Faglig Paedagogisk Opgave 08

Faglig pædagogisk opgaveÅrgang 2008

Antal typeenheder i alt: 26.441 (uden indholdsfortegnelse og litteraturliste)

Navn: Studienr.: Hold:Lone Andkjær Christensen L280117 L08-1Betina Storm Nielsen L280153 L08-1Lene Østerkjerhuus L280143 L08-1

Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009

Indholdsfortegnelse

Indledning...........................................................................................................2

Beskrivelse af observeret elev............................................................................2

Barnets alder, navn og nationalitet.........................................................................................2

Familieforhold........................................................................................................................2

Fysisk udvikling.....................................................................................................................2

Social udvikling......................................................................................................................3

Kognitiv udvikling..................................................................................................................3

Følelsesmæssig udvikling.......................................................................................................4

Andet......................................................................................................................................4

Case ”Peter”........................................................................................................4

Læringsforudsætning.........................................................................................5

De filosofiske forudsætninger................................................................................................6

De generelle forudsætninger...................................................................................................6

De specifikke forudsætninger.................................................................................................6

Peters case ift. udviklingsteorier.......................................................................8

Perspektivering...................................................................................................9

Konklusion........................................................................................................12

Litteraturliste....................................................................................................13

Bøger....................................................................................................................................13

Hjemmesider.........................................................................................................................13

Bilag 1 – Maslows behovspyramide................................................................14

Bilag 2 – Freuds personlighedsmodel.............................................................15

Indledning

Vi har udvalgt vores case ud fra en stor undren over, hvordan en elev kan være 7 år i den

danske folkeskole, uden at have fået det optimale udbytte af undervisningen, samt en meget

ringe faglig udvikling. I det nedenstående vil vi belyse elevens læringsforudsætninger og

understøtte vores teori om, at eleven, vi har observeret, ikke hører hjemme i den danske

folkeskole. Opgaven bygger på vores observationer af eleven i danskundervisningen.

Problemformulering: Hvad betyder en eller nogle konkrete elevers læringsforudsætninger for

og i en konkret danskundervisning?

Beskrivelse af observeret elev

Barnets alder, navn og nationalitet

Peter er en dreng fra 1996, som fylder 13 i år, og han går nu i 6. klasse. Peter og hans familie

er danskere.

Familieforhold

Peter har en mor, som læser til pædagog, og en far, der er lærer. Han har desuden to søskende;

en storebror fra 1993 og en lillesøster fra 2000. Ud fra Peters elevjournal kan vi se, at

forældrene ikke længere bor sammen. Peter bor nu sammen med sin mor og begge søskende.

Peter kom fra Sønder Omme Skole fra en normal klasse til Munkevængets Skole, hvor han

også kommer i en normal klasse, i oktober 2004.

Fysisk udvikling

Fysisk er Peter aldersvarende. Objektivt fremtræder han, som en sund dreng, men adspurgt

fortæller Peter, at han ingen madpakke spiser i skolen. Han vil kun spise derhjemme. Peter har

altid rent tøj på, men det er dog gammelt og er alt for småt. Han fremtræder lidt usoigneret

med lange, beskidte negle og fedtet hår. Peter går lidt foroverbøjet og siger nogle gange ting

som ”mib, mib”, ”vov” eller ”miav”, især hvis man spørger ham om noget.

Peter har motoriske problemer, hvilket gør, at han oftest ikke har lyst til at deltage i praktisk-

musiske fag. Han bryder sig eksempelvis slet ikke om idræt. Dette fører ofte til vredesudbrud,

hvor Peter nægter at deltage i undervisningen, og han har altid mange undskyldninger for ikke

at skulle deltage.


Social udvikling

Generelt opleves Peter som en stille dreng, der på ingen måde blander sig i det sociale liv i

klassen. Dette gælder også i frikvartererne, hvor Peter næsten altid går rundt alene. Han har

selv udtalt, at han synes andre børn kan virke onde, men vil alligevel gerne være med i deres

lege, uden dog at virke opsøgende. De andre børn tager ingen kontakt til Peter, men vi oplever

ikke Peter som et mobbet eller upopulært barn. Klassekammeraterne lader ham være.

