Embed Size (px)
DESCRIPTION
Morten Birk Jørgensens afgangsprogram
Citation preview
Et stykke ad vejenLandsbyudvikling i en krisetid
Afgangsprogram - Morten Birk Jørgensen
Fanefjordskolen, 3. juni 2012
Jonna byder velkommen i døren. Hun har lavet kage og kaffe, købt sodanvand og øl og hun har endda plukket nogle buketter, som klæder bordet med drikkevarerne. Der er mødt ca. 30 personer op.
Jonna er syvende generation på slægtsgården i Vollerup. Hun er formand Fanefjord Sogns Beboerforening, og det er hendes onkel, der som murer har bygget Fanefjordskolen. Selv har hun stået for omdannelsen af den tidligere idrætssal midt i bygningen til mediecenter, dengang hun sad i skolebestyrelsen og havde børn på skolen.
Jeg er inviteret for at fortælle om udgangspunktet for mit kommende afgangsprojekt i byen, og sidst i min præsentation tager Ursula ordet.
landsby. Vi har hverken gadekær eller kirke ... jo... kirke har vi, men den ligger ude på marken. Vi har kun en eneste lang og kedelig gade fuldstændig uden kulturhistorisk værdi.”
som hun kom til i 1971, da hun blev gift med en dansk billedkunstner. Hun er klædt i sort sjal og taler højere end de andre på sit uforfærdede dansk, stadig med tydelig tysk accent.
Fanefjordgade som fokusområde netop på grund af dens kulturhistoriske værdi, men Ursula er urokkelig. “Den må du vise mig en dag, Jonna”, siger hun. “Vi vader op og ned af denne røvsyge gade dag ud og dag ind og møder kun hinanden i Brugsen”. Én nævner, at de da har Fanefjordparken, hvor hun har gået tur med sin hund, men den har Ursula aldrig hørt om.
Forskellige idéer kommer på bordet, men i løbet af mødet går det op for folk, at ejeren af mejeriet, en politimand fra Stege, direkte har afvist at samarbejde med de lokaler initiativer.
Vestergaard, aktiv i Vestmøn Lokalråd. “Jeg synes ikke, vi skal skyde nogen idéer i sænk som urealistiske eller andet. Vi er her i dag for at få gode idéer af alle slags, og så må tiden vise, hvad der kan lade sig gøre”, fortsætter hun. Flere i salen nikker bekræftende, og nogle ser skeptisk over på Ursula.
Til sidst får Hans ordet. Han sidder i en trehjulet kørestol for enden af det bagerste langbord, ovre ved kagerne. Han har slanger i næsen, som går ned i en pose i skødet. Han ånder dybt nogle gange, inden han i en sart og bestemt tone siger: “Det mejeri skal jævnes med jorden. Derefter skal der bygges et center med wellnes i et glashus på grunden. På pladsen foran skal der være nogle bede og et lille springvand og en god bænk, man kan sidde på”. Derefter beder han Jonna bestille ham en taxa hjem.
Uddrag af idémøde om genanvendelse af det nedlagte Fanefjord Andelsmejeri.
Det Kongelige Danske KunstakademiKunstakademiets ArkitektskoleKandidatafdeling for Kulturarv, Transformation og Restaurering
AfgangsprogramAugust 2012
Morten Birk JørgensenStudienummer: 3437
Professor:Christoffer Harlang
Vejledere:Nicolai Bo AndersenCharlie Steenberg
9
11
17
19
23
25
29
29
31
Indledning
Møn og kulturlandskabet
Byområdet Damme - Askeby
Opløsning og forfald
Landsbyernes potentiale
Udviklingsmuligheder i Damme - Askeby
Metode
Kilder
Indhold
4 5
Indledning
De danske yderområder og deres problemer er hot blandt journalister, humanister og politikere, men den negative udvikling har vist sig vanskelig at vende. Tager man ud i landsbyerne er deres centrale placering i debatten svær at få øje på, og 40 års nedgang har sat tydelige spor på infrastruktur og bygninger, og forladte huse og et samlet set sørgeligt fysisk miljø accelererer den negative udvikling. Nedrivningspuljen, som er et af de konkrete politiske tiltag, bliver brugt strategiløst i forældede lokalplaner og laver vilkårlige huller i landsbyerne, som bidrager til at ophæve grænsen mellem land og by.
Gennem tilføjelse, nedrivning og omorganisering af erhverv, bolig og offentlige institutioner, vil jeg med dette projekt forsøge at forbedre det fysiske miljø i en landsby med karakteristiske yderområdetræk. Jeg vil skærpe grænsen mellem by og land ved at fortætte den eksisterende by. I et udsnit af byen vil jeg eksemplifecere, hvordan man kan bygge sig til et bedre landsbymiljø.
Ud fra kriterierne; lokalt engagement, repræsentativitet og landskabelige kvaliteter, har jeg søgt efter et passende sted for projektet. Med googlemaps og streetview i hånden og efter en række mere eller mindre tilfældige hændelser opstod kontakten til en gruppe engagerede borgere i den lille oplandsby Damme - Askeby på Vestmøn. Dette program er opstået med afsæt i tre møder med borgere fra Damme - Askeby, og deres behov, idéer og drømme vil indgå som en del af projektets præmis.
blevet spurgt, hvorvidt yderområderne ‘ikke bare skal have lov at dø’ og om ikke udviklingen følger strukturelle ændringer i produktionen. Om ikke det er for dyrt at yde velfærd i landsbyerne, og om hvilken forskel et par nye huse vil kunne gøre.
Først og fremmest må jeg svare, at jeg arbejder med problematikken fra en arkitektonisk synsvinkel og mener, at et dårligt fysisk miljø
udvikling. Ting hænger sammen, og projektet vil løbende kræve en stillingtagen til de strukturelle og politiske spørgmål, men det drejer sig ikke om at genbefolke landområderne. Derimod handler det om at have en strategi, der opretholder eller genskaber kvaliteten i landsbyernes fysiske miljø i takt med den løbende udvikling.
Landsbyernes historie i Danmark er 2500 år lang, og indtil industrialiseringen levede 9/10 af befolkningen i landsbyer. Nogle taler om, at IT-teknologien nu vil ophæve behovet for en fysisk arbejdsplads, andre er uenige. Uanset hvad tror jeg, landsbyerne indeholder kvaliteter, som er holdbare på tværs af historiske udsving.
De danske landsbyer har en række fælles træk, men er hver og én forskellige. Damme - Askeby er sin egen, men dog repræsentativ for en bred problematik. Projektet har altså en dels generel,
Og om hvorvidt et par huse kan gøre en forskel? Godt placeret og med en ambitiøs indsats mod det generelle forfald mener jeg, at det kan hjælpe en by som Damme - Askeby et godt stykke ad vejen.
Kystlinje og hovedveje på og omkring Møn. Bygrænsen fra Lokalplanen for Damme - Askeby er markeret med rødt.
