Præsentation af Præsentation af skalaerskalaerHvordan vores dur-mol skalasystem Hvordan vores dur-mol skalasystem er skruet sammen.er skruet sammen.

Lidt repetitionLidt repetition Stamtonernes navne Stamtonernes navne

var:var: A h c d e f gA h c d e f g

De afledte toners De afledte toners navne dannedes ved navne dannedes ved at skrive # og b ved at skrive # og b ved stamtonernestamtonerne

Det kaldes så efter Det kaldes så efter den tone, de er afledt den tone, de er afledt fra ved at sætte fra ved at sætte henholdsvis –is og –henholdsvis –is og –es bagpå.es bagpå.

Hele tonerækken samlet.Hele tonerækken samlet. Hele tone rækken hedder så:Hele tone rækken hedder så: A ais/b h c cis/des d dis/es e f fis/ges g A ais/b h c cis/des d dis/es e f fis/ges g

gis/asgis/as Spiller man den fra start til slut, får man Spiller man den fra start til slut, får man

en skala, der består af lutter halvtonetrin.en skala, der består af lutter halvtonetrin. Det kaldes den kromatiske skala.Det kaldes den kromatiske skala.

StamtonerneStamtonerne I ”alfabetisk” rækkefølge danner stamtonerne I ”alfabetisk” rækkefølge danner stamtonerne

en ren molskalaen ren molskala a h c d e f g (a)a h c d e f g (a)

Starter man fra c og går til næste c, danner det Starter man fra c og går til næste c, danner det en durskalaen durskala c d e f g a h (c)c d e f g a h (c)

Den tone, som skalaen begynder og Den tone, som skalaen begynder og ender på, kaldes dens grundtone. ender på, kaldes dens grundtone.

Skalaen har navn efter den tone, så vi Skalaen har navn efter den tone, så vi har her en a-mol og en c-durskala.har her en a-mol og en c-durskala.

Skalaernes mønstreSkalaernes mønstre Den kromatiske skala bestod af lutter Den kromatiske skala bestod af lutter

halvtonetrin.halvtonetrin. Dur og mol består af en blanding af halv- Dur og mol består af en blanding af halv-

og heltonetrin.og heltonetrin. Durs mønster:Durs mønster:

1 1 ½ 1 1 1 ½1 1 ½ 1 1 1 ½ Mols mønster:Mols mønster:

1 ½ 1 1 ½ 1 11 ½ 1 1 ½ 1 1

Skalaernes mønstreSkalaernes mønstre Vi hører nu stamtonerne spillet fra g til g.Vi hører nu stamtonerne spillet fra g til g. Det lyder godt nok som en dur skala, Det lyder godt nok som en dur skala,

men det sidste trin er et heltonetrin, så vi men det sidste trin er et heltonetrin, så vi må hæve f til fis for at det skal passe.må hæve f til fis for at det skal passe.

Så G-dur ser sådan ud:Så G-dur ser sådan ud: g a h c d e f# gg a h c d e f# g

Skalaernes mønstreSkalaernes mønstre Vi laver nu det samme med d til d.Vi laver nu det samme med d til d. Nu lyder det nærmere som en molskala, f Nu lyder det nærmere som en molskala, f

er for lavter for lavt Desuden ligger 7. trin, c’et, også for lavt.Desuden ligger 7. trin, c’et, også for lavt. Så vi må hæve f til fis og c til cis.Så vi må hæve f til fis og c til cis. Så D-dur ser sådan ud:Så D-dur ser sådan ud:

d e f# g a h c# dd e f# g a h c# d

Skalaernes mønstreSkalaernes mønstre Vi vil prøve det med F.Vi vil prøve det med F. Det lyder stort set som en durskala, men Det lyder stort set som en durskala, men

afstanden mellem a og h er for stort.afstanden mellem a og h er for stort. Derfor sænker man h til hb, kaldet b.Derfor sænker man h til hb, kaldet b.

Så F-dur ser sådan ud:Så F-dur ser sådan ud: f g a b c d e ff g a b c d e f

Skalaernes mønstreSkalaernes mønstre Vi kan lave det samme i mol, vi prøver nu Vi kan lave det samme i mol, vi prøver nu

at høre e til e.at høre e til e. Det lyder godt nok som mol, men der er Det lyder godt nok som mol, men der er

kun et halvt tonetrin fra e til f.kun et halvt tonetrin fra e til f. Så f hæves til f#Så f hæves til f# E- mol ser sådan ud:E- mol ser sådan ud:

e f# g a h c d ee f# g a h c d e

Skalaernes mønstre.Skalaernes mønstre. Vi har prøvet fra d til d, det lød jo godt Vi har prøvet fra d til d, det lød jo godt

nok som mol.nok som mol. Men afstanden mellem a og h er for stort, Men afstanden mellem a og h er for stort,

så h sænkes til b.så h sænkes til b. D-mol ser sådan ud:D-mol ser sådan ud:

