Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet - de … · 2015-06-12 · • Den lærende organisation – Vidensøgning Kreativ- og innovativkompetencen består for borgernes

Regionalt kompetenceregnskab for

vækstsamarbejdet - de fiskeriafhængige områder

Februar 2005

1

Indholdsfortegnelse

FORORD.................................................................................................................... 3

LÆSEVEJLEDNING ................................................................................................ 4

SAMMENFATNING ................................................................................................. 5

1. INDLEDNING.................................................................................................. 13

1.1. FORMÅL...................................................................................................... 14 1.2. DEFINITION AF KOMPETENCEBEGREBET OG KOMPETENCER .......................... 14 1.3. KOMPETENCEREGNSKABET OG DETS ANVENDELSE ...................................... 16 1.4. DEN PRAKTISKE UNDERSØGELSE ................................................................. 17

1.4.1. Borgere............................................................................................... 17 1.4.2. Virksomheder – størrelse og sektorer .................................................. 17 1.4.3. Kompetencer og indikatorer................................................................ 18 1.4.4. Beregning af indekstal ........................................................................ 21

1.5. BESKRIVELSE AF STIKPRØVEN I VÆKSTSAMARBEJDET DE FISKERIAFHÆNGIGE OMRÅDER.................................................................................................... 23

2. BORGERNES KOMPETENCEREGNSKAB ................................................ 27

2.1. OPSAMLING................................................................................................. 27 2.2. INDLEDNING................................................................................................ 28 2.3. BORGERNES OVERORDNEDE KOMPETENCEREGNSKAB .................................. 29

2.3.1. Faglige kompetencer, borgere............................................................. 29 2.3.2. Læringskompetencen, borgere ............................................................ 30 2.3.3. Kreativ- og innovativkompetencen, borgere ........................................ 32 2.3.4. Handlingskompetencen, borgere ......................................................... 34

2.4. BORGERNES KOMPETENCEREGNSKAB OPDELT PÅ DE TO ALDERSGRUPPER .... 36 2.4.1. Kompetenceregnskab for borgere i alderen 20-49 år .......................... 37 2.4.2. Kompetenceregnskab for borgerne i alderen 50-64 år ........................ 41

3. VIRKSOMHEDERNES KOMPETENCEREGNSKAB ................................ 45

3.1. OPSAMLING................................................................................................. 45 3.2. INDLEDNING................................................................................................ 45 3.3. VIRKSOMHEDERNES KOMPETENCEREGNSKAB FORDELT PÅ 4 SEKTORER ....... 46

3.3.1. Industriens kompetenceregnskab......................................................... 46 3.3.2. Turismens kompetenceregnskab .......................................................... 50 3.3.3. Den ny økonomis kompetenceregnskab ............................................... 54 3.3.4. Fiskeriets kompetenceregnskab........................................................... 59

3.4. VIRKSOMHEDERNES KOMPETENCEREGNSKAB FORDELT PÅ STØRRELSE......... 62 3.4.1. De små virksomheders kompetenceregnskab ....................................... 63 3.4.2. Kompetenceregnskab for virksomheder med over 9 ansatte ................ 67

3.5. BROBYGNINGSAKTIVITETER ........................................................................ 71 3.5.1. Brobygningsaktiviteter mellem vækstcenter og vækstsamarbejdet ....... 71

2

3.5.2. Institutionsinterviews om brobygningsaktiviteter................................. 80

4. KOMPETENCEBUDGETTET....................................................................... 81

4.1. INTRODUKTION TIL BUDGETTET ................................................................... 81 4.2. FORSLAG TIL BUDGET.................................................................................. 84

4.2.1. Uddannelse og kompetenceudvikling................................................... 84 4.2.2. Fremme etablering af vækstiværksættere ............................................ 86 4.2.3. Innovation i eksisterende virksomheder............................................... 87

4.3. ANBEFALINGER TIL AKTIVITETER – HERUNDER FORSLAG TIL BROBYGNINGSAKTIVITETER......................................................................... 88

4.3.1. Brobygningsaktiviteter ........................................................................ 88 4.3.2. Øvrige aktiviteter ................................................................................ 89

BILAG 1: INKLUDEREDE BRANCHER I DE TRE KERNESEKTORER ....... 91

BILAG 2: SPØRGESKEMAER MED SVARFORDELINGER ........................... 93

BILAG 3. PRÆSENTATION AF SAMMENHÆNG MELLEM KOMPETENCER, INDIKATORER OG SPØRGSMÅL ..................................... 94

INDLEDENDE METODE ............................................................................................. 94 LÆRINGSKOMPETENCEN ......................................................................................... 98

Borgerdelen........................................................................................................ 98 Virksomhedsdelen............................................................................................. 101

KREATIV- OG INNOVATIVKOMPETENCEN ............................................................... 103 Borgerdelen...................................................................................................... 103 Virksomhedsdelen............................................................................................. 104

HANDLINGSKOMPETENCEN ................................................................................... 105 Borgerdelen...................................................................................................... 106 Virksomhedsdelen............................................................................................. 106

BROBYGNINGSAKTIVITET BLANDT VIRKSOMHEDER ............................................... 107

3

Forord I ni danske yderområder har regeringen taget initiativ til etablering af "regionale vækst-samarbejder", hvor repræsentanter fra de involverede kommuner, amter og relevante ministerier i fællesskab i løbet af 2004 udformede en strategi for områdets vækst og udvikling. De menneskelige ressourcer (i form af uddannelse, kompetencer og erfaring) er en af de betingelser, der har en helt afgørende betydning for vækst og udvikling. Kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer er voksende og ikke mindst for yderområ-derne er det afgørende, for at kunne imødekomme udfordringerne fra globaliseringen, at et grundlæggende fagligt niveau suppleres med kreative og innovative kompetencer samt evnen til at lære og handle. Erhvervs- og Byggestyrelsen igangsatte i august 2004 udarbejdelsen af regionale kom-petenceregnskaber for ni regionale vækstsamarbejder for at få udviklet et redskab til at måle det regionale kompetenceniveau og til at følge den regionale kompetenceudvik-ling. Et redskab som kan give politikere, erhvervsledere, arbejdsmarkeds-, uddannel-ses- og erhvervsfremmeaktører en fælles viden om områdets kompetencer. På baggrund af udbud valgte Erhvervs- og Byggestyrelsen at samarbejde med konsu-lentfirmaet MUUSMANN Research & Consulting A/S omkring udarbejdelse af de re-gionale kompetenceregnskaber. Ansvaret for rapporternes indhold er MUUSMANNs. Erhvervs- og Byggestyrelsen og MUUSMANN har i udarbejdelsen af kompetenceregnskaberne lagt vægt på mulighe-den for, at det enkelte vækstsamarbejde løbende selv kan måle kompetenceniveauet i regionen, såvel som at det giver mulighed for at sammenligne med det nationale kom-petenceregnskab, der er et samarbejdsprojekt mellem fire ministerier: Undervisnings-ministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, og Ministeri-et for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Kompetenceregnskaberne er derfor et redskab, der kan bruges til yderligere analyser. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil foretage yderligere analyser af udvalgte temaer på baggrund af rådata, og de analyser der allerede foreligger i denne udgave af regnska-berne. Vækstsamarbejderne kan tilsvarende ved henvendelse til Erhvervs- og Bygge-styrelsen få adgang til rådata til brug for egne analyser. Endelig er der lagt vægt på, at kompetenceregnskabet, ud over at tilvejebringe en status for det enkelte vækstsamar-bejde, også på baggrund her af fremkommer med nogle overordnede og fremadrettede anbefalinger for det enkelte vækstsamarbejde. Det er forhåbningen, at nærværende kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet de fi-skeriafhængige områder kan hjælpe vækstsamarbejdet i det videre arbejde med at nå målsætningerne i den opstillede erhvervsudviklingsstrategi.

4

Læsevejledning Rapportens sammenfatning indeholder en præsentation af de væsentligste resultater for vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder og de mest centrale udfordringer som vækstsamarbejdet står over for. Som en introduktion og en indledning til det konkrete kompetenceregnskab for de fi-skeriafhængige områder defineres kompetencebegrebet i kapitel 1, og det beskrives hvad et kompetenceregnskab er. Endvidere indeholder kapitel 1 en beskrivelse af ud-vælgelsen af konkrete kompetencer for kompetenceregnskabet – læringskompetencen, kreativ- og innovativkompetencen, og handlingskompetencen – og deres definition for kompetenceregnskabet. Endelig præsenterer kapitel 1 et oplæg til vækstsamarbejdets og andre aktørers anvendelsesmuligheder af regnskab, budget og anbefalinger, såvel som den praktiske udarbejdelse af kompetenceregnskabet beskrives. I kapitel 2 redegøres der for borgernes kompetenceregnskab i de fiskeriafhængige om-råder, idet der opdeles på borgere mellem 20-49 år og borgere mellem 50-64 år. Kapitel 3 beskriver virksomhedernes kompetenceregnskab i detaljer opdelt på industri, turisme, ny økonomi og den særligt udvalgte branche for vækstsamarbejdet de fiskeri-afhængige områder – fiskeriet. Derudover indeholder kapitlet en præsentation af resul-tater for henholdsvis virksomheder mellem 2 og 9 ansatte og for virksomheder med over 9 ansatte. Endelig præsenteres brobygningstanken mellem virksomheder og ud-dannelses- og videninstitutioner i vækstcentrene såvel som de konkrete brobygningsak-tiviteter, som de opleves af virksomheder og uddannelses- og videninstitutioner i vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder. I kapitel 4 præsenterer rapporten det konkrete kompetencebudget og forslag til budgetmål for vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder og anbefalinger til akti-viteter, herunder brobygningsaktiviteter, som kompetencebudgettet fører til set i for-hold til kompetenceregnskabets niveau og vækstsamarbejdets strategiplan. I bilagene præsenteres sammenhængen mellem kompetencer, indikatorer og spørgsmål mere i detaljer med henblik på, at det enkelte vækstsamarbejde selv kan følge op på kompetenceregnskabet og ændre nogle af de forudsætninger der er lagt ind i budgettet om ønskeligt, samt opdatere kompetenceregnskabet i fremtiden som et strategisk mid-del til benchmarking i udviklingen af vækstsamarbejdet frem over.

5

Sammenfatning Hvorfor udarbejde kompetenceregnskaber? Analyser fra OECD har vist, at de menneskelige ressourcer (i form af uddannelse, kompetencer og erfaring) er en af de betingelser, som har en helt afgørende betydning for vækst og udvikling. Kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer er voksende og ikke mindst for yderområderne er det afgørende, for at kunne imødekomme udfordringerne fra globaliseringen, at et grundlæggende fagligt niveau suppleres med kreative og in-novative kompetencer samt evnen til at lære og handle. For yderområderne især, kan det være svært at have et udbud af arbejdskraft, der har-monerer med virksomhedernes efterspørgsel efter kompetencer. Områderne kan ikke tilbyde alle former for videregående uddannelse, og de personer, der tager en videregå-ende uddannelse, vil ofte ikke flytte (tilbage) til yderområderne. Årsagerne er mange, men medvirkende er, at virksomhederne ikke i tilstrækkeligt omfang efterspørger disse faglige kompetencer. Der er dermed risiko for en negativ spiral. Den negative spiral skal brydes ved at øge områdets kompetencer generelt – både blandt virksomheder og borgere. Hvis fx virksomhedernes innovative kompetence øges, vil det medføre en efterspørgsel efter bredere kompetencer hos arbejdskraften, og dermed er en positiv spiral i gang. I ni danske yderområder, de regionale vækstsamarbejder, herunder de fiskeriafhængige områder, samarbejder ministerier, regioner og lokale aktører om at fremme en positiv udvikling. Med opstilling af regionale kompetenceregnskaber for de ni vækstsamarbej-der kortlægges, hvilke andre kompetencer, udover faglige, områderne besidder. De samlede kompetencer kan danne udgangspunkt for at skabe udvikling og vækst. Regn-skaberne vil også sætte fokus på, hvilke kompetencer der mangler, hvis vækstsamar-bejderne skal nå de mål, de har sat sig for den fremtidige udvikling. Et regionalt kompetenceregnskab giver politikere, erhvervsledere, erhvervsfremme-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesaktører en fælles viden om områdets kompetencer, ved at måle det regionale kompetenceniveau og gøre det muligt at følge udviklingen. Regnskabet skal understøtte implementeringen af erhvervsudviklingsstrategien i vækstsamarbejdet. Det regionale kompetenceregnskab er derfor et dynamisk værktøj. Vækstsamarbej-derne kan selv fordybe sig i det underliggende materiale og udarbejde deres egne analyser. På den måde kan vækstsamarbejderne bruge dele af eller hele kompetence-regnskabet efter behov og strategisk fokus. Jo mere specifikt kompetenceregnskabet anvendes, desto mere slagkraftigt bliver kompetenceregnskabet i forhold til at under-støtte vækstsamarbejdernes strategier.

6

De udvalgte kompetencer Kompetencer kan tilegnes ved andet end uddannelse, og er ikke kun faglige. Kompe-tencer dækker også over rutiner, holdninger og værdier, alt sammen nødvendigt for at kunne agere både selvstændigt og i samarbejde med andre mennesker i arbejdslivet og i det civile liv1. Inspireret af Det Nationale Kompetenceregnskab er der i de regionale kompetenceregn-skaber fokuseret på tre kompetencer. Af beskrivelsen af de tre kompetencer fremgår også, hvorfor netop disse kompetencer har særlig betydning for yderområdernes udvik-ling. Læringskompetencen Der er ikke i vækstsamarbejderne adgang til alle former for formel uddannelse. Men heldigvis kan læring også finde sted andre steder end i uddannelsesinstitutioner. Effek-ten af læring uden for formelle institutioner afhænger dog i højere grad af den enkeltes læringskompetence. Den enkelte skal i høj grad selv være motiveret til at søge læring og ny viden – fx ved at deltage i kurser i fritiden eller bede arbejdspladsen om efterud-dannelse. Desuden er det afgørende, at virksomheder er kendetegnet ved en solid læ-ringskompetence, da den virkelighed, som de fleste virksomheder skal forholde sig til, er blevet mere kompleks og foranderlig. Kreativ- og innovativkompetencen Kreativ- og innovativkompetencen er især relevant at belyse i yderområderne, da disse områder selv i deres udviklingsstrategier angiver, at den fremtidige vækst og udvikling i høj grad skal baseres på iværksætteri og innovation. Iværksætteri og innovation af-hænger i særdeleshed af kreativitet både på individ- og virksomhedsniveau. Hvis be-folkningen og virksomhederne i yderområderne er kendetegnet ved en udtalt kreativ- og innovativkompetence, kan det resultere både i øgede etableringsrater og en forhøjet innovationsgrad blandt virksomhederne. Handlingskompetencen Et afgørende succeskriterium for en positiv udvikling i yderområderne er, at disse om-råder definerer sig selv som hovedansvarlige for at skabe en positiv udvikling. Yder-områderne skal tage ansvaret og agere som primusmotor for deres egen udvikling, og det gælder både borgere, virksomheder og den offentlige ledelse.

1 NKR (2002). Notat om revideret tilgang til udvikling af NKR (www.nkr.dk)

7

Indikatorer til belysning af de tre kompetencer Læringskompetencen belyses med fem indikatorer for borgerne og fire for virksom-hederne: Borgerne: • Efter- og videreuddannelse • Læring på arbejdspladsen • Mobilitet for at opnå læring • Motivation for læring • Brug af internettet Virksomhederne: • Uddannelses- og kompetenceprofil • Efter- og videreuddannelse • Den lærende organisation – Videndeling • Den lærende organisation – Vidensøgning Kreativ- og innovativkompetencen består for borgernes vedkommende af fire indika-torer og for virksomhedernes vedkommende af tre indikatorer: Borgerne: • Viden om metoder til at udvikle nye ideer • Ramme for nytænkning • Kreativ og innovativ adfærd • Iværksætterpotentiale Virksomheder: • Produktudvikling/procesudvikling • Iværksætterknopskydning • E-business Handlingskompetencen består af to indikatorer for borgerne og virksomheder: Borgerne: • Aktiv fritid • Holdning og adfærd Virksomheder: • Udvikling af det lokale erhvervsliv • Udvikling af lokalsamfundet generelt

8

Kompetenceniveauet for borgerne og virksomhederne i de fi-skeriafhængige områder De fiskeriafhængige områders borgere i alderen 20-49 år har en markant lavere læ-ringskompetence end landsgennemsnittet. Kreativ- og innovativkompetencen ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens handlingskompetencen ligger over dette. Bor-gerne i denne aldersgruppe matcher gennemsnittet af vækstsamarbejderne i alle tre kompetencer. Borgerne i alderen 50-64 år har derimod en læringskompetence, der matcher landsgen-nemsnittet for borgere i aldersgruppen og tilmed ligger over gennemsnittet af vækstsa-marbejderne. Til gengæld er kreativ- og innovativkompetencen hos de fiskeriafhængige områders borgere i alderen 50-64 år markant under landsgennemsnittet og ligeledes under gennemsnittet af vækstsamarbejderne. Kun i handlingskompetencen ligger denne del af borgerne højere end landsgennemsnittet, men på niveau med gennemsnittet for vækstsamarbejderne. Virksomhedernes kompetenceregnskab viser, at de fiskeriafhængige områders industri, turisme og ny økonomi ligger under niveauet for landsgennemsnittet i læringskompe-tencen og kreativ- og innovativkompetencen. Derimod ligger virksomhedernes hand-lingskompetence på et højere niveau end landet som helhed. Sammenlignes virksomheder med 2-9 ansatte med virksomheder med over 9 ansatte, så er det tydeligt, at det er de større virksomheder, der har det højeste kompetenceniveau. Når de to virksomhedsstørrelser sammenlignes med landsgennemsnittet af virksomhe-der i samme størrelse viser det sig, at både virksomhederne med 2-9 ansatte og dem med over 9 ansatte ligger under landsgennemsnittet i læringskompetencen og kreativ- og innovativkompetencen. I handlingskompetencen scorer de til gengæld markant over landsgennemsnittet. Vækststrategien for de fiskeriafhængige områder I vækststrategien for de fiskeriafhængige områder er der fokus på de følgende fire om-råder: • Erhvervsmæssig omstilling og fornyelse • Uddannelse og kompetenceudvikling • Bosætning • Turisme Visionen i forhold til de fiskeriafhængige områder er, at disse områder får en differen-tieret erhvervsstruktur, der ikke er så sårbar over for udsving i fiskeriet. Med henblik på at opnå en fremtidig omstilling og vækst i områderne fokuseres der inden for erhvervs-

9

udvikling primært på omstilling og fornyelse både inden for fiskerisektoren og de øvri-ge erhverv. Endvidere er der behov for, at der inden for de fiskeriafhængige områder gøres en eks-tra indsats i forhold til uddannelse og kompetenceudvikling. Visionen er derfor, at både uddannelses- og kompetenceniveauet i de fiskeriafhængige områder højnes – både i relation til en forbedring af det formelle uddannelsesniveau samt de mere uformelle kompetencer hos arbejdsstyrken. Der skal endvidere arbejdes mod en bedre kobling mellem højere uddannelsessteder og erhvervslivet med henblik på at få udbredt den eksisterende viden i området så meget som muligt. Turismen i de fiskeriafhængige områder udgør et betydeligt grundlag for byernes og kommunernes beskæftigelse og økonomi – dog i varierende grad. Visionen i forhold til de fiskeriafhængige områder er derfor, at de skal være Danmarks bedste turistområde under hensyntagen til borgere og naturen. Der er blandt andet fokus på at ruste de fiskeriafhængige områder i forhold til den kon-kurrence, der eksisterer på Vestkysten. Dette vil blandt andet ske via en øget profilering og markedsføring af områderne samt en kvalitetsudvikling af attraktionerne i området. Bosætning sættes der ikke fokus på i kompetencebudgettet, da indikatorer og spørgs-mål i kompetenceregnskabet ikke er velegnet. Kompetencebudget Strategimål: Uddannelse og kompetenceudvikling med fokus på udvikling Medarbejdere i virksomhederne med lang videregående uddannelse bør øges. Det nu-værende niveau fordelt på de fire sektorer er:

Industri: 33% (landsgennemsnit er 41%) Turisme: 17% (landsgennemsnit er 34%) Ny økonomi 58% (landsgennemsnit er 83%) Fiskeri: 23%

Gennem en målretning af uddannelsesinstitutionernes uddannelsestilbud til virksomhe-dernes behov forventes antallet af medarbejdere, der i løbet af et budgetår efteruddan-ner sig, øget. Samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner bør høj-nes. Viden- og uddannelsesinstitutionerne bør i større omfang tage kontakt til virksomhe-derne. I dag anfører virksomhederne, at initiativet til samarbejde i 4% af tilfældene kommer fra videninstitutioner. Samtidig orienterer virksomhederne sig i relativt ringe udstrækning i forhold til markedsvurdering og andre søgeaktiviteter.

10

Flere virksomheder bør endvidere gennemføre systematisk uddannelsesplanlægning. I dag anfører 24% dette sammenlignet med et landsgennemsnit på 32%. Strategimål: Fremme etablering af vækstiværksættere Andelen af borgere med konkrete planer om etablering af egen virksomhed kan frem-mes, selv om vækstsamarbejdet har positive andele, sammenlignet med landsgennem-snittet. Det nuværende niveau er således 10% mod 6% på landsplan. Et øget samarbejde blandt de lokale finansielle institutioner om at rådgive iværksættere bør fremmes, hvilket er muligt blandt andet som en følge af det relativt høje niveau for handlingskompetencen. Når handlingskompetencen ligger over landsgennemsnittet, er det en følge af, at virksomhederne både ønsker at deltage i udvikling af lokalsamfund og samtidig ønsker et lokalt islæt i samarbejdet om konkrete erhvervsudviklingsprojek-ter, der også gavner virksomheden selv kommercielt. Strategimål: Innovation i eksisterende virksomheder Basalt set er der behov for at øge antallet af borgere med en lang videregående uddan-nelse. Der er endvidere et generelt behov for at forøge kreativ- og innovativkompeten-cen, herunder at lade medarbejdernes nyskabelser og gode ideer afprøve i modervirk-somheden. Hvis medarbejderne ikke får afprøvet egne forretningsideer, udnyttes de potentielle muligheder ikke – og kompetenceløftet bliver uforløst. En målsætning om et øget antal af medarbejdere, der beskæftiger sig med produktud-vikling/udvikling af serviceydelser, er en anden konsekvens af budgettet. I dag har 46% af turismevirksomhederne ikke medarbejdere beskæftiget med produktudvik-ling/udvikling af serviceydelser (33% på landsplan). Antallet af virksomheder uden medarbejdere beskæftiget med produktudvik-ling/udvikling bør som konsekvens af ovenstående reduceres. Den aktuelle fordeling er:

Industri: 31% er uden medarbejdere inden for udvikling (24% på landsplan) Turisme: 46% er uden medarbejdere inden for udvikling (33% på landsplan) Ny økonomi: 12% er uden medarbejdere inden for udvikling (17% på landsplan) Fiskeri: 64%

Målet med budgettet er at anspore små og mellemstore virksomheder til øget innovati-on og til at bidrage til at iværksætte konkrete innovationsprojekter. Antallet af virk-somheder uden dedikerede ressourcer til udviklingsaktiviteter bør således reduceres væsentligt. I dag har følgende sektorer en andel af virksomheder uden udviklingsaktivi-teter overhovedet:

11

Industri: 31% uden forskning og udvikling (andel på landsplan er 29%) Turisme: 40% uden forskning og udvikling (på landsplan 51%) Ny økonomi: 42% uden forskning og udvikling (på landsplan 21%). Fiskeri: 55%

Anbefalinger til aktiviteter – herunder forslag til brobygningsaktiviteter Nedenfor er opstillet forslag til anbefalinger om, hvordan vækstsamarbejdets budget kan indfries blandt andet via brobygning med institutioner og virksomheder i vækst-centrene. Brobygningsinitiativ: Samspil mellem vækstsamarbejdets virksomheder og vide-ninstitutioner Samspillet bør styrkes med inddragelse af relevante institutioner fra vækstcentrene, fx Aalborg. Interviews med virksomheder og institutioner understreger, at der er som for-ventet er et begrænset antal videninstitutioner inden for vækstsamarbejdet. Incitamenter hos vækstcentrenes institutioner til at servicere virksomhederne i vækstsamarbejdet bør fremmes, dels gennem ordlyden i resultatkontrakter, dels gennem økonomiske incita-menter til at betjene både borgere og virksomheder i yderområdet. Brobygningsinitiativ:Understøttelse af iværksættere Det anbefales, at der igangsættes en brobygningsaktivitet med henblik på at fremme forarbejdning og markedsføring af fiskeriråvarer med fokus på både iværksættertalenter (uddannelsessøgende, dimittender uden konkret forretningsplan) samt nyetablerede virksomheder. Etablering af et iværksætterhus vil være en konkret mulighed, hvor iværksætterhusets primære kompetencer vil være inden for undervisning, coaching samt rådgivning i forhold til forarbejdning af fisk som råvare. Brobygningsinitiativ: Højere kompetencerne inden for forarbejdning og markeds-føring af fiskeri-produkter gennem øget efter- og videreuddannelse til ledige med videregående uddannelse En mulighed for at forøge kompetencerne i de fiskeriafhængige områder i forhold til forarbejdning og markedsføring af fiskeriprodukter er at gennemføre efter- og videre-uddannelse blandt ledige med videregående uddannelse, gerne i samarbejde med alle-rede etablerede institutioner. En mulighed er, at projektet kan modtage støtte fra statslig side – eksempelvis i form af mobilitetsydelse. Endvidere vil det være muligt at etablere yderligere brobygning mellem AF i øvrige regioner med henblik på at udnytte kompe-tencerne optimalt på tværs af regionerne.