8 9
centrale aktører:
Differentierede planlov (planloven): Kommuner udenfor Københavnsområdet og det østjyske bybånd, hvor 40 % af befolkningen bor uden for bymæssig bebyggelse, samt ikke-brofaste øer.
Landdistriktsprogrammet, 2007-13 (Fødevareministeriet): Yderkommuner
samfundsøkonomiske kriterier,herunder urbaniseringsgraden, udviklingen i befolkning og beskæftigelse mv.
Strukturfondsmidler (EU): Yderområder og overgangsområder på baggrund af kriterierne lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling.
Kilde: www.stedet-tæller.dk
Guldaldermalerne reagerede på oplysningstidens fornuftstænkning ved at fokusere på skønheden i de danske produktionslandskaber.
C. W. Eckersberg, ‘Landskab med Stente’Motiv fra Møn år 1810
Møn og kulturlandskabet
udmunding i Østersøen har været afgørende for den dramatiske historie, Møn har bag sig. Siden vikingetiden har der været stor aktivitet på Møn, og når man i dag kører rundt på øen, opleves dens historie med gravhøje og stendysser, dyrkningsfællesskaber og landsbyudvikling, kirke- og mølleopførelser, sukkerroeproduktion, industrialisering og globalisering som umiddelbart fysiske udtryk.
Møn Kommune blev i 2007 sammenlagt med Vordingborg, Langebæk og Præstø til Vordingborg Kommune og er en del af Region
til Vordingborg, hvor nærmeste gymnasium ligger i dag. Stege blev købstad i 1248, og som øens eneste af slagsen adskiller den sig fra Møns øvrige bondelandsbyer. Møns Klint på den østligste kyst tiltrækker mange turister og dermed økonomi til Østmøn og skaber delvist en økonomisk skillelinje til Vestmøn.
I dag præges Møn af de samme problemer som mange af Danmarks øvrige yderområder.
nedjustering af den offentlige service som skoler,
sundhedsvæsen.
Den negative udvikling startede i 1970’erne efter nogle års opblomstring som kunstnerkoloni for
befolkningssammensætning med mange ældre akademikere og en lavere uddannet oprindelig befolkning. Ca. halvdelen af Møns befolkning er
Da beskæftigelsen i landbruget faldt markant i 70’erne i takt med centralisering og øget brug af
maskiner, steg arbejdsløsheden på Møn. Siden er
eller delvist i Vordingborg, eller pendler de ca. 90 minutter det tager til København.
Møns landskab er frodigt, kuperet og varieret.Klintens dramatiske skrænter på øens østkyst markerer sig som enestående, og følges kysten møder man kystskov, sandstrande og opdyrkede marker helt ned til stranden. Det bakkede, småkuperede morænelandskab er præget af såkaldt ‘hatformede’ bakker, og fra mange af dem kan man se ud over småøerne i Storstrømmen, Grønsund eller den åbne Østersø.
Isen har efterladt kalkholdig jord, der er idéel til landbrug, og øen er derfor dækket af et
husmandssteder og arbejdsboliger til den voksende industri. I dag ligger gårdene spredt ud over hele øen, mens landsbyerne udgøres af huse fra 1800 og frem til i dag. Mange opleves i dag som funktionstømte byer, der mest eksisterer i kraft af en, til tider, romantisk charme.
Visse byer har fået en rennæssance de senere år, da ressourcestærke, pensionerede københavnere
nye fællesskaber.
Blandt beboerne på Møn møder man i dag frygten for at blive et ferieparadis for tyskere eller at få ‘lollandske tilstande’. I et fællesskab
opstå en bevægelse for at bevare Møn som en aktiv og levedygtig ø.
10 11
Damme - Askeby 1:7000 100 m 100 m 100 m
Daginstitution
Andelsboligforening
Bilforhandler
Kunsthal
BrugsFrisør
Plejecenter
Bypark
Saftstation
Fanefjordgade
Fanefjord
gade
Præstebjergvej
Fan
efjo
rd k
irk
evej
Dam
meg
ade
Hårbøllevej
Bakkehøjvej
Grønsundvej
Parcelhusudstykning
Værkstedsskole
Kro
Møllegård
Grusgrav
Folkeskole
Bank
Hestefold, tidl. idrætsplads
Smykkemuseum
Landbrug
Pizzaria
MejeriP-plads
Bystruktur er ved at genopstå efter udskiftningen. Ca. 1865Mejeriet opført og igangsætter sammenbygningen. Ca. 1940Omfartsvejen er under anlæg. Ca. 1955Damme - Askeby i 2011
Købmand på Fanefjord Kirkevej. Ca. 1892 Saftstationen set fra gadekæret i St. Damme. Ca. 1890Stynede piletræer ved andelsmejeriet i Fanefjordgade. Ca. 1910 Fanefjord Andelsmejeri ved 50 års jubilæet i 1943
Byområdet Damme - Askeby
Oplandsbyen Damme - Askeby er en vejby med ca. 700 beboere indenfor bygrænsen. Husene er placeret på en række langs den 2,5 km lange Fanefjordgade. Den har tidligere fungeret som
af omfartsvejen Grønsundvej i 50’erne en mere sekundær karaktér. Byen er sammenbygget af de tre oprindelige bondelandsbyer Store Damme, Kokseby og Askeby. Byen har i dag ikke noget egentligt centrum, og funktionerne ligger spredt langs Fanefjordgade. Mange af byens historiske træk er karakteristiske for landsbyer i hele Danmark, således også det nuværende forfald og den usikre fremtid, der præger byen.
i 1800 skiller sig tydeligt ud med deres lange stuehuse mod gaden. De ligger spredt rundt i byen og koncentreres i de tre tidligere dyrkningsfællesskabers oprindelige centre, hvor
Gamle husmandssteder står enkelte steder
en mølle og møllegård, der vidner om tidligere opdelte bymarker.
Industrialiseringens succes med dansk sukkerroeproduktion på Lolland-Falster og Møn står i dag tilbage i form af solide murermestervillaer og en smuk saftstation med tilhørende bestyrerbolig fra 1884 ved gadekæret i Kokseby.
I 1893 blev andelsmejeriet opført i krydset Præstebjergvej/Fanefjordgade, og allerede på den tid var de tre gamle landsbyer forbundet i et erhvervsmæssigt og kulturelt fællesskab.
Opførelsen den nye store hovedbygning i 1935 introducerede den efterfølgende
fysiske sammenbygning af byerne med tidens murermestervillaer og historicistiske villaer.
Beskedne arbejderboliger til det nærtliggende Marienborg Gods udgør en stor del af bebyggelsen langs Fanefjordgade. Som byens øvrige gamle huse er og bliver mange af disse udsat for nådesløse restaureringer med store tagudhæng, kviste, karnapper og glasserede teglstenstage, som harmonerer dårligt med de uprætentiøse huskroppe. Enkelte står næsten som oprindeligt, dog i sørgelig forfatning.
