokusere, for ressour-cerne er begrænsede,” fortæller Tom Wienke.

Begrænset viden Den svage interesse for indkøb blandt de offentlige ledere blo-kerer også for nytænkning og udvikling.

Kun 6 pct. af indkøberne har erfaring med at udvikle nye løsninger ved hjælp af de såkaldte funktionsudbud eller en udviklingsorienteret indkøbsaftale med private – altså stra-tegisk indkøb.

SFSR-regeringen betoner ellers netop funktionsudbud som en vej til at forbedre de offentlige budgetter og skabe vækst i den private sektor. Ifølge de offentlige indkøbere er der meget langt fra virkeligheden til regeringens målsætning.

Som forklaring på de få funktionsudbud peger 36 pct. af de offentlige indkøbere på, at der ikke har været et behov el-ler interesse for det, mens 32 pct. siger, at projekterne er for besværlige på grund af udbudsreglernes restriktioner.

”Vi taler rigtig meget om funktionsudbud i medlemsskred-sen. Næsten hver anden sætning indeholder ord som funkti-onsudbud og innovation, men som hverdagen er lige nu, kan vi ikke gøre meget andet end at tale,” siger Tom Wienke.

Hvis billedet skal ændre sig, giver undersøgelsen også en indikation af, hvordan. Indkøbsafdelingerne efterspørger i høj grad mere viden. Således siger 55 pct. af indkøberne, at større kendskab til innovationsprojekter vil kunne føre til flere projekter i kommunen, mens 45 pct. peger på et behov for mere vejledning om udbudsreglerne. Netop denne efter-lysning af mere information og viden imødekommes af Ud-budsrådet. Her siger formand Jørgen Lindegaard.

”Myndighederne og virksomhederne skal søge dialog tid-ligt i en udbudsproces for herigennem at finde den bedste løsning på en konkret opgave. Dialogen kan samtidig redu-cere transaktionsomkostninger og udvikle nye løsninger,” si-ger Udbudsrådets formand, Jørgen Lindegaard, der ser netop funktionsudbud som en vigtig vej i det offentligt-private sam-arbejde.

”De offentlige budgetter er trængte. Behovet for at tænke nyt i det offentlige er stort. Når man anvender funktionsud-bud, kvitterer virksomhederne ved at udvikle opgaveløsnin-gen, bringe ny teknologi i anvendelse og løfte kvaliteten i den offentlige service,” fortæller Jørgen Lindegaard.

Indkøbschefernes forening har gennem de sidste par år selv arbejdet målrettet på at skabe mere viden og uddanne de of-fentlige indkøbere.

Flere udbud kan betale velfærd 15

ANNONCE

Bliv medlem af indkøbernes egen forening - og få adgang til netværk, viden og uddannelse.

Se bl.a. programmet på IKA College, der tilbyder uddannelse af indkøbere til off entlige myndigheder samt leverandører til den off entlige sektor.

www.ika.dk

IKA SekretariatetCharlotte Sander Vejlgaard Mob. 61 60 60 69Birgitte LundMob. 26 18 70 43

”I samarbejdet mellem offentlige og private virksomheder ligger enorme potentialer, som vi ikke er gode nok til at udnytte endnu”Mette Frederiksen, MF, Socialdemokraterne, Beskæftigelsesminister i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Enorme potentialer i OPS ”Velfærdsteknologi er et begavet svar på, hvordan vi kan løfte den enkeltes oplevelse af serviceniveau, frigøre offentlige ressourcer og skabe vækst i Danmark på én gang” Lars Monrad-Gylling, adm. dir. KMD A/S i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Velfærdsteknologi er svaret

Jørgen Lindegaard, formand for udbudsrådet.



1716Historien om en kaproning

Aalborg

Aars

Silkeborg

Aarhus

VejenEsbjerg

Aabenraa

Odense

Hillerød

KøbenhavnRoskilde

Holbæk

Slagelse

Næstved

Rønne

Herning

Thisted

Landsdækkende karrierercentre med lokal forankring

Job Vision – din professionelle HR-samarbejdspartner

Telefon 70 10 33 [email protected]

Følg os på

Jobsøgning er noget alle kan – læreIndividuel og målrettet indsats!

Vi coacher jobsøgende til en effektiv jobsøgning og dermed hurtigt i job.

