Mulighedernes Nordjylland

- Fra udkant til Forkant med kreativitet og kompetence

regional udviklingsplan 2007

Juli 2008

mulighedernes nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence

regional udviklingsplan 2007

Foto:region nordjylland

grafisk produktion:prinfo aalborg

læs mere om region nordjylland på www.rn.dk

Kære nordjydefra Skagen til Mariager og fra Hanstholm til Hals.

Prøv at lukke øjnene et øjeblik. Tænk så i 60 sekunder 10 år tilbage i tiden til 1997. Hvad lavede du dengang, hvor boede du, hvad lavede din familie, hvilken bil havde du, hvad lavede du om aftenen og i weekenderne og i ferierne? Tænk derefter i 60 sekunder på de tilsvarende ting, som de foregår i dag.

Jeg gætter på, du vil synes, der er sket meget - noget godt, noget mindre godt. Prøv så i 1 minut at tænke dig, hvordan du gerne vil have det om 10 år fra nu.

Så må du godt åbne øjnene.

Den plan du sidder med i hånden er en vision for, hvordan vi nordjyder gerne vil have vores landsdel skal udvikle sig frem til 2017. Visionen handler om hvilke jobs vi gerne vil have, hvordan vi gerne vil bo og (op)leve og hvordan vi vil leve med hinanden.

Mange har deltaget i udarbejdelsen af planen og i den offentlige debat. Repræsentan-ter for kommunerne, for erhvervslivet, for uddannelsesinstitutionerne, for interes-seorganisationerne og for Region Nordjylland og har i et par års tid lagt hovederne i blød for at finde den bedste vej for Nordjylland fremover.

Planen, der hedder den regionale udviklingsplan for Nordjylland, i daglig tale omtalt som RUP, blev vedtaget endeligt af Regionsrådet den 20. maj 2008. I høringsperio-den fra den 23. januar til den 26. marts 2008 blev der modtaget 32 indlæg og holdt debatmøder 4 steder i regionen. I en konkurrence om Nordjylland år 2017 modtog regionen 21 bidrag. Af Hvidbogen fra april 2008 fremgår Regionsrådets behandling af de modtagne indlæg.

Alle informationer om den regionale udviklingsplan kan ses på www.rn.dk.

1. Forord

Med venlig hilsen

På vegne af Regionsrådet for Region Nordjylland

Ulla Astman

Foto

: Pou

l Ras

mus

sen

3

INdholdsFortegNelse

1. Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

2. Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5En særlig plan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5En særlig proces . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Planen og planens virkeliggørelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Vækstforum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

3. Nordjylland i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11nordjyllands styrker og udfordringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

4. Strategihuset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

5. Vision, principper og værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Visionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25Fra vision til virkelighed med 5 overordnede udviklingsprincipper . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Bærende værdier – det etiske regnskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

6. Særligt prioriterede satsninger de næste 3-4 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32Kompetenceløft Nordjylland – fra folkeskolen til efteruddannelse af eliten . . . . . . . 32Kreative alliancer mellem natur, kultur, turisme og oplevelseserhverv . . . . . . . . . . . . . 38Det forbundne Nordjylland – trafikalt og digitalt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46Globalisering - Viden om Verden og Viden i Verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50Strategiske alliancer – nye former for offentligt-privat samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

7. Tematisk inspirationskatalog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Beskæftigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60Natur og Miljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63Erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67Infrastruktur og IKT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71Turisme og Oplevelsesøkonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74Uddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

Bilag 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80Lokal Agenda 21 i Region Nordjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

Bilag 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83Resumé af miljøvurdering af den regionale udviklingsplan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

4

2. Indledning

Hvis Nordjylland skal være et godt sted at leve, bo, arbejde og drive virksomhed - hvordan skal fremtidens Nordjylland så se ud? Hvordan sikrer vi i Nordjylland de rigtige mennesker til de rigtige jobs? Hvordan kan regionens fantastiske natur blive et endnu bedre aktiv - for os, der bor her til daglig, og for dem, der besøger os? Hvad skal vi gøre for at trække flere indbyggere til og sætte en stopper for den fraflytning, vi oplever i dag? Og hvad er vores særlige styrkepositioner, som vi skal forstå at ud-nytte? Hvordan forbereder regionen sig på udfordringerne og ikke mindst mulighe-derne i den stigende grad af globalisering?

Spørgsmålene er mange og komplekse, når emnet er den fremtidige udvikling af hele den nordjyske region.

Regional udvikling er en af de største samlede udfordringer, som danske regioner står over for. Den vedrører fremtiden for en hel landsdel og alle dens indbyggere.

Den regionale udviklingsplan (RUP) giver et samlet svar på de mange udfordringer. Planen indeholder en vision for, hvor regionen skal bevæge sig hen. Den kommer med en række principper, som skal hjælpe med at drive udviklingen fremad, og den kom-mer med en række forslag til indsatser, som regionen skal sætte kræfterne ind på.

Samtidig er planen et udtryk for en fælles nordjysk forståelse af, hvor vi skal udvikle os hen. En platform som beslutningstagere i hele regionen har sat deres fingeraftryk på, og som binder dem sammen i en fælles forståelse for regionens fremtid

eN særlIg plaNDen regionale udviklingsplan er en helt ny type plan. Der er ikke tale om de tidligere amters regionplaner, som satte rammer for kommunernes fysiske planer. Den opgave er nu efter kommunalreformen overtaget af kommunerne og staten.

Den regionale udviklingsplan er i stedet en plan med streg under udvikling. Den skal være et redskab til at fremme regionernes vækst og bæredygtige udvikling. Udvik-lingsplanen skal udtrykke Regionsrådets vision for den samlede fremtidige udvik-ling af regionen på tværs af sektorområder, og den skal give et samlet fremtidsbillede af regionen.

Planens fokus er især de områder, hvor region, kommuner, erhverv, uddannelses-institutioner og interesseorganisationer kan – og skal mødes – for at regionen kan skabe vækst og udvikling.

Indholdsmæssigt er den regionale udviklingsplan en paraply, der spænder over en række delområder, bl.a. natur, erhverv og kultur m.m. Se faktaboks næste side. Pla-nen hænger tæt sammen med de planer og strategier, som i øvrigt er udarbejdet for disse områder. Det gælder Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, Beskæftigelses-rådets beskæftigelsesstrategi og Regionsrådets bæredygtighedsstrategi. Den regio-nale udviklingsplan baseres på disse strategier og tegner et fælles billede af regionens samlede udvikling.

5

lovkrav til indhold i den regionale UdviklingsplanDen regionale udviklingsplan (RUP) hører hjemme i Planloven sammen med bl.a. kommuneplanerne. Ifølge Planloven skal den regionale udviklingsplan på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for - regionens byer - landdistrikter - udkantsområder samt for: 1) natur og miljø, herunder rekreative formål, 2) erhverv, inkl. turisme, 3) beskæftigelse, 4) uddannelse og 5) kultur.

herudover skal den regionale udviklingsplan redegøre for:1) sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kom-

munale planlægning for infrastruktur, 2) sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende

landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner og 3) de handlinger, som Regionsrådet vil foretage som opfølgning på udvik-

lingsplanen.

Regional udvikling handler om meget mere end økonomisk vækst baseret på fakto-rer som menneskelige ressourcer, IKT, iværksætteri og innovation. Regional udvik-ling handler i lige så høj grad om natur, miljø, bosætning, offentlig service, uddan-nelse og fritidsbaserede faktorer som friluftsliv, kultur og oplevelser. Disse faktorer er - sammen med vækstfaktorerne - nødvendige for, at regionen kan klare sig godt og overleve i videnssamfundet, og de er samtidig med til at skabe det ”gode liv”.

Den regionale udviklingsplan handler derfor ikke kun om erhverv – men f.eks. også om tværgående emner som kompetenceudvikling og kreative alliancer imellem na-tur, kultur, turisme og oplevelsesøkonomi.

Elementer i ”Det gode liv” er skematisk vist i nedenstående model (modellen er udviklet af Oxford Research i et tæt samarbejde med Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland til brug for forståelse af udviklingen på regionalt og kommunalt plan).

Model for ”Det gode liv”.

6

rammen om det gode livDen R egionale Udviklings model

B o s æ t n i n gTilgængelighed •

B oligkvalitet •Tryghed •

Natur •

K u l t u rUddannelse •Foreningsliv •

Oplevelser •Museer og seværdigheder •

V æ k s t• Mennesklige ressourcer• Ny teknologi• Innovation• Iværksætteri

S e r v i c e• Sundhed• Beskæftigelse• Offentlige nøgletal• Offentlige servicetilbud

Arbejde

S ervic e L eve

B o

Den regionale udviklingsplan indgår i et samspil med øvrige planer.

Sammenhængen mellem den regionale udviklingsplan og den Regionale Erhvervsudvik-lingsstrategi fremgår af figuren nedenfor.

Den Regionale Erhvervsudviklingsstrategi udarbejdes af de regionale vækstfora i hen-hold til Lov om Erhvervsfremme (se faktaside). Regionsrådet bevilger udviklingsmid-ler til realisering af erhvervsudviklingsstrategien efter indstilling fra Vækstforum.

Derfor er visionen i den regionale udviklingsplans temaafsnit om Erhverv den sam-me som i erhvervsudviklingsstrategien, og de beskrevne indsatser bygger i høj grad på de indsatsområder, som denne indeholder.

eN særlIg procesDen regionale udviklingsplan er ikke blot kendetegnet ved at være en særlig type plan. Den er også kommet til verden under en særlig type proces.

Planens indhold skal udvikle sig i dialog mellem regionen og alle relevante parter i regionen. I udarbejdelsen af den første regionale udviklingsplan er denne dialog taget meget bogstaveligt.

Planen er blevet til på baggrund af en meget bred proces med deltagelse af mere end 150 forskellige ressourcepersoner fra regionen. Drivkraften i processen har især væ-ret 7 temagrupper med bred deltagelse fra uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, kommuner og interesseorganisationer. De har hver især produceret en rapport, som danner grundlag for udviklingsplanen (se www.rn.dk). Samtidig har de mange for-skellige interessenter haft plads i en administrativ styregruppe og en politisk styre-gruppe.

Denne brede dialog og inddragelse betyder, at planen er en fælles plan med et bredt ejerskab i regionen.

Den brede dialog betyder også, at arbejdet med den første regionale udviklingsplan har været med til at skabe en fælles forståelse og et fælles netværk mellem beslut-ningstagere i hele regionen.

Ud over beslutningstagere og fagfolk har den almindelige borger også kunnet give sit besyv med. Alle interesserede har kunnet følge arbejdet på nettet. Der har også været mulighed for at kommentere arbejdet eller komme med forslag og ideer på den blog, der har kørt sideløbende med arbejdet i de 7 temagrupper, ved de 4 offentlige debatmøder samt i selve indsigelsesperioden.

7

Erhvervsudviklings-strategien

Landsplanlægning

Kommuneplaner

Lokalplaner

Den Regionale Udviklingsplan

plaNeN og plaNeNs vIrkelIggørelseDen godkendte regionale udviklingsplan skal sætte sit aftryk på virkeligheden. Her har planens forskellige dele en varierende tidshorisont. Visionen og de grundlæg-gende værdier peger længere ud i fremtiden og har en tidshorisont på 10-15 år, mens andre dele af planen – så som indsatsområderne – udvikler sig dynamisk, i takt med at regionen bevæger sig hen imod visionen.

Planen skal anvendes af mange forskellige grupper og til mange forskellige formål:

- For regionspolitikere og lokalpolitikere i Nordjylland er den regionale udviklings-plan et afsæt for dialog med nationale politikere i tværgående spørgsmål af betyd-ning for udviklingen af den nordjyske landsdel. Det gælder eksempelvis på infra-strukturområdet med projekter som den 3. Limfjordsforbindelse. Planen er her et samlet bud og vision for regionen.

- For kommunerne i regionen er udviklingsplanen en platform for udvikling og sam-arbejde mellem kommunerne, regionen og øvrige interessenter og en plan, der skal anvendes i kommunernes arbejde med kommuneplanlægningen.

- For erhvervsvirksomheder, interesseorganisationer, fagnetværk og andre myndig-heder er udviklingsplanen et vigtigt sted at se hen, når der skal udarbejdes erhvervs-udviklingsstrategier, søges midler til realisering af initiativer m.m.

- For Region Nordjylland er den regionale udviklingsplan en platform for dialog med interessenter og en platform for planlægning og udmøntning af regionens midler til regional udvikling.

- For den almindelige borger er planen først og fremmest et samlet bud på og en forståelsesramme for, hvor regionen skal bevæge sig hen og dermed et bud på en sammenhæng.

Den regionale udviklingsplan er som nævnt en helt ny plantype. Anden generation af udviklingsplanen skal udarbejdes i 2011.

RUP processen startede med en Kickoff juni 2006 (trin 1), og i det meste af 2007 arbejdede temagrupperne (trin 3). I december 2007 vedtog Regionsrådet forslaget til offentliggørelse (trin 4) og i maj 2008 blev planen endeligt vedtaget (trin 5).

8

Trin 0: Udarbejdelse af tids- og procesplan til godkendelse i Forberedelsesudvalget (Regionsrådet) 29.3.2006

Trin 1:

130 deltagere fra b.la. kommuner, erhverv, uddannelsesinstitutioner, NGOerne og regionen

Trin 2: Godkendelse af oplæg til planproces i Regionsrådet29.9.2006

Trin 3: Udarbejdelse af planforslag på basis af arbejde i 7 temagrupper 15.2.07- 19.11.07

Trin 4: Vedtagelse i Regionsrådet 18.12.07 af for-

høring januar-februar 2008

Trin 5: Vedtagelse af regional ud-viklingsplan i Regionsrådet 20.05.08

Fælles kickoff konference 12-13.6.2006

forslag til regional udviklingsplan til offentlig

visionen i erhvervsudviklingsstrategien er

Nordjylland i vækst og BalanceNordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og frem-gang i hele regionen.

Vækstforum i Region Nordjylland har ud fra ovennævnte vision for den erhvervs-mæssige udvikling udarbejdet 7 indsatsområder ud fra fælles strategiske rammer, mål og principper, som det fremgår af ovenstående figur.

Der skal bl.a. gøres en særlig indsats for de nye og mindre nordjyske virksomheder med globalt vækstpotentiale. Fødevareerhvervene med basis i landbrug og fiskeri hører til de traditionelle klynger, hvor der skal gøres en særlig indsats inden for net-værksdannelse samt deling og spredning af viden.

vækstforum NordjyllandSom et led i kommunalreformen har Region Nordjylland etableret et vækst-forum for hele regionen. Her samles erhvervsliv, viden- og uddannelsesinstitu-tioner, offentlige myndigheder og arbejdsmarkedets parter i et stærkt part-nerskab om at styrke erhvervsudviklingen.En af Vækstforums hovedopgaver er at udarbejde en langsigtet strategi for erhvervsudviklingen i regionen – den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Strategien tager udgangspunkt i Nord-jyllands stærke og svage sider, og hvad der kan drive udviklingen fremover.

Strukturen i erhvervsudviklingsstrategien.

vækstForUM

9

Vækst og Balance

Nordjylland skal videreudviklesine traditioner gennem anvendelse af teknologi

og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrerbalanceret vækst og fremgang i hele regionen

Menneskelige ressourcer Videnopbygning og -deling Adgang til ny teknologi Iværksætteri

Kom

petenceudvik-ling i sæ

rklasse

Aktive

videninstitutioner

Regionalt

innovationsmiljø

Stærke regionaleklynger

Væ

kstiværk-

sættere

Oplevelses-

økonomi

Vedvarende

energiformer

En region i balance En globaliseret region

til opfyldelsen af visionen indgår følgende fokusområder:

InnovationNordjylland skal være i stand til at sikre fornyelse og innovation på alle relevante områder. Nordjylland kan ikke alene konkurrere på effektivitet og pris, men skal i endnu højere grad konkurrere på viden, opfindsomhed og kreativitet. Vi skal hele tiden skabe nye produkter, forretningsmodeller og markedsmuligheder. I den proces er det vigtigt, at erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og myndighederne har et godt og tillidsfuldt samarbejde.

TraditionNordjylland har i dag styrker og kompetencer inden for de traditionelle erhverv som for eksempel fødevarer, træ og møbler, jern og metal og turisme. De bidrager i høj grad til regionens fremtidige erhvervssucceser. Men for at det kan lade sig gøre, er det vig-tigt, at erhvervene fortsat arbejder på at omstille sig til den globale videnøkonomi.

Ud over at videreudvikle de traditionelle erhverv skal vi også satse på de nye vækster-hverv som IKT og sundhedsteknologi, der har gode vækstbetingelser i Nordjylland. I mange tilfælde kan de nye erhverv endda kombineres med de traditionelle erhverv og på den måde skabe helt nye vækstmuligheder.

TeknologiOrdet teknologi omfatter ikke kun ”teknik” men ny viden i bred forstand, det vil for eksempel sige viden om markedsforhold, logistik, forretningsskabelse, brugerdreven innovation og udviklingsmuligheder. Nordjylland har allerede stærke videninstitu-tioner, der satser på innovation, og som i dag samarbejder med store dele af erhvervs-livet. Det innovative samspil skal vi nu udbrede, så det kommer til at omfatte langt større dele af det nordjyske erhvervsliv.

TalentViden, opfindsomhed og kreativitet kræver talentfulde mennesker med vilje og evne til nytænkning. Derfor bliver uddannelse og efteruddannelse nogle af kodeordene fremover, ligesom fastholdelse af talenter kommer til at spille en stor rolle. Nordjyl-land uddanner nemlig allerede mange talenter. Men desværre mister vi dem også til andre regioner, fordi der ofte er bedre muligheder andre steder. De nordjyske virk-somheder og institutioner skal derfor blive bedre til at bruge og udvikle talenter både blandt medarbejdere og ledere. Vi skal alle være med til at bakke op om de talenter, der kan skabe fremtidens vækstvirksomheder.

En region i balanceVækst og fremgang i Nordjylland skal naturligvis omfatte hele regionen. Der skal være balance i Nordjylland, fra øst til vest og fra nord til syd. Yderområderne har nogle særlige udfordringer, men er i dag godt med, idet der findes mange dygtige virksomheder, vi kan bygge videre på. Yderområderne i Nordjylland skal betragtes som en aktivt integreret del på lige fod med resten af regionen. Vækstforum etablerer derfor ikke en særskilt pulje for disse områder, men integrerer derimod deres udvik-ling i alle relevante aktiviteter, for eksempel via brobygningsaktiviteter, der kan sikre vækst og fremgang både i center- og yderområderne.

10

præsentation af Nordjylland

region Nordjylland og egneneRegion Nordjylland er en sammenhængende og meget sammensat region med 11 kommuner og knap 600.000 indbyggere. Fra Thisted i vest til Læsø i øst er der ca. 150 km og fra Hobro i syd til Skagen i nord ca. 160 km.

3. Nordjylland i dag

Nordjylland er en region sammensat af forskellige egne med hver deres identitet og sær-kender: Vendsyssel, Hanherred, Thy- Mors, Himmerland og egnen omkring Aalborg.

Udviklingen i økonomi, erhverv og samfund går imod stadig mere centralisering, og derfor er det nødvendigt at anskue decentralisering på en mere grovkornet måde end hidtil. Decentralisering skal ikke have rod i urealistiske forestillinger om lige mulighe-der for alle, men bygge på et realistisk grundlag, der ikke bliver en hæmsko for regio-nens konkurrenceevne, men tværtimod giver synergieffekter og en stærkere region.

Det er væsentligt, at Aalborg-egnen som regionens motor skal være attraktiv og have dynamik på linje med Århus for at kunne tiltrække bosætning og erhverv. Det ”østjy-ske bybånd” skal omfatte Aalborg. Vendsyssel skal placere sig som knudepunkt mel-lem Aalborg og Sverige/Norge. Himmerland skal udnytte mulighederne i sin mel-lembybeliggenhed mellem Aalborg i nord og Århus, Randers og Viborg mod syd.

Placeringen giver mange muligheder inden for rækkevidde, men også udfordringer med hensyn til at bevare egen dynamik.

11

De 5 nye regionerindbyg-gertal mill.

areal i %

region Nordjylland 0,6 19

region Midtjylland 1,2 29

region syddanmark 1,2 25

region sjælland 0,8 19

region hovedstaden 1,6 8

egnenes roller i NordjyllandVendsysselPlaceringen som internationalt knudepunkt mellem Danmark og Sverige/Norge. Kvaliteten i byerne, kyst og landskaber tiltrækker turister og er en vigtig del af den nordjyske profil. De turistmæssige kvaliteter langs kysterne, forbindelserne til Skan-dinavien samt Hjørring og Frederikshavns bredde, som servicerer oplandet.

Aalborg-egnenStorbydynamik og integration med omegnen, som spiller en rolle for hele landsdelen og markerer Nordjylland udadtil med nye styrkepositioner.

HimmerlandEvnen til at være selvbærende med handel og erhverv. Og være et vigtigt selvbærende opland til Aalborg, bosætningskvaliteter og beliggenheden til at fungere som bro til det østjyske vækstområde.

Thy-MorsThy er selvbærende med Thisted som den brede by og betydende infrastruktur som færge- og fiskerihavnen i Hanstholm. Mors er et stabilt vækstområde med lav ar-bejdsløshed, selvstændighedskultur og spændende natur og kultur. Nykøbing Mors er en god handels- og serviceby med et godt bymiljø.

det åbne landskab – regionens guldLandskabet og naturen i Nordjylland er en værdifuld ressource og en vigtig parame-ter for bosætning, friluftsliv, sundhed og turisme i Regionen. Nordjylland er kendt for sin righoldige og varierede natur. Landskaber som Vesterhavskysten, Rold Skov, Råbjerg Mile, Skagens Gren, Vildmoserne, Vejlerne og Limfjorden er nordjyske land-skaber, der har plads i enhver danskers bevidsthed.

Regionen har en naturrigdom, der hører til landets ypperste, og som også har stor international bevågenhed. Diversiteten i naturtyper er stor, og 56 ud af de 59 mu-lige typer af Natura 2000-områder, der udpeges i Danmark, er repræsenteret i den Nordjyske Region.

Egnene og deres roller.

12

Imagemæssige fyrtårneLandskab og natur

Ferie - fritidForbindelser til Skandinavien

StorbyegnUniversitet og innovation

Knudepunkt for infrastrukturHandel

Plads og naturForbindelser til

Nordatlanten og VestnorgeTilknytning til

Skive- og ViborgegnenMellembyegn

God adgang til arbejdspladserOrientering mod både nord og syd

Regionens unikke landskab.

Naturen og landskabet har skabt grundlag for en rigdom af kulturmiljøer, der beret-ter om nordjydernes liv og kamp for overlevelse fra oldtiden til i dag. Det er i Nord-jylland, der findes 1/6 af alle fredede fortidsminder i Danmark, samt værdifulde og velbevarede kulturmiljøer, der afspejler det levede liv helt frem i vor tid. Med denne rigdom af natur og kulturhistorie følger et ansvar og et stort aktiv for Region Nord-jylland.

I Nordjylland findes verdens største naturlige oddedannelse, Skagen Odde, og Nord-vesteuropas største højmose, Lille Vildmose. Hertil kommer klit- og hedelandskaber-ne på Skagens Gren, klithederne i Thy og langs hele Vestkysten, Jyske Ås’ skovhøjland, de vidtstrakte sletter langs Limfjorden, strandenge og vader på Læsø, store ådale i Himmerland, De Himmerlandske Heder og mange flere. Det er i Nordjylland, at kon-geørnen yngler, at Frueskoen blomstrer, at Nordeuropas største kilder springer.

13

Rold SkovDanmarks næststørsteoprindelige skovkompleks.

LimfjordenDanmarks størstefjordsystem.

Skagen OddeVerdens største naturligeoddedannelse - Klit- og hedelandskab.

Råbjerg MileEn af Europas største vandreklitter.

VestkystenDe barske strand- og klitlandskaberog dramatiske klintkyster -Regionens største naturattraktion.

ØstkystenDe milde lavvandede kystermed strandenge.

Lille VildmoseNordvesteuropasstørste højmose.

NordjyllaNds styrker og UdFordrINger

Nordjylland har arbejdet intensivt på at komme fra udkant til forkant i mange år, og regionen har væsentlige styrkepositioner, som bidrager hertil. Her tænkes eksem-pelvis på erhvervsforhold, natur og uddannelse. Samtidig har landsdelen stadig en række særlige udfordringer, som skal håndteres på den rigtige måde for både at rea-lisere de muligheder, der ligger, bl.a. i den globale udvikling, og reducere eller helt fjerne de svagheder, regionen har.

land og befolkning: en stærk lokal identitet - men faldende indbyggertal…Nordjylland er naturligt afgrænset af have og fjorde. På den baggrund er der gode muligheder for at fastholde og videreudvikle en stærk nordjysk identitet som basis for varetagelse af regionens rolle i Danmark, i Norden, i Europa og globalt. Befolk-ningstætheden i regionen er den laveste af de fem regioner , og der er derfor god plads og relativt få personer til at ”dele” naturen i regionen. Naturværdier som skovareal og kyststrækning er regnet pr. indbygger det næststørste i landet.

Natur, miljø og herlighedsværdier kan have en positiv effekt på områdets økonomi-ske styrke. Kort afstand til attraktive naturområder er f.eks. en central parameter i forbindelse med bosætning. Skov, sø, kyst og generel let adgang til naturen kan der-med betragtes som centrale punkter i kommunernes bestræbelser på at fastholde og tiltrække ressourcestærke borgere. Internationalt har Nordjylland stærke relationer til Norge og Sverige, især på turismeområdet.

Nordjylland er som resten af landet præget af befolkningstilvækst i de større byer og tilbagegang i landdistrikter, landsbyer og mindre byer. Befolkningstilbagegangen i de tyndere befolkede egne kan medføre stagnation og tilbagegang og kan i nogle tilfælde føre til egentlig affolkning af områder.

Region Nordjylland må som den eneste region i Danmark forvente et faldende be-folkningstal og dermed faldende arbejdsstyrke i de kommende årtier, jf. figurerne. Dette vil naturligvis påvirke størrelsen af arbejdsstyrken på længere sigt. Der er så-ledes ikke længere udsigt til, at tilbagegangen i yderområderne under ét vil blive op-

14

vejet af væksten i arbejdsstyrken i Aalborg, sådan som det f.eks. har været tilfældet i perioden 2000 – 2006.

I forhold til øvrige regioner har Nordjylland en lavere gennemsnitlig indkomst og en gennemsnitlig større arbejdsløshed. Indkomstniveauet er lavest i de tyndere befol-kede egne og med undtagelse af Thy-Mors, er det også her, arbejdsløsheden typisk er højest.

Den stærke lokale identitet, som præger regionen, giver styrke og ejerskab omkring fælles løsninger. Omvendt har Nordjylland typisk været mere tøvende med tilgangen til globaliseringen end øvrige regioner. Det gælder både den faktiske tilpasning til produktion under andre konkurrencevilkår, internationalt samarbejde og holdnin-gen i befolkningen. Der har været en tendens til at se mere på trusler i globaliseringen end på muligheder.

erhverv: Mange bække små… Økonomisk vækst er en helt afgørende del af regional udvikling, og drivkraften er det nordjyske erhvervsliv. Målinger i de fem nye regioner viser, at på de helt centrale vækstfaktorer innovation, uddannelse og iværksætteri ligger Nordjylland midt i feltet vedrørende innovation og uddannelse, men sidst vedrørende iværksætteri.