I landsbyens periferi og i mange af de tilbageblevne huller langs Fanefjordgade er der opført typehuse i 60’erne. Mange er indhegnet af en tæt ligusterhæk, som kasserer landsbygaden som socialt samlingssted.
Efter vedtagelsen af den seneste lokalplan fra 1996 blev endnu en række byggegrunde udstykket fra de tidligere markarealer og ligger i dag som et lag uden på byen og øger afstanden til landskabet. Velfærdsprojekter som Fanefjordcentret for ældre og den integrerede institution Fanehaven er placeret decentralt og bidrager ikke til en aktiv landsbygade.
Den tidligere så driftige oplandsby fremstår i dag
en skole fra 0. - 6. klasse, Sparekassen Fanefjord, en Dagli’ Brugs, bilforhandler, kro, værkstedsskole for unge med særlige behov og et ret ambitiøst
og Fanehaven jo. Og café og restaurant i den gamle saftstation, et smykkemuseum og i den seneste tid er der åbnet en frisør og et pizzaria, hver i deres lille nye barak. Til gengæld har brugsen nedjusteret fra ‘Super’ til ‘Dagli’’ på grund af faldende omsætning.
“[Vi står]...over for en af de største forandringer i kulturlandskabet siden udskiftningen i 1789. Det handler primært om landbrug, skov- og naturområder - men også om byspredningen.”
Steen Høyer
16 17
Opløsning og forfald
‘Rummet har nu ikke længere klare afgrænsninger og selv forskellen mellem by og land er ophævet. Overblikket, sikkerheden, stabiliteten og kropsrealtionen er dermed gået tabt...’
Steen Høyer
Lokalplanen fra 1996 indeholder mange gode intentioner for byområdet Damme - Askeby. Store ambitioner for den erhvervs- og befolkningsmæssige udvikling bliver fulgt op af planer for bedre adgangsforhold til skolen og den
En gåtur gennem hovedgaden vidner om en anden udvikling. Stykvise fortorve fordelt sporadisk langs gaden gør færdsel til fods besværlig. Cykler henvises til de brede vejbaner, hvor bybusser, mejetærskere og personbiler drøner forbi i alt for høj fart.
Pertentligt holdte rosenbede bag skarptskårne ligusterhække står side om side med rodede haver fyldt af gamle motorcykler, campingvogne og teglsten og grusbunker fra ikke-realiserede byggedrømme.
På Fanefjordgade står byens gamle stolthed,
facaden præget af punktvise pudsreparationer, men mange steder er fugerne forvitret næsten helt væk. Et afvisende hegn holder folk på
ser ikke bedre ud, men en gammel bil og lys på badeværelset bekræfter historien om, at det udlejes til folk uden bedre tilbud.
Bøgehækkene på den store parkeringsplads midt
pladserne er der ikke mange af. Pladsen står tom og spejder efter ældreboligerne oppe på højen, brugsen og det faldefærdige mejeri.
Inspektørboligen foran skolen er nu revet ned
med asbest og svamp, og ingen ville bo i den. Til sidst søgte man om tilskud til nedrivning og
nedrivningspulje. Et nyt hul i byen opstod og bidrager til nedbrydning af den trængte bymæssighed.
huse står på siderne i Statstidende og leder efter en ejer, men som byen fremstår i dag kan deres overlevelse være svær at tro på. Rives de også ned, udviskes forskellen mellem by- og landzone yderligere.
De seneste års nedrivnings- og anlægsprojekter vidner om manglende strategi for en attraktiv fremtid for Damme - Askeby. Fanefjordcentret og Fanehaven har spredt byen ud over markerne samtidig med, at forfaldne huse er forblevet tomme i hovedgaden.
Syd for byen er der anlagt en bypark, men hvad skal man med en bypark, når man bor på en naturskøn ø? Her må det være bymæssigheden, der er mangelvare og den, der skal prioriteres.
Hvis de kommende års udvikling fortsætter med samme fravær af strategisk tænkning, opløses Damme - Askeby og mange tilsvarende landsbyer yderligere. Det vil få store konsekvenser for kvaliteten ved at bo i landets yderområder og ikke mindst for det danske kulturlandskabs fremtid.
Da landbruget blev industrialiseret
andelsfællesskaberne. De seneste 40 års nedgang er accelereret i takt med øget fokus på individualitet og uafhængighed.
18 19Bebyggelsen på Vestmøn
Oplandsbyens potentiale
lide at være. Steder hvor man kan høre fuglene synge og se vinden blæse, men hvor man også kan blive inspireret af det liv, der leves. Visse danske landsbyer har denne egenskab. Mange
Den massive dramatik, der ligger i Fanefjordgades funkis-mejeri fra 1935, vidner om en fremtidstro, som har eksisteret side om side med de historiske bondegårde og de snoede landsbyveje. Damme - Askeby har potentiale til at vise vejen for en ny fremtid med ændrede vilkår.
Som bondesamfund har der i Danmark eksisteret et tæt forhold mellem livet og naturen, men med industrialiseringen blev forbindelsen svækket. Hvorvidt der gror peberfrugter i Danmark og om det nu er sæson for jordbær; det hører en anden generation til at bekymre sig om. Men bevidstheden om forholdet til naturen skaber orientering i en verden i opløsning, og i landsbyerne er landskabskontakten nært tilstedeværende.
Oprettelsen af dyrkningsfællesskaber i overgangen mellem bronzealder og jernalder gav anledning til en af de mest stabile situationer i danmarkshistorien. Stabiliteten kom sig af, at der med dyrkningsfællesskabet opstod et socialt fællesskab, hvor indbyggernes interne
trods af personlige forskelligheder. Landsbyernes seneste succes kom med andelstidens opbygning af et fælles levegrundlag. I dag er næsten alle offentlige funktioner nedlagt, ligusterhækkene blomstrer og gaderummet forfalder. I den situation fungerer landsbyen ikke, og en positiv udvikling afhænger af succes med organiseringen af nogle fælles aktiviteter.
En løbende udvikling i byggekulturen har ført til en sjovt sammensat bygningsmasse, der fungerer som fysisk spejling af danmarkshistorien. En spejling som ærligt fremviser samfundsforhold, prioriteringer og politikker, der har domineret gennem tiden. Landsbyerne må fortsat udvikles og fremtiden skal se tilbage på nutiden, som dengang man prioriterede at vende 40 års landsbykrise til en ny tid belært af historien. Vi må udvikle en bygningskultur, der er værdig som næste lag i landsbyernes danmarkshistorie.
I diskussionen om økologisk bæredygtighed fremhæves ‘sprawl’ og den dertilhørende funktionsopdeling af byer som den store synder. Derfor er det afgørende, at landsbyerne bliver levende organismer med blandede funktioner og ikke udgangspunkt for pendling. I fortætningen af landsbyerne ligger potentialet for at skabe en funktionsmæssig blanding, som udgør et levedygtigt økosystem af økologisk-, økonomisk- og social bæredygtighed.