Ved gruppearbejde udtaler Peter selv: ”Jeg er jo født med en hjerneskade, så jeg kan ikke

arbejde sammen med Jer”.

Peter søger meget voksenkontakt og vil gerne have en snak med eller et knus af lærerne.

Kognitiv udvikling

Generelt er Peters faglige niveau meget lavt. Han modtager specialundervisning i dansk to

timer om ugen. I matematik føler han sig dog overlegen i forhold til de andre elever. Det er

også kun i dette fag, at det lykkedes læreren, at få Peter til at åbne fagbogen. De andre lærere

må ofte give op.

Klasselæreren ved ikke, hvad hun skal stille op med Peter, så hun lader ham ofte sidde for sig

selv, og han udvikler sig derfor ikke sammen med de andre elever. Peter har kun en meget

ringe koncentrationsevne og kan derfor kun koncentrere sig i korte perioder. Han har et meget

snævert interesseområde, hvilket omhandler insekter og en bog, som han er ved at skrive.

Disse emneområder kan han dog beskæftige sig med i timevis. Det er desuden kun inden for

disse emner, at Peter føler interesse for at deltage, men han er altid alene i sit interessefelt.

Peter ”dagdrømmer” rigtig meget, og han kan ikke forstå en kollektiv besked, da han ikke

føler, at denne er henvendt til ham. I gruppearbejde kan Peter ikke følge med i snakken og er

meget passiv.

Den føromtalte bog, som Peter er ved at skrive, bygger på hans fantasier og dagdrømme. Han

bruger meget tid i sin fantasiverden, og nogle gange lever han sig så meget ind i denne

verden, at han laver fagter i upassende sammenhænge. Peter skifter meget mellem

fantasiverden og virkelighed, og det er helt umuligt at komme i kontakt med ham, når han er i

fantasiverdenen, men er han ikke dér, kan man godt føre en kortere samtale med Peter. Peter

har svært ved at udtrykke det, han mener, da han har mange informationer, han gerne vil ud

med. Når han endelig kommer ud med det, han gerne vil sige, har det ingen relevans for den

aktuelle sammenhæng.

2


Peter tænker ikke altid over sin fremtoning i forhold til de andre elever i klassen. Han sidder

ofte i timerne og piller næse, klør sig i skridtet osv.

Følelsesmæssig udvikling

Peter har brug for megen tryghed og struktur i sin hverdag, og hvis dette ikke er tilfældet,

bliver han urolig og temperamentsfuld. Der skal ikke meget til, før han føler sig utryg, bliver

aggressiv og forvirret. Peter giver udtryk for sine følelser overfor sine forældre, da han

fortæller dem, hvordan han har det med skolen og de andre elever i klassen. Han har fortalt

dem, at han oplever sig mobbet. De andre elever har blot opgivet at få ham til at deltage og

engagere sig i deres lege. Peter er uden initiativ og deltagelse i næsten alt, hvad der foregår

fagligt og socialt i klassen. Eksempelvis kan han en sjælden gang række hånden op i dansk,

hvor han dog hurtigt mister modet og alligevel ikke vil sige noget. Er der klassefester deltager

han ikke, han kan dog godt ombestemme sig en del gange, men det ender med, at han ikke

tager med.

Andet

Der har altid været klarhed omkring, at Peter var et anderledes barn, selv om graviditet, fødsel

og den første udvikling var normal, ifølge forældrene. Man har dog siden

børnehaveklassealderen formodet, at han havde en snert af Asperger. Efter mange

undersøgelser, observationer og udredninger af blandet andet børne- og ungdomspsykiatere

gennem årene, læner man sig dog nu mere op af diagnosen autisme, hvorfor Peter skal starte

på en autistskole efter sommerferien.