12

Brobygningsinitiativ: Efteruddannelse til unge fiskere med henblik på at under-støtte et samarbejde mellem fiskere, talenter samt øvrige iværksættere Formålet med denne efteruddannelse er at forøge kreativ- og innovativkompetencen inden for de fiskeriafhængige områder. Med et samarbejde som ovennævnte vil der være mulighed for at udvikle fiskerisektoren på en sådan måde, at samtlige kompeten-ceniveauer vil blive forbedret inden for fiskerisektoren.

13

1. Indledning I ni danske yderområder har regeringen taget initiativ til etablering af "regionale vækst-samarbejder", hvor repræsentanter fra de involverede kommuner, amter og relevante ministerier i fællesskab i løbet af 2004 udformede en strategi for områdets vækst og udvikling. De menneskelige ressourcer (i form af uddannelse, kompetencer og erfaring) er en af de betingelser, der har en helt afgørende betydning for vækst og udvikling. Kravene til arbejdsstyrkens kvalifikationer er voksende og ikke mindst for yderområ-derne er det afgørende, for at kunne imødekomme udfordringerne fra globaliseringen, at et grundlæggende fagligt niveau suppleres med kreative og innovative kompetencer samt evnen til at lære og handle. For yderområder især kan det være svært at have et udbud af arbejdskraft, der harmo-nerer med den efterspørgsel af kompetencer, som regionernes virksomheder har. Dette blandt andet fordi disse områder ofte ikke har adgang til alle former for videregående uddannelse, og fordi yderområderne tilsyneladende ikke virker attraktive som bosæt-ningsmuligheder for den kvalificerede arbejdskraft (dette gør sig især gældende for de højtuddannede). Kompetencer er dog andet og mere end tillærte faglige kompetencer opnået gennem det formelle uddannelsessystem. Kompetencebegrebet indeholder, udover specifik viden og konkrete færdigheder, også rutiner og strategier såvel som holdninger og værdier, der er nødvendige for at kunne agere både selvstændigt og i samarbejde med andre mennesker både i arbejdslivet og i det civile liv.2 Formålet med udarbejdelsen af kompetenceregnskaber for hvert af de ni vækstsamar-bejder er derfor ikke umiddelbart at måle kvaliteten af regionernes faglige kompeten-cer, men det kortlægges især, hvilke andre kompetencer yderområderne besidder, som de kan tage udgangspunkt i, for at styrke deres områders videre udvikling. Endvidere vil udarbejdelsen af kompetenceregnskaberne sætte fokus på den fremtidige efterspørg-sel af de specifikke kompetencer, der er nødvendige for, at de respektive vækstsamar-bejder kan opnå de mål, de har sat sig på en række områder. Kompetenceregnskabet udgør på baggrund af ovenstående et redskab for vækstsamar-bejdet, som kan anvendes til dels at måle det regionale kompetenceniveau, dels til at følge den regionale kompetenceudvikling ved egenhændigt at måle udviklingen i kom-petencerne. Et kompetenceregnskab skal derfor i høj grad ses som en fremadrettet ud-viklingsaktivitet og redskab, der kan bruges til forsat forbedring af erhvervsudviklingen i vækstsamarbejdet.

2 NKR (2002). Notat om revideret tilgang til udvikling af NKR (www.nkr.dk)

14

Det Nationale Kompetenceregnskab (NKR), som er et samarbejdsprojekt mellem fire ministerier: Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Er-hvervsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, har dannet udgangspunkt for og givet input til de regionale kompetenceregnskaber, herunder de kompetencer og indikatorer som er indeholdt. NKR fokuserer alene på borgernes kom-petencer, hvorfor NKR-modellen er implementeret her med det formål at benchmarke mod NKR, når dette foreligger. I forhold til virksomhederne – der ikke er en del af NKR – er der udviklet egne spørgsmål med inspiration fra NKR-modellen. Fordelen ved det tætte tilhørsforhold til NKR, samtidig med lokal tilpasning, er, at det muliggør sammenligninger mellem det regionale vækstsamarbejde og som landet som helhed.

1.1. Formål Formålet med denne rapport er at præsentere et kompetenceregnskab for vækstsamar-bejdet de fiskeriafhængige områder. Dette ombefatter både et regnskab over det nuværende kompetenceniveau for vækst-samarbejdet de fiskeriafhængige områder samt et budget der for årene fremover skal opregne de fremtidige kompetencebehov i vækstsamarbejdet set i forhold til lokale og nationale mål. Endelig skal der opstilles en række anbefalinger på et overordnet niveau til, hvordan vækstsamarbejdet kan imødekomme de fremtidige udfordringer, herunder brobygningsmuligheder mellem virksomheder og i forhold til vækstcentre. På den må-de kortlægges det nuværende kompetenceniveau gennem regnskabet – og på den bag-grund formuleres et budget. Opstilling af både regnskab og budget tager udgangspunkt i vækstsamarbejdet de fiske-riafhængige områders regionale vækststrategi, der er udarbejdet i samarbejde med Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Økonomi- og Erhvervsministeriet (Januar 2004).

1.2. Definition af kompetencebegrebet og kompetencer Kompetence som begreb udtrykker evnen til og muligheden for at kombinere og bruge faglige kvalifikationer og personlige egenskaber og holdninger til at udføre opgaver og udvikle sig selv og sine opgaver i samspil med andre og i forhold til organisatoriske rammer og mål.3 Kompetencebegrebet er ikke blot knyttet til personer, men også til virksomheder, og derfor vil de regionale kompetenceregnskaber måle kompetenceni-veauet blandt vækstsamarbejdernes borgere såvel som virksomheder.

3 Kilde: Nellemann konsulenterne (2003). Kompetenceregnskab for Vestsjælland-Storstrøm området.

15

Det Nationale Kompetenceregnskab opererer med 10 kompetencer (se www.nkr.dk), hvor der især er to kompetencer der kan siges at have afgørende betydning for vækst-samarbejderne. Disse er læringskompetencen og kreativ- og innovativkompetencen, hvilke beskrives i det følgende. Derudover beskrives også handlingskompetencen, der ligeledes er af afgørende betydning, fordi den dækker over en kompetence, der vidner om vilje til handling i lokalsamfundet. Læringskompetencen Definitionen af læringskompetencen følger NKRs definition som omfatter tekni-ske/metodiske færdigheder såvel som strategiske og motivationsmæssige aspekter. Kompetencen forudsætter bevidsthed om egne læringsprocesser. Denne bevidsthed udtrykkes bl.a. ved rutine og evne til at planlægge og vurdere egne læringsprocesser mhp. realisering af selvstændig læring. Kompetencen indeholder tre dimensioner: i) individets evne for at lære at lære, ii) individets motivation for at lære, iii) individets aktive læringsaktiviteter samt aktiviteter for at bringe ny viden i anvendelse. Der er ikke i vækstsamarbejderne adgang til alle former for formel uddannelse – især muligheden for at tage en lang videregående uddannelse er begrænset i disse regioner. Men heldigvis kan læring også finde sted andre steder end i uddannelsesinstitutioner. Læring finder sted i virksomheder og den finder også sted i det civile liv. Effekten af læring uden for formelle institutioner kan dog i højere grad komme til at afhænge af den enkeltes læringskompetence. Den enkelte skal i høj grad selv være motiveret til at søge læring og ny viden – fx ved at deltage i kurser i fritiden eller bede arbejdspladsen om efteruddannelse. Læringskompetence og livslang læring er udviklingen af individets evne til at møde nye udfordringer ved hjælp af nye tilegnede redskaber og viden. Sådan evne er forud-sætning for fortsat vækst og velfærd på både individ-, virksomheds- og samfundsni-veau. Dermed må læringskompetencen ikke kun betragtes som et yderst væsentligt grundlag for en fortsat udvikling af befolkningen i yderområderne, men også for en fortsat udvikling af yderområderne som samfund. Kreativ- og innovativkompetencen Den anvendte definition af kreativ- og innovativkompetencen tager udgangspunkt i NKRs definition her af: Begreberne kreativitet og innovation handler om at skabe no-get nyt, om at frembringe produkter, koncepter, problemløsninger og viden, som tyde-ligt adskiller sig fra det, der eksisterer i forvejen og smelter i mange sammenhænge – herunder i arbejdsmarkedets sprogbrug – mere eller mindre sammen. Mere specifikt er kreativ- og innovativkompetence en persons evne til, hvis ressourcerne og situationen tillader det, at gennemføre synlige fornyelser inden for et givent videns- og praksisdo-mæne. Den kreative og innovative kompetence er især relevant at belyse i yderområderne, da de ni vækstsamarbejder har angivet, at den fremtidige vækst og udvikling i høj grad

16

skal baseres på vækstdriverne iværksætteri og innovation (andre vækstdrivere er identi-ficeret). Iværksætteri og innovation afhænger i særdeleshed af kreativitet både på indi-vid- og virksomhedsniveau. Det vil sige borgerens evne til at skabe fornyelser inden for sin viden og i praksis, såvel som virksomhedernes fokusering på deres motivation og konkrete adfærd i relation til at frembringe nye produkter, koncepter, problemløsnin-ger, metoder og produktionsprocesser m.m. Hvis befolkningen og virksomhederne i yderområderne er kendetegnet ved en udtalt kreativ- og innovativkompetence, kan det resultere både i øgede etableringsrater og en forhøjet innovationsgrad blandt virksom-hederne. Handlingskompetencen Ud over de to ovennævnte kompetencer er et afgørende succeskriterium for en positiv udvikling i yderområderne, at disse områder definerer sig selv som hovedansvarlige for at skabe en positiv udvikling. Handlingskompetencen er derfor vigtig at kortlægge, da den beskriver yderområdernes evne til at tage ansvar og agere som primusmotor for deres egen udvikling og det gælder både borgere, virksomheder og den offentlige ledel-se. I forhold til borgerne belyses således motivation og adfærd i form af ansvarsfølelse og initiativkraft med hensyn til at udvikle sig selv og lokalsamfundet. For virksomhe-derne belyser handlingskompetencen ligeledes deres motivation og adfærd i forhold til at tage et ansvar for lokalsamfundets udvikling både generelt erhvervspolitisk og speci-fikt i forhold til at støtte lokale initiativer.

1.3. Kompetenceregnskabet og dets anvendelse De regionale kompetenceregnskaber består af et regnskab, der skal kortlægge vækst-samarbejdernes nuværende kompetenceniveau, et budget, der skal opregne de fremtidi-ge kompetencebehov i vækstsamarbejderne set i forhold til lokale og nationale mål, samt en række overordnede anbefalinger til, hvordan yderområderne kan imødekomme deres respektive udfordringer, hvor der især er fokus på yderområdernes brobyg-ningsmuligheder med vækstcentre. Kompetenceregnskaberne udgør et redskab for vækstsamarbejderne, som kan anvendes til dels at måle det regionale kompetenceniveau, dels til at følge den regionale kompe-tenceudvikling ved egenhændigt at måle udviklingen i kompetencerne Det erhvervspolitiske mål med kompetenceregnskaberne er, at regnskaberne skal un-derstøtte implementeringen af de enkelte vækstsamarbejders erhvervsudviklingsstrate-gier ved at påpege, hvilke ”under- og overskud” der måtte forekomme kompetence-mæssigt for at indfri strategien. Kompetenceregnskaberne giver således politikere, er-hvervsledere, erhvervsfremme-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesaktører en fælles viden om områdets kompetencer, hvilket kan anvendes i den fremtidige strategiske udvikling.

17

1.4. Den praktiske undersøgelse Dataindsamlingen i forbindelse med undersøgelsen er gennemført ved strukturerede telefoninterview af en stikprøve af henholdsvis borgere og virksomheder i de enkelte vækstsamarbejder, samt stikprøver af et repræsentativt udsnit af borgere og virksomhe-der på landsplan. I alt er 4.043 borgere og virksomheder blevet interviewet i alle ni vækstsamarbejder og blandt et repræsentativt udsnit af borgere/virksomheder på landsplan. Analyseinstituttet Vilstrup Univero har for MUUSMANN fortaget disse telefoninterviews i tidsrummet fra den 28. september til den 27. oktober 2004. Endvidere er et antal uddannelses- og videninstitutioner i vækstcentrene blevet interviewet med henblik på afdækning af bro-bygningsaktiviteter og muligheder herfor. Endelig indgår der registerdata vedrørende det enkelte vækstsamarbejde.

1.4.1. Borgere I forhold til borgerne har målgruppen været et repræsentativt udsnit af befolkningen i den erhvervsaktive alder (defineret som 20-64 år) i hvert af de ni vækstsamarbejder, såvel som på landsplan. Borgerne er inddelt, således at der fokuseres på aldersgrupper-ne: 20-49 år og 50-64 år. Denne opdeling er valgt, idet Det Nationale Kompetenceregn-skab opererer med et lignende fokus på de 20-64-årige. Stikprøverne af borgere i de enkelte vækstsamarbejder er udtrukket af Vilstrup fra TDC’s database indeholdende alle registrerede fastnetnumre uanset teleselskab.

1.4.2. Virksomheder – størrelse og sektorer For virksomhedernes vedkommende har ønsket været at kunne sammenligne vækst-samarbejdernes virksomheder på tværs af sektorer og virksomhedsstørrelse, såvel som i forhold til et repræsentativt udsnit af virksomheder på landsplan. I samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen er det valgt at begrænse antallet af sektorer til domine-rende sektorer i det enkelte vækstsamarbejde. En dominerende sektor defineres ud fra antal beskæftigede i sektoren. I forhold til virksomhedsstørrelse, der er defineret ved antallet af ansatte fokuseres på to grupper af virksomhedsstørrelser – virksomheder med mellem 2 og 9 ansatte og virksomheder med over 9 ansatte. For alle vækstsamarbejder er der overordnet udvalgt tre kernesektorer, som er domine-rende på tværs, kan skabe vækst og som er særlig vigtige for yderområderne. Disse tre kernesektorer er:

18

• Industri • Turisme • Erhverv inden for ’ny økonomi’ Industrien udtages som et eksempel på yderområdernes ”traditionelle erhverv”. Turis-mesektoren er udvalgt i overensstemmelse med Økonomi- og Erhvervsministeriets res-sourceområdedefinition af sektoren turisme, og er vigtigt for yderområderne. Ny øko-nomi er defineret som særligt vækstorienterede brancher. De brancher som er indeholdt i hver af de tre kernesektorer fremgår af bilag 1. Foruden disse dominerende sektorer udvælges der en særlig sektor i hvert vækstsamar-bejde, som har stor betydning for det enkelte vækstsamarbejde set i forhold til beskæf-tigelse.4 På baggrund heraf har Erhvervs- og Byggestyrelsen i samarbejde med MUUSMANN udvalgt fiskerisektoren som særlig sektor for vækstsamarbejdet de fi-skeriafhængige områder. Vilstrup har trukket stikprøverne af virksomheder i de enkelte vækstsamarbejder fra KOB databasen (Købmandsstanden), der er det nyeste og mest opdaterede register over virksomheder. For en uddybning af metoden bag borgerinterviews, virksomhedsinter-views og de metodiske forhold i den forbindelse henvises til bilag i Sammenfatnings-rapporten for de ni vækstsamarbejder.

1.4.3. Kompetencer og indikatorer Som beskrevet oven for fokuseres der i opstillingen af kompetenceregnskabet på tre overordnede kompetencer for borgere og virksomheder i hvert vækstsamarbejde, nem-lig læringskompetencen, kreativ- og innovativkompetencen, samt handlingskompeten-cen. En kompetence består af mellem 2 og 5 indikatorer. Hver indikator udtrykker nog-le overordnede aspekter inden for et område af den givne kompetence. Hver indikator udgøres igen af svarfordelingen på et antal underliggende spørgsmål, hvor borger eller virksomhed er blevet spurgt om nogle faktuelle forhold eller er blevet bedt om at vur-dere nogle forhold eller en situation. Et eksempel på sammenhængen mellem kompetencer, indikatorer og spørgsmål er vist i figur 1.1 neden for i forhold til borgerdelens kreativ- og innovativkompetences under-liggende indikator ”Rammer for nytænkning” og de dertilhørende spørgsmål.

4 Der er som udgangspunkt valgt at se bort fra ikke-konkurrenceudsatte erhverv.

19

Figur 1.1. Sammenhæng mellem kompetencer, indikatorer og spørgsmål (eksempel for krea-tiv- og innovativkompetencen) Læringskompetencen belyses med fem indikatorer for borgerne og fire for virksomhe-derne: Borgerne: • Efter- og videreuddannelse • Læring på arbejdspladsen • Mobilitet for at opnå læring • Motivation for læring • Brug af internettet Virksomhederne: • Uddannelses- og kompetenceprofil • Efter- og videreuddannelse • Den lærende organisation – Videndeling • Den lærende organisation – Vidensøgning Et eksempel på sammenhængen mellem indikatorer og kompetence er illustreret neden for i figur 1.2 for læringskompetencen og tilhørende indikatorer ved borgere.

Spørgsmål Indikatorer Kompetence

Viden om metoder tilat udvikle nye ideer

Kreativ og innovativ adfærd

Rammer fornytænkning

Iværksætter-potentiale

Kreativ- og innovativkompetence

28. I hvilken grad er dinarbejdsplads præget afnytænkning?

29. Kræver dit nuværen-de arbejde, at du bidrager med nytænkning?

30. Får du støtte til nytænkning af din nærmeste chef?

Spørgsmål Indikatorer Kompetence

Viden om metoder tilat udvikle nye ideer


Rammer fornytænkning

Iværksætter-potentiale

Kreativ- og innovativkompetence

28. I hvilken grad er dinarbejdsplads præget afnytænkning?

29. Kræver dit nuværen-de arbejde, at du bidrager med nytænkning?

30. Får du støtte til nytænkning af din nærmeste chef?

20

Figur 1.2. Læringskompetence og tilhørende indikatorer, borgere

Kreativ- og innovativkompetencen består for borgernes vedkommende af fire indikato-rer og for virksomhedernes vedkommende af tre indikatorer: Borgerne: • Viden om metoder til at udvikle nye ideer • Rammer for nytænkning • Kreativ og innovativ adfærd • Iværksætterpotentiale Virksomheder: • Produktudvikling/procesudvikling • Iværksætter-knopskydning • E-business Handlingskompetencen består af to indikatorer for borgerne og virksomheder: Borgerne: • Aktiv fritid • Holdning og adfærd Virksomheder: • Udvikling af det lokale erhvervsliv

Efter- og videreuddannelse

Indikatorer

Læring på arbejdspladsen

Mobilitet for at opnå læring

Motivation for læring

Brug af internettet

Læringskompetencen

Kompetence Indikatorer

21

• Udvikling af lokalsamfundet generelt Disse indikatorer dannes så på baggrund af randfordelingerne (svarudfaldene) for en række spørgsmål, der er stillet til borgere og virksomheder i de ni vækstsamarbejder. Spørgsmålene til borgerne indeholder en del spørgsmål, som Det Nationale Kompeten-ceregnskab anvender i analysen af borgernes kompetencer. Det har således været en selvstændig ambition at udvikle et kompetenceregnskab blandt borgerne, der kan sam-menlignes med det nationale kompetenceregnskabs analyser, når disse foreligger. For virksomhederne er derimod udviklet egne spørgsmål, idet Det Nationale Kompetence-regnskab alene analyserer borgernes kompetencer. Spørgeskema til borgere og virksomheder er vedlagt som bilag 2 til dette kompetence-regnskab med angivelse af de enkelte svarfordelinger.

1.4.4. Beregning af indekstal Kompetencer og indikatorer opgøres som indekstal på en skala fra 0-100, hvor 0 angi-ver det lavest mulige niveau af den pågældende kompetence/indikator, mens 100 om-vendt angiver højeste niveau af pågældende kompetence/indikator. Som reference og sammenligningsgrundlag i forhold til niveauet af kompetencer og indikatorer i de en-kelte vækstsamarbejder er kompetencer/indikator opgjort for et repræsentativt udsnit af samme målgrupper på landsplan. De tre kompetencer beregnes for henholdsvis borgere og virksomheder med udgangs-punkt i en ligelig vægtning af indikatorerne. Det betyder, at hvis en kompetence måles ud fra fem indikatorer, så tæller hver indikator en femtedel; hvis kompetencen måles ud fra tre indikatorer, så vægtes hver indikator med en tredjedel. Dette simple princip er valgt på grund af blandt andet det forhold, at Det Nationale Kompetenceregnskab an-vender samme princip i den kommende rapport om måling af kompetenceniveauet blandt borgerne, og fordi det vil være vanskeligt at udarbejde en konsekvent vægt-ningslogik på tværs af alle spørgsmål, indikatorer og kompetencer. Indikatorernes værdier dannes ud fra randfordelingen i besvarelserne på hvert spørgs-mål. Hvis der i spørgsmålene er anvendt svarmuligheder ja, nej, ved ikke, så udgør an-tallet af ja’er indekstallet. For eksempel har 25 industrivirksomheder ud af 32 mulige svaret ja til spørgsmål 15 (Søger virksomheden information om udenlandske marke-der?). Indekstallet for denne svarfordeling på spørgsmål 15, hvor nej og ved ikke sva-rene gives talværdien 0, bliver således 25/32 * 100, det vil sige 78,1. Dette indekstal indgår i den samlede opgørelse af indikatorens indekstal. Hvis der er brugt svarmuligheder med fem svarmuligheder (i meget høj grad, i høj grad, i nogen grad, i ringe grad og i meget ringe grad), så er der givet point ud fra en skala med 100 point til svarene i meget høj grad og nul til svarene i meget ringe grad.