De seneste års tilsyneladende tilfældige lappeløsninger har ikke formået at gøre op med landsbyernes tomhed og forfald. Nu må der sættes ind med en helhedstænkning, hvor hver enkelt indsats er sin primære rolle som landsbyskaber bevidst. Således må der arbejdes mere ambitiøst end den den dominerende koncepttænkning, der fokuserer på landsbyernes potentiale som surferbyer, otiumsparadiser, bogbyer eller andre monofunktionelle størrelser. Det store potentiale ligger i både at have læsere, surfere, børn og pensionister i byer, der satser på landskabstilknytning, bymiljø og bygningskultur som deres primære ressourcer.
22 23
Udviklingsmuligheder i Damme - Askeby
Udvælgelsen af nedslag som bearbejdes detaljeret vil indgå som en del af opgaven. Her vil jeg nævne nogle af de konkrete udviklingsmuligheder, jeg har registreret gennem egne oplevelser og på de tre afholdte møder med indbyggere i byen.
Overordnet kan udviklingsmulighederne inddeles i to grupper. De fysiske er tomme og triste bygninger og steder med potentiale for forbedring. De funktionelle er eksisterende funktioner, som gennem omorganisering eller udbygning kunne spille en mere positiv rolle for byen.
Fysiske udviklingsmuligheder:
Nedrivningen af skolens bestyrerbolig har efterladt et hul centralt i byen, som virker negativt på gademiljøet.
En tidligere så smuk idrætsplads ved banken og busstoppestedet er vokset til og bruges nu som hestefold.
Det smukke gamle funkismejeri dominerer Fanefjordgade med sit slemme forfald.
Parkeringspladsen ved Fanefjordgade benyttes ikke og fortynder bymæssigheden.
Fanefjordparken fremstår trist med tomme vandløb og tilvoksede grusstier.
Forholdene for fodgængere og cyklister på den brede Fanefjordgade er dårlige.
Funktionelle udviklingsmuligheder:
Pizzaria og frisør er to offentlige funktioner, som er placeret i udhuse i hver ende af byen. De kunne have en mere samlende funktion.
Brugsen er byens primære samlingspunkt, men indgangen er fra parkeringspladsen på bagsiden og bygningen lukker sig om sig selv. Brugsen kunne åbnes mod hovedgaden og udnytte sin både fysisk og socialt centrale placering bedre.
del af deres arbejdstid. De kunne organiseres om fælles faciliteter og få gavn af et kollegialt og fagligt fællesskab.
Der er mange hjemmearbejdende kunsthåndværkere, som kunne dele udstillings- og værkstedsfaciliteter til gavn for dem selv og byen.
Stoppestedet er placeret på en trist parkeringsplads ved banken. Bussen kunne standse på en mere central placering i byen og dermed forbedre oplevelsen ved ankomsten.
Opslagstavlen i Brugsen er byens eneste kollektive kommunikationssted. En plakatsøjle kunne forbedre kommunikationen mellem byens indbyggere.
Restaurationen Damsborg i den gamle
primært til besøgende udefra og kunne få en bedre tilknytning til byens indbyggere.
Den fungerende Damme Kro ligger skønt som port til byen, men fremstår slidt. Den kunne restaureres og få en mere aktiv funktion for lokalbefolkningen.
Genindførelse af udskolingen på Fanefjordskolen kunne give øget aktivitet i byen.
24 25
Metode
Med afsæt i de tilstedeværende potentialer vil jeg arbejde med landskab, typologi og konstruktion.
I landskabelig skala handler det om at skærpe byens afgrænsning mod landskabet. At klargøre den rummelige forskel til gode for både by og land.
Typologisk vil projektet fokusere på at styrke de rumlige kvaliteter i gademiljøet ved at bearbejde infrastruktur og forholdet til bygningsmassen. Det drejer sig om at udvikle en bygningskultur, der er bevidst om sin rolle som delelement i skabelsen af et landsbymiljø.
Den konstruktionsmæssige bearbejdning af de tilførte/transformerede bygninger vil fokusere på
relaterer til kroppen, byen og landskabet.
Bymæssighed og typologi prioriteres over opgavens øvrige dele, som bearbejdes mere overordnet.
hvordan man kan bygge i og udvikle landsbyer.
Alt efter de valgte nedslag vil jeg ombygge, tilbygge eller bygge nyt.
Jeg vil studere tilsvarende, succesfulde projekter for inspiration.
Landskab og byPlan 1:5000Plan, snit 1:500
By og bygningPlan, snit, opstalt 1:200Plan, snit, opstalt 1:50
Bygning og bygningsdelDetaljer 1:10
Modeller og visualiseringer
28 29
Bedre landsbyer - nye tiderKaris DalsjöVejle Amts Udviklingsråd, 1996
Kompendium om bebyggelse og landskabSteen HøyerKunstakademiets Arkitektskole, 2010
LandsbyerErland PorsmoseGyldendal, 2008
Møn kulturarvsatlasKulturarvsstyrelsen, Lis JensenKulturarvsstyrelsen, 2006
Turen går til Møn og Lolland-FalsterNicoline Wolter Politikens forlag, 2009 Lokalplan nr. 63, Damme - AskebyMøn kommuneJuni 1996
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelseMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterApril 2012
Trods Dårlige OddsRealdania, HausenbergRealdania, 2010
Brug yderområdernes forskellighed forskelligtAnne Mette HjalagerStedet tæller, 2012
Kristeligt Dagblad21. juni 2012
Kilder
www.mulighedernesland.dkHjemmeside for Realdaniakampagnen ‘Mulighedernes Land’.
www.moen-atlas.dkUdvidet netudgivelse af ‘Møn kulturarvsatlas’
www.stedet-taeller.dkHjemmeside for Realdaniakampagnen ‘Stedet Tæller’
www.vordingborg.dkHjemmeside for Vordingborg Kommune
www.fanefjord-sogn.dkHjemmeside for Fanefjord Sogn’s Grundejer- og beboerforening
www.vestmoen-lokalraad.dkHjemmeside for Vestmøn Lokalråd
30 31
Et stykke ad vejen - Afgangsprogram, Morten Birk Jørgensen
Et stykke ad vejenLandsbyudvikling i en krisetid
LandskabselementerIntroduktion
Projektet stiller forslag til en arkitektonisk indsats overfor de kulturhistoriske bymiljøer i de danske yderområder. Det tager udgangspunkt i byen Damme - Askeby på Møn og en nærmere instroduktion til problematikken generelt og den konkrete sammenhæng kan læses i opgavens program. Projektet læner sig op af et scanarie for dansk bosætning i år 2050 kaldet ‘2050 - Der bli’r et yndigt land’ og relevante uddrag af rapporten kan læses kataloget ‘Scenarie 2050’.