Case ”Peter”

Frikvarteret slutter for 6.b. Klasselæreren står klar ved katederet. Hun har klassen i 12 timer

om ugen i forskellige fag: dansk, kristendom og historie. Nogle elever kommer dryssende ind

med jakke på. Læreren beder dem om at tage jakkerne af og gå ud og hænge dem op. Peter

sidder som altid klar i klassen, lænet ind over bordet med hænderne under hovedet.

Da alle er på deres pladser, og der er faldet ro over klassen, introducerer læreren klassen for et

miniprojekt, der hedder ”Over alle grænser”. Hensigten med dette projekt er, at eleverne skal

have kendskab til de forskellige lande, som klassen repræsenterer, idet klassen hovedsaglige

består af tosprogede elever. Klassen skal i den kommende periode arbejde i grupper á 2-3

personer med disse lande, og projektet skal munde ud i en PowerPoint-fremlæggelse for hele

klassen. Eleverne får selv mulighed for at vælge, hvilke lande, de vil arbejde med. Flere

3


vælger at arbejde med det land, deres forældre stammer fra. Klassen fordeler sig hurtigt på de

forskellige lande, mens Peter sidder tilbage, som den eneste uden at have foretaget noget valg.

Peter kan ikke vælge, og læreren sætter ham derfor i gruppen af elever, som skal arbejde med

Afghanistan. Peter bliver meget urolig og opfarende og siger, at han ikke ved noget om det

land. Læreren løser problemet ved at sætte ham i gruppen, der arbejder med Danmark. Dette

beroliger Peter.

Alle elever fordeler sig i grupperne og går i gang med at søge oplysninger. Peters gruppe

består af 3 drenge. De to andre drenge går staks i gang med at søge oplysninger på internettet,

mens Peter går rundt i klassen og fægter med et baseballbat. Peter engagerer sig ikke i

arbejdet og koncentrerer sig ikke, selvom læreren gentagne gange kommer forbi og forsøger

at få ham til at deltage. Læreren forsøger at give ham interesse til at deltage ved at spørge til,

hvad han ved om Danmark. Kortvarigt lyser Peter op og fortæller om Rebild Bakker, som han

ved noget om. En anden elev fra gruppen finder et billede af Rebild Bakker, hvorpå der er en

familie. Han spørger herefter Peter i spøg, om det er ham og hans familie, der er på billedet.

Hertil svarer Peter: ”Det er meget muligt”, og går hen og studerer billedet nøje. Læreren

aftaler i fællesskab med gruppen, at Peter skal fremlægge det, han interesserer sig for, når de i

slutningen af perioden skal fremlægge. Peters koncentration er forsvundet igen 2 minutter

efter hans større foredrag om Rebild bakker. I de næste 3 dansktimer beskæftiger grupperne

sig med deres projekt. Læreren observerer, at Peter kun kortvarigt engagerer sig i

gruppearbejdet, og læreren synes dette er positivt, da Peter ellers i hendes undervisning aldrig

deltager i det, der foregår på klassen. Sædvanligvis får han i dansktimerne mulighed for at

vælge mellem at gå på biblioteket, læse insektbøger, skrive på sin egen bog, kigge ud i luften

eller lave matematikopgaver.

Da klassen når frem til dagen, hvor de skal fremlægge, mister Peter som sædvanligt modet.

De andre elever i klassen forsøger at presse ham til at sige noget, men dette lykkedes ikke.

Det ender med, at Peter styrer PowerPointen, mens de andre i gruppen fremlægger. Projektet

slutter, og Peter har som vanligt ikke fået sagt et eneste ord.

Læringsforudsætning

Vores definition af begrebet læringsforudsætning er elevens selvstændige kompetence,

kunnen og viden, altså det eleven kan uden støtte. Når man ser på læringsforudsætninger med

4


pædagogiske øjne, vil man vide, at der er mange forskellige slags forudsætninger for læring.