D e f g a b c dD e f g a b c d

ParalleltonearterParalleltonearter Af de skalaer, vi har hørt, så havde c-dur og a-mol ingen afledte Af de skalaer, vi har hørt, så havde c-dur og a-mol ingen afledte

toner.toner. G-dur og e-mol havde f# tilfællesG-dur og e-mol havde f# tilfælles F-dur og d-mol havde b tilfælles.F-dur og d-mol havde b tilfælles. En dur og mol med de samme afledte toner kaldes En dur og mol med de samme afledte toner kaldes

paralleltonearter.paralleltonearter. De har i det hele taget de samme toner, bare i forskellig De har i det hele taget de samme toner, bare i forskellig

rækkefølge.rækkefølge. Den parallelle mol til en durtoneart findes ved at gå tre tonetrin Den parallelle mol til en durtoneart findes ved at gå tre tonetrin

ned fra grundtonen, her er så parallelmols grundtone.ned fra grundtonen, her er så parallelmols grundtone. Eksempel: D-dur, vi går ned D C# H, så det er H-mol, der er Eksempel: D-dur, vi går ned D C# H, så det er H-mol, der er

paralleltoneart.paralleltoneart.

Durs betydningDurs betydning Durskalaens 7. trin, i c-dur er det h, leder Durskalaens 7. trin, i c-dur er det h, leder

op til grundtonen c.op til grundtonen c. Det er med til at gøre c-dur melodisk.Det er med til at gøre c-dur melodisk. Det formede en hel del af musikidealet Det formede en hel del af musikidealet

fra omkring 1600 til vor tid.fra omkring 1600 til vor tid.

Konsekvenser for molKonsekvenser for mol Man ville bare også gerne bruge mol for Man ville bare også gerne bruge mol for

dens bløde, mørke klang.dens bløde, mørke klang. Den havde så bare ikke det halve Den havde så bare ikke det halve

tonetrin til sidst, der ledte så naturligt tonetrin til sidst, der ledte så naturligt opad.opad.

To andre molskalaer.To andre molskalaer. For at afhjælpe det, lavede man to andre For at afhjælpe det, lavede man to andre

molskalaer.molskalaer. Den harmoniske mol.Den harmoniske mol.

Den bruges mest til harmonier. Man hæver Den bruges mest til harmonier. Man hæver det 7. trin en halv tone, altså i a-mol g til g#det 7. trin en halv tone, altså i a-mol g til g#

a h c d e f g# aa h c d e f g# aMønster: 1 ½ 1 1 ½ 1½ ½Mønster: 1 ½ 1 1 ½ 1½ ½

To andre molskalaerTo andre molskalaer Den melodiske mol.Den melodiske mol. Den harmoniske mol havde så det syvende Den harmoniske mol havde så det syvende

trin, der ledte op, men i melodierne blev trin, der ledte op, men i melodierne blev springet mellem 6. og 7. trin for højt.springet mellem 6. og 7. trin for højt.

Så man hævede 6. trin en halv tone når Så man hævede 6. trin en halv tone når melodien gik opad, i a-mol f til f#melodien gik opad, i a-mol f til f# a h c d e f# g# a g f e d c h aa h c d e f# g# a g f e d c h a Mønster: 1 ½ 1 1 1 1 ½Mønster: 1 ½ 1 1 1 1 ½ Nedadgående er den som den rene mol.Nedadgående er den som den rene mol.

Skalaernes mønstre.Skalaernes mønstre. Dur:Dur: 1 1 ½ 1 1 1 ½1 1 ½ 1 1 1 ½ Ren mol:Ren mol: 1 ½ 1 1 ½ 1 11 ½ 1 1 ½ 1 1 Harmonisk mol:Harmonisk mol: 1 ½ 1 1 ½ 1½ ½1 ½ 1 1 ½ 1½ ½ Melodisk mol:Melodisk mol: 1 ½ 1 1 1 1 ½, nedad som ren mol.1 ½ 1 1 1 1 ½, nedad som ren mol.

Antal afledte tonerAntal afledte toner Vi har hørt, at afstanden mellem to toner, Vi har hørt, at afstanden mellem to toner,

kaldet interval, af samme navn kaldes en kaldet interval, af samme navn kaldes en oktav, det er otte toners afstand.oktav, det er otte toners afstand.