For så vidt angår de fysiske rammer for vækst og erhverv ligger Nordjylland noget over gennemsnittet, hvilket skyldes, at Region Nordjylland har relativt mange ud-dannelsesinstitutioner.

15

Befolkningsfremskrivning 2006-2040

92

96

100

104

108

112

2006 2010 2020 2030 2040år

inde

x 20

06=1

00

Region Hovedstaden + SjællandRegion Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Hele landet

Udviklingen i arbejdsstyrken i Region Nordjylland og i de nordjyske kommuner, 2000-2006

-600

-400

-200

0

200

400

600

800

1.000

1.200

I alt

Brønders

lev

Frederi

kshav

nHjørri

ng

Jammerb

ugt Læsø

Mar

iagerf

jordM

orsø

Rebild

Thisted

Vesth

immerl

and

Aalborg

” Vi har fået skabt sy-nergi og sammenhængs-kraft i Nordjylland. Det giver god mening for den enkelte borger at kunne se sig selv som en del af noget større. Og ved fælles hjælp kan vi sikre arbejdskraft og uddan-nelsesmuligheder bredt i regionen og give bor-gerne lyst til læring – hele livet! ” Sanne Bach Thisted Kommune Medlem af temagruppen for Uddannelse

sanne har en planAalborg Universitet er regionens største uddannelsesinstitution og samtidig et me-get erhvervsrettet universitet med internationalt anerkendt forskning. Universitetet indgår sammen med erhvervslivet og den offentlige sektor i et stærkt samarbejde, der har stor betydning for erhvervsudviklingen. Det mest vellykkede eksempel på samarbejdet er udviklingen af mobiltelefonivirksomhederne.

Tilsvarende bidrager de øvrige nordjyske erhvervsuddannelsesinstitutioner til ud-vikling af regionen baseret på deres store kontaktflade til det nordjyske erhvervsliv.

Af andre fysiske rammer skal nævnes, at en forholdsvis veludbygget infrastruktur giver erhvervslivet lave transporttider internt i regionen. Med hensyn til eksterne for-bindelser er regionens mange færgeforbindelser og Aalborg Lufthavn med til at kom-pensere for de begrænsninger, som regionens fysiske beliggenhed giver for så vidt an-går transport til hjemmemarked uden for regionen og videre til Europa. Lufthav og færger er f.eks. forudsætningen for, at regionen kan udnytte sin placering strategisk i forhold til samspillet med markederne i det sydlige og vestlige Norge og det vestlige Sverige samt Nordatlanten.

Nordjylland har stærke basiserhverv og i tilknytning hertil værdifulde erhvervs-klynger, der fungerer som dynamoer for vækst i regionen inden for områder som f.eks. IKT, fødevarer, byggeri, jern og metal samt turisme. Nordjylland har forholds-vis mange små og mellemstore virksomheder, der klarer sig godt på markeder med vækst og høje priser og med relativt høj innovationsaktivitet.

Over for disse styrkepositioner står en række udfordringer, som vil få indflydelse på landsdelens mulighed for at skabe yderligere udvikling. Som nævnt er mangel på iværksætteri et problem. Selv om der årligt etableres en række nye virksomheder i regionen, er deres evne til vækst og globalisering for lav sammenlignet med resten af landet. Og de relativt mange små virksomheder, som præger regionen, betyder, at Nordjylland har for få store, globalt orienterede virksomheder, der kan give global trækkraft.

Selv om Aalborg Universitet og andre uddannelsesinstitutioner har et stigende sam-spil med det nordjyske erhvervsliv, er der historisk ikke en stærk tradition for langva-rige udviklingssamarbejder mellem regionens virksomheder og videninstitutioner. Hertil kommer, at forskningskapaciteten i de nordjyske virksomheder er relativt lav. Et aspekt af dette er, at nordjyske virksomheder generelt er mindre orienteret mod udlandet end virksomhederne i de andre regioner

arbejdskraft og uddannelse: For få i dobbelt forstand…Nordjyllands niveau for beskæftigelse ligger under landsgennemsnittet. Konsekven-serne af denne situation er aktuelt begrænsede pga. den generelt meget lave arbejds-løshed i samfundet. Men i en situation, hvor den nuværende højkonjunktur måtte blive afløst af en lavkonjunktur, kan dette blive særlig problematisk for Nordjylland, hvis den lavere beskæftigelsesgrad er et udtryk for regionens evne til at få folk i ar-bejde.

Historisk har arbejdsløshed været et stort problem i Nordjylland (jf. figuren), og un-dersøgelser viser, at den nordjyske befolkning er den mest bekymrede for arbejds-løshed. Regionen har således udfordringer både i forhold til den samlede ledigheds-procent, ledighedsprocenten for ældre og ledighedsprocenten for unge. Dog klarer Nordjylland sig pænt, når det kommer til beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere.

En forudsætning for et velfungerende erhvervsliv er, at de rette kompetencer er til stede. Erhvervsudvikling hænger derfor tæt sammen med arbejdskraft, beskæftigelse og uddannelse. Her har Nordjylland en række styrker at bygge på:

16

Antal ledige i Nordjylland

Dec. 200614.676

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

20

03

20

04

20

05

20

06

- Den nordjyske arbejdsstyrke er mobil både geografisk (især nord-syd, men mindre øst-vest) og fagligt. Det er en udfordring til stadighed at øge den faglige mobilitet gennem kompetenceløft og øge den geografiske mobilitet ved forbedring af øst-vest infrastrukturen, jf. figur på næste side. Regionen er desuden begunstiget af et godt boligmarked, der sikrer attraktive boliger til en fornuftig pris, så denne faktor ikke virker hæmmende på mobilitet

- Nordjyllands arbejdskraft bliver løbende opkvalificeret via et meget bredspektret regionalt uddannelsestilbud fra almen uddannelse til og med forskningsbaserede universitetsuddannelser. Regionen har mange og godt fordelte uddannelsesmulig-heder.

På den anden side har regionen en række udfordringer, når det handler om den lang-sigtede udvikling af arbejdsstyrke og uddannelsesniveau: - De mange små og mellemstore virksomheder har tradition for at ansætte for-holdsvis få højtuddannede og har erfaringsmæssigt mest fokus på driften af virk-somheden og mindre på løbende kompetenceudvikling. Der ligger derfor et stort vækstpotentiale i at integrere kompetenceudvikling bedre i virksomhedens forret-ningsmæssige strategi. Kompetente medarbejdere er forudsætningen for nordjyske virksomheders vækst og innovation og dermed for virksomhedernes konkurrence-evne på et globalt marked

- Der er tendens til en decideret uddannelses- og kompetencekløft mellem regio-nens centre og tyndere befolkede egne, hvilket dæmper udviklingsmulighederne i yderområderne. Samlet set har Nordjylland mange og forskelligartede uddannelses-tilbud, men de er centreret om de større byer. Aalborg har klart flest uddannelsesin-stitutioner og elever/studerende, mens Morsø, Brønderslev, Læsø, Rebild og Jammer-bugt kommuner har meget få uddannelsestilbud ud over grundskolen. Tilsvarende geografiske forskelle genfindes i tallene for fuldførelsesprocenter.

- Det gennemsnitlige niveau for færdiguddannede i Nordjylland er lidt lavere end gennemsnitligt for hele landet. Det gælder helt fra uddannelserne for de 16-19-årige til og med universitetsuddannelserne. Derfor skal flere unge gennemføre en kompeten-cegivende ungdomsuddannelse, og uddannelsesniveauet skal løftes generelt i Nord-jylland. Nordjylland er uddannelsesmæssigt en region, hvor flere i forhold til lands-gennemsnittet har taget erhvervsfaglige uddannelser og færre har taget videregående uddannelser. Selv om prognoser viser, at langt flere i fremtiden vil få en videregående

17

Figuren viser, at pendlingen nord-syd er betydeligt større end øst-vest.

uddannelse, er denne forøgelse ikke nok til, at regionen vil ændre sine uddannelseska-rakteristika i forhold til andre regioner, med mindre der gøres en særlig indsats.

- Nordjylland har på nogle områder vanskeligheder med rekruttering af specialise-ret og højtspecialiseret arbejdskraft. Arbejdsmarkedet for specialiseret arbejdskraft er for lille.

Flere færdiguddannede

Udfordringen er ikke primært at få flere ind i uddannelsessystemet, men at få flere til at fuldføre. Hvis alle, der startede på en ungdomsuddan-nelse eller en videregående uddannelse gennemførte, ville målsætningerne allerede være nået.

Infrastruktur: store afstande og stærke knudepunkter… Nordjylland har et godt motorvejssystem for den nord-sydgående trafik, men kapaci-tetsproblemer i fjordkrydsningen ved Aalborg kan i løbet af få år true erhvervsudvik-lingen nordenfjords og dermed fremskynde befolkningsnedgangen i Vendsyssel.

Generelt er vejstandarden og fremkommeligheden god på vejene i Nordjylland. Til sikring af udviklingsmulighederne i Thy-Mors er der behov for opgradering af Hanst-holm-Skive-Herningvejen. Transporttiden på Thisted-Aalborgvejen er en hindring for pendling i større omfang mellem den vestlige og den østlige del af regionen.

Jernbanerne spiller en væsentlig rolle for pendlingen nord-syd i regionen og for regio-nens forbindelse til resten af landet. Banenettets dårlige standard medfører dårlig service, der på sigt truer både den interne trafik og sammenhængen med det øvrige Danmark og Norge-Sverige.

Aalborg Lufthavn er et stort aktiv for regionen, der betyder, at den tidsmæssige afstand til København (med fly) ikke er større end for eksempel fra Region Midtjylland (med tog eller bil), men dog væsentligt dyrere. Lufthavnen har en meget attraktiv placering kun 6 km fra Aalborgs centrum. Den internationale trafik fra Aalborg Lufthavn er beskeden, men kan udvikles, hvis f.eks. tilgængeligheden med tog og bil sydfra forbedres.

Regionen har et omfattende kollektivt trafiksystem, der er langt fremme i anvendelse af ny teknologi. Økonomisk er den kollektive trafik tynget af behovet for betjening af mange tyndt befolkede områder.

18

Læsø

Thisted

Mariagerfjord

Rebild

Jammerbugt

Vest-himmerland

Brønderslev

Hjørring

Aalborg

Frederiks-havn

Morsø

Udvikling og anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologier (IKT) er et stort satsningsområde i Nordjylland bl.a. understøttet af initiativet Det Digitale Nordjylland. Seneste eksempel er IKT-partnerskab Nordjylland, der arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for udvikling af forskning, forretning og anvendelse inden for IKT erhvervene. Det er et samarbejde mellem den offentlige sektor, uni-versitetet og it-erhvervet, og visionen er at skabe fremtidens teknologiske løsninger i et dialogbaseret og ligeværdigt trepartssamarbejde mellem den offentlige sektor, forskningen og IKT-erhvervet i Nordjylland.

Samlet godsomsætning på Nordjyske havne (1.000 tons) 2006

Hanstholm Havn 527Frederikshavn Havn 3.089Hirtshals Havn 1.582Aalborg Havn 3.126Sum af nordjyske hovedhavne 8.324Øvrige nordjyske havne 997Aalborg Portland Havn 3.088Nordjyllandsværkets havn 981Nordjyske havne i alt 13.390Danske havne i alt 107.674Nordjyske havne i % af hele Danmark 12%

Med havnene i Frederikshavn, Hirtshals og Hanstholm udgør Nordjylland porten til Skandinavien for gods og passagerer. Ingen af de nordjyske havne er dominerende på landsplan vedr. gods. Således udgør den nordjyske godsomsætning 12% af omsæt-ningen i danske havne, jf. tabellen. Den samlede færgepassagertrafik udgør 5 mill. om året med 2/3 imellem Danmark og Norge, ca. 1/3 imellem Danmark og Sverige og ca. 2% imellem Danmark og Nordatlanten.

Den overordnede nordjyske infrastruktur

19

Krist

ians

and

Stavanger / Bergen

Læsø

Göteborg

Oslo

Larv

ikKristiansandLangesund

Eger

sund

/ H

auge

sund

/ B

erge

n

Færøerene / Shetlandsøerne /

Skagen

Hirtshals

Frederikshavn

Sæby Vesterø Havn

Dronninglund

Hjørring

Brønderslev

ÅbybroFjerritslevHanstholm

Thisted

Nykøbing Mors

Løgstør

Aars

Skive

Støvring

Aalborg

Hobro

Hadsund

Natur og miljø: Naturperler der bliver brugt….. Nordjyllands natur er storslået, smuk og meget varieret – tænk som nogle ud af mange eksempler på Vestkysten med Blokhus og Løkken, Skagen, Råbjerg Mile, Lille Vildmose, Jyske Ås, Rebild, Rold Skov, moler-landskaberne på Nordmors og Vejlerne. Naturen har internationalt format, idet 56 af de 59 naturtyper i Danmark, der indgår i EU-naturbeskyttelse, findes i Nordjylland. Nordjylland er karakteriseret ved store naturområder, der varierer fra egn til egn med uforstyrrede landskaber, forskelligar-tede kystlandskaber, fjordlandskaber og øer, klitter og brede sandstrande, varierede ådals-landskaber samt unikke naturperler. Suppleret med spændende og varierede kulturmiljøer, egnskarakteristiske byggeskikke og lokal identitet er Nordjylland et stærkt natur- og miljøprodukt med god plads, frisk luft og rene omgivelser. De over-ordnede adgangsforhold er gode, og overordnede stier og ruter er etableret.

Både nordjyder og gæster værdsætter og bruger naturen rigtig meget. Nordjyderne er grundlæggende af den opfattelse, at der i ’den megen natur’ er plads til både ople-velser, friluftsliv og rekreation samt en bæredygtig udvikling af de primære erhverv, landbrug og fiskeri - her ikke mindst et fortsat fokus på hele værdikæden, når det gælder fødevarer af høj kvalitet. 20% af landets husdyrproduktion foregår i Nord-jylland. Inden for primærerhvervene landbrug og fiskeri er arbejdsstyrken på 4.000 personer fordelt på 1.670 virksomheder. I følgevirksomhederne er der 17.000 ansatte fordelt på 640 virksomheder.

Høj produktion af vindenergi, relativt store grønne arealer, store arealer med MVJ-ord-ninger, store NATURA 2000-arealer samt en høj andel §3-beskyttede arealer medfører, at Nordjylland ligger over landsgennemsnittet på disse områder. Der er også udfordrin-ger i beskyttelsen og benyttelsen – men udfordringer, der er stigende opmærksomhed på fra mange sider. Strukturudviklingen i landbruget med store og intensivt dyrkede landbrugsarealer, et højt antal dyreenheder og en høj udnyttelse af kvælstofkvoten er en af udfordringerne. Den stigende privatbilisme og en nedgang i anvendelsen af den kollektive trafik er en anden. Byudvikling, tilgroning og tekniske anlæg som f.eks. kyst-sikringsanlæg og vejdæmninger en tredje – for blot at nævne nogle.

Men både ’de professionelle’ og nordjyden som borger og forbruger har i dag i stigen-de grad opmærksomheden rettet mod naturen og miljøets afgørende betydning for Nordjylland, både, når det gælder ”herlighedsværdier”, og mod faktorer som f.eks. klima, vedvarende energi, økologi, bæredygtig drift mv., som kan bidrage til bedre balance mellem benyttelse og beskyttelse. Samtidig er der en voksende erkendelse af behovet for et forstærket samarbejde på kryds og tværs mellem landbrug, kommu-ner, interesseorganisationer og videninstitutioner.

20

kultur: stærk social kapital…Kulturområdet og kulturbegrebet opfattes som regionens evne til at skabe ”livs-kvalitet” – et udtryk for de samlede folkelige, foreningsrelaterede, kunstneriske og kulturelle aktiviteter regionen opbyder. På dette område hæver Region Nordjylland sig over landsgennemsnittet. Baggrunden for dette er en meget høj score inden for foreningsliv, dvs. social kapital. Derimod er niveauet for museer og seværdigheder til gengæld lavere end gennemsnittet af alle fem regioner. Mht. oplevelser placerer re-gionen sig på gennemsnittet for regionerne. Region Nordjylland placerer sig faktisk bedst af de fire regioner uden for hovedstadsområdet.

Nordjylland er karakteriseret ved et meget højt antal af specielt sports og fritidsforenin-ger - i særdeleshed i Thy, Thisted og på Mors. Thisted Kommune har det næsthøjeste antal idrætsklubber pr. indbygger i Danmark. Samtidig er koncentrationen af foreninger i forhold til antallet af indbyggere i Thisted Kommune den højeste i Danmark.

Ifølge analysen er det rige foreningsliv en væsentlig forudsætning for at skabe vækst og fremgang i regionen. Foreningslivet kan karakteriseres som ”social kapital” – net-værk, mennesker og foreninger, som bidrager og kan udgøre grundstenen i et nyt nordjysk kulturarbejde. Social kapital er et eksempel på, at økonomisk udvikling i vid udstrækning er afhængig af initiativer på lokalt niveau, og at det kan være svært at bryde traditioner i lokalområder, der har haft et særligt fokus på eksempelvis sport. Tiltrækning af højtuddannede og kreative til yderområderne er nødvendig for at vende fraflytningen fra yderområderne og skabe nye kreative jobs i regionen.

Børn og Kultur er et mangeårigt anerkendt styrkeområde i Nordjylland. Det er vig-tigt, at der i fremtiden støttes op om dette område, der sikrer de tidlige vækstlag gode muligheder for at bidrage til det nuværende og fremtidige kulturliv i området.

Nordjylland har et stort udbud af musik (rock, pop, jazz og klassisk), teater, opera samt museer. Der er desuden et stærkt fokus på mulighederne for at styrke vækstla-gene inden for alle områder.

kulturelle fyrtårne

• Kulturinstitutioner som Aalborg Teater, Aalborg Symfoni-orkester, Det kom-mende Musikkens Hus i Aalborg, Nordjysk Musik-konservatorium, Aalborg Kongres og Kultur Center, Nordkraft og det nye Utzon Center i Aalborg.

• Skagensmalerne og forfatterskaber som Johannes V. Jensens, Thit Jensens, Aksel Sandmoses og I.P. Jacobsens samt Jacob Ejersbos ”Nordkraft”.

• Museer som Nordjyl-lands Historiske Museum, Nordjyl-lands Kunstmuseum (Alvar Alto-museet) og Vendsyssel Kunst-museum i Hjørring.

• Kulturmiljøer som Vikingegravpladsen ved Lindholm Høje, Store og Lille Vildmose, Ul-vedybet, Atlantvolden, kystfiskeri, Vestervig Kirke, herregårde m.v.

• Elitehold i fodbold, håndbold og ishockey.

• Aalborg Karneval – Nordeuropas største karneval.

• Bred og udbredt folkelig kultur med egnsteatre, amatørteatre, museer, sangkor, orkestre og bands, idræt m.v.

Kulturlivet i Nordjylland er mangfoldigt, fra lokale egnsspil over musik, museer, tea-tre, kunst og idræt til eventproduktion og mobil indholdsproduktion. Globaliserin-gen inden for kulturområdet er for alvor slået igennem. Kulturoplevelser købes på nettet, uanset om det drejer sig om en koncert i Thisted – eller i Rom. Det er en åben-lys konkurrencesituation, som kulturlivet i Nordjylland bliver nødt til at forholde sig til. Denne udfordring skal tages op, så kulturen i fremtiden bliver et mere dynamisk udviklingselement i befolkningens hverdag.

Nordjylland står imidlertid også over for en række udfordringer på det kulturelle område:

Uddannelsesstrukturen for kreative fag er meget svag, hvilket skal ses i sammen-hæng med, at Nordjylland har det laveste gennemsnit af den kreative kerne i Dan-mark målt pr. indbygger, og at regionen har få kunstneriske og kulturelle miljøer. Nordkraft er undervejs – alligevel er der et stort behov for decentrale vækstcentre og kreative uddannelsesmiljøer

Organisatorisk har regionen en række udfordringer:

På musikområdet mangler der koordination af indsatsen og samarbejdet • begrænsetDer er behov for professionelle billedkunstråd, musikråd, m.v. • Der er behov for en fælles koordinering af og synlig udvikling af kulturarvsområdet•

21

Kun Aalborg Kommune/Elitesport Aalborg har samarbejde med Team • Danmark vedr. elitesport

Regionen har stærke lokale medier, men det er en udfordring, at Nordjylland fyl-der meget lidt i de landsdækkende medier. Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med regionens geografiske placering, men afspejler formentlig også regionens placering i udviklingen fra landbrugs- og industrisamfund til globaliseret informationssam-fund.

turisme og oplevelse: Mekka for rekreation og friluftsliv for gæster og for nordjyder…Oplevelsesøkonomi er allerede en stor og ekspanderende sektor i Nordjylland med et stort fremtidigt potentiale. Nordjysk turisme er en væsentlig aktør i den nordjyske oplevelsesøkonomi. Turismen i Nordjylland omsætter således for ca. 7 mia. kr. og beskæftiger i dag mere end 11.000 årsværk. Turismen er et globalt væksterhverv, og turismen i Nordjylland har en række grundlæggende kvaliteter, der kan være drivere for en fremtidig regional vækst.

Det nordjyske turismeprodukt er allerede et varemærke i turisternes bevidsthed som et lyst, rent, trygt og sikkert sted med plads og ro, hjælpsomme mennesker, en rig variation af oplevelser og et alsidigt udbud af overnatningsmuligheder over en lang sæson, jf. kortet på næste side. Nordjylland er danskernes foretrukne ferieområde i det hjemlige, nordmændenes foretrukne område i Danmark og nummer to og fire, når det er svenskere og tyskere, der vælger destination.

En af de tydeligste nordjyske styrker er den nordjyske natur, attraktionerne og kul-turarven med muligheder for selvudfoldelse.

Der et behov for moderne og unikke hotelprodukter og udvikling af kort-ferie produkter og storbyferie i international standard, og på et overordnet område som infrastruktur har nordjysk turisme nogle gode muligheder i lavprisruter på både fly og færger.

Turismen er en jobskaber særligt i forhold til mennesker med korte uddannelses-forløb og for danskere med anden etnisk baggrund og i udkantsområderne, men der vil blive større og større behov for flere specialister og højtuddannede personer i turismeerhvervet.

Siden starten af 1990’erne er der blevet etableret en række netværksorganisationer, der fungerer som fælles fora for turismeinteressenter på forskellige niveauer. Herud-over er der etableret flere videnscentre på uddannelses- og forskningsinstitutionerne i Nordjylland. I lighed med andre erhvervsklynger er der i turismen behov for en re-gional klyngeorganisation, der kan være drivkraften i forhold til indsatsområderne.

22

I takt med at flere og flere løntunge produktionsjobs og også mange videnjobs flyt-tes til udlandet, er oplevelsesøkonomien et af de bedste svar på, hvad Nordjylland blandt andet skal leve af i fremtiden. Hvad menneskelige ressourcer angår, kan op-levelsesøkonomien bidrage med kreative kompetencer og medvirke til at skabe flere videnintensive jobs, bl.a. inden for IKT-baserede oplevelser, og dermed også sikre at flere højtuddannede bosætter sig i regionen.

Oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign er udpeget som prioriteret tværfakultært kerneforskningsfelt og satsningsområde på Aalborg Universitet, som i dag rummer Danmarks største forskergruppe inden for området. Denne forskning, viden og ud-dannelse bringes i samspil med de øvrige regionale uddannelsesinstitutioners ak-tiviteter og netværk inden for oplevelsesøkonomien, således at det bidrager til øget innovation, vækst og beskæftigelse. Det giver muligheder for at bringe regionens IKT-klynge i samspil med oplevelsesklyngen. Oplevelsesteknologier som lystekno-logi, 3D-lyd, mobilt indhold og digital indholdsproduktion er vigtige produktions-former i denne sammenhæng.

Oplevelsesøkonomien stiller også Nordjylland over for særlige udfordringer:

Turismeerhvervet er præget af mange små aktører, men der er iværksat en stor ind-sats for at øge professionaliseringen i branchen. Opgaven med sæsonforlængelse er ikke løst, bl.a. fordi kulturudbuddet generelt er utilstrækkeligt og fordi der mangler kulturelle fyrtårne.

I oplevelseserhvervene mangler der identitetsfølelse, og organiseringen er utilstræk-kelig. Desuden er det gennemsnitlige uddannelsesniveau for lavt, og der mangler specialiseret og højt uddannet arbejdskraft.

De nordjyske turismeprodukter - et udsnit.

23

Færger til Norge. Grenen, Skagen, historisk bymiljø, internationalt turismeknudepunkt, Råbjerg Mile, Tversted Plantage.

Hirtshals: By- og færge-turisme, Nordsø-museet,

Færger til Sverige og Norge.

Frederikshavn: By- og færge-turisme, shopping.

Hals, Hou, Skansen, sommerhuse, havnemiljø.

Sæby: Byturisme, Sommerhuse, Voerså. Læsø:

Salt, Vesterø Havn, Østerby Havn, Rønnerne.

Øster Hurup, Als, badested forHimmerland, Lille Vildmose.

Brønderslev: Byturisme fra Blokhus-Løkkenområdet.

Jyske ÅsDr.lund Storskov

Sommerhuse, sol og strand, Løkken, Blokhus, Fårup Sommerland, Lønstrup. Hjørring: Middelalderbykerne,

byturisme fra den nordvestlige vestkyst.

Rebild Bakker

Hobro, Mariager, Hadsund: Historisk bymiljø, Birgittaordenen, fjordturisme.

Aalborg: Erhvervs- og byturisme, Aalborg Zoo.

Nykøbing Mors, Jesperhus Blomsterpark, Legind Bjerge,sejlerturisme

Bulbjerg, Slettestrand, Svinkløv Klitplantage.

Løgstør, fjorden, Rønbjerg, Livø, Ertebølle, Trend,Hvalpsund.

Færger til Norge, Færøerne, Island og Shetlandsøerne.

Lild Strand, fiskerleje, Vester Torup og Lild Plantager

Thisted: Byturisme, historisk bymiljø, bryghus, fjorden.

Hanstholm, Bunkers, Vestvolden. Vigsø

Fiskelejer, Hansted-reservatet, nationalpark Thy, Klitmøller, Vorupør, Vilsbøl Plantage, Hvidbjerg og Stenbjerg Plantager

AggerRegionale turist- og ferie-fritidsegne omkring større regionale byer

Skov- og naturområder

Mest besøgte attraktioner

Byer med limfjordsturisme

molerlandskaber

Strategihuset er dels et billede af, hvordan udviklingsplanen er blevet til, dels et billede af rammen for planens fremtidige anvendelse.

Planen har taget afsæt i arbejdet i 7 temagrupper – de 7 søjler i huset. Gennem dialog i styregrupper og politiske fora er der udviklet en overordnet vision – husets tag, over-ordnede udviklingsprincipper og bærende værdier – husets fundament, samt særligt prioriterede satsninger – husets loft.

Strategihuset illustrerer udviklingsplanens solide fundament af grundlæggende vær-dier og principper. Herpå bygger en bærende konstruktion af temaer, der er vigtige for regionens fremtid samt en række tværgående satsninger, der binder temaerne sammen og giver dem styrke og fremdrift. Endelig samler den fælles vision de enkelte elementer i en helhed og giver udviklingen retning.

