05_SBI Anvisning 213 - Bygningers Energibehov

SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov Pc-program og beregningsvejledning

Beregningsvejledning

Søren Aggerholm

Karl Grau

Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Beregningsvejledning version 1.06.03

Beregningsvejledning version 1.06.03 2

Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning Serietitel SBi-anvisning 213 Version 1.06.03 Udgivelsesår 2005 Forfatter Søren Aggerholm og Karl Grau Sprog Dansk Sidetal 109 Litteratur- henvisninger Side 107 Pris Beregningsvejledning alene: Kr. 250,00 inkl. 25 pct. moms

Pc-program og beregningsvejledning: Kr. 3.125,00 inkl. 25 pct. moms Omslags- illustration Mai-Britt Amsler Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaards Vej 15, DK-2970 Hørsholm E-post [email protected] www.sbi.dk

Forord

Denne anvisning beskriver en metode til beregning af bygningers

energibehov, som energibestemmelserne i Bygningsreglementet (BR

95 og BR-S 98) henviser til.

Anvisningen består af beregningsprogrammet Be06 til beregning

af bygningers energibehov samt denne beregningsvejledning til pro-

grammet. Anvisningen skal bruges, når man skal eftervise, at en byg-

ning opfylder energibestemmelser i Bygningsreglementet.

Anvisningen henvender sig til rådgivende ingeniører, arkitekter,

entreprenører, andre projekterende og udførende inden for byggeri,

samt til offentlige myndigheder.

Det forudsættes, at læseren har fornøden teknisk viden og kend-

skab til relevante bestemmelser i fx BR 95, BR-S 98, DS 418, DS 439,

DS 447, DS 452, DS 469 og DS 700.

Statens Byggeforskningsinstitut, december 2005

Afdelingen for Energi og Miljø

Søren Aggerholm

Forskningschef


Indhold

Introduktion ...........................................................................................6 Indhold i anvisningen.......................................................................6 Forbehold.........................................................................................7

DEL 1. GENERELT ................................................................................9 Bygningsreglementets energibestemmelser ......................................10

Hvad er ændringerne?...................................................................10 Generelle bestemmelser................................................................11 Nybyggeri ......................................................................................12 Lavenergibygninger.......................................................................16 Tilbygninger ...................................................................................16 Rum opvarmet til mellem 5 og 15 °C .............................................16 Ombygninger og udskiftning .........................................................17 Eksempel: Varmetabsramme for tilbygning ...................................20

Beregningsmetode .............................................................................22 DEL 2. BEREGNING ...........................................................................25 Rumtemperaturer - Generelle forudsætninger ....................................26 Hoveddata ..........................................................................................27

Bygning..........................................................................................27 Beregningsbetingelser...................................................................31 Energiforsyning ..............................................................................32 Køling.............................................................................................34

Klimaskærmen ....................................................................................35 Ydervægge, tage og gulve ............................................................36 Korrektion af temperaturfaktoren ved gulvvarme...........................37 Fundamenter mv. ...........................................................................38 Vinduer og yderdøre ......................................................................40 Skygger..........................................................................................42 Uopvarmede rum...........................................................................44 Solvarme via uopvarmede rum ......................................................46 Transmissionsarealer .....................................................................48 Kuldebrolængder...........................................................................49 Dimensionerende temperaturer .....................................................49 Ventilationsaggregater og -kanaler uden for opvarmede rum .......50

Ventilation............................................................................................51 Infiltration .......................................................................................55 Ventilation om vinteren...................................................................55 Ventilation om sommeren...............................................................56

Internt varmetilskud.............................................................................58 Rum med særlig stor intern varmebelastning ................................59

Belysning ............................................................................................61


Andet elforbrug .................................................................................. 65 Mekanisk køling.................................................................................. 66 Varmefordelingsanlæg....................................................................... 68

Opbygning og temperatur............................................................. 68 Pumper.......................................................................................... 69 Varmerør ....................................................................................... 70

Varmt brugsvand................................................................................ 72 Brugsvandssystem........................................................................ 73 Varmtvandsbeholder..................................................................... 73 Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder .......................................... 75 Ladekredspumpe.......................................................................... 75 Cirkulationspumper ....................................................................... 76 Brugsvandsrør............................................................................... 76

Vandvarmere...................................................................................... 77 Elvandvarmere .............................................................................. 77 Gasvandvarmere........................................................................... 78

Kedel .................................................................................................. 79 Varmeydelse ................................................................................. 80 Virkningsgrader............................................................................. 80 Tomgangstab ................................................................................ 81 Driftsforhold................................................................................... 81

Fjernvarme ......................................................................................... 83 Anden rumopvarmning....................................................................... 85

Direkte el til rumopvarmning ......................................................... 85 Brændeovne, gasstrålevarmere og lign. ....................................... 86

Solvarme ............................................................................................ 87 Solfanger ....................................................................................... 88 Rør til solfanger ............................................................................. 88 Effektiviteter................................................................................... 88 Beholder og el............................................................................... 88

Varmepumpe...................................................................................... 90 Effekt og virkningsgrad ................................................................. 91 Nominel effekt [kW] ....................................................................... 91 Test-temperaturer.......................................................................... 92 Medie på kold og varm side.......................................................... 92 Andet elforbrug ............................................................................. 93 Varmepumper tilknyttet ventilationen ............................................ 93

Solceller.............................................................................................. 95 Resultater ........................................................................................... 97

Energiramme................................................................................. 97 Nøgletal ......................................................................................... 98 Varmebehov ................................................................................ 100

Eksempel: Parcelhus........................................................................ 103 Eksempel: Etagehus......................................................................... 104 Eksempel: Administrationsbygning.................................................. 106 Litteratur ........................................................................................... 107 Symboler og forkortelser .................................................................. 108


Introduktion

Baggrunden for de nye energikrav i Bygningsreglementet og for an-

visningen er målet om, at Danmark skal opnå yderligere reduktion af

energiforbruget i bygninger. Desuden skal Danmark pr. 1 januar 2006

have implementeret EU direktivet om: "Bygningers energimæssige

ydeevne" i henholdsvis Bygningsreglementet og ved energimærkning

af bygninger.

Når man som bygherre eller projekterende skal bygge bygninger

af god kvalitet med lavt energiforbrug, er der mange krav, som skal

opfyldes. Nogle af disse krav fremgår af Bygningsreglementet (BR) og

anden lovgivning. Andre krav må man supplere med i forbindelse

med byggeriets projektering. Ved at inddrage de energimæssige

aspekter fra starten, allerede i de første skitser, øger man muligheden

for at nå frem til en optimal løsning.

Indhold i anvisningen

Anvisning 213 består dels af beregningsprogrammet Be06 på cd-rom

og dels af denne beregningsvejledning, som også findes i en pdf-

version på cd'en.

Anvisningen bruges, når man skal dokumentere, at en bygning

overholder energirammen i Bygningsreglementets energibestemmel-

ser. Når det gælder fastlæggelsen af data i forbindelse med energi-

mærkning af eksisterende bygninger, henvises til Energistyrelsens

regler på området.

Beregningsvejledningen redegør først kort for energibestemmel-

serne i Bygningsreglementet. Derefter gennemgår vejledningen para-

meter for parameter, hvordan man fastlægger de inddata, som skal

anvendes i beregningsprogrammet. Sidst i anvisningen er der beskre-

vet eksempler på et parcelhus, et etagehus og en administrationsbyg-

ning. Eksempler på beregning af disse bygninger følger med pro-

grammet.

Beregningsprogrammet er opdelt i en beregningskerne og et bru-

gerinterface. Beregningskernen kan indbygges i andre programmer,

hvorved der kan sikres overensstemmelse mellem de udførte bereg-

ninger.


Forbehold

Beregningsprogram Be06 udgør sammen med denne beregningsvej-

ledning SBi-anvisning 213, der beskriver en metode til beregning af

bygningers energibehov. Program og beregningsvejledning kan bru-

ges til byggesagsbehandling efter 1. januar 2006.

Anvisningen retter sig til rådgivende ingeniører, arkitekter, entre-

prenører, byggesagsbehandlere og andre som fx energikonsulenter,

der er udførende inden for byggeri, eller som udsteder energimærker

mv. Det forudsættes derfor, at du som bruger af Be06 har indgående

kendskab til de relevante bestemmelser i bl.a. BR 95 og BR-S 98 samt

DS 418.

Du opnår som bruger brugsret til at anvende Be06 på det antal

brugere/pc-ere, som du har købt licens til.

SBi er ikke ansvarlig for fejl og mangler ved det leverede, bortset

fra fejl og mangler som måtte skyldes grov uagtsomhed. SBi er heller

ikke ansvarlig for resultater eller beregninger, som foretages med

Be06, og SBi kan således ikke drages til ansvar, for indirekte tab og

konsekvenstab som følge af beregninger foretaget med Be06.

Driftstab, tab af data, invalidering af programmel eller andet indirekte

tab samt følgeskader, som brug af Be06 måtte medføre, erstattes ikke.

I forhold til tredjemand er SBi ansvarsfri, og såfremt tredjemand

alligevel kan holde SBi ansvarlig, er du som bruger forpligtet til i en-

hver henseende at friholde SBi.

SBi ejer alle rettigheder til Be06 samt tilhørende dokumentation. Du

må som bruger således kun kopiere dette, i det omfang det er nød-

vendigt for programmets drift og sikkerhed. Overdragelse kan kun ske

med SBi's samtykke.

Programmet vil løbende blive opdateret med nye versioner. Det vil

altid være den seneste version, som er den, der gælder ifølge byg-

ningsreglementernes regler (BR 95 og BR-S 98). Det er derfor vigtigt,

at du altid sikrer dig, at det er den rigtige version af programmet, du

arbejder på. Programmet vil hjælpe dig med dette, hvis du er koblet

på Internettet. I så fald vil programmet nemlig selv fortælle dig, hvis

du arbejder på en forældet udgave. Men juridisk set er det dig som

bruger, som har ansvaret for, at du anvender den rigtige version af

programmet.

SBi har oprettet en hjemmeside (www.sbi.dk/be06) for Be06-bru-

gere. Herfra vil du altid kunne opdatere til den nyeste version af Be06-

programmet og vejledningen. Du vil også kunne hente alle de gamle

versioner af programmet, hvis du har brug for det. Eventuelle henven-

delser til SBi vedrørende Be06 kan ske via hjemmesiden for Be06

brugere.


SBi yder ikke egentlig brugersupport og besvarer kun henvendel-

ser i begrænset omfang, og i det omfang SBi skønner det muligt.

For at bruge Be06-programmet skal du betale en årlig licens. Det

første års licens er inkluderet i programmets pris. Efter et år udløber

programmet af sig selv, så derfor skal du sørge for at forny licensen,

hvis du ønsker at kunne fortsætte med at bruge programmet. Du vil

automatisk få tilsendt en faktura ca. en måned før licensen udløber.

Anvendelsen af Be06 og disse vilkår er i enhver henseende under-

lagt dansk ret. Der er værneting ved Retten i Hørsholm eller alternativt

ved Sø- og Handelsretten i København.

Som bruger accepterer du disse vilkår og forpligter dig til at over-

holde vilkårene.


DEL 1. GENERELT

I første del af vejledningen gennemgås Bygningsreglementets energi-

krav og beregningsmetoden i relation til energirammebestemmelserne

beskrives kort.


Bygningsreglementets energibestemmelser

Fra 1. januar 2006 er der nye energikrav i Bygningsreglementet. Frem

til 1. april 2006 er der dog en overgangsordning, hvor man fortsat må

anvende de tidligere energibestemmelser.

De nye energikrav til småhuse fremgår af tillæg 9 til Bygningsreg-

lementet for småhuse (BR-S 98). Her er der ændringer til afsnit 1, 7, 8,

9 og 10. Derudover er der et helt nyt afsnit 5 om energiforbrug, som

erstatter det tidligere afsnit 5, samt et nyt bilag E om beregning af en-

familiehuses energibehov.

For andre bygninger end småhuse fremgår de nye energikrav af

tillæg 12 til Bygningsreglementet (BR 95). Her er der tilsvarende æn-

dringer i kapitel 1, 4, 10 og 12, et nyt kapitel 8 om energiforbrug og et

nyt bilag 8 om beregning af bygningers energibehov.

Energibestemmelserne i de to reglementer er i al væsentlighed

ens, men bestemmelserne i småhusreglementet (BR-S 98) er mindre

omfattende end i BR 95.

Begge tillæg blev udsendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen 16. juni

2005.

Hvad er ændringerne?

De væsentligste nyheder er:

– At der skal afleveres en energiberegning sammen med ansøgnin-

gen om byggetilladelse

– At nybyggeriet skal overholde en energirammebestemmelse

– At der er specifikke energikrav til tilbygninger og større ombygnin-

ger

– At der stilles tæthedskrav til nybyggeriet

– At der nu er defineret to klasser for lavenergibyggeri

– At nyt byggeri skal energimærkes, inden det må tages i brug

Ovenstående gælder dog ikke for sommerhuse og bygninger opvar-

met til højst 15 °C.


Generelle bestemmelser

Bygningsreglementets hovedkrav til energiforbrug er, at bygninger

skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt

vand, køling, ventilation og belysning undgås, samtidig med at der

opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.

U-værdi og linietab Bygningsdelenes transmissionskoefficienter og linietab, de såkaldte

U-værdier og Ψ-værdier (psi-værdier), skal beregnes som beskrevet i

DS 418: Beregning af bygningers varmetab (Dansk Standard, 2002).

Definition:

U-værdien er størrelsen af varmetabet i watt gennem 1 m2 af

bygningsdelen, ved en temperaturforskel på 1 Kelvin (eller grad

Celsius). U-værdien har enheden W/m2 K.

Linietabet er tilsvarende varmetabet gennem 1 m af bygnings-

delen og måles i W/m K. Kun yder- og kælderydervægsfunda-

menter samt samling omkring vinduer og døre betragtes som li-

nietab for selvstændige bygningsdele. Øvrige linietab indgår

ved beregning af U-værdien for den pågældende konstruktion.

U-værdier og linietab for typiske konstruktioner kan også findes fx i

VIF's U-værdi 2003 (VarmeisoleringsForeningen).

Kuldebroer Bygningsreglementets krav er, at bygningsdele mod det fri, herunder

vinduer og yderdøre, af hensyn til kondensrisiko ikke må indeholde

kuldebroer i væsentligt omfang, og at den energimæssige virkning af

kuldebroer skal medtages ved beregning af U-værdien for de enkelte

bygningsdele.

I ellers velisolerede konstruktioner kan kuldebroer have stor betyd-

ning for det resulterende transmissionstab. Det er således væsentligt

nøje at vurdere og beregne kuldebroernes effekt.

Bygningsreglementet kræver også, at bygninger og bygningsdele,

herunder vinduer og døre skal udføres, så varmetabet ikke forøges

væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang.


Nybyggeri

Energirammer Energikravene til nybyggeriet er baseret på energirammer, der dæk-

ker bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilati-

on, køling og varmt brugsvand samt i ikke boliger også belysning. Ener-

gibehovet vægtes efter den anvendte primærenergi. Energistyrelsen har

besluttet, at der til brug for vurdering af bygningers energirammer

anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis

gas, olie og fjernvarme.

Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til bygningens

klimaskærm, bygningens placering og orientering, herunder dagslys

og udeklima, varmeanlæg og varmtvandsforsyning, bygningens var-

meakkumulerende egenskaber, eventuelt ventilationsanlæg og klima-

køling, solindfald og solafskærmning, naturlig ventilation og det plan-

lagte indeklima. Ved bestemmelse af energibehovet kan der også

tages hensyn til fx anvendelse af solvarme, solceller, varmepumper,

kondenserende kedler, fjernvarme, anvendelse af varmegenvinding

samt køling med ventilation om natten. Vedrørende beregningsmeto-

den, se senere.

Der er en energiramme for boliger og en energiramme for andre

bygninger end boliger, se tabel 1. Anvendelsen af energirammer som

hovedkrav i nybyggeriet er en følge af EU-direktivet om Bygningers

energimæssige ydeevne. Det er således ikke muligt at eftervise nye

bygningers energieffektivitet alene ved at opfylde fx U-værdikrav eller

benytte en varmetabsramme. Energirammerne giver stor frihed til in-

dividuel design af bygningerne og til at benytte optimale løsninger i

de konkrete tilfælde til at opfylde energirammen.

Tillæg til energirammen i boliger med mekanisk udsugning I nogle boliger kan anvendelsen af mekanisk udsugning fra køkken,

bade- og wc-rum medføre, at luftskiftet i boligerne overstiger 0,3 li-

ter/sek. pr. m².

I etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse forøges energi-

rammen svarende til energibehovet til opvarmning og transport af den

volumenstrøm, der på grund af udsugningen overstiger et udeluftskif-

te på 0,3 liter/sek. m².

Tillægget til energirammen beregnes som:

( )Δ = ⋅ −130 0,3E q


hvor ΔE er tillægget til energirammen for mekanisk udsugning i

kWh/m2 pr. år,

q er udsuget volumenstrøm i boligerne i l/s pr. m2 opvar-

met bruttoareal.

Ved beregning af tillægget medtages kun det bruttoareal, som den

mekaniske udsugning dækker og kun de boligenheder, hvor udsug-

ningen overstiger 0,3 l/s pr. m2 opvarmet etageareal. Tillægget til

energirammen gives ikke, hvis der er mekanisk ventilation i boligen

med både indblæsning og udsugning. Sådanne anlæg skal ifølge

bestemmelserne i BR, afsnit 12.3, stk. 8, normalt være forsynet med

effektiv varmegenvinding.

Hvis der alene er varmegenvinding fra udsugningsluften til op-

varmning af varmt brugsvand, fx med en varmepumpe, og der ikke er

mekanisk indblæsning af erstatningsluften, gives tillægget alligevel.

Tillæg til energirammen i andre bygninger end boliger I andre bygninger end boliger med behov for et højt belysningsni-

veau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand

eller lang brugstid, forhøjes energirammen med et tillæg, der netop

svarer til det beregnede ekstra energiforbrug hertil. Tillægget gives i

forhold til:

– En almen belysning på 200 lux.

– En ventilation på 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i brugsti-

den i opvarmningssæsonen af hensyn til indeluftens kvalitet.

– Et varmtvandsforbrug på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal pr. år.

– En brugstid på 45 timer pr. uge.

Ved beregning af tillægget for højt belysningsniveau eller ekstra me-

get ventilation medtages kun de bruttoarealer, hvor belysningen over-

stiger 200 lux eller ventilationen overstiger 1,2 liter/sek. pr. m². Ved

beregning af tillægget for stort varmtvandsforbrug eller lang brugstid

ses der samlet på bygningen.

Krav til klimaskærmen Bygninger har sædvanligvis meget lang levetid, hvorimod der ofte sker

ændring i bygningens installationer mange gange i dens levetid. For at

fremtidssikre bygningerne, er energirammerne suppleret med krav til

maksimalt tilladt dimensionerende transmissionstab for bygningers kli-

maskærm eksklusive vinduer og døre. Bestemmelsen skal sikre, at kli-

maskærmen som helhed udformes med rimelig isoleringsevne. For

bygninger op til 3 etager må det dimensionerende transmissionstab

ikke overstige 6 W pr. m² klimaskærm eksklusive vinduer og døre. For

bygninger på 3 etager og derover må det tilsvarende dimensionerende



transmissionstab ikke overstige 8 W pr. m² klimaskærm eksklusive vin-

duer og døre. Transmissionstabet opgøres inklusive kuldebroer, dvs.

også fx samlingen mellem vinduer eller døre og ydervæg.

For at undgå gener i form af kondens og lignende på kolde flader

ved normal brug, skal de enkelte bygningsdele hver især også opfyl-

de krav til mindste varmeisolering, se tabel 3.

Krav til bygningers tæthed Over de senere år har der været en række uheldige eksempler på, at

klimaskærmen i nybyggeriet ikke har været tilstrækkelig tæt. Der er

derfor et nyt krav om, at luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen

ikke må overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet etageareal ved trykprøvning

med 50 Pa. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om dokumentation af

luftskiftet.

Er der foretaget prøvning af luftskiftet, kan prøvningsresultatet an-

vendes ved beregning af energiforbruget ved ventilation, hvilket har

betydning i forbindelse med effektiv varmegenvinding.

Installationer Ud over at opfylde specifikke krav til klimaskærmen, er der også krav

til olie- og gasfyrede kedler og til kedler fyret med biobrændsler. Kra-

vene gælder både ved nybyggeri og ved udskiftning eller ændring af

varmeforsyning. Kravene er stillet til de egenskaber, der er fastlagt

ved CE-mærkning af kedlerne.

For gaskedler er det kun kondenserende kedler, som kan opfylde

kravene, se tabel 5. Også for oliefyrede kedler er der skærpede ener-

gikrav. Her er der en betydelig udvikling i gang, idet mange produ-

center af oliefyrede kedler nu har kondenserende kedler i deres sorti-

ment. Kedler til fyring med biobrændsler skal opfylde den bedste

klasse i den nye europæiske standard.

For ventilationsanlæg er der krav til temperaturvirkningsgrad ved

varmegenvinding. Herudover er der krav til elforbrug til lufttransport

både til balancerede anlæg med både indblæsning og udsugning og

til rene udsugningsanlæg, se tabel 5.

Boliger Tabel 1. Energirammer ved nybyggeri. A er det opvarmede etageareal.

⎛ ⎞⎜ ⎟⎝ ⎠

2220070 + kWh/m pr. årA

⎛ ⎞⎜ ⎟⎝ ⎠

2220095 + kWh/m pr. årA

Andre bygninger

⎛ ⎞⎜ ⎟⎝ ⎠

2160050 + kWh/m pr. årA

Lavenergibygning klasse 2

Lavenergibygning klasse 1 ⎛ ⎞⎜ ⎟⎝ ⎠

2110035 + kWh/m pr. årA


Energimærkning af nye bygninger I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal der ske indbe-

retning til energimærkningsordningen. Kvitteringen for indberetningen

skal vedlægges ansøgningen om byggetilladelse. Eventuelle ændrin-

ger af forudsætninger i projektet skal indberettes til kommunen, og

såfremt ændringerne har konsekvenser for opfyldelsen af energiram-

men også til energimærkningsordningen. Inden anmodning om ibrug-

tagningstilladelse (BR 95) henholdsvis færdigmelding (BR-S 98) af

byggeriet skal der foretages en energimærkning af bygningen, hvor

en uafhængig energikonsulent gennemgår bygningen og kontrollerer,

at de indberettede forudsætninger for energirammeberegningen er

opfyldt.

U-værdi W/m² K

Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,20 Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller op-varmet til en temperatur, der er mere end 8 °C lavere end temperaturen i det aktuelle rum.

0,40

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum.

0,15

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme.

0,12

Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvæg-ge direkte mod tag.

0,15

Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 °C lavere end temperaturen i det aktuelle rum (gælder ikke ventilationsåbninger på under 500 cm²).

1,50

Tagvinduer og ovenlys. 1,80 Linietab W/m K

Fundamenter. 0,15 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,12 Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme. 0,03 Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys 0,10

Tabel 2. Krav ved til- og ombygninger.

Lavenergibygninger

For at fremme udviklingen af ekstra energieffektivt byggeri indføres

der to lavenergiklasser. Lavenergibygninger klasse 2 har en energi-

ramme på ca. 75 % af energirammen i tilsvarende boligbyggeri og

lavenergibygninger klasse 1, har en energiramme på 50 %, se tabel 1.

Anvendelsen af lavenergiklasserne er i første omgang frivillig, men

på sigt forventes det, at de vil kunne danne baggrund for kommende

bestemmelser i bygningsreglementet og i energimærkningsordnin-

gen.

I forbindelse med regeringens handlingsplan for en fornyet energi-

spareindsats planlægges det at benytte lavenergi klasse 1 og 2 i for-

bindelse med en eventuel fritagelse fra tilslutning til fjernvarme- eller

naturgasforsyning samt ved eventuel ophævelse af forbuddet mod

elvarme.

Tilbygninger

For tilbygninger gælder, at de enten skal opfylde energirammen for ny-

byggeri eller U-værdierne og linietabene vist i tabel 2, alternativt at der

kan benyttes en varmetabsramme. Benyttes U-værdierne og linietabene

i tabel 2, må det samlede areal af vinduer og yderdøre, herunder oven-

lys, glasvægge og lemme mod det fri højst udgøre 22 % af det opvar-

mede etageareal i tilbygningen.

Benyttes varmetabsrammen, kan U-værdier og linietab ændres og

vinduesareal mv. forøges, hvis tilbygningens varmetab ikke derved bliver

større, end hvis kravene i tabel 2 var opfyldt. De enkelte bygningsdele

skal dog mindst isoleres svarende til U-værdier og linietab i tabel 3. Var-

metabsrammen omfatter i denne sammenhæng kun tilbygningen, dog

kan det tidligere varmetab gennem den dækkede del af den eksisteren-

de bygning modregnes inden sammenligning med varmetabsrammen.

Tilbygninger skal også opfylde kravene til installationer vist i tabel

5.

Rum opvarmet til mellem 5 og 15 °C

Bygningsdele omkring rum der opvarmes til mindst 5 °C skal isoleres i

henhold til tabel 3.



U-værdi W/m² K

Ydervægge og kældervægge mod jord. 0,40 Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en tempe-ratur, der er mere end 8 °C lavere end temperaturen i det aktuelle rum.

0,50

Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 °C lavere end temperaturen i det aktuel-le rum.

0,40

Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum.

0,30

Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvar-mede.

0,70

Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skrå-vægge direkte mod tag.

0,25

Vinduer og yderdøre, herunder ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 °C lavere end temperaturen i det aktuel-le rum.

Indtil 1. januar 2008 Efter 1. januar 2008

2,30 2,00

Linietab W/m K

Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 °C. 0,40 Fundamenter omkring gulve med gulvvarme. 0,20 Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme.

0,06

Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys. 0,20

Ombygninger og udskiftning

Ved ombygning og andre væsentlige forandringer samt ved udskift-

ning af kedler mv. skal kravene til isolering i tabel 2 og til installationer

i tabel 5 opfyldes. Der er dog særlige bestemmelser vedrørende vin-

duer, se senere. Kravene udløses, hvis der sker

– ombygning af klimaskærm eller installationer, der enten berører mere

end 25 % af klimaskærmen eller udgør mere end 25 % af seneste of-

fentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien,

Tabel 3. Mindste varme-isolering.

eller når der sker en af følgende ting

– udskiftning af regnskærm

– udskiftning af tagdækning

– udskiftning af kedler

– skift af varmeforsyningsform

– facadevis udskiftning eller forbedring af vinduer

– samlet udskiftning af tagvinduer eller ovenlys.

Særlige bygninger som kirker, museer, fredede og bevaringsværdige

bygninger er undtaget fra bestemmelserne.

Den første ombygningsbestemmelse er en direkte afskrift fra EU-

direktivet, som medfører, at der også skal ske forbedring af konstruk-

tioner og installationer, som ikke nødvendigvis indgår i ombygningen.

I den anden ombygningsbestemmelse er det kun de berørte byg-

ningsdele og installationer, som skal opfylde energikravene. Gennem-

førelse af energibesparende foranstaltninger er dog i begge tilfælde

begrænset til de foranstaltninger, som er omkostningseffektive. Er der

foretaget energimærkning af ejendommen, vil det sædvanligvis være

de foranstaltninger, der fremgår af energimærkningen. Med hjemmel i

byggelovens § 22 kan der dispenseres fra bestemmelserne, såfremt

arkitektoniske hensyn eller byggeteknik kan begrunde dette.

Ved udskiftning af regnskærm skal der ske isolering af ydervæg-

gen og ved udskiftning af tagdækning, skal der ske forbedring af loft-

eller tagisolering.

Udskiftning af vinduer For at kunne tage hensyn til eksisterende bygningers arkitektur, kom-

mer der særlige bestemmelser for dannebrogsvinduer eller små vin-

duer og vinduer opdelt i faste partier og oplukkelige rammer. For dis-

se typer vinduer er det vanskeligt at opnå en lav U-værdi uden at æn-

dre på vinduernes udseende. Kravene er derfor mest lempelige for

vinduer med mange faste partier eller oplukkelige rammer, se tabel 4. Den effektive U-værdi, Ueff tager hensyn til solindfaldet under anta-

gelse af en typisk orientering og størrelsesmæssig fordeling af vindu-

erne i forhold til verdenshjørnerne.

hvor UW er vinduets U-værdi

g er rudens solenergitransmittans Arude er rudearealet

Avindue er vinduets areal.

2,2 /eff W rude vindueU U g A A= − ⋅ ⋅



Indtil 1. januar 2008

U ≤ (1,20 + n·0,40) W/m² K, dog maks. 2,30 W/m² K eller alternativt Ueff ≤ (0,50 + n·0,30) W/m² K

Efter 1. januar 2008 U ≤ (1,20 + n·0,30) W/m² K, dog maks. 2,00 W/m² K eller alternativt Ueff ≤ (0,50 + n·0,20) W/m² K

Er der sprosser, forhøjes U-værdien med et tillæg på 0,20 W/m² K. Tillægget hæver dog ikke maks.-værdien på 2,30 hhv. 2,00 W/m² K.

Nyttevirkning for kedler < 400 kW Olie: Mindst 91 % ved såvel dellast som fuldlast Gas: Mindst 96 % ved fuldlast, mindst 104 % ved dellast

Dog gælder ved udskiftning af kedler til fyring med olie eller gas følgende: Nyttevirkning for kedler > 100 kW Mindst 91 % ved såvel fuldlast som dellast

Kedler til biobrændsel og biomasse Virkningsgrad, der mindst opfylder kedelklasse 3 i DS/EN 303-5

Mekanisk ventilation Varmegenvinding med temperaturvirkningsgrad på mindst 65 %

Maks. elforbrug til lufttransport, SEL: Anlæg med konstant luftydelse 2.100 J/m³ Anlæg med variabel luftydelse 2.500 J/m³ Anlæg til én bolig 1.200 J/m³ Udsugningsanlæg 1.000 J/m³

Tabel 4. Udskiftning af dannebrogsvinduer eller små vinduer og vinduer opdelt i faste partier og oplukkelige rammer. n er antallet af faste partier og oplukkelige rammer pr. m².

