Embed Size (px)
Citation preview
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK
jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.
Gældende fra 1. august 2014
Beskrivelse af praktikstedet:
Institutionens navn:
Adresse:
Postnr. og By:
Tlf.nr.:
Institutionens E-mail:
Hjemmeside adr.:
Institutionsleder:
Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen:
Kommunal:
Privat:
Regional:
Neurocenter ØSTERSKOVEN
Amerikavej 46
9530 Hobro
97 64 51 00
www.oesterskoven.dk
Lisbeth Tved Berke
Birthe Roesdahl
Ibet Ovesen
Institutionstype/ foranstaltning
Antal børn/unge /voksneNeurocenter ØSTERSKOVEN, der er oprettet af Spastikerforeningen i 1960, er et døgnbaseret rehabiliterings- og STU (særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse) tilbud for unge med medfødte eller erhvervede hjerneskader.
Side 1 af 27
Aldersgruppe
Antal stuer / afdelinger
Åbningstid
Neurocenter ØSTERSKOVEN er et landsdækkende døgnbaseret tilbud til 26 unge og voksne i alderen 16-40 år.
Neurocenter ØSTERSKOVEN består af to afdelinger; Afdeling for Medfødt Hjerneskade (MH) i alt 16 pladser, Afdelingen for erhvervet hjerneskade (EH), 6 pladser og 1 borger i træningslejlighed og 3 borgere i mini bofællesskab. Begge afdelinger kan have ambulante forløb.
Institutionens formål
jf. lovgrundlag. Neurocenter ØSTERSKOVEN har driftsoverenskomst med Region Nordjylland iht. Lov om social service § 107 og § 67.
Neurocenter ØSTERSKOVENs formål er at være et landsdækkende behandlings- og genoptræningstilbud (neurorehabilitering). Borgerne optages ud fra en vurdering af deres behov for habilitering/rehabilitering, som regel for en periode fra 3 mdr. – 1 år. Opholdet kan forlænges med 3 mdr. - 1 år ad gangen, så længe der foregår en udvikling. Kun undtagelsesvis kan opholdet overstige en 4-årig periode. Vi tilbyder også STU-forløb, samt ressourceforløb.
Formålet søges fremmet ved at:
Borgerne erkender deres muligheder. Opnår modenhed og ansvarlighed i forhold til deres egen situation og i forhold til
omgivelserne. Lærer at udnytte egne ressourcer, både fysisk og intellektuelt, for her igennem
at opnå nye eller generhverve så mange færdigheder, som muligt. Lærer at kompensere for de færdigheder, som ikke kan generhverves.
Karakteristik af brugergruppen:
Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe.
Neurocenter ØSTERSKOVEN indskriver borgere med moderate og svære hjerneskader. Der arbejdes både med de fysiske og de kognitive vanskeligheder.
Side 2 af 27
Medfødt hjerneskade (MH):
Alder 16-40 år Personer født med hjerneskader, fx Cerebral Parese (spastisk lammelse) eller andre
medfødte lidelser i centralnervesystemet, der kan sidestilles hermed. Skal kunne vise evne til indlæring og personlig udvikling Skal kunne honorere intensiv rehabilitering Skal være motiveret for opholdet Skal kunne indgå i en gruppe, og bidrage til det sociale fællesskab Skal kunne profitere af træning, der tager udgangs punkt i dagligdagens praktiske
aktiviteter og gøremål.
Erhvervet hjerneskade (EH):
Alder 16-40 år Personer med erhvervede komplekse hjerneskader – trafik og andre ulykker,
hjertestop, aneurisme, encefalaopati, tumorer og følger af stofmisbrug Skal have udviklingspotentiale og skal kunne honorere intensiv rehabilitering Skal være motiveret for opholdet Skal kunne indgå i en gruppe, og bidrage til det sociale
Arbejdsmetoder:
Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål)
De daglige aktiviteter vil variere alt efter, om du er studerende på EH eller MH. De er tilrettelagt på en sådan måde, at de støtter op om den individuelle rehabiliterings- eller undervisningsplan (STU), som laves på baggrund af udviklingspotentiale, kommunens mål for opholdet og borgerens egne ønsker. De daglige træningsaktiviteter i rehabiliteringsforløbene tilrettelægges ud fra ud fra dimensionerne i ICF-modellen (se under tværfagligt samarbejde, under 3. praktik periode), nemlig kroppens funktioner og anatomi samt borgerens aktivitets og deltagelsesniveau. STU aktiviteterne tilrettelægges ud fra lovgivningen på dette område. De daglige aktiviteter suppleres efter behov og prioritering med ergoterapi, fysioterapi, værksted, kommunikationstræning, musikterapi og skiftende gruppeaktiviteter. Desuden tilbyder vi idræt her i huset, ridefysioterapi på Vasehus Rideskole og bassinterapi i varmtvandsbassin, samt
Side 3 af 27
STU.