Strategihuset fremhæver herved betydningen af de enkelte elementer i planen og un-derstreger samtidig vigtigheden af det helhedsperspektiv, der skal sikre den fremtidige udvikling i Nordjylland.

Ved hvert kapitel vil en illustration vise, hvilken del af strategihuset, der fokuseres på i kapitlet.

4. strategihuset

24

Vision

Særligt prioriterede satsninger 2008-10

Natur og M

iljø

Kultur

Erhverv

Infrastrukturog IK

T

Uddannelse

Beskæ

ftigelse

Turisme og

oplevelsesøkonomi

5 overordnede udviklingsprincipper

Bærende værdier

5. vision, principper og værdier vIsIoNeNDen regionale udviklingsplan har en vision for Nordjylland år 2017. Visionen lyder:

Mulighedernes Nordjylland- fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence

Nordjylland er i 2017 kendt som et internationalt laboratorium, eksperimentarium og testrum, hvor nye idéer og løsninger til fremtidens behov udvikles og afprøves.

Nordjylland anerkendes i 2017 for sin unikke evne til at skabe bæredygtig vækst og sam-menhængskraft i regionen og for dygtigt at have udnyttet globaliseringen og de regionale styrkepositioner til en fordel for regionens borgere, erhvervsliv og videninstitutioner.

I Nordjylland er der globalt udsyn og højt til loftet, og forpligtende samarbejder sikrer de bedste betingelser for borgernes velfærd og virksomhedernes vækst.

kreativitet og kompetenceNordjylland er i fuld gang med omstillingen fra landbrugs- og industrisamfund og fra et prædikat som ”udkant” til ikke ’kun’ vidensamfund, men også i høj grad op-levelses- og drømmesamfund, hvor Nordjylland har rigtig gode kort på hånden til at være på forkant. Men en forudsætning for at blive foregangsregion i fremtidens samfund er, at kortene spilles klogt.

Nordjylland og nordjyske virksomheder vil i en global verden blive presset som aldrig før – men også få muligheder, som aldrig før! Det giver behov for at se strategier og planer som noget andet og mere, end vi kender det i dag - og det stiller krav til måden, hvorpå vi angriber de nye udfordringer!

Først og fremmest skal Nordjylland mobilisere al sin kreativitet og kompetence. Kre-ativitet forstået både som evnen til nyskabelse og idérigdom, evnen til at gøre idéer til virkelighed og evnen til at kombinere eksisterende viden på en ny måde – evnen til at være innovativ.

Forudsætningen for, at kreativitet kan blive kendetegnende for Nordjylland er, at det bliver kendetegnende for den enkelte nordjyde. Her spiller uddannelse en central rolle. Kvalifikationer, forstået som de færdigheder og den viden, et menneske har, er ikke længere nok. Kvalifikationerne bliver til kompetencer, hvis de kan bringes i an-vendelse og sættes i spil til gavn og glæde for andre.

Det er afgørende, at uddannelser både styrker den enkeltes viden, konkrete kompe-tencer og færdigheder, og at disse understøtter evnen til at tænke ud over det givne, ud af rammen. Det er en central pointe, at den enkelte skal have styrket evnen til at undre sig, stille spørgsmål til det bestående, stoppe op ved mærkværdigheder og hol-

25

de nysgerrigt ved. Forudsætningen er stadigvæk, at man ved meget om det bestående, kan hente en sikkerhed i sin faglighed og har en fagligt baseret kritisk sans.

En yderligere forudsætning er, at nordjyderne får det helt ind under huden at ”den, der tror sig færdiguddannet, er mere færdig end uddannet”– livslang læring skal både tilbydes som en reel mulighed og være en del af nordjydernes liv og arbejdsliv.

laboratorium, eksperimentarium og testrumStrategiarbejde og udvikling forstået som traditionel og analytisk planlægning er ikke længere nok. Nye udfordringer, forandringer med stor hastighed og evnen til ikke kun at kunne tilpasse sig omverdenen reaktivt, men proaktivt udnytte mulig-heder, kræver nye løsninger.

Nordjylland vil både som én af metoderne til livslang læring og som en del af om-stillingen til foregangsregion satse på at være kendt som et laboratorium og eks-perimentarium, hvor alternative og banebrydende løsninger udvikles og afprøves. Laboratorium forstået som et sted, hvor man både kan gå på opdagelse og udforske nye ideer og -muligheder, hvor man kritisk kan udforske eksisterende viden og for-udsætninger, og hvor man kan teste og afprøve nye hypoteser og metoder. Eksperi-mentariet forstået som værkstedet, hvor visioner med fantasi og kunnen afprøves og omsættes til praktisk virkelighed – på forskellig vis.

Udgangspunktet for ”Eksperimentarium Nordjylland” vil være en lang række af de styrkepositioner, der er beskrevet i kapitel 3, mens indholdet først og fremmest vil være inden for de 5 særligt prioriterede, strategiske satsninger for 2008-2010, der beskrives i kapitel 6.

det digitale Nordjylland:

Det digitale Nordjylland var et storskalaforsøg, der gennem konkrete IT-projekter og en bevil-ling på 170 mio. kr. både fungerede som et experimentarium, hvor ny teknologi udvikledes og blev afprøvet – og et laboratorium, hvor eksisterende IT blev anvendt på nye måder i nye sammenhænge. Projekterne viste nye samarbejdsformer mellem offentlige og private ak-tører på tværs af geografi, brancher og sektorer.

26

” Hvis vores region skal være et attraktivt sted at bosætte sig, må vi frem-hæve Nordjyllands styr-ker. Regionens forskel-lige egne har hvert deres kendetegn. Disse særlige kendetegn kan i forening være med til at løfte hele regionen. Planen sætter fokus på vores samlede styrker. ” Lone Becker Brønderslev Kommune Medlem af temagruppen for Beskæftigelse

lone har en plan Fra vIsIoN tIl vIrkelIghed Med 5 overordNede UdvIklINgsprINcIpperAfgørende for, om en vision kan blive til virkelighed, er naturligt nok de konkrete handlinger og indsatsområder, der arbejdes med. Men realiseringen af visionen hæn-ger også meget nøje sammen med den måde, der arbejdes med indholdet på.

Ud af det arbejde, de ca. 150 personer i styre- og temagrupper har præsteret, har der udkrystalliseret sig 5 overordnede, strategiske principper, der ses som afgørende for at skabe den udvikling, der kan bringe Nordjylland fra virkeligheden år 2007 til vi-sionen år 2017.

princip 1: tænke nyt, tænke på tværs At bevæge sig fra udkant til forkant baseret på en høj grad af eksperimenterede ad-færd kræver en anderledes måde at tænke på. Traditionelt er de fleste myndigheder og organisationer vant til at betragte en tilstand og et udviklingspotentiale ud fra en bestemt sektors eller områdes perspektiv. Men ofte skabes nye og spændende løsnin-ger i krydsfeltet mellem forskellige politikker og myndigheder.

Det er vigtigt, at nytænkning afspejler et reelt behov og ikke blot bliver ”systemets” eksperiment. Derfor skal nytænkning basere sig på en systematisk forståelse og ind-dragelse af borgernes (brugernes) liv, identitet, praksis eller behov, uanset om det drejer sig om nye produkter, serviceydelser, processer, eller organisationsformer.

Det er et grundlæggende princip for denne udviklingsplan at tænke nyt og på tværs, men graden af succes afhænger i høj grad af, hvordan dette kombineres med de øv-rige faktorer for strategisk udvikling.

princip 2: globalt udsyn og parathed Globaliseringens betydning for regionens borgere, erhvervsliv, myndigheder og vi-densinstitutioner m.v. vil variere og til dels være afhængig af den enkelte aktørens vilje og evne til at virke globalt. Omvendt er globaliseringen ikke en faktor, som kan fravælges efter behag, men er derimod en kendsgerning, som alle må forholde sig til.

Graden af globalt udsyn og parathed bestemmer viljen og evnen til at møde globali-seringens udfordringer. Jo større udsyn og parathed, jo større mulighed for at udnyt-te potentialet i den internationale udvikling, uanset om dette vedrører hjemtagning af viden, udveksling af medarbejdere, samarbejde om miljø, kulturel forståelse eller global handel og forretning.

Globalt udsyn og parathed vil derfor være et vigtigt princip for denne plan og der-med en integreret del af den forståelse og de initiativer, der indgår i planen.

princip 3: den lærende region Læring er en proces, hvor man udvikler og forbedrer sin handling og adfærd. Typisk forbindes læring med personer, men i relation til princippet om den lærende region, tænkes der først og fremmest på organisationer, som via den regionale udviklings-plan udvikler et praksisfællesskab, hvorigennem de bidrager til, at der opstår læring mellem disse. Der kan f.eks. være tale om praksisfællesskaber mellem vidensinstitu-tioner, virksomheder og offentlige myndigheder.

Princippet om den lærende region forudsætter, at de praksisfællesskaber, som ud-vikler og igangsætter initiativer i regi af udviklingsplanen, har lyst og evne til samar-

27

bejde, samt vilje til selvkritisk at evaluere sin egen praksis og resultater. Herigennem skabes der værdifuld ny viden, som løbende kan bruges til at justere og forbedre samarbejdet og effekten af den valgte indsats.

princip 4: teknologi og netværk Adgang til ny teknologi, ikke mindst ny informations- og kommunikationstekno-logi, har stor betydning for regionens udviklingsmuligheder. For det første spiller ny teknologi en vigtig rolle for de løsninger, som vælges til at understøtte produkter og ydelser, f.eks. inden for undervisning, kultur, sundhedsteknologi, byggeri og fødeva-rer. For det andet er teknologien afgørende for helt nye strategiske megasatsninger, f.eks. oplevelsesøkonomi, energisystemer og intelligent transportsystemer.

Endelig skal teknologien bruges til at opbygge netværk mellem udviklingsplanens interessenter og mellem disse og regionens borgere. Hermed bliver det muligt mere effektivt at kommunikere planens vision og indsatsområder og dermed skabe et større og bredere ejerskab. princip 5: Forpligtende samarbejde og partnerskab En afgørende faktor for regionens fornyelse og sammenhængskraft er vores evne til at samarbejde. Regionens udgangspunkt kan kun forbedres, hvis der samarbejdes åbent, aktivt og forpligtigende mellem myndigheder, vidensinstitutioner, virksom-heder, interesseorganisationer og borgere, jf. nedenstående figur.

Samarbejde og partnerskab kan have forskellig karakter - fra institutionel koordine-ring mellem interessenter om fælles mål til konsortiedannelse baseret på kontrakter. Uanset hvilken form, der vælges, er det vigtigt at fastslå, at der med processen om-kring den regionale udviklingsplans tilblivelse er lagt op til, at det valgte samarbejde og partnerskab under alle omstændigheder skal være forpligtigende.

28

Vækstforum

KommunerErhvervsliv Uddannelses-institutioner

Regionsråd

De øvrigeVækstfora

Arbejdsmarkeds-parter

RegionaleBeskæftigelsesråd

Undervisnings-minsteriet

Erhvervsministeriet

Videnskabs-ministeriet

Miljø-ministeriet

Andre ministerier

Danmarks Vækstråd

Erhvervs- og Byggestyrelsen

EU

Div. Erhvervsfremme

operatører

BæreNde værdIer – det etIske regNskaB

I forlængelse af og som opfølgning på den regionale udviklingsplan vil der skulle fastsættes flere både kvantitative og kvalitative mål end dem, der på nuværende tids-punkt er medtaget, så det bliver muligt at foretage løbende opfølgning og dermed også justere kursen undervejs. Kursen kan både justeres ved at dreje på de håndtag, der allerede er beskrevet – dvs. gribe de allerede formulerede, særligt priori terede strategiske satsninger anderledes an, eller det kan blive nødvendigt med helt nye håndtag – altså nye handlingsplaner i form af nye satsninger.

Men resultatmål er kun én måde at ’føre regnskab’ med udviklingsplanen på. En anden måde er at se på, om – og i hvilket omfang – både planen som helhed og de enkelte initiativer er i overensstemmelse med de bærende værdier for regional udvik-ling og dermed udviklingsplanens etiske regnskab.

sammenhængskraft med respekt for forskellighedDen nordjyske region skal have intern sammenhængskraft - ikke af politisk, ideo-logiske årsager, men fordi det er en nødvendighed, for, at landsdelen som helhed kan udvikle sig positivt i retningen af vision 2017. Sammenhængskraft handler i denne forbindelse om at anerkende og respektere hinandens udgangspunkt og rela tive styr-ker og svagheder i den nordjyske landsdel og udnytte mangfoldighederne og forskel-lighederne positivt. Center og periferi, byer og landdistrikter har komplemen tære roller og det er en af den regionale udviklingsplans vigtige opgaver at fremme mulig-hederne for et offensivt og konstruktivt samspil både mellem landsdelens ab solutte centrum i Aalborg og de øvrige egne i Nordjylland og mellem byer og land distrikter i det hele taget.

Tidligere blev byernes potentialer typisk set som eksempelvis virksomheder, handel, offentlig og privat service, kulturtilbud, bosætning m.m., mens landdistrikternes potentialer blev beskrevet med ord som natur, tryghed, muligheder for dyre- og plan-teavl, tætte sociale kontakter m.m.

I en globaliseret verden og på overgangen til videns- og oplevelsessamfundet sættes de lidt stereotype billeder under pres – og det giver nye muligheder for Nordjylland! Eksempelvis vil satsningen på oplevelseserhverv og turisme give gode erhvervs-, be-skæftigelses- og dermed vækstmuligheder i yderområderne.

Ø-samfundene er en udfordring i sig selv, der kræver særlig tiltag, hvis de også i frem-tiden skal være levende og bæredygtige. F.eks. at der åbnes mulighed for afgræn sede forsøg og dertil hørende dispensationsmuligheder.

Der skal fortsat være forskel på land og by – i Nordjylland ikke mindst! - og byerne vil også have forskellige roller og blive stadigt mere specialiserede og funktionsop-delte. Men der er behov for at arbejde med byrollerne - ikke i et statisk hierarki, men i mere dynamiske netværksrelationer, ikke mindst fordi både byernes indbyrdes af-hængighed, men også konkurrence øges markant i disse år.

Bæredygtighed – den firedobbelte bundlinieInitiativer og resultater skal, ud over, om de bidrager til sammenhængskraften, vur-deres på graden af bæredygtighed. Ikke fordi loven tilsiger det, men fordi det er en værdi i sig selv ikke ’kun’ at sikre udvikling og vækst, men også at sikre bæredygtig vækst og udvikling.

29

Men hvad forstår vi ved begrebet bæredygtighed? Bæredygtig udvikling handler om at opfylde menneskelige behov i dag, uden at det påvirker kommende generationers muligheder for at få opfyldt deres behov negativt. Bæredygtig udvikling har i de se-nere år udviklet sig fra udelukkende at se på miljømæssig bæredygtighed til også at se på den såkaldt tredobbelte bundlinie, hvor økonomisk, social og miljømæssig ansvar lighed sættes lig bæredygtighed.

I det etiske regnskab for den regionale udviklingsplan opereres med en firedobbelt bundlinie, idet vi udvider med begrebet sundhedsmæssig bæredygtighed. Initiativer skal således også bidrage positivt til ikke bare fravær af sygdom, men også til fy-sisk og psykisk velbefindende. Et sådant ”udvidet sundhedsbegreb” er ikke nyt for Nordjylland, hvor der i forvejen er et veludviklet samarbejde om sundhedsfremme og forebyggelse.

Bæredygtighed, sundhed og sammenhængskraft med respekt for forskellighed er så-ledes indarbejdet som bærende værdier for den regionale udviklingsplan. Herudover omfatter planen i bilag 1 Region Nordjyllands strategi for Agenda 21 og i bilag 2 et ikke-teknisk resumé af den strategiske miljøvurdering af planen. Rapporten ”Strate-gisk Miljøvurdering – Den fire-dobbelte bundlinje” indeholder den fulde strategiske miljøvurdering og kan ses på www.rn.dk.

Vurderingerne baseres som udgangspunkt på den strategiske miljøvurdering af pla-nen i ovennævnte rapport og det ikke tekniske resumé (bilag 2) og angives med smi-leys på følgende skala:

I forbindelse med implementeringen af planen vil der blive arbejdet med at operatio-nalisere den firedobbelte bundlinie på den måde, at der for hver indsats foretages en vurdering af initiativets bidrag til:

økonomisk bæredygtighed,• social bæredygtighed, herunder sammenhængskraft med respekt for forskellighed,• miljømæssig bæredygtighed samt• sundhed.•

Formålet med operationaliseringen er løbende at holde initiativerne op mod planens bærende værdier og eventuelt inspirere til justeringer.

Vurderingerne baseres som udgangspunkt på den strategiske miljøvurderinge af planen i ovennævnte rapport og det ikke-tekniske resumé (bilag 2) og angives med smileys på følgende skala:

Meget glad smiley Gives for store fordele på området

Glad smileyGives for mindre fordele, eller mest store fordele med nogle mindre ulemper

Neutral smileyGives for ingen større fordele eller ulemper, eller en blanding af omtrent lige fordele og ulemper

Sur smileyGives for mindre ulemper, eller mest store ulem-per med nogle mindre fordele

Meget sur smiley Gives for store ulemper på området

30

eksempel:Den særligt prioriterede indsats ”Kreative alliancer mellem natur, kultur, turisme og oplevelseserhverv” kunne f.eks. vurderes således:

Økonomisk bæredygtighed

Social bæredygtighed, herunder sammenhængskraft med respekt for forskellighed

Miljømæssig bæredygtighed, herunder sammenhængskraft med re-spekt for forskellighed

Sundhed

Vurderingen viser således, at indsatsen giver et godt resultat på 3 af de 4 bærende værdier, mens der er potentiale for forbedringer vedrørende miljømæssig bæredygtig-hed. I forbindelse med implementeringen kan man derefter sikre sig, at de negative miljømæssige konsekvenser minimeres, eller at indsatsen omlægges, så de negative konsekvenser helt elimineres.

31

6. særligt prioriterede satsninger de næste 3-4 årVisionen for Nordjylland anno 2017 er væsentlig som det fælles billede af, hvor vi skal være henne om 10 år. Men hvilke konkrete initiativer skal der til for at sætte handling bag ordene? Hvordan styrker vi kreativitet og kompetence? Hvilke slags forpligtende samarbejder skal der til? Hvilke konkrete eksperimentarier kan vi fore-stille os? Hvordan skaber vi sammenhængskraft? Og hvordan får vi globaliseringen tænkt med ind, både når vi arbejder og uddanner os?

På tværs af de konkrete temaer, den regionale udviklingsplan skal beskæftige sig med, er der identificeret 5 særligt prioriterede satsninger, som de nordjyske aktører både hver for sig og sammen skal stå bag at føre ud i livet som nogle afgørende skridt på vejen til en realisering af vision 2017.

Uddannelse og kompetenceudvikling skal i 2017 være tilgængelig for alle i Nordjylland. Nordjyderne skal være kompetente i arbejdslivet og have mulighed for at udfolde deres evner. Det vil sikre vækst og udvikling i regionen.

I 2017 får 95% en ungdomsuddannelse, og 50% får en videregående uddannelse, uanset hvor i Nordjylland man kommer fra. Brobygning og mentorordninger etableres til at understøtte opfyldelsen af disse mål. Efter- og videreuddannelsen for erhvervsaktive voksne styrkes, og den almene og forberedende voksenundervisning vil give alle nordjyder mulighed for at lære, så langt som lyst og evner rækker.

Kompetencer skaber job. Kompetenceudvikling er en afgørende løftestang for kvalificering af den nordjyske arbejdsstyrke og for en udvidelse af arbejdsstyrken. Der vil være brug for alle nordjyder, også selvom man ikke kan være med på fuld tid.

De 5 satsninger, som er bud på en del af svaret på ovenstående spørgsmål, er:• Kompetenceløft Nordjylland – fra folkeskolen til efteruddannelse af eliten• Kreative alliancer mellem natur, kultur, turisme og oplevelseserhverv• Det forbundne Nordjylland – trafikalt og digitalt• Globalisering – Viden om Verden & Viden i Verden• Strategiske alliancer – nye former for offentlig-privat samarbejde

I det følgende beskrives for hver af de 5 satsninger en delvision og bud på nogle kon-krete indsatser – samt en række meget konkrete eksempler, der allerede er ført ud i livet eller i hvert fald er i gang, og som dokumenterer, at det kan lade sig gøre.

koMpeteNceløFt NordjyllaNd – Fra FolkeskoleN tIl eFterUddaNNelse aF elIteN

32

Indsatser de næste 3-4 år

NysgerrighedskulturVi ønsker en uddannelses- og læringskultur i Nordjylland, som starter med en ”nys-gerrighedskultur” i folkeskolen. Alle nordjyder vil få positive læringsoplevelser, og læring vil blive udbredt til lokalområdet i form af involverende natur- og kulturople-velser. Interaktive museer og samarbejde med professionelle kunstnere vil styrke den kulturelle nysgerrighed i børns hverdag.

Åbne virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal bidrage til børns og unges lyst til at lære og uddanne sig. Inddragelse af rollemodeller for uddannelse og beskæfti-gelse vil medvirke til at støtte mønsterbrydning.

Undervisning og vejledning i folkeskolen skal forberede på og motivere alle til uddan-nelse gennem hele livet. I folkeskolen vil der være særligt fokus på at støtte og motivere de elevgrupper, som erfaringsmæssigt har det sværest i uddannelsessystemet.

projekt Uddannelse til Unge i thy og på Mors (U2U)Vækstforum har støttet udvikling af en model for, hvordan Thy og Mors kan højne antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Jammerbugt Kommune fungerer som følgekommune i projektperioden. Modellen udformes med konsulentbistand fra KL, der sideløbende arbejder med en række andre kommuner omkring realisering af regeringens mål vedr. ungdomsuddannelser.

livslang læring og livslang vejledningNordjylland skal være en region med livslang læring og livslang vejledning. Vi ønsker, at flere nordjyder uddanner sig på alle niveauer gennem hele livet. Fra forberedende voksenundervisning på VUC til diplom- og masteruddannelser på professionshøj-skole og universitet.

Forberedende voksenundervisningForberedende voksenundervisning (FVU) på VUC er for mange kortuddannede et springbræt til yderligere kompetenceudvikling og uddannelse. I projekter om For-beredende Voksenundervisning bliver der udviklet undervisningstilbud i engelsk og IKT, og gennem eLæring gøres FVU-tilbudene uafhængig, af tid og sted.

De nordjyske erhvervsuddannelser vil være i front, hvad angår fleksible uddannelses-forløb for de elevgrupper, som er i størst risiko for at falde fra. Et veludbygget og tilgæn-geligt vejledningssystem understøtter, at nordjyderne gennem hele livet er kompetente, gennemfører uddannelse og ønsker at vende tilbage til uddannelsessystemet.

Målrettet pædagogisk udviklingI flere projekter på erhvervsuddannelserne arbejdes der med målrettet pædago-gisk udvikling, som vil reducere frafaldet. I projekterne introduceres nye vejled-ningsformer så som mentorordninger og coaching. Der lægges særlig vægt på at reducere frafaldet hos unge med læse-/stavevanskeligheder, unge med anden etnisk baggrund og unge med personlige og sociale problemer.

33

” Vi er nået til en am-bitiøs vision med anbe-falinger til handlinger, der skal styrke Nordjyl-land. Tilstrækkeligt med hænder, hjerner og vilje er regionens største ud-fordring. Vi klarer ikke udfordringen med tilfæl-dige og ukoordinerede tiltag – derfor planen! ” Annette Nedergaard HuMentor ApS Medlem af temagruppen for Beskæftigelse

annette har en plan

Omstillingsparatheden skal øges, fordi nye job med stigende kompetencekrav både fagligt og samarbejdsmæssigt kommer til, mens ufaglærte job forsvinder. Flere nord-jyder skal blive længere på arbejdsmarkedet. Fx. skal færre forlade arbejdsmarkedet på grund af nedslidning. Risikoen for nedslidning mindskes, hvis man har uddan-nelse og brede kompetencer. Kompetent arbejdskraft efterspørges på arbejdsmarke-det, og mennesker, der føler sig kompetente og eftertragtede, vil være mere tilbøjelige til at blive længere på arbejdsmarkedet. Voksenvejledning og kompetenceudvikling i virksomheder skal medvirke til, at alle nordjyder er kompetente og læringsparate.

kompetencevurderingerLæring opnået på arbejdspladsen og i fritidslivet har været vanskelig at få aner-kendt i det formelle uddannelsessystem. Ny lovgivning på efter- og videreuddan-nelsesområdet betyder øget vægt på realkompetencevurderinger. I Nordjylland er der iværksat projekter, som kombinerer realkompetencevurderinger, kompe-tenceudvikling i virksomhederne og yderligere uddannelse.

Fremtidens kompetencerFremtidens Kompetencer (Frem-Kom) er et projekt, som afdækker, hvilke kom-petencer klyngevirksomheder og virksomheder inden for regionens øvrige styrke-områder har behov for. Sammen med en afdækning af arbejdskraftens kompeten-ceniveau og uddannelsesinstitutionernes uddannelsestilbud og spidskompetencer er formålet med Frem-Kom at opstille kompetencebudgetter inden for udvalgte brancher, som kan danne grundlag for en fremtidssikring af, at vi i Nordjylland har et uddannelsesudbud, der matcher både behov og efterspørgsel.

De nordjyske virksomheder vil møde udfordringen ved løbende at kompetenceud-vikle deres medarbejdere - også i højkonjunkturperioder med stor efterspørgsel efter deres produkter - på en balanceret og strategisk måde. På denne måde vil innovation, vækst og udvikling fortsat kunne sikres. Oprettelse af praktikpladser vil være en del af virksomhedernes rekrutteringsstrategi.

Gennem en veludbygget infrastruktur i regionen skal alle nordjyder have adgang til kompetenceudvikling og livslang læring. Det skal være let at komme frem til uddan-nelsesinstitutioner. Heltidsuddannelse, efter- og videreuddannelse og virksomheds-baseret kompetenceudvikling vil gøre brug af regionens IKT-infrastruktur, som er resultatet af en af landets stærkeste IKT-klynger. Derigennem udbydes uddannelse og kompetenceudvikling ved hjælp af eLæring og andre fleksible teknologier.

voksenvejledningsindsatsen og rådgivningen til virksomhederne styrkesAnerkendelse og synliggørelse af kompetencer med henblik på videreudvikling og uddannelse skal styrkes. Realkompetencevurderinger vil sammen med afkortede uddannelsesforløb give et uddannelses- og kompetenceløft til kortuddannede. Der skal udvikles og implementeres metoder til at styrke arbejdet med både faglige og personlige kompetencer i virksomhederne. Resultatet vil være mere kompetente og innovative medarbejdere med mod på mere uddannelse.

34

kompetenceudvikling af turismeerhvervetVisitNordjylland står bag projektet ”Konpetenceudvikling for det nordjyske turismeerhverv”, der vil medvirke til at styrke Nordjyllands konkurrencemæs-sige placering gennem udvikling af turismeprodukter, der er tilpasset ønsker og krav fra fremtidens turister.

Næsten 1.000 ledere og ansatte inden for turismeerhvervet vil frem til 2010 få et kompetenceløft inden for emner som: det gode værtskab, kreativ ferie, aktiv ferie, IKT, kommunikation og markedsføring.