Tabel 5. Installationer.


Eksempel: Varmetabsramme for tilbygning

En tilbygning på 36,0 m² til et eksisterende 60'er parcelhus er grund-

lag for dette eksempel. Tilbygningen er i én etage med terrændæk og

gulvvarme samt 25° tag med isolering på loft.

Fakta om tilbygningen – Tilbygningens udvendige mål er 8,0 m x 4,5 m.

– Ydervæggene i tilbygningen er 35 cm hulmur. Etagehøjden er 2,8

m og den indvendige rumhøjde er 2,5 m.

– Transmissionsarealet for de lodrette yderflader i tilbygningen (yder-

vægge, vinduer og yderdøre) er (2 x 4,5 m + 8,0 m) x 3,1 m = 52,7

m².

– Tilbygningen dækker i alt 8,0 m x 2,8 m = 22,4 m² af den eksiste-

rende bygning, hvoraf 6,0 m x 2,1 m = 12,6 m² er et vinduesparti

med almindeligt termoglas.

– 22 % vinduesareal i tilbygningen svarer til 7,9 m².

Varmetabsrammen for tilbygningen er 1004 W, se tabel 6.

På grund af modregningen af reduktionen i varmetab fra den eksi-

sterende bygning kan vinduesarealet øges til 91 % af det opvarmede

etageareal, svarende til at der er vinduespartier på alle sider i tilbyg-

ningen bortset fra søjler i de to yderhjørner, samtidig med at der er

slækket lidt på isoleringen i nogle af konstruktionerne, se tabel 7. Bygningsdel Areal, længde

m², m U-, Ψ-værdi

W/m² K, W/m K Temp.dif.

K Varmetab

W Tag i tilbygning 36,0 0,15 32 173 Terrændæk i tilbygning 30,3 0,12 20 73 Fundament i tilbygning 17,0 0,12 42 86 Ydervæg i tilbygning 44,8 0,20 32 287 Vinduesparti i tilbygning 7,9 1,50 32 379 Samling om do. 6,0 0,03 32 6

Varmetabsramme 1004

Tabel 6. Varmetabsram-me for tilbygningen.


Bygningsdel Areal, længde m², m

U-, Ψ-værdi W/m² K, W/m K

Temp.dif. K

Varmetab W

Tag i tilbygning 36,0 0,15 32 173 Terrændæk i tilbygning 30,3 0,15 20 91 Fundament i tilbygning 17,0 0,15 42 107 Ydervæg i tilbygning 19,9 0,25 32 159 Vinduesparti i tilbygning 32,8 1,54 32 1616 Samling om do. 28,2 0,05 32 27 Ydervæg i eksist. bygning -9,8 0,40 32 -125 Vinduesparti i eksist. bygning -12,6 2,70 32 -1089 Samling om do. -10,2 0,05 32 -16

Varmetab 943

Tabel 7. Varmetab fra tilbygningen.

Beregningsmetode

Beregningsmetoden er i videst mulig udstrækning baseret på euro-

pæiske standarder og forslag til europæiske standarder. Beregnin-

gerne udføres på månedsbasis.

Varmebehov Varmebehovet beregnes i henhold til prEN ISO 13790:2005, som

bygger videre på EN 832 og EN ISO 13790. Ved bestemmelse af

varmebehovet tages der desuden hensyn til anvendelsen af so-

lafskærmning, opvarmningssæsonens længde, den aktuelle nyttiggø-

relse af en del af varmetabet fra installationer, herunder kedlen samt

varmegenvinding i ventilationsanlæg og opvarmning i eftervarmefla-

der i ventilationsanlæg til nødvendig indblæsningstemperatur.

Kølebehov Kølebehovet beregnes i henhold til prEN ISO 13790:2005. Der tages

hensyn til solafskærmning samt kølevirkning af ekstra ventilation i

varme sommerperioder i brugstiden og om natten.

Varmetab fra installationer Varmetabet fra rør, beholdere, fjernvarmevekslere, ventilationskanaler,

-aggregater og lignende angives i henhold til DS 452. Varmetabet fra

rør beregnes i henhold til prEN 15316 part 2.3 og part 3.2. Ved be-

stemmelse af varmetabet tages der både hensyn til rørtemperaturen

og omgivelsernes temperatur. Der ses bort fra varmetab fra varmerør

indenfor klimaskærmen under forudsætning af, at rørtemperatur eller

vandstrøm er styret efter varmebehovet i bygningen eller udetempera-

tur. Der ses ligeledes bort fra varmetabet fra ventilationskanaler og -

aggregater indenfor klimaskærmen. Ventilationskanaler og -

aggregater udenfor klimaskærmen beregnes som den øvrige klima-

skærm, idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur. Der

ses bort fra varmetabet fra rør til varmt brugsvand, der bliver kolde

mellem tapningerne. Vejledningen vedrørende ventetid på varmt vand

i DS 439 forudsættes opfyldt.


Kedler Kedeltabene og elforbruget til kedlen bestemmes månedsvis ud fra

de aktuelle forhold. Ved bestemmelse af kedeltabet tages der hensyn

til fx virkningsgrad, varmetab til omgivelserne, styringen af kedeltem-

peraturen, produktion af varmt brugsvand samt blæserens og auto-

matikkens elforbrug. Kedlen antages slukket om sommeren, hvis for-

bruget af varmt brugsvand dækkes på anden vis fx med solvarme

eller brugsvandsvarmepumpe. Kedler beregnes som specificeret i

prEN 15316 part 4.1 metode II og part 3.3.

Varmepumper Elforbruget til varmepumper bestemmes på grundlag af den samlede

virkningsgrad under hensyn til varmekilde, opvarmningsmedie og

temperaturdifferencer samt forbruget til hjælpeudstyr herunder pum-

per, ventilatorer, elvarmelegemer og automatik. Beregningen af var-

mepumper sker ifølge relevante dele af prEN 15316 part 4.2, idet

denne standard dog som udgangspunkt specificerer en metode, hvor

et helt år beregnes samlet.

Solvarme Bidraget fra solvarme til varmt brugsvand bestemmes månedsvis på

grundlag af den aktuelle udformning af anlægget herunder størrelse,

orientering og hældning af solpanelerne. Desuden bestemmes elfor-

bruget til pumper og styringsautomatik. Beregning af bidraget fra sol-

varme, herunder bidraget til rumopvarmning specificeres på bag-

grund af prEN 15316 part 4.3.

Pumper Elforbruget til pumper bestemmes ud fra pumpernes nominelle effekt,

driftstiden for anlægget og styringen. Alle pumper i varmeanlægget

inklusive eventuelle pumper på kedlen samt pumper ved opvarmning

og cirkulation af varmt brugsvand og pumper i relation til køling skal

indgå i beregningen.

Ventilatorer Elforbruget til ventilatorer bestemmes på grundlag af den optagne

eleffekt og anlæggets driftstid. I anlæg med varierende volumenstrøm

anvendes den gennemsnitlige optagne eleffekt ved beregningen. I

hybride ventilationsanlæg kan det antages, at en del af ventilationen

sker ved naturlig ventilation, forudsat at det dokumenteres.


Kølemaskine Elforbruget til kølemaskiner bestemmes på grundlag af den samlede

virkningsgrad under hensyn til forbruget til hjælpeudstyr herunder

pumper, ventilatorer, elvarmelegemer og automatik.

Belysning Elforbruget til belysning beregnes i henhold til relevante dele af prEN

15193-1.

Solceller Beregning af solceller følger prEN 15316 part 4.6.

Andre elforbrug til bygningsdrift Af praktiske årsager er der nogle normalt mindre elforbrug til byg-

ningsdrift, som ikke skal indregnes. Det gælder fx elforbrug til elevato-

rer, motorer til vinduesåbnere, pumper ved varmeflader i ventilations-

anlæg, motorer til roterende varmegenvindere, små badeværelses-

ventilatorer og emhætter, som kun kører en mindre del af brugstiden,

samt elforbrug til centrale automatiksystemer (CTS). Elforbrug i auto-

matikkomponenter, som er specifikt knyttet til fx en kedel, en fjernvar-

meveksler, et solvarmeanlæg, en varmepumpe eller lignende, skal

dog medregnes, se del 2 Beregning.


DEL 2. BEREGNING

I anden del af vejledningen gennemgås de beregningsskemaer og

inddata, der skal anvendes i beregningsprogrammet Be06, når man

skal dokumentere, at en bygning opfylder bygningsreglementets

energikrav.

Beregningsskemaerne bliver gennemgået i den rækkefølge de

optræder i beregningsprogrammet. Vejledningen kan bruges som et

opslagsværk, som kan give svar på en række af de spørgsmål, der

kan opstå undervejs i beregningen.


Rumtemperaturer - Generelle forudsætninger

Angivelsen af temperatur-setpunkter har kun betydning, hvis de tilsva-

rende anlæg er angivet. Angivelsen af temperaturerne sker i menuen:

Rediger - Temperaturer. Temperaturerne er standardværdier, som

skal bruges ved standardberegninger i relation til Bygningsreglemen-

tets energibestemmelser.

Setpunkt for rumopvarmning Alle rum antages opvarmet til en månedlig gennemsnitstemperatur på 20 °C i alle årets måneder (θopv). Rum opvarmet til mellem 5 og 15 °C

kan enten betragtes som uopvarmet eller som opvarmet til 20 °C.

Rum, der betragtes som uopvarmede, indgår ikke i det opvarmede

etageareal.

Setpunkt for udluftning Det antages, at der luftes ekstra ud eller anvendes forøget mekanisk ventilation, når rumtemperaturen i perioder overstiger 23 °C (θønsk).

Setpunkt for natteventilation Det antages, at eventuel nattekøling aktiveres, når rumtemperaturen i perioder overstiger 24 °C (θmaks). Se i øvrigt under ventilation.

Setpunkt for mekanisk køling I rum med mekanisk køling antages der opnået en maksimal rumtem-peratur på 25 °C ved mekanisk køling (θkøl).

Dimensionerende temperaturer Ved bestemmelse af det dimensionerende transmissionstab anvendes

DS 418:2002 med en rumtemperatur på 20 °C og en udetemperatur

på -12 °C.



Hoveddata

Skemaet bruges til at angive centrale bygnings- og installationsdata

samt beregningsforudsætninger.

Bygning

Navn Navnet skal identificere bygningen entydigt.

BBR-nr

Ejer

Adresse

Bygningstype Ved beregning af bygningers energibehov i relation til Bygningregle-

mentets energirammer opereres der med fire bygningstyper:

– Fritliggende boliger

– Sammenbyggede boliger

– Etageboliger

– Andre bygninger.

Bygningsreglementets energirammebestemmelser gælder ikke for

bygninger som ikke er opvarmede eller klimatiserede til normal rum-

temperatur, herunder sommerhuse i sommerhusområder, kolonihave-

huse, campinghytter, carporte og drivhuse samt uopvarmede garager

og udhuse.

Fritliggende boliger Fritliggende boliger er fx:

– Fritliggende enfamiliehuse (parcelhuse)

– Stuehuse ved landbrugsejendomme.

Sammenbyggede boliger Sammenbyggede boliger er fx:

– Dobbelthuse

– Rækkehuse

– Kædehuse

– Gruppehuse.

Etageboliger Under etageboliger hører også:

– Tofamiliehuse

– Pleje- og døgninstitutioner

– Kollegier

– Hotelværelser

– Feriekolonier

– Vandrehjem.


Andre bygninger Andre bygninger er i relation til Bygningsreglementets energibestem-

melser bygninger som kun eller primært anvendes i dagtimerne. An-

dre bygninger er alle bygninger, der er omfattet af Bygningsreglemen-

tets energirammebestemmelser, undtagen boliger. Andre bygninger

omfatter således bl.a.:

– Kontor- og administrationsbygninger

– Skoler, undervisnings- og forskningsinstitutioner

– Daginstitutioner og skolefritidsordninger

– Sygehuse

– Restauranter, biografer, forlystelser, museer, biblioteker, kirker

o.lign.

– Idrætsanlæg og klubhuse

– Detailhandel, service, butikker og butikscentre

– Værksteder og laboratorier samt let produktion og montage

– Engroshandel og lager.

Begreberne: "Fritliggende boliger", "Sammenbyggede boliger", "Eta-

geboliger" og "Andre bygninger" vil blive anvendt i det følgende med

betydning som beskrevet ovenfor. Står der blot "Boliger", dækker det

både fritliggende boliger, sammenbyggede boliger og etageboliger.

Antal boligenheder Antal boligenheder anvendes kun for sammenbyggede boliger, idet

sammenbyggede boliger beregnes samlet. Den benyttes da til at an-

give hvor mange boligenheder, der er i en husgruppe eller husrække.

Parameteren har alene betydning for beregningen af energirammen,

idet den afhænger af antallet af bygninger i en gruppe eller række og

hver boligenhed opfattes som en bygning i BR-S 98

Opvarmet etageareal [m²] Bygningens opvarmede etageareal beregnes som beskrevet for eta-

gearealet i BR 95, kapitel 3.3, stk. 1, 2 og 5 samt i BR-S 98 bilag A.

For bygninger med mekanisk køling antages det, at det opvarmede

og det klimatiserede etageareal er ens. Her gengives hovedindholdet

af reglerne. Yderligere detaljer må findes i Bygningsreglementet.

En bygnings opvarmede etageareal beregnes ved sammenlæg-

ning af bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager, herunder op-

varmede kældre og tagetager. Bruttoarealet måles til ydersiden af

ydervæggene. I beregningen medregnes alle rum opvarmet til mindst

15 °C, herunder også fx eventuelt opvarmede glasrum og kældre.



Der er ikke krav til rumtemperaturer i bygningsreglementet, og der

er derfor en vis frihed til at vælge, om sekundære rum regnes opvar-

met til mindst 15 °C, eller om de regnes for uopvarmede.

I udnyttelige tagetager medregnes alene det areal, der i et vandret

plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for skæringen med tagbe-

klædningens udvendige side.

Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i

hvilken gulvet er beliggende. Trapper, trapperum og elevatorskakter

medregnes dog for hver etage.

Varmekapacitet [Wh/K m2] Bygningens aktive varmekapacitet er varmeakkumuleringsevnen sva-

rende til den varme, der bliver oplagret og afgivet ved en døgnsving-

ning.

Det er især de indvendige konstruktioner i vægge, loft og gulv,

som har betydning for bygningens varmekapacitet, mens vinduer,

døre og inventar har mindre betydning.

Typiske værdier for varmeakkumuleringen i bygninger med forskel-

lige indvendige konstruktioner er vist i tabel 8.

Beskrivelse Indvendige konstruktioner Varmekapacitet Wh/K m2

Ekstra let Lette vægge, gulve og lofter, fx skelet med plader eller brædder, helt uden tunge dele

40

Middel let Enkelte tungere dele, fx betondæk med trægulv eller porebetonvægge

80

Middel tung Flere tunge dele, fx betondæk med klinker og tegl- eller klinkebetonvægge

120

Ekstra tung Tunge vægge, gulve og lofter i beton, tegl og klinker

160

Brugstid [timer/uge]

Boliger Boliger antages at være i brug hele tiden dvs. at de har en brugstid

på 168 timer/uge.