Da vi arbejder tværprofessionelt vil du som studerende kunne komme til at arbejde med følgende områder:
Pleje, omsorg og profylakse
vedligeholde og om muligt forbedre borgerens almene velbefindende forebygge sekundære skader af hjernetraumet så som smerter, kontrakturer etc.
Træning af daglige færdigheder
Sigtet er, at borgerne selv kan løse dagligdags opgaver og problemer, for i så høj grad som muligt at komme på deltagelsesniveau. For borgere, der profiterer af ABC-konceptet, ligger denne træning implicit i hverdagsaktiviteterne.
Indholdet kan f.eks. være:
bad, påklædning og personlig hygiejne spisetræning forflytninger og færden ved egen hjælp oprydning, rengøring og vask madlavning økonomistyring at kunne være alene og beskæftige sig selv
Træning i at begå sig i nærsamfundet
- ligeledes for at komme på deltagelsesniveau i eget liv:
færden i gågade og i butikker tage bus og tog trafiksikkerhed og finde vej indkøb benytte bibliotek og andre kulturinstitutioner tage kontakt til offentlige instanser færden i naturen
Side 4 af 27
benyttelse af lokale fritids- og oplevelsestilbud
Udvikling af personlige kompetencer
Identitetsdannelse og selvværd forstå og omgås sit handicap - selvindsigt frigørelse fra forældre fra pubertet til voksen - kærlighed og seksualitet følelsesmæssig mestring indlevelse initiativtagning valg og beslutninger
Udvikling af sociale kompetencer
at indgå passende i sociale sammenhænge samarbejde konflikthåndtering kommunikation og kommunikative spilleregler at kunne aflæse andre menneskers behov og intentioner opblødning af det selvcentrerede perspektiv
Arbejde med eksistentielle temaer
sorg og krise liv og død - se meningen i det liv, som ligger foran en dannelse af nye roller selvbillede og billede af verden angst og basal tryghed
Den tværprofessionelle forankring:
Rehabiliteringstilbuddet tager hovedsagelig udgangspunkt i borgerens egne ønsker og mål. Omkring hver borger sammensættes et team, som er tværfagligt sammensat og typisk består af 1 ergoterapeut, 1 fysioterapeut, 1 pædagog og 1 social- og sundhedsassistent.
Indsatsen hviler på flg.:
Side 5 af 27
• Rehabiliteringstanken• ICF-modellen• Neuropædagogik
• ABC-koncepterne• Affolter• Bobath• Coombes
Da rehabilitering er det overordnede formål med et ophold på Neurocenter Østerskoven, får den pædagogiske praksis følgende arbejdsområder:
identitetsudvikling selv og medbestemmelse borgerens kommunikative udvikling socialisering, gruppedynamik og inklusion på individ-, fællesskab- og samfundsniveau udviklingsstøttende og lærende aktiviteter, didaktiske overvejelser borgerens relationer til familie og øvrigt netværk opmærksomhed på ”Det hele menneske”, bl.a. sundhedstemaer som kost og seksuel
trivsel dokumentation af praksis i bl.a. Bosted etiske overvejelser relationsarbejde, kommunikationsteori
På Neurocenter Østerskoven har vi udviklet et kompendie om det teoretiske fundament for pædagogisk praksis, som den studerende får udleveret. Under praktikken vil pædagogisk personale undervise i materialet.
Et par eksempler fra kompendiet:
Det narrative læringssyn
Side 6 af 27
Et vitaliserende miljø
Det fælles tredje
Læring
Ansatte
(pædagogiske faggrupper, andre faggrupper)
På Østerskoven har vi en tværprofessionel personalesammensætning bestående af:
forstander
viceforstander
afdelingsledere
pædagoger
social og sundhedsassistenter
omsorgs og pædagogmedhjælpere
underviser
ergoterapeuter
fysioterapeuter
husassistent
it konsulent
kommunikationsvejledere
musikterapeut
neurolog
neuropsykolog
Side 7 af 27
sygeplejerske
pedel
sekretær
Desuden studerende (fysioterapeut, ergoterapeut, pædagogisk assistent og pædagog).
Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt:
Eksternt samarbejdes med kommunernes visitationsudvalg, sagsbehandlere og UU vejledere under hele forløbet samt ved ind og udskrivning. Der overlevering til kommende bosteder og vi benytter regionens konsulenter i sagsbehandlingen.
Internt samarbejde: Omkring hver borger sammensættes et tværfagligt team, som typisk består af ergoterapeut, fysioterapeut, pædagog og social- og sundhedsassistent samt afdelingsleder. Efter behov tilknyttes andre faggrupper.
Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse:
Der afholdes afdelingsmøder hver anden uge, og fællesmøde for hele huset efter behov. På afdelingsmødet forventes det, at den studerende har et punkt med til hver gang. Dette behøver ikke være stort, evt. noget omkring hvad der arbejdes med i øjeblikket.
Der afholdes MED udvalgsmøde 4 gange årligt.
Den studerende indgår i arbejdsplanen på afdelingen med dagvagter 7-15, aftenvagter 14.45-22.45, og noget weekendarbejde samt arbejde på div. helligdage må påregnes.
Den studerende får mulighed for at deltage i team og statusmøder i det omfang, det er muligt for at opnå kendskab til det tværfaglige samarbejde, samt borgerens behandlingsplan.
De studerende fra alle afdelinger mødes en gang om måneden til studerendes dag kl. 9-15 (man er 7-9 i afd.) Her er der mulighed for eks. at holde studiegruppe, opsamle viden fra de enkelte faggrupper og planlægge aktiviteter for stedets borgere. Det kan være praktikvejlederne eller de studerende selv, der sammen står for at tilrettelægge indholdet i disse dage. Der kan dog ligge interne kurser på disse dage.
Side 8 af 27
Den studerende kommer hurtigst muligt på forflytningskursus. Den studerende tilbydes at deltage på øvrige relevante kurser, der afvikles i huset i praktikperioden. Det kan være lidt forskelligt hvilke kurser, der afholdes, men typisk afholdes der inden for en praktikperiode kurser i ABC-koncepterne, neuropædagogik og det pædagogiske fundament for arbejdet på Neurocenter Østerskoven.
Der skal indhentes straffe- og børneattest. Studerende er som andet personale underlagt tavshedspligt. Orienter dig efter opstart om diverse retningslinjer.
Arbejdsforhold
Forventes den studerende at arbejde alene?
Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan?
Man er aldrig alene i institutionen, men man kan godt være alene omkring en aktivitet med en eller flere borgere.
Øvrige oplysninger Vi forventer, at den studerende engagerer sig i sin praktik og forholder sig åben, nysgerrig, undrende, kritisk, spørgende, villig til at modtage vejledning og villig til at udvikle sig personligt. Vi forventer, at den studerende i løbet af praktikken vil udvise selvstændighed og ansvarlighed.
Vi ser det som en del af praktikken, at den studerende opfylder sin arbejdsplan, er loyal og kan/kommer til at indgå i det daglige arbejde, praktisk såvel som pædagogisk, med stedets borgere og sammen med det øvrige personale.
På Neurocenter Østerskoven er der afsat 2 timer til vejledning hver anden uge. Det kan evt. også aftales til 1 time hver uge. Desuden afholdes en del interne kurser, som også er en form for vejledning.
Den studerende laver en dagsorden til vejledningen og sender til praktikvejlederen, så begge parter kan være forberedte. Den studerende må være villig til at medbringe observationer, narrativer, interaktionsanalyser, dilemmaer eller undringer fra praksis, så der er skabt grundlag for refleksion over praksis. Den studerende forventes at bruge sine lærings- og
Side 9 af 27
refleksionsark som dokumentationsmateriale.
Den studerende skriver referat med overblik over berørte temaer, som skal godkendes efter hver vejledning.
Vejlederen sørger for, at der er optimale rammer for vejledning.
Alle vejledere er pædagoger.