Sparring, netværk og videndeling gøres tilgængelig for alle. Sammenhængskraften i re-gionen styrkes og udvikles gennem lige adgang til uddannelse og kompetenceudvikling, og således at der såvel i regionens by- som landområder være uddannelsestilbud og virk-somhedsforlagt uddannelse og dermed efter- og videreuddannelsesmuligheder for alle.

Udvikling gennem samarbejde og partnerskaberFor at etablere gode kompetenceudviklingsforløb for virksomhederne vil etablerin-gen af partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner og samarbejde mellem ud-dannelsesinstitutioner og virksomheder skulle styrkes. F.eks. vil virksomheder og organisationer inden for samme branche opnå store fordele ved at gå sammen om kompetenceudviklingsprojekter.

globaliseringsparathed gennem uddannelse og kompetenceudvikling Gennem livslang uddannelse og kompetenceudvikling vil Nordjylland være på forkant med globaliseringens muligheder, kunne konkurrere og skabe vækst. Den globale ud-veksling af varer og serviceydelser, viden og arbejdskraft stiller de nordjyske virksom-heder over for mange nye udfordringer, men giver også mange nye muligheder.

Virksomhederne og deres medarbejdere skal være i stand til at forny og omstille sig til forandringer for at opretholde og videreudvikle både eksisterende og nye styrke-positioner. Der bliver i stigende grad brug for, at gode faglige kompetencer er kombi-neret med personlige og sociale kompetencer f.eks. samarbejdsevner, kreativ tænk-ning og selvledelse.

35

kreativitets-laboratoriet på aalborg Universitet

Kreativitetslaboratoriet er stedet hvor deltagerne udvikler deres kreative kompetencer. Det er en kreativ platform, hvor det umulige gøres muligt gennem en proces, hvor du får lov til at lege med de forbudte tanker og ideer indtil de bliver til nye muligheder i form af pro-dukter, projektforslag, eller samarbejdsformer. Krea-tivitetslaboratoriet er et mødested, hvor studerende, forskere og virksomheder gennem fælles ideudvikling kan udveksle viden, erfaringer og ideer. Se mere på www.krealab.aau.dk. Flere af ideerne er medtaget i inspirationska-talogerne i kapitel 6 og 7.

talent og elite i regionenNordjylland vil fastholde og tiltrække talent og elite. De nordjyske uddannelsesinsti-tutioner skal fortsat sikre en nettoindvandring til regionen i forbindelse med start på videregående uddannelse. Spændende valgmuligheder gennem hele uddannelsesfor-løbet og mulighed for studierelevante job skal fastholde de studerende gennem hele uddannelsesforløbet. Flere relevante job til højtuddannede, bl.a. i de små og mellem-store virksomheder, vil medvirke til, at flere bliver i regionen.

Etablering af flere uddannelser inden for kultur, turisme og oplevelsesøkonomi vil dels kunne fastholde unge, som ellers ville være nødt til at forlade regionen, dels til-trække unge talenter udefra.

I regionen vil være der fokus på læringsparathed, fleksibilitet og evnen til at tænke nyt i såvel uddannelse som i virksomheder. Der er brug for samarbejde og partnerskaber om praktikpladser, studierelevante jobs i både den offentlige og den private sektor og om strategisk udvikling af ledelses- og innovationskompetencer. Der skal være en veludbygget incitamentstruktur, som honorerer medarbejderes og virksomheders læ-rings- og omstillingsparathed, og der skal motiveres til deltagelse i efter- og videreud-dannelsesaktiviteter gennem frihed og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsdagen.

Det er vigtigt, at institutionerne inden for de korte, mellemlange og videregående uddannelser, bl.a. Nordjysk Erhvervsakademi, University College Nordjylland (Pro-fessionshøjskolen) og Aalborg Universitet samarbejder om at være lokomotiv for vi-deregående uddannelse og efteruddannelse af de højtuddannede.

Spændende uddannelser og job kombineret med gode muligheder for efter- og videre-uddannelse skal medvirke til at tiltrække talenter fra andre regioner og andre lande.

36

vItaMINer tIl hoveder og hæNder- dygtige medarbejdere skaber vækst og udvikling

For år tilbage var det ikke alle, der havde lige gode muligheder for at uddanne sig. For manges vedkommende var der ikke megen tid til at lære nyt eller læse i bøger, når man allerede i en tidlig alder skulle ud på arbejdsmarkedet. Andre havde ikke lysten til at sidde på skolebænken, og de kunne da også sagtens klare sig gennem arbejdsli-vet, når blot de havde dygtige hænder.

I dag er billedet et andet. Der stilles større og større krav fra alle sider af samfundet – og ikke mindst fra det enkelte menneske. Muligheden for at uddanne sig er blevet en grundlæggende rettighed, og uanset om man sidder på kontor, står ved produkti-onslinien eller arbejder i det fri er faglig og personlig udvikling blevet en værdsat del af hverdagen. Hvor læring tidligere var en pligt er det i dag blevet en oplevelse, som vi søger gennem hele livet.

Uddannelse sætter hjulene i gangNordjylland har i mange år været et kraftcenter i den danske industri. Den rolle er ikke mindst blevet skabt af en stor og solid arbejdsstyrke med dygtige hænder, der altid har været klar til at tage fat. Den industrielle arv har dog samtidig medført, at Nordjylland har flere kortuddannede end landsgennemsnittet, og det er en særlig udfordring i en tid, hvor størsteparten af den traditionelle produktion har udviklet sig til højteknologisk industri.

For at imødekomme udfordringerne og de stigende krav om innovative virksomheder og kompetente medarbejdere blev der i 2001 igangsat et særligt rammeprogram, der skulle styrke uddannelsesindsatsen for kortuddannede i Nordjylland. Rammepro-grammet skulle støtte op omkring eksisterende initiativer i det formelle uddannel-sessystem såsom den grundlæggende og den forberedende voksenundervisning for herved at give flere kortuddannede nordjyder nye formelle uddannelses- og erhvervs-kompetencer.

Aktiviteterne i rammeprogrammet omfatter blandt andet jobtræning, jobrotation og virksomhedspraktik samt individuel rådgivning og udarbejdelse af kompetenceprofiler, der kan hjælpe både medarbejdere og deres virksomheder til at udvikle sig. Et særligt tilbud er det mobile undervisningslokale, Mobilbussen, der gennem flere år har be-søgt nordjyske virksomheder og tilbudt medarbejdere uddannelse i trygge rammer på deres arbejdsplads. Mobilbussen har med sine moderne undervisningsfaciliteter skabt ekstra gode muligheder for at kombinere arbejde og uddannelse, og både virk-somheder og medarbejdere har været glade for det fleksible tilbud.

Netop fleksibiliteten har været en af rammeprogrammets store styrker. Den har gjort det muligt for mere end 2200 nordjyske medarbejdere og deres virksomheder at få et kompetenceløft gennem deltagelse i et af de 47 uddannelsesprojekter, der er gen-nemført i løbet af den seneste projektperiode fra 2004 til 2006.

Rammeprogrammet for kortuddannede har for alvor været med til at sætte hjulene i gang og give flere nordjyder lyst til både faglig og personlig udvikling hele livet.

Fakta

• Der er gennemført 47 uddannelsesprojekter i den seneste projektpe-riode fra 2004 til 2006.

• Mere end 2200 kortuddan-nede har modtaget under-visning og opnået faglig og personlig udvikling.

Samarbejdspartnere• Taleinstituttet, Region

Nordjylland• Private virksomheder

Informationwww.fvu.nu

Den go’e historie...

37

kreatIve allIaNcer MelleM NatUr, kUltUr, tUrIsMe og oplevelseserhverv

Nordjylland er en dynamisk region med et kulturliv og en oplevelsesøkonomi, der kende-tegnes af det banebrydende, nytænkende og eksperimenterende i forening med respekten for historie, traditioner og lokal egenart.

Nordjyder og turister oplever regionen som et fristed og et mekka for rekreation året rundt. Friluftslivet er mangfoldigt og tilgængeligt for alle, og de unikke ”blå” og ”grønne” landskaber bruges flittigt i respekt for naturens tålegrænser. Herlighedsværdierne tiltræk-ker også højtuddannede og personer fra de kreative lag.

I Nordjylland hersker en høj bevidsthed om kvalitet, aktivitet, kreativitet og det nyden-de. Helt naturligt fokuseres på gæstfrihed, synlighed, sundhed samt grønne og miljørig-tige værdier og oplevelser. Der arbejdes på nye måder på tværs af kommuner, brancher, organisationer og institutioner, ja på tværs i hele regionen, i Danmark og over lande-grænserne.

Turismen er en del af oplevelsesøkonomien, og turismen udvikler sig i oplevelsesøko-nomien - som det fremgår af figuren, hvor også natur og kultur indgår. Turisme og oplevelsesøkonomi er to adskilte erhvervsområder, dog med en stor del overlap om-råderne imellem. På den ene side har vi den traditionelle turisme, hvor hovedfokus er tiltrækning og servicering af turister til regionen. På den anden side har vi oplevel-sesøkonomi som selvstændigt erhvervsområde, hvor hovedfokus er på værdiskabelse baseret på oplevelser. Her kan oplevelsen enten have en salgsværdi i sig selv, som det er tilfældet med områder som underholdningssoftware, indholdsproduktion, kulturin-stitutioner, events, musik, film, video, kunst, design og mad/måltid. Eller oplevelsen kan være integreret i andre produkter og services, hvor oplevelseselementet kan være mere eller mindre fremtrædende.

38

Wellnes

Wellnes

Event

Shopping

Turisme

Teater

Arkitektur

Forlystelse/legetøj

Trykte medie

Reklame

Radio & TV

Mode

Indholdsproduktion

Film & video

Edutainment

Design

Bøger & litteraturOplevelsesøkonomi

Oplevelsesøkonomi og turisme

Billedkunst & antikKulturinstitutioner

KulturturismeKonferenceturisme

Sport

Sport- og eventturisme

Natur Måltid ogfødevarer

Indsatser de næste 3-4 år

Det moderne menneske vil være skabende, og Nordjylland har en stærk position i at kunne sammensætte den mangfoldige natur og kultur med muligheder for selvud-foldelse. I det følgende fremgår en række indsatsområder og initiativer til fremme af visionen ovenfor.

Fornyelse gennem kreative alliancer og krydsklyngerKreative alliancer mellem Nordjyllands unikke ressourcer inden for natur og kultur kan virke som løftestang for vækst i turismen og oplevelsesøkonomien og vil gøre det mere tiltrækkende at bo eller flytte til regionen.

Turismen og oplevelsesøkonomien vil have et sådant omfang i Nordjylland, at der vil være dannet klynger, som kan forny sig gennem samarbejde med andre klynger, f.eks. IKT-, bygge-, fødevare- og gastronomiområdet, hvor naturen og kulturen udgør et fundament. Samarbejde i disse krydsklynger med deltagelse af erhvervsliv, uddan-nelse og forskning og med samarbejdsrelationer på såvel internationalt som lokalt niveau vil være med til at fremme nye og anderledes oplevelser og services inden for eksempelvis underholdning, velvære, festivals, events, shopping som oplevelse, muse-umskvaliteter eller idræts- og sportsoplevelser. Vigtige elementer vil være anvendelse af lokationsbaserede tjenester og værktøjer inden for natur- og kulturformidling.

samarbejde imellem fødevaresektoren og turisme-/oplevelsesøkonomi Nordjylland har en stærk og bred fødevaresektor. Det gælder både de store indu-strielle producenter, institutioner med tilknytning til fødevarer og de små pro-ducenter af specialprodukter. Ikke mindst den sidste gruppe har stærk tilknyt-ning til oplevelsesøkonomien. Region Nordjylland indgår i stor udstrækning som strategisk koordinator og samarbejdspartner med relevante aktører fra både fødevarer, oplevelser og turisme i konkrete udviklingsprojekter. Som ek-sempel kan nævnes samarbejdet med Visit Nordjylland – ”Smag på Nordjylland” om udvikling af fødevareoplevelser. Her kan turisten/forbrugeren få oplysning om aktiviteter i Nordjylland der relaterer sig til fødevarer (www.smag-paa-nord-jylland.dk), og fx deltage på én af de mange fødevarefestivaler – skaldyrsfestiva-len på Mors, muslingefestivalen i Løgstør og jomfruhummerfestivalen på Læsø eller de mange markeder, der afholdes i Nordjylland hen over året.

Nordjylland vil arbejde på at få Danmarks højeste andel af kunstnere, musikere, skuespil-lere, forfattere og kreative målt pr. indbygger. I et samarbejde mellem aktører, kommuner, regionen samt andre interessenter vil der være skabt mulighed for at oprette wild-card ordninger, artist in residence-ordninger, ensembler og derved fremme forhol-dene for, at det kunstnerisk producerende lag undersøges. Det vil endvidere blive undersøgt, om der vil være mulighed for at etablere en regional investeringsfond for kulturelt iværksætteri.

39

” Det er vigtigt, at vi har en plan for udvikling af kulturen i Nordjylland. Kultur er en regional styrke i forhold til bosæt-ning, fritidsliv, turisme og ikke mindst markeds-føring. Kulturen giver os dannelse og identitet, og den er med til at tiltræk-ke og fastholde veluddan-net arbejdskraft. ” Joan Kamstrup Mariagerfjord Kommune Medlem af temagruppen for Kultur

joan har en plan Interaktiv digital formidling på nordjyske museerEn række museer i Nordjylland har indgået et partnerskab med fokus på fælles teknologiudvikling med interaktiv digital formidling på museerne. Her udvik-les en fælles platform til formidling af informationer fra museernes relevante samlinger om natur- og kulturarv, som efterfølgende kan downloades til mobil-telefoner, PDA’ere, lommecomputere og til lokale touchskærme på stedet. Et væ-sentligt oplevelseselement i formidlingen er udvikling af såvel computerspil og rollespil og 3D-lyd, lys og billedteknologi. Erfaringerne fra projekterne er også velegnet til at indgå i tværnationale udviklingsprojekter.

kreative alliancerI regi af Apex er der indgået kontrakter med 11 nordjyske virksomheder og tu-rismeattraktioner om at gennemføre kreative alliancer. Virksomhederne formu-lerer en udfordring, som kan være udvikling af en ny attraktion, indretning af kreative rum, nye produkter, synlighed overfor kunder, indførelse af ny perso-nalepolitik m.m. Operatøren matcher herefter udfordringen med en eller flere kunstnere; skuespillere, musikere, designere, tekstforfattere, billedkunstnere og IKT-aktører, der besidder de relevante kreative kompetencer til at løse udfordrin-gen for virksomhederne. De kreative alliancer gennemføres i et tæt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere og operatøren, hvor kunstnerens kreative tilgang til innovationsprocesser forankres i virksomheden i forbindelse med løsningen af udfordringen.

synliggørelse af Nordjyllands unikke natur- og kulturværdierEn af Nordjyllands største styrker vil være den unikke natur, hvor især vandet i alle afskygninger tiltrækker os. Andre styrker vil være attraktionerne og livet i byerne. Fraværet af kulturelle fyrtårne vil være opvejet af styrker i kulturarv, foreningsliv, højskoler og et kraftigt rodnet af udøvende kunstnere og kunsthåndværkere. De forskellige muligheder vil være langt mere synlige og bedre markedsført, ligesom kvaliteten i den tilhørende infrastruktur og servicefaciliteter vil være forbedret. En bedre adgang til oplevelserne for handicappede/personer med nedsat mobilitet vil ofte være etableret.

En natur- og landskabskanon vil være udpeget til synliggørelse af Nordjyllands unikke natur- og landskabsperler. Kommunerne vil have udpeget natur- og landskabsperler og indstille områder til en regionsdækkende kanon. Der vil være behov for et bredere partnerskab til opgaven. (På en uges ferie kan man se de mest unikke steder i Nord-jylland. Initiativet har også en læringseffekt.)

Kultur”fyrtårne” foreslås udpeget til synliggørelse og udvikling af regionens 5 vigtig-ste kulturattraktioner.

Et aktivt og aktionpræget friluftsliv f.eks. surfing ved Klitmøller og i Limfjorden, vand-scootersejlads ved Bouet og Klim Strand (som forsøg), motocross, paraglidning, rulleskøjteløb, ruter til cykling, ridning, vandring og sejlads med mindre både osv. Disse aktivitetsområder vil være synliggjort på både digitale og fysiske kort, så de potentielle brugere får viden om de steder, der er optimale for de forskellige former for friluftsliv. (Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen samarbejder p.t. om udvik-ling af et brugervenligt digitalt kort.)

40

Mekka for rekreation og friluftsliv året rundtDer opleves en øget efterspørgsel på aktiv, livsnydende- og adventureferie og rekrea-tion samt fokus på de grønne og økologiske tendenser. Rekreation og friluftsliv til vands er der en stor og voksende efterspørgsel efter. Initiati-ver langs Limfjorden med etablering af ophalepladser og andre servicefaciliteter vil være videreudviklet, og dette initiativ vil blive fulgt op i Mariager Fjord og langs Øst-kysten. Potentialer for brug af regionens strande hele året rundt til nye aktiviteter vil være afdækket i et samarbejde mellem de relevante parter. Der vil være flere Blå-flag strande og havne i Nordjylland.

Natur og landskab som del af den kreative og livsnydende turisme. De storslåede landskaber i Nordjylland, freden og roen i naturen vil være væsentlige aktiver i forhold til at fast-holde og udbygge regionens turisme. I de senere år har der været et boom inden for wellness og stressless turisme, og her har Nordjylland som region meget at byde på. Lige så vel som natur og landskab kan agere kulisse for oplevelsespræget friluftsliv, kan naturen og landskabet også levere reelt indhold i den kreative og livsnydende rekreation og turisme. F.eks. på Læsø, hvor det ægte, det naturlige og det elementære, der er forankret i øens natur og kulturhistorie, er attraktionen i sig selv.

En forbedret adgang og infrastruktur skal få de store natur- og friluftsområder, de særlige friluftsområder, til at hænge sammen i bredere strøg. I disse områder kan der med fordel ske en koordineret indsats for at etablere den nødvendige infrastruktur med sammenhængende stiforløb, så et aktivt friluftsliv kan udfolde sig gennem større korridorer. De nationale cykelruter og Nordsøstien passerer igennem områderne, hvor der visse steder stadig er ”missing links”. Et eksempel på udfyldning af en ”missing link” er en fortsættelse af Hærvejsruten nordpå fra Viborg med fokus på vandrere/pilgrimme. De særlige friluftsområder er vist på kortet.

Den regionale friluftsstruktur / de særlige friluftsområder.

41

Vestkysten

Den milde kyst

Skagen Odde

Jyske ÅsLæsø

Himmerlandpå tværs

Mariager Fjord

Den

jysk

e hø

jder

yg

Limfjorden

NordsøstienNordsøstien er en international vandrerute på over 5.500 km, der løber rundt om hele Nordsøen med 500 km langs de nordjyske kyster gennem afvekslende landskaber, hvor en række byer og kulturmiljøer passeres. Ruten er etableret i regi af EU’s Interregprogram for Nordsøen, og i Nordjylland har de tidligere am-ter, Skov- og Naturstyrelsen, VisitNordjylland, kommunerne, museerne, interes-seorganisationerne, Sund By og lodsejerne samarbejdet om projektets forskellige dele. Der er foreslået en opfølgning af projektet med fokus på erhvervsnetværk, IKT, markedsføring m.v.

høj kvalitet i omgivelser og oplevelserNordjylland skal forbindes med attraktive miljøer af høj kvalitet gennem større fo-kus på landskabsæstetik, udsigter, velplejet natur samt smuk arkitektur og design.

Kulturarven som økonomisk ressource. Den nordjyske kulturarv kan bringes i spil som en økonomisk ressource, bl.a. som en del af oplevelsesøkonomien og for at hæve kva-liteten i de bebyggede miljøer og gøre dem mere attraktive og autentiske. Historiske bygninger som bunkers, fyr, redningshuse o.lign. kan med fordel indgå i en turis-memæssig sammenhæng bl.a. til overnatning. Det foreslås, at offentlige og private aktører, fonde og interesseorganisationer søger at understøtte kulturarvsarbejdet. De nordjyske kulturmiljø”fyrtårne” og særligt værdifulde kulturmiljøer kan med fordel synliggøres, sikres og vedligeholdes gennem en koordineret indsats på tværs af hele Nordjylland. Se kortet, hvor eksempler på de særligt nordjyske kulturmiljøer er vist.

Eksempler på de særligt nordjyske kulturmiljøer.

Der vil være udviklet mere spændende former for hoteller og overnatningsmuligheder, fx ved at bruge udtjente bebyggelser i landsbyer, og der vil være tænkt i nyt liv til som-merhusområder, der har mistet pusten. Der vil være udviklet temaferiebebyggelser

42

Vestkystens slæbestederog turismemiljøer

Børglumkloster

Skagen

Lindholm HøjeIndustri - KulturAggersborg

VestervigKirke

Fyrkat

Sebberkloster

LæsøSalt og tang

Hannæs

Himmerlands landsbyermed randbeliggenhed

Større sammenhængendekulturmiljøer

Afgrænsede kulturmiljøerKøbsteder

Limfjords-havne og fiskeri

Morslandsbyer

f.eks. med tømmer fra Rold Skov og pælebebyggelser i områder med våde jordbunds-forhold.

Udvikling af periferi og centrumNye kultur- og fritidsformer og miljøer vil opstå i overensstemmelse med de kulturelle og geografiske forskelligheder og styrker, der findes i regionen. Mulighederne for en regional investeringsfond for kulturelt iværksætteri undersøges. Mulige samarbejds-partnere kunne være Vækstforum, kommunerne og Kulturaftale Nordjylland samt EU, staten og VisitNordjylland. Moderne multifunktionshuse, som bl.a. er etableret i Rødding, vil tilbyde en mængde kulturtilbud, hvor ikke mindst børnefamilierne tiltrækkes. Multifunktionshuse vil have mange interessenter såsom kommunale forvaltninger for kultur, sundhed og fritid, kulturelle foreninger, idrætsforeninger, arkiver & museer samt de landsdæk-kende idrætsorganisationer og erhvervslivet. Multifunktionshuse kan alt efter stør-relsen bl.a. tilbyde en palet af muligheder, bl.a. svømning, bowling, bibliotek, over-natning, café, ungdomsklub, lokalhistorisk arkiv m.v.

Der vil være udviklet koncepter inden for byturisme og landboturisme, der medvirker til et højere døgnforbrug og en udvidelse af sæsonen bl.a. på den østlige del af Mors og med udnyttelse af de maritime muligheder.

erhvervsturismen vokser gennem nye koncepter Nordjylland er attraktiv som destination for erhvervsturisme og området har potentialer for vækst. En stærk klyngeorganisation med aktører i forpligtende samarbejde vil være med til at skabe et stærkt brand for Nordjylland. Det vil være undersøgt, om det er rentabelt at udvikle supplerende ferietilbud, som kan benyttes i forbindelse med erhvervsturismen, f.eks. inden for natur, kultur, velvære, aktiv ferie og nordjyske fødevarer m.m.

Nye mødekoncepter vil have udviklet erhvervsturismen med anvendelse af teknologier og metoder fra oplevelsesøkonomien. Dette gælder både den konkrete afvikling af arrangementerne med interaktiv digital formidling samt underholdning og adspre-delse, der styrker motivation og indlæring i processen. Der vil kunne holdes møder og konferencer i utraditionelle omgivelser som landbokøkkener, ude i naturen mv. Oplevelsesøkonomiens produkter kan også bruges til faglig og turismemæssig delta-gerinformation via hotspots til mobiltelefoner og andre informationsplatforme.

eksperimentarium og firstmoverNationalpark Thy, der er udpeget som den første nationalpark i Danmark, har oplagte muligheder for at blive model for kommende nationalparker, hvor Lille Vildmose al-lerede har gennemført en kvalifikationsrunde. Oplagte nye nationalparkemner er Ska-gen Odde (hele odden) samt Vejlerne-Bulbjerg, hvor der vil være gennemført undersø-gelsesprojekter for at finde frem til områdernes egnethed, indhold og afgrænsning.

National Centre for Outdoor Activities, NCOA projektet: Hele Thy vil være et eksperimen-tarium for nye og mere actionprægede former for friluftsliv og sport, der med en bred base i natur, rekreation, bæredygtighed og sundhed sætter Danmarks “natur-lige hjørne” på verdenskortet.

Fra beton- til designerhoteller: Den kræsne turist, som kommer til Nordjylland for at stresse af og forkæle sind og krop, vil næppe stille sig tilfreds med at bo på betonho-teller fra 70’erne. Gennem afholdelse af en international arkitekt- og designkonkur-rence vil der være udviklet nye ideer og koncepter til renovering og fornyelse af de meget kystnære, men nedslidte nordjyske hoteller - og naturligvis med hensyntagen til deres beliggenhed i følsomme kyst- og naturområder. Vil være et bredt funderet offentligt-privat samarbejdsprojekt.

43

Fra højsæson til helårsprofilDestination Toppen af Danmark er ”spydspids” for en omstilling af kystturis-men til helårsturisme, hvor den relativt korte og hektiske højsæson gradvist skal udvides med fokus på ”nye” sæsoner. VisitDanmark står bag initiativet, som i 2008 følges tæt af alle de øvrige nordjyske turismeområder.

Frikommuneforsøg igen, igen: Hvis Region Nordjylland for alvor skal være testrum og eksperimentarium, vil der være behov for at gennemføre forsøg, som ligger i gråzo-nen af, hvad lovgivningen giver rammer for. Her tænkes på muligheder a la frikom-muneforsøgene, og som konkret eksempel nævnes Læsø Kommunes ønskes, at når man bor på øen, så skal man have ret til en ekstra bolig i byen, så man kan have arbejde der. Eller Læsø Kommunes ønske om, at danske turister, som har et feriehus på Læsø, kan blive ”læsøboere på deltid”. I det antal måneder, de bor på øen, betaler de også skat, som man gjorde det tidligere, da der var noget, der hed ”landliggerskat” Regionen vil understøtte og bære nogle af disse anderledes ideer frem sammen med de relevante parter.

glocal learning labThy Uddannelsescenter har ambitioner om at blive ”Glocal Learning Lab”. Glocal er en sammenskrivning af ordene global og local. Glocal refererer til et individ, en gruppe, enhed og/eller samfund, som kan og er villige til at tænke globalt ved at handle lokalt.

Det handler om konkretisering og operationalisering af kommunale, regionale og nationale strategier i en række aktuelle eksperimenter, der kan få Thy og Mors på forkant. Thy Uddannelsescenter bidrager til opbygning af kreative alliancer og partnerskaber mellem uddannelse, natur/miljø, sundhed, friluftsliv, turisme og erhverv. Thy Uddannelsescenter bidrager til kvalificering af eksperimenterne gennem inddragelse af Aalborg Universitet, konsulenter fra landsdækkende organisationer, kontakt til ministerier m.v.

44

FreMtIdeNs tUrIst I NordjyllaNd- mobil i en verden af oplevelser

Det er blevet ferietid og eventyrlysten breder sig i kroppen. Familien er samlet i bi-len og sommerlandet venter forude. Forældrene sidder og kigger på vejkortet, mens børnene på bagsædet har travlt med at bladre i de farverige brochurer fra områdets attraktioner.

Forventningerne er store, og rækken af spændende aktiviteter er nærmest uendelig. Det er ofte en udfordring i sig selv at holde styr på de mange muligheder, når ferien først er begyndt. Er der igen i år løveunger og girafføl at besøge i Aalborg Zoo? Er der jazzmusik og hoppeborg på torvet i Sæby ligesom sidste sommer? Er der interessante museer i nærheden, hvor der kan søges ly, hvis solskin bliver til regnvejr? Spørgsmå-lene er mange, og tiden synes allerede knap, hvis alle oplevelserne skal i hus.