Andre bygninger I andre bygninger end boliger antages normalt en brugstid på 45 ti-

mer/uge. Brugstiden er det tidsrum, hvor bygningen er i funktion til sit

hovedformål og installationer til opvarmning, ventilation og belysning

er i normal drift. Brugstiden på 45 timer/uge kan typisk anvendes i fx

Tabel 8. Bygningers var-mekapacitet.

kontorer, skoler, værksteder og daginstitutioner, selv om den aktuelle

brugstid afviger noget, eller der er varierende brugstid over året som i

fx skoler med aftenundervisning. Brugstiden antages normalt at være

fra kl. 8-17 fem dage om ugen.

Eventuelt energirammetillæg for andre bygninger I nogle bygninger kan brugstiden afvige væsentligt fra 45 timer/uge. I

fx butikscentre og restauranter kan en typisk brugstid i nogle tilfælde

være på 60 timer/uge. I de tilfælde hvor brugstiden afviger væsentligt

fra 45 timer/uge, foretages der både en beregning med den aktuelle

brugstid og med en brugstid på 45 timer/uge for at bestemme tillæg-

get til energirammen. Dataene for bygning og installationer ved ned-

sat brugstid forudsættes i øvrigt uforandret og som ved fuld brugstid.

Start [kl.] Starttidspunkt for brugstiden. For boliger er starttidspunktet kl. 00, da

de antages at være i brug hele tiden.

Slut [kl.] Sluttidspunkt for brugstiden. For boliger er sluttidspunktet kl. 24, da

de antages at være i brug hele tiden.

Rotation [°] Rotationen kan bruges til at dreje bygningen i forhold til den oriente-

ring der i øvrigt er angivet for vinduerne samt for eventuelle solvarme-

eller solcellepaneler. Rotationen er positiv ved drejning af bygningen

med uret. Rotationen angives i grader på en 360°-skala.

Beregningsbetingelser

Der er fem muligheder for beregningsbetingelser:

– BR: Aktuelle forhold

– BR: Reference

– Mærkning

– Besparelsesforslag

– Andet.

Ved beregning i relation til bygningsreglementets energibestemmelser

skal der anvendes aktuelle forhold, men med standardiserede bereg-

ningsbetingelser, som beskrevet i det følgende.

Reference bruges til at bestemme tillægget til energirammen i an-

dre bygninger end boliger, hvis der er et højt belysningsniveau, ekstra


meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang brugs-

tid.

Mærkning og besparelsesforslag knytter sig til energimærkning af

eksisterende bygninger. Anvendelsen af disse vil ikke blive beskrevet

nærmere i denne anvisning, men vil fremgå af Energistyrelsens regler

på området.

Andet kan fx bruges til at justere modellen af bygningen efter den

faktiske brug af bygningen og den faktiske drift af installationerne.

Tillæg til energirammen for særlige betingelser [kWh/m² år] Et eventuelt tillæg til energirammen betemmes som beskrevet i kapit-

let om Bygningsreglementets energibestemmelser og er nærmere

specificeret under Almenbelysning, Ventilation; Varmtvandsforbrug og

Brugstid. Tillægget bestemmes ud fra en referenceberegning. Tillæg-

get gælder ikke boliger.

Energiforsyning

Basisvarmeforsyning Det angives om basisvarmeforsyningen er fra Kedel, Fjernvarme eller

El. Basisvarmeforsyningen kan enten dække det samlede varmebe-

hov i bygningen eller virke som supplement til bidragene fra elradiato-

rer, brændeovne, gasstrålevarmere, solvarme, varmepumpe mv. Ved-

rørende bidrag fra disse se nedenfor.

Data for kedlen angives i skemaet Kedel under Varmeforsyning.

Data for fjernvarmevekslere angives tilsvarende under skemaet Fjern-

varmeveksler.

Varmefordelingsanlæg I afkrydsningsfeltet angives det, om der er et varmefordelingsanlæg,

selv om der er elvarme. Afkrydsningen er kun aktuel i forbindelse med

elvarme. Afkrydsningen giver mulighed for nemt at kunne undersøge

forskellige kombinationer af basisvarmeforsyning og varmefordelings-

anlæg. Hvis der i forbindelse med elvarme ikke er afkrydset, ses der

bort fra varmefordelingsanlægget, selv om der står data i Varmeforde-

lingsanlægsskemaet, se senere. Hvis basisvarmeforsyningen er Kedel

eller Fjernvarme antages der altid at være et varmefordelingsanlæg

svarende til dataene i Varmefordelingsanlægsskemaet.


Bidrag fra I afkrydsningsfelterne i rubrikken 'Bidrag fra', angives det, om der i

bygningen er bidrag fra den pågældende type system. Afkrydsnings-

felterne giver mulighed for nemt at kunne undersøge forskellige kom-

binationer af varmeforsyning, idet afkrydsningsfelterne slår bidraget

fra de pågældende systemer til og fra. Anvendelse af et system for-

udsætter, at der er angivet data for det i det pågældende skema un-

der Varmeforsyning. Systemerne anvendes i prioriteret rækkefølge,

som de er nummereret i programmet.

Elradiatorer Afkrydsningsfeltet bruges til at angive om rumopvarmningsbehovet i

en del af bygningen, eller eventuelt i hele bygningen dækkes med

elradiatorer eller anden direkte elopvarmning fx gulvvarme med elkab-

ler. Hvor stor en del af bygningens areal, der er dækket af elradiato-

rer, angives i skemaet Supplerende direkte rumopvarmning under

Varmeforsyning.

Brændeovne og gasstrålevarmere Afkrydsningsfeltet bruges til at angive om rumopvarmningsbehovet i

en del af bygningen, eller eventuelt i hele bygningen dækkes med

brændeovne, gasstrålevarmere eller lignende. Hvor stor en del af

bygningens areal, der er dækket af disse samt deres virkningsgrad

mv., angives i skemaet Supplerende direkte rumopvarmning under

Varmeforsyning.

Solvarme Afkrydsningsfeltet bruges til at angive om der er solvarmeanlæg i

bygningen. Solvarmeanlægget kan enten være til varmt brugsvand, til

rumopvarmning eller til begge formål. Data for solvarmeanlægget an-

gives i skemaet Solvarmeanlæg under Varmeforsyning.

Varmepumpe Afkrydsningsfeltet bruges til at angive om der er en varmepumpe i

bygningen. Varmepumpen kan enten være til varmt brugsvand, til

rumopvarmning eller til begge formål. Data for varmepumpen angives

i skemaet Varmepumpe under Varmeforsyning.

Solceller Afkrydsningsfeltet bruges til at angive om der er solceller på bygnin-

gen. Data for solcellerne angives i skemaet Solceller under Varmefor-

syning.


Køling

Det angives om bygningen har mekanisk køling. Bygningen antages

mekanisk kølet, hvis over 20 % af det opvarmede etageareal er meka-

nisk kølet.



Klimaskærmen

Klimaskærmen opdeles i:

– Ydervægge, tage, gulve og andre flader

– Fundamenter og samling ved vinduer

– Vinduer og yderdøre

De tre typer bygningsdele angives i hvert sit skema, som beskrevet i

det følgende. Sammenlagt skal inddataene i disse tre skemaer beskri-

ve alle elementerne i klimaskærmen, som omhylder den opvarmede

del af bygningen. Dette gælder også eventuelle ventilationsaggrega-

ter og -kanaler uden for klimaskærmen, se senere.

I tilknytning til klimaskærmen er også skemaerne "Skygger" og

"Uopvarmede rum", som ligeledes er beskrevet.

Ydervægge, tage og gulve

Flade Bygningsdelene identificeres entydigt opdelt i fx:

– Ydervægge

– Kælderydervægge

– Tag

– Terrændæk

– Lofter

– Gulve.

Transmissionsareal [m2] Transmissionsarealet, A, beregnes som beskrevet i DS 418. Hoved-

indholdet i reglerne for beregning af transmissionsarealer er sammen-

fattet sidst i kapitlet.

Transmissionskoefficient [W/m2 K] Transmissionskoefficienten, U, beregnes som beskrevet i DS 418 eller

ved fx at benytte VIF's U-værditabel (Dansk Forening af Fabrikanter af

Varmeisoleringsmaterialer).

Temperaturfaktor Temperaturfaktoren, b, tager hensyn til to forhold:

– At der på den udvendige side af en bygningsdel kan være en an-

den temperatur end udelufttemperaturen

– At der på den indvendige side kan være en anden temperatur end

rumtemperatur.

Temperaturfaktoren er 1,0 for de fleste bygningsdele.

Temperaturfaktoren b = 0,7 anvendes for:

– Terrændæk uden gulvvarme

– Kældergulve uden gulvvarme

– Kælderydervægge i mere end 2 m's dybde

– Kælderydervægge inde under bygninger

– Kælderydervægsfundamenter i mere end 2 m's dybde, forudsat at

der ikke er gulvvarme i rummene

– Kælderydervægsfundamenter inde under bygninger, forudsat at

der ikke er gulvvarme i rummene.

For bygningsdele, der vender mod uopvarmede rum, kan der enten

anvendes temperaturfaktoren b = 0,7, eller temperaturfaktoren kan


bestemmes ved at opstille varmebalancen for det uopvarmede rum

uden interne varmetilskud eller solindfald, se skema "Uopvarmede

rum".

For etagedæk uden gulvvarme over uopvarmede kældre og over

kryberum kan temperaturfaktoren enten sættes til b = 0,7, eller den

kan beregnes som for andre uopvarmede rum.

Specifikt transmissionstab [w/K] Programmet beregner det specifikke transmissionstab som:

HT = A · U · b

Dimensionerende indetemperatur Hvis den dimensionerende indetemperatur afviger fra det der er angi-

vet som dimensionerende rumtemperatur i skemaet "Temperaturer",

angives den dimensionerende indetemperatur. Den dimensionerende

indetemperatur bestemmes som beskrevet i DS 418. Hovedindholdet i

reglerne for bestemmelse af dimensionerende indetemperatur er

sammenfattet sidst i kapitlet.

Dimensionerende udetemperatur Hvis den dimensionerende udetemperatur afviger fra det der er angi-

vet som dimensionerende udetemperatur i skemaet "Temperaturer",

angives den dimensionerende udetemperatur. Den dimensionerende

udetemperatur bestemmes som beskrevet i DS 418. Hovedindholdet i

reglerne for bestemmelse af dimensionerende udetemperatur er

sammenfattet sidst i kapitlet.

Dimensionerende transmissionstab [W] Programmet beregner det dimensionerende transmissionstab som:

eθ

Korrektion af temperaturfaktoren ved gulvvarme

På grund af det ekstra varmetab som følge af den højere temperatur i

konstruktionen, korrigeres temperaturfaktoren for bygningsdelen om-

kring konstruktioner med gulvarme. Det drejer sig om terrændæk,

kældergulve samt for ydervægs- og kælderydervægsfundamenter.

( )t iA UΦ θ= ⋅ ⋅ −


Ved fremløbstemperatur på 35 °C For nye bygninger med en dimensionerende fremløbstemperatur til

gulvvarmen på ca. 35 °C er korrektionen i temperaturfaktoren b =

+0,3. Dermed bliver den resulterende temperaturfaktor således b =

1,0 for fx terrændæk og kældergulve med gulvvarme.

For ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i indtil

2 m's dybde omkring konstruktioner med gulvvarme bliver temperatur-

faktoren b = 1,3.

Ved andre fremløbstemperaturer Ved andre fremløbstemperaturer bestemmes korrektionen i tempera-

turfaktoren på grund af gulvvarmen som:

θ θ

Δθ θ

−=

−g opv

opv u

b

hvor θg er gulvtemperaturen i varmerørenes plan i °C

θopv er rumtemperaturen i °C

θu er udetemperaturen i °C.

Alle temperaturer er middeltemperaturer i et normalår for perioden fra

og med september til og med maj.

Temperaturen i selve rørene vil være noget højere end gulvtempe-

raturen i varmerørenes plan. Den overtemperatur i varmerørenes plan,

der er nødvendig for at dække varmebehovet i rummet, afhænger af

konstruktionens opbygning over varmerørenes plan, fx om der er klin-

ker, trægulv eller tæpper.

Fundamenter mv.

Linietabene identificeres entydigt opdelt i fx:

– Ydervægsfundamenter

– Kælderydervægsfundamenter

– Samling omkring vinduer og døre.

Kuldebrolængde [m] Kuldebrolængden, l, beregnes som beskrevet i DS 418. Hovedindhol-

det i reglerne for beregning af transmissionsarealer er sammenfattet

sidst i kapitlet.



Linietab [W/m K] Linietabet, Ψ, beregnes som beskrevet i DS 418.

Temperaturfaktoren Temperaturfaktoren, b, bestemmes som for flader i klimaskærmen.

Specifikt transmissionstab [w/K] Programmet beregner det specifikke transmissionstab som:

Dimensionerende inde- og udetemperatur Den dimensionerende indetemperatur og den dimensionerende ude-

temperatur bestemmes som for fladerne i klimaskærmen.

Dimensionerende transmissionstab [W] Programmet beregner det dimensionerende transmissionstab som:

e

TH l bΨ= ⋅ ⋅

( )t ilΦ Ψ θ θ= ⋅ ⋅ −


Vinduer og yderdøre

Skemaet bruges til at beregne transmissionstabet og solindfaldet

gennem vinduer og yderdøre, herunder fx porte, glasvægge og lem-

me samt ovenlys, tagvinduer og rytterlys. Ens vinduer eller yderdøre

med samme orientering, hældning og afskygning kan beregnes sam-

let.

Solindfaldet gennem vinduer samt døre med glaspartier bestem-

mes på grundlag af den aktuelle udformning af vinduet, herunder gla-

sareal og solvarmetransmittans (g-værdi) samt solindfaldvinklens

gennemsnitlige betydning på månedsbasis. Ved bestemmelse af sol-

indfaldet gennem vinduer tages der hensyn til skygger på vinduet

både fra lige omkring vinduet og fra omgivelserne.

Vinduer og yderdøre Vinduet eller yderdøren identificeres med en entydig tekst.

Antal Antallet af ens vinduer eller yderdøre angives. Alternativt kan der her

angives antallet én og det samlede transmissionsareal.

Orientering [°] Vinduernes og yderdørenes orientering i forhold til verdenshjørnerne

angives. Orienteringen kan enten angives som

– kompasorienteringer: nord (N), syd (S), øst (Ø), vest (V) og mel-

lemorienteringer NØ, SØ, SV og NV, eller som

– gradorientering, hvor nord er 0°, øst er 90°, syd er 180° og vest er

270°.

Ved anvendelse af gradorienteringen kan angives vilkårlige mellem-

orienteringer.

Hældning [°] Vinduernes hældning i forhold til vandret angives. Et lodret vindue har

hældningen 90° og et vandret vindue har hældningen 0°. Et skråvin-

due i et tag kan fx have hældningen 45°.

Transmissionsareal [m²] Transmissionsarealet, A, beregnes som beskrevet i DS 418. Hoved-

indholdet i reglerne for beregning af transmissionsarealer er sammen-

fattet sidst i kapitlet.