22

Beregning af indikatorens indekstal sker ved, at antallet af værdier for hvert spørgsmål, der belyser indikatoren lægges sammen og divideres med antallet af spørgsmål. Heraf fremgår, at også i denne vægtning af spørgsmålene, er der anvendt en simpel beregning af indikatorens indekstal. Til illustration på en beregning af et indekstal for en indikator så udgøres indikatoren ”Produktudvikling/procesudvikling”, der er en del af kreativ- og innovativkompetencen for virksomheder, af fem underliggende spørgsmål.5 For så vidt angår spørgsmål 17 gives svaret ”0 pct. af omsætningen” talværdien 0, sva-ret ”Under 2 pct. af omsætningen” gives talværdien 25, svaret ”2-10 pct. af omsætnin-gen” gives talværdien 50, svaret ”11-25 pct. af omsætningen” gives talværdien 75, mens svaret ”Over 25 pct. af omsætningen” gives talværdien 100. Hvad angår spørgsmål 18, 19 og 26 gives svaret ”Ja” talværdien 100, mens svaret ”Nej” tildeles talværdien 0. Endelig udregnes indeks for spørgsmål 20 ved at svaret ”Ingen” gives talværdien 0, svaret ”1-25 pct.” gives talværdien 33,3; svaret ”25-50 pct.” gives talværdien 66,6 og svaret ”Over 50 pct.” gives talværdien 100. Opnås der indekstal for hvert af de fem spørgsmål på henholdsvis 21,1 – 40,6 – 50,0 – 27,1 – 12,5 - så bliver det samlede indekstal for den pågældende indikator 30,3 med en ligelig vægtning.6 Fordelen ved den valgte beregningsmetode er dels, at den er i overensstemmelse med Det Nationale Kompetenceregnskabs metode, dels at den er simpel derhen, at der ikke ligger sofistikerede – og dermed svært gennemskuelige – vægtninger bag. På den anden side, kan der givet argumenteres for, at nogle spørgsmål rettelig burde vægtes højere end andre til belysning af en indikator, alt efter hvilken målsætning der måtte være for vækstsamarbejdets vækststrategi. Følgelig bør vækstsamarbejderne anvende kompeten-ceniveauer, indikatorer selektivt og med omtanke. I forbindelse med sammenligningen af kompetence- og indikatorniveauer for de enkel-te vækstsamarbejder og det repræsentative udsnit på landsplan og gennemsnittet for vækstsamarbejder anvendes der følgende fortolkning på størrelsen af en forskel i in-dekstal: 5 Spørgsmål 17: Hvor stor en del af omsætningen i virksomheden går til forskning & udvikling (herunder produktudvikling)? Spørgsmål 18: Har virksomheden introduceret nye produkter på markedet inden for de seneste 3 år, når der ses bort fra mindre forbedringer af eksisterende produkter? Spørgsmål 19: Har virksom-heden gennemført nye produktionsprocesser inden for de seneste 3 år, når der ses bort fra mindre forbedrin-ger af eksisterende processer? Spørgsmål 20: Hvor stor en andel af medarbejdere er beskæftiget med pro-duktudvikling? og spørgsmål 26: Råder virksomheden over patenter? 6 (21,1+40,6+50,0+27,1+12,5)/5 = 30,3.

23

Af hensyn til gennemskueligheden anvendes denne fortolkning af forskelle i indekstal for alle kompetencer og indikatorer, selv om der vil være tale om, at forskellige indika-torer består af forskellige antal underliggende spørgsmål. Dette er valgt af pædagogiske hensyn og af hensyn til rapportens læsbarhed. I bilag 2 er sammenfattet randfordelinger for alle spørgsmål, som borgere og virksom-hederne har besvaret, angivet i procent. I bilag 3 beskrives hierarkiet mellem kompe-tencer, indikatorer og spørgsmål, herunder hvilke spørgsmål der tilhører hvilken indi-katorer og den værdi som svarudfaldene tillægges. Det er således ved studium af hierarkibeskrivelsen i bilag 3 muligt for det enkelte vækstsamarbejder at konstruere et andet kompetencemål ved vægtning af indikatorer og spørgsmål efter andre principper, end de valgte i denne analyse. Ulempen ved at gøre noget sådant er naturligvis, at sammenligning med det repræsentative udsnit på landsplan, såvel som de øvrige vækstsamarbejder i så fald ikke kan gennemføres.

1.5. Beskrivelse af stikprøven i vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder

Der er i vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder samlet set gennemført 239 tele-foninterview, hvor af de 116 er borgerinterview og de 123 er virksomhedsinterview. Neden for i tabel 1.1 er fordelingen af borgerinterview, deres gennemførelsesprocent og repræsentativitet i forhold til populationen præsenteret.

• Markant over niveau, hvis vækstsamarbejdet ligger over 7 indekstal over lands-gennemsnittet (eller gennemsnittet af vækstsamarbejder).

• Over niveau, hvis vækstsamarbejdet ligger fra 3 til og med 7 indekstal over landsgennemsnittet (eller gennemsnittet af vækstsamarbejder).

• På niveau, hvis vækstsamarbejdet ligger til og med 3 over eller til og med 3 un-der niveauet for landsgennemsnittet (eller gennemsnittet af vækstsamarbejder).

• Under niveau, hvis vækstsamarbejdet ligger fra 3 til og med 7 indekstal under landsgennemsnittet (eller gennemsnittet af vækstsamarbejder).

• Markant under niveau, hvis vækstsamarbejdet ligger under 7 indekstal under landsgennemsnittet (eller gennemsnittet af vækstsamarbejder).

24

Tabel 1.1. Gennemførte borgerinterview, de fiskeriafhængige områder. 20-49 år 50-64 år Total Populationen1 8.353 5.013 13.366 - andel af populationen (%) 62,5% 37,5% 100% Nettostikprøve 282 - ikke truffet 52 - nægtere 114 Gennemførte interview 79 37 116 - opnåede andele (%) 68% 32% 100% Forventede antal interview 62 38 100 Andel af forventede 127% 97% --

1. Danmarks Statistik. Folketal pr. 1. januar 2004 efter alder, tid og område. Det ses af tabel 1.1, at det forventede antal borgerinterview i de fiskeriafhængige om-råder (100) er mere end nået. Endvidere ses det ved fordelingen af de opnåede andele for de to aldersgrupper (20-49 år og 50-64 år), at der er en mindre overvægt fra den yngre aldersgruppe, som har medvirket, sammenlignet med fordelingen af aldersgrup-perne i populationen, hvorfor de ekstra borgerinterview også er kommet i denne gruppe (20-49 årige). Det har ikke været muligt at lave nogen frafaldsanalyse for borgere, fx i forhold til al-der, i forbindelse med interviewenes gennemførelse, da borgerne som tidligere nævnt er udtrukket fra TDC’s database indeholdende alle registrerede fastnetnumre uanset teleselskab. Her fremgår fx ikke information om respondentens alder. I forhold til de gennemførte virksomhedsinterview er nedenstående tabel 1.2 præsente-ret, hvor der er opdelt på sektorer. I populationen af virksomheder indgår kun virksomheder med 2 eller flere ansatte, idet fokus er på virksomheder med vækstpotentiale og fordi mange af de spørgsmål der stil-les i undersøgelsen vedrører virksomhedens medarbejdere, hvilket ville være irrelevant for virksomheder med under 2 ansatte. Tillige fremgår det af KOB-databasen, at en række virksomheder er tomme eller lukkede selskaber med 0 ansatte, som ikke er rele-vante for undersøgelsen. Derfor indgår virksomheder med 0-1 ansatte ikke i opgørelsen af den totale population i tabellen, såvel som der i udtrækket heller ikke er virksomhe-der af denne størrelse.

25

Tabel 1.2. Gennemførte virksomhedsinterview, de fiskeriafhængige områder (opdelt på sekto-rer). Industri Turisme Ny økono-

mi Særlig sektor1

Total

Population2 115 68 32 53 268 - ikke truffet 15 16 5 17 53 - nægtere 46 17 15 14 92 Gennemførte interview 54 35 12 22 123 Andel af population (%) 47% 51% 38% 42% 46% Forventede antal interview 54 45 25 76 200 Andel af forventede 100% 78% 48% 29% --

1. Fiskerisektoren. 2. Populationen ifølge KOB I tallet for populationen indgår ikke virksomheder med 0-1 ansatte, som ikke var en del af undersøgelsen, såvel som at telefonnumre, der ikke var i brug, private telefonnumre og lignende også er trukket ud af den reelle population (teknisk bortfald). Antallet af gennemførte virksomhedsinterview (123) er lavere end det forventede antal på 200 interview. En årsag er, at det forventede antal interview i den særlige sektor – fiskeri – er højere end populationen, hvilket blandt andet skyldes, at fiskerivirksomhe-der med en ansat ikke er medtaget. For ny økonomi er der tillige tale om, at det forven-tede antal ligger tæt på den mulige population. Omvendt er der for industrisektoren opnået de interview, der var forventet, og fordelingen af de resterende interview på sektor følger med rimelighed forventningen. Tilsvarende vises i tabel 1.3 svarfordelingen for virksomheder inden for de fire sektorer opdelt på virksomhedsstørrelser. Tabel 1.3. Gennemførte virksomhedsinterview, de fiskeriafhængige områder (opdelt på virk-somhedsstørrelse). 2-4 ansatte 5-9 ansatte 10-19 an-

satte 20-49 an-

satte 50+ ansat-

te Gennemførte interview 50 29 23 12 9 Forventede antal interview 59 48 48 26 19 Andel af forventede 84% 60% 48% 46% 47%

Det ses af tabellen, at der for alle virksomhedsstørrelser er gennemført færre interview end forventet, idet der dog er en lille overvægt af de helt små virksomheder med 2-4 ansatte og 5-9 ansatte. Ellers fordeler de opnåede andele i de øvrige virksomhedsstør-relser sig rimeligt ens med en opnåelsesgrad på 46-48% af det forventede antal inter-view. En forklaring på, hvorfor der i forhold til virksomheder med mere end 20 ansatte ikke er opnået det forventede antal interview, er, at der ikke er så mange store virksomheder i de fiskeriafhængige områder. Det betyder, at det forventede antal gennemførte inter-view med de store virksomheder ligger tættere på den faktiske population, der er til rådighed, end tilfældet er med de mindre virksomheder, som der er mange af, og der-ved mange i populationen at trække fra.

26

Det har kun været muligt at afrapportere frafald på sektorniveau, jf. oven for, mens dette med brug af KOB-databasen og TDC’s database ikke har været muligt i forhold til virksomhedsstørrelse.

27

2. Borgernes kompetenceregnskab

2.1. Opsamling I dette kapitel præsenteres borgernes kompetenceregnskab for det regionale vækstsam-arbejde de fiskeriafhængige områder – både det overordnede kompetenceregnskab og kompetenceregnskabet opdelt på to aldersgrupper af borger – de 20-49 årige og de 50-64 årige. Fokus er på både kompetencer og indikatorer. Målet hermed er at give et overordnet overblik over kompetenceniveauet for borgere i de fiskeriafhængige områder, idet der sammenlignes med et repræsentativt udsnit af borgere for landet som helhed og et gen-nemsnit for alle vækstsamarbejder samlet. Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder har i forhold til fordelingen i landet generelt færre borgere, som har en videregående uddannelse, men omvendt en større andel der har en erhvervsfaglig uddannelse. Betragtes alle adspurgte borgere i de fiske-riafhængige områder som en samlet gruppe så ligger de under niveauet for landet som helhed, både i forhold til læringskompetencen og kreativ- og innovativkompetencen. I forhold til læringskompetencen skyldes det en lavere motivation til at opnå læring sammenlignet med landet som helhed, men også at virksomhedernes tiltag hertil er fær-re end for landet som helhed. Den lavere kreativ- og innovativkompetence skyldes især markant mindre kreativ og innovativ adfærd hos borgerne i de fiskeriafhængige områ-der. Til gengæld ligger borgerne i de fiskeriafhængige områder over det repræsentative udsnit af borgerne for landet som helhed i forhold til handlingskompetencen (55,9 mod 51,7), hvilket dog også gælder alle vækstsamarbejder under et. Når borgerne opdeles i de to aldersgrupper 20-49 år og 50-64 år, så viser de sig at de to aldersgrupper matcher hinanden i læringskompetencen og handlingskompetencen, mens borgerne i alderen 20-49 år ligger på et højere niveau end borgerne i alderen 50-64 år i kreativ- og innovativkompetence. Borgerne i alderen 20-49 år har en markant lavere læringskompetence end landsgen-nemsnittet for samme aldersgruppe, men de ligger dog på niveau med gennemsnittet for vækstsamarbejderne. Deres kreativ- og innovativkompetence matcher såvel lands-gennemsnittet som gennemsnittet af vækstsamarbejderne. Det markant lavere niveau i læringskompetencen for borgere i alderen 20-49 år skyldes primært, at der ikke i sam-me udstrækning som i landet som helhed deltages i efter- og videreuddannelse samtidig med, at brugen af internettet og brugen af computer i de fiskeriafhængige område er meget lavt. Læringskompetencen hos de fiskeriafhængige områders borgere i alderen 50-64 år lig-ger på niveau med landet som helhed og over niveauet for vækstsamarbejderne. Denne

28

del af borgerne scorer derimod markant lavere end landsgennemsnittet i kreativ- og innovativkompetencen og ligger også her under gennemsnittet for vækstsamarbejderne. Det markant lavere niveau i kreativ- og innovativkompetencen er et udslag af, at en meget lille andel af de adspurgte er med til at udvikle nye produkter og serviceydelser og at deres arbejdsplads ikke er præget af nytænkning. Begge aldersgrupper ligger på et højere handlingskompetenceniveau end landsgennem-snittet, hvilket skyldes, at en stor andel af de adspurgte i høj grad deltager i frivilligt arbejde, er valgt til tillidsposter, deltager i borgermøder og i det hele taget yder en aktiv indsats i nærmiljøet.

2.2. Indledning I tråd med formålet med nærværende rapport præsenteres her kompetenceregnskabet for det regionale vækstsamarbejde de fiskeriafhængige områder – i første omgang med udgangspunkt i det overordnede resultat med fokus på kompetencer og indikatorer, og ikke delt op på sektorer, virksomhedsstørrelser og aldersgrupper. Kapitlet kan derved tilvejebringe et overordnet overblik over kompetenceniveauet for borgere og virksom-heder i de fiskeriafhængige områder sammenlignet med et gennemsnit for landet som helhed og med et gennemsnit for alle vækstsamarbejder samlet.7 Det regionale vækstsamarbejde for de fiskeriafhængige områder omfatter følgende kommuner: Holmsland, Ulfborg-Vemb, Thyborøn-Harboøre, og Hanstholm, der har en samlet befolkning på 23.084, såvel som at der er omkring 270 relevante virksomheder inden for de valgte sektorer og virksomhedsstørrelser (Danmarks Statistik, 2003). I dette kapitel er der nedenfor anført overordnede indekstal for borgerne i vækstsamar-bejdet de fiskeriafhængige områder. Ved præsentationen af resultaterne for de fiskeri-afhængige områder sammenlignes der med tilsvarende resultater for et repræsentativt udsnit af borgere og virksomheder for landet som helhed, såvel som borgere og virk-somheder fra alle vækstsamarbejder samlet. Formålet med dette er at have en referen-ceramme for sammenligning (benchmarking) og vurdering af niveauet i det enkelte vækstsamarbejde. I vækstsamarbejderne og i det repræsentative udsnit af befolkningen på landsplan er borgerne udvalgt, så de repræsenterer to aldersgrupper: de 20-49-årige og de 50-64-årige. Endvidere er anført overordnede indekstal for virksomhederne i vækstsamarbej-det de fiskeriafhængige områder, sammenlignet med landet som helhed og alle vækst-samarbejder samlet for de tre kompetencer: læringskompetencen, kreativ- og innovativ-kompetencen og handlingskompetencen. Virksomheder udtrukket for landet som helhed 7 Vækstsamarbejdet Samsø er i forhold til virksomhederne udeladt af gennemsnittet for alle vækstsamarbej-der på grund af meget små stikprøver. Ved gennemsnittet for alle vækstsamarbejders borgere indgår Samsø dog.

29

består af virksomheder i centrale konkurrenceudsatte sektorer med bred repræsentation af virksomheder inden for industri, turisme og virksomheder i væksterhverv (fra den såkaldte ny økonomi). I kapitel 4 vil de fiskeriafhængige områders resultater blive sammenlignet sektorvis med landet som helhed (og alle vækstsamarbejder samlet) i forhold til tilsvarende sek-torer, idet dette giver et mere præcist billede af, hvorledes virksomheder i de fiskeriaf-hængige områder scorer i forhold til landet som helhed. Det giver således den mest retvisende benchmarking at sammenligne industrivirksomheder i hele landet med indu-strivirksomheder i de fiskeriafhængige områder, og at sammenligne virksomheder in-den for turismen med virksomheder inden for turismen i de fiskeriafhængige områder, osv. Når det så alligevel er valgt også sammenligne overordnet på tværs af sektorer skyldes det, at der ønskes et sammenligningsgrundlag for, hvorledes kompetenceniveauet er for landet som helhed hos virksomheder, der er særligt konkurrenceudsatte. Hermed opnås et sammenligningsgrundlag, der kan anvendes som rettesnor for, hvorledes kompeten-cerne generelt har det i hvert enkelt vækstsamarbejde – i dette tilfælde i de fiskeriaf-hængige områder. Neden for præsenteres først det overordnede kompetenceregnskab for borgerne, inklu-siv de faglige kompetencer i form af uddannelse, i vækstsamarbejdet de fiskeriafhæn-gige områder efterfulgt af det overordnede kompetenceregnskab for virksomhederne i de fiskeriafhængige områder.

2.3. Borgernes overordnede kompetenceregnskab

2.3.1. Faglige kompetencer, borgere Først som et udtryk for de faglige kompetencer, der er til rådighed i vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder præsenteres befolkningens uddannelsesprofil på baggrund af registerdata (Tabel 2.1). Det er borgernes højeste gennemførte uddannelse fordelt på aldersgrupperne (20-49 år og 50-64 år), som er præsenteret – for de fiskeriafhængige områder og landet som helhed.

30

Tabel 2.1 : Befolkningens højeste gennemførte uddannelse fordelt på alder i procent for vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder og hele landet (%).

Nordjylland Hele landet 20-49 år 50-64 år 20-49 år 50-64 år

Folkeskolen 33,8% 48,4% 24,8% 33,6% Almen gymnasial uddannelse 3,9% 0,7% 9,1% 1,8% Erhvervs gymnasial uddannelse 3,0% 0,2% 3,5% 0,4% Erhvervsfaglig uddannelse 43,3% 35,0% 35,6% 39,7% Kort videregående uddannelse 2,7% 2,1% 4,6% 3,9% Mellemlang videregående uddannelse 7,9% 8,8% 11,6% 13,4% Bachelor 0,4% 0,1% 1,9% 0,2% Lang videregående uddannelse 1,5% 2,4% 5,8% 5,1% Uoplyst 3,5% 2,2% 3,1% 2,0% Kilde: Danmarks Statistik 2003. I vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder er der i forhold til fordelingen i hele landet generelt en underrepræsentation af borgere med en videregående uddannelse. Blandt de 20-49-årige har kun 1,5% en lang videregående uddannelse mod 5,8% i hele landet. Andelen med en mellemlang eller en kort videregående uddannelse ligger lige-ledes lavere i de fiskeriafhængige områder. Nogenlunde samme mønster ses for de 50-69-årige, og for almen gymnasial uddannelse ved begge aldersgrupper. I de fiskeriafhængige områder er der omvendt en overrepræsentation i begge alders-grupper af borgere, som har en folkeskoleuddannelse som højeste gennemførte uddan-nelse sammenlignet med hele landet. Omvendt har en større andel af de 20-49 årige i de fiskeriafhængige områder en erhvervsfaglig uddannelse sammenlignet med forde-lingen i hele landet.

2.3.2. Læringskompetencen, borgere Det overordnede indekstal for læringskompetencen blandt borgere i vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder er præsenteret neden for i figur 2.1, hvor indekstal for et repræsentativt udsnit af borgere på landsplan og et gennemsnit af alle vækstsamarbej-der samlet også fremgår.

31

Figur 2.1 Læringskompetencen blandt borgere i de fiskeriafhængige områder sammenlignet med landet som helhed og et gennemsnit af de ni vækstsamarbejder Som det fremgår af figuren ligger borgernes læringskompetence i de fiskeriafhængige områder på niveau med læringskompetencen blandt alle vækstsamarbejder samlet. Der-imod er læringskompetencen blandt borgere i vækstsamarbejdet i de fiskeriafhængige områder (indekstal 45,4) under niveauet for landet som helhed (indekstal 49,3). Med henblik på at uddybe ovenstående forskel mellem vækstsamarbejdet de fiskeriaf-hængige områder og alle vækstsamarbejder samlet på den ene side og landet som hel-hed på den anden side præsenteres neden for i figur 2.2 det overordnede resultat for de enkelte indikatorer der udgør læringskompetencen.

Læringskompetencen

45,4 49,344,6

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Fis

keria

fhæ

ngig

ebo

rger

e

Hel

e la

ndet

borg

ere

Gen

nem

snit

blan

dt

ni v

æks

tsam

arbe

jder

32

Figur 2.2 Læringskompetencen opdelt på indikatorer – de fiskeriafhængige områder i forhold til landet som helhed og et gennemsnit af de ni vækstsamarbejder Af figuren ses det, at årsagen til, at borgernes læringskompetence i de fiskeriafhængige områder er lavere end landet som helhed især skal findes i en lavere score for borgere i de fiskeriafhængige områder ved indikatorerne motivation for læring, brug af internet og læring på arbejdspladsen, der alle ligger markant under landet som helhed. Endvide-re ligger vækstsamarbejdet i de fiskeriafhængige områder under landet som helhed i indikatoren efter- og videreuddannelse. Borgere i de fiskeriafhængige områder synes således ikke at have samme interesse og villighed til at opnå læring sammenlignet med landet som helhed, og oplever heller ikke samme grad af læring på arbejdspladsen og efter- og videreuddannelse, som borgere i landet som helhed. Et resultat der dog gene-relt kendetegner alle vækstsamarbejder samlet.

2.3.3. Kreativ- og innovativkompetencen, borgere Figur 2.3 neden for præsenterer indekstal for det overordnede niveau for kreativ- og innovativkompetencen blandt borgere i vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder sammenlignet med tilsvarende indekstal for det repræsentative udsnit af borgere for landet som helhed inden for aldersgruppen (20-64 år) og for gennemsnittet af alle vækstsamarbejder samlet.

BorgereLæringskompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til referencegrupperne

39,2

63,8

17,5

45,5

59,7

45,9

71,0

18,0

48,5

68,3

42,0

64,5

16,4

47,456,0

0102030405060708090

100

Efter-

og v

idere

udda

nnels

e

Brug a

f Inter

net

Fiskeriafhængige Hele landet Gennemsnit vækstsamarbejder

33

Figur 2.3 Kreativ- og innovativkompetencen blandt borgere i de fiskeriafhængige områder sammenlignet med landet som helhed og et gennemsnit af de ni vækstsamarbejder Det ses af figur 2.3, at sammenlignet med landet som helhed, så ligger det overordnede niveau af kreativ- og innovativkompetencen blandt borgere i de fiskeriafhængige om-råder under niveauet for landet som helhed. Der er tale om en forskel på 4,5 (indekstal). Dette til trods for, at det er en vigtig kompetence i forhold til at skabe vækst, skabe nye produkter og produktudvikling, såvel som at opstarte nye virksomheder i et vækstsam-arbejde. Sammenlignet med gennemsnittet af alle vækstsamarbejder må det på det overordnede niveau sluttes, at borgere i de fiskeriafhængige områder ligger på samme niveau som borgere i alle vækstsamarbejder, når det gælder de kreative og innovative kompetencer. I figur 2.4 præsenteres til yderligere uddybning resultatet for de enkelte indikatorer bag kreativ- og innovativkompetencen for borgerne i de fiskeriafhængige områder, landet som helhed og alle vækstsamarbejder samlet.

Kreativ- og innovativkompetencen

36,641,1 38,3

0,010,020,030,040,050,060,070,080,090,0

100,0

Fis

keria

fhæ

ngig

ebo

rger

e

Hel

e la

ndet

borg

ere

Gen

nem

snit

blan

dt

ni v

æks

tsam

arbe

jder

34

Figur 2.4: Kreativ- og innovativkompetencen opdelt på indikatorer – de fiskeriafhængige områder i forhold til landet som helhed og et gennemsnit af de ni vækstsamarbejder Specifikt er det især en markant lavere score i indikatorerne rammer for nytænkning og viden om metoder til at udvikle nye ideer, der forklarer det lavere niveau for kreativ- og innovativkompetencen blandt borgere i de fiskeriafhængige områder sammenlignet med landet som helhed. Noget som alle vækstsamarbejder ligger markant lavere på. Den kreative og innovative adfærd er ligeledes under landsgennemsnittet, men dog på niveau med gennemsnittet af vækstsamarbejderne. Omvendt er de fiskeriafhængige områder – og øvrige vækstsamarbejder – sammenlignet med landet som helhed kende-tegnet ved et højere niveau af iværksætterpotentiale til gavn for vækstsamarbejdet.

2.3.4. Handlingskompetencen, borgere Den tredje og sidste kompetence er handlingskompetencen. I figur 2.5 præsenteres det overordnede niveau for borgernes handlingskompetence i vækstsamarbejdet de fiskeri-afhængige områder. På samme vis som ved de to andre kompetencer er et overordnet indekstal også præsenteret for et repræsentativt udsnit af borgere for landet som helhed og for alle vækstsamarbejder samlet.

BorgereKreativ- og innovativkompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til

referencegrupperne

33,5

47,8 47,3

23,2

37,4

54,8 50,4

18,4

32,2

49,5 46,7

25,5

0102030405060708090

100

Viden o

m metode

r til a

t udv

ikle n

ye id

eer


35

Figur 2.5: Handlingskompetencen blandt borgere i de fiskeriafhængige områder sammenlig-net med landet som helhed og et gennemsnit af de ni vækstsamarbejder Af figuren ses det, at handlingskompetencen for borgerne i de fiskeriafhængige områ-der med indekstal 58,39 ligger over indekstallet for landet som helhed (indekstal 53,9). For alle vækstsamarbejder samlet gælder der også, at de ligger over niveauet for landet som helhed i forhold til handlingskompetencen. Så hvor vækstsamarbejderne, herunder de fiskeriafhængige områder, lå under niveauet for landet som helhed ved læringskom-petencen og kreativ- og innovativkompetencen, så ligger de over niveauet for landet som helhed, når det drejer sig om handlingskompetencen. Så selv om der måske er mindre tendens til læring og kreativ- og innovativadfærd blandt borgerne i de fiskeriaf-hængige områder, så er der samtidig en højere grad af bevidsthed om, at det er dem selv der er ansvarlige for at handle for, at der skal ske noget. I den efterfølgende figur 2.6 sammenlignes resultatet for de underliggende indikatorer til handlingskompetencen i henholdsvis de fiskeriafhængige områder, landet som hel-hed og for gennemsnittet af alle vækstsamarbejder samlet.

Handlingskompetencen

58,353,9

58,3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Fiskeriafhængigeborgere

Hele landetborgere

Gennemsnit blandt ni vækstsamarbejder

36

Figur 2.6: Handlingskompetencen opdelt på indikatorer – de fiskeriafhængige områder i forhold til landet som helhed og et gennemsnit af de ni vækstsamarbejder Som det fremgår af figur 2.6, så er det primært et højere niveau på indikatoren aktiv fritid, der begrunder det højere niveau af handlingskompetence blandt borgere i de fi-skeriafhængige områder sammenlignet med landet som helhed. Omvendt tenderer bor-gerne i de fiskeriafhængige områder kun til at ligge højere på indikatoren holdning og adfærd sammenlignet med landet som helhed. Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder er i øvrigt på niveau med alle vækstsamarbejder samlet i forhold til disse indi-katorer.

2.4. Borgernes kompetenceregnskab opdelt på de to aldersgrupper Af de 116 interviewede borgere i de fiskeriafhængige områder tilhørte 79 borgere al-dersgruppen 20-49 år, mens 37 tilhørte aldersgruppen 50-64 år. I figur 2.7 præsenteres såvel de 20-49 åriges som de 50-64 åriges læringskompetence, kreativ- og innovativkompetence og handlingskompetence. I figuren ses det, at såvel læringskompetencen som handlingskompetencen hos de to aldersgrupper matcher hin-anden, mens de 20-49 årige har en markant højere kreativ- og innovativkompetence end de 50-64 årige.

BorgereHandlingskompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til referencegrupperne

33,8

82,6

29,0

79,0

34,8

81,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Aktiv f

ritid


37

Figur 2.7: Kompetencer for borgerne i de fiskeriafhængige områder

2.4.1. Kompetenceregnskab for borgere i alderen 20-49 år Figur 2.8 sammenfatter vækstsamarbejdets kompetenceniveau hos borgerne i alderen 20-49 år sammenlignet dels med et repræsentativt udsnit af den danske befolknings kompetenceniveau blandt borgere i samme aldersgruppe, dels med gennemsnittet af vækstsamarbejdernes borgere i samme aldersgruppe. Figur 2.8: Borgernes kompetencer (borgere i alderen 20-49 år) i vækstsamarbejdet de fiske-riafhængige områder – sammenlignet med referencegrupperne

44,839,5

58,253,3

41,1

54,3

47,4

39,2

57,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Lærings-kompetencen

Kreativ- og innovativ-kompetencen

Handlings-kompetencen


Borgere (aldersfordelt) for Fiskeriafhængige

44,839,5

58,2

46,1

33,8

58,3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100




Fiskeriafhængige (20-49 år) Fiskeriafhængige (50-64 år)

38

I figur 2.8 ses det, at læringskompetencen ligger markant under landsgennemsnittet, at kreativ- og innovativkompetencen ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens handlingskompetencen ligger over landsgennemsnittet. I figuren ses det ligeledes, at de fiskeriafhængige områder matcher gennemsnittet af vækstsamarbejderne i samtlige kompetencen.. I figurerne 2.9, 2.10 og 2.11 fremstilles de indikatorer, der ligger til grund for kompe-tenceniveauet for de respektive kompetencer: læringskompetence, kreativ- og innova-tivkompetencen og handlingskompetencen. Figur 2.9: Læringskompetencen belyst ved indikatorer for borgerne i alderen 20-49 år for vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder Læringskompetencen ligger markant under landsgennemsnittet. I figur 2.9 ses det, at der er forbedringspotentiale inden for samtlige indikatorer. Det markant lavere niveau i indikatoren efter- og videreuddannelse skyldes, at borger-ne kun efteruddannes i ringe grad. Selvom mange borgere mener, at efteruddannelse fører til øget produktivitet og større arbejdsglæde, så fremsætter de sjældent ønsker om efteruddannelse overfor deres arbejdsgiver. Også i indikatoren læring på arbejdsplad-sen ligger borgerne på et markant lavere niveau, hvilket beror på følgende faktorer:

BorgereLæringskompetencen for Fiskeriafhængige (20-49) i forhold til

referencegruppen

39,0

65,6

16,1

43,8

59,4

48,6

73,4

20,0

50,4

74,4

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator "Efter- ogvidereuddannelse"

Indikator "Læring påarbejdspladsen"

Indikator: "Mobilitet for atopnå læring"

Indikator: "Motivation forlæring"

Indikator: "Brug af Internet"

Fiskeriafhængige Hele landet

39

• 65% har arbejdet med nye faglige udfordringer (sammenlignet med befolkningen på landsplan, hvor 76% har arbejdet medfaglige udfordringer inden for de seneste tolv måneder)

• 37% har arbejdet med ny teknologi (52% på landsplan) • 35% har fået større ansvar i jobbet inden for de seneste 12 måneder (på landsplan er

andelen 47%) • 67% deler dagligt faglige erfaringer med kolleger ( på landsplan er det 72%) Mobiliteten for læring i de fiskeriafhængige områder ligger under landsgennemsnittet, fordi borgerne sjældent skifter job eller arbejdsplads for at lære nyt. Motivationen for læring er ligeledes mindre end i landet som helhed. Borgerne i alderen 20-49 år i de fiskeriafhængige områder deltager ikke helt så ofte i kurser eller efteruddannelse, de læser ikke lige så tit avisens nyhedssektion og de ikke lige så ofte søger efter viden i bøger, på internettet, i tv eller på biblioteket som borgerne i samme aldersgruppe i lan-det som helhed. Ligeledes i forhold til indikatoren brug af internettet ligger vækstsamarbejdets borgere på et lavere niveau, hvilket skyldes, at borgerne i de fiskeriafhængige områder ikke skriver breve eller e-mails lige så ofte som borgerne i landet som helhed. Der er imid-lertid næsten lige så mange borgere i aldersgruppen, der har adgang til internettet på privatadressen, men de er ikke lige så flittige til i fritiden at søge information på inter-nettet og der er færre der anvender pc som et led i deres arbejde. Figur 2.10: Kreativ- og innovativkompetencen belyst ved indikatorer for borgerne i alderen 20-49 år for vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder

BorgereKreativ- og innovativkompetencen for Fiskeriafhængige (20-49) i forhold til

referencegruppen

34,7

50,5 49,4

23,2

38,2

55,652,9

17,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator: "Viden om metoder til atudvikle nye ideer"

Indikator: "Rammer for nytænkning" Indikator: "Kreativ og innovativadfærd"

Indikator "Iværksætterpotentiale"


40

Kreativ- og innovativkompetence ligger på niveau med landsgennemsnittet, men i figur 2.10 ses det, at vækstsamarbejdet scorer lavere eller markant lavere end landet i 3 ud af 4 indikatorer. Borgernes viden om metoder til at udvikle nye ideer matcher ikke landsgennemsnittet for aldersgruppen, da vækstsamarbejdets borgere kun i mindre grad synes, at de gen-nem deres efteruddannelse har lært at udvikle nye ideer. I indikatoren rammer for ny-tænkning scorer borgerne i vækstsamarbejdet ligeledes lavere end gennemsnittet. Dette skyldes dels, at borgerne i ringere grad end referencegruppen oplever, at deres arbejds-plads er præget af nytænkning, dels at borgerne i højere grad end referencegruppen oplever, at deres nuværende arbejde ikke kræver, at de bidrager med nytænkning. Den mest markante forskel er borgernes kreativ og innovativ adfærd. Det lave niveau i denne indikator skyldes, at borgerne ikke i lige så høj grad deltager i produktudviklin-gen og afprøvningen af nye arbejdsmetoder som landets borgere i aldersgruppen. Indikatoren iværksætterpotentiale er den eneste indikator, hvor vækstsamarbejdet mar-kerer sig positivt, hvilket faktisk ikke skyldes, at en større andel af vækstsamarbejdets borgere har konkrete planer om at starte egen virksomhed, men derimod at en større andel af de borgere, der går rundt med tanken om at blive iværksætter, ikke bare lader det blive ved tanken, men tager det næste skridt, fx ved at udarbejde en forretningsplan, drøfte sine planer med banken eller rekvirere materiale angående iværksætteri. Figur 2.11: Handlingskompetencen belyst ved indikatorer for borgerne i alderen 20-49 år for vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder

BorgereHandlingskompetencen i civilliv for Fiskeriafhængige (20-49) i forhold til

referencegruppen

34,2

82,3

30,1

78,5

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator: "Aktiv fritid " Indikator: "Holdning og adfærd"


41

Handlingskompetencen ligger over landsgennemsnittet og på niveau med gennemsnit-tet af vækstsamarbejderne (jf. figur 2.8). I figur 2.11 ses, det at scoren i indikatoren aktiv fritid er højere end landet som helhed. Vækstsamarbejdets borgere i alderen 20-49 år deltager i langt højere grad i frivilligt arbejde end referencegruppe, de er i højere grad valgt til en tillidspost i deres fritid og de deltager i højere grad i borgermøder an-gående lokale forhold. Til gengæld deltager de knap så aktivt i udvalg eller arbejds-grupper i nærmiljøet. I indikatoren holdning og adfærd ligger vækstsamarbejdet ligeledes højere end lands-gennemsnittet og vækstsamarbejdets borgere udmærker sig ved i højere grad at gøre en aktiv indsats for at støtte lokalsamfundet. Borgerne synes generelt, at det er vigtigt at deltage i den lokale samfundsdebat og udviklingen af det lokale samfund, men de er ikke helt så flittige som referencegruppen til at orientere sig i tv eller radio om sam-fundsforhold eller politik.

2.4.2. Kompetenceregnskab for borgerne i alderen 50-64 år Figur 2.12 sammenfatter vækstsamarbejdets kompetenceniveau sammenlignet med et repræsentativt udsnit af den danske befolknings kompetenceniveau i samme alders-gruppe. I figuren ses det, at læringskompetencen ligger på niveau med landsgennem-snittet, men over gennemsnittet af vækstsamarbejderne, at kreativ- og innovativkompe-tencen ligger markant under landsgennemsnittet og under gennemsnittet af vækstsa-marbejderne, mens handlingskompetencen ligger over landsgennemsnittet, men på ni-veau med gennemsnittet af vækstsamarbejderne. Figur 2.12: Borgernes kompetencer (borgere i alderen 50-64 år) i vækstsamarbejdet de fiske-riafhængige områder – sammenlignet med referencegrupperne

46,1

33,8

58,3

45,241,1

53,5

41,937,4

58,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100





42

I figurerne 2.13, 2.14 og 2.15 fremstilles de indikatorer, der ligger til grund for kompe-tenceniveauet for de respektive kompetencer: læringskompetence, kreativ- og innova-tivkompetencen og handlingskompetencen. Figur 2.13: Læringskompetencen belyst ved indikatorer for borgere i alderen 50-64 år for vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder Læringskompetencen ligger på niveau med landsgennemsnittet og over gennemsnittet af vækstsamarbejderne (jf. figur 2.12). Indikatoren efter- og videreuddannelse matcher landsgennemsnittet. Borgerne i vækstsamarbejdet deltager lidt hyppigere i efter- eller videreuddannelsesaktiviteter og aktiviteterne varer ofte længere end i landet som hel-hed. Aktiviteterne fører i højere grad til en oplevelse af øget produktivitet og større arbejdsglæde end i landet som helhed, men alligevel fremsætter borgerne i ringere grad ønsker om efteruddannelse over for deres arbejdsgiver. Det er den markant lavere score i indikatoren læringen på arbejdspladsen, der gør at læringskompetencen kun ligger på niveau med landsgennemsnittet. Borgerne arbejder ikke med nye faglige udfordringer, i nye team eller med ny teknologi i samme grad som borgerne i landet som helhed. Læringskompetencen kan desuden forbedres ved at få borgerne til i højere grad at dele deres faglige erfaringer med deres kollegaer.

BorgereLæringskompetencen for Fiskeriafhængige (50-64) i forhold til

referencegruppen

39,8

58,5

21,4

50,4

60,1

41,0

66,8

14,5

45,2

58,2

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator "Efter- ogvidereuddannelse"

Indikator "Læring påarbejdspladsen"

Indikator: "Mobilitet for atopnå læring"

Indikator: "Motivation forlæring"

Indikator: "Brug af Internet"


43

Det er bemærkelsesværdigt, at indikatorerne mobilitet for at opnå læring samt motiva-tion for læring i vækstsamarbejdet ligger over gennemsnittet på landsplan. Dette resul-tat viser, at der fra borgernes side er en vilje til at udvide borgernes kompetencer til gavn for udviklingen i vækstsamarbejdet. Et resultat, som bør tages med i de samlede overvejelser. Figur 2.14: Kreativ- og innovativkompetencen belyst ved indikatorer for borgere i alderen 50-64 år for vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder Kreativ- og innovativkompetencen ligger markant under landsgennemsnittet og på in-dikatorniveau ligger samtlige indikatorer ligeledes markant under eller under landsgen-nemsnittet. Scoren i indikatoren viden om metoder til at udvikle nye ideer vidner om, at vækstsam-arbejdets borgere i alderen 50-64 år kun i ringe grad føler, at de har lært at udvikle nye ideer gennem deres uddannelse eller efteruddannelse. De mest markante forskelle mel-lem vækstsamarbejdet og landsgennemsnittet findes dog i de to indikatorer, rammer for nytænkning samt kreativ og innovativ adfærd. Dette skyldes primært, at: • 29% tænker slet ikke over idéer i deres fritid, som de kan bruge i deres arbejde

sammenlignet med 16% på landsplan. • 14% angiver, at deres arbejdsplads slet ikke er præget af nytænkning sammenlignet

med 8% på landsplan

BorgereKreativ- og innovativkompetencen for Fiskeriafhængige (50-64) i forhold til

referencegruppen

29,8

39,7 41,1

24,8

35,9

53,2

46,2

28,9

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator: "Viden om metoder til atudvikle nye ideer"

Indikator: "Rammer for nytænkning" Indikator: "Kreativ og innovativadfærd"

Indikator "Iværksætterpotentiale"


44

• 48% angiver, at deres arbejde slet ikke kræver, at de bidrager med nytænkning sammenlignet med 17% på landsplan

Når man ser på de besvarelser, der ligger til grund for indikatoren iværksætterpotentia-le, viser det sig, at der faktisk er 16,2% af vækstsamarbejdets borgere i alderen 50-64 år, der har konkrete planer om at starte egen virksomhed, mens det på landsplan kun er 2,2%. Vækstsamarbejdets borgere med iværksætterplaner har derimod kun i ringe grad (33,3%) taget skridtet videre og udarbejdet en forretningsplan, drøftet planerne med banken eller rekvireret materiale angående iværksætteri. Til sammenligning er der 55,6% af landets borgere med iværksætterplaner, der har taget dette skridt. Figur 2.15: Handlingskompetencen belyst ved indikatorer for borgere i alderen 50-64 år for vækstsamarbejder de fiskeriafhængige områder Handlingskompetencen hos vækstsamarbejdets borgere i alderen 50-64 år ligger over landsgennemsnittet, idet der scores højere i begge indikatorer. Indikatoren aktiv fritid vidner om, at borgerne i højere grad deltager i frivilligt arbejde, lokale udvalg og lokale borgermøder end landsgennemsnittet. At der scores højere i indikatoren holdning og adfærd skyldes, at 84% gør en aktiv ind-sats for at støtte lokalsamfundet, mens dette kun gælder for 69% på landsplan. Borger-ne synes generelt, at det er vigtigt at deltage i den lokale samfundsdebat og udviklingen af det lokale samfund, men de er ikke helt så flittige som referencegruppen til at orien-tere sig i tv eller radio om samfundsforhold eller politik.

BorgereHandlingskompetencen i civilliv for Fiskeriafhængige (50-64) i forhold til

referencegruppen

33,1

83,5

27,2

79,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator: "Aktiv fritid " Indikator: "Holdning og adfærd"


45

3. Virksomhedernes kompetenceregnskab

3.1. Opsamling Virksomhedernes kompetenceregnskab viser, at de fiskeriafhængige områders industri, turisme og ny økonomi ligger markant under eller under niveauet for landsgennemsnit-tet i læringskompetencen og kreativ- og innovativkompetencen. Kun deres handlings-kompetencen ligger på et højere niveau end landet som helhed. Sammenligner man kompetenceniveauet på tværs af sektorer, viser der sig et billede af, at det er den ny økonomi, der har det højeste kompetenceniveau. Den ny økonomi lig-ger således højere på samtlige kompetencer. Ses niveauet derimod i forhold til den samme sektor i det øvrige land, viser det sig, at virksomhederne i de fiskeriafhængige områder ligger markant under niveauet for landsgennemsnittet i både læringskompe-tencen og kreativ- og innovativkompetencen. I handlingskompetencen ligger den ny økonomi derimod markant højere end resten af landet som helhed. Det samme mønster viser sig for både industri- og turistvirksomhederne. Bemærkelsesværdigt er det, at den særlige sektor i de fiskeriafhængige områder ligger på et så højt niveau. Niveauet mat-cher stort set de øvrige sektorers. Det samme er ikke tilfældet i de andre vækstsamar-bejder. Sammenlignes virksomhederne med 2-9 ansatte med virksomhederne med over 9 an-satte, så er det tydeligt, at det er de større virksomheder, der har det største kompeten-ceniveau. Når de to virksomhedsstørrelser sammenlignes med landsgennemsnittet af virksomheder i samme størrelse viser det sig, at både virksomhederne med 2-9 ansatte og dem med over 9 ansatte ligger under landsgennemsnittet i læringskompetencen og kreativ- og innovativkompetencen. I handlingskompetencen scorer de til gengæld mar-kant over landsgennemsnittet.

3.2. Indledning I dette afsnit vil vi præsentere kompetenceregnskabet på sektorniveau med udgangs-punkt i følgende sektorer: • industri • turisme • ny økonomi og • fiskeri som den særlige sektor Kompetenceniveauet for hver af de tre første sektorer vil blive sammenlignet med landsgennemsnittet for virksomheder i den tilsvarende sektor (referencegruppen). Den særlige sektor vil ikke blive sammenlignet med et gennemsnit for landet som helhed.

46

Efter præsentationen af virksomhedernes kompetenceniveau fordelt på sektorer opdeles virksomhederne i størrelser fordelt efter mængden af ansatte. Der opdeles således i virksomheder med 2-9 ansatte og virksomheder med over 9 ansatte. Også her vil kom-petenceniveauet blive sammenlignet med landsgennemsnittet og gennemsnittet for vækstsamarbejderne, lige som der vil bliver lavet en sammenligning virksomhedsstør-relserne imellem inden for vækstsamarbejdet. I præsentationen af kompetenceniveauet i henholdsvis opdelingen på sektorer og stør-relser vil vi præsentere de indikatorer, der indgår til bestemmelse af kompetenceni-veauet for hver af de tre kompetencer: Læringskompetencen, kreativ- og innovativ-kompetencen og handlingskompetencen Forskelle i indikatorerne vil blive analyseret og forklaret med udgangspunkt i de spørgsmål, der i væsentlig grad kan forklare forskelle i indikatorernes niveau, sammen-lignet med referencegruppens.

3.3. Virksomhedernes kompetenceregnskab fordelt på 4 sektorer

3.3.1. Industriens kompetenceregnskab Ved en sammenligning af de 54 adspurgte industrivirksomheder i vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder med et landsgennemsnit af industrivirksomheder (figur 3.1) viser det sig, at læringskompetencen ligger under landsgennemsnittet, at kreativ- og innovativkompetencen ligger markant under landsgennemsnittet, mens handlingskom-petencen ligger markant over dette. Figuren viser ligeledes, at vækstsamarbejdets læ-ringskompetence og handlingskompetence ligger på niveau med gennemsnittet af vækstsamarbejderne, mens kreativ- og innovativkompetencen ligger under dette gen-nemsnit af vækstsamarbejderne.