Med oplevelserne i håndenDen tid er forbi, hvor ferien blev planlagt hjemmefra. Førhen var rejsetasken fyldt med uhåndterlige vejkort, tykke feriekataloger og brochurer fra alverdens attraktio-ner. Nye tider er på vej, og fremtiden bliver mobil.

I Nordjylland har et nyt koncept set dagens lys. Projektet HotSpot Nord kombinerer den nyeste teknologi med mangeårig erfaring inden for natur, kultur, turisme og oplevelsesøkonomi hvilket har gjort det både nemmere og endnu sjovere at besøge regionen. Nu kan du nemlig surfe på Internettet via din mobiltelefon og finde lige præcis de turistinformationer, du har brug for, når du har brug for dem. På den måde har du altid oplysninger om seværdigheder, overnatningsmuligheder og spise-steder lige ved hånden, når du holder ferie eller er på tur i Nordjylland. Du behøver ikke længere at planlægge det meste af din ferie hjemmefra. I stedet kan du slappe af og tage oplevelserne som de kommer.

på nettet, på farten!Med din mobiltelefon i hånden har du hurtig adgang til VisitNordjyllands mobil-portal og dens mange nyttige turistinformationer, når du er på farten. Alt hvad du skal bruge for at benytte servicen er en almindelig mobiltelefon, der understøtter det såkaldte Mobile Internet, WAP.

stop op, tank op!Rundt omkring i regionen har VisitNordjylland opstillet checkpoint-standere, hvor du kan tanke din mobiltelefon op med detaljerede turistinformationer om Nordjyl-land på fem forskellige sprog. Alt hvad du skal bruge for at benytte servicen er en almindelig mobiltelefon, der understøtter trådløs forbindelse via Bluetooth.

HotSpot Nord giver regionens besøgende nem adgang til talrige oplevelser i spæn-dingsfeltet mellem natur, kultur og turisme. Hvis solen skinner, og du vil ud i det blå, kan du hurtigt se hvilke sjove friluftsaktiviteter, der tilbydes i dit område. Hvis det regner, og du hellere vil gå på opdagelse inden døre, kan du hurtigt finde infor-mation om museer og spændende udstillinger, der ligger på din vej.

I fremtiden har du en verden af oplevelser lige ved hånden. Det er en helt ny måde at holde ferie og fri på i mulighedernes Nordjylland.

Fakta

• Nordjylland satte landsre-kord med i alt 6,7 mio. over-nattende turister i 2006

Samarbejdspartnere• Region Nordjylland• Aalborg Universitet• Center for Intelligente

Transport Systemer (CITS)• VisitNordjylland• Frederikshavn Havn• Stena Line

Informationwww.cits.aau.dkwww.visitnordjylland.dk

Den go’e historie...

45

det ForBUNdNe NordjyllaNd – traFIkalt og dIgItalt

Det forbundne Nordjylland er virkeliggjort i 2017. Nordjylland vil være godt forbundet internt og med såvel nationale som globale netværk. Det er centrale forudsætninger for aktivitet og udvikling - og for at opnå målsætninger inden for bl.a. erhvervsudvikling, beskæftigelse, uddannelse og oplevelser..

Der vil i Nordjylland være en god infrastruktur, valgmuligheder mellem transportfor-mer og gode muligheder for at skifte mellem transportformerne. Fremkommeligheden og mobiliteten gør det muligt for borgerne at skabe en sammenhængende hverdag, hvor de hurtigt og komfortabelt kan komme fra bolig til arbejde/uddannelse og retur, så der skabes plads til andre aktiviteter.

Det er muligt alle steder i Nordjylland at koble sig på et fælles netværk til udveksling af information. Anvendelsen af IKT er øget betydeligt på alle områder i samfundet: i uddannelsessystemet, i erhvervslivet, i foreningslivet osv. Særligt i de tyndt befolkede om-råder giver mulighederne for IKT-anvendelse til f.eks. fjernmøder, fjernundervisning og hjemmearbejdspladser store fordele. Samtidig er det omkostningseffektivt og medfører reduceret miljøbelastning.

Den fysiske infrastruktur indgår i et effektivt samspil med bl.a. organisering og ny tek-nologi. Der skabes partnerskaber, innovation og forretningsmodeller. Der er nordjysk samarbejde og sammenhold på infrastrukturområdet omkring prioriteringer. Der er et styrket tværregionalt vestdansk samarbejde.

Indsatser de næste 3-4 år

Nordjylland fungerer som en pendlingsregionVejstandarden og fremkommeligheden er god på vejene i Nordjylland. Flaskehalsen omkring fjordkrydsningen ved Aalborg forsvinder med åbningen af den 3. Limfjords-forbindelse som en statslig finansieret vestlig forbindelse og sikrer udviklingsmulig-heder både for Vendsyssel og Aalborg-området. Udviklingsmulighederne i Thy-Mors understøttes af en forbedret forbindelse på Hanstholm-Skive-Herningvejen, og en forbedret forbindelse mellem Thisted og Aalborg muliggør pendling i større omfang mellem den vestlige og den østlige del af regionen.

Jernbanerne spiller en væsentlig rolle for pendlingen nord-syd i regionen og for re-gionens forbindelse til resten af landet. Aalborg Lufthavn vil være et stort aktiv for regionen, der betyder, at den tidsmæssige afstand til København muliggør et tæt samspil mellem Nordjylland og hovedstaden.

Broforbindelser og færger sikrer tilgængelighed til alle områder af Nordjylland og sikrer sammenhængskraft mellem center- og periferiområder. Effektive transport-muligheder er særligt vigtige i forhold til Læsø, og en forbedret forbindelse via Ag-gersundbroen vil medvirke til at binde regionen sammen.

Cyklen er et transportmiddel, som er en vigtig og bæredygtig del af transportsyste-met.

46

” Havne er vækstska-bende. De rigtige ramme-vilkår for regionens havne har derfor stor betydning for region-ens erhvervsud-vikling, arbejdspladser og for at havnene kan sikre regionens virksomheder effektive, fremtidsoriente-rede og konkurrencedyg-tige transportløsninger. ” Peter J. Petersen Nordjysk Transportklub Medlem af temagruppen for Infrastruktur og IKT

peter har en planForbedret mobilitet med kollektiv trafikGennem samarbejde skaber staten, kommunerne, Nordjyllands Trafikselskab (NT) og Region Nordjylland en forbedret kollektiv trafik, der sikrer mobilitet for pendlere såvel som uddannelsessøgende. På tværs af kommunegrænser og regionsgrænser sik-res attraktive, hurtige, mere direkte og komfortable forbindelser. De større byer for-bindes og kunderne i den kollektive trafik kan let transportere sig mellem arbejde/uddannelse og bopæl.

Forbedringer i form af opgraderinger på jernbanenettet og forlængelse af nærbanen for at sikre serviceniveauet og tilgangen af passagerer i den kollektive trafik vil være gennemført. Fremkommeligheden for busserne vil være sikret gennem infrastruk-turelle anlæg samt anvendelsen af ITS (Intelligente Transport Systemer). Den kol-lektiv trafik vil være mere attraktiv, i takt med at tidsgevinst i forhold til bilen bliver større.

I samarbejde mellem regionen og kommunerne vil begrebet ”kollektiv trafik” i yder-områderne være omdefineret, så det dækker alternative initiativer, hvor f.eks. pri-vatkørsel og andre former for transport inddrages i den kollektive trafik. Synergi mellem regional kørsel, kommunal kørsel og andre former for offentlig transport vil have betydet bedre og mere hensigtsmæssige løsninger for den kollektive trafik-betjening.

Anvendelsen af ITS-løsninger for den kollektive trafik forbedres og udvikles gennem partnerskaber mellem universitet, privatvirksomheder, NT og regionen. Implemen-teringen af ITS-løsninger sikrer en bedre og hurtigere transportservice. Velfunge-rende ITS i den kollektive trafik danner grundlag for bedre information til kunderne og sikrer Nordjyllands førerposition med anvendelse af ITS-teknologi som et værktøj til løsning af de trafikale problemstillinger.

Nordjylland vil fortsat være danmarks vigtigste port til og fra det øvrige skandina-vien og NordatlantenEn god infrastruktur til godstransport, et velfungerende transporterhverv og effek-tiv opkobling til de overordnede nationale og transnationale transportkorridorer er grundlaget for, at nordjyske virksomheder kan deltage i globaliseringen.

Erhvervsliv, vidensinstitutioner, kommuner og regionen arbejder sammen om visio-ner og projekter, som medvirker til udvikling af transportkorridoren gennem Nord-jylland med valgmuligheder mellem transportformerne. Lastbiler, skib, jernbane og fly kan alle transportere gods til og fra Nordjylland. Transporterhvervet samarbejder med transportkøberne om effektive koblinger mellem transportformerne og udvik-ling af nye løsninger ud af de regionale godsknudepunkter.

Havnene i Nordjylland vil arbejde tættere og mere forpligtende sammen og spiller derved i stadig højere grad en væsentlig rolle som formidlere af effektive, bæredyg-tige og billige løsninger. Havnenes gode rammebetingelser og gode adgangsforhold med veje og jernbaner sikrer havnenes position som transportknudepunkter med erhvervsmuligheder. Der vil være hyppige og effektive forbindelser til destinationer i Skandinavien og Nordatlanten, og der vil fortsat udvikles nye ruter og forbindelser til bl.a. England og kontinentet med skib.

det forbundne NordjyllandMuligheden for alle steder i Nordjylland at koble sig på et fælles netværk til udveks-ling af information vil give et fokus på IKT, som gennemsyrer den nordjyske måde at arbejde og udvikle på: Ved alle initiativer vurderes, om anvendelse af IKT kan bidrage til gennemførelsen af initiativet og opnåelse af målsætningerne.

47

” Bredbånd er på vej til at blive et lige så vigtigt produkt for husstande og virksomheder som el, gas og vand. Derfor er det vigtigt, at vi sætter fokus på den informa-tions- og kommunika-tionsteknologi, der skal sikre grundlaget for en solid vidensbaseret vækst i Nordjylland. ”

Kjeld JensenHEF Bredbånd A/S

Medlem af temagruppen for Infrastruktur og IKT

kjeld har en planDen nordjyske IKT-klynge er en af Danmarks mest veletablerede erhvervsklynger, og samarbejdet med Aalborg Universitet giver Nordjylland en stærk position. Det kan udnyttes innovationsmæssigt inden for bl.a. intelligente transportsystemer og turisterhvervet/oplevelsesøkonomien. Oplevelsesøkonomien kan fungere som løf-testang for teknologiudvikling og omvendt – f.eks. ved elektronisk formidling ved seværdigheder, kultur eller i naturen. En samlet portal vil være et tilbud til turi-ster. Her vil alle relevante informationer være samlet, og turisterne kan tilmelde sig elektroniske tjenester, som kan gøre deres ferie i Nordjylland mere spændende og overskuelig.

Kommunerne og Region Nordjylland vil efterspørge løsninger og tager initiativer som projektkonkurrencer, hvor der efterspørges bestemte funktionaliteter eller løs-ninger på konkrete problemstillinger. Nordjylland vil gå forrest ved brug af elektro-niske møder/videokonferencer.

Its-testsite NordjyllandEt permanent nordjysk test-site for Intelligente Transportsystemer (ITS) vil i 2017 spille en væsentlig rolle inden for udvikling, test og brug af ITS i europæisk sammen-hæng. Der vil blive anvendt systemer til at understøtte forudsigelighed og fremkom-melighed i trafikken. Der er en blomstrende udvikling inden for informationstjene-ster, hvor mobilkommunikation er et centralt element.

Udviklingen vil ske i nationale og internationale partnerskaber, hvor Aalborg Uni-versitet, erhvervsliv, Vækstforum, kommuner, region og statslige instanser er vigtige aktører i Nordjylland. I ITS-testsite Nordjylland vil det være et mangeårigt samar-bejde mellem de forskellige aktører, der vil være grundlaget for, at der tænkes videre fra udvikling og test til forretningsmodeller, der får kommercielle interesser til at spille med.

klimaændringerFokus på trafikkens bidrag til klimaforandringerne samt klimaforandringernes krav til infrastrukturen vil gennem adskillige år have sat sit præg på beslutninger og initiativer inden for transport og infrastruktur. Der vil blive anvendt intelligente sy-stemer til mere miljøvenlig kørsel, og alternative brændstoffer vil have vundet indpas efter stadig skærpede krav til anvendelse.

48

spar på FarteN- trafiksikkerhed der betaler sig

Det er mandag morgen. Du sidder i bilen på vej til arbejde. Trafikken glider let, men Radionyhederne er allerede i gang, da du kører af motorvejen og ind i byen. Du ved, at du er sent på den til morgenmødet med dine kolleger.

„Du kører for hurtigt”, fortæller en stemme i bilen dig. Den lille computerskærm i forruden blinker og viser 83 km/t. Du løfter foden fra speederen og trykker let på bremsen, indtil bilens speedometer rammer de tilladte 70 km/t. Du har netop mind-sket risikoen for en ulykke markant, og samtidig har du gjort dig fortjent til rabat på din bilforsikring.

satellitter viser vejen i NordjyllandGennem de sidste 25 år har Nordjylland oplevet et næsten konstant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Men i de senere år er antallet stagneret. Derfor støtter Region Nordjylland flere initiativer, der skal sikre et fortsat fald i antallet af trafikulykker.

Et af initiativerne er forskningsprojektet ”Spar på Farten”, der er et eksempel på Nordjyllands store potentiale som testsite for Intelligente Transportsystemer (ITS). Projektet undersøger om kombinationen af avanceret teknologi og økonomisk til-skyndelse kan medvirke til at sænke hastighederne og begrænse antallet af dræbte og tilskadekomne i den nordjyske trafik.

Undervejs i projektet vil forskere og studerende fra Aalborg Universitet udvikle en teknologi til brug ved såkaldt intelligent farttilpasning. 300 borgere i Region Nord-jylland vil som frivillige deltagere i projektet teste teknologien i praksis i en 3-årig forsøgsperiode fra 2005 til 2008.

Udstyret, der anvendes i projektet, består af tre dele. En satellitmodtager, der kan fortælle om bilens nøjagtige position. Et hastighedskort over alle vejene i Region Nordjylland. Og endelig en lille computer i bilen, som placerer bilen på hastigheds-kortet, beregner dens hastighed og dernæst advarer føreren, hvis der køres for stærkt. Ved at sænke hastigheden til det tilladte optjener føreren af bilen point, der giver rabat på den årlige forsikring på op til 30 %.

Forhåbningen for projekt ”Spar på Farten” er, at den nye teknologi kombineret med en økonomisk gevinst vil påvirke bilisternes adfærd positivt, så der kan skabes større trafiksikkerhed for alle borgere i Region Nordjylland.

Fakta• Antallet af trafikdræbte

faldt med 31 personer i perioden 1997 til 2006, svarende til 45%.

• En nedsættelse af farten på 5-6 km/t sænker risikoen for trafikulykker med 25 %

Samarbejdspartnere• Region Nordjylland• Aalborg Universitet• Færdselsstyrelsen• Topdanmark

Informationwww.sparpaafarten.dk

Den go’e historie...

49

gloBalIserINg - vIdeN oM verdeN og vIdeN I verdeN

Fremtidens globale samfund vil påvirke os alle. Den internationale interaktion og de muligheder og udfordringer dette giver, handler i stigende grad om evnen til at innovere og samtidig frembringe værdiskabende og velfærdsforbedrende løsninger, som har kvalitet og gennemslagskraft på et globalt niveau. De tværgående satsnin ger nævnt i de forrige afsnit må forholde sig hertil og hente det bedste fra globali seringen i form af viden, samarbejde og ressourcepersoner. Nordjyske myndigheder, institu-tioner og virksomheder har alle sammen en rolle at spille i denne forbindelse og via deres engagement skal udviklingsplanens indsatser og temaer bidrage hertil. Derfor er denne tværgående satsning om globalisering formuleret.

Nordjylland vil gennem en målrettet, proaktiv og initiativtagende international-iseringspo litik stræbe efter en optimal udnyttelse af de muligheder, der ligger i den tilta-gende globali sering for herigennem at fremme vækst og udvikling.

Indsatser de kommende 3-4 år

styrke regionen gennem fremme af globaliseringsstrategierAlle virksomheder, offentlige myndigheder, uddannelsessteder og institutioner vil blive påvirket af den tiltagende globalisering og må forberede sig grundigt på frem-tiden gennem formulering af realistiske strategier, dvs. bevidst forholde sig til, hvad fremtiden vil bringe som følge af den stigende internationale integration. Der er al-lerede mange virksomheder og institutioner, der er i gang hermed, men der er fortsat rum for en betydelig indsats på dette område. En sådan indsats er en helt grund-læggende forudsætning for, at regionen klarer sig i den skærpede konkurrence og udnytter globaliseringens muligheder optimalt.

50

” I den globaliserede verden mødes vi af udfor-dringer og her skabes mu-ligheder. I Nordjylland kan vi udnytte globalise-ringens store potentiale, hvis vi har et world class perspektiv på uddannelse, teknologi, know-how og human resource. Det skal den regionale udvik-lingsplan være med til at sikre. ” Jan Krogh Thisted Kommune Formand for temagrup-pen for Erhverv

jan har en plan INNovatIve regIoNer - Facing the challenges of globalisationProjektet er gennemført i perioden 2005-2007 og anlægger en proaktiv tilgang til globalisering gennem et friskt syn på forretningsforståelse, erhvervstræning og arbejdsmarkedspolitik. De europæiske regioner skal rustes til at håndtere strukturændringer, outsourcing og overgangen til vidensbaseret produktion for erhvervslivet. Specielt sigtes der på, at innovationskapaciteten og kulturen hos SMVerne skal styrkes.

Fire landes regioner er med, og op mod et halv hundrede virksomheder involve-ret og skal fungere som ambassadører for de udviklede metoder. Det handler bl.a. om en højere grad af tilknytning til forskningsmiljøernes resultater og informa tioner, så virksomhederne kan trække på såvel praktisk erfaring som teoretisk viden. De regionale aktører bliver stærkere til at understøtte, vejlede og udvikle de traditionelle produktionsvirksomheder og assistere dem i at imødegå globalise ringens udfordringer på et konstruktivt og velinformeret grundlag.

En indsats til fremme af globaliseringsstrategier er oplagt relevant i forhold til den offentlige rådgivning på erhvervsområdet, først og fremmest i forhold til de mindre og mellemstore eksportorienterede virksomheder, som ikke selv har kapacitet til at analyser og at overvåge området. Men også på uddannelsesområdet er det oplagt med en aktiv indsats. Mange institutioner er allerede langt fremme med tilrettelæg-gelse af uddannelser med globalt indhold, men det er stadig ikke det dominerende billede. Endvidere er det oplagt at regionens myndigheder på fx miljøområdet delta-ger i inter nationalt koordinerede tiltag, der kan være med til at afbøde virkningerne af den glo bale opvarmning. Endelig skal det nævnes at kreative alliancer mellem natur, kultur og oplevelseserhverv kan hente meget inspiration fra internationale succeser på området.

satse på internationale partnerskaber på udvalgte indsatsområderPartnerskaber har haft en stigende betydning i regionens hidtidige internationale indsats. Der har været stor opbakning til deltagelse i internationale netværk, delta-gelse i udviklings- og forskningsprojekter og strategiske alliancer på perspektivrige markeder. En væsentlig aktør på dette område har været Norddanmarks EU-kontor, der har spillet en stor rolle med at identificere projekter og samarbejdspartnere for offentlige og private parter.

BrIdge2groWth - Boosting regional investments in rtd guid ing europe to growthEt udvidet europæisk regionalt samarbejde mellem fem regioner og tre universi-teter i forskellige Europæiske lande og ikke mindst udveksling af behov, viden og metoder mellem virksomheder og uddannelses- og forskningsmiljøer – der kan sætte skub i relevant teknologiudvikling. Det gælder om at fjerne de barrierer, der står i vejen for virksomhedernes lyst og evne til at involvere sig og investere i forskningsbaserede projekter og samtidig gøre vidensinstitutionerne bedre til at række ud over sig selv. Projektet sætter desuden spot på Nordjylland som ”Re-gion of Knowledge” i europæisk sammenhæng og virker lokalt også som inspira-tion til erhvervsfremmesystemet og det politiske lag.

51

Deltagelse i internationale partnerskaber kan både ses som et instrument til interes-sevaretagelse og til styrkelse af regionens faglige kompetencer. Endvidere kan det også ses som et instrument til fremme af de øvrige indsatsområder nævnt i forbin-delse med udviklingsplanens temaområder. Der kan her skelnes mellem regionens egen deltagelse i partnerskaber og regionens fremme af (støtte til) internationale netværk og samarbejder blandt virksomheder, forskere og uddannelses- og kultur-institutioner.

styrke regionens internationale kompetencerPlanens sigte om fornyelse og uddannelse stiller krav om en særlig international indsats for at udvikle kompetencer i samarbejde med de førende vidensholdere på udvalgte satsningsområder. Det sker i øjeblikket i forbindelse med AAU’s mange forskningssamarbejder, og det sker gennem internationale virksomheder der har af-delinger i Nordjylland.

Et godt eksempel herpå er det nordjyske tiltag på ITS-området, som er en del af en større europæisk satsning under EU’s 7 rammeprogram med det formål at etablere en række test sites rundt omkring i Europa til afprøvning af teknologi, der kan af-korte tilkaldetiden for redningskøretøjer samt måle effekten af at regulere og vejlede trafikanternes valg af hastighed.

Et vigtigt aspekt ved regionens involvering i internationale samarbejder, er den ef-fekt dette har på medarbejdernes menneskelige og faglige udvikling. Internationalt samarbejde – eller i det mindste en vis international erfaringsudveksling – kan på den måde medvirke til at gøre jobs i regionen mere attraktive og er med til at fremme medarbejdernes entusiasme og produktivitet. Dette kan betragtes som en sideeffekt, der bør medregnes som en positiv værdi af den internationale indsats.

På uddannelsesområdet bør indsatsen ikke begrænses til forskning og videregående uddannelser, men også sigte på at fremme samarbejde om internationalisering mel-lem de nordjyske institutioner inden for ungdomsuddannelser med tilsvarende in-stitutioner i udlandet. Sådanne samarbejder vil kunne fremme internationaliserin-gen af uddannelserne og øge anvendelsen af udenlandske praktikpladser.

aalborg tekniske skoleAalborg Tekniske Skole, som har ca. 4.500 årselever fordelt på mere end 100 for-skellige studieretninger har de seneste år satses bevidst på at styrke den interna-tionale dimension. Der er tale om en ”åben” skole som har 150 internationale studerende fortrinsvist fra EU-landene.

Endvidere udbyder Nordjyllands Erhvervsakademi, der er et samarbejde mellem EUC Nord, Erhvervsskolerne Aars, Frederikshavn Handelsskole, Aalborg tekni-ske skole og Aalborg Handelsskole, en række internationale akademi- og bache-loruddannelser.

arbejde for tiltrækning af internationale ressourcer til NordjyllandIndsatsen for at tiltrække kapital og udviklingsmidler til Nordjylland vedrører pri-mært EU‘s Strukturfonds- og Landdistriktsmidler, men begrænser sig ikke til dette. Det er vigtigt også at fokusere på EU‘s forskellige rammeprogrammer, som udvikler sig i en retning, der gør dem mere relevante og tilgængelige for nordjyske interessen-ter. EU’s 7 rammeprogram nævnt ovenfor er et godt eksempel herpå.

52

Endvidere kan der være tale om tiltrækning af private investeringer gennem natio-nale og internationale netværk og kontakter. Det samarbejde som fx er etableret mel-lem de tre vestdanske regioner og Invest in Denmark under Udenrigsministeriet er et godt eksempel på hvordan organisering kan være med til at bringe regionerne på forkant i relation til udenlandske investeringer.

Endelig bør der i de kommende år satses kraftigt på tiltrækning af internationale kompetencer, både specialkompetence på specielle områder (læger, forskere mv.) og mere generelt arbejdskraft på områder, hvor der i årene fremover må forventes man-gelsituationer.

Innovation og eU-finansieringDanske universiteter og virksomheder dannede i 2007 et organiseret netværk un-der Dansk Industri for at skaffe finansiering af forskningsprojekter under EU’s syvende rammeprogram inden for IT og telekommunikation. Koordineringen skyl des, at danske videninstitutioner og virksomheder gerne vil have maksimalt udbytte af at søge midler hos EU. Indtil videre er Aalborg Universitet, DTU, RUC og Rigsho spitalet gået sammen med en gruppe af større danske virksomheder og der er store forventninger til udbyttet af samarbejdet

Invest in denmarkI et samarbejde mellem Udenrigsministeriet, Region Midtjylland, Region Syd-danmark og Region Nordjylland er der med støtte fra Vækstforum i de tre re-gioner etableret en fælles investeringsfremmeorganisation kaldet Invest in Denmark med det formål at tiltrække udenlandske investeringer, forskere, nøglemedarbejdere og udviklingsprojekter. I det første år af samarbejdet er der blevet etableret/fastholdt 403 videnarbejdspladser i Nordjylland, hvor målet for samarbejdet var 75 arbejdspladser det første år.

53

Made IN North jUtlaNd- eksport skaber vokseværk i nordjyske virksomheder

Nordjylland er andet og mere end brede sandstrande og uforstyrret natur. Regionen er også hjemsted for et blomstrende erhvervsliv, der verden rundt tilbyder varer, ser-viceydelser, viden og arbejdskraft i international topklasse.

Næste gang du er på storbyferie et sted i verden og nyder en aften i operaen så læg ho-vedet tilbage og stik næsen i sky. Projektørerne oppe under loftet er muligvis fra den nordjyske virksomhed Martin Gruppen, der er verdens førende producent af intel-ligent belysning. Og måske er selve operahuset blevet til med hjælp fra den nordjyske virksomhed Aalborg Portland, der er verdens største eksportør af hvid cement.

De store virksomheder viser vejen, men alle har været små engang, og mange mindre virksomheder vokser sig hver dag større og stærkere. Snart er også de klar til at tage skridtet ud i verden.

Fra hjemmebanefordel til udlandseventyrGlobaliseringen stiller i de kommende år de nordjyske virksomheder overfor mange nye udfordringer. I en verden med stadigt mere åbne grænser for udveksling af varer, serviceydelser, viden og arbejdskraft er det afgørende, at både virksomhederne og den nordjyske arbejdsstyrke er i stand til at forny og omstille sig i takt med forandrin-gerne. Det er nemlig forandringsparate virksomheder og deres dygtige medarbejdere, der skaber den vækst, der skal sikre, at Nordjylland kan opretholde og videreudvikle både gamle og nye styrkepositioner.

Vækst i erhvervslivet kan skabes ved at gøre virksomhederne klar til at invitere glo-baliseringen indenfor og søge nye markeder i udlandet. En rapport fra Aalborg Uni-versitet omkring internationalisering og konkurrenceevne konkluderede i 2000, at der i Nordjylland var et uudnyttet eksportpotentiale på 3-5 mia. kr. årligt. Det blev startskuddet på et fælles initiativ, hvor en række nordjyske aktører gik sammen med Danmarks Eksportråd og søsatte det Nordjyske Eksportprogram for at blæse vind i sejlene i det nordjyske erhvervsliv.

