FLENSBORG AVIS — Tirsdag 4. marts 2008 — 19KULTUR

KØBENHAVN. Den blinde canadiske guitarist Jeff Healeydøde søndag af kræft i en alder af 41 år. Jeff Healey har solgtmillioner af plader verden over og var kendt for sin helt sær-egne guitarteknik, hvor han havde guitaren liggende i skø-det, når han spillede. Healey skrev størstedelen af sine num-re selv, men gjorde sig også bemærket med versioner af kend-te numre af kunstnere som Bob Dylan, Eric Clapton og Geor-ge Harrison. Hans imponerende måde at bruge guitaren påkombineret med en meget følsom sangstemme gjorde JeffHealey til et stort navn i Canada og USA, men også i Dan-mark havde han mange fans. I 2006 gav Jeff Healey en rækkekoncerter i Danmark. /ritzau/

Jeff Healey er død

Anmeldelse. Jesper Thilo eren fremragende kapelme-ster. Flot vekselspil og enevne til at give hinandenluft prægede en meget vel-lykket koncert i Flensborg-hus.

FLENSBORG. Der har kun været fågentagelser, siden »Jazz i Flensborg-hus« blev spillet i gang i 2000. Deter knap 50 koncerter siden, og ingenaf koncerterne har lignet hinanden.Et vidnesbyrd om bredde og denrigtige tilrettelæggelse.

Søndag aften var der igen bud ef-ter Jesper Thilo, der i 2001 ogsåhavde Olivier Antunes ved sin side.Dengang stod de sammen på sceneni Flensborghus, og Sydslesvigsk For-ening og Sydslesvigs danske Ung-domsforeninger kunne i program-met i 2001 prale med Antunes somen af fremtidens store pianister. Derer gået syv år, og arrangørerne harfået ret.

Koncerten blev lige så meget enAntunes-aften som kapelmesterens.Olivier Antunes gav Jesper Thilo etsmukt og kompetent følgeskab oggik også i flot vekselspil med bassi-sten Bo Stief. Antunes er sindssygtdygtig. Hans spil har et dynamiskdrive samt harmonisk og rytmiskoverskud, som man ellers kun finderhos hans mere erfarne kolleger. Detblev til flere flotte soli i løbet af af-tenen - en af dem, der bed sig fastvar i Dizzie Gillespies »Bebop«.

Det var Jesper Thilos seneste cd,»Jazz a la carte«, der fyldte det me-ste af aftenen ud med lange, spæn-dende forløb. Åbningsnummeret va-rede alene 18 minutter.

De kendte numres værdThilo leverede en glimrende sopran-sax i Jimmy van Hausens »LikeSomeone In Love« og et spændende,omend noget langsommeligt arran-gement af Victor Youngs meget me-lodiske »Stella By Starlight«. Denumre, »som alle kender« skal med.For det er her, man virkelig får enfornemmelse for, hvor gode musike-re, det er, man sidder og lytter til.Ray Charles er en af de mange, derhar været med til at gøre »GeorgiaOn My Mind« til et hit, og efter denomgang var orkestrets pause velfor-tjent.

Trommeslageren Frands Rifbjerg

matchede ikke helt Bo Stief i de me-get bevægelige tempi, men der skalaltså også lidt til. Stief var mesterligpå bas. Han så ud som om, han dril-lede strengene, når han spillede foreksempel »You Stepped Out of aDream« - som Jesper Thilo førstkom til at kalde »You Stepped Outof a Drink«. Et afvekslende nummeri mellemtempo.

Antunes var meget på hele kon-

certen igennem, men formåede hel-digvis også i perioder at skabe luftomkring Bo Stiefs meget fornemmebasspil.

Men alle tråde blevt ført tilbagetil Jesper Thilo, der viste, hvor storen kapelmester, han er. Hele kvar-tetten kom med, selv om tromme-spillet ikke var helt på niveau meddet øvrige.

Thilo var nærværende, og hansrolige sceneoptræden var blot medtil at fuldende oplevelsen. En ople-velse, der passede perfekt til en søn-dag aften, hvor der måtte bæresekstra stole ind. Det er åbenbart ennaturlov, at de kendte og driftssikrenavne trækker de folk til, der erskeptiske over for nye navne. Det ersom med Persil-reklamen:

»Da weiß man was man hat«.

Koncert med Jesper Thilos kvar-tet i Flensborghus, søndag aften.Arrangører: Sydslesvigsk For-ening og Sydslesvigs danske Ung-domsforeninger.

Hans Christian Davidsen

Driftssikre Thilo

Anmeldelse. Nu erden skrevet: En romanom Danmark op tilden store skæbnes-vangre december-storm i 1999. Den pe-ger ingen steder hen.

KØBENHAVN. »Stormen i99« er Kristian Bang Foss’anden roman. Den udspillersig på InWears lager påAmager og handler om demennesker, der arbejder der.Selvom lageret rent faktiskfindes, så er alle personernefiktive, men stormen er au-tentisk nok.