Transmissionskoefficient Transmissionskoefficienten, U, beregnes som beskrevet i DS 418. Ved

beregning af U-værdien for vinduer skal der tages hensyn til den fak-

tiske størrelse og udformning samt eventuel hældning af vinduet.

Temperaturfaktor Temperaturfaktoren, b, bestemmes som for de andre flader i klima-

skærmen.

Glasandel Glasandelen, FF, angiver, hvor stor en andel ruden udgør af det sam-

lede transmissionsareal. Glasandelen beregnes for de aktuelle vindu-

er eller yderdøre. For vinduer af en vis størrelse er glasandelen typisk

0,5-0,8.

Rudens solvarmetransmittans Solvarmetransmittansen, g, for ruden angives.

Solvarmetransmittansen for ofte anvendte rudetyper er angivet i tabel

9.



Rudetype Solvarme- transmittans

Tabel 9. Typisk solvar-metransmittans, g, for forskellige rudetyper. Solvarmetransmittansen er for solindfald vinkelret på glasset.

Figur 1. Bestemmelse af horisontvinkel.

1-lag klart glas 0,85 2-lag klart glas 0,75 3-lag klart glas 0,65 2-lag energirude 0,60-0,65 3-lag energirude 0,50-0,55 Solafskærmende glas 0,25-0,50

Skygger Skyggerne for vinduer og yderdøre fastlægges via en reference, som

henviser til de aktuelle skyggeforhold angivet i skemaet "Skygger".

Solafskærmning Solafskærmningsfaktoren, FC angives. Hvis der ikke er solafskærmning

er faktoren 1,0. For vinduer med solafskærmning er faktoren mindre

end 1,0.

Ved beregning både af opvarmningsbehov og af kølebehov tages

der fuld hensyn til automatisk styret solafskærmning. Solafskærmnin-

gen antages at være i brug, når der er direkte sol på vinduet, uafhæn-

gig af om der er opvarmnings- eller kølebehov i rummet. Solafskærm-

ningen kan være enten udvendig, indvendig eller mellem glaslagene.

Ved bestemmelse af solafskærmningens virkning skal der tages hen-

syn til den aktuelle type solafskærmning og rude.

Manuelt styret solafskærmning kan indregnes med halv effekt. Hvis

afskærmningsfaktoren for en solafskærmning fx er 0,4 skal den derfor

angives som (1,0+0,4)/2 = 0,7. For almindelige, indvendige, manuelt

styrede gardiner og lignende kan der antages en resulterende solaf-

skærmningsfaktor på 0,8.

Skygger


Horisont [°] Horisontvinklen er vinklen mellem vandret plan og skyggende gen-

stande foran vinduet fx andre bygninger og beplantning målt fra mid-

ten af vinduet.

Udhæng [°] Udhænget i procent er vinklen til forkanten af udhænget målt fra mid-

ten af vinduet. Vinklen måles til vinduets plan.

Figur 2. Bestemmelse af vinkel til udhæng.


Skygge til højre [°] Vinklen til skygger til højre er vinklen mellem en linie fra forkanten af

skyggen til midten af vinduet og vinduets plan målt på vandret plan.

En skygge er til højre, hvis den starter til højre for vinduet set indefra.

Skygge til venstre [°] Vinklen til skygger til venstre for vinduet bestemmes på samme måde

som vinklen til skygger til højre for vinduet.

Vindueshul [%] Vindueshullet i procent er falsens dybde i forhold til vinduets bredde

eller højde, alt afhængig af hvad der er mindst. Falsens dybde måles

til ydersiden af rudens plan.

Uopvarmede rum

Skemaet bruges til at opstille varmebalancen for ét uopvarmet rum og

bestemme temperaturfaktoren for det specifikke transmissionstab

gennem bygningsdele, der vender mod uopvarmede rum. Flere uop-

varmede rum med ens forhold kan beregningsmæssigt slås sammen.

Varmebalancen opstilles uden solindfald eller internt varmetilskud i

det uopvarmede rum. Solindfald i uopvarmede rum beregnes separat

ved at angive vinduerne i det uopvarmede rum sammen med de an-

dre vinduer i vinduesskemaet. Der regnes ikke med internt varmetil-

skud i uopvarmede rum.

Figur 3. Bestemmelse af vinkel til højre henholds-vis venstre. (Vandret snit)

Figur 4. Vindueshullet i procent bestemmes som x/y

y

x

Ude


Det specifikke transmissionstab Det specifikke transmissionstab, Hi, fra bygningen til det uopvarmede

rum og fra det uopvarmede rum til omgivelserne, Hu, beregnes på

samme måde som transmissionstabet fra den opvarmede del af byg-

ningen, se skemaerne.

Der gælder dog følgende:

– Ved beregningen anvendes altid en temperaturfaktor på 1,0.

– Der regnes ikke med varmetab mellem to uopvarmede rum, selv

om der bliver forskellig temperatur i rummene.

– Der regnes alene med ventilation mellem uopvarmede rum og det

fri og ikke mellem bygningen og uopvarmede rum.

Ventilationstabet Ventilationstabet fra uopvarmede rum til omgivelserne beregnes som:

Hu,v = 1,21 · Abr · qvu

hvor Hu,v er ventilationstabet i W/K,

Abr er det uopvarmede rums bruttoareal i m2,

qvu er ventilation i l/s pr. m2 bruttoareal.

1,21 er faktoren for varmekapaciteten for luft ved 20 °C og

har enheden J/l K.

Der regnes normalt med et udeluftskifte på mindst 0,3 l/s pr. m2 brut-

toareal i uopvarmede rum. I glastilbygninger og andre mere utætte

rum regnes der med et udeluftskifte på mindst 0,6 l/s m2.

Temperaturfaktoren Temperaturfaktoren bestemmes under stationære forhold, uden var-

metilskud i de uopvarmede rum. Temperaturfaktoren angiver, hvor

meget temperaturen i de uopvarmede rum er højere end udeluftens

temperatur, set i forhold til forskellen mellem inde- og udetemperatur i

bygningen. Temperaturfaktoren beregnes som:

=+

u

i u

Hb

H H

hvor b er temperaturfaktoren, Hi er varmetabet fra bygningen til de uopvarmede rum i

W/K, Hu er varmetabet fra de uopvarmede rum til omgivelserne i

W/K.

Temperaturfaktoren angiver også, hvor stor en del af solindfaldet i et

uopvarmet rum, der vil blive tilført bygningen.

Solvarme via uopvarmede rum

Solvarme, som tilføres den opvarmede del af bygningen fra uopvar-

mede rum, kan komme to steder fra:

– Fra direkte solindfald gennem de uopvarmede rum til den opvar-

mede del af bygningen

– Fra solindfald i de uopvarmede rum, der tilføres som indirekte sol-

varme til den opvarmede del af bygningen.

Direkte solindfald Der regnes kun med direkte solindfald gennem vinduer og yderdøre i

bagvedliggende rum, hvis de foranliggende, uopvarmede rums yder-

vægge og tag alene består af store, klare, uafskærmede glaspartier.

Uopvarmede rum med store, klare glaspartier kan fx være glastilbyg-

ninger eller glasaltaner.

Det direkte solindfald gennem vinduer og yderdøre, som vender

mod glastilbygninger, beregnes efter de samme principper som for

andre vinduer og yderdøre, men under hensyn til reduktionen af sol-

indfaldet på grund af glastilbygningen.


Skygger Ved bestemmelse af skygger skal der tages hensyn til uigennemskin-

nelige partier i glastilbygningen. Der regnes kun med direkte solind-

fald til bagvedliggende vinduer og yderdøre gennem klare glas- eller

plastpartier i glastilbygningen og ikke gennem fx flerlags eller opale

plastplader.

Glasandel Ved beregning af glasandelen skal der tages hensyn til rammerne i

glastilbygningen ved at gange glasandelen for vinduet eller yderdøren

med glasandelen for glaspartierne i tilbygningen.

Solvarmetransmittans Ved beregning af solvarmetransmittansen, g, tages der hensyn til

glasset i tilbygningen ved at gange solvarmetransmittansen for ruder-

ne i vinduet eller yderdøren med solvarmetransmittansen for glasset i

tilbygningen.

Hvis den direkte sol, som skal ramme vinduet, kommer gennem

glasset i tilbygningen under en vinkel, der er mere end 60°, bliver en

større del af strålingen reflekteret. Ved en indfaldsvinkel på 75° bliver

halvdelen af solstrålingen reflekteret. Glasfaktoren må da reduceres

svarende til den forøgede refleksion.

Det totale solindfald Det totale solindfald som tilføres uopvarmede rum beregnes som for

vinduer og yderdøre i den opvarmede del af bygningen. For at pro-

grammet kan bestemme det totale solindfald i uopvarmede rum, skal

der angives de samme data for vinduer og yderdøre i det uopvarmede

rum, som for vinduer og yderdøre i klimaskærmen, som omgiver den

opvarmede del af bygningen. Da der ikke er direkte varmetab fra den

opvarmede del af bygningen ud gennem vinduer og yderdøre i de uop-

varmede rum, skal transmissionskoefficienten for dem angives til 0.

Hvis en del af solindfaldet gennem glaspartier i uopvarmede rum

tilføres bagvedliggende rum som direkte solstråling, reduceres sol-

varmen til de uopvarmede rum tilsvarende. Solindfaldet hæver tempe-

raturen i de uopvarmede rum, således at varmetabet for bagvedlig-

gende bygningsdele reduceres.

Hvor stor en del af solvarmetilskuddet, der kommer den opvarme-

de del af bygningen til gode, afhænger blandt andet af temperaturfak-

toren for det uopvarmede rum.


Resulterende solvarmetilførsel Den resulterende direkte og indirekte solvarmetilførsel til den opvar-

mede del af bygningen beregnes som:

Qs = Qs,d ·b + Qs' ·(1 - b)

hvor Qs er den resulterende solvarmetilførsel til den opvarmede

del af bygningen, Qs,d er det direkte solindfald gennem glasbygninger til den

opvarmede del af bygningen, Qs' er totalt solindfald i de uopvarmede rum inkl. det even-

tuelle direkte solindfald gennem glasbygninger til den

opvarmede del af bygningen,

b er temperaturfaktoren for de uopvarmede rum.

Transmissionsarealer

Transmissionsarealerne bestemmes, som om skillevægge ikke fore-

findes. Ved bestemmelse af U-værdierne skal der dog tages hensyn

til kuldebroerne, herunder kuldebroer ved skillevægsfundamenter.

Ydervægges areal Ydervægges areal beregnes som produktet af udvendige vandrette

mål til ydersiden af ydervæggene og højden fra undersiden af kæl-

derdæk til oversiden af varmeisoleringen i loft på øverste etage eller i

tag.

For bygninger med terrændæk måles højden dog fra oversiden af

færdigt gulv på terrændækket. For bygninger med opvarmet kælder

måles højden tilsvarende fra oversiden af kældergulvet.

Lofter og gulve Arealet af lofter og gulve beregnes af de udvendige mål. Ved uop-

varmede tagrum anvendes loftets areal målt til ydersiden af ydervæg-

gene. For terrændæk og kældergulve måles dog til indersiden af

ydervæggene henholdsvis kælderydervæggene.

Vinduer og yderdøre For vinduer og yderdøre herunder porte, glasvægge og lemme be-

regnes transmissionsarealet af hulmålene, det vil sige den åbning

vinduet eller døren indbygges i.

For ovenlys, tagvinduer og rytterlys med fri karmside er det valgfrit,

om man vil beregne transmissionsarealet af tværsnitsarealet svarende


til de udvendige karmmål, eller af det udvendige overfladeareal. Man

skal dog anvende det samme transmissionsareal ved beregning af U-

værdi og ved bestemmelse af det tilladte vindues- og yderdørsareal i

henhold til bygningsreglementet.

Kuldebrolængder

Fundamenter, terrændæk og kældergulve For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestem-

mes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds.

Vinduer og døre For samlinger omkring vinduer og døre bestemmes kuldebroens

længde af hullets omkreds.

For samlinger omkring ovenlys og tagvinduer med fri karmside

beregnes kuldebroens længde af ovenlysets eller tagvinduets udven-

dige mål.

Dimensionerende temperaturer

Rumtemperatur Ved beregningen anvendes samme rumtemperatur overalt, normalt

20 °C, også fx i baderum og bag radiatorer.

Der regnes dog med forhøjet temperatur ud for varmegivere foran

vinduer, i brystningspartier med reduceret isolering samt i konvektor-

grave og lignende steder. Den forhøjede temperatur fastsættes ud fra

varmeanlæggets dimensionerende temperatur. I almindelighed kan

der anvendes 50 °C.

Rum med gulvvarme I rum med gulvvarme fastsættes temperaturen i gulvkonstruktionen i

varmekildens plan efter den dimensionerende temperatur for gulv-

varmeanlægget. I almindelighed kan der anvendes 30 °C.

Den samme temperatur anvendes ved bestemmelse af varmetabet

gennem fundamenter ud for konstruktioner med gulvvarme.

Udetemperatur Den dimensionerende udetemperatur er normalt –12 °C.


I sjette udgave af DS 418 er der sket en ændring, idet tillægget for

forøgelse af varmetabet på grund af udstråling til himmelrummet i klart

vejr for skrå og vandrette tage er fjernet.

Jordtemperatur Den dimensionerende jordtemperatur er 10 °C, og bruges ved bereg-

ning af terrændæk og kældergulve samt kælderydervægge og kæl-

derydervægsfundamenter i mere end 2,0 m dybde eller inde under

bygninger.

Kældre i indtil 2,0 meters dybde Den dimensionerende udetemperatur (normalt –12 °C ) bruges ved

beregning af varmetabet for de øverste 2,0 m under terræn af kælder-

ydervægge og kælderydervægsfundamenter i indtil 2,0 m dybde.

Kryberumstemperatur Den dimensionerende kryberumstemperatur for almindelige, stærkt

ventilerede kryberum kan sættes til –5 °C. Temperaturen i andre kry-

berum kan beregnes ved opstilling af varmebalancen.

Uopvarmede rum I uopvarmede rum kan temperaturen fastsættes skønsmæssigt, men

bør i tvivlstilfælde kontrolleres ved efterregning, idet der opstilles en

varmebalance for rummet.

Ventilationsaggregater og -kanaler uden for opvarmede rum

Ventilationsaggregater og -kanaler uden for opvarmede rum indgår

som en del af klimaskærmen. Det samme gælder udeluftkanaler i op-

varmede rum frem til aggregatet. Der ses bort fra udeluftkanaler uden

for opvarmede rum samt for afkastkanaler.

Varmetabet fra ventilationsaggregater og -kanaler angives i hen-

holdsvis skemaet for ydervægge, tage og gulve og i skemaet for fun-

damenter og samling om vinduer, afhængigt af om tabet bedst be-

skrives pr. arealenhed eller pr. længdeenhed.



Ventilation

Ved beregningerne anvendes de aktuelle ventilationsforhold i rumme-

ne, dog mindst svarende til Bygningsreglementets minimumskrav.

Ventilationen bestemmes på grundlag af ventilationssystemernes

gennemsnitsydelse i de enkelte rum i bygningens brugstid, henholds-

vis om vinteren og om sommeren i varme perioder fx i juli og august.