Man kan inddele forudsætningerne i tre grupper:1

De filosofiske forudsætninger

De forudsætninger, der omhandler dannelse, altså i hvor høj grad det er muligt, at tilpasse

menneskelige egenskaber til samfundet. Spørgsmålet om, hvorvidt eleven fra fødsel passer

ind i den danske folkeskoles opbygning, eller hvorvidt eleven skal formes til at passe ind.

De generelle forudsætninger

De forhold, der gælder for en bestemt elev på et bestemt alderstrin i en bestemt uddannelse,

altså det, man med stor sandsynlighed, kan forvente af en elev på et givent tidspunkt.

De specifikke forudsætninger

De forudsætninger, der omhandler den enkelte, konkrete elev, altså det læreren skal have

kendskab til ved hver enkelt elev, for at kunne tilrettelægge undervisningen bedst muligt:

værdimæssige forskelle, køn, baggrund, intelligens, social adfærd, fagligt niveau, særlige

behov, koncentration, elevens forventninger, interesser og erfaringer.

Indenfor de seneste år er man begyndt at interessere sig meget for elevers

læringsforudsætninger, idet der er lovkrav om undervisningsdifferentiering og

elevdifferentiering. Der er fokus på læringsteorier og enhedsskolen. Derfor ved man nu, at

læringsforudsætninger har afgørende betydning for, om man lærer noget eller ej. Det er

utrolig vigtigt at kende til elevers læringsforudsætninger for at kunne yde en optimal og

differentieret undervisning for den enkelte elev.

Ved at tage udgangspunkt i ovenstående, vil vi komme nærmere ind på Peters

læringsforudsætninger. Peter møder hver dag i skole til tiden. Han har en pakket taske med de

bøger, han skal bruge, men han tager dog aldrig disse op af tasken.

Som tidligere nævnt har Peters forældre begge en pædagogisk uddannelse, hvilket, vi mener,

kan have en betydning for den måde, de ser på Peters skolegang. Efter vores vurdering bør de

have en form for indsigt i pædagogiske teorier, hvilket kan være en fordel i forhold til, at de

gerne vil hjælpe Peter til en udvikling, i stedet for at modarbejde de tiltag, der bliver taget af

skolen. Efter forældrenes skilsmisse, bliver moderen boende i familiens lejlighed, som ligger

1 Kyrstein, 2001, kap. 5, s. 93-99

5


tæt på skolen, hvilket betyder, at Peter ikke bliver flyttet i den forbindelse. Dette kan have

lettet skilsmisseprocessen for ham.

Intelligensmæssigt er Peter ikke alderssvarende. På enkelte områder er han dog mere end

alderssvarende, hvis det er områder, der interesserer ham, som for eksempel insekter, som han

ved mere om, end nogen anden elev fra hans klasse. Lektierne interesserer ikke Peter, og han

kan ikke holde koncentrationen længe nok til at lave dem, så disse bliver ikke lavet. Alt i alt

er han fagligt bagud i alle fag.

Peter er ikke en social elev. Hans forventninger, da han kom til skolen, var, at han ville få

mange nye venner, hvilket han stadigvæk er meget interesseret i. Dette er dog ikke sket, idet

Peter ikke er en opsøgende dreng, og de andre elever tager ikke kontakt til ham, så han skaber

ingen relationer. De aktiviteter Peter foretager sig, er asociale, såsom computerspil, så heller

ikke herigennem formår han at skabe kontakter. Peter udfordrer aldrig sig selv, han gør kun

ting, som han har tillid til, det som er trygt og kendt for ham. Peter har således heller ikke lyst

til at udfolde sig fysisk, idet hans motorik er svag. Dette hænger formentlig sammen med den

hjerneskade, han er født med, men som ingen eksperter har formået at kunne formulere en

præcis diagnose på, selvom de efter mange undersøgelser nu hælder mod diagnosen, autisme.