I løbet af de sidste 200 år har den danske demografi ændret sig markant. Med udskiftningen i 1789 opløstes mange landsbysamfund og da insustrialiseringen tog fart i midten af 1800-tallet begyndte en generel frafl ytning fra det vi i dag betegner som yderområderne. De seneste 40 år er udvikligen blevet accelereret af en ensidig prioritering af de offentlige midler i og omkring de større byer.
Nu er det ved at gå op for politikerne, at frafl ytningen af yderområderne ikke er en naturlov og i befolkningen i øvrigt er der også en fornyet interesse for problematikken såvel som kvaliteterne ved livet i landsbyerne.
I de områder, hvor den negative befolkningstilvækst er ved at vende til en positiv, viser der sig en kraftig ghettoicering. På Ærø mødes ressourcestærke akademikere i et otiumsparadis, mens førtidspensionister fi nder frirum i fællesskaber på Lolland. Endnu mere spefi cikt samles folk i økolandsbyer, Rudolf-Steiner landsbyer, læsebyer og surferbyer.
Traditionelt fi ndes landsbyernes styrke netop i sammensætningen af faggrupper, socialgrupper og aldersgrupper og jeg anser ligeledes dette for landsbyernes største potentiale. Desuden mener jeg, at ghettoiceringen har negative konsekvenser for samfundets sammenhængskraft og i øvrigt for livskvaliteten. Jeg mener ikke at der skal satses på ghettoicering, som jeg heller ikke mener indeholder potentialet til at løse problematikken omkring yderområderne i bredere forstand.
Rapporten ‘2050 - Der bli’r et yndigt land’, udviklet af Mandag Morgen for Realdania Debat, har på baggrund af den bedst tilgængelige viden udviklet et scenarie for hvilken bosætningsmæssig udvikling Danmark vil gennemgå hvis politikerne ligger handling bag ordene og gennefører anbefalingerne i Klimakommisionens rapport ‘Grøn Energi’.
Rapporten forudsiger fortsat faldende bosætning i yderområderne, men til gengæld et øget behov for højtuddannet arbejdskraft ved omstillingen til nye dyrkningsformer i landbruget. Desuden vurderer den, at en klimavenlig bosætning i yderområderne vil kræve udvidede lokale netværk.
I dag bruges offentlige midler i Indsatspuljen til vilkårligt at nedrive enkelte forladte ejendomme, uden en langsigtet strategi for yderområdernes udvikling. Der må insiteres på at midlerne i indsatspuljen optimeres til det bedst mulige resultat gennem et fremtidsperspektiv for landdistrikterne.
Dette projekt stiller forslag til en strategi hvor bebyggelsen i det åbne land udtyndes, mens bebyggelsen i de historiske landsbyer bevares og fortættes. Gennem eksemplifi ceringer i alle arkitekturens skalaer forholder jeg mig til landskabsudvikling over landsbyindsatser til bygningskultur i de danske yderområder.
De første seks ark og modellen herunder beskæftiger sig med landskabets kvaliteter og mødet med landsbyen.
De 9 midterste ark og den midterste model beskæftiger sig med reparation, addition og transformation, som er tre typer af indsatser i landsbyen.
De tre ark til venstre og den sidste model forholder sig til, hvordan man konkret bygger med de tilgængelige materialer. Med et lovforslag fra Miljøministeriet om krav til genanvendelse af byggematerialer fra nedrevne huse, fokuseres særligt på nyopførelse med genbrugstegl og på efterisolering af eksisterende funktionstømte bygninger.
Den landskabelige situation omkring byen er afgørende for kvaliteten ved at bo i landsbyen. Tidligere tiders bånd mellem landsbyens beboere og dyrkningsarealerne er væk og indbyggernes brug af markskel som stier fører til konfl ikter med landmænd. I Damme - Askeby tager landsbyens beboere deres bil til Fanefjordskoven for at gå tur.
Den bygningsmæssige landskabsoprydning og centraliseringsstrategi følges op af fi re landskabelige tiltag.
Markskel, diger og levende hegn
Den eksisterende inddeling af landskabet er planlagt af opmålerne ved udskiftningen og fortæller en interessant historie om konsekvent planlægning. Desuden er de levende hegn levested for mange dyre- og plantearter og de fungerer som ledelinjer for dyrenes færden. Jeg foreslår at udvide skellene, så også mindre markskel bliver til levende hegn og at der dertil etableres stier for landsbyens beboere. Således bliver marskellene også forstærket som rummeligt element..
Lunde og moser
Det småbakkede landskab giver problemer med dyrkning i de mange små bakkedale. Dræningsanlæggene er dyre at vedligeholde og mange steder ses det i form af brune områder i gule marker eller øget fremkomst af ukrudtsplanter i kornet. Jeg forslår at braklægge nederste kote i bakkedalene, så der over tid vil opstå lunde og moser på markerne, alt efter den enkelte bakkedals forhold. Beplatningen vil afhænge af jordens iboende frøbank som kan overleve mange års dyrkning af jorden. Lundene vil dermed afspejle, hvad der voksede inden opdyrkningen.
Skovsætning
Det er besluttet at Danmarks skovareal skal fordobles indenfor en trægeneration på 80 år, og det vil komme beboerne i landsbyerne til gode i form af større rekreative områder. Jeg foreslår at udlægge marker med nær tilknytning til landsbyen som nye skovarealer.
Alléer
Langs nogle veje strækker landsbyens domæne sig ud i landskabet i form af sirligt plantede alléer. Alléerne fungerer som markører for vejen i landskabet og understreger hvordan de gamle veje underordner sig landksbets topografi .
Jeg foreslår at man gør alléerne til en regel ved veje der udgår fra landsbyen. Som det fremgår af kortet nedenfor kan træerne placeres forskelligt i forhold til vejen og hinanden.
LANDSKAB
500 m 500 m 500 m
Bebyggelseskort 1:25000
2012Landskab og by fl yder sammen
2050Bebyggelsen i det åbne land er fortyndet, mens landsbyen er fortættet. Storbedrifter og biogasanlæg er nye markører i landskabet.
Mødet med landskabet
Overgangen mellem have og landskab er i dag ofte enten helt uformidlet, hvor en klippet græsplæne løber direkte ud i marken eller også afsluttes haven af et tilvokset buskads, som giver læ i haven, men hindrer udsigten. Jeg foreslår fi re elementer som kan kombineres forskelligt til en overgang mellem have og mark, som giver læ og sikrer det lange kig ud i landskabet. De fi re elementer er en trærække, en jordvold, en rende og et gærde af marksten eller af genbrugstegl.
I de fi re snit i 1:200 har jeg vist en række gode kombinationer.
I 1:500 ses det attraktive ved snittet i en ‘slynget vejby’ som Damme - Askeby. Midterst et fortættet byrum, beskyttet mod vinden i det åbne land. Dernæst boligen som skaber grænse til det private uderum i haven. Fra haven er der udsigt til det åbne land.
I 1:2000-snittet ses den fortættede by i et landskab af hatformede bakker, læhegn, lunde og skovrområder.