Side 10 af 27
Uddannelsesplan for praktikperioderne, Social- og specialpædagogikPraktikstedet skal jf. bekendtgørelsen §9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen.
Specialiseringsmuligheder:
Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed)
Primær: Sekundær:
Dagtilbudspædagogik
Skole- og fritidspædagogik
Social- og specialpædagogik
Valgfagsområder:
Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen.
Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen?
1) Kreative udtryksformer.
Side 11 af 27
X
x
x
2) Natur og udeliv.
3) Sundhedsfremme og bevægelse.
4) Medier og digital kultur.
5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri.
6) Social innovation og entreprenørskab.
7) Kulturmøde og interkulturalitet.
Side 12 af 27
x
x
x
x
x
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål,
Social- og specialpædagogik, 2. praktikperiode
Relation og kommunikation
Praktikken retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis.
Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag
Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet?
b) Hvordan kan den studerende lære dette – gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion – og hvordan understøtter vi den studerendes læring?
kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale,
kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner,
Borgernes kommunikationsformer på alle måder, afdækkes ved hjælp af observation og tolkning, skemaer samt neuropædagogisk afdækning. Alt personale på Neurocenter Østerskoven arbejder med kommunikation og to personaler er specialiseret på området og har til opgave at støtte særligt op om borgerne. Den studerende vil møde forskellige metoder til alternativ støttende kommunikation, herunder Tegn til Tale, boardmaker/ talemaskine, billedkommunikation, Blissboard, PODD bøger mm.
Vi arbejder efter en anerkendende tilgang. Anerkendelse er ikke en metode i sig selv, men en forholdemåde som omsættes gennem
Side 13 af 27
positive, konstruktive pædagogiske tilgange. (Axel Honnet)
Vi arbejder med en relationistisk tilgang i forhold til det enkelte individ og gruppen, med særlig fokus på kvaliteten og kvantiteten af de interpersonelle relationer.
Som pædagoger er vi personligt engageret, men forholder os professionelt til kommunikationen. En metode kunne være Marte Meos udviklingsstøttende dialoger.
Den studerende lærer gennem deltagelse og engagement i daglig praksis. Den studerende skal lave observationer fra dagligdagen, som formidles på vejledning eller p-møde.
Vi reflekterer sammen med den studerende til vejledning, og/eller via sparring i hverdagen.
Den studerende deltager i relevante kurser og undervisning.
professionsetik og pædagogiske værdier,
analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber,
Vores værdigrundlag tager udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn:
Mennesket må aldrig betragtes som et middel. Mennesket er altid et mål i sig selv, hvilket betyder, at det altid kan gøre krav på respekt for sin egen skyld. Mennesket er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og menneskeværdighed.
• Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser, og som også er parat til at tage ansvar for sine beslutninger.
Side 14 af 27
• Ifølge det humanistiske menneskesyn bærer mennesket på bevidste og skabende kræfter. Det er et socialt væsen, som er afhængig af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og andre som omgiver det.
• I det humanistiske menneskesyn er mennesket mere og større end sit biologiske og økonomiske værd. Det er under hensyn til menneskeværd, at alle mennesker er lige. Dette hindrer ikke, at hver enkelt person søger at udvikle egne evner og muligheder men er af betydning i forståelsen af, at menneskets værd ikke er knyttet til funktioner og egenskaber, men til eksistens.
Kilde: Det Etiske Råd 1995
Neurocenter Østerskovens tre grundlæggende holdninger/værdier
LIGEVÆRDIGHED:
i den borgerrettede relation i den kollegiale relation i den eksterne relation
NYSGERRIGHED:
i relationen ift. at ”kende” borgeren/mennesket vi møder i relationen ift. at kende kollegerne og deres faglighed på relationerne i de faglige kontekster vi indgår i og er en del
af
TROVÆRDIGHED:
i den borgerrettede relation i den kollegiale relation i den eksterne relation
Den studerende indgår i den daglige praksis, som andet personale,
Side 15 af 27
og har derfor også til opgave at sikre, at værdierne/holdningerne lever i hverdagen – i samspillet med borgere, kolleger og i mødet med eksterne samarbejdspartnere.