Når vi samlet ser på Peters læringsforudsætninger, kan vi se, at der er nogle positive ting, hvor

der er mulighed for udvikling. Herunder samarbejdet mellem skole og hjem. Det kunne dog

være ønskeligt, at man får et endnu bedre skole-hjem samarbejde, blandt andet ved at

forældrene eksempelvis hjælper Peter med lektier, så han har en chance for at følge med i

timerne. Desuden er det nødvendigt, at de får ham til at spise madpakke i skolen, idet vi ud fra

Maslows behovspyramide (se bilag 1) kan se, at de fysiologiske behov, såsom mad og søvn,

skal være opfyldt, før man kan knytte sociale relationer. Dette vil også kunne forbedre hans

koncentration. I forhold til Peters læring, er der også negative elementer, såsom at hans

faglige og sociale udvikling er gået i stå, eftersom han her og nu ingen selvstændig

kompetence har. For at kunne deltage i det, som foregår i en undervisningssituation, har han

behov for konstant støtte fra læreren, idet hans koncentrationsevne er meget kortvarig og

begrænset af hans snævre interesseområde. Den støtte fra læreren, som Peter har behov for, er

en form for stilladsering, som vi vil komme nærmere ind på under afsnittet Perspektivering.

Alle de nævnte forudsætninger har stor betydning for om man lærer og hvordan.

6


Peters case ift. udviklingsteorier

For at forstå Peters situation bedre, har vi sat hans case op i mod forskellige teoretikere og

udviklingspsykologer. Vi vil starte med at se på Peter i forhold til Freuds personlighedsmodel

(se bilag 2). Ifølge Freuds teori er et individs personlighed sammensat af tre strukturer: Det’et,

Jeg’et og Overjeg’et. En harmonisk personlighed har balance mellem disse tre strukturer2. I

forhold til det, mener vi, at Peter er i disharmoni, idet han, ifølge vores vurdering, befinder sig

mest i Det’et, som er det ubevidste. Det ubevidste styres af lystprincippet, drifter og behov,

som vi er født med for at undgå ulyst og smerte. Denne del styres ikke af fornuften og

logikken. Dette ser vi hos Peter, da han ikke besidder situationsfornemmelse, når han

eksempelvis klør sig i skridtet, piller næse, laver fagter, snakker med sig selv og laver

underlige lyde i upassende sammenhænge. Det er desuden Det’et, som er i konflikt med

omverdenen, hvilket ses hos Peter ved, at han ikke ved hvordan, han skal begå sig i

fællesskabet/skolen, men fællesskabet ved heller ikke, hvordan de skal begå sig overfor ham.

I hans tilfælde har dansklæreren nærmest opgivet at finde en måde til at få Peter aktiveret i

undervisningen, og hun lader ham derfor sidde i sin egen verden. Vi ved, at det kan være en af

grundene til, at Peter føler sig i konflikt/mobbet af de andre elever, at han føler sig misforstået

og ikke er klar over sin egen rolle i den sammenhæng.

To teoretikere, som også kan være interessante at inddrage, er Piaget og Mahler, idet de begge

er af den overbevisning, at alle børn fødes autister. Dette ses ved, at det nyfødt barn kun

interesserer sig for sig selv, ser sig selv som allervigtigst, kun interesserer sig for sin egen

krop og tilfredsstillelse af sine egne behov.

Piagets teori er en stadieteori. Han mener, at alle børn skal udvikles gennem de samme

stadier, men at man på grund af medfødte fejl kan forblive på et stadie3. Ud fra denne teori

kan vi konkludere, at Peter kan hænge fast i et tidligt stadie, netop på grund af den medfødte

hjernefejl, hvilket kan forklare alle hans problemer med koncentrationer, faglige formåen,

udelukkelse fra omverdenen osv.