47

Figur 3.1: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders industrivirksomheders kompe-tenceniveau I figurerne 3.2, 3.3 og 3.4 fremstilles de indikatorer, der ligger til grund for kompeten-ceniveauet for de respektive kompetencer: læringskompetence, kreativ- og innovativ-kompetencen og handlingskompetencen. Figur 3.2: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer for læringskompe-tencen i industrien

IndustriLæringskompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til referencegruppen

36,734,4

55,6

44,745,0

37,6

57,5

50,3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator: "Uddannelses- ogkompetenceprofil"

Indikator: "Efter- ogvidereuddannelse"

Indikator: "Den lærendeorganisation - Videndeling"

Indikator: "Den lærendeorganisation – Vidensøgning"


42,8

31,4

47,547,639,9 41,5

45,536,1

46,4

0102030405060708090

100




Fiskeriafhængige Hele landet Gennemsnit vækstsamarbejder (ekskl. Samsø)

48

Læringskompetencen i vækstsamarbejdets industri ligger under landsgennemsnittet og i figur 3.2 ses det, at der scores markant lavere eller lavere i 3 af de 4 indikatorer for læ-ringskompetencen. I indikatoren uddannelses- og kompetenceprofil ligger vækstsamarbejdet en markant under landsgennemsnittet, hvilket dels skyldes kompetencehuller inden for udvikling af nye produkter, ledelse og fremmedsprog, dels at kun 33% af industrivirksomhederne beskæftiger medarbejdere med lang videregående uddannelse sammenlignet med et landsgennemsnit på 47%. Dette opvejes ikke af efter- og videreuddannelsesaktiviteter-ne, da disse ikke forekommer lige så hyppigt i vækstsamarbejdets industri som i landet. Kun i indikatoren den lærende organisation – videndeling ligger scoren på niveau med landsgennemsnittet. Vækstsamarbejdets virksomheder tager i lidt højere grad bevidst initiativ til at lære af andre virksomheders erfaringer og til at sprede viden hurtigt og effektivt til alle i organisationen end landets industrivirksomheder, men vækstsamar-bejdets virksomheder anvender i mindre grad IT-understøttet videndeling. I indikatoren den lærende organisation – vidensøgning scores der under landsgennemsnittet, fordi virksomhederne ikke søger information om udenlandske markeder eller ny teknologi i samme grad som landets industrivirksomheder. Figur 3.3: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer for kreativ- og inno-vativkompetencen i industrien

IndustriKreativ- og innovativkompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til

referencegruppen

34,3

21,6

38,3

46,5

27,3

45,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator:"Produktudvikling/procesudvikling"

Indikator: "Iværksætter-knopskydning " Indikator: "E-business"


49

Kreativ- og innovativkompetencen ligger markant under landsgennemsnittet. I figur 3.3 ses det, at der scores lavere eller markant lavere i samtlige indikatorer. I indikatoren produktudvikling/procesudvikling scores der markant lavere end i indu-strien i landet som helhed, fordi der – sammenlignet med landets industrivirksomheder – investeres en mindre del af omsætningen i forskning og udvikling, at der introduceres færre produkter på markedet, at der gennemføres færre nye produktionsprocesser, samt at færre af vækstsamarbejdets industrivirksomheder råder over patenter. Inden for iværksætter-knopskydning kan vækstsamarbejdet heller ikke matche lands-gennemsnittet, idet langt færre af industrivirksomhederne i vækstsamarbejdet samar-bejder med iværksættere og kun få virksomheder har skabt iværksættere i form af med-arbejdere, der har startet egen virksomhed. Vækstsamarbejdets industrivirksomheders e-business er markant under landet, selvom virksomhederne faktisk anvender e-læring i samme grad som landets industrivirksom-heder. Niveauet inden for e-business kan forbedres ved at satse yderligere på den virtu-elle præsentation af virksomhederne via serviceorienterede hjemmesider. Figur 3.4: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer for handlingskompe-tencen i industrien

IndustriHandlingskompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til referencegruppen

50,6

44,4

39,343,6

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator: "Udvikling af det lokale erhvervsliv" Indikator: "Udvikling af lokalsamfundet generelt"


50

Det bemærkelsesværdige er, at handlingskompetencen i industrivirksomhederne i de fiskeriafhængige områder ligger noget højere end landsgennemsnittet. Begrundelsen herfor er primært indikatoren, udvikling af det lokale erhvervsliv samt til dels indikato-ren udvikling af lokalsamfundet generelt. Indikatorernes niveau beror på følgende for-hold: • 48% af industrivirksomhederne har deltaget i dialog om udvikling af det lokale

og/eller regionale erhvervsliv (34% på landsplan) • 30 % af industrivirksomhederne arbejder aktuelt med konkrete projekter, for at ska-

be vækst og udvikling i lokalområdet og/eller i det regionale erhvervsliv (16% på landsplan)

• 74% af industrivirksomhederne forsøger at anvende underleverandører fra lokalom-rådet/regionen (hvis pris og kvalitet er lige så god for de lokale underleverandører som for øvrige). Dette gælder for 67% på landsplan.

Der tegner sig således generelt et billede af, at industrivirksomhederne rummer potenti-aler i forhold til at understøtte etablering af nye iværksættervirksomheder. En synergi mellem iværksættervirksomhederne og de etablerede virksomheder synes at være et oplagt tema, der bør overvejes fremover.

3.3.2. Turismens kompetenceregnskab I vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områder er der 35 turismevirksomheder. I figur 3.5 ses det, at læringskompetencen ligger under landsgennemsnittet og på niveau med gennemsnittet af vækstsamarbejderne; at kreativ- og innovativkompetencen ligger un-der landsgennemsnittet og på niveau med gennemsnittet af vækstsamarbejderne, mens handlingskompetencen ligger markant over landsgennemsnittet og over gennemsnittet af vækstsamarbejderne.

51

Figur 3.5: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders turismevirksomheders kompe-tenceniveau I figurerne 3.6, 3.7 og 3.8 fremstilles de indikatorer, der ligger til grund for kompeten-ceniveauet for de respektive kompetencer: læringskompetence, kreativ- og innovativ-kompetencen og handlingskompetencen. Figur 3.6: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer for læringskompe-tencen i turismen

40,535,0

63,8

46,640,2

47,742,5

36,5

57,4

0102030405060708090

100





TurismeLæringskompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til referencegruppen

28,1

41,1

52,4

40,444,1

36,0

59,8

46,5

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






52

Læringskompetencen i de fiskeriafhængige områder ligger under landsgennemsnittet, hvilket primært skyldes det lave niveau i indikatoren uddannelses- og kompetencepro-fil, som hænger sammen med, at kun 18,5% af vækstsamarbejdets virksomheder inden for turismen beskæftiger medarbejdere med en form for videregående uddannelse. Til sammenligning gælder dette for 47% af turismevirksomhederne på landsplan. Det skal imidlertid bemærkes, at turismevirksomhederne i vækstsamarbejdet scorer højere end landsgennemsnittet for indikatoren efter- og videreuddannelse. Baggrunden herfor er, at 14% af turismevirksomhederne i vækstsamarbejdet anfører, at mere end 75% af medarbejderne de seneste 12 måneder har deltaget i efteruddannelse. På lands-plan anfører 4% det samme. Indikatorerne den lærende organisation – vidensøgning og den lærende organisation – vidensøgning trækker derimod ned, hvilket skyldes, at: • 23% gennemfører systematisk uddannelsesplanlægning for medarbejderne (36% for

landsgennemsnittet af turismevirksomheder) • 54% af turismevirksomhederne søger information om ny teknologi (på landsplan er

andelen 61%) Figur 3.7: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer for kreativ- og inno-vativkompetencen i turismen

TurismeKreativ- og innovativkompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til

referencegruppen

25,8

34,5

44,8

36,3

25,9

58,2

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100




53

Kreativ- og innovativkompetencen ligger under landsgennemsnittet, så inden for denne kompetence er der et stort potentiale for forbedring. Det lave niveau i indikatoren pro-duktudvikling/procesudvikling skyldes primært, at turismevirksomhederne kun sjældent introducerer nye produkter på markedet sammenlignet med landsgennemsnittet. Et positivt element i relation til kreativ- og innovativkompetencen er indikatoren iværksætter-knopskydning, idet vækstsamarbejdet her ligger på et markant højere ni-veau end landets turismevirksomheder. Dette skyldes imidlertid ikke, at virksomheder-ne i sammenligning med landet skaber særligt mange iværksættere i form af medarbej-dere, der skaber egen virksomhed, men at vækstsamarbejdets turismevirksomheder i højere grad samarbejder med såvel disse iværksættere som iværksættere generelt. Særligt inden for e-business er der mulighed for forbedring af kompetenceniveauet, idet der kun er meget få (5,7%) af turismevirksomhederne, der anvender e-læring. Der er ligeledes grobund for at forbedre niveauet inden for e-business ved at satse yderlige-re på den virtuelle præsentation af virksomhederne via serviceorienterede hjemmesider. Figur 3.8: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer for handlingskompe-tencen i turismen

TurismeHandlingskompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til referencegruppen

70,5

57,1

47,5 47,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100



54

Handlingskompetencen i turismen er højere end landsgennemsnittet for denne sektor. I figur 3.8 ses det, at vækstsamarbejdet scorer højere end landsgennemsnittet i begge indikatorer, der belyser handlingskompetencen. Dette skyldes blandt andet, at: • 69% af turismevirksomhederne inden for de seneste 12 måneder har arbejdet sam-

men med organisationer, foreninger og/eller råd i lokalsamfundet med det formål at skabe vækst og udvikling i lokalsamfundet (på landsplan har 45% af turismevirk-somhederne gjort dette).

• 66% af turismevirksomhederne aktuelt arbejder med konkrete projekter for at skabe vækst og udvikling i lokalområdet og/eller i det regionale erhvervsliv (33% på landsplan)

• 80% af turismevirksomhederne forsøger at anvende underleverandører fra lokalom-rådet/regionen (hvis pris og kvalitet er lige så god for de lokale underleverandører som for øvrige). Dette gælder for 66% på landsplan.

Som tilfældet var i forbindelse med handlingskompetencen for industrien rummer tu-rismevirksomhederne – i form af deres engagement i det lokale erhvervsliv – ligeledes et potentiale for at understøtte nye iværksættervirksomheder.

3.3.3. Den ny økonomis kompetenceregnskab Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders virksomheder inden for den ny øko-nomi udgør et relativt beskedent antal virksomheder, hvorfor resultaterne skal tages med forbehold. I figur 3.9 sammenlignes vækstsamarbejdets kompetenceniveau med landsgennemsnit-tet og gennemsnittet af vækstsamarbejderne. I figuren kan det ses, at læringskompeten-cen ligger markant under såvel landsgennemsnittet som gennemsnittet af vækstsamar-bejderne, at kreativ- og innovativkompetencen ligger markant under landsgennemsnit-tet og på niveau med gennemsnittet af vækstsamarbejderne, mens handlingskompeten-cen ligger markant over landsgennemsnittet og ligeledes over gennemsnittet af vækst-samarbejderne.

55

Figur 3.9: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders kompetenceniveau inden for ny økonomi – sammenlignet med referencegrupperne I figurerne 3.10, 3.11 og 3.12 fremstilles de indikatorer, der ligger til grund for kompe-tenceniveauet for de respektive kompetencer: læringskompetence, kreativ- og innova-tivkompetencen og handlingskompetencen. Figur 3.10: Vækstsamarbejdet fiskeriafhængige områders indikatorer for læringskompeten-cen i ny økonomi

Ny økonomiLæringskompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til referencegruppen

44,949,4

63,9

43,3

66,4

47,1

76,7

60,9

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






50,442,4

54,262,8

50,8

32,4

45,150,0

58,1

0102030405060708090

100





56

Læringskompetencen i vækstsamarbejdets virksomheder i den ny økonomi ligger mar-kant under landsgennemsnittet og i figur 3.10 ses det, at der scores markant lavere i samtlige indikatorer. Der er således et stort forbedringspotentiale inden for lærings-kompetencen. Særligt lavt scores der i indikatoren uddannelses- og kompetenceprofilen. Dette skyldes dels kompetencehuller inden for teknologi, IT og ledelse, dels at virksomhederne i langt mindre grad beskæftiger medarbejdere med en form for videregående uddannelse. Selvom virksomhederne efter- eller videreuddanner medarbejderne lige så ofte som referencegruppen, så er dette ikke tilstrækkeligt til at måle sig med referencegruppen i indikatoren efter- og videreuddannelse, da de pågældende aktiviteter strækker sig over markant kortere tid. Det lave niveau i indikatorerne den lærende organsation – videndeling hænger sammen med, at virksomhederne ikke anvender IT-understøttet videndeling i samme grad som landets virksomheder i den ny økonomi, samt at vækstsamarbejdets virksomheder ikke i lige så høj grad tager bevidst initiativ til at lære af andre virksomheders erfaringer. Til gengæld tager de i langt højere grad bevidst initiativ til at sprede viden hurtigt og effek-tivt i organisationen. Der søges ikke information om udenlandske markeder og om ny teknologi i samme grad som i landets virksomheder i denne sektor. Derfor scores der ligeledes lavt i indi-katoren den lærende organisation – vidensøgning. Figur 3.11: Vækstsamarbejdet fiskeriafhængige områders indikatorer for kreativ- og innova-tivkompetencen i ny økonomi

Ny økonomiKreativ- og innovativkompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til

referencegruppen

38,236,1

52,852,2

42,3

57,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100




57

Kreativ- og innovativkompetencen ligger ligeledes markant under landsgennemsnittet og i figur 3.11 ses det at vækstsamarbejdets virksomheder ikke matcher landsgennem-snittet i nogle af indikatorerne. Der er således et forbedringspotentiale i relation til indikatoren produktudvikling /procesudvikling, idet der i 42% af virksomhederne ikke investeres i forskning og ud-vikling (21% på landsplan). Dertil kommer at virksomhederne ikke introducerer nye produkter/serviceydelser på markedet i samme takt som i landet som helhed, og ande-len af medarbejdere der beskæftiger sig med produktudvikling/udvikling af service-ydelser er lavere end i landet som helhed. Selvom der scores lavere i indikatoren iværksætter-knopskydning, så viser besvarelser-ne af de spørgsmål, der ligger til grund for indikatoren, at vækstsamarbejdets virksom-heder i højere grad end landets virksomheder i den ny økonomi samarbejder med iværksættere. Der produceres imidlertid ikke lige så mange iværksættere i form af medarbejdere, der bryder ud og starter egen virksomhed. Der gemmer sig også et positivt element bag indikatoren e-business, idet vækstsamar-bejdets virksomheder anvender e-læring i højere grad end i landet som helhed. Den lave score i indikatoren hænger sammen med, at der kun er 75% af virksomhederne, der kan træffes over internettet (landsplan: 92,5%). Der er således grobund for at for-bedre niveauet inden for e-business ved at satse yderligere på den virtuelle præsentati-on af virksomhederne via serviceorienterede hjemmesider.

58

Figur 3.12: Vækstsamarbejdet fiskeriafhængige områders indikatorer for handlingskompe-tencen i ny økonomi Handlingskompetencen ligger markant over landsgennemsnittet og i figur 3.12 ses det, at det samme gælder for de to indikatorer. Specielt indikatoren udvikling af det lokale erhvervsliv ligger på et noget højere niveau end landsgennemsnittet, hvilket skyldes, at virksomhederne i højere grad end referen-cegruppen forsøger at anvende lokale underleverandører, at de i højere grad deltager i dialog om udvikling af det lokale erhvervsliv og at de i højere grad arbejder med kon-krete projekter for at skabe vækst og udvikling i lokalområdet. Igen vidner det forholdsvis høje niveau inden for handlingskompetencen om, at der i vækstsamarbejdets virksomheder inden for den ny økonomi eksisterer et stort samar-bejde samt en vis velvilje til at bidrage til erhvervsudviklingen i områderne, som for-ventes at kunne gavne udbredelsen af en iværksætterkultur i de fiskeriafhængige områ-der.

Ny økonomiHandlingskompetencen for Fiskeriafhængige i forhold til referencegruppen

63,9

44,4

33,930,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100



59

3.3.4. Fiskeriets kompetenceregnskab Som anført indledningsvist er fiskerisektoren udvalgt som den særlige sektor på grund af, at sektoren beskæftigelses- og produktionsmæssigt er af stor betydning inden for vækstsamarbejdet. I undersøgelsen indgår 22 virksomheder fra den særlige sektor. I figur 3.13 præsenteres kompetenceniveauet i den særlige sektor. I figuren ses det, at vækstsamarbejdet scorer lavest på kreativ- og innovativkompetencen og dernæst på læringskompetencen. I relation til handlingskompetencen ligger den på niveau med læringskompetencen. Figur 3.13: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders kompetenceniveau inden for fiskeri I figurerne 3.14, 3.15 og 3.16 fremstilles de indikatorer, der ligger til grund for kompe-tenceniveauet for de respektive kompetencer: læringskompetence, kreativ- og innova-tivkompetencen og handlingskompetencen

43,4

30,8

41,7

0102030405060708090

100




Fiskeriafhængige

60

Figur 3.14: Vækstsamarbejdet fiskeriafhængige områders indikatorer for læringskompeten-cen i fiskeriet Når besvarelserne på de spørgsmål, der ligger til grund for indikatoren uddannelses- og kompetenceprofil, betragtes, ses det, dels at fiskeriet har et kompetencehul inden for teknologi, dels at kun få af virksomhederne i fiskeriet beskæftiger medarbejdere med en videregående uddannelse. Niveauet i indikatoren efter- og videreuddannelse skyldes i nogen udstrækning den opbygning af indikatorer, som er sket i kompetenceregnskabet – og som ikke matcher den typiske fiskers ejerform, antal ansatte og uddannelsesbaggrund. 41% af medarbej-derne ikke har været i efteruddannelse inden for de seneste 12 måneder, og de efterud-dannelsesaktiviteter medarbejdere deltager i er forholdsvis korte. I relation til læringskompetence scorer vækstsamarbejdet forholdsvist højt på indikato-ren den lærende organisation – videndeling. Dette skyldes primært, at fiskerisektoren i forhold til de andre sektorer scorer relativt højt på, at virksomheden bevidst tager initia-tiv til at lære af andre virksomheders erfaringer og bedste praksis (64%). Det er en fak-tor, der er vigtig i forhold til en generel forøgelse af innovation i de fiskeriafhængige områder.

Særlig brancheLæringskompetencen for Fiskeriafhængige

34,4

40,9

54,5

43,5

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator: "Uddannelses- ogkompetenceprof il"




Fiskeriafhængige

61

Figur 3.15: Vækstsamarbejdet fiskeriafhængige områders indikatorer for kreativ- og innova-tivkompetencen i fiskeriet Niveauet i indikatoren produktudvikling/procesudvikling skyldes, at 59% af virksom-hederne inden for fiskerisektoren ikke har introduceret nye produkter på markedet in-den for de seneste tre år, samt at 64% slet ikke investerer i produktudvikling. I forhold til innovativ- og kreativkompetencen scorer fiskerisektoren ligeledes for-holdsvist lavt på indikatoren e-business. I relation hertil skal det dog påpeges, at der i forhold til brugen af teknologi inden for fiskerisektoren er andre faktorer, der gør sig gældende. Det forholdsvis lave indikatorniveau tegner derfor ikke et retvisende billede af brugen af e-business inden for fiskerisektoren. Grunden hertil er, at indikatorerne for e-business udelukkende fokuserer på IT og ikke ny teknologi generelt. En stor del af fiskerisektoren anvender megen ny teknologi dagligt, blandt andet i form af teknolo-gisk udstyr på bådene.

Særlig brancheKreativ- og innovativkompetencen for Fiskeriafhængige

24,2

40,9

27,3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100



Fiskeriafhængige

62

Figur 3.16: Vækstsamarbejdet fiskeriafhængige områders indikatorer for handlingskompe-tencen i fiskeriet Indikatoren udvikling af det lokale erhvervsliv vidner om, at fiskerivirksomhederne i høj grad anvender underleverandører fra lokalområdet, mens de til en vis grad deltager i dialogen om udvikling af det lokale erhvervsliv, uden at de dog arbejder på konkrete projekter for at skabe vækst og udvikling i lokalområdet. Kun få fiskerivirksomheder sponsorerer de lokale sportsaktiviteter og endnu færre tager socialt ansvar for ressourcesvage grupper i regionen, hvilket er grunden til den lavere score i indikatoren udvikling af lokalsamfundet generelt.

3.4. Virksomhedernes kompetenceregnskab fordelt på størrelse I dette kapitel vil kompetenceregnskabet for vækstsamarbejde de fiskeriafhængige om-råder ligeledes blive sammenlignet med landsgennemsnittet og gennemsnittet af vækst-samarbejderne, men denne gang efter virksomhedsstørrelse. Vi har således inddelt virk-somhederne i virksomheder med 2-9 ansatte og virksomheder med over 9 ansatte.

Særlig brancheHandlingskompetencen for Fiskeriafhængige

51,5

31,8

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100


Fiskeriafhængige

63

Blandt de interviewede virksomheder i vækstsamarbejdet er der 79 virksomheder med 2-9 ansatte og 44 virksomheder med over 9 ansatte. I figur 3.17 præsenteres kompetenceniveauet for såvel virksomheder med 2-9 ansatte som virksomheder med over 9 ansatte. I figuren ses det, at læringskompetencen og handlingskompetencen i virksomhederne med 2-9 ansatte er markant lavere end i virk-somhederne med over 9 ansatte, mens de to virksomhedsgrupper ligger på niveau i kreativ- og innovativkompetencen. Figur 3.17: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders kompetenceniveau fordel på de to virksomhedsstørrelser

3.4.1. De små virksomheders kompetenceregnskab Det samlede indeks for læringskompetencen, kreativ- og innovativkompetencen og handlingskompetencen for vækstsamarbejdets virksomheder med 2-9 ansatte er vist neden for i figur 3.18. I figuren ses det, at læringskompetencen ligger markant under landsgennemsnittet og under gennemsnittet af vækstsamarbejderne, at kreativ- og in-novativkompetencen ligger under landsgennemsnittet, men på niveau med gennemsnit-tet af vækstsamarbejderne, mens handlingskompetencen ligger markant over landsgen-nemsnittet og over gennemsnittet af vækstsamarbejderne.