Dette skal indgå i det daglige arbejde med borgerne, og tænkes ind, hvis der laves tiltag sammen med borgerne. Derudover vil der arbejdes med dette ved vejledning og sparring med kollegaer.
konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd,
vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder
På Neurocenter Østerskoven arbejder vi konfliktnedtrappende, det vil sige, at vi aldrig går i diskussion med en borger, der er i affekt. Vi trækker os, da der ikke kan ske læring i denne situation. Vi får dermed mulighed for at reflektere over situationen, og kan vende tilbage og være konstruktive og problemløsende sammen med borgeren. Dette er udgangspunktet for den studerendes tilgang til borgerne i daglig praksis.
Alle faste personaler på institutionen har et kursusforløb i konflikthåndtering. Den studerende vil få udleveret materiale omkring konflikthåndtering, som kan gennemgås sammen med praktikvejleder eller en af Neurocenter Østerskovens konfliktvejledere. Der vil altid være mulighed for at tage enkelte episoder op sammen med vejleder, kollegaer eller intern supervision.
Nedenstående eksempler er fra undervisningsmaterialet.
Definition af problemskabende adfærd Iflg. Bo Hejlskov
• Vi definerer problemskabende adfærd som et problem, når den er et problem for os.
• Det er, når vi ikke har den rigtige metode!
”Problemskabende adfærd er adfærd, som skaber problemer for
Side 16 af 27
personer i omgivelserne. ” Elvén, 2010, s. 15
Teknikker til verbal deeskalering af konflikter:
Lad den truende person tale ud. Det er vigtigt at lytte og forsøge at forstå, hvad han/hun forsøger at sige
Den anden må ikke føle sig presset op i et hjørne, fysisk eller psykisk
Styrk borgerens selvfølelse ved at undgå at gøre dig til dommer
Lyt efter indhold og mening bag ord og adfærd Lyt efter det følelsesmæssige indhold Afbryd ikke den anden Giv ikke ”gode råd” Vis interesse: ”Jeg vil gerne høre på dig og forstå dig”
bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og
tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og
På Neurocenter Østerskoven tilrettelægges aktiviteterne sammen med borgerne. Dette kan være den enkelte borger eller i gruppesammenhænge, sådan det giver bedst mening for borgeren at lave aktiviteten. Der tages så vidt som muligt udgangspunkt i borgerens individuelle plan. Dette betyder, at der kan laves forskellige aktiviteter ift. interesse fra både den studerende og borgeren.
Den studerende skal være bevidst om, og have fokus på, at tænke udvikling/læring for borgeren i stort set alle sociale og praktiske situationer i hverdagen.
I de fysiske rammer, de er i, eller vi danner I de interaktionistiske rum, vi skaber
Side 17 af 27
De fysiske rammer for læring er eksempelvis; køkken, værelse, badeværelse, bybussen, vaskerum, mødelokale, aktivitetslokale, virtuelle medier, kommune, bank, apotek mm.
De interaktionistiske rum skabes intersubjektivt og bæres af personalets evne og ansvar for stemningen i interaktionen (stemning skabes i gode relationer af at blive mødt og anerkendt, at tilhøre et fællesskab og at føle sig værdsat).
Formålet med aktiviteterne er at skabe læring hos borgene, derfor arbejdes der ud fra teorierne i det teoretiske fundament for pædagogisk praksis på Neurocenter Østerskoven.
Et par eksempler fra kompendiet:
Det narrative læringssyn
Det vi formidler, skal give mening for borgeren.
Vi tager udgangspunkt i menneskets hele levede liv. Læringen knytter sig således til tilværelsesprojektet og får derved en eksistentialistisk tone.
Den narrative understregning af tilværelsesprojektet, som en langsigtet fortælling om mening, understøtter opfattelsen af et relativt stabilt selv.
(Mads Hermansen)
Et vitaliserende miljø…
Et vitaliserende miljø er kendetegnet ved at have ”god nok
Side 18 af 27
psykologisk ilt”.
Den psykologiske ilt genereres af pædagogerne som selvobjekter, her menes den funktion som relationerne i ens omgivelser får, når de støtter og vitaliserer selvets udvikling ved:
1. at spejle og anerkende den unges rettethed med selvhævdelse og selvfremstilling, dvs. spejle og anerkende ham; ”se mig som den jeg er”.
2. at være tilgængelig som troværdige forbilleder og personlige autoriteter for den unges rettethed mod det, som er større end ham selv, dvs. i forhold til hans ”vis mig hvem jeg kan blive”.