Siden 2002 har det Nordjyske Eksportprogram hjulpet mere end 270 små og mellemstore virksomheder med at styrke deres konkurrenceevne på det globale marked. Som en del af programmet hjælper erfarne eksportkonsulenter virksomhederne med at forberede sig til de globale udfordringer. Det sker blandt andet ved udarbejdelse af eksportstrategier og markedsanalyser, opbygning af eksportorganisation og styresystemer samt ikke mindst ved at finde de rigtige samarbejdspartnere både regionalt og nationalt samt uden for Danmarks grænser.

Det Nordjyske Eksportprogram hjælper virksomhederne med at forny og omstille sig, sådan at de kan udnytte deres potentiale og gøre hele verden til deres hjemmebane.

Fakta

• Mere end 270 nordjyske virksomheder har op-nået større omsætning og styrket vækst via et øget fokus på eksport

Samarbejdspartnere• Region Nordjylland• Væksthus Nordjylland• Danmarks Eksportråd• Nordjysk Eksportklub• Aalborg Universitet• De nordjyske erhvervschefer• Private konsulenter

Informationwww.vhnordjylland.dk

Den go’e historie...

54

strategIske allIaNcer – Nye ForMer For oFFeNtlIgt-prIvat saMarBejde

Baggrund

Realisering af den regionale udviklingsplan kræver en samlet indsats fra mange par-ter. Nogle indsatser er de offentlige myndigheders ansvar og nogle vil blive gennem-ført alene af de private erhverv. Men mange vil kræve stærke partnerskaber mellem forskellige aktører, herunder offentlige og private aktører i samspil.

Nye former for offentligt-privat samspil kan være med til at sikre, at den offentlige opgaveløsning er organiseret hensigtsmæssigt og effektivt, herunder at der er den rette arbejdsdeling mellem det offentlige og den private sektor.

Der findes mange former for offentligt-privat samspil. Fire af hovedformerne er:

Klassisk udbud og udlicitering, hvor den offentlige myndighed i et • udbudsmateriale definerer krav til produkter/serviceydelser, hvorefter der indkommer tilbud, og der udvælges en leverandør på basis af deres opfyldelse af udbudskriterierne.Fælles selskaber, hvor f.eks. en kommune eller region deltager i et fælles • offentligt-privat selskab, der må sælge ydelser og tjene penge på ydelser, der er udviklet med udgangspunkt i kommunal og regional videnOffentligt-Private Partnerskaber (OPP), hvor den private deltager både er • involveret i finansiering, design, etablering og drift af projektet baseret på et regelgrundlag som regulerer samarbejdet, som bidrager til at de offentlige ydelser gentænkes og nyudvikles samtidig med, at private virksomheder får adgang til nye markeder.Offentligt-Private Samarbejder (OPS), som er et mere løst og uformelt • samarbejde hvor det offentlige og private supplerer hinanden med deres respektive kompetencer med henblik på at bidrage til øget vækst, innovation og effektivitet. Samarbejde i denne form er ofte baseret på et partnerskab uden faste juridiske rammer og udgør en kilde til videndeling og kompetenceudveksling mellem den offentlige og den private sektor

Navnlig OPS peger mod nye typer af strategiske alliancer og danner det primære ud-gangspunkt for denne plans mere visionære forestilling om brug af offentlig-privat samarbejde.

Inden for rammerne af den regionale udviklingsplan vil der blive søgt etableret nye og perspektivrige strategiske partnerskaber på relevante indsatsområder som et middel til at nå udviklingsplanens mål, specielt med henblik på at udvikle strategiske partnerska-ber gennem eksperimenterende organisationsformer

55

” Offentligt-privat samarbejde bidrager til nytænkning og effektivi-tet. Gode erfaringer mel-lem Morsø Kommune og Morsø Sparekasse viser, at samarbejde er et stærkt middel til udvikling – en strategi der med fordel kan anvendes i Nordjyl-land, når udviklingspla-nen skal iværksættes. ” Jørn Balch Morsø Sparekasse Offentlig-privat partnermed Morsø Kommune

jørn har en planIndsatser de kommende 3-4 år

Region Nordjylland vil i første omgang sætte fokus på dannelsen af offentlig-private partnerskaber inden for følgende områder:

vedvarende energiRegion Nordjylland vil være på forkant i forhold til klimaændringer og vedvarende energi og herigennem bidrage til at opnå de nationale mål (30% af energiforsyningen fra vedvarende energi og 30% reduktion af CO2-udledningen) så hurtigt som muligt.

Parathed og løsninger inden for vedvarende energi og CO2-reduktion vil i de kom-mende år globalt set blive en enorm konkurrenceparameter. En række nordjyske kommuner og byer har allerede valgt at arbejde på at blive enten CO2-neutrale eller fuldstændigt forsynede med vedvarende energikilder. Endvidere har Nordjylland so-lide forskningsmiljøer og stor uddannelsesaktivitet på energiområdet. Region Nord-jylland vil støtte op om sådanne initiativer. Ved at etablere et partnerskab mellem forskningsmiljøerne, kommunerne, regionen, virksomhederne og bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, der har taget initiativ til udarbejdelse af kriterier for at få status som klimakommune, vil dette område kunne fremmes.

energi- og klimakommunerFrederikshavn Kommune er udpeget som Danmarks første klimakommune og arbejder for, at Frederikshavn by skal være 100% forsynet via vedvarende energikilder i 2015. Hobro arbejder på at blive Danmarks brintby nr. 1. Thisted Kommune arbejder i samarbejde med Energistyrelsen og KL på, at hele kom-munen bliver CO2-neutral og forsynet via vedvarende energikilder.

center for energi- og Materialeteknologi (cemtec) Cemtec i Hobro har initieret en lang række initiativer inden for Mariager fjord Kommunes satsning på brint og brændselsceller. Satsningen er bygget op om-kring et tæt samarbejde mellem offentlige og private partnere. Hjørnestenene i samarbejdet er Aalborg Universitet, Institut for Energiteknik og flere private virksomheder inden for området.

Der arbejdes ved Cemtec med udlægning af et designeret erhvervsareal i Hobro syd til virksomheder, der forbruger brint i deres produktion, et væksthus for virksomheder og iværksættere, der arbejder med brint og brændselsceller, samt ombygning af en Kewet elbil til hybrid drift.

transportRegion Nordjylland vil bringe kommuner, erhvervsliv, universitet og region sammen om visioner og projekter, som medvirker til, at Nordjylland i endnu højere grad kan koble sig på transportstrømmene mellem Skandinavien og Kontinentet ved udvik-ling af en fælles transportkorridor. Nordjylland skal kunne tilbyde valgmuligheder blandt transportløsninger for fremtidens erhvervsliv i Nordjylland ved at skabe en effektiv, bæredygtig og konkurrencedygtig transportkorridor. Region Nordjylland vil sætte fokus på, at transporterhvervet i samspil med de regionale virksomheder (transportkøbere) arbejder for at etablere effektive koblinger mellem de forskellige transportformer og udvikle nye løsninger ud af de regionale godskundepunkter. Formålet er at etablere effektive og konkurrencedygtige alternative transporttilbud med udgangspunkt i det lokale transporterhverv.

56

transportkorridoren gennem Nordjylland. Arbejdet omkring udvikling af transportkorridoren gennem Nordjylland til/fra Norge og Sverige har i en længere årrække samlet interessenterne omkring forskellige projekter og initiativer. Nordjyllands Amt tog initiativ til Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN) i 1996 på baggrund af sin interesse i korrido-ren, og arbejdet kører stadig. Regionerne i NTN har sammen med forskningsin-stitutioner og virksomheder foretaget en række analyser i krydsfeltet godstrans-port, infrastruktur, bæredygtighed og regional udvikling.

Der er lavet udviklingsarbejde omkring korridoren som en brintkorridor (Hydro-gen Link), og der er leveret indspil til nationale og internationale transportpo-litikker. Rederier, havne, forskningsinstitutioner og virksomheder har deltaget aktivt i bl.a. arbejde for gods på bane fra Hirtshals, kortlægning af transittrafik-ken, analyser af takstpolitikken på de faste forbindelser og deres betydning for Nordjylland.

turisme, kultur og oplevelsesøkonomiFor at løfte de regionale udfordringer inden for turisme og oplevelsesøkonomi vil regionen arbejde for, at de relevante aktører indgår i et strategisk samarbejde med henblik på at udvikle og finansiere nye oplevelsesprodukter på et bæredygtigt grund-lag og medvirke til formidling og markedsføring af disse produkter.

Der er allerede gode erfaringer med at samarbejde med turisterhvervet omkring mar-kedsføring og branding af regionen. Hertil kommer et stigende engagement fra privat lånekapital i forhold til at indgå i partnerskaber omkring nye turistinfrastrukturer.

Musikkens husMusikkens Hus er visionen om et internationalt koncerthus, der skal være et vartegn for hele den nordjyske region. Målet er, at Musikkens Hus skal blive en dynamo for vækst og udvikling i hele regionen og markere Nordjylland som et kulturelt flagskib i Danmark. Musikkens Hus kommer til at ligge ved havne-fronten i Aalborg og bliver et vartegn for hele Nordjylland - både arkitektonisk og kulturelt.

Realdania indgår i et unikt partnerskab omkring Musikkens Hus og har påtaget sig det organisatoriske og økonomiske hovedansvar for at gennemføre bygge-projektet. Dette skal ses på baggrund af en meget stor medfinansieringsgrad fra Realdania.

Inden for oplevelsesøkonomien – og specielt områder som underholdningssoftware, events, musik, film, video og design er der rigtig gode muligheder for langsigtet og forpligtigende samarbejde mellem den private og offentlige sektor.

57

grønne partnerskaberRegionen vil arbejde for et fælles ansvar for et mere bæredygtigt samfund og samtidig udnytte vækstpotentialerne inden for natur og miljø. Dette gøres blandt andet ved at sætte fokus på etablering af grønne partnerskaber med deltagelse af blandt andet staten, kommuner, interesseorganisationer på det grønne område samt landbruget. Formålet med denne type partnerskab er at gøre en indsats for det lokale frilufts- og naturliv samt at bidrage til en større sammenhæng i naturindsatsen.

genetablering af vilsted søI 2006 blev Vilsted Sø genetableret som et vådområdeprojekt under Vandmiljø-plan II, og er nu Nordjyllands største sø. Projektet blev gennemført af Nordjyl-lands Amt med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen og EU’s regionalfonde i sam-arbejde med de mange lokale lodsejere.

Området ejes i dag af Aage V. Jensen Naturfond, der har overdraget driften af området til Buderupholm Statsskovdistrikt. Området skal drives med størst mulig hensyntagen til natur og miljø og er et eksempel på et meget vellykket grønt, offentligt, privat partnerskab.

58

regIoNsvaskerIet- samarbejde skaber vaskeægte succes

Hver dag yder mennesker overalt i Nordjylland en stor indsats for at holde hjulene i gang og gøre tilværelsen lettere for alle. Der gøres rent og serveres mad for regionens borgere på plejehjem og i hjemmeplejen. Der passes børn i institutionerne og tænder i tandplejen. Hække klippes og græsplæner trimmes i parkerne, mens sommerstøv og vintersjap fejes væk fra fortove og veje. Året rundt tager mange hænder fat, og ar-bejdet giver naturligvis en del smuds og skidt fra top til tå hos både store og små.

Hver eneste dag sendes 25 tons vasketøj af sted fra arbejdspladser overalt i Nordjyl-land. Det er alt lige fra arbejdstøj og sengetøj til bordduge med syltetøj. Det hele afleveres hos Regionsvaskeriet, hvor der vaskes og stryges på livet løs, så Nordjylland kan blive ren og fin til næste dag.

Nordjysk vasketøj på fælles hænderRegionsvaskeriet er en vaskeægte succes. Det er historien om en velfungerende virk-somhed, hvor offentlige og private interesser går hånd i hånd. Det er en virksomhed med en sund balance mellem den gode forretning på den ene side og den sociale og miljømæssige ansvarlighed på den anden – til glæde for både kunder, medarbejdere og den øvrige omverden.

Regionsvaskeriet blev dannet i sin nuværende form i år 2000, hvor regionen og De Forende Dampvaskerier blev enige om at drive virksomhed sammen. Tidligere var vaskeriet ejet af Nordjyllands Amt, men i dag er det i stedet et fælles aktieselskab, hvor 80 % af aktierne er på private hænder hos De Forende Dampvaskerier, mens de resterende 20 % af aktierne ejes af Region Nordjylland.

Det offentligt-private samarbejde har medført en positiv udvikling for det tidligere amtslige vaskeri. Kundekredsen er blevet udvidet, og Regionsvaskeriet servicerer i dag et bredt udsnit af både private virksomheder og offentlige organisationer lige fra industri og håndværk til pleje og omsorg. Der er blevet indført større medindflydelse og givet mere ansvar til den enkelte medarbejder, og samtidig er der blevet plads til mange nye kolleger. Siden år 2000 er medarbejderstaben således øget fra 80 til 130 ansatte. Desuden har Regionsvaskeriet udviklet sig til en multikulturel virksomhed, hvor en fjerdedel af medarbejderne har en anden etnisk baggrund end dansk, og virksomheden spiller i dag en vigtig rolle i den nordjyske integrationsindsats.

Fakta

• Regionsvaskeriet drives i samarbejde mellem De For-ende Dampvaskerier (80 pct. ejerskab) og Region Nord-jylland (20 pct. ejerskab)

• Regionsvaskeriet er en multikulturel virksomhed, hvor en fjerdedel af de 130 ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk

• Der vaskes 25 tons vasketøj om dagen i Regionsvaskeriet

Samarbejdspartnere• Region Nordjylland• De Forende Dampvaskerier

Informationwww.dfd.dk

Den go’e historie...

59

Mens kapitel 6 i høj grad tænker initiativer sammen på tværs af de 7 temaer, der har været arbejdet med i den regionale udviklingsplan, sættes der i dette kapitel fokus på det væld af øvrige muligheder inden for hvert tema, der kan bidrage til at realisere vision 2017.

Mulighederne er identificeret inden for hvert af de 7 temaer: beskæftigelse, natur og miljø, erhverv, infrastruktur og IKT, kultur, turisme og oplevelsesøkonomi samt ud-dannelse. Der er udvist både kreativitet og kompetence i de 7 arbejdende temagrup-per, som har udfoldet sig omkring både vision, mål og forslag til konkrete indsatser. Resultatet findes i rapport-form på www.rup.rn.dk og er her gengivet i mere kompri-meret form.

7. tematisk inspirationskatalog

BeskæFtIgelsekompetencer skaber jobs!

I Nordjylland er vi fælles om at tilvejebringe og udvikle de menneskelige ressourcer, der efterspørges af såvel private som offentlige virksomheder og samtidig udvikle en arbejds-styrke, der aktivt medvirker til vækst, jobskabelse og innovation i hele regionen.

derfor vil Nordjylland arbejde for

at der i 2017 ikke samtidig er ledig arbejdskraft og ledige jobs i Nordjylland,• at alle virksomheder, der har eksisteret i mere end 2 år og har mere end 10, • ansatte, i 2017 arbejder med strategisk kompetenceudvikling og udarbejder kompetenceudviklingsplaner (metoder, rekruttering o.lign.) for virksomheden og den enkelte medarbejder,at alle kommuner i 2012 har en politik for kommunens serviceunderstøtning af • virksomhedernes behov for arbejdskraft – og at den er implementeret i 2017,at der i 2017 er en vifte af forpligtende partnerskaber, som hver for sig og i • sammenhæng arbejder for, at ’Kompetencer skaber jobs’,at ’udkantsområder’ set gennem beskæftigelsesmæssige briller ikke eksisterer i • Nordjylland i 2017,at reducere antal personer, som falder ud af eller står uden for arbejdsmarkedet,• at øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med ét eller 1½ år frem til • 2017,at erhvervsfrekvensen på køn, alder og etnicitet tilnærmelsesvis svarer til den • gennemsnitlige erhvervsfrekvens i regionen 2017,at regionen udnytter mulighederne i rekruttering af international arbejdskraft i • overensstemmelse med globaliseringsstrategierne.

60

Indsatser de næste 3-4 år

En række indsatser og initiativer kan bidrage til visionens opfyldelse, jf nedenfor. I flere tilfælde spiller initiativerne sammen og understøtter hinanden, og en del af initiativerne skal desuden koordineres med initiativer fra de andre temaområder.

Nogle af beskæftigelsesinitiativerne kan varetages af f.eks. en virksomhed eller en kommune, men de fleste af initiativerne forudsætter samspil mellem flere parter for at lykkes. Der er derfor i mange tilfælde behov for incitamenter og opmuntring til dannelse af partnerskaber til igangsætning og gennemførelse af initiativerne.

Understøttelse af den strategiske kompetence-udviklingstankegang hos både virk-somheder og arbejdsstyrke samt motivere til nytænkning ved rekrutteringDet foreslås at etablere aktiviteter, der skaber synlighed og viden om kompetenceud-vikling i små, mellemstore og nystartede virksomheder. Opfølgende foreslås at give støtte til at igangsætte strategisk kompetenceudvikling. Som led i initiativet foreslås udvikling af nye metoder til kompetenceudvikling og til måling af kompetenceud-vikling

Forøgelse af den faglige omstillingsparathed og den geografiske mobilitet Det foreslås at videreudvikle adgangen til erhvervs- og efteruddannelser for eksem-pel gennem virksomhedsforlagt uddannelse, e-learning, sparring, netværk o.lign. for at finde nye veje til at (kompetence-)udvikle arbejdsstyrken. Samtidig styrkes vok-senvejledningsindsatsen gennem mentor- og coachordninger.

Den geografiske mobilitet kan forbedres gennem forbedring af regionens øst-vestlige infrastruktur. Desuden kan der etableres incitamenter, som motiverer arbejdskraft og virksomheder til at flytte derhen, hvor mulighederne for balance mellem udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft er størst.

Fastholdelse og udvidelse af arbejdsstyrken med dem med de svageste positioner på arbejdsmarkedetDe svageste positioner kan understøttes gennem etablering af nye og udvidet brug af eksisterende mentorordninger, oprettelse af nye typer af virksomheder for ansatte med særlige problemer samt oprettelse af rådgivnings- og vejledningsorgan(er) i et samarbejde mellem involverede parter.

Særligt vedrørende indvandrere kan det anbefales, at udvikle personalepolitikker i både private og offentlige virksomheder, som indeholder strategier på både det køns-, alders- og etniske område. Desuden kan det anbefales, at iværksætte initiativer for at styrke integrationsindsatsen, både ved motivation af ledige og virksomheder med hensyntagen til indvandrernes familiemønstre.

61

Idékatalog - Beskæftigelse

Fra konferencen ”Unge og RUP” september 2007

Multifunktionelt fælleshus Nogle mindre bysamfund i bl.a. Vendsyssel oplever tilbagegang i indbygger-tallet. Grundlaget for sådanne samfund kunne udvikles med etablering af multifunktionelle fælleshuse, der indeholder funktioner som: fælles “hjem-me”-arbejdsplads, elektronisk opslagstavle, festlokale og legestue samt idéla-boratorier.

B-menneske-by En alternativ udviklingsmulighed for en mindre by i tilbagegang kunne være at etablere den som B-menneske-by med ændrede åbnings- og arbejdstimer - f.eks. klok ken 14-22. En by, der både er anderledes, og som samtidig inviterer til ændret anvendelse.

62

NatUr og MIljø

I 2017 er Nordjylland førende, hvad angår en bæredygtig udvikling af regionens unikke grønne og blå natur- og miljøressourcer. Værdierne er synlige og kan opleves i form af storslåede og tilgængelige landskaber og kyster med et rigt indhold af kulturmiljøer og en natur, der findes i alle afskygninger og med optimale levesteder og spredningsveje for planter og dyr. I Nordjylland er der mere plads, luften er frisk, og et sundt og uforurenet miljø er prioriteret højt.

Eksisterende forurening forebygges mest muligt ved kilden og gennem brug af den bedst anvendelige teknologi, kredsløbstankegangen er indført, turismevirksomhe-derne fører an i miljømærkning, selv affald er forsvundet fra gader og veje. Der er styr på planlægning af by og land og på benyttelse og beskyttelse af regionens mange ressourcer. Nordjylland er på forkant i forhold til klimaændringer, så negative konse-kvenser af den globale opvarmning forebygges bedst muligt og med en rettidig hånd-tering, mens positive konsekvenser søges udnyttet. Der forskes, eksperimenteres og skabes nye arbejdspladser inden for alle områder af natur og miljø.

derfor vil Nordjylland arbejde for

at der sikres en god dynamisk balance mellem benyttelse og beskyttelse af • regionens mange naturressourcer,at fremme en sundere og mere robust natur i regionen ved at kæde de særligt • værdifulde natur- og landskabsområder sammen til et grønt mosaiklandskab med trædesten og spredningskorridorer, den ”regionale grønne og blå struktur”,at de bebyggede miljøer gøres mere attraktive, autentisk og med en højere • kvalitet ved at bringe den nordjyske kulturarv i spil som en økonomisk ressource,at Nordjylland skal være et mekka for friluftsliv og kendt som regionen med et • aktivt, mangfoldigt og tilgængeligt friluftsliv for alle, hvor mulighederne bruges fuldt ud,at der oprettes en bæredygtig balance mellem naturens bæreevne og anvendelsen • af landskabet til bosætning, turisme og oplevelsesøkonomi, rekreation, landbrug og øvrige erhverv,at fastholde og udvikle et alsidigt og bæredygtigt jordbrug og fiskeri i • Nordjylland. Der lægges vægt på at fremme produktion af sunde fødevarer af høj kvalitet.at Nordjylland udnytter naturens kræfter til aktivt at udvikle metoder til • optimering af udnyttelse af vedvarende energi og producere vedvarende energi, så regionen kan blive selvforsynende.at Nordjylland er på forkant i forhold til klimaændringer, så negative • konsekvenser af den globale opvarmning forebygges bedst muligt og med en rettidig håndtering, mens de positive konsekvenser og vækstpotentialerne udnyttes optimalt,at visionens realisering sker gennem en samlet indsats af mange parter i • forpligtende samarbejder og partnerskaber. Der lægges vægt på lokalt medejerskab og borgerdeltagelse bl.a. gennem grønne partnerskaber og andre initiativgrupper.

63

Indsatser de næste 3-4 år

etablering af den grønne og blå strukturRegionens særligt værdifulde natur- og landskabsområder kædes sammen til et grønt mosaiklandskab med trædesten og spredningskorridorer i den regionale grøn-ne og blå struktur, jf. kortet nedenfor. Strukturen er tegnet med bred pensel og ud-gøres af de højt prioriterede kyst-, natur- og landskabsområder, de særligt værdifulde landskaber, de fredede områder samt de internationale naturbeskyttelsesområder. På kortet vises også de genopretningsprojekter, der er gennemført som led i vandmil-jøplanerne, og kommende naturgenopretningsområder. Kortet viser eksisterende og fremtidige muligheder.

landskabsplanlægning på tværs af regionen.Der etableres et tværkommunalt/regionalt samarbejde om landskabernes planlægning, gerne i et kreativt værksted, hvori regionens særlige landskabelige og æstetiske værdier, egnskarakteristika, sårbarhed og bevaringsinteresser i landskabet beskrives og vurderes – dels som arbejdsredskab til sagsbehandling og dels som redskab til sikring, priorite-ring og formidling af regionens særlige natur- og landskabsværdier samt til identifika-tion af potentielle udviklingsområder. (Der henvises til de fordele, Hjørring Kommune har høstet i 2007, ved at inddrage kulturmiljøet som et vigtigt ”lag” i arbejdet med land-skabet. Formålet er at synliggøre sammenhænge og lære af hinanden (best-practice)).

helhedsorienteret naturforvaltning på tværs af NordjyllandDer foreslås etableret helhedsorienteret naturforvaltning på tværs af kommune-grænserne af naturindhold, landskab og driftsmæssig udnyttelse af de eksisterende værdifulde naturområder og karakteristiske eller uforstyrrede landskaber. Det kun-ne f.eks dreje sig om pleje og naturgenopretning, hvor der satses på:

landbruget som natur- og landskabsforvalter (naturplaner),• naturpleje af ådale, overdrev og sletter gennem aftaler om afgræsning,• synliggøre de mange resultater af vandmiljøplanerne,• fremme af det multifunktionelle landskab, en flersidig brug af arealerne, hvor • den ”svage part” også sikres,fremme af natur- og friluftspolitikker for de enkelte kommuner.•

Den regionale grønne og blå struktur

64

” Vi har en fælles vision om at styrke udviklingen af et grønt Nordjylland med god plads til både erhvervsliv og fritidsliv. Den vision kan vi real-isere med erhvervsland-brugets medvirken, og det skal den regionale udviklingsplan hjælpe med til – til glæde for alle i Nordjylland. ”

Hans Ole KristensenNordjydsk Udvalg for Landboret

Medlem af temagruppen for Natur og Miljø

hans ole har en planlandskabsmodning af arealer til byggeriPresset på de attraktive naturområder og de bynære, rekreative områder til byggeri er stort, navnlig i de kystnæreområder. Som alternativ strategi kunne man omdan-ne de mere jævne og almindelige områder gennem en ”landskabsmodning” til med tiden at kunne blive taget i brug som fremtidige, spændende bebyggelsesområder. Dette kan ske gennem tilplantning, udgravning af søer og lignende.

klimatilpasning ind i alle sektorer og myndigheders forretningsvirksomhed.Ud over store konsekvenser i forhold til den fysiske påvirkning forventes den glo-bale opvarmning at ændre vilkårene for langt flere brancher end hidtil antaget, ikke kun inden for energi og miljø, men bredt inden for landbrug, fødevareproduktion, medicinalindustrien, detailhandel, service osv. Meget vil i fremtiden afhænge af de nordjyske virksomheders evne til at omstille sig og udnytte vækstpotentialet i så-vel de positive som de negative konsekvenser af klimaændringerne. En start bliver den nordjyske energisektors bidrag til FN’s klimakonference i København i 2009, og mange flere virksomheder og brancher kan allerede nu se strategisk på konse-kvenserne af klimaændringer for deres forretningsområder. Nordjylland kan blive en foregangsregion på området, og Vækstforum foreslås derfor at inkludere global opvarmning og klimaændringer som et tværgående emne i forbindelse med revision af erhvervsudviklingsstrategien.

Inspiration til nytænkning gennem klimascenarier. For at fremme en debat i Nordjylland om, at vi i fremtiden står over for en række valg, ikke kun én løsning, som fx at holde fast i status quo for arealanvendelsen og forhøje og forstærke digerne i Nordjylland, fremlægges i bilaget ”Klimascenarier, strategier til håndtering af klimaændringer”, nogle forskellige scenarier for arealerne langs Limfjorden vest for Aalborg til debat:

Bedst mulig beskyttelse af landbrugsarealer til fortsat produktion1. Omfattende og dynamiske naturarealer2. En frizone til rekreation og friluftsliv3. 0-alternativet4.

Scenarierne bygger på den bedst tilgængelige viden, men der ligger ikke omfattende modelberegninger bag.