Fiskeriafhængige - Virksomheder

36,6 34,5

48,151,2

36,7

63,2

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Læringskompetencen Kreativ- og innovativ-kompetencen


Fiskeriafhængige (2-9 ansatte) Fiskeriafhængige (over 9 ansatte)

64

Figur 3.18: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders kompetenceniveau i virksom-heder med 2-9 ansatte – sammenlignet med referencegrupperne I figurerne 3.19, 3.20 og 3.21 fremstilles de indikatorer, der ligger til grund for kompe-tenceniveauet for de respektive kompetencer: læringskompetence, kreativ- og innova-tivkompetencen og handlingskompetencen. Figur 3.19: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer læringskompeten-cen i virksomheder med 2-9 ansatte

Fiskeriafhængige - virksomheder (2-9 ansatte)

36,6 34,5

48,146,0

37,8 36,140,4

34,541,7

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100




VirksomhederLæringskompetencen for Fiskeriafhængige (2-9 ansatte) i forhold til

referencegruppen

28,733,0

50,0

34,8

45,8

40,3

57,7

40,1

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100






65

Læringskompetencen i virksomhederne med 2-9 ansatte ligger markant under lands-gennemsnittet og ligeledes under gennemsnittet af vækstsamarbejderne. I figur 4.19 ses det, at der scores markant lavere eller lavere i samtlige indikatorer. Det lave niveau i indikatoren uddannelses- og kompetenceprofil skyldes dels kompe-tencehuller inden for udvikling af nye produkter, ledelse, IT og fremmedsprog, dels at virksomhederne i denne størrelse kun i ringe grad ansætter medarbejdere, der har en videregående uddannelse. Selvom virksomhederne efter- eller videreuddanner medar-bejderne lige så ofte som landsgennemsnittet af virksomhederne med 2-9 ansatte, så er dette ikke tilstrækkeligt til at måle sig med denne referencegruppe i indikatoren efter- og videreuddannelse, da de pågældende aktiviteter strækker sig over markant kortere tid. Det lave niveau i indikatorerne den lærende organsation – videndeling hænger sammen med at virksomhederne ikke anvender IT-understøttet videndeling i samme grad som landets virksomheder i denne størrelse, men betragtes besvarelserne af de spørgsmål, der ligger til grund for indikatoren, så viser det sig, at vækstsamarbejdets virksomheder lige så høj grad tager bevidst initiativ til at lære af andre virksomheders erfaringer og til at sprede viden hurtigt og effektivt i organisationen. Der er en større andel af vækstsamarbejdets virksomheder, der gennemfører systema-tisk uddannelsesplanlægning for medarbejderne, men der søges ikke information om ny teknologi i samme grad som i landets virksomheder i denne sektor. Derfor scores der ligeledes lavere i indikatoren den lærende organisation – vidensøgning. Figur 3.20: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer kreativ- og innova-tivkompetencen i virksomheder med 2-9 ansatte

VirksomhederKreativ- og innovativkompetencen for Fiskeriafhængige (2-9 ansatte) i forhold til

referencegruppen

27,6

40,9

34,938,8

26,6

47,9

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator: "Produktudvikling/procesudvikling" Indikator: "Iværksætter-knopskydning " Indikator: "E-business"


66

Kreativ- og innovativkompetencen i vækstsamarbejdets virksomheder med 2-9 ansatte ligger under landsgennemsnittet, men på niveau med gennemsnittet af vækstsamarbej-derne. Når kompetencen betragtes på indikatorniveau (jf. figur 3.20) er det tydeligt, at niveauet i de tre indikatorer adskiller sig markant fra landsgennemsnittet. Vækstsamarbejdet udmærker sig i indikatoren iværksætter-knopskydning, selvom virk-somhederne faktisk ikke samarbejder med iværksættere i lige så høj grad som virksom-hederne i landet som helhed. Der produceres heller ikke lige så mange iværksættere i form af medarbejdere, der bryder ud og starter egen virksomhed som i landet som hel-hed. Til gengæld samarbejder virksomhederne med de få medarbejdere, der er startet for sig selv. Der gemmer sig også et positivt element bag indikatoren e-business, idet vækstsamar-bejdets virksomheder anvender e-læring i lidt højere grad end i landet som helhed. Den lave score i indikatoren hænger sammen med, at der kun er 54,8% af virksomhederne, der kan træffes over internettet (landsplan: 79,5%). Der er således grobund for at for-bedre niveauet inden for e-business ved at satse yderligere på den virtuelle præsentati-on af virksomhederne via serviceorienterede hjemmesider. Det lave niveau i indikatoren produktudvikling/procesudvikling skyldes, at virksomhe-der ikke investeres en særlig stor andel af omsætningen i forskning og udvikling, at virksomhederne ikke introduceret nye produkter/serviceydelser på markedet i samme takt som i landet som helhed, at andelen af medarbejdere der beskæftiger sig med pro-duktudvikling/udvikling af serviceydelser er lavere end i landet som helhed, samt at kun få virksomheder råder over patenter.

Figur 3.21: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer handlingskompe-tencen i virksomheder med 2-9 ansatte

VirksomhederHandlingskompetencen for Fiskeriafhæhgige (2-9 ansatte) i forhold til

referencegruppen

55,9

40,336,9 35,3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100



67

Handlingskompetencen ligger markant over landsgennemsnittet og i figur 4.21 ses det, at det særligt er indikatoren udvikling af det lokale erhvervsliv, der ligger på et noget højere niveau end landsgennemsnittet. Dette skyldes, at virksomhederne i højere grad end referencegruppen forsøger at anvende lokale underleverandører, at de i højere grad deltager i dialog om udvikling af det lokale erhvervsliv og at de i højere grad arbejder med konkrete projekter for at skabe vækst og udvikling i lokalområdet. I indikatoren udvikling af lokalsamfundet generelt ligger scoren på niveau med lands-gennemsnittet. Virksomhederne samarbejder i højere grad end landets virksomheder med organisationer, foreninger og råd i lokalsamfundet med det formål at skabe vækst og udvikling, men de sponsorer ikke i lige så høj grad de lokale sportsaktiviteter og de tager heller ikke i samme grad socialt ansvar for de ressourcesvage grupper som virk-somhederne i landet.

3.4.2. Kompetenceregnskab for virksomheder med over 9 ansatte Det overordnede resultat for vækstsamarbejdets virksomheder med over 9 ansatte, sammenlignet med landsgennemsnittet fremgår af figur 3.22. Figur 3.22: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders kompetenceniveau i virksom-hederne med over ni ansatte – sammenlignet med referencegrupperne Det fremgår af figur 3.22, at læringskompetencen ligger under såvel landsgennemsnit-tet som gennemsnittet af vækstsamarbejderne, at kreativ- og innovativkompetencen ligger markant under landsgennemsnittet og under gennemsnittet af vækstsamarbejder-ne, mens handlingskompetencen ligger markant over landsgennemsnittet og på niveau med gennemsnittet af vækstsamarbejderne.

Fiskeriafhængige - virksomheder (over 9 ansatte)

51,2

36,7

63,258,4

49,345,1

55,9

42,8

62,2

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100




68

I figurerne 3.23, 3.24 og 3.25 fremstilles de indikatorer, der ligger til grund for kompe-tenceniveauet for de respektive kompetencer: læringskompetence, kreativ- og innova-tivkompetencen og handlingskompetencen. Figur 3.23: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer læringskompeten-cen for virksomheder med over 9 ansatte Læringskompetencen i virksomhederne med over 9 ansatte ligger markant landsgen-nemsnittet. I figur 3.23 ses det, at der scores lavere end landsgennemsnittet i 3 ud af 4 indikatorer. I indikatoren uddannelses- og kompetenceprofil ligger scoren markant under landsgen-nemsnittet, særligt fordi kun 47% af virksomhederne beskæftiger medarbejdere med en videregående uddannelse, hvilket ligger langt under landsgennemsnittet på 69%, men også kompetencehullerne inden for fremmedsprog, ledelse og udvikling af nye produk-ter trækker ned på niveauet. Det opvejes til dels af hyppige og længerevarende efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Anvendelsen af IT-understøttet videndeling står slet ikke mål med landets ditto, hvor-for der scores markant lavere i indikatoren den lærende organisation – videndeling. Til gengæld er virksomhederne mere bevidste om at tage initiativ til at sprede viden hurtigt og effektivt til alle i organisationen. I indikatoren den lærende organisation – viden-søgning ligger vækstsamarbejdet ligeledes under landsgennemsnittet. Dette hænger

VirksomhederLæringskompetencen for Fiskeriafhængige (over 9 ansatte) i forhold til

referencegruppen

44,1 45,9

59,8

54,858,0

41,6

71,7

62,2

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator: "Uddannelses- ogkompetenceprof il"





69

dels sammen med, at virksomhederne hverken søger information om nye udenlandske markeder eller ny teknologi i samme omfang som landets virksomheder i med over 9 ansatte, dels at færre af vækstsamarbejdets virksomheder gennemfører systematisk ud-dannelsesplanlægning sammenlignet med landet. Figur 3.24: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer kreativ- og innova-tivkompetencen for virksomheder med over 9 ansatte Kreativ- og innovativkompetencen i vækstsamarbejdet ligger markant under landsgen-nemsnittet, hvilket afspejler sig i figur 3.24, hvor det ses, at der scores markant lavere eller lavere i samtlige indikatorer. Det lave niveau i indikatoren produktudvikling/procesudvikling skyldes, at virksomhe-derne ikke investeringer en lige så stor andel af omsætningen i forskning og udvikling og ikke formår at introducere nye produkter på markedet i samme takt som landets virksomheder i samme størrelse. Der er heller ikke lige så mange medarbejdere, der beskæftiger sig med produktudvikling og langt færre af virksomhederne råder over pa-tenter end i landet som helhed. Virksomhederne med over 9 ansatte samarbejder kun i ringe grad med iværksættere og de producerer stort set ikke iværksættere i form af medarbejdere, der bryder ud og star-ter egen virksomhed. Derfor scores der markant lavere i indikatoren iværksætter-knopskydning.

VirksomhederKreativ- og innovativkompetencen for Fiskeriafhængige (over 9 ansatte) i forhold

til referencegruppen

38,4

17,7

53,851,4

36,7

60,0

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Indikator: "Produktudvikling/procesudvikling" Indikator: "Iværksætter-knopskydning " Indikator: "E-business"


70

Inden for e-business ligger niveauet en anelse under landsgennemsnittet, selvom vækst-samarbejdets virksomheder med over 9 ansatte faktisk anvender e-læring i højere grad end landets virksomheder i samme størrelse. Det er virksomhedernes hjemmesider, der trækker indikatoren ned, idet flere virksomheder slet ikke har en hjemmeside og mange virksomheders hjemmeside trænger til at blive opdateret, fx med et vare- og ydelseska-talog. Figur 3.25: Vækstsamarbejdet de fiskeriafhængige områders indikatorer handlingskompe-tencen for virksomheder med over 9 ansatte Handlingskompetencen i vækstsamarbejdet ligger markant over landsgennemsnittet og i figur 3.25 ses det, at vækstsamarbejdet scorer markant højere i begge indikatorer. Det høje niveau i indikatoren udvikling af det lokale erhvervsliv skyldes, at virksomhe-derne – i sammenligning med landets virksomheder i samme størrelse – i højere grad anvender lokale underleverandører, at de i højere grad deltager i dialogen om udvikling af det lokale erhvervsliv og at de i højere grad arbejder på konkrete projekter for at skabe vækst og udvikling i lokalområdet. Indikatoren udvikling af lokalsamfundet generelt vidner, om at virksomhederne i højere grad samarbejder med organisationer, foreninger og råd i lokalområdet med det formål at skabe vækst og udvikling, samt at de i højere grad sponsorerer de lokale sportsaktivi-teter, men den vidner ligeledes om, at virksomhedernes ansvarlighed i forhold til de ressourcesvage grupper kun matcher landsgennemsnittet.

VirksomhederHandlingskompetencen for Fiskeriafhængige (over 9 ansatte) i forhold til

referencegruppen

64,162,4

43,746,5

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100



71

3.5. Brobygningsaktiviteter Brobygning anvendes i betydningen af, at virksomhederne etablerer et samarbejde med eksterne partnere i vækstcentrene både set i relation til videninstitutioner og i forhold til andre private virksomheder, der udviklingsmæssigt kan understøtte virksomheden. Potentialet ved brobygningsaktiviteter er, at der videndeles og samarbejdes mellem yderområderne og de større byer, da yderområderne ikke isoleret kan imødegå de ud-fordringer fremtiden bringer. Et forstærket samspil mellem virksomheder i yderområ-der og fx videninstitutioner i byområder vil kunne styrke erhvervsudviklingen i yder-områderne. Brobygningsaktiviteterne har dermed til formål at skabe rammer for, at yderområderne får mere gavn af de gode vækstvilkår – i form af uddannelses- og vide-ninstitutioner, offentlig erhvervsservice, private serviceerhverv – som byområderne tilbyder. Udviklingen af gode rammevilkår for virksomhederne i de regionale vækst-samarbejder indebærer således et styrket samspil med vækstcentrerne.

3.5.1. Brobygningsaktiviteter mellem vækstcenter og vækstsamarbejdet Til belysning af virksomhedernes brobygningsaktiviteter har vi spurgt virksomhederne i vækstsamarbejdet om

• Omfanget i deres deltagelse i virksomhedsnetværk og ERFA-grupper og lignen-de

• Omfanget af samarbejde med videninstitutioner • Hvorvidt de samarbejder med andre virksomheder om udvikling af produkter,

serviceydelser og produktionsprocesser • Hvad de i øvrigt samarbejder om • Hvem der har været initiativtager til samarbejdet med vidensinstitutionerne

Industriens, turismens og den ny økonomis brobygningsaktiviteter bliver sammenlignet med landsgennemsnittet på ovenstående områder. Endvidere vil fiskeriets brobygning-saktiviteter kortlægges.

72

Deltagelse i netværk, ERFA-grupper o.lign. Figur 3.26: De fiskeriafhængige virksomheders deltagelse i virksomhedsnetværk, ERFA-grupper og lignende Virksomhederne i de fiskeriafhængige områder deltager ikke nær så meget i virksom-hedsnetværk, ERFA-grupper og lignende som landets virksomheder. Særligt blandt virksomhederne i ny økonomi er deltagelsen lav (25%), hvilket står i stor kontrast til landsgennemsnittet, idet det netop er blandt virksomhederne i ny økonomi, at deltagel-sen i virksomhedsnetværk, ERFA-grupper og lignende på landsplan er høj (69%). Det ser heller ikke så godt ud i industrien og turismen, da deltagelsen blandt vækstsamar-bejdet virksomheder ligger 8-10% under landsgennemsnittet i den respektive sektor.

Deltager virksomheden i virksomhedsnetværk, ERFA-grupper o.lign.?

35,2 34,325,0

43,1 44,3

60,8

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0

Industri Turisme Ny økonomi

%

Fiskeriafhængige

Landet

73

Samarbejde med vidensinstitutioner Figur 3.27: De fiskeriafhængige virksomheders samarbejde med vidensinstitutioner Figur 3.27 viser, at industrivirksomhederne i de fiskeriafhængige områder ikke samar-bejder helt så meget (28%) med vidensinstitutioner som landets industrivirksomheder (33%). Til gengæld samarbejder turismevirksomhederne i højere grad (23%)end lan-dets virksomheder i samme sektor (17%). I ny økonomi ser billedet helt anderledes ud, idet kun 17% af virksomhederne samarbejder med vidensinstitutioner, hvilket markant under landsgennemsnittet på 52%. Det lave niveau er desuden bemærkelsesværdigt, fordi det er en lavere andel end blandt industri- og turismevirksomhederne. Til sam-menligning ligger landets virksomheder i ny økonomi langt over de øvrige sektorer.

Har virksomheden et samarbejde med videninstitutioner?

27,822,9

16,7

33,3

17,2

51,7

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0


%

Fiskeriafhængige

Landet

74

Samarbejde om produktudvikling, serviceydelser og produktionsprocesser Figur 3.28: De fiskeriafhængige virksomheders samarbejde med andre virksomheder om udvikling af produkter, serviceydelser og produktionsprocesser Vækstsamarbejdets industrivirksomheder og virksomheder i ny økonomi samarbejder langt mindre med andre virksomheder om udvikling af produkter, serviceydelser og produktionsprocesser end landets virksomheder i samme sektorer. Der således kun 39% af industrivirksomhederne der har et samarbejde, mens dette gælder for 68% på. For-skellen mellem vækstsamarbejdet (50%) og landsgennemsnittet (64%) er en anelse mindre i ny økonomi, men dog stadig markant. Vækstsamarbejdets turismevirksomhe-der samarbejder til gengæld lidt mere (60%) end landet turismevirksomheder (50%).

Samarbejder virksomheden med andre virksomheder om udvikling af produkter/serviceydelser/produktionsprocesser?

38,9

60,0

50,0

68,3

50,0

64,2

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0


%

Fiskeriafhængige

Landet

75

Øvrigt samarbejde med vidensinstitutionerne Figur 3.29: Samarbejdsområder blandt fiskeriområdernes industrivirksomheder? I vækstsamarbejdet findes det bedst udviklede samarbejde med videninstitutioner inden for industrisektoren. Her kan 14 virksomheder nævne, hvilke videninstitutioner, de samarbejder med, heriblandt: Dansk landbrugsrådgivning, Dansk Møbelindustri, Dan-marks hav og fiskeriundersøgelser samt en række universiteter. Mens omfanget af samarbejder mellem vækstsamarbejdets virksomheder om produkt-udvikling kortlægges ud fra figur 3.28, uddyber figur 3.29 hvilke områder, som speci-fikt industrivirksomhederne indgår i et fælles samarbejde om. Det fremgår af figur 3.29, at produktudvikling er det hyppigst anvendte samarbejdsområde, hvilket svarer til fordelingen på landsplan. Det er endvidere bemærkelsesværdigt at notere, hvor identisk et samarbejdsmønster, der reelt er blandt industrivirksomhederne i vækstsamarbejdet, sammenlignet med mønstret på landsplan. Således viser figur 3.29, at alene samar-bejdsområdet vedrørende lederudvikling afviger fra landsgennemsnittet, idet fiskeriom-rådernes industrivirksomheder samarbejder om dette område langt mindre, sammenlig-net med landsgennemsnittet.

Hvad samarbejdes der om i industrien?

13,6

63,6

13,6

0,0

9,1

0,0

15,0

51,7

10,0 8,311,7

3,3

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0

Uddannelseaf med-

arbejdere

Produkt-udvikling

Markeds-føring

Leder-udvikling

Andet Ved ikke

% Fiskeriafhængige

Landet

76

Figur 3.30:Hvad der samarbejdes om i fiskeriområdernes turismevirksomheder. For turismevirksomhedernes vedkommende anfører i alt 8 virksomheder de videninsti-tutioner, som de samarbejder med, heriblandt: Fødevareministeriet, Museumshøjskolen samt en række uddannelsesinstitutioner (universiteter, handelsgymnasier, efteruddan-nelser, etc.) Turismevirksomhedernes samarbejdsområder er skitseret i figur 3.30. Det er tydeligt, at på uddannelse af medarbejdere adskiller fiskeriområdernes turismevirksomheder sig markant fra landsgennemsnittet, idet færre virksomheder samarbejder om dette felt: 22% af turismevirksomhederne, der har et samarbejde, samarbejder om produktudvik-ling, sammenlignet med 32% på landsgennemsnit. Ligeledes scorer turismevirksomhe-derne lavere indenfor produktudvikling, sammenlignet med landsgennemsnittet

Hvad samarbejdes der om i turismen?

22,216,7 16,7 16,7

27,8

0,0

31,722,0

9,819,5 17,1

0,00,0

10,020,030,040,050,060,070,080,090,0

100,0

Uddann

else af

med-a

rbejde

re

Produk

t-udvik

ling

Lede

r-udv

ikling

Andet

Ved ik

ke

%

Fiskeriafhængige

Landet

77

Figur 3.31: Samarbejdsområder i fiskeriområdernes virksomheder i ny økonomi. Den ny økonomi har færrest samarbejdsrelationer med videninstutioner. Her angiver kun 2 virksomheder samarbejdende videninstitutioner, herunder: CAT Center v/Århus Universitet samt Teologisk institut og Institut for Fremtidsforskning v/Syddansk Uni-versitet. Blandt virksomheder i den ny økonomi, er det produktudvikling og markedsføring, der er det samarbejdsområde, som prioriteres i flest virksomheder: 33% blandt vækstsam-arbejdets virksomheder (figur 3.31). Det skal bemærkes, at der indgår meget få virksomheder i den ny økonomi i analysen, hvorfor resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Fiskeriområdernes landbrugsvirksomheder, der ikke kan benchmarkes mod et lands-gennemsnit, viser samme mønster: Produktudvikling er de hyppigste samarbejdsområ-de (40%), fulgt af uddannelse af medarbejdere (20%) blandt de specificerede samar-bejdsområder. Initiativtagere til samarbejde med vidensinstitutioner Sluttelig skal i dette afsnit kortlægges, hvem der er de primære initiativtagere til det eksterne samarbejde i vækstsamarbejdet. Vi tager her udgangspunkt i virksomhedernes angivelse af, hvem der er initiativtager til det eksterne samarbejde, belyst ved initiativ-tagerens virksomheds- og institutionelle baggrund

Hvad samarbejdes der om i ny økonomi?

0,0

33,3 33,3

0,0

33,3

0,0

19,8

48,4

6,6 6,617,6

1,10,0

10,020,030,040,050,060,070,080,090,0

100,0

Uddan

nelse

af m

ed-ar

bejde

re

Produ

kt-ud

viklin

g

Lede

r-udv

ikling

Andet

Ved ik

ke

%

Fiskeriafhængige

Landet

78

Figur 3.32: Initiativtagere til samarbejde – Industrien For industriens vedkommende ligger virksomhederne på linie med landsgennemsnittet (figur 3.32): Det er tydeligt, at det først og fremmest er virksomhederne selv, der er initiativtager til samarbejde, om end de gør det i et mindre omfang end landsgennem-snittet (46,7% sammenlignet med 58,5%). Eneste markante forskel til landsgennem-snittet er, at industrivirksomheder i højere grad end i landet som helhed inviteres til samarbejde gennem tredjepart, fx erhvervschefer. Figur 3.33: Initiativtagere til samarbejde - Turismen

Hvem tager initiativ til at samarbejde med vidensinstitutionerne? (industrien)

46,7

13,320,0

13,36,7

58,5

9,80,0

9,8

22,0

0,010,020,030,040,050,060,070,080,090,0

100,0

Virk

som

hede

nse

lv

Vid

ens-

inst

itutio

nen

Tre

djep

art,

fxer

hver

vsch

efo.

lign. And

et

Ved

ikke

%

Fiskeriafhængige

Landet

Hvem tager initiativ til at samarbejde med vidensinstitutionerne? (turismen)

37,5

25,0

0,0

37,5

0,0

61,9

9,5

0,0

19,0

9,5

0,0

10,0

20,0

30,0

40,0

50,0

60,0

70,0

80,0

90,0

100,0

Virksomhedenselv

Videns-institutionen

Tredjepart, fxerhvervschef

o.lign.

Andet Ved ikke

% Fiskeriafhængige

Landet

79

For turismevirksomhedernes vedkommende viser figur 3.33 en markant afvigelse fra landsgennemsnittet: Vidensinstitutionerne i vækstsamarbejdet tager således i højere grad initiativ til samarbejde med turismevirksomhederne, sammenlignet med viden-sinstitutionernes samarbejdsinitiativer på landsplan. Og tilsvarende tager turismevirk-somhederne selv i markant ringere omfang initiativ egenhændigt til samarbejde. Gene-relt kan det være svært på det foreliggende datagrundlag at afgøre, hvorvidt der er tale om meget aktive vidensinstitutioner eller meget passive virksomheder i forhold til at iværksætte et eksternt samarbejde. Turismevirksomhedernes relative begrænsede evne til at navngive vidensinstitutioner, som man samarbejder med, tyder dog på, at selv om det kan udlægges positivt, at vidensinstitutionerne i høj grad er aktive, så har dette ikke resulteret i, at turismevirksomhederne generelt er i stand til at fokusere på navne på de pågældende vidensinstitutioner. På den anden side dokumenterer figur 3.33, at viden-sinstitutionerne er aktive i vækstsamarbejdet, hvilket er en vigtig rammebetingelse for udvikling af turismevirksomhederne. Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at kategorien ”Andet” ligger så højt (37,5% sammenlignet med 19,0% på landsplan). I kategorien anføres netværk og samarbejds-fora af forskellig art. Figur 3.34: Initiativtagere til samarbejde - Ny økonomi For ny økonomi tegner sig samme billede som for vækstsamarbejdets industrivirksom-heder: Det er først og fremmest virksomhederne, der er initiativtager til et samarbejde med vidensinstitutionerne. Det skal bemærkes, at relativt få virksomheder har svaret på spørgsmålet.