Ved fastlæggelse af den gennemsnitlige ydelse tages der hensyn til

en eventuel behovsstyring og belastningerne i rummene. Rum med

ens ventilationsforhold, og rum der betjenes af samme ventilationssy-

stem, kan beregnes samlet.

Der skelnes mellem naturlig ventilation, mekanisk ventilation og

mekanisk udsugning:

– Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i boligen gennem

udeluftventiler, aftrækskanaler og tilfældige utætheder i klima-

skærmen samt ved åbning af vinduer og døre

– Ved mekanisk ventilation forstås ventilationssystemer, hvor luften

både indblæses og udsuges ved hjælp af ventilatorer

– Ved mekanisk udsugning forstås ventilationssystemer, hvor luften

udsuges ved hjælp af ventilatorer, mens udeluften tilføres gennem

udeluftventiler i ydervæggene, ved åbning af vinduer og døre samt

gennem utætheder i klimaskærmen.

Boliger regnes også for naturligt ventilerede, selv om der er små

udsugningsventilatorer i bade- og wc-rum og emhætte i køkken. An-

dre bygninger kan også regnes for naturligt ventilerede, selv om der

er mekanisk udsugning fra fx toiletter, hvis den mekaniske udsugning

ikke dominerer det samlede udeluftskifte.

Selv om der er mekanisk ventilation, vil der også være infiltration

gennem utætheder i klimaskærmen og ved åbning af døre og vinduer.

Hvis der er hybrid ventilation angives gennemsnitsværdier for hen-

holdsvis mekanisk og naturlig ventilation.

Zone Bygningen opdeles i ventilationszoner med ens forhold. En zone kan

godt bestå af flere rum, der hænger ventilationsmæssigt sammen. Én

boligenhed regnes normalt som en ventilationszone selv om luften

primært kommer ind i opholdsrummene og trækkes ud fra køkken og

baderum.

Areal [m²] Zonernes arealer beregnes på samme måde som bygningens opvar-

mede etageareal. Summen af bruttoarealerne i skemaet skal svare til

bygningens samlede opvarmede etageareal.

Mekanisk ventilation om vinteren i brugstiden [l/s m²] I mekaniske ventilationsanlæg er den mekaniske luftstrøm, qm, ude-

luftstrømmen i indblæsningsanlægget divideret med etageareal af det

betjente område i brugstiden om vinteren. For anlæg med variabel

volumenstrøm styret af luftkvaliteten, angives den gennemsnitlige luft-

strøm om vinteren. I mekaniske udsugningsanlæg er qm tilsvarende luftstrømmen i

udsugningsanlægget divideret med etageareal af det betjente områ-

de.

Temperaturvirkningsgraden [-] Varmegenvindingens temperaturvirkningsgrad, ηvgv, bestemmes ud

fra udeluftens temperaturstigning i varmegenvinderen. Temperatur-

virkningsgraden angives for veksleren alene uden bidrag fra andre

kilder fx motorvarme fra ventilatorerne. Ved bestemmelse af tempera-

turvirkningsgraden regnes der ikke med kondensation i afkastluften.


Temperaturvirkningsgraden er 0 for systemer, hvor varmegenvindin-

gen alene går til opvarmning af varmt brugsvand.

Indblæsningstemperatur [°C] I ventilationsanlæg med både temperaturreguleret varmegenvinder og

temperaturreguleret varmeflade antages en indblæsningstemperatur, ti, på 18 °C. I anlæg, hvor varmegenvinderen er uden regulering, an-

gives det, ved at sætte et minus foran indblæsningstemperaturen.

Hvis anlægget er uden varmeflade angives indblæsningstemperatu-

ren til 0 °C.

Elvarmeflader Hvis der er elvarmeflade i ventilationsanlægget skrives der "1" i feltet

og ellers angives værdien "0".

Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden [l/s m²] Den naturlige ventilation om vinteren i brugstiden, qn, afhænger af

ventilationssystemet. I zoner med naturlig ventilation angives den

samlede ventilation. I zoner med balanceret mekanisk ventilation an-

gives alene infiltrationen. I zoner med mekanisk udsugning angives

normalt værdien "0" her, idet hele ventilationen antages at ske ved den

mekaniske udsugning.

I zoner med både mekanisk indblæsning og mekanisk udsugning,

hvor udsugningen er større end indblæsningen, antages det, at for-

skellen i luftstrømmene dækkes via infiltration. I disse tilfælde kan in-

filtrationen således ikke være mindre end forskellen mellem udsuget

og indblæst luftstrøm.

I naturligt ventilerede boliger, som opfylder tæthedskravet til klima-

skærmen, anvendes værdien 0,3 l/s m². Vedrørende fastsættelse af

ventilation og infiltration i øvrigt, se senere.

Infiltration om vinteren uden for brugstiden [l/s m²] Infiltrationen om vinteren udenfor brugstiden, qi,n, dvs. typisk om nat-

ten er normalt uafhængig af ventilationssystemet. Vedrørende fastsæt-

telse af infiltrationen, se senere. I bygninger med udeluftventiler, som

ikke er automatisk styrede, antages en infiltration om vinteren på

mindst 0,3 l/s m².

Da boliger antages i brug hele døgnet, er infiltrationen uden for

brugstiden ikke relevant for boliger.

Specifikt elforbrug til lufttransport, SEL [kJ/m³] Det specifikke elforbrug til lufttransport er elforbruget til ventilatorerne

inklusive reguleringsudstyr og lignende divideret med det transporte-


rede luftvolumen. Det specifikke elforbrug bestemmes ved den gen-

nemsnitlige volumenstrøm gennem ventilationsanlægget. For anlæg

med både indblæsning og udsugning bestemmes SEL'en ud fra

summen af de to ventilatorers elforbrug. Vedrørende specifikt elfor-

brug til lufttransport se i øvrigt SBI-anvisning 188: Ventilationsanlæg

med lavt elforbrug.

Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden [l/s m²] Den mekaniske ventilation om sommeren i brugstiden, qm,s, er den

maksimale ventilation, som det mekaniske ventilationsanlæg kan yde

på varme sommerdage.

Det antages normalt, at de mekaniske ventilationsanlæg som mi-

nimum har samme drift om sommeren som om vinteren. Værdien for

sommeren skal derfor normalt mindst være som om vinteren.

Hvis der i særlige tilfælde, fx ved automatisk styring af den meka-

niske ventilation i kombination med anvendelse af naturlig eller hybrid

ventilation, sker en reduktion af den mekaniske ventilation om somme-

ren, kan der dog angives en lavere værdi om sommeren. Den samle-

de ventilation om sommeren kan dog ikke være lavere end ventilatio-

nen om vinteren.

Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden [l/s m²] Den naturlige ventilation om sommeren i brugstiden, qn,s, er den mak-

simale naturlige ventilation, der i gennemsnit kan opnås på varme

sommerdage.

Værdien for sommeren skal normalt mindst være som om vinteren.

Mekanisk ventilation om natten om sommeren [l/s m²] Den mekaniske ventilation om sommeren om natten dvs. udenfor brugstiden, qm,n, er den maksimale ventilation, som det mekaniske

ventilationsanlæg kan yde om natten i varme sommerperioder. An-

vendelse af mekanisk ventilation om natten forudsætter automatisk

styring. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling.

Naturlig ventilation om natten om sommeren [l/s m²] Den naturlige ventilation om sommeren om natten, qn,n, er den maksi-

male naturlige ventilation, som der i gennemsnit kan opnås om natten

i varme sommerperioder. Der ses bort fra manuelt styret nattekøling.


Infiltration

I alle rum, også rum der ikke har flader mod det fri, regnes der med

en infiltration på 0,13 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i brugstiden

og med en infiltration på 0,09 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal

uden for brugstiden. Infiltrationen i brugstiden dækker også tilfældig

åbning af vinduer og døre i forbindelse med brug af bygningen. I rum

med naturlig ventilation eller mekanisk udsugning antages det, at in-

filtrationen er en del af den samlede ventilation. I rum med balanceret

mekanisk ventilation er infiltrationen oven i den mekaniske ventilation.

I bygninger, hvor klimaskærmens lufttæthed er undersøgt ved

trykprøvning med 50 Pa, bestemmes infiltrationen i brugstiden som:

0,04 + 0,06 · q50 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal.

Uden for brugstiden bestemmes infiltrationen som:

0,06 · q50 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal.

Ventilation om vinteren

I alle rum i en bygning antages i hele bygningens brugstid en ventila-

tion på mindst 0,30 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal, hvilket sva-

rer til et luftskifte på ca. 0,5 gange pr. time ved normal rumhøjde og

forhold mellem netto gulvareal og etageareal. Mindsteværdien i

brugstiden på 0,30 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal anvendes

både i boliger og i andre bygninger og uanset hvilken type ventilation,

der er: naturlig, mekanisk eller hybrid.

Tillæg til energirammen i andre bygninger I andre bygninger end boliger, med en ventilation i dele af bygningen

på over 1,2 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal i brugstiden i op-

varmningssæsonen af hensyn til indeluftens kvalitet, foretages der en

beregning af det ekstra energibehov til ventilation. Tillægget til energi-

rammen bestemmes ved at sammenholde det aktuelle energibehov

med energibehovet, hvor der er sket en nedsættelse af ventilationsra-

terne til der netop opnås en ventilation på 1,2 liter/sek. pr. m² opvar-

met etageareal i brugstiden i opvarmningssæsonen. Dataene for ven-

tilationssystemerne ved nedsat ventilationsrate forudsættes i øvrigt

uforandret og som ved fuld ventilationsrate.


Ventilation om sommeren

Om sommeren tages der hensyn til forøget naturlig eller mekanisk

ventilation i varme perioder samt eventuel nedkøling af bygningen om

natten med kølig udeluft.

I rum med naturlig ventilation gennem automatisk styrede vinduer

eller lemme, kan der normalt i brugstiden i varme sommerperioder

som gennemsnit antages en ventilation på 1,8 liter/sek. pr. m² opvar-

met etageareal svarende til et luftskifte på ca. 3,0 gange pr. time, når

vinduerne står åbne, med mindre der dokumenteres en højere værdi.

Antagelsen om en ventilation på 1,8 liter/sek. pr. m² opvarmet etage-

areal forudsætter, at der er et effektivt åbningsareal svarende til

mindst 1,5 % af etagearealet ved tværventilation og mindst 4,0 % ved

ensidet placering af åbningerne. Hvis vinduerne styres manuelt, kan

der kun opnås 67 % af værdien dvs. en ventilation på 1,2 liter/sek. pr.

m² opvarmet etageareal. Det kan normalt ikke antages, at vinduerne

kan være åbne mod stærkt trafikerede eller støjende veje og lignende.

Rum uden oplukkelige vinduer kan kun antages at have ekstra naturlig

ventilation i varme sommerperioder, hvis de er i åben forbindelse med

andre rum med oplukkelige vinduer eller lignende, eller der på anden

vis kan tilvejebringes den nødvendige luftstrøm mellem rummene, fx

gennem åbne døre eller særlige ventilationsåbninger.

I rum med naturlig ventilation gennem åbne vinduer eller lignende

antages der normalt om natten, uden for brugstiden i varme sommer-

perioder som gennemsnit en ventilation på 0,6 liter/sek. pr. m² opvar-

met etageareal svarende til et luftskifte på ca. 1,0 gange pr. time, når

vinduerne står åbne, med mindre der dokumenteres en højere værdi.

Antagelsen om en ventilation på 0,6 liter/sek. pr. m² opvarmet etage-

areal om natten forudsætter, at der er et effektivt åbningsareal sva-

rende til mindst 1,0 % af etagearealet ved tværventilation og mindst

2,0 % ved ensidet placering af åbningerne. Nattekøling gennem åbne

vinduer forudsætter, at vinduerne er automatisk styrede og kan være

åbne om natten af sikkerhedshensyn i relation til indbrud og lignende.

Højere værdier for naturlig ventilation i brugstiden og om natten i

varme sommerperioder kan dokumenteres med metoderne angivet i

By og Byg Anvisning 202: Naturlig ventilation i erhvervsbygninger.

I boliger og lignende med manuelt styrede vinduer kan det højst

antages, at vinduerne kan stå åbne 75 % af tiden. Der kan således i

boliger med manuelt styrede vinduer normalt antages en ventilation

på 0,9 liter/sek. pr. m² opvarmet etageareal som gennemsnit i varme

sommerperioder.

I rum med mekanisk udsugning trækkes den udsugede luftstrøm

fra den naturlige ventilation gennem vinduerne. I rum med balanceret



mekanisk ventilation, er den samlede ventilation summen af den me-

kaniske ventilation og ventilationen gennem de åbne vinduer. Vinter Sommer Dag Nat Dag Nat

Tabel 10. Oversigt over ventilationsdata.

Boliger Naturlig ventilation Mek. udsugning Bal. mek. vent.

qn

qm, SEL qm, ηVGV, ti, SEL, qn

- - -

qn,s

qm,s

qm,s, qn,s

- - -

Andre bygninger Naturlig ventilation Mek. udsugning Bal. mek. vent.

qn

qm, SEL qm, ηVGV, ti, SEL, qn

qi,nqi,nqi,n

qn,s

qm,s

qm,s, qn,s

qn,n

qm,n

qm,n


Internt varmetilskud

Det interne varmetilskud består af varmetilskud fra personer og appa-

ratur og i boliger endvidere belysning.

Zone Bygningen opdeles i zoner med ensartet varmetilskud. Zoneopdelin-

gen med hensyn til varmetilskud behøver ikke at stemme overens

med zoneopdelingen til fx ventilation eller belysning.




Personer [W/m²] I boliger antages et gennemsnitligt varmetilskud fra personer på 1,5 W

pr. m² opvarmet etageareal. I boliger antages dog et varmetilskud på

mindst 90 W fra personer pr. boligenhed og maksimalt 360 W fra per-

soner pr. boligenhed, svarende til mindst en person og maksimalt fire

personer pr. boligenhed.

I andre bygninger end boliger antages normalt et internt varmetil-

skud fra personer på 4,0 W pr. m² opvarmet etageareal i gennemsnit

for bygningen i brugstiden. Der ses bort fra tilstedeværelsen af perso-

ner uden for brugstiden.

Hvis de interne varmetilskud fra personer i andre bygninger afviger

væsentligt fra værdierne ovenfor, kan det gennemsnitlige interne var-

metilskud i bygningen i brugstiden bestemmes ud fra de aktuelle for-

hold i rummene, herunder fx antallet af arbejdspladser og den faktiske

tilstedeværelse.

Apparatur i brugstiden [W/m²] I boliger antages et gennemsnitligt varmetilskud fra apparatur inklusi-

ve belysning på 3,5 W pr. m² opvarmet etageareal. I boliger antages

dog et varmetilskud på mindst 210 W fra apparatur pr. boligenhed og

maksimalt 840 W fra apparatur pr. boligenhed, svarende til mindst en

person og maksimalt fire personer pr. boligenhed.

I andre bygninger end boliger antages normalt et internt varmetil-

skud fra apparatur på 6,0 W pr. m² opvarmet etageareal i gennemsnit

for bygningen i brugstiden. Det antages normalt, at apparatur ikke er i

drift udenfor brugstiden. Vedrørende belysning i andre bygninger end

boliger, se senere.