3. at gøre det muligt for den unge at opleve sig ligesom og ligeværdig ved samvær med ligesindede i forhold til hans ”lad mig være ligesom dig”.
4. at udfordre den unges evner, talenter og færdigheder som en medspillende modspiller i forhold til hans ”udfordr mig uden at knægte mig”.(Tønnesvang 2009)
Det fælles tredje
Det fælles tredje er centralt i en autentisk måde at være sammen på, både for jævnaldrende og for voksne og børn. Uanset om den ene er 35 og den anden er 3, 8 eller 17 år, er der altid mulighed for at være reelt fælles om noget. Det gør ikke noget, at den ene er dygtigere, ved mere, har mere håndelag. Hovedsagen er, at der er noget ydre, et fælles anliggende, som begge er optaget af, og som de er optaget af sammen. (Michael Husen)
Det forventes at den studerende arbejder ud fra didaktiske overvejelser i planlægningen af aktiviteter. Dette kan praksissers sammen med vejleder, ved at bringe observationer med til vejledningstimen, hvor der efter refleksion evt. skal justeres i forventningerne og rammerne for aktiviteten.
Side 19 af 27
Didaktiske overvejelser i læringssituationerne:
hvad skal vi lære hvordan skal vi gribe det an hvorfor gør vi det hvad vil vi opnå med det
Dette skal være kendt af begge parter, evt. beskrives.
hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv.
vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring.
På Neurocenter Østerskoven benytter en stor del af borgerne hjælpemidler. Dette strækker sig fra kørestole, til eksempelvis ergonomisk bestik og kommunikationshjælpemidler.
Kommunikation:
Hver enkelt borger tilbydes en kommunikativ udredning gennem vores tilknyttede kommunikationsvejledere. Diverse hjælpemidler skal tilrettes specielt efter borgerens fysiske behov. Nogen har f.eks. brug for at styre deres kommunikationsudstyr med øjnene, eller på bestemte måder med hænderne. Dette er også gældende for deres daglige brug af elektroniske apparater så som talemaskiner, TV, telefon eller computer.
Ergonomi:
Spisesituationen kan for mange af vores borgere også kræve hjælpemidler, så de bliver bedst mulige selvhjulpne.
Fysiske:
Specialtilpassede kørestole, hjælpemidler til forflytning ex drejetårn, packs til at optimere lejringer og div. skinner og korset specielt tilpasset den enkelte borger.
Angivelse af relevant Det forventes, at den studerende gennemlæser:Side 20 af 27
litteratur:
”Det teoretiske fundament for pædagogisk praksis på Neurocenter Østerskoven”. Udleveres på besøgsdag.
Til inspiration for læring om målgrupper og neuropædagogikken:
”Mennesket i hjernen”, Keld Fredens 2012, en grundbog i neuropædagogik.
”Neurorehabilitering i praksis”, Møller og Petersen 2012, især kap. 1,2,5,7,8 og 15.
”Ny CP, Cerebral parese med nye øjne 2”, Peder Esben, www.spastikerforeningen.dk
Til inspiration for uddybning af anvendt pædagogisk praksis og teori på Østerskoven:
”Axel Honneth og en teori om anerkendelse”, Britta Nørgaard 2005,
http://www.socialpedagogik.dk/pdf/N%F8rgaard%20-%20Axel%20Honneth%20og%20en%20teori
%20om%20anerkendelse.pdf
”Anerkendelsens anatomi”, Lis Møller 2008,
http://www.hornstrupkursuscenter.dk/filer/Anerkendelsens%20anatomi.pdf
”Marte Meo metodens teori og praksis”, Jytte Birk Sørensen 2003.
”Østerskoven som Vitaliseringsmiljø - vejen til udvikling”, Kan udleveres.
”Materiale Konflikthåndtering”, Bosted/adm/konflikthåndtering vedr borgere/samlet slideshow
Side 21 af 27
Pjece; ”Østerskovens værdigrundlag”, kan udleveres
Til inspiration for læring om ABC-konceptet og sanseintegration:
”Om Affolter modellen – guidet interaktionsterapi”, Andersen, Lund og Arentsen, 2008.
http://www.hospitalsenhedmidt.dk/files/Hospital/HE-Midt/AFDELINGER/Hammel%20Neurocenter/
Downloads/Artikler/Om%20Affolter%20modellen%20november%2008%20endelige%20udgave.pdf
”Sansestimulering for voksne - for at bedre sanseintegration”, Birgitte Christensen Gammeltoft, 2013.