Hvem tager initiativ til at samarbejde med vidensinstitutionerne?(ny økonomi)

50,0

0,0 0,0 0,0

50,0

74,2

8,10,0

11,36,5

0,010,020,030,040,050,060,070,080,090,0

100,0

Virk

som

hede

nse

lv

Vid

ens-

inst

itutio

nen

Tre

djep

art,

fxer

hver

vsch

efo.

lign. And

et

Ved

ikke

%

Fiskeriafhængige

Landet

80

Samme mønster tegner sig for initiativtagere til samarbejde mellem landbrug og viden-sinstitutioner. Hovedparten af initiativerne er taget af landbruget selv.

3.5.2. Institutionsinterviews om brobygningsaktiviteter En enkelt institution er interviewet som videninstitution. Institutionens målgruppe spænder fra lokale fiskeriforeninger til virksomheder i Esbjerg. Institutionen har en stor kontaktflade i lokalsamfundet. Der udbydes ikke kurser til virksomheder som sådan – mest til unge fiskere. Institutionerne samarbejder med andre institutioner og produkti-onsskoler, ikke med universiteter og højere læreanstalter. Der arbejdes ikke aktivt på at fungere som bindeled mellem virksomhederne i vækstcentrene og de lokale virksom-heder.

81

4. Kompetencebudgettet

4.1. Introduktion til budgettet Efter de foregående kapitlers status over det nuværende kompetenceniveau for de tre kompetencer er der nu basis for at formulere et budget for, hvorledes kompetenceni-veauet bør udvikle sig i de kommende år for at understøtte erhvervsudviklingsstrategi-en for de fiskeriafhængige områder. Formålet med budgettet er, at det kommer til at udgøre et konkret sømærke for de er-hvervspolitiske aktører og virksomheder i de fiskeriafhængige områder i forhold til at vurdere, hvorledes kompetencerne i vækstsamarbejdet bør og skal understøtte de stra-tegiske mål, som er fastsat i erhvervsudviklingsstrategien for de fiskeriafhængige om-råder. Ud for hvert strategimål, vil vi således på enten indikatorniveau eller spørgsmålsniveau formulere et budget ud fra en vurdering af, hvor langt kompetenceniveauet er fra at understøtte de strategiske mål. Denne vurdering udtrykkes visuelt gennem trafiklys, hvor det eksisterende kompeten-ceniveau vurderes i forhold til det ønskede kompetenceniveau i forhold til følgende tredeling: • det røde lys angiver, at her er der betydelig forskel mellem det eksisterende kompe-

tenceniveau og det ønskede kompetenceniveau, • det gule lys angiver, at der eksisterer nogen forskel, mens • det grønne lys angiver, at der eksisterer en lille eller slet ingen forskel. For en uddybning af sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategierne og bud-gettet, læs nedenstående boks.

82

Sammenhæng mellem Vækstsamarbejdernes erhvervsudviklingsstrategier og kompetenceregn-skabets budget Det enkelte vækstsamarbejde har ansvar for udarbejdelse og opfølgning på områdets erhvervsud-viklingsstrategi. Erhvervsudviklingsstrategien skitserer styrker og svagheder og på den baggrund formuleres både indsatsområder og konkrete initiativer i strategierne. Kompetenceregnskabets budget skal forholde sig til erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområder med henblik på at skitsere, hvorvidt kompetenceniveauet er tilstrækkeligt til at indfri strategien. Hvis kompetenceniveauet ikke er tilstrækkeligt, skal der formuleres anbefalinger til, hvorledes kompetencerne både blandt borgere og virksomheder kan udvikles, således at kompetenceniveauet ikke bliver en barriere for at indfri erhvervsudviklingsstrategien. Disse anbefalinger fokuserer dels på egne initiativer i vækstsamarbejdet, dels på brobygningsaktivi-teter, det vil sige aktiviteter, hvor relevante vækstcentre understøtter virksomheder og borgeres kompetenceopbygning. I vækststrategien for de fiskeriafhængige områder er der fokus på de følgende fire om-råder: • Erhvervsmæssig omstilling og fornyelse • Uddannelse og kompetenceudvikling • Bosætning • Turisme. Erhvervsmæssig omstilling og fornyelse Visionen i forhold til de fiskeriafhængige områder er, at disse områder får en differen-tieret erhvervsstruktur, der ikke er så sårbar over for udsving i fiskeriet. Med henblik på at opnå en fremtidig omstilling og vækst i områderne fokuseres der inden for erhvervsudvikling primært på omstilling og fornyelse både inden for fiskeri-sektoren og de øvrige erhverv. I relation til erhvervsudviklingen er der blandt andet fokus på udvikling inden for føl-gende områder: • Udvikling af bæredygtig produktion • Udvikling af nye produkter, fx nye fiskearter, fiskeopdræt • Ændring i fangstmetoder • Øget profilering af fiskerisektoren • Øget profilering af fiskeprodukterne • Udvikling af distributionsnettet

83

• Etablering af samarbejdsinstitutioner for havnenes aktører • Samarbejde/koordinering mellem de enkelte havne • Bedre muligheder for generationsskifte. Uddannelse og kompetenceudvikling Det er et faktum, at det inden for de fiskeriafhængige områder er nødvendigt at gøre en ekstra indsats i forhold til uddannelse og kompetenceudvikling. Visionen er derfor, at både uddannelses- og kompetenceniveauet i de fiskeriafhængige områder højnes – både i relation til en forbedring af det formelle uddannelsesniveau samt de mere uformelle kompetencer hos arbejdsstyrken. En forbedring af det generelle uddannelsesniveau vil blandt andet kunne skabes ved at: • flere unge tager en ungdomsuddannelse • voksne uden uddannelse hjælpes i gang med en uddannelse.

I relation til det generelle kompetenceniveau kan dette blandt andet højnes via efter- og videreuddannelsesaktiviteter hos arbejdsstyrken.

Generelt bør der i forhold til en forbedring af uddannelsesniveauet være fokus på, at adgangen til uddannelse for de personer, som ikke er så mobile, forbedres. En mulig-hed er fx integreret fjernundervisning.

Der skal endvidere arbejdes mod en bedre kobling mellem højere uddannelsessteder og erhvervslivet med henblik på at få udbredt den eksisterende viden i området så meget som muligt. Dette ønskes blandt andet opnået via en øget ”brobygning” mellem vækst- og yderområderne. Bosætning Visionen i forhold til bosætningen i de fiskeriafhængige områder er, at disse områder skal udvikles til attraktive bosætningsområder for børnefamilier og ressourcestærke ældre. I den forbindelse fokuseres der på at vurdere de fiskeriafhængige områders po-tentialer som bosætningsområder i forhold til deres omgivelser og det opland, de ligger i. Et øget fokus på markedsføring af områderne anses som et vigtigt element i forhold til at gøre de fiskeriafhængige områder til attraktive bosætningsområder. Dette blandt an-det med henblik på at sørge for, at de unge, som allerede bor i områderne, bliver boen-de, samt at unge, som er fraflyttet områderne, eventuelt ønsker at flytte tilbage til om-rådet. Endvidere er der fokus på at få folk, der pendler til og fra området hver dag, til at bosætte sig i de fiskeriafhængige områder. Derudover vil der være fokus på, om der skal satses på at tiltrække ressourcestærke ældre, der kan gavne de fiskeriafhængige områder.

84

Turisme Turismen i de fiskeriafhængige områder udgør et betydeligt grundlag for byernes og kommunernes beskæftigelse og økonomi – dog i varierende grad. Visionen i forhold til de fiskeriafhængige områder er derfor, at de skal være Danmarks bedste turistområde under hensyntagen til borgere og naturen. Der er blandt andet fokus på at ruste de fiskeriafhængige områder i forhold til den kon-kurrence, der eksisterer på Vestkysten. Dette vil blandt andet ske via en øget profilering og markedsføring af områderne samt en kvalitetsudvikling af attraktionerne i området.

4.2. Forslag til budget Budgetmålene er inddelt i en rød, gul og grøn zone (angivet ved trafiklys) – alt efter hvor store gabs, der eksisterer mellem det nuværende kompetenceniveau og det ønske-de. Forslag til budgetmål rubriceres under følgende overskrifter:

4.2.1. Uddannelse og kompetenceudvikling Tabel 4.1: Generel kompetenceudvikling – med fokus på udvikling BORGERE VIRKSOMHEDER Nuværende kom-petenceniveau

Vurdering Nuværende kom-petenceniveau

Vurdering

Bredde i efter- og videreuddannelse med henblik på at understøtte ska-belse af nye ideer

Systematisk uddan-nelsesplanlægning til medarbejderne

Borgere med vide-regående uddan-nelse

Medarbejdere, dedi-keret til udviklings-aktiviteter

Anvendelse af in-ternettet til infor-mation

Den lærende organi-sation – Vidensøg-ning

85

Borgerne Som anført i budgettet ovenfor, er der behov for, at flere medarbejdere lærer at udvikle nye ideer gennem efteruddannelse. Borgere med lang videregående uddannelse bør endvidere øges. Det nuværende niveau (målt ved antal virksomheder med medarbejde-re, der har en lang videregående uddannelse) fordelt på de fire sektorer er:

Industri: 33% (landsgennemsnit er 41%) Turisme: 17% (landsgennemsnit er 34%) Ny økonomi 58% (landsgennemsnit er 83%) Fiskeri: 23%.

Gennem en målretning af uddannelsesinstitutionernes uddannelsestilbud til virksomhe-dernes behov, forventes antallet af medarbejdere, der i løbet af et budgetår efteruddan-ner sig, øget. Anvendelse af internettet som et middel til kompetenceopbygning, vide-re- og efteruddannelse bør understøttes. Virksomhederne Samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner bør højnes. Videns- og uddannelsesinstitutionerne bør i større omfang tage kontakt til virksomhederne. I dag anfører virksomhederne, at initiativet til samarbejde i meget få tilfælde kommer fra videninstitutioner. Samtidig orienterer virksomhederne sig i relativt ringe udstrækning i forhold til markedsvurdering og andre søgeaktiviteter. Flere virksomheder bør endvidere gennemføre systematisk uddannelsesplanlægning.

86

4.2.2. Fremme etablering af vækstiværksættere Tabel 4.2: Strategimål: Flere iværksættere BORGERE VIRKSOMHEDER Nuværende kom-petenceniveau


Vurdering

Konkrete planer om etablering af iværksætter-virksomhed

Nye iværksættere gennem samarbejde med moder-virksomheden

Vidensøgning i en lærende organisa-tion

Flere medarbejdere inden for udvikling

Kontakt til rådgi-vere vedr. forret-ningsplan og mar-kedsvurdering

Handlingskompeten-ce vedr. samarbejde om erhvervsudvik-ling og gennem kon-krete projekter

Borgerne Andelen af borgere med konkrete planer om etablering af egen virksomhed kan frem-mes. Det nuværende niveau er 10% med 6% på landsplan. Alle iværksættere bør have fået et tilbud om rådgivning – og have overvejet det på et kvalificeret grundlag. Der er endvidere behov for at fremme en iværksætterkultur med henblik på at skabe en diffe-rentieret erhvervsstruktur i de fiskeriafhængige områder. Virksomhederne Et øget samarbejde blandt de lokale finansielle institutioner om at rådgive iværksættere kan fremmes. Handlingskompetencen vi understøtte et sådant samarbejde, idet virksomhederne både ønsker at deltage i udvikling af lokalsamfund og samtidig ønsker et lokalt islæt i sam-arbejdet om konkrete erhvervsudviklingsprojekter, der også gavner virksomheden selv kommercielt. Dette høje niveau i handlingskompetencen er et vigtigt fundament for at understøtte iværksætteri.

87

4.2.3. Innovation i eksisterende virksomheder Tabel 4.3. Strategimål: Innovation i eksisterende virksomheder BORGERE VIRKSOMHEDER Nuværende kom-petenceniveau


Vurdering

Borgere med vide-regående uddan-nelse

Produkt- og proces-udvikling

Udfoldelse af krea-tiv og innovativ adfærd

Medarbejdere, dedi-keret til udviklings-aktiviteter

Bredde i efter- og videreuddannelse med henblik på at understøtte ska-belse af nye ideer

Forskning og udvik-ling

Borgere Basalt set er der behov for at øge antallet af borgere med en lang videregående uddan-nelse. Der er endvidere et generelt behov for at højne kreativ- og innovativkompeten-cen, herunder at lade medarbejdernes nyskabelser og gode ideer afprøve i modervirk-somheden. Hvis medarbejderne ikke får afprøvet egne forretningsideer, udnyttes de potentielle muligheder ikke – og kompetenceløftet bliver uforløst. Et øget antal af medarbejdere, der beskæftiger sig med produktudvikling/udvikling af serviceydelser, er en anden konsekvens af budgettet. I dag har 46% af turismevirksom-hederne ikke medarbejdere beskæftiget med produktudvikling/udvikling af service-ydelser (33% på landsplan). I lighed med strategimålet, generel kompetenceudvikling, er det centralt, at efter- og videreuddannelse udledes til flere borgere, samtidig med at uddannelsesaktiviteterne fokuserer på at forme kreativitet, udvikling og idéskabelse. Virksomhederne Målet med budgettet er at anspore små og mellemstore virksomheder til øget innovati-on og bidrage til at iværksætte konkrete innovationsprojekter. Antallet af virksomheder uden dedikerede ressourcer til udviklingsaktiviteter bør således reduceres væsentligt. I

88

dag har følgende sektorer en andel af virksomheder uden udviklingsaktiviteter overho-vedet:

Industri: 31% uden forskning og udvikling (andel på landsplan er 29%) Turisme: 40% uden forskning og udvikling (på landsplan 51%) Ny økonomi: 42% uden forskning og udvikling (på landsplan 21%) Fiskeri: 55%.

Specielt blandt turismevirksomheder bør nye processer for serviceydelser fremmes. I dag har 29% af turismevirksomhederne gennemført nye produktionsprocesser inden for de seneste tre år (52% på landsplan). Flere turismevirksomheder bør endvidere kompe-tencemæssigt understøttes i at introducere nye produkter/serviceydelser på markedet. Aktuelt er andelen 49% (landsgennemsnit er 65%). Udviklingsaktiviteter hos virksomhederne bør fremmes. Antallet af virksomheder uden medarbejdere beskæftiget med produktudvikling/udvikling, bør som konsekvens heraf, reduceres. Den aktuelle fordeling er:

Industri: 31% er uden medarbejdere inden for udvikling (24% på landsplan) Turisme: 46% er uden medarbejdere inden for udvikling (33% på landsplan) Ny økonomi: 12% er uden medarbejdere inden for udvikling (17% på landsplan) Fiskeri: 64%.

4.3. Anbefalinger til aktiviteter – herunder forslag til brobygningsakti-viteter

Dette afsnit indeholder forslag til anbefalinger om, hvordan vækstsamarbejdets budget kan indfries blandt andet via brobygning med institutioner og virksomheder i vækst-centrene. Da erhvervsudviklingsstrategien indeholder en lang række konkrete projekt-forslag, vil der nedenfor alene blive taget udgangspunkt i nogle overordnede forslag, der har til formål at mindske gabet mellem det nuværende kompetenceniveau og det ønskede kompetenceniveau.

4.3.1. Brobygningsaktiviteter Understøttelse af iværksættere Det anbefales, at der igangsættes en brobygningsaktivitet med henblik på at fremme forarbejdning og markedsføring af fiskeriråvarer med fokus på både iværksættertalenter (uddannelsessøgende, dimittender uden konkret forretningsplan) samt ny-etablerede virksomheder. Etablering af et Iværksætterhus, hvis primære kompetencer vil være in-den for undervisning, coaching samt rådgivning i forhold til forarbejdning af fisk som råvare, vil være en oplagt mulighed.

89

Højere kompetencerne inden for forarbejdning og markedsføring af fiskeri-produkter gennem øget efter- og videreuddannelse til ledige med videregående uddannelse En mulighed for at højne kompetencerne i de fiskeriafhængige områder i forhold til forarbejdning og markedsføring af fiskeriprodukter vil være at gennemføre efter- og videreuddannelse blandt ledige med videregående uddannelse, gerne i samarbejde med allerede etablerede institutioner. En mulighed er, at projektet kan modtage støtte fra statslig side – eksempelvis i form af øget adgang til mobilitetsydelse. Endvidere vil det være muligt at etablere yderligere brobygning mellem AF i øvrige regioner med hen-blik på at udnytte kompetencerne optimalt på tværs af regionerne. Efteruddannelse til unge fiskere med henblik på at understøtte et samarbejde mel-lem fiskere, talenter samt øvrige iværksættere Formålet med en sådan efteruddannelse vil være at højne kreativ- og innovativkompe-tencen inden for de fiskeriafhængige områder. Med et samarbejde som ovennævnte vil der være mulighed for at udvikle fiskerisektoren på en sådan måde, at samtlige kompe-tenceniveauer vil blive forbedret inden for fiskerisektoren. Generelt kompetenceløft inden for innovation (produktudvikling og procesudvik-ling) Brobygningen bør endvidere fokusere på at skabe et generelt kompetenceløft inden for innovation (produktudvikling og procesudvikling) i alle centrale sektorer. Dette løft kan forsøges implementeret via efter- og videreuddannelse af medarbejdere samt an-sættelse af flere medarbejdere med en videregående uddannelse. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at den forholdsvis omfattende efteruddannelsesaktivitet pri-mært i industrivirksomheder og turismevirksomheder i det regionale erhvervsliv udnyt-tes.

4.3.2. Øvrige aktiviteter Vækstsamarbejdet scorer generelt lavt i forhold til brobygningsaktiviteter, hvorfor der er brug for et ambitiøst iværksætterfremmeinitiativ i vækstsamarbejdet. Fremme iværksætterkulturen De fiskeriafhængige områder er karakteriseret ved en relativ høj grad af selvstændig-hedskultur, som bør fremmes yderligere. Denne specifikke kultur kan i høj grad bidra-ge til en målrettet iværksætterindsats og dermed øget innovation og produktionsudvik-ling i de fiskeriafhængige områder. En vækst i iværksætterkulturen vil på længere sigt

90

kunne bidrage til erhvervsudviklingen i regionen og dermed være med til at opfylde et af de fastsatte mål i vækststrategien for de fiskeriafhængige områder i form af en mere differentieret erhvervsstruktur.

91

Bilag 1: Inkluderede brancher i de tre kernesektorer Industrisektoren (KOB-koder i parentes): • Føde-, drikkevare- og tobaksindustri (150000-160000). • Tekstil-, beklædnings- og læderindustri (170000-190000). • Træ-, papir- og grafiskindustri (200000-220000). • Mineralolieindustri mv. og kemisk industri (230000-240000 (minus 244100-200)). • Gummi og plastindustri (250000). • Sten-, ler- og glasindustri mv. (260000). • Metal og jern- og metalvareindustri (270000-280000). • Maskinindustri (290000). • Fremstilling af biler mv. og andre transportmidler (340000-350000). • Møbelindustri og anden industri (360000). • Genbrug af affaldsprodukter (370000). Turismesektoren (NACE-koder i parentes): • Hoteller med og uden restauration (551110, 551200). • Konferencecentre og kursusejendomme (551120). • Vandrehjem (552100). • Campingpladser (552200). • Feriecentre (552310). • Feriekolonier, værelsesudlejning til turister mv. (552390). • Restauranter, cafeterier, pølsevogne, grillbarer, isbarer mv. (553010, 553020). • Selskabslokaler, forsamlingshuse mv. (553090). • Forlystelsesparker (923300). • Museer (925200). • Botaniske og zoologiske haver (925300).

92

Erhverv inden for ny økonomi (NACE-koder i parentes): Ny økonomi er ikke klart defineret. Børsen har udvalgt nogle brancher, som de mener hører ind under begrebet ny økonomi. Det drejer sig om følgende brancher og nacekoder (nævnt i parentes):

• fremstilling af farmaceutiske råvarer, medicinalfabrikker (24.4-24.5) • fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr (30) • fremstilling af telemateriel (32) • fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv. (33) • telekommunikation (64.2) • databehandlingsvirksomhed og anden teknisk rådgivning (72) • arkitekt- og ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning (74.2) • anden forretningsservice (74.8) • forskning og udvikling (73)

93

Bilag 2: Spørgeskemaer med svarfordelinger Se vedhæftede pdf-fil.

94

Bilag 3. Præsentation af sammenhæng mellem kompetencer, in-dikatorer og spørgsmål I opstillingen af kompetenceregnskaber og budgetter for de ni vækstsamarbejder er der anvendt tre gennemgående kompetencer – læringskompetencen, kreativ- og innovativ-kompetencen og handlingskompetencen. Disse tre kompetencer er opgjort i hvert vækstsamarbejde for både borgere og virksomheder. I dette bilag præsenteres sammen-hængen mellem de enkelte kompetencer og de underliggende indikatorer og de speci-fikke spørgsmål, der i sidste ende danner den enkelte kompetence og muliggør en op-regning af et vækstsamarbejdes niveau af den pågældende kompetence.

Indledende metode Generelt set består en kompetence af et antal indikatorer – et sted mellem 2-5 indikato-rer afhængig af kompetencen. Hver indikator udtrykker nogle overordnede aspekter inden for et område af den givne kompetence. Hver indikator udgøres igen af svarfor-delingen på et antal underliggende spørgsmål, hvor borger eller virksomhed er blevet spurgt om nogle faktuelle forhold eller er blevet bedt om at vurdere nogle forhold eller situation. En række af indikatorerne er inspireret af Det Nationale Kompetenceregn-skab. Der opregnes og konstrueres kompetencer og indikatorer dækkende både borger-delen og virksomhedsdelen. Neden for i figur B1 er denne sammenhæng mellem kompetencer, indikatorer og un-dersøgelsesspørgsmål illustreret overordnet. Figur B1. Sammenhængen mellem kompetencer, indikatorer og spørgsmål

Spørgsmål 8

Spørgsmål 9

IInnddiikkaattoorr AA

Indikator C

Spørgsmål 10

IInnddiikkaattoorr BB Kompetencen

95

Kompetencer og indikatorer opgøres som indekstal på en skala fra 0-100, hvor 0 angi-ver det lavest mulige niveau af den pågældende kompetence/indikator, mens 100 om-vendt angiver det højest mulige niveau af pågældende kompetence/indikator. Som refe-rence og sammenligningsgrundlag i forhold til niveauet af kompetencer og indikatorer i de enkelte vækstsamarbejder er kompetencer/indikator opgjort for et landsgennemsnit inden for samme målgrupper. I konstruktionen af indikatorer, og i sidste ende kompetencer, er randfordelingerne (svarudfaldene) på de forskellige spørgsmål i henholdsvis borger- og virksomhedsun-dersøgelserne tildelt talværdier på mellem 0 og 100. Generelt gælder der for ja/nej spørgsmål, at ja-svar tildeles indeks 100, mens nej-svar tildeles indeks 0. Indekstallet for hvert spørgsmål af ja/nej typen beregnes så som ande-len af samtlige respondenter ved pågældende spørgsmål (inklusiv ved ikke) med et maksimum på indeks 100. Vægtningen ved sådanne spørgsmål vil således svare til pro-centandelen af respondenter, der svarer ja til spørgsmålet, og derved har foretaget sig noget aktivt i forhold til det adspurgte. For andre skaleringer af svarudfald i spørgsmål fremgår for henholdsvis borger- og virksomhedsundersøgelsen af tabel B1 og B2. Metoden til beregning af indekstal for det enkelte spørgsmål til brug for opgørelse af indikatorens indeks foregår ved at procentandelen af respondenter ved hvert svarudfald ganges med de tildelte talværdier. Disse talværdier fremgår neden for i tabel B1 og B2 i parentes ved hvert svarudfald.