Mahler mener derimod, at barnet kun gennemgår alle stadierne, hvis barnets behov i de første

uger af barnets liv tilfredsstilles. Tilfredsstilles barnets behov ikke, frustreres barnet, hvilket

kan føre til, at det fikseres i dette stadie, og dermed udvikler en autistisk børnepsykose. Barnet

kan enten komme ud af psykosen igen ved oplevelse af vedvarende tilfredsstillelse eller

barnet kan forblive i autismen. Hvis dette er tilfældet, vil barnet komme til at leve i sin egen

2 Jerlang, 2008, side 423 Jerlang, 2008, side 313 og 315-316

7


verden, vil dermed ikke få udviklet et ”jeg” og forbliver derfor uden identitet. Barnet får

desuden ikke udviklet sin egen realitetsopfattelse og kan derfor ikke indgå i nogen ægte

relationer4. Dette kan i Peters tilfælde forklare, at han fantaserer og dagdrømmer meget,

bevæger sig i sit eget indre og taler med sig selv. Her kan vi også finde en forklaring på,

hvorfor han har så svært ved at skabe relationer, selvom dette er et indgående ønske fra hans

side. Ifølge Peters elevjournal ved vi dog, at han ikke har været fikseret i dette stadie i en

tidlig alder, i hvert fald læser vi, at hans udvikling som spæd var helt normal. Han gik, spiste

og kravlede til normal tid, dog har hans ordforråd, som tidligere nævnt, altid været begrænset.

Peter må derfor være fikseret i et senere stadie.

Perspektivering

Ved at tage udgangspunkt i det undervisningsforløb, som casen er bygget på, har målet med

lærerens miniprojekt været, at eleverne skulle få kendskab til klassekammeraternes kulturer

samt vise deres it-kundskaber gennem PowerPoint-præsentationen. Desuden var hendes ønske

at eleverne skulle forbedre deres sproglige formidling i forhold til at kunne præsentere

”landet” på en god måde. Vi har observeret på Peters faglige udbytte af undervisningen og har

konkluderet, at lærerens mål ikke er nået i hans tilfælde. Han har på intet tidspunkt arbejdet på

gruppens PowerPoint, har ingen informationer søgt og har kun bidraget med sin viden om

Rebild Bakker, som han ikke formåede at videregive under fremlæggelsen. Vi har under hele

processen observeret, at Peter har været mentalt fraværende, ikke har involveret sig eller

stillet spørgsmål til arbejdet. Peter har ikke ladet sig udfordre og han har været passiv

igennem hele arbejdet. Igen lagde vi mærke til det store behov for støtte, som Peter har, idet

hans engagement og koncentrationsevne kun sættes i gang af direkte spørgsmål henvendt til

ham fra læreren. De andre elever kender Peters svagheder og særheder, og de stiller derfor

ingen krav til ham, og det vil dermed altid kræve lærerens tilstedeværelse at få Peters

deltagelse.

Den russiske psykolog Vygotskij er særlig kendt ud fra begrebet ”zonen for nærmeste

udvikling”, hvilket er en balancegang mellem det, barnet selv lærer og det, barnet lærer med

assistance. Det er en balance mellem evne og udfordring, og alt dette er det, man i dag kalder

”stilladsering”. I Peters tilfælde betyder det, at han ikke kan arbejde med opgaver uden

lærerens tilstedeværelse og fokus på ham. Dette kan han ikke, idet Peter ikke føler sig som en

del af helheden, han forstår derfor ikke en kollektiv besked, da han ikke føler, at beskeden er

4 Jerlang, 2008, side 135-136

8


rettet mod ham. Han opfatter kun direkte henvendelser og han er derfor kun med i det, der

foregår, hvis læreren bliver i nærheden af ham hele tiden og taler direkte til ham samt arbejder

sammen med ham om emnet.

Peter har ikke udviklet nogen form for selvstændighed i forhold til at have en lyst til at

engagere sig - han skal tvinges til det. Det, som er nyt i dette tilfælde, er, at Peter vanligvis

kategorisk nægter at deltage i gruppearbejde. Dette var dog ikke tilfældet denne gang, hvilket,

vi formoder, skyldes både gruppekonstellationen, men også emnet, idet han gjorde stor oprør

imod at arbejde med Afghanistan, da han ifølge sig selv ikke vidste noget om dette. Dette

giver endnu en gang udtryk for Peters store behov for tryghed, både i forhold til den gruppe

han skal være en del af, og i forhold til det emne, han skal beskæftige sig med, selvom han i

sidste ende ikke magter at deltage alligevel.