LANDSKAB
Snit 1:200, 1:500, 1:2000
Lund
Åbent land
Mark
Mark
Mark
Mark
Rende / vold
Rende / trærække
Gærde
Trærække / gærde
Have
Have
Have
Have
Have Bolig Landsbygade Bolig Have Åbent land
Landsby Lund SkovMark / levende hegn Mark / levende hegn
LANDSKAB
100 m 100 m 100 m
Plan 1:5000
Ny Lund
Ny Lund
Ny Lund
Andelsbebyggelse
Lund
Lund
Ny lund
Ny lund
Lund med sø
Lund med sø
Levende hegn
Levende hegn
Levende hegn
Levende hegn
Levende hegn
Levende hegn
Levende hegn
Levende hegn
Levende hegn
Levende hegn
Levende hegn
Levende hegn
Levende hegn
Ny lund
Ny lund
Ny lund
Ny lund
Ny lund
Ny lund
Ny bebyggelse
Ny lund
Ny lundNy lund
Grusgrav
Allé
Fodboldbane
Gadekær
Fanefjordskolen
Hestefold
Ny udstykning
Børnehave
PlejehjemSø
Sø
Skovsætning ved landbrugsenhed
Grønsundvej
Fanefjord
gade
Fane
fjor
d K
irke
vej
Stenagervej
Præstebjergvej
Vollerupgade
Kobbelkildevej
Sø og vådområde
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Ny skov
Tostenæs
Sø og vådområde
Sø
Sø
Sø
AdditionTransformation
Reparation
Nedrevne bygninger
Nedrevne bygninger
Nedrevne bygninger
Nedrevne bygninger
Udfl yttergård
Udfl yttergård
Udfl yttergårdUdfl yttergård
Udfl yttergård
Udfl yttergård
Nedrevne bygninger
Nedrevne bygninger
Nedrevne landbrugsbygninger
Nedrevne landbrugsbygninger
Allé
Allé
Allé
Ny landbrugsenhed
Allé
Allé
1:2000 model
Landskabselementer
Ser man på bygningstypologierne i Damme - Askeby, ses en kronologi i byens udvikling. Nogle perioder har bidraget positivt til byens udvikling, mens andre har haft nogle negative konsekvenser. Til venstre har jeg vist fi re gode typologier, som kan bruges som katalog ved additioner i landsbyen.
De fi rlængede gårde: Den ældste typologi som byen oprindelig bestod af inden udfl ytningen i år 1800. Gårdspladsen er det tætte private uderum, og typologien er oplagt til sammenhængende blandede funktioner eller kollektive bebyggelser. De fi rlængede gårde ligger ofte helt ud til vejen.
Længehusene: Opførelsen af denne typologi startede næsten umiddelbart efter udfl ytningen og sikrede byens fortsatte eksistens. Efter opførelsen af husmandssteder fortsatte man samme typologi med opførelsen af arbejderboligerne, som er dominerende i byen i dag. Bygningerne ligger ofte direkte ud til vejen og meget tæt ved hinanden og skaber et fi nt gaderum imellem sig.
Gavlhusene: En nyere typologi er længehuse som ligger på tværs af vejen og vender gavlen mod gaden. De er ofte trukket tilbage fra vejen, med et lille stykke forhave. Typologien er ikke så udbredt, men indeholder et potentiale ved en forætning, da den ikke kræver så meget vejlængde.
Punkthusene: En nyere typologi som blev indført i 60’erne. Punkthusene er ofte højere end de øvrige typologier med høj kælder eller to etager. På vanskelige grunde i byen kan punkthusene være gode at fortætte med.
Mødet mellem husene og gaden varierer meget i byen. Jeg foreslår at tilføre en række elementer som samler de forskellige situationer. Mange afskærmer sig i dag mod gaden med en høj hæk. Når jeg foreslår at aktivere gadens potentiale som socialt rum, er det håbet at folk vil vende sig mod gaden ved at fjerne eller klippe hækken. Hækkene er dog et vilkår for byen, som vil bestå og de har også et rumskabende funktion som visse steder er potitiv. De fi re nye elementer er yderligere beskrevet i teksten til reparation.
LANDSKAB
Planer 1:1000 / snit 1:200
Firelænget gård
Længehus
Gavlhus
Punkthus
Teglkant / pigstensterrasse
Teglgærde / hæk
Teglgærde
BY - REPARATION
4 m 4 m 4 m
Plan 1:200
Hæk/teglgærde/pigstensfl ade
Græs
Græs
Græs
Mark
Mark
Hæk
Hæk
Terrasse
Pigstensfl ade/teglgærde
Teglgærde/pigstensrende
Pigstentserrasse/teglkant
Pigstensrende/teglgærde
Teglgærde/pigstensrende
Græs
Træer og buske
Teglkant/teglgærde/pigstenplads
Asfalt ind mellem huse
Marius Pedersen asfalt
Asfalt ind mellem huse
Pigstensterrasse/teglkant
Brønddæksel
Teglærde/pigstensrende
Teglærde/pigstensrende
Pigstensrende/teglgærde/hæk
Pigstensterrasse/teglkant
Pigstensende/teglgærde
Teglkant/pigstensterrasse
Klemmen
Fanefjord Kirkevej
Fanefjo
rd K
irkevej
Hjø
rnet
Pigstensrende/teglgærde/hæk
Snit
Sn
it
40 års fokus på vækst i storbyerne har resulteret i et generelt forfald i landsbyernes infrastruktur. I den offentlige debat får man let det indtryk, at yderområderne har brug for banebrydende projektidéer for at vende en negativ befolkningstilvækst. I undersøgelsen af Damme - Askeby viser det sig dog, at der endnu er mangel på basale infrastrukturelle forhold som en sikker skolevej til byens børn og hurtigt internet til potentielle virksomheder.
Forslaget til en reparation fokuserer på potentialet i en indsats overfor den grundlæggende infrastruktur. At prioritere gaderummet som et socialt sted for landsbyens beboere fremfor at lade det forfalde og vende det ryggen, er essentielt.
I St. Dammes gamle landsbycentrum ved mødet mellem Fanefjord Kirkevej, Hjørnet og Klemmen, fi ndes endnu et charmerende burym, som kan revitaliseres med en belægningsplan, der styrker stedets kvaliteter.
Gaderummets kant mod bygninger og haver er præget af mislighold, høje hække og udefi nerede kanter. Jeg indfører tre nye elementer og bruger dem til at reparere byrummet.
Marius Pedersen asfalt
Som sammenbindende element tilføres den eksisterende asfalt en overfl adebehandling med Marius Pedersen belægning der fl yder ud i indkørsler og følger gaderummets udposninger og indnævringer. Fartstriberne i vejen forsvinder og gaden bliver et ‘shared-space’. Marius Pedersen belægning har i dette tilfælde en række fordele i forhold til den eksisterende asfalt.