Certificerede coaches.

Annonce i den offentlige sektors - politikken2.indd 1 22-03-2012 15:28:24

Efter successen med privat hjemmehjælp er turen kommet til plejecentrene. Fem er godt i gang, men endnu flere kommuner overvejer at lade private virksomheder drive plejecentre.

Af: Nick Allentoft

Fem kommuner har allerede samarbejde med en privat virk-somhed om drift af et plejecenter, men mange flere er på vej. Senest har Kolding Kommune meldt ud, at et nyt plejecen-ter skal bygges og drives som offentligt privat partnerskab, og sidste år indgik Syddjurs en aftale med Forenede Care om etablering af et plejecenter. I forvejen har både Solrød, Vejle og Gribskov kommuner allerede erfaringer med privat drift af plejecentre.

”Vi har gode erfaringer med Attendo, som driver pleje-hjemmet Udsigten for Gribskov Kommune. Vi anser Attendo som en professionel samarbejdspartner,” siger vicekommu-naldirektør Claus Thykjær fra Gribskov Kommune.

Flere på vejIfølge Kommunernes Landsforening overvejer Holbæk, Gre-ve og Randers i denne tid udbud af plejecentre, og derfor hvi-ler mange øjne i denne tid på Kolding Kommune, hvor man går OPP-vejen.

”Det bliver en helt ny konstruktion, hvor det er kommu-nen, der ejer bygningerne, men hvor det bliver den partner, vi vælger, der skal stå for hele driften,” fortalte seniordirektør Lone Vesterman i forbindelse med offentliggørelsen af pro-

jektet. OPP-modellen knytter kommune og privat virksom-hed tæt sammen.

”I modsætning til de mere traditionelle udbud for drift af et plejecenter, som er meget detaljerede, så sker udbudet i denne sammenhæng på helt andre præmisser. Populært sagt så formulerer vi bare fra kommunens side hvor mange boli-ger, der skal indrettes og hvilke værdier og holdninger, der skal præge centret, og så må de potentielle partnere give deres bud på, hvordan de kunne tænke sig at føre det ud i livet,”

sagde Vesterman, der dog understregede, at parterne bliver knyttet tæt sammen.

”Samarbejdet med den private aktør bliver et udviklings-partnerskab, hvori der ligger forpligtelser til at udvikle og implementere resultaterne i driften. Det betyder, at vores kommende partner vil få stor indflydelse i hele projekterings-fasen, når der skal tages stilling til indretning, materialer og under hele byggeriet” siger seniordirektøren.

Populært sagt så formulerer vi bare fra kommu-nens side hvor mange boliger, der skal indrettes og hvilke værdier og holdninger, der skal præge centret, og så må de potentielle partnere give deres budseniordirektør Lone Vesterman, Kolding Kommune

FAKT

A

FAKT

A

Kolding Kommune har besluttet at eta-blere et plejecenter, der skal opføres og drives gennem et offentligt privat part-nerskab (OPP). Det bliver første gang et plejecenter etable-res som OPP.Ikke tidligere har nogen dansk kommune udbudt ”hele pakken” med byggeri, drift og pleje samlet til et konsortium. Det nye plejecenter placeres i Vonsild, og Price-waterhouseCoopers er valgt som rådgi-ver på processen om indgåelse af partnerskabet.

Disse kommuner har allerede indgået partnerskaber om drift af plejecentre: Gribskov, Syddjurs, Solrød, Vejle, Kolding

Disse kommuner er i gang eller overvejer, at involvere private i driften af plejecen-tre: Kolding, Holbæk, Randers, Greve, Fre-deriksberg, Lyngby-Taarbæk

Succes skaber man sammen med andre...

Spørg vores eksperter inden for Offentlig Privat Partnerskab

pwc.dk

Kontakt:PwC, Strandvejen 442900 Hellerup

Anders C. MadsenT: 2141 6012E: [email protected]

Revision. Skat. Rådgivning.