Livet på lageret går sinvante gang for hovedperso-nen Anton, der »plukkertøj«, som det hedder. Hermøder han Nanna, som hanengang har gået i skole med.De bliver kærester, selvomAnton ikke rigtig vil væreved det; for Nanna er jo så-dan lidt buttet og i skolenblev hun altid drillet. Ud-over Anton og Nanna så be-folkes virksomheden også afden bundliderlige og ulækrekok, som på en tidspunktrent faktisk boller en por-tion fars, som der efterføl-gende laves frikadeller af!Ja, det er ikke et sted forsarte sjæle. Og slet ikke, dadet viser sig, at der er en fæ-kalist på lageret; den enedag var lokummet nemligsmurt ind i lort, og så gikjagten på synderen ellersind. Som det ses, så sker denen masse mere eller mindre

charmerende ting på lageret,og som stormen tager til,kammer det fuldstændigover, og det er ligesom uvej-ret ripper op i en masse ting,men mens nogle finder fred,finder andre ingenting.

Egentlig er det nok megetgodt, at personerne er op-digtede, for det er noget afet persongalleri, romanenrummer. Den ene er merepudsig, kikset og sådan lidtsølle-agtig end den anden.Det gælder den honning-madspisende finne, denmartrede ukrainer, den slag-tilfældsramte Høberg og allede andre brokkehoveder. Ogselvom personerne er pudsi-ge, episoderne mange og for-skellige, her er alt lige frafester, angsten for aids-smit-te til LSD-trip og regulærafstraffelse, så ved jeg altsåikke, hvad jeg skal stille opmed det. Ja, det er et udsnitaf Danmark anno 1999, oghvad så?

Kristian Bang Foss:»Stormen i 99«. 248 s. 249kr. (Gyldendal)

Sarah Bøgh Thyssen

Livet på lageret

Jesper Thilo er et fænomen, noget der er helt umuligt at komme uden om, når man taler om dansk jazz. Han spilleralle tænkelige udgaver af saxofoner og klarinetter. Han har været orkesterleder i mange år, og han har spillet sam-men med så mange store navne, at det er helt umuligt at remse dem alle op. (Fotos: Povl Klavsen)

Olivier Antunes gav Jes-per Thilo et smukt ogkompetent følgeskab

Frands Rifbjerg svingede stikkerne.

Anmeldelse. GeorgUrsins dobbeltgæn-gerroman er ganskeenkelt spændendelæsning.

KØBENHAVN. Det er tredjegang, vi møder den pensio-nerede og overvægtige de-tektiv Chenlein.

Han elsker storbyens ano-nymitet og får dagen til atgå med lange spadsereture.Den stigende voldskrimina-litet får ham til at opsøgemere fredelige dele af byen.En dag bliver han vidne tilen brand. Mens han betrag-ter brandslukningsarbejdet,identificeres han af tre per-soner som brandstifteren.

Den eneste logiske forkla-ring på anklagen må være,at Chenlein har en dobbelt-gænger. Det tror anklage-myndigheden ikke på, ogover for sin sagfører Prawylufter han sin nervøsitet.Chenlein tror ikke, retssy-stemets har vilje til at fore-tage en grundig efterforsk-ning. Problemet er, at DNA-materiale der svarer tilChenleins DNA-profil erfundet på gerningsstedet.

En dobbeltgænger dukkerimidlertid op. Leo Alexan-der ligner til forvekslingChenlein, og utroligt nokhar de identisk DNA. Underretssagen er det lige ved at

gå galt for Chenlein, men isidste øjeblik skifter vidner-ne forklaring, og udpeger nuAlexander til at være pyro-manen.

Chenlein kan ånde lettetop, men modtager et brevfra Alexander, der gerne vilmødes med ham for at for-klare, hvad der ligger baghele sagen. Chenlein indvil-liger og møder op i fængsletfor at mødes med den døm-te. Fra det punkt udviklerGeorg Ursins »Chenleinsdobbeltgænger« sig drama-tisk og ikke så lidt overra-skende. Georg Ursin visersig atter som en eneståenderaffineret fortæller. I etknapt sprog sættes det nøg-ternt konstaterende i cen-trum. For Ursin er det psy-kologiske uden større inter-esse, det er begivenhederneog forsøget på at tilpasse sigdet uventede, som styrermenneskets adfærd.

Ursin er årgang 1934 ogdebuterede så sent som i2005. Det er blevet til fireromaner, alle med en stem-me, der er helt hans egenmen med rødder i europæiskmodernisme. Det er med for-ventning vi ser frem til næ-ste års roman.

Georg Ursin: Chenleinsdobbeltgænger. 210 s. 199kr. (People’s Press)

Henrik Tjalve

Forvekslingsroman