Hvis de interne varmetilskud fra apparatur i andre bygninger afvi-

ger væsentligt fra værdierne ovenfor, kan det gennemsnitlige interne

varmetilskud i bygningen i brugstiden bestemmes ud fra de aktuelle

forhold i rummene, herunder fx antallet af arbejdspladser, apparatu-

rets nominelle effekt og benyttelsestiden.

Apparatur uden for brugstiden [W/m²] Da boliger antages at være i brug hele tiden, har denne parameter

ikke betydning for boliger.

I andre bygninger end boliger antages det normalt, at apparatur

ikke er i drift uden for brugstiden.

Rum med særlig stor intern varmebelastning

I rum, hvor der er koncentreret stor varmebelastning fra særlige pro-

cesser fx servere eller kopimaskiner, kan varmen ikke på rimelig vis

forventes at være udnyttelig som varmetilskud, der tilføres bygningen

som helhed. I sådanne tilfælde trækkes elforbruget til processen fx


serveren ud af beregningerne, og der regnes alene med varmetilskud

som gennemsnittet for resten af bygningen, ligesom kølebehov til ser-

verrummet ej heller indgår i det opgjorte energibehov for bygningen,

der skal sammenlignes med energirammen.



Belysning

For andre bygninger end boliger bestemmes elforbruget og dermed

også varmetilskuddet fra almen- og arbejdsbelysning i de enkelte

rum. Belysningen forudsættes baseret på DS 700. Almenbelysningen i

loftet forudsættes normalt suppleret med arbejdslamper.

Elforbruget til almenbelysning bestemmes ud fra den installerede

effekt og driftstiden under hensyn til styringen af belysningen. Ved

bestemmelse af den installerede effekt indgår også elforbruget til fx

forkoblinger og automatik. Den faktiske driftstid for almenbelysningen

antages at afhænge af dagslystilgang. Ved bestemmelse af elforbru-

get, kan rummene opdeles i belysningszoner med forskellig dagslys-

tilgang, afhængigt af fx arbejdspladsernes placering og belysnings-

anlæggets zoneopdeling.

Rum med ens belysning, styring og dagslystilgang kan beregnes

samlet.

Zone Bygningen opdeles i zoner med ensartede belysnings- og dagslysforhold.

Opdelingen i belysningszoner vil afhænge af de aktuelle omstæn-

digheder, herunder både om der er en relevant dagslysadgang midt

eller bag i rummet, og hvordan belysningsstyringen er opdelt. I fx kon-

torer med begrænset dagslysadgang vil det nok være tilstrækkeligt

med to zoner: en langs facaden og en dækkende resten af rummet.

Hvis der er rimelig dagslystilgang midt i rummet eller evt. bag i rum-

met (fx fra et atrium) vil tre zoner formodentligt være relevant.

Zoneopdelingen med hensyn til belysning behøver ikke at stemme

overens med zoneopdelingen til fx ventilation eller internt varmetil-

skud.




Installeret eleffekt til almenbelysning i brugstiden [W/m²] Den installerede effekt til almenbelysning er den samlede maksimale

effekt inklusive fx transformatorer, forkoblinger og automatik. Hvis ef-

fekten til transformatorer, forkoblinger og automatik ikke kendes anta-

ges en værdi på 1,0 W/m² for elektroniske forkoblinger og 2,0 W/m² for

andre forkoblinger, som skal lægges oven i selve lyskildernes effekt-

behov.

Eleffekt til almenbelysning i brugstiden, minimum [W/m²] Minimumseleffekten til almenbelysning i brugstiden er den effekt be-

lysningsanlægget trækker, når belysningen er helt nedreguleret. Ef-

fekten er den samlede minimumseffekt til belysningsanlægget inklusi-

ve fx transformatorer, forkoblinger og automatik samt andet stand-by.

Hvis effekten ikke kendes antages en værdi på 2,0 W/m². Hvis belys-

ningsanlægget afbrydes helt er minimumseffekten 0.

Belysningsniveau [lux] Belysningsniveauet bestemmes i henhold til DS 700. I arbejds- og

undervisningslokaler skal der normalt være en almenbelysning på

mindst 200 lux. På adgansveje, gange og trapper skal der normalt

være en almenbelysning på mindst 50 lux.

Dagslysfaktor [%] Dagslysfaktoren, DF, angiver forholdet mellem belysningen inde, nor-

malt på arbejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse belysning

ude på et vandret frit plan. Dagslysfaktoren bestemmes for typisk pla-

cering af arbejdspladserne. Ved bestemmelse af dagslysfaktoren skal


der tages hensyn til de aktuelle forhold, herunder udformningen af

vinduer, glasareal, glastype, rumgeometri, rumfarve og permanente

skygger. Der kan normalt ses bort fra bevægelig solafskærmning,

som kun er for ved direkte solstråling, hvor der normalt vil være et be-

lysningsniveau fra dagslyset, som mindst svarer til dagslysfaktoren.

Dagslysfaktoren kan fx bestemmes som beskrevet i By og Byg

Anvisning 203: Beregning af dagslys i bygninger.

Dagslysstyring Der er fire muligheder for styring efter dagslyset i zonen:

– Uden dagslysstyring

– Manuel betjening, afhængigt af dagslyset i zonen

– Automatisk on-off regulering efter dagslyset i zonen

– Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen

Ved manuel styring af almenbelysningen forudsættes det, at der bliver

et belysningsniveau som er væsentligt højere, typisk 200 lux højere,

end krævet i DS 700 inden belysningen bliver slukket, og at belysnin-

gen igen tændes ved et tilsvarende højt belysningsniveau. Ved auto-

matisk styring af belysningen antages det, at styringen kan holde et

belysningsniveau som er noget tættere på kravene i DS 700, men at

der stadig vil være en margen af størrelsesordenen 100 lux. Ved be-

stemmelse af elforbruget til almenbelysning tages der hensyn til for-

bruget, når belysningsanlægget er nedreguleret.

Benyttelsesfaktor Benyttelsesfaktoren, FO, er belysningens nominelle brugstid i forhold til

bygningens brugstid. Benyttelsesfaktoren tager hensyn til, at der ikke

nødvendigvis er personer tilstede i hele bygningens brugstid og at

lyset derfor eventuelt slukkes. Benyttelsesfaktoren gælder kun inden

for bygningens brugstid og faktoren kan derfor ikke være større end

1,0. Benyttelsesfaktoren er normalt 1,0 for lokaler der benyttes af flere,

individuelle personer, som fx storrumskontorer. Faktoren er typisk 0,7-

0,8 i enkeltpersonskontorer og 0,8-0,9 i undervisningslokaler.

Eleffekt til arbejdslamper i brugstiden [W/m²] Arbejdslamper antages normalt tændt i brugstiden, også selv om der

er tilstrækkelig dagslys eller der ikke sidder en person hele tiden. Der

kan normalt antages et elforbrug til arbejdslamper på 1,0 W pr. m²

opvarmet etageareal i gennemsnit for bygningen i brugstiden.


Eleffekt til anden belysning i brugstiden [W/m²] Anden belysning er bl.a. særbelysning dvs. fx spot på udstillinger,

tavlebelysning, belysning i montre og lignende.

Stand-by effekt til almenbelysning uden for brugstiden [W/m²] Stand-by effekten til almenbelysning uden for brugstiden angives se-

parat. Stand-by effekten opgøres som tidligere beskrevet under mini-

mumseleffekt til almenbelysning.

Eleffekt til belysning uden for brugstiden [W/m²] Ved bestemmelse af elforbruget til belysning tages der også hensyn

til belysning, som er i drift udenfor brugstiden dvs. normalt om natten.

Ved sammenligning med energirammen medregnes kun almenbe-

lysning og arbejdslamper i brugstiden samt eventuelt stand-by for-

brug til almenbelysningen uden for brugstiden.

Tillæg til energirammen i andre bygninger I bygninger med almen belysning på over 200 lux i dele af bygningen

foretages der en beregning af det ekstra energibehov til det højere

belysningsniveau. Tillægget til energirammen bestemmes ved at sam-

menholde det aktuelle energibehov med energibehovet, hvor der er

sket en nedsættelse af de høje belysningsniveauer til der netop opnås

en almen belysning på 200 lux. Dataene for belysningsanlæggene

ved nedsat belysningsniveau skaleres svarende til nedsættelsen af

belysningsniveauet.



Andet elforbrug

I skemaet kan angives elforbrug, som ikke indgår i bygningens var-

mebalance eller skal med ved bestemmelse af bygningens energibe-

hov. Angivelse af disse forbrug har alene til formål at kunne bestem-

me bygningens samlede elforbrug svarende til det der aflæses på

hovedelmåleren. Det er frivilligt at angive disse data.

Udebelysning [W] Der angives den samlede eleffekt til udebelysning. Udebelysningen

regnes tændt om natten dvs. fra solnedgang til solopgang.

Særligt apparatur i brugstiden [W] Der angives den samlede eleffekt til særligt apparatur i bygningens

brugstid. Særligt apparatur er fx servere og lignende samt eventuelt

køleudstyr til fjernelse af overskudsvarme fra apparaturet.

Særligt apparatur i konstant drift [W] Der angives den samlede eleffekt til særligt apparatur som er i kon-

stant drift. Eleffekten bestemmes som beskrevet ovenfor.


Mekanisk køling

I skemaet angives og dokumenteres det mekaniske køleanlægs effek-

tivitet. Ved opgørelsen ses der bort fra eventuel proceskøling fx af

servere og lignende. Der kan kun regnes på eldrevne køleanlæg.

Kølevirkningsgrad Kølevirkningsgraden angives inklusive alt hjælpeudstyr dvs. fx pumper,

blæsere og automatik. Kølevirkningsgraden er køleydelsen afleveret i

den opvarmede (klimatiserede) del af bygningen i forhold til den samle-

de optagne elenergi - under forudsætning af, at der ikke indgår andre

energikilder til drift af kølesystemet. Kølevirkningsgraden bør i princip-

pet angives som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som

alternativ kan i stedet angives kølevirkningsgraden (EER'en) ved dimen-

sionerende forhold. Kølevirkningsgraden skal i princippet bestemmes

på samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved bestemmelse af

kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For

fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til rele-

vante europæiske standarder fx EN 14511.

Vandudslag Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet

forøges på grund af vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for

vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusi-

ve vandudslag divideret med den tørre, effektive køleeffekt. Forøgel-

sesfaktoren er altid større end én.



Varmefordelingsanlæg

I dette skema angives data for varmefordelingsanlæggets opbygning,

temperaturforhold og pumper. I et underskema angives desuden op-

bygning og varmetab fra rørnettet.

Opbygning og temperatur

Dimensionerende fremløbstemperatur [°C] Der angives den dimensionerende fremløbstemperatur ved en dimen-

sionerende udetemperatur på -12 °C. Hvis der eventuelt er lavere di-

mensionerende fremløbstemperatur i en del af varmefordelingsan-

lægget, angives den højeste af de dimensionerende temperaturer til

varmeanlægget.

Dimensionerende returløbstemperatur [°C] På samme vis angives den dimensionerende returløbstemperatur ved

en udetemperatur på -12 °C. Hvis der eventuelt er forskellige retur-

temperaturer fra forskellige dele af anlægget angives den samlede,

vægtede returtemperatur for hele anlægget.

Anlægstype Det angives, om anlægget er én- eller tostrenget. Hvis kun dele af

anlægget er énstrenget og disse er forsynet med lokale blandeanlæg

angives anlægget som tostrenget.

Pumper

Opgørelsen skal indeholde samtlige pumper i varmefordelingssyste-

met inklusive fx pumper på kedlen og pumper ved varmeflader i venti-

lationsanlæg. Den eneste undtagelse er deciderede ladekredspum-

per på varmtvandsbeholdere, som skal op under varmt brugsvand.

Pumperne opdeles i fire hovedtyper:

– Pumper i konstant drift året rundt

– Pumper i konstant drift i opvarmningssæsonen

– Pumper i tidsstyret drift i opvarmningssæsonen

– Kombi-pumper som både cirkulerer vand til rumopvarmning og til

varmtvandsbeholderen.

Kombi-pumper antages i konstant drift i opvarmningssæsonen, og

uden for opvarmningssæsonen kører pumpen afhængigt af behovet

for opvarmning af varmt brugsvand. Kombi-pumper er ofte indbygget

i kedelunitten i små varmeanlæg.

Nominel effekt [W] Den nominelle effekt, Pnom, er pumpens optagne eleffekt på højeste

trin inklusive eventuelt styringsudstyr og automatik herunder fx fre-

kvensomformere. Pumpens nominelle effekt kan normalt aflæses på

pumpens mærkeplade.

Reduktionsfaktor Reduktionsfaktoren, Fp, angiver forholdet mellem optaget eleffekt i

middel over pumpens driftstid i forhold til pumpens nominelle effekt.

Reduktionsfaktoren er typisk 0,8 for flertrinspumper med manuel ind-

stilling af driftstrin og 0,6 for automatisk trinstyrede pumper og 0,4 for

automatisk styrede pumper. De typiske værdier forudsætter at pum-

pen er velproportioneret til opgaven.



Varmerør

Skemaet bruges til beregning af varmetabet fra varmefordelingssy-

stemet. I opgørelsen indgår kun rør uden udetemperaturkompense-

ring samt alle rør uden for den opvarmede del af bygningen. Det er

muligt at anvende overslagsværdier, blot det sikres, at det beregnede

varmetab ikke derved bliver mindre end det faktiske varmetab. Dette

kan fx gøres ved at angive rørlængder og varmetabskoefficienter, som

er på den sikre side dvs. større end de faktiske. Ventiler og andre ar-

maturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde, se

tabel 11. Komponent Ækvivalent rørlængde, m Lille ventil Middel ventil Stor ventil Stor ventil med flanger Pumpe

0,2 0,5 1,0 1,5 2,0

Rørstrækning Rørstrækningen identificeres entydigt. Rørstrækninger i frem- og retur-

løb kan beregnes samlet, idet der ved beregning af varmetabet an-

vendes middelværdien af fremløbs- og returløbstemperaturen.

Tabel 11. Ækvivalent rør-længde for typiske ven-tiler og pumper. Ventiler-ne og pumperne forud-sættes isoleret, som de rør de ækvivaleres med.

Rørlængde [m] Rørlængden angives.

Varmetab [W/m K] Varmetabet fra rørene beregnes efter DS 452: Termisk isolering af

tekniske installationer, som så igen henviser til DS/EN ISO 12241:1998

Termisk isolering af bygningsudstyr og industrielle installationer. Be-

regningsregler.

Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren, b, for rørplaceringen afhænger overordnet af om

rørene er placeret i opvarmede rum, i uopvarmede rum eller i det fri.

Hvis rørene er placeret i opvarmede rum er temperaturfaktoren b = 0.

Rør antages også for placeret i opvarmede rum, selv om de er place-

ret lidt inde i isoleringslaget på den varme side af isoleringen. Eksem-

pel på dette er fx fordelingsrør placeret under udstøbningen i et ter-

rændæk ca. 5 cm nede i et 20 cm isoleringslag.

