STORMFLOD – REGELSÆT OG LØSNINGSMODELLER

Advokat, Line Markert

Den 25. april 2014

side 2

− Stormflods/stormfaldsloven

− § 2, stk. 1 ”Ved stormflod forstås oversvømmelse som følge af en ekstremt høj vandstand i havet, der statistisk indtræffer sjældnere end hvert 20. år”

− § 2, stk. 4

− ”Afgørelse af, om der har været stormflod, oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald i et område på et givet tidspunkt, træffes af Stormrådet, jf. § 21, efter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut og Kystdirektoratet, for så vidt angår afgørelse af, om der har været stormflod, og Miljøministeriet, for så vidt angår afgørelse af, om der har været oversvømmelse fra vandløb og søer eller stormfald”.

HVAD ER EN STORMFLOD ?

side 3

− § 1

Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

1. Behovet for kystbeskyttelse,

2. økonomiske hensyn,

3. kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige kvalitet,

4. kystlandskabets bevarelse og genopretning,

5. naturens frie udfoldelse,

6. rekreativ udnyttelse af kysten,

7. sikring af den eksisterende adgang til kysten og

8. andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.

− § 1a

kommunalbestyrelsen har bolden

Initiativet kan komme fra andre

Kommunen bestemmer

- Kystdirektoratet

FOREBYGGELSE - KYSTBESKYTTELSESLOVEN

side 4

− § 3, stk. 5: Grundejere,

− der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller

− som i øvrigt opnår en fordel derved..

− § 3, stk. 6: Kommuner

− beslutningskommunen

− Andre kommuner kan pålægges at bidrage

− Princippet er, at alle udgifter skal fordeles på de bidragspligtige.

HVEM SKAL BETALE FOR KYSTBESKYTTELSE?

side 6

− Hvis kommunen som grundejer opnår direkte beskyttelse eller i øvrigt opnår en fordel ved foranstaltningen

− Øvrig fordele for kommunen (f.eks.):

− Sikring af trafikale forhold mod oversvømmelse

− Sikring af kystlandskab og andre naturskønne omgivelser eller rekreative områder

KOMMUNERNES FINANSIERING AF KYSTBESKYTTELSE

side 7

− Har kommunalfuldmagten en rolle ift. hvilke omkostninger kommunen kan oppebære?

− Kommunalfuldmagten

− Danner hjemmel for kommunale foranstaltninger, hvor der ikke er direkte lovhjemmel

− Krav

− Interesseafvejning ud fra ”almennyttekriteriet”

− Således en vurdering af, hvorvidt en foranstaltning kommer det kommunale fællesskab til gode

− Ikke lovligt at varetage individuelle private interesser (f.eks. beskyttelse af en enkelt privat ejendom)

− Kystsikring, der kommer det kommunale fællesskab til gode

− Oversvømmelsen i Allerød – et parallelt eksempel.

KOMMUNALFULDMAGTEN

side 8

− Ja, hvis staten som grundejer opnår direkte beskyttelse, eller i øvrigt opnår en fordel ved foranstaltningen.

− Som udgangspunkt samme afvejningshensyn

− Midler skal afsættes igennem finansloven

KAN STATEN FINANSIERE ?

side 9

− Spørgsmål til Miljøministeren af 29. januar 2014: ”Hvad vil ministeren foretage sig i forhold til at sikre bedre kystsikring i de indre farvande? I sin besvarelse bedes ministeren svare på, om hun vil overveje, at Kystdirektoratet skal spille en mere aktiv rolle i udpegningen af de områder, der skal sikres i de indre farvande, og om ministeren i forlængelse heraf vil tage initiativ til at oprette et forpligtende samarbejde om kystsikring i de indre farvande på tværs af myndigheder og grundejerforeninger, og om staten i så fald skal være med til at finansiere eventuelle forbedringer, som man i dag gør det ved dele af Vesterhavet?”

− Svar (af 3. marts 2014): ”Jeg har ingen umiddelbare planer om at ændre på kystbeskyttelsesloven.… Det er korrekt, at der nogle steder er særlige naturgivne forhold, som gør, at staten bidrager væsentligt til finansiering af kystbeskyttelsen, f.eks. på den jyske vestkyst hvor større landområder, bymæssig bebyggelse og væsentlig infrastruktur er truet af oversvømmelse fra Vesterhavet”

− Staten kan finansiere inden for kystbeskyttelseslovens nuværende rammer

KAN STATEN FINANSIERE ?

side 10

− Kan medfinansiere, hvis de opnår direkte beskyttelse

− Spørgsmålet er, hvilke interesser de herudover kan tilgodese

− Ejerlav: Kan muliggøres og begrænses igennem vedtægter

− Havne: Kan muliggøres og begrænses igennem vedtægter

HAVNE OG EJERLAV

side 11

− Der skal tænkes nyt !