Miljø for børn og ungeHvis vi i fremtiden ønsker en bæredygtig udvikling, er det vigtigt, at regionens børn og unge vokser op med bevidstheden om, hvilke konsekvenser deres handlinger og forbrug har. Derfor, det er essentielt, at miljøundervisning opprioriteres i skolerne. For nogle år siden, hvor der var stor fokus på skovrejsning, tildelte Aalborg kommune hvert barn i kommunen et træ i de nye skovområder. Børneskovene var en fin måde at sætte fokus på skovrejsning og beskyttelse af drikkevand gennem en personlig og direkte følelse af ansvar. Det kunne være værd at overveje, om der kan i gangsættes lignende initiativer inden for miljø- og naturbeskyttelse, så alle unge nordjyder fra de fylder 15 får ansvar for noget i deres lokale miljø.

Fordobling af arealer til økologisk driftDet vurderes ikke at være en umulig opgave at opnå en fordobling af de nordjyske landbrugsarealer udlagt til økologisk drift inden for RUPens tidshorisont frem til 2017. I dag drives ca. 20.000 ha. økologisk i Nordjylland. Den største koncentration af økologiske brug er i Vesthimmerland, der er domineret af mange kvægejendomme. En fordobling vil være afhængig af støtteordninger m.m. og først og fremmest af for-brugernes efterspørgsel. Derfor foreslås den størst mulige stimulering af forbrugernes efterspørgsel efter de økologiske produkter, ligesom regionens egne institutioner bør gå foran med servering af økologiske måltider, som det blev praktiseret i regi af ”Grønt Amt” projekterne.

65

affaldshåndteringDer er allerede en meget høj genbrugsprocent for bygningsaffald i Nordjylland. 95 % af de eksisterende byggematerialer genbruges, og det er en styrkeposition for regionen. Fokus på dette område må ikke svækkes, og der skal fortsat udvikles nye metoder til at reducere affaldmængden fra såvel husholdninger som produktion. Der ses en stadig stigning i mængden af affald, men vi skal arbejde på at knække denne kurve -og lige-som tilfældet er med energiforbuget – afkoble stigningen i mængden af affald fra den økonomiske vækst. Her kan bl.a. de gode erfaringer fra genanvendelse af byggeaffald inddrages, og Region Nordjylland kan arbejde på, at den nordjyske affaldssektor bliver test-site for endnu en afkobling mellem vækst og miljø.

Miljømærkning af virksomhederMiljømærkning af turistvirksomheder og –produkter er et initiativ, der bør fortsæt-tes. Selvom regionen ligger i front, hvad angår antal af miljømærkede virksomheder i turitsbranchen, har branchen ikke selv oplevet fokuseringen på bæredygtighed som en entydig succeshistorie. For eksempel har miljømærkningen ikke medført mange flere kunder for de enkelte virksomheder. Det er udelukkende et spørgsmål om få år, før bæredygtigshedstrategier og miljømærkning bliver et centralt krav fra turister såvel som myndigheder. Der er således alt mulig grund til at fortsætte i den retning, den nordjyske turistbranche allerede har bevæget sig i, og drage fordel af at man her alle-rede er foregangsregion. Miljømærkning af virksomheder er imidlertid ikke kun noget, der skal gælde turistbranchen, også regionens øvrige virksomheder og Region Nordjyl-lands egne virksomheder bør lægge sig i selen for at bringe regionen op i førerfeltet, hvad angår miljømærkning.

Idékatalog - Natur og miljø

Forskønnelse af bymidterne, foreslået af Hjørring Kommune

Restaurering af gamle gårde som billige overnatningssteder for aktive turister ligesom langs Hærvejen.

I Stygge Krumpens fodspor, oplevelsesrute foreslået af Hjørring Kommune

Fra konferencen ”Unge og RUP” september 2007

NPS – Nature Positioning System NPS er et netværk af sensorer placeret i skoven. Censorerne registrerer en per-sonlig chip, så der kan laves programmerbare skovoplevelser som f.eks. rollespil hvor menneske og computer kæmper.

Vindmølledrevet tog - eller svævebane i den nordjyske natur Tog- eller svævebane med ruter i den nordjyske natur. Banen skulle være meget lidt synlig og have stop, hvor der kunne ses særlig spændende natur eller seværdigheder.

66

erhverv

Nordjylland skal videreudvikle sine traditioner gennem anvendelse af teknologi og ta-lent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang i hele regionen.

derfor vil Nordjylland arbejde for

vækst gennem de små og mellemstore virksomheder,• globalt udsyn: Virksomheder, der udspringer lokalt og vokser globalt,• at den nordjyske arbejdsstyrke skal være dynamisk og kompetent,• fokus på lokale styrker og forskelligheder,• at Nordjylland skal være et sted man vil bo, arbejde, stifte familie og opleve.•

Indsatser de næste 3-4 år

Initiativer til fremme af Nordjylland som en innovativ vækstregion Formålet med initiativet er dels at sammensætte al den tilgængelige viden om inno-vation på en sådan måde, at innovationsniveauet i hele uddannelses- og forsknings-systemet og hos regionens virksomheder øges betragteligt og dermed skaber grobund for vækst i hele regionen. Der skal således tages initiativ til at styrke videnskulturen og innovationsevnen i hele Nordjylland og parallelt hermed give virksomhederne et forretningsmæssigt løft.

Innovationskapaciteten fra samtlige uddannelses- og forskningsinstitutioner i re-gionen skal bringes i spil. Herudover skal også innovationskompetencer uden for re-gionen bringes i spil for at sikre, at så mange som muligt af de nordjyske virksomhe-ders behov tilgodeses. Repræsentanter for de nordjyske virksomheder skal medvirke til at kortlægge innovationsbehovet og –potentialet samt udvikle rammerne for de konkrete virksomhedsprojekter.

Centrale aktører bliver regionens nye Væksthus, erhvervsskolerne, Aalborg Universitet samt alle organisationer med kompetence som indsatsområde, dvs. erhvervslivet, ar-bejdsmarkedets parter, beskæftigelsesrådet, brancheforeninger samt kommunerne.

Formålet med arbejdet i temagruppen for erhverv har været at give et langsigtet bud på erhvervsudviklingen i Nordjylland. Arbejdet i erhvervsgruppen adskiller sig fra de øvrige temagruppers arbejde ved, at Vækstforum Nordjylland allerede har udar-bejdet en vision og strategi, der vil udgøre erhvervsudviklingsdelen af den regionale udviklingsplan, jf. beskrivelsen i afsnittet ”En særlig plan”. Derfor har temagruppen valgt at belyse, hvor den allerede definerede vision og strategi kan suppleres med nye områder og aspekter, der med fordel kan bidrage til yderligere at udvikle det nordjyske erhvervsliv og skabe en bæredygtig region. I den forbindelse anbefales nogle særlige fokusområder ved en implementering af den regionale udvik-lingsplan samt forslag, der kan indgå i revisionen af Vækstforums strategi.

67

Ambitionen er at etablere tætte, længerevarende forsknings-, innovations-, uddannel-ses- og formidlingssamarbejder med det regionale erhvervsliv. Dette gøres for at give de nordjyske virksomheder kortere vej til global innovation og globale markeder.

Det er et succeskriterium at støtte regionale virksomheder i at anvende resultaterne fra forsknings- og uddannelsesområdet aktivt i udviklingen af nye produkter og pro-duktionsgange.

Initiativer til forbedring af innovationssamarbejdet virksomhederne imellem Tankegangen for innovation skal flyttes. Der skal være fokus på løsninger i fælles-skab og på tværs af erhvervsgrupper. Klynge- og netværkstankegangen har altid væ-ret en hjørnesten i nordjysk erhvervsudvikling på alle niveauer.

Det er samspil og produktudvikling, der skal styrke det nordjyske erhvervsliv, som det eksempelvis er sket på fødevareområdet, og som der er taget de første skridt til på byggeområdet.

Der skal igangsættes forskellige initiativer, der fokuserer på specifikke områder, dette i form af forskellige netværk og projekter primært mellem virksomheder men hvor der samtidig trækkes på de kompetencer, der ligger inden for uddannelse og forskning i Nordjylland.

Aktiviteterne vil typisk have karakter af forsøg, idégenerering, sparring og forret-ningsudvikling med det formål at skabe vækst.

Initiativer til realisering af Nordjylland som en balanceret vækstregion

Fokus på styrken i regional forskellighed og samarbejde Der skal iværksættes en række tiltag, der kan få nordjyske virksomheder og andre erhvervs-relevante aktører til at udnytte styrken ved en region med plads til forskellighed. Ved at intensivere og udvide samarbejdet og samspillet mellem erhvervsaktører fra forskellige brancher og geografiske egne af Nordjylland kan der skabes synergi mellem regionens virksomheder, hvilket vil have positiv indflydelse på den fremtidige vækst i Nordjylland. Det vil i den forbindelse være særlig relevant at satse på virksomheder inden for eksempel-vis oplevelseserhverv og kvalitetsfødevarer, idet det er inden for disse, at yderområderne i dag står stærkt. Der peges på følgende forslag til realisering af initiativet:

Øget samarbejde om produktinnovation på tværs af brancher og mellem • virksomheder, der er placeret henholdsvis i regionens vækstområder og yderområder. Etablering af samarbejder om vidensoverførsel og innovation mellem • vidensinstitutioner og virksomheder, der geografisk er placeret i regionens yderområder.Dannelse/udvidelse af erhvervsklynger med deltagelse af virksomheder fra • forskellige egne af Nordjylland.

satsning på udviklingen af en kompetent arbejdskraft i hele regionenDer skal inden for dette initiativ igangsættes tiltag, der kan være med til at sikre, at virksomhederne i regionens yderområder har adgang til og kan fastholde kompe-tent arbejdskraft. Virksomhedernes adgang til arbejdskraft er en af de væsentligste betingelser for, at nordjyske virksomheder kan udnytte deres vækstpotentialer og derved også en væsentlig forudsætning for, at Nordjylland på sigt kan blive en at-traktiv vækst region. Der skal satses på at gøre de erhvervsmæssige styrkeområder

Fødevarer

Nordjylland har både råvarer, talent og viden til at skabe en internationalt førende fødevareklynge. Vejen er banet af de store fødevarevirksomheder, mens de små og mel-lemstore virksomheder er i gang med at udvikle ogforædle særlige nordjyske smagsoplevelser.For at klyngen bliver en succes, er det nødvendigt, at branchen samarbejder tæt med forsknings- og uddannelsesinstitu-tioner, indgår i relevante kommercielle netværk og bliver i stand til at tiltrække specialister.

Uddrag af erhvervsud-viklingsstrategien.

68

” Jeg mener, at vi som virksomhed har en for-pligtelse til at støtte op om en god og bæredygtig udvikling. I samarbejde vil vi sætte øget fokus på uddannelse og en tæt dialog mellem virksom-hederne og uddannelses-stederne, for vi har brug for både dygtige hænder og kloge hoveder. ” Brian Lindgaard Jensen Ove Wrist & Co. A/S Medlem af temagruppen for Erhverv

Brian har en planinden for traditionelle produktionserhverv endnu stærkere, samtidig med at udvik-ling af kompetencer målrettes virksomhedernes nuværende og fremtidige behov, så såvel de allerede uddannede som de nyuddannede sikres jobmuligheder og dermed fastholdes i hele regionen.

I denne forbindelse bør der tænkes i samarbejde mellem regionens uddannelsesinsti-tutioner og øvrige erhvervs- og beskæftigelsesaktører med henblik på at igangsætte kompetenceudviklingsaktiviteter, som er tilpasset efterspørgslen fra virksomheder-ne i yderområderne.

Skabelse af attraktive bosætningsbetingelser i regionens yderområder er ligeledes vigtig. Der skal skabes liv, dynamik og vækst i yderområderne.

Videre bør alle parter i Nordjylland være med til at øge borgernes forståelse for, at Nordjylland kan anskues som en samlet region med forskellige pendlingsmønstre. Det skal således i princippet være muligt at bosætte sig i en hvilken som helst geo-grafisk del af Nordjylland og arbejde i en anden. Forudsætningen herfor er dog en velfungerende infrastruktur.

Initiativer til realisering af Nordjylland som en globaliseret vækstregion

satsning på udviklingen af en kompetent arbejdskraftDen regionale erhvervsudviklingsstrategi sigter på at sikre “kompetenceudvikling i særklasse” og at opbygge et regionalt vidensmiljø i international klasse. Dette stil-ler krav om en international indsats til kompetenceudvikling i samarbejde med de førende vidensinsitutioner. Det sker nu blandt andet i forbindelse med AAU’s mange forskningssamarbejder.

Styrkelsen af regionens internationale kompetencer, forstået som viden i internatio-nal klasse, er af stor betydning for en fortsat vidensbaseret innovation, som hidtil har vist sig som en farbar og succesfuld strategi. Det er et område, der kræver en ved-holdende indsats for at sikre, at de rette forudsætninger fortsat er til stede.

Styrkelsen af disse internationale kompetencer er relevant i forhold til såvel erhvervs-udvikling og beskæftigelse som uddannelsessektoren. På erhvervsområdet lægger det primært op til fremme af internationale partnerskaber mellem regionale og in-ternationale virksomheder og vidensinstitutioner, men også en udbredelse af inter-nationale kompetencer bredt i regionen og i regionens arbejdsstyrke vil være af stor betydning for erhvervsudviklingen.

69

Idékatalog - erhverv

Fra konferencen ”Unge og RUP” september 2007

Innovationsbyen – der syder af entrepreneurship I innovationsbyen flytter hele familiein ind, imens den enkelte medarbejder er i gang med at udvikle for en virksomhed eller starte nyt.

Innovationscenter Etablering af et center for rådgivning i lederskab med speciale i f.eks. googlelea-dership et sted i Nordjylland.

Hydrogen infrastruktur Satse på en hydrogen infrastruktur både erhvervsmæssigt og samfundsmæs-sigt.

øge virksomhedsdeltagelsen og ejerskabet for allerede eksisterende tværnationale netværkEn styrkelse af de internationale kompetencer i regionen i bred forstand, forstået som evnen til at agere internationalt gennem deltagelse i grænseoverskridende sam-arbejder og aktiviteter, kan ske gennem tiltrækning af studerende, undervisere og medarbejdere til vidensvirksomheder, undervisningsinstitutioner og andre offent-lige institutioner, gennem øget international udveksling af medarbejdere og stude-rende og generelt gennem internationale partnerskaber. Dette vil desuden medvirke til udviklingen af flere internationale kontaktflader, netværk og partnerskaber.

Til styrkelse af de generelle internationale kompetencer i regionens virksomheder og institutioner er det vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne med ansvar for ung-domsuddannelser og videregående uddannelser gør en indsats for en opbygning af kompetencer, der matcher globaliseringens krav til virksomhederne.

70

INFrastrUktUr og Iktdet tematiske inspirationskatalog på infrastruktur og Ikt-området er indeholdt i den tværgående satsning: det forbundne Nordjylland

kUltUr

Kulturlivet skal være et vigtigt og dynamisk element i nordjydernes hverdag og skal være til gavn og glæde for alle i regionen og for gæster udefra.

Nordjylland skal fremstå som en progressiv og dynamisk del af Danmark med et levende kulturliv, der kendetegnes af det banebrydende, nytænkende og eksperimenterende i for-ening med respekten for historie, traditioner og lokal egenart.

derfor vil Nordjylland arbejde for

at få Danmarks højeste andel af kunstnere, musikere, skuespillere, forfattere og • kreative målt pr. indbygger,at fastholde, tiltrække og udvikle talenter i nært samspil med etableringen af • nye decentrale ungdomsuddannelser, kreative forskoler og miljøer samt etablere virksomhedssponsorater,at universitetsfilialer og videnscentre tilknyttes kulturinstitutioner og skaber • nye rammer for unge,at nye kultur- og fritidsformer og miljøer opstår i nær overensstemmelse med de • kulturelle og geografiske forskelligheder og styrker, som findes i regionen,at styrke mulighederne for at etablere ”multikulturhuse” rundt omkring i • regionen,at kulturarven udvikles til i stigende omfang at være en del af • oplevelsesøkonomien, samtidig med at bevaringsinteresserne fastholdes, at kulturaktørerne styrkes og anspores til at bidrage til udviklingen af • oplevelsesøkonomien og øge beskæftigelsesgraden indenfor kulturområdet, dvs. fremme kultur som erhverv,at udnytte regionens rekreative ressourcer til at tiltrække kunstnere og • kunstnerisk produktion.

71

Indsatser de næste 3-4 år

Følgende indsatser og initiativer vil kunne bidrage til en realisering af visionen:

kunstnerisk produktion Nordjylland vil tiltrække og fastholde professionelle musikere, kunstnere og ud-øvende kreative. Dette kan ske gennem øget fokus på samarbejde mellem aktører, kommuner, Region Nordjylland samt andre interessenter, bla. gennem oprettelse af wild-card ordninger, artist in residence-ordninger, ensembler og fremme forholdene for det kunstnerisk producerende lag.

talentpleje - vækstlagForpligtende samarbejdsfora for kultur, uddannelse og erhverv nedsættes for at un-dersøge og støtte de decentrale regionale kulturelle styrker som teaterlivet i Hjør-ring, billedskoler i Aalborg og rytmisk musik i Thisted m.v.

Mulighederne for en regional investeringsfond for kulturelt iværksætteri undersø-ges. Samarbejdspartnere kunne være Vækstforum, AAU, erhvervsakademierne, UC Nordjylland samt statslige styrelser og ministerier. Talentudviklingen styrkes gennem etablering af formidlingscenter for talentudvik-ling, der gennem netværk og samarbejde mellem kulturinstitutioner, foreninger og erhvervsvirksomheder kan medvirke til at styrke indgåelsen af talentudviklingsspon-sorater mellem talenter og erhvervsvirksomheder. Endvidere skal der forsøges skabt forpligtende netværk og samarbejdsrelationer mellem center og periferi hvad angår regionens to landsdelsinstitutioner, Aalborg Teater og Aalborg Symfoniorkester.

For at sikre de fremtidige vækstlag er det også vitalt, at der fortsat satses på børne-kulturområdet (tidlige vækstlag), der i mange år har været et anerkendt styrkeom-råde i Nordjylland. Det er vigtigt, at dette område får stor opmærksomhed, da den tidlige stimulering af børn fremmer dannelse, kreativitet og innovation – områder og færdigheder, ældre vækstlag skal bygge på. Den børnekulturelle fødekæde styrkes og udvikles yderligere i et stærkt samarbejde mellem aktører, kommuner og Region Nordjylland.

72

kulturformidling – nye måder at fortælle historien påI et stigende konkurrencepræget marked, hvor der bliver stadig flere tilbud at vælge imellem, vil museerne have gavn af at produktudvikle deres tilbud og manifestere sig som banebrydende i at udvikle nye formidlingsformer, herunder inddragelse af IT. Her er en del af museerne i Nordjylland i forvejen langt fremme med tilbud om podcast, trådløs formidling og digitale fortællinger. Bangsbo Museum i Frederiks-havn barsler med nye store interaktive, brugerdrevne historiske oplevelser rundt om bunkersanlæggene, Nordjyllands Historiske Museum åbner nye formidlingsfacili-teter i forbindelse med Lindholm Høje, og Limfjordsmuseet i Løgstør bygger et nyt oplevelsescenter. Museerne har potentialet til at udvikle et eksemplarisk forhold til erhvervslivet og andre kulturinstitutioner inden for udviklingen af digitale formid-lingsplatforme, der omfatter digitale stedbundne og lokationsbaserede fortællinger og formidlinger. Sådanne satsninger vil ligeledes være med til at øge attraktiviteten af kulturtilbudene og skabe nye muligheder for helhedsorienterede satsninger med fokus på kulturturisme.

oplevelsesøkonomi Kulturarven vil udvikles til i stigende omfang at være en del af oplevelsesøkonomien, samtidig med at bevaringsinteresserne fastholdes. De offentlige og private aktører vil søge at understøtte det regionale kulturarvsarbejde og i samarbejde med natur- og miljøinteressenter arbejdet med kulturmiljøer. Kulturaktørerne styrkes og anspores til at bidrage til udviklingen af oplevelsesøko-nomien samt styrke samarbejdet mellem kultur og erhverv med henblik på at øge beskæftigelsesgraden inden for kulturområdet – kultur som erhverv. Endvidere styr-kes og videreudvikles den allerede eksisterende indsats, som Apex arbejder med. Det undersøges, om der vil være mulighed for at etablere en regional investeringsfond for kulturelt iværksætteri.

Idræt – bredde og eliteI Region Nordjylland ligger antallet af idrætsforeninger og idrætsfaciliteter på et højt niveau sammenlignet med det øvrige Danmark - dette gælder især for breddeidræt-ten. Der er derfor al mulig grund til at udnytte og udvikle denne styrkeposition. I forhold til målrettet at styrke eliteidrætten skal nye former for samarbejder og part-nerskaber mellem private og kommunale/regionale aktører, idrætsklubber og for-bund undersøges. Ligeledes skal der ske en styrkelse af koordinering og samarbejde mellem lokale og centrale elitemiljøer i regionen.

talentpleje – vækstlag

NordkraftI Aalborgs gamle kraft-værk skabes et helt unikt miljø af en lang række kulturelle og idræts-lige interessenter. Der vil således være tale om helt nye arbejds-, samværs- og udtryksformer, der udvikles på tværs af kultur- og idrætssektorer gennem f.eks. kombina-tionen af musik, teater og moderne gymnastik eller kombinationen af et samlet besøg i DGI-fitness, biograf og café.

Idékatalog - kultur

Understøtte kunstnere og opretholde historiske bygninger, foreslået af Jammerbugt Kommune Fra konferencen ”Unge og RUP” september 2007

Fælleshaver på bygninger eller jorden til fremme af sociokulturelt fælles-skab.

Kulturnet, hvor man kan diskutere med ligesindede omkring kultur.

Kulturarkitekt som inspirator i landsbyer o.lign. vedr. kulturelle tiltag.

73

tUrIsMe og oplevelsesøkoNoMI

Nordjysk turisme skal i 2017 være et internationalt fristed med fokus på udvikling af kvalitative, kreative, gæstfrie og tilgængelige oplevelser hele året rundt med en turisme-profil, som er til at leve af og leve med.

Nordjylland skal i 2017 være kendt, som en vækstregion indenfor oplevelsesøkonomi med attraktive betingelser for eksisterende og nye virksomheder samt en udviklingsdy-namik, der mindst matcher de førende danske regioner.

derfor vil Nordjylland arbejde for

at nordjysk turisme skal være synlig via en strategisk plan for formidling og • markedsføring med bevidste valg og fravalg af de mest optimale målgrupper og markeder, samt at nordjysk turisme løbende skal arbejde med at optimere inden for IKT-området, så alle relevante oplysninger er digitaliseret og tilgængelige på internettet,at udviklingen af de nordjyske turismeprodukter og attraktioner skal bygge på • kvalitet frem for kvantitet. Regionens natur- og kulturudviklingsmuligheder skal i større udstrækning inddrages aktivt ved udvikling af turismeprodukter. Nordjysk turisme skal udvikle en helårsprofil med størst mulig sæsonudjævning, hvor der samtidig er fokus på udvikling af ”nye” sæsoner f.eks. jul og påske,at beskæftigelsen og omsætningen i nordjysk turisme øges, og den negative og • stagnerede udviklingskurve vendes,at kompetenceudviklingen i turismeerhvervet styrkes for at udvikle flere • helårsarbejdspladser og styrke innovationskapaciteten i virksomhederne,at videngrundlaget i nordjysk turisme styrkes, nordjysk turisme altid er på • forkant med ny viden på området, herunder brugerdreven innovation. Ligeledes er anvendelse af oplevelsesøkonomiens redskaber og værktøjer væsentlige elementer heri. Dette vedrører først og fremmest indsamling, bearbejdning og formidling af ny viden,at hertil kommer en opkvalificering af turisme- og erhvervsfremmeaktørerne, så • disse bedre kan rådgive og udvikle turismevirksomhederne.at sikre og udbygge nordjydernes og turisternes adgang til at benytte de mange • ferie- og fritidsmuligheder, ved at motivere både befolkningen og turisterne til at udnytte dem for at opleve og lære Nordjylland nærmere at kende. De får derved større indsigt i den nordjyske historie, kultur og natur og derigennem en større motivation til at værne om de værdier, de er knyttet til. Dernæst er der det sundhedsmæssige aspekt i, at flere kommer i fysisk aktivitet, eksempelvis gennem cykel-, vandre- og rideture samt vandaktiviteter,at oplevelsesøkonomi skal være en af Nordjyllands stærkeste klynger med en • stærk klyngeorganisation, klyngeidentitet med en stærk regional forankring og identitet. Her skal også andre klynger, som IKT-, bygge-, fødevare- og gastronomiområdet inddrages. Der er således også stærk fokus på krydsklyngeperspektivet, hvor flere klynger etablerer krydsklynger,at nordjysk oplevelsesøkonomi skal være førende i Danmark inden for • samarbejdet mellem kultur, erhverv, uddannelse og forskning med flest etablerede og forpligtende samarbejdsrelationer på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau,at nordjysk oplevelsesøkonomi skal være kendetegnet ved såvel markante • fyrtårne som en kritisk masse af generelle oplevelsestilbud,

74

” Naturen og miljøet er væsentlige forudsæt-ninger for udviklingen i Nordjylland. Derfor er det vigtigt, at den regionale udviklingsp-lan udpeger en fælles retning for udvikling i kommunerne, så lokale interesser kan tilgodeses uden at forudsætnin-gerne kompromitteres. ”

Mogens HedegaardDanmarks Naturfredn-ingsforening

Medlem af temagruppen for Turisme og Oplev-elsesøkonomi

Mogens har en planat beskæftigelse og omsætning i nordjysk oplevelsesøkonomi skal fordobles fra • basisåret 2003 frem til 2017,at videngrundlaget i nordjysk oplevelsesøkonomi styrkes så nordjysk • oplevelsesøkonomi altid er på forkant med ny viden på området, herunder brugerdreven innovation. Dette vedrører først og fremmest indsamling, bearbejdning og formidling af ny viden. Hertil kommer en opkvalificering af erhvervsfremmeaktørerne, så disse bedre kan rådgive og udvikle virksomhederne inden for oplevelsesøkonomi i Nordjylland,at kendskabet til oplevelsesøkonomiens redskaber og værktøjer i relation til • innovation og vækst i nordjyske virksomheder styrkes.

Indsatser de næste 3-4 år

Markedsføring og formidlingEn samlet og styrket markedsføring af Region Nordjylland under et fælles brand, så regionen derigennem bliver mere gennemslagskraftig. Formidlingen på fremmed-sprog skal forbedres, og udnyttelsen af internettets muligheder i forbindelse med markedsføringen af regionens mange tilbud skal styrkes.

produktudviklingDet nordjyske turistprodukt skal præges af kvalitet gennem profil og værdier, eksem-pelvis gennem certificeringer og mærkningsordninger.

Beskæftigelse, vækst, kompetence- og videnopbygningEn styrkelse af kompetenceopbygningen og kompetenceudviklingen i branchen, herunder uddannelse i formidling og viden om lokalområder En opkvalificering af turisme- og erhvervsfremmeaktørerne, så disse er rustet til at rådgive og udvikle tu-rismeerhvervet. Nordjysk turisme skal udvikle et gæstfrihedskoncept, hvor målet er at højne status for jobs i turismebranchen gennem kompetenceudvikling i forhold til branchens aktører.

stærke klyngerTurismeNordjysk turisme skal udvikle sig til en stærk klyngeorganisation med et forpligten-de samarbejde mellem de enkelte turismevirksomheder, brancheorganisationer, net-værkssamarbejder, destinationsselskaber og offentlige myndigheder med det formål at styrke turismeerhvervet og udnytte et stort udviklingspotentiale (f.eks. erhvervs-turismearrangementer) på et bæredygtigt grundlag. Strukturen skal hele tiden ud-vikles, så den afspejler en optimal arbejdsdeling mellem regionalt, destinations og lokalt niveau.