0106

12

”Jeg ønsker at udvikle en innovationsstrategi, der skal fremme innovation og vækst i både offentligt og privat regi. Det vil blive en lang proces, hvor jeg inddrager mange aktører”Morten Østergaard , Radikale Venstre, Uddannelsesminister i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Vil lave en innovationsstrategi”Vi skal have kickstartet vores innovationsevne overalt i samfundet. Studerende på vores uddannelser skal have iværksætteri på skemaet, og ny forskning skal ud til virksomhederne, så det kan omsættes til nye produkter og services” Morten Østergaard , Radikale Venstre, Uddannelsesminister i OPS-blogstafetten i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Kickstart til innovationen

OPILab

Læs mere på opilab.dk

ANNONCE

Der findes et meget stort uforløst potentiale indenfor offentlig-privat innovation (OPI) og velfærdsteknologi, som indtil nu har vist sig vanskeligt at løse i praksis. For både private og offentlige virksomheder er der mange identificerede barrierer som hindrer innovationsprocessen. Politikerne ser OPI som en af de klare løsninger, men der er sta-dig udfordringer. I OPI-Lab arbejder vi med disse udfordringer. Vi har valgt at tage løsningsbrillerne på. I vores fem store demonstrationsprojekter og en OPI Task force arbejder vi med konk-rete velfærdsteknologiske projekter og igennem disse indsamler vi erfaringer og viden om OPI samarbejder i praksis. Dette samler vi til dynamiske guidelines for offentlige og private aktører indenfor en række områder, eksempelvis det juridiske med fokus på habilitet og udbudsregler. Andre områder er kulturelle, organisatoriske og ledelsesmæssige, som er væsentlige for at resultaterne kan forankres og implementeres. Et sidste eksempel er ressourcer og den nødvendige finansiering. Guiden vil derudover omhandle den gode proces for et OPI samarbejde.

Vores mål er en OPI guideline i form af en ele-ktronisk platform med konkrete elementer, som man kan downloade og som giver ad-gang til et netværk af eksperter og aktører, som man kan kontakte.

Foto

ve

nlig

st u

dlå

nt a

f Da

nsk

Fo

ren

ing

for R

osp

ort

/ww

w.ro

nin

g.d

k Der går mange historier om det offentlige. Denne er plukket fra Facebook, hvor den vandrer med et smil, omend den måske har et strejf af virkelighed. Deltag i debatten på denoffentligesektor.dk og bidrag med din historie fra både privat og offentlig sektor.

En offentlig og privat virksomhed aftalte at dyste i kaproning i en otter.Begge mandskaber trænede længe, og da dagen kom, var begge hold ”fit for fight”.De private vandt med et forspring på en hel kilometer, og moralen røg helt i bund hos den offentlige virksom-

hed, hvor den øverste ledelse besluttede, at næste år skulle man vinde.Der blev nedsat en projektgruppe til at undersøge problemet, og man konstaterede, at de private havde syv

mand til at ro og en mand til at styre, mens de offentlige havde syv mand til at styre og en mand til at ro.Ledelsen fik straks fat i et konsulentfirma til at undersøge det offentliges struktur, og eksperterne kom til den

konklusion, at der var for mange til at styre og for få til at ro.På baggrund af konsulentrapporten blev der staks foretaget ændringer i holdopstillingen. Man havde nu fire

styrmænd, to overstyrmænd, en styreleder og en roer. Af motivationshensyn indførte man desuden pointsystem for roeren - vi må udvide hans arbejdsområde og give ham mere ansvar sagde ledelsen.

Året efter vandt de private med et forspring på to kilometer. Den offentlige virksomhed fyrede roeren på grund af det dårlige resultat, men udbetalte dog bonus til ledelsen i erkendelse af det store arbejde, som var blevet udført.

Der blev udfærdiget en ny analyse, som konkluderede, at man havde valgt den rigtige taktik, og at motivationen også var i orden. Derfor måtte det være materiellet, der skulle forbedres.

I dag er den offentlige virksomhed ved at udvikle en ny bådtype.......


NETVÆRKSAVISEN DENOFFENTLIGESEKTOR.DK TEMAAVIS OM OPS, uDbuD & INDKøb

18

FAKT

A

bygninger og arealer skal fremstå pæne, funktionsdyg-tige, velplejede og renholdte, således de understøtter ker-neaktiviteterne samt medvir-ker til brugernes trivsel.