Som nævnt i indledningen er grunden til, at vi valgte at observere på Peter, at vi undrede os

over, hvordan en elev som Peter kunne fortsætte i den danske folkeskole, idet vi mener, at han

på ingen måde kan opfylde de krav, der stilles af ham. Man har siden børnehave-tiden vidst, at

han har haft specielle behov og indlæringsvanskeligheder. Peters læringsforudsætninger er

ikke optimale i forhold til at fortsætte i en normal klasse. Peters læringsforudsætninger

påvirker både lærerens undervisning samt de andre elever i klassen, selvom både læreren og

eleverne har lært at ”ignorere” problemet. Vi mener dog ikke, at læreren kan være tilfreds

med at have en elev siddende i klassen, som ikke opnår nogen form for dialog i forhold til en

undervisningssituation. Vi har i vores praktik og i den pågældende case ikke set nogen

udvikling i Peters faglige formåen. Det har undret os, at Peter har været 7 år i folkeskolen,

inden man endelig får ham placeret et sted, hvor der faktisk er ressourcer til en dreng som

ham, da vi er helt enige i, at en klasselærer ikke kan rumme de ressourcer Peter har behov for.

I det nedenstående vil vi forsøge at argumentere for, hvad der gør, at vi ikke mener, at han

burde være i folkeskolen.

I forhold til trinmålene for faget dansk efter 4. klassetrin5, skal man bl.a. kunne bruge

talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Man skal kunne

udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentarer, fortælling, oplæsning, interview og

drama samt oplyse om fagligt stof. Man skal ydermere kunne fungere som ordstyrer i mindre

forsamlinger, samt lytte aktivt og følge op med spørgsmål. I forhold til disse mål, er det helt

tydeligt for os, at Peter ikke hører hjemme i den danske folkeskole, idet han ikke formår

5 http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/trinmaal.html

9


nogen af de ovenstående færdigheder. Vi har observeret, at resten af klassen mestrer

ovenstående kundskaber. Når vi ser på de resterende trinmål efter 4. klassetrin, er det tydeligt,

at det kun er meget få af disse mål, Peter kan leve op til.

Den amerikanske uddannelsespsykolog og videnskabsteoretiker Bruner udtaler, at læring er

en social handling. Han mener, at viden skal udvikles i sociale fællesskaber. Viden er ikke

noget, man får, men noget man tilegner sig. Desuden mener han, at skolen og lærernes store

opgave er at etablere fællesskaberne, hvor dialogen udvikles, og man sammen kan formulere

ny viden6. Hvis dette er tilfældet, er Peter fuldstændig fortabt i den danske folkeskole, idet han

ikke fungerer i fællesskabet og ikke deltager i dialogen om at formulere en ny viden, og hans

evner slet ikke rækker til at kommunikere. Bruner siger dog også, at det er muligt at undervise

et hvilket som helst barn på ethvert alderstrin i ethvert vidensområde. For at dette kan ske,

kræves det, at læreren finder på forskellige fremstillingsformer og eksempler, der passer til

det udviklingstrin, eleven er på7. Herudfra kan vi konkludere, at Peter hører til i en skole, som

har ressourcer til både at stilladsere og opfylde netop hans behov. Dette kunne i Peters

tilfælde være en skole for autister, som kan rumme elever, der har behov for en struktureret

hverdag. En sådan skole har overskuelige og forudsigelige hverdage, hvor hver eneste

skoledag er skemalagt med faste moduler til undervisningen, fritidsaktiviteter og

undervisning. Denne skole respekterer hver enkelte elevs udviklingstempo, hvilket den

danske folkeskole ikke kan tilbyde, idet de blandt andet udfører tests, eksamener og har

fællesmål og trinmål, som de skal rette sig efter8.