Den kan repareres ‘usynligt’, dvs. at man undgår det kludetæppe af lapninger, der præger gaden i dag og som udvides hver gang de nedgravede ledninger skal skiftes eller repareres.
Den er hastighedsregulerende, da små sten køres løs og larmer i undervognen når hastigheden overstiger 30 km/t.
Den mimer grusbelægningen som var landsbyens oprindelige belægning, men den er kørefast og mere holdbar end grus.
Reparation
Genbrugstegl
Gærder af marksten er et kendt motiv fra den historiske landsby. De har fungeret til at genne køer gennem byen, men har også haft en rumskabende funktion og defi neret gaderummet. Jeg genindfører ‘gærdet’, men nu af genbrugstegl som ligger sig som et lag uden på havernes hække, og nu afgrænser bilernes domæne.
Genbrugsteglens anden funktion er som ‘kant’ til ikke-kørsels felter foran de huse, der ligger helt ud til gaden.
Pigsten
Tidligere benyttede man marksten fundet ved såning til belægning på gårdspladserne. I dag ligger de i dynger rundt om gårdene og er lige til at hente. Jeg bruger pigsten på tre måder til reparationen.
Som ‘rende’ foran gærderne, hvor vandet fra asfaltfl aden kan sive langsomt ned i jorden fremfor at blive ført ned i kloaken.
Som ‘parkeringsfl ade’ hvor trafi kken er langsom.
Som ‘terrasse’ i feltet udspændt af teglkanten foran huse mod gaden.
Fleksibilitet
Det ovenfor beskrevne er principper for brug af de tre elementer, men som det ses i tegningerne, kan de enkelte elementer benyttes udogmatisk og tilpasses forskellige situationer. Der er tilstræbt en patchwork-æstetik, hvor variationer fra principperne ikke ødelægger det overordnede motiv, men styrker sammenhængen til det eksisterende. Under det store træ bliver ‘kant’ til ‘gærde’ og tilbage og får her funktion som siddeplads.
BY - REPARATION
4 m 4 m 4 m
Snit 1:200
Teglgærde/pigstensrende Teglgærde/pigstensrende Pigstensterrasse/teglkant Pigstensterrasse/teglkantAsfalt mellem huse Teglgærder i siddehøjde omkring træ
Hæk/teglgærde/pigstensfl ade
BY - ADDITION
4 m 4 m 4 m
Plan 1:200
Marius Pedersen asfalt
Pigstensrende/teglgærde/hæk
Træer
Hæk
Teglgærde/pigstensfl ade
Pigstensfl ade/teglgærde
Perlegrus
Græs
Mark
Hegn/gærde/rende
Teglkant/pigstensterrasse
TeglKant/pigstensterrasse
Pigsten/teglkant
Tegl i indgang
Rende/teglgærdeæhæk
Landsbyhus
Hæk/teglgærde/pigstensfl ade
Asfalt ind mellem huse
Parkering til plejehjem
Plejehjem
Parkeringsfl ade af pigsten
Asfalt ind i indkørsel
Perlegrus
Græs
Græs
Græs
Græs
Hegn/gærde/pigsten/trærække
Fanefjordgade
Fane
have
vej
Sni
t
Sni
t
Det åbnelyse spørgsmål ‘hvorfor bygge i en by med frafl ytning?’ har en række konkrete svar i Damme - Askeby.
Da plejehjemmet Fanefjordcentret blev opført ude på marken, valgte man at anlægge en parkeringsplads ved landsbygaden. Den store åbne plads bidrager til landsbyens opløsning, og der er dermed et rummeligt behov for en bygning, der kan holde sammen på landsbygaden.
Det sociale fællesskab vurderes som landsbyens primære kvalitet og potentiale. Det manglende forsamlingshus i byen vil ligge godt i nærheden af plejehjem, børnehave, brugs og de nye funktioner i mejeriet.
Som ét af to lokalcentre på Møn er Damme - Askeby nærmeste funktionsknudepunkt for et stort opland. Jeg foreslår, at kommunen skal være til stede i landsbyen og yde basale velfærdsfunktioner som en ugentlig lægekonsultation, borgerservice og en reol som bibliotekernes satellit for bestilte bøger.
I rapporten ‘Lokal centralisering - En model for offentlige serviceydelser på landet’ af Gunnar Lind Svendsen fra Center For Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet beskrives en model, hvor kommunen står for vedligehold og drift og beboerne for den de sociale arrangementer. Modellen giver den lokale tilknytning, som kommunen har problemer med og kontinuitet som forsamlingshusene har problemer med.
Der bygges af genbrugstegl, som er stedets ressource og er benyttes en byggeteknik, så lokale håndværksvirksomheder kan varetage byggeopgaven.
Addition
BY - ADDITION
4 m 4 m 4 m
Snit 1:200
Teglgærde/pigstensfl ade Teglkant/pigstensbelægningAddition Marius Pedersen Asfalt Teglkant/pigstensterrasse Have
BY - TRANSFORMATION
4 m 4 m 4 m
Plan 1:200
Marius Pedersen asfalt
Pigstensplads/teglkant
Teglkant/pigstensterrasse
Hæk/teglgærde/pigstensrende
Pigstensbelægning
Pigstensplads/teglkant
Græs
Tegl i indgang
Græs/grus
Hæk/teglgærde/pigstensrende
Teglkant/pigstensterrasse
Pigstensbelægning
Hæk/teglgærde/pigstensfl ade
Perlegrus
Teglkant/pigstensterrasse
Pigstensrende/teglgærde/hegn
Græs
Fanefjordgade
Præstebjergvej
Fane
have
vej
Snit
Snit
I mange landsbyer fi ndes tidligere industriejendomme fra andelsbevægelsens storhedstid. Bygningernes tilstand er mange steder dårlig, men den kulturhistoriske betydning for bymiljøerne er ofte stor.
Fanefjord Andelsmejeri har stor kulturhistorisk betydning for landsbyens udvikling, hvorfor det bør bevares på trods af den teknisk dårlige tilstand bygningen befi nder sig i i dag. Som et af få funkis-mejerier i Danmark repræsenterer bygningen også en arkitektonisk værdi, som er værd at bevare, men ikke i en grad, så det bør tilbageføres. Bygningens hovedtræk er derimod stærkt og robust overfor en pragmatisk transformation som ikke vil sætte hovedtrækket over styr.
To uoriginale sidefl øje til bygningens baghus er i en så dårlig tilstand, at de ikke sættes i stand, men nedrives.
Landsbyens seviceerhverv udskiftes løbende, hvorfor der må tranformeres til generelt anvendelige rum. Dog er der nogle oplagte funktioner til mejeriet i dag.
Genbrugsstation
Jeg foreslår at benytte den resterende del af bagfl øjen som genbrugsstation til rensning og opbevaring af genanvendelige bygningsdele fra nedrevne huse i oplandet. Således er der ikke behov for isolering, men kun overordnet renovering.