Leverandøren skal understøt-te organisationens miljøprofil

Medarbejderne har den nødvendige uddannelse og baggrund til at håndtere re-levante maskiner og produk-ter (f.eks. kemikalier)

Der skal ved arbejdets udfø-relse anvendes almindelige anerkendte, faglige arbejds-metoder og materiel for op-nåelse af korrekt udførelse

Kilde: udbudsrådet

FAKT

A

Stor vækst i antallet af udbudFra 2006-11 er antallet af of-fentlige udbud mere end for-doblet fra 3275 til 6608. Særligt udbud inden for om-rådet ”Velfærd” har oplevet stor vækst fra 56 udbud i 2006 til 264 i 2011.

Kilde: udbudsvagten

”Succesfuld offentlig-privat innovation fordrer dermed et langsigtet, gensidigt og tillidsfuldt forandringsarbejde. Det er noget, der tager tid” Morten østergaard , Radikale Venstre, uddannelsesministerChristian Bason, Innovationschef, MindLab i OPS-blogstafetten på http://www.denoffentligesektor.dk/blog/24/16

Succes tager tid

KøbenhavnRådhuspladsen 4DK-1550 København VTlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01

KoldingJernbanegade 31DK-6000 KoldingTlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01

Aarhus - RådhusgårdenVester Allé 4DK-8000 Aarhus CTlf. +45 33 34 00 00 Fax +45 33 34 00 01

Lett Advokatfirma www.lett.dk

De offentlige investeringer og omfanget af samspil mellem den offentlige og den private virksomhed i bestræbelserne på at løse de samfunds-mæssige opgaver, vokser ekspansivt – og det stiller store krav til rådgivning i, hvorledes sådanne samarbejder optimalt organiseres.

Den finder man i LETTs afdeling for ”Infrastruktur og offentlige anlægsinvesteringer”, hvor man besidder de største kompetencer indenfor blandt andet OPP/OPS og lignende offentlige private transaktioner.

ANNONCE

Fokus på OPP og OPS som koncepter for offentlige bygge- og anlægsinvesteringer.

OPP med privat finansiering og mulighed for/pligt til offentligt ejerskab ved kontrak-tens udløb.OPP med privat finansiering og privat ejerskab ved kontraktens udløb.OPP med privat finansiering i byggefasen og offentlig finansiering i driftsfasen.

OPP er fremtidenPartner Henrik Puggaard fra LETT er specialist i OPP, og har siden 2005 deltaget i stort set alle danske OPP-projekter.

- Vi har en indgående erfaring og kender beslutningspro-cesserne i det offentlige. Derfor kan vi rådgive både juri-disk og finansieringsmæssigt om de tunge anlægssager, der involverer myndigheder og private aktører. Vi er over-bevist om, at denne type projekter vil blive mere almin-delige i de kommende år, og vi vil gerne være med til at sikre, at både det offentlige og de private aktører får mest muligt ud af samarbejdet, understreger Henrik Puggaard.

Et vellykket OPP eller OPS kan sikre en bedre og mere bæredygtig service til borgerne – eksempelvis ved at en privat opfører og vedligeholder et plejehjem, en skole, hospital eller en motorvej. Men det kræver klare aftaler om betaling, tilbagelevering, serviceniveau osv. Også kva-liteten af byggeriet kan stige ved et vellykket OPP/OPS, fordi der kan være fordele i at tænke langsigtet i billigere vedligeholdelse mod en højere kvalitet – og dermed pris – i selve anlægsfasen.

Standardmodel for OPPPartner Kurt Bardeleben, som har en fortid hos Kammer-advokaten, er en af Danmarks førende eksperter i OPP/OPS. Han har bistået ved flere betydelige statslige og kommunale OPP-projekter, infrastrukturprojekter, byud-viklingsprojekter mv. De mange erfaringer fra tidligere OPP-projekter er samlet op i Konkurrencestyrelsens nye standardkontrakter, som også reflekterer væsentlige in-put fra markedsaktører. Ifølge Kurt Bardeleben vil de nye standarder gøre det meget lettere for både offentlige og private aktører at navigere i fremtidens OPP-projekter. Ikke mindst opfordrer Kurt Bardeleben til, at de finansielle aktører nu melder sig aktivt ind på OPP-scenen.