96

Tabel B1. Borger-undersøgelse. Svarudfald og anvendte talværdier ved beregning af indeks Spørgsmålnr. Svarudfald og talværdier (parentes) 8, 10, 11, 16.1, 16.2, 16.3, 16.7, 17, 18.1, 18.2, 18.3, 18.4, 23.1, 23.2, 23.3, 26, 34, 35, 36, 39, 41, 42.1, 42.2, 42.3

• Ja (100) • Nej (0)

25, 28, 29, 30, 31, 32 • I meget høj grad (100). • I høj grad (75). • I nogen grad (50). • I mindre grad (25). • Slet ikke (0).

19 • Aldrig (0). • Sjældnere (25). • Månedligt (50). • Ugentlig (75). • Dagligt (100).

18a, 18b • Større (100). • Mindre (0). • Uændret (50).

15 • Ingen dage (0). • 0,5-2 dage (20). • 3-5 dage (40). • 6-10 dage (60). • 11-20 dage (80). • Mere end 20 dage (100).

21 • 0 timer dagligt (0). • Maksimalt 2 timer dagligt (25). • 2-3 timer dagligt (50). • 3-5 timer dagligt (75). • Over 5 timer dagligt (100).

33 • 0 timer dagligt (0). • Maksimalt 2 timer dagligt (100). • 2-3 timer dagligt (100). • 3-5 timer dagligt (100). • Over 5 timer dagligt (100).

9, 9.5, 38 • Dagligt (100). • Ugentligt (66,6). • Månedligt (33,3). • Sjældnere (0).

12 • Dagligt (100). • Ugentligt (66,6). • Sjældnere (33,3). • Aldrig (0).

37 • Meget vigtigt (100). • Vigtigt (66,6). • Ikke særligt vigtigt (33,3). • Ikke vigtigt (0).

97

Tabel B2. Virksomheds-undersøgelse. Svarudfald og anvendte talværdier ved beregning af indeks Spørgsmålsnr. Svarudfald og talværdier (parentes) 9, 10, 13, 15, 18, 19, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 32, 33, 34, 34B, 36, 37, 38, 39, 40, 41, 42

• Ja (100) • Nej (0)

7 • I meget ringe grad (100). • I ringe grad (75). • I nogen grad (50). • I høj grad (25). • I meget høj grad (0).

11 • Ingen (0). • 1-25 (25). • 25-50 (50). • 50-75 (75). • Over 75 (100).

20 • Ingen (0). • 1-25 (33,3). • 25-50 (66,6). • Over 50 (100).

17 • 0 (0). • Under 2 (25). • 2-10 (50). • 11-25 (75). • Over 25 (100).

12 • Ingen (0). • ½-2 (20). • 3-5 (40). • 6-10 (60). • 11-20 (80). • Mere end 20 (100).

Der henvises til henholdsvis borger- og virksomhedsspørgeskemaerne i bilag 2 for de præcise spørgsmålsformuleringer, såvel som præsentation af randfordelingerne for alle spørgsmål. Generelt er det samlede indekstal for alle indikatorer beregnet som et simpelt gennem-snit af indekstallene for de underliggende spørgsmål, idet der ikke er sket yderligere vægtning af de enkelte spørgsmål. Det vil sige, at antallet af værdier for hvert spørgs-mål, der belyser indikatoren lægges sammen og divideres med antallet af spørgsmål. Ved opgørelse af niveauet for den overordnede kompetence indgår indekstallene for de tilhørende indikatorer på samme måde uvægtet, idet vækstsamarbejdets værdi på den pågældende overordnede kompetence fremkommer ved at tage et simpelt gennemsnit over alle indikatorers indekstal.

98

Det betyder, at hvis en kompetence måles ud fra fem indikatorer, så tæller hver indika-tor 1/5; hvis kompetencen måles ud fra tre indikatorer, så vægtes hver indikator med 1/3. Dette simple princip er valgt på grund af blandt andet det forhold, at Det Nationale Kompetenceregnskab anvender samme princip i den kommende rapport om måling af kompetenceniveauet blandt borgerne. Fordelen ved den valgte beregningsmetode er dels, at den er i overensstemmelse med Det Nationale Kompetenceregnskabs metode, dels at den er simpel derhen, at der ikke ligger sofistikerede – og dermed svært gennemskuelige – vægtninger bag. På den anden side, kan der givet argumenteres for, at nogle spørgsmål kunne vægtes højere end andre til belysning af en indikator, alt efter hvilken målsætning der måtte være for vækstsam-arbejdets vækststrategi. Følgelig bør vækstsamarbejderne anvende kompetenceniveau-er, indikatorer selektivt og med omtanke.

Læringskompetencen Læringskompetencen er udviklingen af individets evne til at møde nye udfordringer ved hjælp af nye tilegnede redskaber og viden. Sådan evne er forudsætning for forsat vækst og velfærd på både individ-, virksomheds- og samfundsniveau. Dermed må læ-ringskompetencen ikke kun betragtes som et yderst væsentligt grundlag for en forsat udvikling af befolkningen i yderområderne, men også for en forsat udvikling af yder-områderne som samfund. Som beskrevet tidligere omfatter læringskompetencen både tekniske og metodiske fær-digheder såvel som borgerens/virksomhedens motivation for og initiativ til at lære. Med læringskompetencen fokuseres der således både på konkret adfærd i forhold til at borgeren/virksomheden ønsker læring (fx efter- og videreuddannelse) samt motivation for at fremme læring (borgerne orienterer sig via medierne om ny viden – eller virk-somheden understøtter videndeling gennem aktiv handling).

Borgerdelen Læringskompetencen er for borgerdelen belyst gennem fem indikatorer, som fremgår af figur B2 neden for.

99

Figur B2. Læringskompetence og tilhørende indikatorer, borgere

Indikatorerne efter- og videreuddannelse, læring på arbejdspladsen og mobilitet for at opnå læring svarer til indikatorer i Det Nationale Kompetenceregnskab. I nedenstående tabel B3 er de underliggende spørgsmål bag de enkelte indikatorer i læringskompetencen for borgere præsenteret.

Efter- og videreud-dannelse

Indikatorer

Læring på arbejds-pladsen

Mobilitet for at opnå læring

Motivation for læring

Brug af internettet

Læringskompetencen


100

Tabel B3. Underliggende spørgsmål i indikatorerne i Læringskompetencen (borgere) Efter- og videreuddannelse 15. Hvor mange dage har du efteruddannet dig i de sidste 12 måneder i forbindelse med dit/dine job(s) – både internt i virksomheden i form af fx læring udført af kolleger eller eksternt i form af fx kurser? 16.1. Har efteruddannelsen ført til større produktivitet? 16.3. Har efteruddannelsen ført til nye arbejdsopgaver? 16.4. Har efteruddannelsen ført til større arbejdsglæde? 17. Har du overfor din arbejdsgiver fremsat ønsker om efteruddannelse inden for de sidste 12 må-neder? Læring på arbejdspladsen 18.1. Har du inden for de sidste 12 måneder (af din seneste beskæftigelse) arbejdet med nye faglige udfordringer? 18.2. Har du inden for de sidste 12 måneder (af din seneste beskæftigelse) arbejdet i nye Team/grupper? 18.3. Har du inden for de sidste 12 måneder (af din seneste beskæftigelse) arbejdet med ny tekno-logi? 18.4. Har du inden for de sidste 12 måneder (af din seneste beskæftigelse) skiftet funktion inden for samme arbejdsplads? 18A. Har du inden for de sidste 12 måneder (af din seneste beskæftigelse) fået større eller mindre ansvar? 18B. Har du inden for de sidste 12 måneder (af din seneste beskæftigelse) fået flere eller færre sam-arbejdspartnere? 19. Hvor ofte deler du og dine kolleger faglige erfaringer med hinanden? Mobilitet for at opnå læring 18.4. Har du inden for de sidste 12 måneder (af din seneste beskæftigelse) skiftet funktion inden for samme arbejdsplads? 23.1. Har du inden for de sidste 12 måneder (af din seneste beskæftigelsesperiode) skiftet job? 23.2. Har du inden for de sidste 12 måneder (af din seneste beskæftigelsesperiode) skiftet arbejds-plads for at kunne lære nyt? 23.3. Har du inden for de sidste 12 måneder (af din seneste beskæftigelsesperiode) skiftet job på samme arbejdsplads for at lære nyt? Motivation for læring 8. Har du inden for de sidste 12 måneder i din fritid deltaget i kurser eller efteruddannelse – ikke betalt eller aftalt med din eventuelle arbejdsgiver? 9. Hvor ofte gør du følgende: a. Læser avisens nyhedssektion?, b. Læser skønlitteratur?, c. Læser faglitteratur?, d. Læser blade, tegneserier, o.l.?, 10. Har du selv inden for de seneste 12 måneder fundet frem til viden om et emne? 16.2. Har efteruddannelsen ført til øget motivation til læring? Brug af Internet 9. Hvor ofte gør du følgende: e. Skriver breve og e-mails? 11. Har du adgang til Internettet på din privatadresse? 12. Hvor tit søger du i din fritid information på Internettet fra din privatadresse? 21. Hvor ofte anvender du computer som led i dit arbejde?

101

Virksomhedsdelen Læringskompetencen er for virksomhedsdelen belyst gennem fire indikatorer, som fremgår af figur B3 neden for. Figur B3. Læringskompetence og tilhørende indikatorer, virksomheder I nedenstående tabel B4 er de underliggende spørgsmål bag de enkelte indikatorer i læringskompetencen for virksomheder præsenteret.

Uddannelses- og kompetenceprofil

Indikatorer

Efter- og videreud-dannelse

Den lærende organi-sation - Videndeling

Den lærende organi-sation - Vidensøgning

Læringskompetencen


102

Tabel B4. Underliggende spørgsmål i indikatorerne i Læringskompetencen (virksomheder) Uddannelses- og kompetenceprofil 7. På en skala fra 1-5, hvor 1 er: I meget ringe grad, 2 er: I ringe grad, 3 er: I nogen grad, 4 er: I høj grad, og 5 er: I meget høj grad, i hvor høj grad har virksomheden kompetencehuller inden for. a. Markedsføring i forhold til kunder i regionen?, b. Markedsføring i forhold til kunder udenfor regionen, men i Danmark?, c. Markedsføring i forhold til kunder i udlandet?, d. Teknologi?, e. Udvikling af nye produkter?, f. Ledelse?, g. Logistik?, Fremmedsprog? 9. Har du medarbejdere med en lang videregående uddannelse (fra universitet, handelshøjskole, etc.)? 10. Har du medarbejdere med en anden videregående uddannelse (bachelorer, markedsmerkonom, etc.)? Efter- og videreuddannelse 11. Hvor stor en andel af medarbejderne har inden for de sidste 12 måneder været i efteruddannelse – både internt i virksomheden i form af fx læring udført af kolleger, eller eksternt i form af fx kur-ser? 12. Hvor lang tid har efteruddannelsen (inden for de sidste 12 måneder) i gennemsnit pr. medarbej-der varet? Den lærende organisation – Videndeling 8. Anvender I IT-understøttet videndeling i virksomheden (fx intranet, knowledge management)? 32. Tager virksomheden bevidst initiativ til at lære af andre virksomheders erfaringer og af bedste praksis i andre virksomheder? 33. Tager virksomheden bevidst initiativ til at sprede viden hurtigt og effektivt til alle i hele organi-sationen? Den lærende organisation – Vidensøgning 15. Søger virksomheden information om udenlandske markeder, hvor virksomheden ønsker at være mere til stede? 16. Sker dette gennem: a. Danmarks Eksportråd?, b. Gennem regionens erhvervsfremmeaktivite-ter?, c. Gennem lokale erhvervsfremme, fx erhvervschef?, d. Gennem branche- og/eller erhvervs-organisationer?, e. Gennem aviser og magasiner, f. Andet, g. Ved ikke. 34. Søger virksomheden information om ny teknologi? 35. Sker dette gennem: a. Gennem Teknologisk Inst., sektorforskningsinstitutioner, o.lign.?, b. Gennem regionens erhvervsfremmeaktiviteter?, c. Gennem lokale erhvervsfremme, fx erhvervs-chef?, d. Gennem branche- og/eller erhvervsorganisationer?, e. Gennem aviser og magasiner, f. Andet, g. Ved ikke. 36. Gennemfører virksomheden systematisk uddannelsesplanlægning for medarbejderne? 37a. Har virksomheden formuleret en politik omkring uddannelse af medarbejdere? 37b. Foreligger der en skriftlig uddannelsesplan for alle medarbejdere? 37c. Foretages der medarbejderudviklingssamtaler? 37d. Har virksomheden et uddannelsesbudget? 37e. Har virksomheden en særskilt HRM-afdeling?

103

Kreativ- og innovativkompetencen Kreative- og innovativkompetencen er vigtig i yderområder som vækstsamarbejderne, da den fremtidige vækst og udvikling i høj grad skal baseres på vækstdriverne iværk-sætteri og innovativ. Iværksætteri og innovativ afhænger i særdeleshed af kreativitet – både på individ- samt virksomhedsniveau. Hvis befolkningen og virksomhederne i yderområderne er kendetegnet ved en udtalt kreativ- og innovativkompetence, kan det resultere både i øgede etableringsrater og en forhøjet innovativgrad blandt virksomhe-derne. Som omtalt indledningsvist omfatter kreativ- og innovativkompetencen borgerens evne til at skabe fornyelser inden for sin viden og i praksis – og som i forhold til virksomhe-derne fokuserer på deres motivation og konkrete adfærd i relation til at frembringe nye produkter, koncepter, problemløsninger, metoder og produktionsprocesser, m.m.

Borgerdelen Kreativ- og innovativkompetencen er for borgerdelen belyst gennem fire indikatorer, som fremgår af figur B4 neden for. Figur B4. Kreativ- og innovativkompetence og tilhørende indikatorer, borgere. Indikatorerne viden om metoder til at udvikle nye ideer, rammer for nytænkning og kreativ og innovativ adfærd svarer til indikatorer i Det Nationale Kompetenceregnskab.

Viden om metoder til at udvikle nye ideer

Indikatorer

Rammer for nytænk-ning


Iværksætterpotentiale

Kreativ- og innova-tivkompetence


104

I nedenstående tabel B5 er de underliggende spørgsmål bag de enkelte indikatorer i kreativ- og innovativkompetencen for borgere præsenteret. Tabel B5. Underliggende spørgsmål i indikatorerne i Kreativ- og innovativkompetencen (borgere) Viden om metoder til at udvikle nye ideer 31. Har du under din uddannelse lært at udvikle nye ideer? 32. Har du lært at udvikle nye ideer gennem din efteruddannelse generelt? Rammer for nytænkning 28. I hvilken grad er din arbejdsplads præget af nytænkning? 29. Kræver dit nuværende arbejde, at du bidrager med nytænkning? 30. Får du støtte til nytænkning af din nærmeste chef/nærmeste rådgivende samarbejdspartner? Kreativ og innovativ adfærd 25. Har du inden for de sidste 3 måneder været med til at afprøve nye arbejdsmetoder? 26. I hvilken grad tænker du i din fritid over ideer, som kan bruges i dit arbejde? Iværksætterpotentiale 41. Har du konkrete planer om at starte egen virksomhed? 42.1. Har du i den forbindelse udarbejdet en forretningsplan? 42.2. Har du i den forbindelse drøftet dine planer med din bankrådgiver eller anden rådgiver? 42.3. Har du i den forbindelse rekvireret materiale vedrørende iværksætteri?

Virksomhedsdelen Kreativ- og innovativkompetencen er for virksomhedsdelen belyst gennem tre indikato-rer, som fremgår af figur B5 neden for. Figur B5. Kreativ- og innovativkompetence og tilhørende indikatorer, virksomheder I nedenstående tabel B6 er de underliggende spørgsmål bag de enkelte indikatorer i kreativ- og innovativkompetencen for virksomheder præsenteret.

Produktudvikling / procesudvikling

Indikatorer

Iværksætter-knopskydning

E-business

Kreativ- og innova-tivkompetence

Kompetence

105

Tabel B6. Underliggende spørgsmål i indikatorerne i Kreativ- og innovativkompetencen (virksomheder) Produktudvikling/procesudvikling 17. Hvor stor en del af omsætningen i virksomheden går til forskning og udvikling (herunder pro-duktudvikling)? 18. Har virksomheden introduceret nye produkter på markedet inden for de seneste 3 år, når der ses bort fra mindre forbedringer af eksisterende produkter? 19. Har virksomheden gennemført nye produktionsprocesser inden for de seneste 3 år, når der ses bort fra mindre forbedringer af eksisterende processer? 20. Hvor stor en andel af medarbejderne er beskæftiget med produktudvikling? 26. Råder virksomheden over patenter? Iværksætterknopskydning 21. Samarbejder virksomheden med iværksættere? 22. Er der medarbejdere/partnere, som inden for de sidste 3 år er brudt ud og har etableret egen virksomhed? 23. Samarbejder virksomheden med disse medarbejdere/den nye virksomhed? E-business 13. Anvender virksomheden e-læring eller fjernundervisning? 14. Sker det i samarbejde med: a. Lokale offentlige videninstitutioner?, b. Lokale private vide-ninstitutioner?, c. Regionale offentlige videninstitutioner?, d. Regionale private videninstitutioner?, e. Nationele offentlige videninstitutioner?, f. Nationale private videninstitutioner? 24. Har virksomheden en hjemmeside, der som minimum præsenterer virksomhedens historie, pro-dukter og services? 25. Har virksomheden et vare- eller ydelseskatalog på hjemmesiden?

Handlingskompetencen Et afgørende succeskriterium for en positiv udvikling i yderområder som vækstsamar-bejderne er, at disse områder definerer sig selv som hovedansvarlige for at skabe en positiv udvikling i stedet for at se det som en opgave, der skal initieres og varetages af eksterne aktører som fx regeringen. Yderområderne skal tage ansvaret og agere som primusmotor for deres egen udvikling og det gælder både borgere, virksomheder og den offentlige ledelse. Jævnfør indledningen så belyser handlingskompetencen i forhold til borgerne både mo-tivation og adfærd i form af ansvarsfølelse, overblik, fleksibilitet og initiativkraft. For virksomhederne belyser handlingskompetencen virksomhedernes motivation og adfærd i forhold til at tage et ansvar for lokalsamfundets udvikling både generelt erhvervspoli-tisk og specifikt i forhold til at støtte lokale.

106

Borgerdelen Handlingskompetencen er for borgerdelen belyst gennem to indikatorer, som fremgår af figur B6 neden for. Figur B6. Handlingskompetence og tilhørende indikatorer, borgere I nedenstående tabel B7 er de underliggende spørgsmål bag de enkelte indikatorer i handlingskompetencen for borgere præsenteret. Tabel B7. Underliggende spørgsmål i indikatorerne i Handlingskompetencen (borgere) Aktiv fritid 33. Hvor mange timer om ugen deltager du i frivilligt arbejde (fx bestyrelsesarbejde i børneinstitu-tion, som frivillig leder i idrætsklub, socialt ulønnet arbejde)? 34. Har du inden for de seneste 3 år været valgt til en tillidspost i dit fritidsliv (fx bestyrelse af et parti, skole, institution, boligforening eller lign.)? 35. Har du inden for de sidste 12 måneder deltaget i udvalg eller arbejdsgrupper i dit nærmiljø? 39. Har du inden for de sidste 12 måneder deltaget i borgermøder, møder om lokalplan eller andre møder om lokale forhold? Holdning og adfærd 36. Gør du en aktiv indsats for at støtte dit lokalsamfund (fx handler ved den lokale købmand, del-tager aktivt i foreninger, etc.)? 37. Hvor vigtigt synes du det er, at folk som dig selv deltager i den lokale samfundsdebat og udvik-lingen af det lokale samfund? 38. Hvor meget tid bruger du på at orientere dig om samfundsforhold eller politik via radio, TV, aviser, Internet, tidsskrifter?

Virksomhedsdelen Handlingskompetencen er for virksomhedsdelen belyst gennem to indikatorer, som fremgår af figur B7 neden for.

Aktiv fritid

Indikatorer

Holdning og adfærd

Handlingskompe-tence

Kompetence

107

Figur B7. Handlingskompetence og tilhørende indikatorer, virksomheder I nedenstående tabel B8 er de underliggende spørgsmål bag de enkelte indikatorer i handlingskompetencen for virksomheder præsenteret. Tabel B8. Underliggende spørgsmål i indikatorerne i Handlingskompetencen (borgere). Udvikling af det lokale erhvervsliv 38. Forsøger virksomheden at anvende underleverandører fra lokalområdet/regionen? Det vil sige hvis pris og kvalitet er lige så god for den lokale underleverandør som for øvrige, så vælges af princip den lokale? 40. Har virksomheden deltaget i dialog om udviklingen af det lokale og/eller regionale erhvervsliv? 41. Arbejder virksomheden med konkrete projekter, for at skabe vækst og udvikling i lokalområdet og/eller i det regionale erhvervsliv? Udvikling af lokalsamfundet generelt 34B. Har virksomheden inden for de sidste 12 måneder arbejdet sammen med organisatio-ner/foreninger/råd i lokalsamfundet, med det formål at skabe vækst og udvikling i lokalsamfundet? 39. Har virksomheden lokale sponsoraftaler (fodboldhold, rideklub, etc.)? 42. Har virksomheden taget et konkret socialt ansvar for ressourcesvage grupper i regionen inden for de sidste 12 måneder?

Brobygningsaktivitet blandt virksomheder Endelig belyses brobygningsaktiviteten, der er uden for kompetencerne, i vækstsamar-bejdernes virksomheder med følgende spørgsmål (virksomhedsdelen), som de fremgår af tabel B9.

Udvikling af det loka-le erhvervsliv

Indikatorer

Udvikling af lokal-samfundet generelt

Handlingskompetence

Kompetence

108

Tabel B9. Underliggende spørgsmål til belysning af brobygningsaktiviteten i vækstsamarbej-derne. Brobygningsaktiviteten 26B. Deltager virksomheden i virksomhedsnetværk, ERFA-grupper o. lign.? 27. Har virksomheden et samarbejde med videninstitutioner? 28. Hvilke videninstitutioner? (åbent) 29. Hvad samarbejdes der om: a. Uddannelse af medarbejdere?, b. Produktudvikling?, c. Markeds-føring?, d. Uddannelse af ledere (lederudvikling)?, e. Andet? 30. Hvem har taget initiativ til dette samarbejde med videninstitutioner? 31. Samarbejder virksomheden med andre virksomheder om udvikling af produk-ter/serviceydelser/produktionsprocesser? Disse spørgsmål indgår ikke i nogen indikatorer eller kompetencer, men er alene udtryk for virksomhedernes brobygningsaktivitet og bruges i opstillingen af kompetenceregn-skaber og budgetter som reference til dette.

Documents

Regionalt kompetenceregnskab for vækstsamarbejdet - de … · 2015-06-12 · • Den lærende organisation – Vidensøgning Kreativ- og innovativkompetencen består for borgernes