Det tilsødende rum i hovedbygningen kan bruges som byttecentral hvor rensede tegl kan hentes af byens beboere. Det udnyttes at der er indsat en stor åbning ind til rummet.
Transformation
Kontorfællesskab med værksteder
Trods overrepræsentation af lave socialklasser er ét af Damme - Askebys særkender en relativt stor gruppe ressourcestærke kunsthåndværkere og akademikere, hvoraf mange helt eller delvist arbejder hjemme. De kan mødes i et kontorfællesskab i mejeriets overetage og dele printer, frokostordning og fælles værksteder i den delvist isolerede stueetage.
Frisør og pizzaria
To af landsbyens centrale funktioner, nemlig pizzaria og frisør, ligger i dag i små container-byggerier. Det er oplagt at fl ytte disse til bedre forhold i det gamle mejeri. Frisøren kan indtage den fuldt isolerede 1. sal, mens pizzariaet med deres store stenovn kan opvarme den lettere isolerede stueetage.
F A N E F J O R D1 9 3 5 2 0 1 3
P i z z a
G e n b r u g
F r i s ø r
BY - TRANSFORMATION
4 m 4 m 4 m
Snit 1:200
Teglkant/pigstesterrasse Teglgærde/pigstensrende Niveaufri indkørselTegltrappe ned Tegltrappe op Teglkant/pigstensterrasse
I det specifi kke tilfælde med det tidligere Fanefjord Andelsmejeri fi ndes der en uisoleret hulmur. Efterisolering af denne kan forbedre ydermurens isolerende egenskaber markant. Genbrugsbyttestation, værksted, udstilling og eventuelt pizzaria, med deres store stenovn, vil kunne nøjes med dette enkle indgreb.
Kontorfællesskabet og frisøren vil have behov for opvarmning til stuetemperatur. Det foreslås derfor at efterisolere yderligere indvendigt i en række rum.
Indvendig efterisolering er en kontroversiel sag, da der er risiko for fugtproblemer i mødet mellem lagene. Da hulmursisoleringen allerede isolerer en del virker det urimeligt at føre udluftning ind gennem denne til udluftning af et hulrum mellem bagmur og ny indre isolering. Det udelukker muligheden for isolering med organisk materiale, på grund af risikoen for, at et fugtigt miljø kan medføre skimmel. I stedet vælges en løsning, hvor den eksisterende bagmur renses grundigt af for organisk materiale, hvorefter et lag af 100 mm isolerende porebeton limes direkte på bagmuren. Dermed vil eventuel fugt opstå på indersiden af den nye isolerende indermur. I stedet for at pudse denne monteres lægter, som skaber et udluftet hulrum til en ny beklædning af genbrugte gulvbrædder fra de nedrevne bygninger i oplandet.
De transformerede rum fremstår som nyapterede og fortæller historien om bygningens historie og sammenhæng med historien og det omgivende landskab.
Tektonik - Transformation
Når lanskabsoprydningen sættes ind, vil det dominerende lokale byggemateriale være tegl, genbrugt fra de tidligere arbejderboliger i oplandet. For at opnå bedst udnyttelse har jeg udvilket en byggeteknik der gør brug af genbrugsteglens specifi kke egenskaber og begrænsninger.
I sin Ph. D. afhandling ‘Revitalisering af teglmuren’ argumenterer Mette Jerl Jensen for fornuften i en traditionel byggeteknik opført af tegl. At problemer med kuldebroer primært er opstået med indførelsen af nye bygningsmaterialer som mineraluld, der ikke kan tåle den fugt kuldebroen medfører. At den moderne lagdelte ydervægskonstruktion medfører en lang række følgeproblemer som fx behovet for dillitationsfuger når betonbagmuren ikke arbejder sammen med ydermuren af tegl. At kravet til præcision ved opførelsen bliver urimeligt stort, og skævt indmurede trådbindere reelt sætter dem ud af funktion. At teglens fl eksibilitet fremfor betonmuren medfører en langt mere kontinuerlig udvikling af bygningsmassen. Desuden at teglens porøsitet isolerer langt bedre end den tætte beton.
Vilkårene i yderområderne er som følger.
Den potentielle mængde af genbrugstegl er enorm. Lolland kommune har opgjort antallet af overfl ødige bygninger til 3000 i 2011, og en fremskrivning siger, at antallet i 2020 vil være 6000. Langt størstedelen er opført af tegl.
Mange af de overfl ødige bygninger er i dårlig stand. Opstigende grundfugt har givet frostsprængte overfl ader på teglene, som ikke er vejrbestandige, men stadig har god bæreevne.
Med den langsigtede byudviklingsstrategi er det rimeligt at antage at der skal være bebyggelse på stedet i mange år frem. Derfor bør det undgås at mure materialer ind i ydermurene med kortere levetid end teglen.
I Islev Kirke har Inger og Johannes Exner udviklet en 3-lags teglmur for at bryde trafi klarmen fra Slotsherrensvej. Jeg foreslår at bruge den samme teknik til at bryde kulden, men med forskudte faste bindere, så kuldebroen bliver meget lang. De to lukkede hulrum erstatter behovet for isolering og giver muren en meget lang levetid.
Frostsprængte sten kan byttes til de indre mure, mens sten med bevaret vejrbestandig overfalde kan bruges i ydermuren.
De forskudte bindere giver en reces ved vinduet som skal isoleres. Jeg har foreslået porebeton, pudset og hvidkalket som en lysning omkring karmen. Når levetiden for porebetonen af den ene eller anden grund udløber kan den let udskiftes uden at skulle pille ved en bærende murkonstruktion.
Tektonik - Addition
DETALJER - ADDITION / TRANSFORMATION
10 cm 10 cm 10 cm
Opstalter 1:5
DETALJE - ADDITION
10 cm 10 cm 10 cm
Vandret snit 1:5
Pudset sokkel
Ydermur af genbrugstegl
Faste bindere
Midtermur af frostsprængte genbrugstegl
Forskudte faste bindere
Indermur af genbrugstegl
Lysningspanel
Ramme
Vindueskarm
Fodpanel
Hulrum
Hulrum
Puds og kalkning
Udvendig reces ved vindue
Porebeton 100 mm
Energirude 4+16+4+16+4
DETALJE - TRANSFORMATION
10 cm 10 cm 10 cm
Snit 1:5
Lægte til montering af inderbeklædning
Indvendig beklædning af genbrugte gulvbrædder
Eksisterende pudslag repareres og behandles med silikatmaling
Skydevindue monteres udvendigt
Muret stik over vindue
Hulmursisolering 130 mm
Eksisterende stålramme
Eksisterende sålbænk af skifer
Eksisterende enkeltlagsglas
Vrider til fastgørelse af forsatsrude
Energiglas
Energiglas
Nyt lysningspanel i vinduesåbning
Ny isolering af porebeton 100 mm
Ny forsatsrude monteres i bagmuren
Strøer Isolering under gulv Gulvplade Linoleumsbelægning
Eksisterende etageadskillelse