Side 22 af 27
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål,
Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode
Samarbejde og udvikling
Praktikken retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.
Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører
Vidensmål: Den studerende har viden om
Færdighedsmål: Den studerende kan
Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen?
a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet?
b) Hvordan kan den studerende lære dette – gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion – og hvordan understøtter vi den studerendes læring?
institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser,
agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer,
a) Neurocenter Østerskovens lovmæssige, økonomiske og ledelsesmæssige rammer. Vores pædagogiske opgave, funktion samt mål og værdigrundlag.
b)Den studerende har mulighed for at mødes med ledelse, neurolog og neuropsykolog.
Den studerende har mulighed for at deltage i de daglige aktiviteter, læring gennem mesterlære; ansvar for egen læring.Grundlitteratur, vejledning, feedback og sparring med alle kolleger, refleksioner på vejledning og guidning.
forskellige social- og foretage en faglig vurdering a)
Side 23 af 27
specialpædagogiske tilgange og metoder,
af de metoder, som anvendes på praktikstedet,
Samarbejde med sagsbehandlere, jobkonsulenter, UU vejledere, pårørende, tværprofessionelt samarbejde via interne samarbejdspartnere: neurolog, neuropsykolog, musikterapeut, kommunikationsvejledere, undervisere, fysio- og ergoterapeuter osv. Særlige metoder/tilgange: neuropædagogik, relationspædagogik, konflikthåndtering, kollegial feedback.
b)Der vil være mulighed for at få indsigt i f.eks. neuropædagogik, narrativt læringssyn, det fælles tredje samt anvendte metoder, som det pædagogiske personale har været på kursus i. Den studerende vil her få mulighed for at afprøve det i praksis.
Den studerende har mulighed for at deltage i de daglige aktiviteter, læring gennem mesterlære; ansvar for egen læring.Grundlitteratur, vejledning, feedback og sparring med alle kolleger, refleksioner på vejledning og guidning.
Mulighed for oplæg til diskussion på personalemøder og i vejledninger. Litteratur som anvendes til målgruppen på Neurocenter Østerskoven. Vejledning ca. 1 time pr. uge.
tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde,
indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/ eller problemstillinger,
a)Vi har tilknyttet social- og sundhedsassistenter, fysio- og ergoterapeuter, musikterapeut, kommunikationsvejledere, underviser, neurolog og neuropsykolog i huset. Herudover samarbejder vi med familie, pårørende, sagsbehandlere, UU vejledere, jobkonsulenter.
b)Vi arbejder ud fra ICF modellen. International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) er både en helhedsmodel (bio-psyko-social) og en klassifikation. Ved at anvende ICF er det muligt at beskrive funktionsevnen med fokus på krop, aktivitet og deltagelse – samt de helbredsmæssige og kontekstuelle (personlige og omgivelsesmæssige) faktorer, der påvirker funktionsevnen. Alle faktorer er gensidigt afhængige og påvirkelige.Med ICF er der udviklet en forståelsesramme og et standardiseret sprog til at beskrive helbred, funktionsevne og kontekst, der kan
Side 24 af 27
anvendes tværfagligt, tværsektorielt og på tværs af nationer. Klassifikationen blev godkendt og udgivet af WHO i 2001 og efterfølgende accepteret af 191 lande, som international standard til klassificering af helbred og helbredsrelaterede tilstande. (https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/socialmedicin/funktionsevne/funktionsevne-vurdering-og-icf/)
Den studerende har mulighed for at deltage i teammøder, konferencer med neurolog/neuropsykolog, statusmøder osv. Hermed kommer den studerende i kontakt med, og til at samarbejde med, både interne og eksterne samarbejdspartnere.Der arbejdes tværprofessionelt i det daglige arbejde.Bosted, dagbogsopslag + dokumentation, mødereferater
opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende,
redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde
a)Professionsidentitet, pårørendesamarbejde, arbejde med foreninger og frivillige, skole.
b)Der er mulighed for oplæg på personalemøder og i vejledning. Den studerende har mulighed for at få indblik i statusskrivning, deltagelse i teams og teammøder, individuelle planer samt mål og delmål på borgerne.