En afstand på fem toner kaldes en kvint. En afstand på fem toner kaldes en kvint. Kvinten fra C er G.Kvinten fra C er G.

På grundlag af kvintafstanden laver man På grundlag af kvintafstanden laver man kvintcirklen.kvintcirklen.

Antal afledte tonerAntal afledte toner Kvintcirklen starter Kvintcirklen starter

med c øverst med c øverst udenpå og a øverst udenpå og a øverst indeni, og går så en indeni, og går så en kvint op til næste trin, kvint op til næste trin, og det bliver ved til.og det bliver ved til.

For hvert trin med For hvert trin med uret lægges et # til.uret lægges et # til.

For hvert trin mod For hvert trin mod uret lægges et b til.uret lægges et b til.

Lidt nyttige facts om Lidt nyttige facts om kvintcirklen.kvintcirklen.

Mol skalaerne indeni cirklen er parallellen til Mol skalaerne indeni cirklen er parallellen til den ydre durskala i samme position.den ydre durskala i samme position.

Antallet af afledte toner er her gjort efter den Antallet af afledte toner er her gjort efter den rene molskala.rene molskala.

Når man når til H, så er afstanden til f en halv Når man når til H, så er afstanden til f en halv tone for lav til en kvint. Derfor f#.tone for lav til en kvint. Derfor f#.

Kvintcirklen bruges også til at finde akkorder til Kvintcirklen bruges også til at finde akkorder til tonearterne, men det er en anden historie.tonearterne, men det er en anden historie.

Andre skalaerAndre skalaer Vil man spille gamle folkemelodier, Vil man spille gamle folkemelodier,

etniske melodier, blues og rock, så etniske melodier, blues og rock, så bruges ofte femtoneskalaen, den bruges ofte femtoneskalaen, den pentatone skalaer.pentatone skalaer.

Vil man spille middelaldermelodier, både Vil man spille middelaldermelodier, både kirkelige og verdslige, så bruges der kirkelige og verdslige, så bruges der udover vores dur og mol fem andre udover vores dur og mol fem andre skalaer.skalaer.

Pentatone skalaerPentatone skalaer Dur-pentaton:Dur-pentaton:

I d-dur: c d e g a cI d-dur: c d e g a c Mønster: 1 1 1½ 1 1½Mønster: 1 1 1½ 1 1½ Mol-pentaton:Mol-pentaton: I a-mol: a c d e g aI a-mol: a c d e g a Mønster: 1½ 1 1 1½ 1Mønster: 1½ 1 1 1½ 1 Bluesskalaen tilføjer tonen mellem d og eBluesskalaen tilføjer tonen mellem d og e A c d d# e g aA c d d# e g a Mønster: 1½ 1 ½ ½ 1½ 1Mønster: 1½ 1 ½ ½ 1½ 1

KirketonearterKirketonearter Disse middelalderlige tonearter bruges også i jazzimprovisation.Disse middelalderlige tonearter bruges også i jazzimprovisation. Jonisk og aeolisk er som dur og ren mol.Jonisk og aeolisk er som dur og ren mol. Dorisk: spil fra d til d på stamtonerneDorisk: spil fra d til d på stamtonerne Mønster: 1 ½ 1 1 1 ½ 1Mønster: 1 ½ 1 1 1 ½ 1 Frygisk: spil fra e til e på stamtonerne.Frygisk: spil fra e til e på stamtonerne. Mønster: ½ 1 1 1 1 ½ 1 1Mønster: ½ 1 1 1 1 ½ 1 1 Lydisk: spil fra f til f på stamtonerne.Lydisk: spil fra f til f på stamtonerne. Mønster: 1 1 1 ½ 1 1 ½ Mønster: 1 1 1 ½ 1 1 ½ Mixolydisk: spil fra g til g på stamtonerne.Mixolydisk: spil fra g til g på stamtonerne. Mønster: 1 1 ½ 1 1 ½ 1Mønster: 1 1 ½ 1 1 ½ 1 Lochriansk: spil fra h til h på stamtonerne.Lochriansk: spil fra h til h på stamtonerne. Mønster: ½ 1 1 ½ 1 1 1Mønster: ½ 1 1 ½ 1 1 1

HeltoneskalaenHeltoneskalaen Som der er den kromatiske skala med Som der er den kromatiske skala med

lutter halvtonetrin, sådan er der også lutter halvtonetrin, sådan er der også skalaer med kun heltonetrin.skalaer med kun heltonetrin.

Den kan i lighed med den kromatiske Den kan i lighed med den kromatiske begynde hvor som helst.begynde hvor som helst.

Der er to:Der er to: C d e f# g# a# cC d e f# g# a# c C# d# f g a h c#C# d# f g a h c#