Standardmodellen opererer med tre scenarier:

- Det er vigtigt at OPP-projekter indrettes på hvad markedet kan levere, og at man gennem udbudsvilkårene sik-rer lige og fair konkurrence i overensstemmelse med EU’ udbudsregimer, siger Kurt Bardeleben. Eksempelvis kan kommunerne som udgangspunkt ikke lånefinansiere anlægsprojekter, og der kan være problemer for private entre-prenører med at få lange lån til store offentlige projekter. Ifølge Kurt Bardeleben og Henrik Puggaard er det tenden-sen, at offentlige bygherrer i højere grad end tidligere er klar til at ”slippe tøjlerne” lidt mere, og udstikke rammer for hvad et byggeri skal kunne, i stedet for nøjagtige og detaljerede beskrivelser af, hvordan det skal se ud.

- På den måde lukkes der op for, at den private side kan komme ind med innovative forbedringer, der i sidste ende kan give både bedre driftsøkonomi og måske også bedre funktionalitet, understreger Henrik Puggaard mer for hvad et byggeri skal kunne, i stedet for nøjagtige og detaljerede beskrivelser af, hvordan det skal se ud.

LETT – Rådgivning i Offentlig Private Transaktioner

STÆRKE ERFARINGERSiden Offentlige Private Partnerskaber (OPP) for alvor kom i fokus i forbindelse med reger-ingens handlingsplaner fra 2001 og 2004 har LETT været en seriøs rådgiver på området. Vi ved, at et succesfuldt OPP/OPS-projekt er afhængig af et korrekt samspil mellem alt lige fra design, opførelse, drift, vedligeholdelse og finansiering.

LETT har deltaget i mange store transaktioner mellem offentlige og private parter, herunder i stort set alle danske OPP/OPS-projekter. Vi er derfor én af de absolut mest er-farne juridiske rådgivere, og vores brancheteam med jurister indenfor entreprise-, skatte-, finansierings-, udbuds- og offentlig ret sikrer, at alle juridiske aspekter i processen bliver belyst.

Som rådgiver bidrager LETT blandt andet med:• Foranalyser omkring en offentlig privat transaktion, herunder et projekts egnethed til

OPP/OPS eller anden organisering, herunder rådgivning om de offentlige myndigheds-begrænsninger/udfordringer i forhold til deponeringsregler, statsstøtte regler ect.

• Rådgivning og sparring omkring fastlæggelsen af udbudsstrategi for ordregiver/bes-tiller – og tilbudsstrategi for private tilbudsgivere; herunder i relation til eksempelvis aftalegrundlag, risikoallokering, totaløkonomi mv.

LETT har eksempelvis været rådgiver for det vindende konsortium i fem af Danmarks OPP-projekter, herunder tre store skoler. Erfaringer strækker sig også til rådgivning for de offentlige bestillere i flere danske OPP-projekter.

Henrik [email protected] Dir. tlf: 33 34 08 30

Kurt [email protected] Dir. tlf: 33 34 00 90

Vil du vide mere om vores kompetencer, kan du besøge os på www.lett.dk eller kontakte

Det offentlige vælger i stigende grad at indtræde i læn-gerevarende samarbejder med private virksomheder om anlæg og drift af veje, broer, baneanlæg, skoler, hospitaler. Det fordrer klare aftaler, som ofte rækker 20 - 30 år frem i tiden. Med sådanne langvarige kontrakter foretages fra sag til sag en konkret analyse af hvordan opgaver, ansvar og risici kan fordeles på den mest intelligente måde.

Internationalt og i Danmark har offentlige transaktioner (OPP/OPS) udviklet sig til en juridisk disciplin, der breder sig over flere fagområder; bl.a. udbudsret, kontraktret, kommunalret, finansieringsret, skat og selskabsret. Med advokaterne Henrik Puggaard og Kurt Bardeleben som frontfigurer, har Advokatfirmaet LETT samlet trådene i et stærkt team med speciale i OPP/OPS. Teamet har be-tydelige erfaringer med den konkrete udmøntning af OPP og OPS både for det offentlige og på den private side. Teamet følger løbende tendenserne og udviklingen af OPP/OPS internationalt og i Danmark. Seneste skud på OPP-stammen er Konkurrencestyrelsens dugfriske stand-ardkoncept for OPP, som teamet allerede har indgående indsigt i.

Documents

TEMA OM OPS,UDBUD & INDKØB