Vi har forsøgt at se på, hvilke læringsstile man kan anvende til Peter, for at han kan få et

større udbytte af undervisningen. Herunder er det relevant at inddrage Dunn og Dunn, som

tager udgangspunkt i, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver person har

egne præferencer for, hvordan de lærer bedst. Denne individuelle læringsstil udgøres af en

serie af biologiske, udviklingsmæssige og miljømæssige forhold, som gør, at nogle elever

ville lære bedre i visse læringsmiljøer og med visse læringsmetoder, som for andre individer

overhovedet ingen effekt har.9 I forhold til de fysiologiske behov, ved vi, at det kunne være

godt for Peter at spise noget mad, som vi tidligere har nævnt. I forhold til de fysiske behov, er

Peter i en klasse med mange elever, hvor der er meget uro og utrolig koldt og uindbydende.

Man kan have sine tvivl om, hvorledes det ville have nogen effekt, hvis man ændrede på

6 http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=281597 http://www.vire.dk/teori/brune.htm8 http://www.nordjyske.dk/thisted/forside.aspx?ctrl=10&data=144%2c2634333%2c5%2c39 http://www.laeringsstil.dk/omlaeringsstile.asp

10


nogle af disse forhold, idet Peter er en speciel dreng, som har brug for utrolig meget tryghed

og omsorg, hvilket disse faktorer ikke ændrer på. Dunn og Dunn har fire overordnede

læringsstile: visuel, taktil, auditiv og kinæstetisk, og de mener, at alle børn hører ind under én

af disse. Ud fra observationen af Peter ved vi, at han ikke hører ind under kinæstetisk eller

taktil, da han har motoriske problemer og ikke har lyst til at røre ved ting. Peter hører mere

ind under det auditive eller visuelle, men heller ikke her får han det store udbytte af

undervisningen, da han har behov for konstant hjælp fra læreren. Det er på grund af dette, at

det ikke giver nogen mening, at ændre på undervisningsformen.

Hvis vi, som kommende lærere, får en elev som Peter i en klasse, vil vi arbejde på, at få Peter

flyttet til et passende institutionstilbud, hvor der er de ressourcer, den tryghed og omsorg, som

Peter har brug for, for at han kan udvikle sig mest muligt og få det størst mulige udbytte af

undervisningen.

Konklusion

Vi kan ud fra vores opgave konkludere, at Peters læringsforudsætninger ikke er optimale i og

for en danskundervisning, idet han kræver mere opmærksomhed, end læreren kan give ham,

for at han kan på længere sigt kan bestå folkeskolens afgangseksamen. Som nævnt modtager

Peter specialundervisning to timer ugentligt. Dette er et godt initiativ fra skolens side, men

dog ikke nok, da Peter har behov for konstant opmærksomhed fra læreren, idet der ingen

indlæring foregår, da han kun føler sig henvendt til ved direkte henvendelse. Set ud fra vores

opgave, kan man stille sig selv det spørgsmål ”er den danske folkeskole for rummelig?”

11


Litteraturliste

Bøger

1. Jerlang, Esben (2008), ”Udviklingspsykolgiske teorier”, Han Reitzels forlag, 4. udgave, 1.

oplag

2. Kyrstein, Jens m.fl. (2001), ”Undervisning og læring: Grundbog i didaktik”, Rosinante

Hjemmesider

1. http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=28159

2. http://www.vire.dk/teori/brune.htm

3. http://www.nordjyske.dk/thisted/forside.aspx?ctrl=10&data=144%2c2634333%2c5%2c3

4. http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/trinmaal.html

5. http://www.laeringsstil.dk/omlaeringsstile.asp

6. http://mellemkrigstiden.systime.dk/typo3temp/pics/0383178e0b.jpg

12

http://www.vire.dk/teori/brune.htm

http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=28159


Bilag 1 – Maslows behovspyramide10

10 Jerlang, 2008, side 278

13


Bilag 2 – Freuds personlighedsmodel11

11 http://mellemkrigstiden.systime.dk/typo3temp/pics/0383178e0b.jpg

14

Business

Faglig Paedagogisk Opgave 08