Der er mulighed for at få kendskab til medicinhåndtering og –givning.
Der er mulighed for at deltage i alle aktiviteter i huset, læring gennem mesterlære; ansvar for egen læring.
Mulighed for oplæg til diskussion på personalemøder og i vejledninger. Litteratur som anvendes til målgruppen på Neurocenter Østerskoven. Vejledning ca. 1 time pr. uge. Feedback og sparring med alle kolleger, refleksioner på vejledning og guidning.
forandringsprocesser og innovation
deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag,
Vi arbejder i et omskifteligt arbejdsmiljø, da der hele tiden sker nye tiltag i det regionale og kommunale, hvilket gør, at vi må finde nye måder at forvalte den pædagogiske tilgang og dagligdagen på. Dette betyder, at vi må være omstillingsparate. Den studerende har
Side 25 af 27
mulighed for at deltage heri.
Der kan være mulighed for at deltage i kurser.Mulighed for oplæg til diskussion på personalemøder og i vejledninger. Litteratur som anvendes til målgruppen på Neurocenter Østerskoven. Vejledning ca. 1 time pr. uge. Feedback og sparring med alle kolleger, refleksioner på vejledning og guidning.
Monofaglige møder hver 6. uge som en del af afdelingsmøderne.Deltagelse i det daglige arbejde.Se muligheder indenfor de givne rammer.Elsass/neuropæd.Living labTeammøderVejledning 1 t/u
didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og
sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og
a)Dokumentation gennem Bosted. Evaluering af individuelle planer, herunder mål og delmål. Statusrapporter.
b)Den studerende har mulighed for at dokumentere i dagbogsprogrammet. Den studerende har mulighed for at deltage i udarbejdelse af mål og delmål på borgerne.
Den studerende har mulighed for selvstændigt på baggrund af didaktiske overvejelser at iværksætte pædagogiske aktiviteter/tiltag og udviklingsprojekter.
Mulighed for oplæg til diskussion på personalemøder og i vejledninger. Litteratur som anvendes til målgruppen på Neurocenter Østerskoven. Vejledning ca. 1 time pr. uge. Feedback og sparring med alle kolleger, refleksioner på vejledning og guidning.
Angivelse af relevant litteratur:
Det forventes, at den studerende gennemlæser:”Det teoretiske fundament for pædagogisk praksis på Neurocenter Østerskoven.” Udleveres på besøgsdag.
Side 26 af 27
Til inspiration for læring om målgrupper og neuropædagogikken:”Mennesket i hjernen”, Keld Fredens 2012, en grundbog i neuropædagogik.
”Neurorehabilitering i praksis”, Møller og Petersen 2012, især kap. 1,2,5,7,8 og 15.
”Ny CP, Cerebral parese med nye øjne 2”, Peder Esben, www.spastikerforeningen.dk
Til inspiration for uddybning af anvendt pædagogisk praksis og teori på Østerskoven:
”Axel Honneth og en teori om anerkendelse”, Britta Nørgaard 2005,
http://www.socialpedagogik.dk/pdf/N%F8rgaard%20-%20Axel%20Honneth%20og%20en%20teori
%20om%20anerkendelse.pdf
”Anerkendelsens anatomi”, Lis Møller 2008,
http://www.hornstrupkursuscenter.dk/filer/Anerkendelsens%20anatomi.pdf
”Marte Meo metodens teori og praksis”, Jytte Birk Sørensen 2003.
”Østerskoven som Vitaliseringsmiljø - vejen til udvikling”, Kan udleveres.
”Materiale Konflikthåndtering”, Bosted/adm/konflikthåndtering vedr borgere/samlet slideshow
Pjece; ”Østerskovens værdigrundlag”, kan udleveres
Til inspiration for læring om ABC-konceptet og sanseintegration:
”Om Affolter modellen – guidet interaktionsterapi”, Andersen, Lund og Arentsen, 2008.
http://www.hospitalsenhedmidt.dk/files/Hospital/HE-Midt/AFDELINGER/Hammel%20Neurocenter/
Downloads/Artikler/Om%20Affolter%20modellen%20november%2008%20endelige%20udgave.pdf
”Sansestimulering for voksne - for at bedre sanseintegration”, Birgitte Christensen Gammeltoft, 2013.
Side 27 af 27