OplevelsesøkonomiEtablering af en klyngeorganisation med bred og stærk regional, kommunal og lokal forankring. Herunder etablering af netværk, udviklingsprojekter og samarbejdsrela-tioner på nationalt og internationalt niveau. Styrke krydsklyngepotentialerne mel-lem turisme-, fødevare-, bygge- og IKT-klyngerne tættere sammen. Videreudvikling af matchmaking og kreative alliancer mellem virksomheder og kreative kompeten-cer. Etablering af en subklynge inden for digital formidling af kulturinstitutioner i samarbejde med IKT-virksomheder, forskning og uddannelse.

Beskæftigelse og omsætningEn styrkelse af betingelserne for vækst og beskæftigelse med udgangspunkt i særlige regionale styrkepositioner, potentialer og vækstvilkår. En styrkelse af kompetence-opbygningen og kompetenceudviklingen inden for oplevelsesøkonomi.

75

produkter/-udviklingUnderstøtte og udvikle nye potentialer i spændingsfeltet mellem erhverv, forskning, uddannelse og kultur i overensstemmelse med FUNK-modellen (Forskning, uddan-nelse, næring og kultur).

Fastholdelse og udvikling af eksisterende oplevelsesøkonomiske potentialer inden-for computerspil, interaktiv underholdning, lokationsbaserede tjenester, wellness, event, festivaler, sport, design shopping som oplevelse, musik og musikproduktion.

tilgængelighedSikre en veludbygget infrastruktur med optimale rammebetingelser for uddannel-sesinstitutioner, virksomheder, iværksættere, arbejdskraft samt de kreative vækstlag og unge talenter i regionen med henblik på såvel at fastholde de nuværende, men også øge tiltrækningskraften til regionen.

Flere initiativer om turisme- og oplevelsesøkonomi er indarbejdet i kapitel 5, afsnit-tet ”Forpligtende samarbejde og partnerskab” samt kapitel 7, afsnittet ”Helårs- og erhvervsturisme med kreative alliancer mellem natur, kultur og oplevelseserhverv”.

Idékatalog - turisme og oplevelsesøkonomi

Udvikle nye koncepter for turisme og friluftsliv på den østlige del af Mors, foreslået af Morsø Kommue.

Fra konferencen ”Unge og RUP” september 2007

Lysets land med belysning af Limfjorden nedefra samt byer og broer (de unge). Etablere link til den nordjyske lysklynge.

Nordslank, wellness program med vinterbadning, skal fremme vinterturis-men.

76

UddaNNelse

Mere uddannelse til flere. Nordjylland skal være en uddannelsesregion med livslang læring til alle. Uddannelse skal fremmes gennem hele livet, så langt lyst og evner rækker.

derfor vil Nordjylland arbejde for

at mindst 85% af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i 2010 og • mindst 95% i 2015,at mindst 50% af alle de unge tager en videregående uddannelse i 2015 samtidig • med, at færdiggørelsesalderen reduceres. Fuldførelsesprocenterne skal være mindst 75% på de videregående uddannelser i 2015,at den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesaktivitet skal styrkes. Flere • nordjyder skal benytte efter- og videreuddannelsessystemet.

Indsatser de næste 3-4 år

Med disse ambitiøse mål står Nordjylland over for store udfordringer, som nødven-diggør, at der inden for de næste 3-4 år igangsættes en række initiativer, som højner uddannelses- og kompetenceniveauet i regionen. Aktiviteter inden for og på tværs af de enkelte initiativområder vil sammen og hver for sig medvirke til at øge regionens globaliseringsparathed. Succes med indsatsområderne kræver, at aktørene på områ-det samarbejder i partnerskaber til gavn for hele regionen.

Uddannelsernes indhold og tilrettelæggelseRegionen skal have de bedste uddannelser på alle niveauer. De nordjyske uddannel-sesinstitutioner skal være i front, hvad angår kreativitet, innovation og iværksætteri i uddannelserne. Det kræver offensive pædagogiske satsninger bl.a. på IKT-områ-det. Og det kræver styrkelse af undervisnings- og videnmiljøer. Studiemiljøet skal bidrage til et godt socialt og kulturelt liv for elever og studerende. Regionens uddan-nelsesinstitutioner skal desuden indgå i udviklende internationale samarbejder. En-delig skal regionens uddannelsesinstitutioner være i front, hvad angår samarbejdet med aftagerne af de studerende i form af praktik, projektarbejde og studiejob.

Nordjylland skal være førende inden for efter- og videreuddannelse/livslang læring. Der er behov for, at livslang læring gennem løbende efter- og videreuddannelse og kompetenceudvikling bliver taklet som en fælles udfordring for uddannelsessyste-met og erhvervslivet. Målet er mest mulig uddannelse til flest mulige. Det forudsæt-ter, at arbejdsmarkedet og uddannelserne indrettes, så det parallelle kompetenceud-viklingssystem kan anvendes.

højne uddannelsesniveauet i hele Nordjylland Uddannelsesmulighederne i et område har stor indflydelse på de unges valg. Ud-dannelsesudbudsmæssigt er der generelt en høj dækningsgrad i regionen. Men det kniber i udkantsområderne. Uddannelsesudbudet i yderområderne skal tage afsæt i lokale behov.

77

” I en verden præget af øget konkurrence er det afgørende, at der på alle niveauer fokuseres på virksomhedernes og arbe-jdsstyrkens kompetencer. Den regionale ud-viklings-plan er et vigtigt første skridt i retning af at sikre det fornødne kompetence-løft i Nordjylland. ”

Christian Brosolat LorentzenAalborg Portland A/S

Medlem af temagruppen for Uddannelse

christian har en planUdbuddet i efter- og videreuddannelsessystemet skal i stor skala kunne bygge på realkompetencevurderinger, dvs. bruge realkompetencen som springbræt for videre uddannelse.

Nogle unge forlader regionen inden start på videregående uddannelse, fordi den øn-skede uddannelse findes uden for regionen. Andre unge forlader regionen, mens de er i gang med videregående uddannelse, fordi der mangler relevante studiejob. Det er med til at sænke uddannelsesniveauet i regionen.

Balance mellem udbud og efterspørgsel i uddannelsessektorenUddannelsesinstitutionerne i regionen skal i videst muligt omfang udbyde de ud-dannelser, der efterspørges på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Og de skal med-virke til, at disse uddannelser efterspørges af kommende studerende. Det er en van-skelig, men vigtig opgave at arbejde på at målrette de unges uddannelsesvalg mod områder med forventet fremtidig efterspørgsel. Det vil også medvirke til at fastholde flere unge i regionen.

Nordjylland mangler flere uddannelser for at dække uddannelsesbehovet nu og i fremtiden. Det gælder f.eks. medicin, biologi og flere oplevelsesøkonomi/-designud-dannelser på alle niveauer (kort, mellemlang og lang), og både som heltids- og del-tidsuddannelse.

Færre blindgyder i uddannelsessystemetMed undtagelse af overgangen mellem akademisk bachelor og kandidatuddannelse på universitetsniveau er det relativt få nordjyder, som efter at have afsluttet uddan-nelse på et niveau vælger at gå videre på et overliggende uddannelsesniveau. Over-gange mellem heltids- og deltidsuddannelser er også begrænset.

Der er brug for at synliggøre disse overgange, herunder uddannelsernes indhold, ef-terfølgende job samt evt. muligheder for at kombinere uddannelse og job.

Mange nordjyder har via kompetenceudvikling i jobbet, kurser og erhvervserfaring opnået kompetencer, som helt eller delvist kan sidestilles med niveauet på erhvervs-kompetencegivende uddannelser. Realkompetencevurderinger bruges derfor flere steder i uddannelsessystemet f.eks. inden for de erhvervsfaglige uddannelser. Real-kompetencevurderinger skal sikre, at der gives anerkendelse for opnåede kompeten-cer på alle niveauer, hvorved uddannelsesmotivationen stimuleres.

Mere uddannelse til de kortuddannede og til nordjyder med mindre fast tilknytning til arbejdsmarkedetRegionens arbejdsmarked har brug for mere og højere uddannet arbejdskraft. Af hensyn til både den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet og til potentialet for vækst og udvikling i virksomhederne kan der i den aktuelle højkonjunktur med for-del arbejdes med kombinationer mellem ansættelse og efter- og videreuddannelse på alle niveauer i virksomhederne.

Der er brug for udbud med tilrettet indhold, afviklet i et positivt og stimulerende voksenlæringsmiljø i form af praksisnær kompetenceudvikling baseret på gedigen opbakning fra kolleger og arbejdspladsledelser. Og kreeret i samarbejde med beskæf-tigelsesansvarlige aktører. Samtidig skal realkompetencevurderinger anvendes i vi-dest muligt omfang.

Efterspørgselsmæssigt skal der arbejdes for, at brancher med mange kortuddannede, brancher med manglende tradition for efteruddannelse samt de små og mellemstore virksomheder ønsker at benytte sig at udbudet.

78

” Jeg gik ind i arbej-det, fordi Nordjylland trænger til et gevaldigt kompetenceløft. Arbejdet har været frugtbart, og de mange interessenter er fundet sammen om fælles indsatsområder. Jeg glæder mig til at se de politisk ansvarlige sætte handling bag – i ord, adfærd og ressourcetil-førsel. ” Morten Lassen Aalborg Universitet Medlem af temagruppen for Uddannelse

Morten har en planTilsvarende har gruppen af kortuddannede ledige behov for et kompetenceløft, som kan medvirke til en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen bør målret-tes de ledige, som enten ikke har gennemført en ungdomsuddannelse eller ikke har fået yderligere uddannelse efter afsluttet gymnasial uddannelse.

Bedre vejledning Bedre vejledning er et vigtigt redskab både i forbindelse med at få flere til at vælge uddannelse/mere uddannelse og i forbindelse med at øge fuldførelsesprocenterne på uddannelserne.

Overgangsvejledning har en særlig opgave med at fokusere på negativ social arv og dermed øge mulighederne for potentielle mønsterbrydere. Fuldførelsesprocenter kan bl.a. øges ved en god indslusning til uddannelserne, ved fokus på personlige, sociale og faglige problemer undervejs, ved at informere om valg undervejs, herunder om praktik, udlandsophold m.v. Muligheden for at opnå en praktikplads er et sær-ligt indsatsområde på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser.

Der er behov for en særlig indsats i forhold til de ca. 10 -15% af de unge, som hverken opnår en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Der er både brug for en forebyggende indsats og for en vejledningsindsats over for disse unge.

En professionel vejledning er en af forudsætningerne for at nå målene om uddan-nelse til flere unge og om flere med en videregående uddannelse. Vejledere på alle niveauer skal være kompetente til opgaven og gerne have en vejlederuddannelse. Det inkluderer også viden om uddannelse, erhverv og beskæftigelse, deltagelse i netværk, relevante faglige sammenhænge og fælles vejlederkurser. Dette er også centralt for, at vejledningssystemet fremstår som sammenhængende. Det fordrer en øget koordi-nering på det vejledningsfaglige område med alle vejledningsordninger for unge og voksne. Tværinstitutionelle og regionale vejledningsfora på voksenvejledningsområ-det kan måske udvides til at dække hele vejledningsområdet.

vidensdeling Vidensdeling mellem videns-/uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet er en vigtig regional vækstdriver. Vidensdeling sker i høj grad via uddannelse af arbejdskraften. En anden og vigtig vej til vidensdeling er oprettelse af flere studiejob. Nordjylland har væsentligt færre relevante studiejob, og regionen mister derfor studerende til især København. Flere studiejob kan medvirke til at vende denne udvikling.

Fastholdelse af flere højtuddannede i regionen efter afsluttet uddannelse vil med-virke til øget vidensdeling. 60% af kandidaterne fra Aalborg Universitet får pt. deres første job uden for regionen. Der skal skabes flere attraktive arbejdspladser i hele re-gionen. Endelig er det målet, at der inden 2010 skal ansættes 30 nye erhvervsPhD ere og 30 nye videnpiloter i virksomhederne.

79

Bilag 1

Mål

Region Nordjyllands strategi for Lokal Agenda 21 har til formål at

Reducere ressourceforbrug og miljøbelastning,• Øge miljøbevidstheden hos regionens borgere og virksomheder,• Medvirke til en bæredygtig udvikling af regionen, med fokus på såvel • miljømæssig og social som økonomisk bæredygtighed.

Udgangspunkt og muligheder

Traditionelt handler Agenda 21-arbejde i høj grad om at involvere og aktivere be-folkningen, gerne i de typer af grupperinger mange optræder i helt lokalt; beboerfor-eninger, grønne foreninger, idrætsforeninger og lignende. Regionens arbejdsopgaver lægger ikke op til denne form for borgerkontakt, og strategien skal derfor i højere grad rette sig mod indsatser, der har strategiske mål, og som angår hele regionen som geografisk område. Strategien bør således spille sammen med den regionale udvik-lingsplans initiativer angående beskæftigelse, uddannelse, infrastruktur samt natur og miljø. Konkrete handlingsplaner for Agenda 21 arbejdet vil blive udarbejdet efter vedtagelsen af den regionale udviklingsplan. De ideer til initiativer, der anføres ne-denfor, er derfor foreløbige ideer, som kan blive ændret og suppleret efterfølgende.

lokal ageNda 21 I regIoN NordjyllaNd

Regionens arbejdsopgaver indenfor Agenda 21, jf. planloven:

Regionsrådet skal offentliggøre en redegørelse for sin strategi for sit bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysnin-ger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet (Lokal Agenda 21).

Strategien for Agenda 21 skal indeholde Regionsrådets politiske målsæt-ninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:

Fremme af bæredygtig regional udvikling,• Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse,• Fremme af biologisk mangfoldighed,• Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda • 21-arbejde,Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedr. miljømæssige, trafikale, • erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

80

strategi for arbejdet med lokal agenda 21 i region Nordjylland

Region Nordjyllands arbejde med Lokal Agenda 21 kan deles op i en intern og en ekstern del.

Den interne del retter sig mod regionens egne institutioner og virksomheder. Regio-nen er en stor virksomhed med mange ansatte og en omfattende driftsvirksomhed. Det vil gøre en stor forskel, hvorvidt der i driften af regionens egne virksomheder sættes fokus på bæredygtige og miljøvenlige løsninger. Hertil foreslås en grøn politik for regionens institutioner. Den grønne politik medvirker til at begrænse ressource-forbruget og miljøbelastningen, samtidig med at den øger miljøbevidstheden blandt regionens ansatte. Politikken kan bl.a. omfatte:

konsekvent grøn indkøbspolitik• konsekvente krav om miljø-hensyn ved anlægs-, renoverings- og byggeopgaver• miljøvenlig drift af regionens institutioner og arealer• alle regionens virksomheder skal udarbejde årlige miljøredegørelser• der skal arbejdes hen imod miljøcertificering af regionens virksomheder• regionens medarbejdere skal være synlige i miljøsammenhænge• regionen fortsætter med at indgå aftaler med Elsparefonden o.lign.• intern trafik mellem regionens virksomheder foregår på en miljøvenlig måde • (eksempelvis el-biler)regionens medarbejdere opfordres til og støttes i valg af miljøvenlige • transportformeropbygning af grønt netværk for regions-ansatte, der har miljørelaterede • arbejdsopgaver

Strategiens eksterne del skal dels skabe synlighed om målene for Agenda 21-arbej-det, dels gøre Region Nordjyllands indsats omkring bæredygtig udvikling konkret og synlig. Derfor har ideer til handlinger under den eksterne del karakter af fyrtårns-projekter, der netop skal bevidstgøre, motivere og muliggøre en mere miljøbevidst og ressourcebesparende adfærd. På nuværende tidspunkt arbejdes der med følgende ideer til regionale fyrtårnsprojekter inden for Agenda 21:

Danmarksmesterskabet i MiljøInnovation. Gennemføre en innovationskonkurrence med det formål at stimulere, støtte og påskønne udviklingen mod et mere bæredygtigt samfund, arrangeret af Region Nordjylland. Konkurrencen kan holdes hvert eller hvert andet år.

Mesterskabet er åbent for alle, enkeltpersoner, grupper og virksomheder. Man delta-ger ved at indsende beskrivelse af en nyskabende løsning af problemer inden for res-source- eller energieffektivisering, genanvendelse, miljøtilpasning eller øvrige meto-der og teknikker der mindsker miljøbelastningen eller afgørende formår at motivere (grupper af) befolkningen til en mere miljøvenlig adfærd.

Brug af e-møder og videokonference. Stærkt øget anvendelse af digitale møder /videomø-der med det formål at få en bedre udnyttelse af arbejdstiden, øge tilgængeligheden til eks. uddannelse, spare penge til transport og spare miljøet for transportarbejdet. Den nødvendige teknologi findes og er til en vis grad i brug, men der er stadig mange barrierer, der skal overvindes, for at disse muligheder kan udnyttes meget bedre. Det vil være relevant at samarbejde med såvel regionens uddannelsesinstitutioner som virksomheder i dette fyrtårnsprojekt.

81

opfølgning på strategi for lokal agenda 21

Regionens strategi for Lokal Agenda 21 vil med vedtagelsen af den regionale udvik-lingsplan blive fulgt op af konkrete handlingsplaner og initiativer. Mange af de ini-tiativer, der tages igennem den regionale udviklingsplan vil desuden kunne rumme aspekter, der støtter op om målene i strategien for Lokal Agenda 21.

82

Udarbejdet af aalborg Universitet, Institut for samfundsudvikling og planlægning.

Miljøvurdering af planer

De offentlige myndigheder har pligt til at miljøvurdere de planer, som de tilvejebrin-ger i medfør af planloven. Den regionale udviklingsplan er en sådan plan. Miljøvur-deringen, som i dette tilfælde er en strategisk miljøvurdering, SMV, skal udføres for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og bidrage til at integrere miljøhensyn.

Imidlertid dækker den regionale udviklingsplan et betragteligt geografisk område og spænder indholdsmæssigt bredt, idet planen beskæftiger sig med en række emner, samt dækker hele Region Nordjylland. Når planen er meget overordnet og geogra-fisk bred, må miljøvurderingen tilsvarende laves på et mere overordnet og abstrakt niveau, der adskiller sig fra en traditionel miljøvurdering, som eksempelvis VVM. Miljøvurderingen af den regionale udviklingsplan vurderer således planens konse-kvenser på et aggregeret niveau.

Miljøvurderingen foreligger i en selvstændig rapport ” Strategisk Miljøvurdering – Den firdobbelte bundlinje”, der kan ses på www.rn.dk, og tager udgangspunkt i de kriterier, der er beskrevet i lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det dre-jer sig om påvirkningen af den biologiske mangfoldighed, flora, fauna, befolkningen, menneskers sundhed, jordbund, vand luft, klima, materielle goder, landskab, kul-turarv og det indbyrdes forhold mellem alle disse sektorer.

Der er sket en selvstændig vurdering af hver af RUP’ens 7 temaer (de bærende søjler i huset) og de 5 strategiske satsningsområder (husets loft), som til sidst er opsum-meret.

I udarbejdelsen af den regionale udviklingsplan er miljøvurderingen forsøgt udar-bejdet på planens egne præmisser, så vurderingen på en konstruktiv måde kan med-virke i planens tilblivelse og udformning. Dette er gjort ved at foretage vurderingen i et bæredygtighedsperspektiv – nærmere betegnet i forhold til den firedobbelte bund-linie (økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed samt sundhed) som er om-talt i kapitel 5 i afsnittet ’Bærende Værdier – det etiske regnskab’. Dermed vurderes planens konsekvenser i et helhedsperspektiv, der dels har medvirket til at reflektere over planens indhold under udarbejdelsen, og dels gør det klart hvilke positive effek-ter, der kan opnås, og hvilke negative påvirkninger, som forebygges, eller som man må acceptere som en del af den beskrevne vision.

Vurderingen er udført med afsæt i en antagelse om, at den regionale udviklingsplans mål realiseres, og er således en redegørelse for hvilke konsekvenser, der kan forventes ved en realisering af planen. Vurderingen er foretaget på et strategisk niveau, og har dermed fokus på den overordnede udvikling, der ønskes fremmet i regionen uden at fortabe sig i detaljerede udredninger omkring de enkelte initiativer.

Bilag 2resUMé aF MIljøvUrderINg aF deN regIoNale UdvIklINgsplaN

83

Dette bilag er et ikke-teknisk resumé af miljøvurderingen i ovennævnte rapport. Re-gionsrådets stillingtagen til bemærkningerne fra offentlighedsfasen vedr. miljøvur-deringen fremgår af Hvidbogen og har ikke givet anledning til ændring i miljøvur-deringen.

planens konsekvenser

Erhvervsudviklingen og den økonomiske vækst har en stor rolle i den regionale ud-viklingsplan for Region Nordjylland. Særligt i forhold til den firedobbelte bundlinie viser det sig, at en stor del af mål og initiativer i planen medvirker til at fremme den økonomiske vækst. Det viser sig da også at effekterne på dette område er ret gennem-gående, mens effekter på miljø er mere varierende, og effekterne på sundhed og det sociale er mindre omfattende.

økonomisk bæredygtighed

Samlet set vurderes det, at en realisering af den regionale udviklingsplans mål vil medføre en betragtelig økonomisk vækst i Region Nordjylland. Den regionale udvik-lingsplan understøttes på dette område af tiltagene i forbindelse med den regionale erhvervsudviklingsstrategi.

Den økonomiske vækst tænkes opnået gennem en bred og sammenhængende ræk-ke af initiativer, blandt andet kompetenceløft for regionens arbejdsstyrke, gennem uddannelse og efteruddannelse. Denne skal føre til et øget kreativitets- og innova-tionsniveau i regionen, som skal medvirke til at regionens erhvervsliv kan udnytte mulighederne i forbindelse med globaliseringen, samt imødegå udfordringerne i den forbindelse. Dette skal understøttes af samarbejder på tværs af brancherne, hvor for eksempel regionens natur og kultur kan medvirke til en vækst i oplevelsesøkono-mien og af samarbejde mellem de offentlige myndigheder og erhvervslivet. Endelig skal den trafikale og digitale infrastruktur understøtte udviklingen. Det kan dog anføres, at de overordnede mål omkring en bæredygtig erhvervsudvikling kun i ringe grad munder ud i konkrete initiativer.

Miljømæssig bæredygtighed

Den miljømæssige bæredygtighed påvirkes på forskellige måde i tilfælde af en reali-sering af den regionale udviklingsplan. Hovedtrækkene i påvirkningen er:

Generel belastning af natur og miljø i forbindelse med økonomisk vækstDen økonomiske vækst, som den regionale udviklingsplan fremmer, vil medføre et øget forbrug af forbrugsgoder, som skal produceres og transporteres, ligesom også det private transportforbrug stiger ved øget velstand. Uden en afkobling mellem for-brug og miljøbelastning, som ikke er opnåelig inden for planens tidshorisont, er det ensbetydende med øgede miljøbelastninger i form af åbne stofkredsløb, udledning af miljøskadelig stoffer, emissioner, råstofforbrug og bidrag til den globale opvarm-ning. Meget af dette vil foregå andre steder i verden, men dels er nogle miljøbelast-ninger geografisk vidtrækkende, og dels er det ikke desto mindre en konsekvens af udviklingen, selvom den ikke foregår i regionens baghave. Desuden vil nogle af miljøbelastningerne forekomme i regionen, for eksempel i forbindelse med et øget transportforbrug.

84

Der kan argumenteres for, at det er muligt at opnå en afkobling i forhold til miljø-belastningen gennem teknologiske forbedringer og overgang fra materiel velstand til et mere servicebaseret forbrug. Dette vil kræve en dedikeret indsats, ikke kun på regionalt niveau, men også internationalt, nationalt og lokalt. Skønt det ikke kan af-vises, at det opnås inden for planens tidshorisont kan det ikke sandsynliggøres. Det betyder dog at miljøeffekterne potentielt kan forbedres, hvis en bæredygtig erhvervs-strategi integreres i planen, men det afhænger også af eksterne faktorer.

Bedre beskyttelse, men mere benyttelse af regionens naturDer lægges op til både naturbeskyttelse og en mere aktiv brug af naturen i forbin-delse med turisme og rekreative interesser. Den faktiske udmøntning af disse planer, herunder særligt balancen mellem de to ting vil være afgørende for, hvilke konse-kvenser dette vil have for den miljømæssige bæredygtighed. Det vurderes dog, at det er muligt at undgå væsentlige, negative konsekvenser.

Fysisk og psykisk sundhed

Den regionale udviklingsplans konsekvenser for den fysiske og psykiske sundhed vurderes ikke at være i samme størrelsesorden som de økonomiske og miljømæs-sige konsekvenser. Dette skyldes dog dels, at det ikke er muligt at afgøre de sund-hedsmæssige effekter af ændringer i arbejdslivet og velstanden. Både de nye krav og muligheder på arbejdsmarkedet og den øgede velstand kan resultere i både negative og positive konsekvenser på sundhedsområdet. Igen er det værd at understrege, at resultatet kan påvirkes i en positiv retning med de rette tiltag.

Derudover vil et øget transportarbejde have negative konsekvenser, mens bedre faci-liteter og tilbud om rekreative aktiviteter kan føre til forbedret sundhed.

Alt i alt vurderes den regionale udviklingsplan som neutral i forhold til sundheds-området, om end der er potentiale for at opnå forbedringer på området.

social bæredygtighed

Den sociale bæredygtighed påvirkes alt i alt positivt af den regionale udviklings-plan, idet nogle initiativer og visioner tilstræber at udbrede muligheder geografisk og over for forskellige samfundsgrupper. Geografisk for eksempel i forbindelse med udvikling af uddannelsesmuligheder og erhverv i yderkantsområder, og i forhold til samfundsgrupper i sammenhæng med inklusion af ’svage grupper’ i uddannelsessy-stemet og på arbejdsmarkedet. Også i forhold til kulturtilbud og kollektiv trafik kan der forventes positive effekter på den sociale bæredygtighed.

samlet vurdering og perspektiv

Som det ses af ovenstående gennemgang, er konsekvenserne af den regionale udvik-lingsplan primært økonomisk vækst, og der er dermed en udfordring i at få væksten etableret på et bæredygtigt grundlag. Derudover er der nogle usikre og mindre virk-ninger på sundhedsområdet og ligeledes i forhold til den sociale bæredygtighed.

Det er i høj grad værd at hæfte sig ved, at en del af de negative konsekvenser, primært på sundhedsområdet, men også i forbindelse med den miljømæssige bæredygtighed, er noget, der kan afhjælpes og forbedres. Her er det værd at gå ind i nærmere under-søgelser af, hvordan dette kan gøres, det være sig ved at integrere bredere mål i ini-tiativerne fra starten, øge samarbejdet på tværs af sektorerne, eller ved at iværksætte

85

afhjælpende foranstaltninger for at imødegå negative konsekvenser associeret med en ellers ønskelig udvikling.

Det skal dog pointeres, at det i nogle tilfælde ikke er muligt at afbøde de negative konsekvenser, og i de tilfælde må det bero på en afvejning mellem de positive og ne-gative konsekvenser.

86

87

mulighedernes nordjylland - Fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence

regional udviklingsplan 2007