− Det handler om at få involveret de rigtige myndigheder og interesser

− Staten har en for lille rolle i et stort problem

− Mulig løsning:

− Samlet løsningsmodel der implicerer et tværgående samarbejde

− Bredt samarbejde, hvor staten som udgangspunkt afsætter flere penge, og evt. finansierer forlods mod at få rettigheder i de beskyttede interesser.

− Sikring af iværksættelse – efterfølgende omkostningsfordeling

Stormflodspulje til præventive formål ?

LØSNINGSMODEL

side 12

− Er interessespørgsmålet reguleret tilfredsstillende?

− ”direkte beskyttelse, eller i øvrigt opnår en fordel.”

− Bred formulering

− Hvad hvis konkret afgrænset?

− § 3, stk. 5

− ”Bidrag kan pålægges fysiske eller juridiske personer grundejere, der opnår beskyttelse ved foranstaltningen, eller som i øvrigt opnår en fordel derved. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes af kommunalbestyrelsen”.

− Bidrag kan pålægges interesserne og ikke blot grundejerne

MULIGE PROBLEMSTILLINGER VED LOVÆNDRINGER

Line Markert rådgiver myndigheder, virksomheder og institutioner i den offentlige og halvoffentlige sektor om generelle offentlig- og kommunalretlige emner, kommunale selskaber og spørgsmål knyttet til energi- og forsyningsret. Særligt rådgiver hun offentlige myndigheder og offentligt ejede institutioner og virksomheder om offentligretlige emner og spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter. Line Markert rådgiver endvidere offentlige og private om spørgsmål knyttet til offentlig private samarbejder (OPS, OPP, samlet udbud mv.) - både i forbindelse med de indledende overvejelser om valg af udbuds- og kontraktmodel og gennemførelsen af projektet.

Line Markert

Partner

Specialer Energiret & forsyningsret Offentlig ret Offentlige Private Samarbejder Omtale Legal 500 - Energy

Dir: +45 3334 4251 Mob: +45 5234 4251 E-mail: lma@horten.dk

Partner, Horten, 2014 Juniorpartner, Horten, 2011-2014 Møderet for landsret, 2008 Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006 Advokatbeskikkelse, 2006 Advokatfuldmægtig og Advokat, Horten, 2003-2011 Cand.jur., Århus Universitet, 2003 Praktikant, Den Danske EU kommission under formandskabet for EU, 2002

PROFIL | LINE MARKERT

Henriette Soja har gennem en lang årrække specialiseret sig i miljøret og er en af Danmarks førende advokater inden for denne disciplin. Henriette Soja har således rådgivet i mange principielle sager inden for miljø-, plan- og byggeområdet og ført forhandlinger og en lang række principielle retssager inden for alle de sagsområder, der traditionelt varetages af den kommunale tekniske forvaltning og den kommunale forsyningssektor.

Henriette Soja har lang erfaring med udførelsen af miljørelaterede due diligence-projekter, compliance-programmer og risikostyring i private virksomheder.

Henriette Soja

Partner

Specialer Miljøret, planret & byggeret Offentlig ret Retssager Energiret & forsyningsret Omtale Legal 500 - Environment

Dir: +45 3334 4293 Mob: +45 5234 4293 E-mail: hso@horten.dk

Partner, Horten, 2006 Partner, Bech-Bruun, 2000-2006 (Leder af afdelingen for offentlig virksomhed, 2003-2006) Møderet for Højesteret, 2001 Møderet for landsret, 1996 Advokatbeskikkelse, 1993 Advokatfuldmægtig og Advokat, Bech-Bruun, 1991-2000 Ansat i Juridisk kontor, Miljøstyrelsen, 1988-1991 Cand.jur., Københavns Universitet, 1988

PROFIL | HENRIETTE SOJA

Poul Hvilsted leverer juridisk, strategisk og kommerciel rådgivning til danske og internationale offentlige og private virksomheder om regulatoriske og erhvervsretlige forhold.

Poul Hvilsted har i sammenhæng med den generelle erhvervs- og kontraktsretlige rådgivning haft særligt fokus på regulatoriske emner og koncessioneret virksomhed, herunder pensions-, livs og arbejdsløshedsforsikring. Han bistår ved forhandling og udarbejdelse af kommercielle kontrakter, herunder om virksomhedsoverdragelse.

Poul Hvilsted har en helt særlig ekspertise indenfor forhandling af kontrakter om levering af udstyr til militære og sikkerhedsmæssig anvendelse og den danske og internationale regulering af militært udstyr og dual-purpose produkter

Poul Hvilsted

Partner

Specialer Miljøret, planret & byggeret Retssager Kommercielle tvister & voldgift Forsikrings- & erstatningsret Omtale Legal 500 - Environment (leading individual)

Dir: +45 3334 4254 Mob: +45 5234 4254 E-mail: phv@horten.dk

Partner, Horten, 2006 Møderet for Højesteret, 1990 Møderet for landsret, 1985 Advokatbeskikkelse, 1985 Cand.jur., Århus Universitet, 1982

PROFIL | POUL HVILSTED