Hvis rørene er placeret i uopvarmede rum er temperaturfaktoren for

rørplaceringen den samme som de uopvarmede rums temperaturfak-

tor. Hvis rørene er placeret i det fri er temperaturfaktoren for rørplace-

ringen b = 1,0.

Udetemperaturkompensering Det angives, om der er udetemperaturkompensering af rørtemperatu-

ren i den pågældende rørstrækning.

Sommerstop Det angives om opvarmningen af rørstrækningen stoppes om somme-

ren dvs. uden for opvarmningssæsonen.



Varmt brugsvand

I dette skema angives forbruget af varmt brugsvand samt data for

varmtvandsanlæggets opbygning og temperaturforhold. I et under-

skema angives desuden opbygning og varmetab fra rørnettet.

Varmtvandsforbrug [liter/m² år] I boliger antages et årligt forbrug af varmt brugsvand på 250 liter pr.

m² opvarmet etageareal. Forbruget antages jævnt fordelt over året. I

boliger antages dog et årligt forbrug af varmt brugsvand på mindst 15

m³ pr. boligenhed og maksimalt 60 m³ pr. boligenhed, svarende til

mindst en person og maksimalt fire personer pr. boligenhed.

I andre bygninger end boliger antages normalt et årligt forbrug af

varmt brugsvand på 100 liter pr. m² opvarmet etageareal.

I andre bygninger end boliger med et varmtvandsforbrug på over

100 liter pr. m² opvarmet etageareal pr. år, foretages der både en be-

regning med det aktuelle forbrug og med et varmtvandsforbrug på

100 liter pr. m² opvarmet etageareal pr. år for at bestemme tillægget til

energirammen. Dataene for installationen ved nedsat forbrug forud-

sættes i øvrigt uforandret og som ved fuldt forbrug.

Brugsvandssystem

Varmtvandstemperatur Det varme brugsvand antages opvarmet til 55 °C.

Individuelle elvandvarmere Det angives, om en del af eller eventuelt alt det varme brugsvand op-

varmes i individuelle elvandvarmere. Hvis det er tilfældet, angives

data for disse i skemaet Individuelle vandvarmere.

Individuelle gasvandvarmere Det angives om en del af eller eventuelt alt det varme brugsvand op-

varmes i individuelle gasvandvarmere. Hvis det er tilfældet, angives

data for disse i skemaet Individuelle vandvarmere.

Varmtvandsbeholder

Afsnittet indeholder beskrivelse af den centrale varmtvandsbeholder. I

bygninger med flere varmtvandsbeholdere angives sumtal.

Afsnittet anvendes også til angivelse af data for gennemstrøm-

ningsvandvarmere.

Beholdervolumen [liter] Beholdervolumen er varmtvandsbeholderens samlede vandindhold.

For varmtvandsbeholdere, som også virker som buffer i solvarmesy-

stemer inkluderer beholdervolumet også bufferdelen. For gennem-

strømningsvandvarmere angives værdien "0".

Fremløbstemperatur fra centralvarme [°C] Den nødvendige fremløbstemperatur fra centralvarmesystemet for at

opnå den ønskede varmtvandstemperatur angives.

El-opvarmning af beholder Det angives om varmtvandsbeholderen er elopvarmet. Der er følgen-

de muligheder:

– Nej

– Sommer

– Altid



Hvis ikke der er elopvarmning af varmtvandsbeholderen antages ked-

len eller fjernvarmeforsyningen at køre igennem om sommeren dvs.

uden for opvarmningssæsonen. Hvis der er elopvarmning af varm-

vandsbeholderen, ses der bort fra et eventuelt varmetab fra tilslut-

ningsrør til beholderen.

Solvarmebeholder med varmespiral i top Det krydses af om varmtvandsbeholderen er en solvarmebeholder

med varmespiral eller el-patron i toppen af beholderen. Hvis det er

tilfældet, tages der hensyn til, at den nedre del af beholderen bliver

kold, når der ikke er solopvarmning.

Varmetab fra beholder [W/K] Det samlede varmetab for beholderen angives. Dette gælder også for

gennemstrømningsvandvarmere samt solvarmebeholdere, se dog

ovenfor. Varmetabet beregnes efter DS 452: Termisk isolering af tek-

niske installationer, som så igen henviser til DS/EN ISO 12241:1998

Termisk isolering af bygningsudstyr og industrielle installationer. Be-

regningsregler.

Temperaturfaktor for opstillingsrum Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet afhænger overordnet af

om varmtvandsbeholderen er placeret i et opvarmet rum, i et uopvarmet

rum eller i det fri eventuelt i et skur eller en garage. Temperaturfaktoren

bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.

Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder

Afsnittet indeholder beskrivelse af tilslutningsrørene til varmtvandsbe-

holderen.

Rørstrækning Rørstrækningen beskrives. Rørstrækningen frem og retur beregnes

samlet, idet der ved beregning af varmetabet anvendes middelværdi-

en af fremløbs- og returløbstemperaturen.

Længde af tilslutningsrør [m] Tilslutningsrørenes længde angives.

Varmetab fra tilslutningsrør [W/m K] Varmetabet fra tilslutningsrørene beregnes efter DS 452: Termisk iso-

lering af tekniske installationer, som så igen henviser til DS/EN ISO

12241:1998 Termisk isolering af bygningsudstyr og industrielle instal-

lationer. Beregningsregler.

Temperaturfaktor for rørplacering Temperaturfaktoren, b, for rørplaceringen afhænger overordnet af om

rørene er placeret i opvarmede rum, i uopvarmede rum eller i det fri.

Temperaturfaktoren bestemmes som beskrevet for varmerørene i

varmefordelingssystemet.

Ladekredspumpe

I afsnittet beskrives ladekredspumpen og dens styring.

Effekt [W] Pumpens optagne eleffekt angives. Hvis der ikke er nogen la-

dekredspumpe eller ladningen sker med en kombipumpe, som er angi-

vet under varmefordelingssystemet, angives pumpens optagne eleffekt

til nul.

Ladekredspumpestyring Feltet afkrydses, hvis pumpen er styret, så den kun kører, når der er

behov for opvarmning af varmtvandsbeholderen.


Ladeeffekt [kW] Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholderen angives. I

mindre anlæg kan det normalt antages at ladeeffekt og kedeleffekt er

lige store. Ladeeffekten bruges til at beregne ladepumpens driftstid.

Cirkulationspumper

I afsnittet angives data for pumper til cirkulation af det varme brugs-

vand eller alternativt om der er el-tracing af de varme brugsvandsrør.

Effekt [W] Den installerede el-effekt til cirkulation af det varme brugsvand angi-

ves. Hvis der er flere pumper til cirkulation af varmt brugsvand angi-

ves summen af den installerede el-effekt. Cirkulationspumperne anta-

ges at være i konstant drift.

El-tracing Feltet afkrydses, hvis der er el-tracing af de varme brugsvandsrør.

Brugsvandsrør

Rørstrækninger, rørlængder, varmetab og temperaturfaktor for rørpla-

cering angives på samme måde som for varmerørene i varmeforde-

lingssystemet. Ved fastlæggelse af rørlængderne medtages både

fordelingsrør og cirkulationsrør.



Vandvarmere

I skemaet angives data for eventuelle individuelle el- eller gasvand-

varmere. Om der er sådanne individuelle vandvarmere i bygningen

angives i afkrydsningsfelterne i skemaet om Varmt brugsvand under

afsnittet Brugsvandssystem. Disse afkrydsningsfelter kan således

bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør det der-

med muligt nemt at tilføje og fjerne individuelle vandvarmere i bereg-

ningen uden at skulle taste alle data ind igen.

Elvandvarmere

I afsnittet angives data for de individuelle elvandvarmere.

Beskrivelse Elvandvarmernes type, antal og placering beskrives entydigt.

Andel af VBV-forbrug Det angives, hvor stor en andel af det samlede forbrug af varmt

brugsvand, der opvarmes i de individuelle elvandvarmere.

Varmetab fra beholdere [w/K] Varmetabet fra individuelle elvandvarmere beregnes efter DS 452:

Termisk isolering af tekniske installationer, som så igen henviser til

DS/EN ISO 12241:1998 Termisk isolering af bygningsudstyr og indu-

strielle installationer. Beregningsregler. Hvis der er flere individuelle

elvandvarmere i bygningen angives sumtal for varmetabet.

Temperaturfaktor for opstillingsrum Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet afhænger af om de indi-

viduelle elvandvarmere er placeret i opvarmede rum, i uopvarmede

rum eller i det fri eventuelt i et skur eller en garage. Temperaturfakto-

ren bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssy-

stemet.

Gasvandvarmere

I afsnittet angives data for de individuelle gasvandvarmere.

Beskrivelse, andel af VBV-forbrug, varmetab fra beholdere og

temperaturfaktor for opstillingsrum angives på samme måde som for

elvandvarmere.

Virkningsgrad Virkningsgraden ved opvarmning af det varme brugsvand i gasvand-

varmeren angives.

Pilotflamme [W] Pilotflammens varmeforbrug angives. Hvis ikke der er pilotflamme, og

brænderen kun er tændt, når der er behov for opvarmning af det var-

me brugsvand, angives værdien til 0.



Kedel

Skemaet bruges til at angive data for kedlen.

Om der er kedel i bygningen angives det i afkrydsningsfeltet i

skemaet med Hoveddata for bygningen. Dette afkrydsningsfelt kan

således bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør

det dermed muligt nemt at ændre varmeforsyning for bygningen i be-

regningen uden at skulle taste alle data ind igen.

Beskrivelse Kedlen beskrives entydigt inklusive angivelse af type fx almindelig

eller kondenserende.

Brændsel Det angives, hvilket brændsel der anvendes. Der er følgende muligheder:

– Olie

– Gas

– Biobrændsel

Biobrændsel er fx træ og halm.

Varmeydelse

Nominel effekt [kW] Kedlens nominelle effekt, ΦPn, angives. Den nominelle effekt bestem-

mes i henhold til EU's kedeldirektiv og relevante europæiske standar-

der. Hvis der er flere kedler, angives summen af de nominelle effekter.

I de tilfælde, hvor kedel og brænder er selvstændige komponenter fx

traditionelle kedler med blæseluftbrænder, angives den nominelle

kedeleffekt for den aktuelle kombination af kedel og brænder.

Andel til VBV Det angives, hvor stor en andel af den samlede nominelle kedeleffekt

der anvendes ved opvarmning af det varme brugsvand. I mindre an-

læg med en kedelunit med kombipumpe, hvor vandstrømmen skifter

mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, vil ande-

len af kedeleffekten som anvendes ofte være 1,0.

Virkningsgrader

Kedlens nominelle virkningsgrad angives ved henholdsvis fuldlast og

dellast. Kedlens nominelle virkningsgrader bestemmes i henhold til

EU's kedeldirektiv og relevante europæiske standarder. Dataene må

hentes hos leverandørerne. Hvis der er flere kedler, angives den ydel-

sesvægtede middelværdi af de enkelte kedlers virkningsgrad. I de

tilfælde, hvor kedel og brænder er selvstændige komponenter fx tradi-

tionelle kedler med blæseluftbrænder, angives virkningsgraderne for

den aktuelle kombination af kedel og brænder.

Belastning Kedler prøves normalt ved fuldlast, dvs. nominel effekt og en dellast

på enten 0,3 eller 0,5 af nominel effekt. I feltet angives det ud for del-

last, om prøvningen er sket ved 0,3 eller 0,5 af nominel effekt.

Nominel virkningsgrad Den nominelle virkningsgrad, ηgn, ved henholdsvis fuldlast og dellast i

henhold til prøvningen angives.

Nominel kedeltemperatur [°C] Den nominelle kedeltemperatur, θgn, ved prøvning ved fuldlast er altid

70 °C. Den nominelle kedeltemperatur ved dellast er ofte enten 30

eller 50 °C. Kedeltemperaturen anvendt ved prøvningen angives.


Temperaturkorrektionsfaktor [°C-1] Temperaturkorrektionsfaktoren, fcor, angiver, hvordan virkningsgraden

ved fuldlast henholdsvis dellast varierer med kedeltemperaturen.

Temperaturkorrektionsfaktoren kan bestemmes i forbindelse med

prøvning af kedlen, men dette bliver sjældent gjort. Ved mangel på

prøvningsdata anvendes der en korrektionsfaktor på 0,002 pr °C for

kondenserende gaskedler ved både fuldlast og dellast samt for kon-

denserende oliekedler ved dellast. For alle andre kombinationer af

kedeltyper og prøvningsbelastninger anvendes der en korrektionsfak-

tor på 0,001 pr °C.

Tomgangstab

Tomgangstabet angiver kedlens brændselsforbrug, når den ikke yder

noget, dvs. ved en belastning på 0.

Tabsfaktor Tomgangstabet angives som en andel i forhold til den nominelle ef-

fekt. Tomgangstabet kan bestemmes i forbindelse med prøvning af

kedlen. Hvis prøvningsdata mangler, anvendes der en tabsfaktor på

0,01.

Andel til rum Andelen af tomgangstabet, som tilføres opstillingsrummet, angives.

Hvis prøvningsdata mangler, antages det at 25 % af tomgangstabet

tilføres opstillingsrummet, dvs. andelen sættes til 0,25.

Driftsforhold

I dette afsnit beskrives kedlens driftsbetingelser og elforbrugene til

blæser og automatik.

Minimums kedeltemperatur [°C] Det angives, hvilken minimumstemperatur kedlen kan operere ved.

For pladejernskedler vil det typisk være 55-60 °C. For kedler, hvor der

ikke er nogen nedre temperaturgrænse, bortset fra at de ikke må fry-

se, angives temperaturen til 0 °C. Hvis der ikke er udetemperatur-

kompensering angives blot kedeltemperaturen.


Temperaturfaktor for opstillingsrum Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet afhænger af om kedlen

er placeret i et opvarmet rum, i et uopvarmet rum eller i det fri, even-

tuelt i et skur eller en garage. Temperaturfaktoren bestemmes som

beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.

Blæser mv. [W] Mærkeeffekten på kedlens blæser angives. Hvis der også er en olie-

forvarmer, summeres de to værdier.

El til automatik [W] Mærkeeffekten på kedlens automatik angives.



Fjernvarme

Skemaet bruges til at angive data for fjernvarmeveksleren.

Om der er fjernvarmeforsyning i bygningen angives det i afkryds-

ningsfeltet i skemaet med Hoveddata for bygningen. Dette afkryds-

ningsfelt kan således bruges til at aktivere og deaktivere dataene ne-

denfor og gør det dermed muligt nemt at ændre varmeforsyning for

bygningen i beregningen uden at skulle taste alle data ind igen.

Hvis der er direkte fjernvarme skrives der 0 i alle rubrikkkerne.

Nominel varmeeffekt, kW Fjernvarmevekslerens nominelle varmeeffekt angives.

Varmetab fra veksler, W/K Varmetabet fra fjernvarmeveksleren beregnes efter DS 452: Termisk

isolering af tekniske installationer, som så igen henviser til DS/EN ISO

12241:1998 Termisk isolering af bygningsudstyr og industrielle instal-

lationer. Beregningsregler.

VBV opvarmning gennem veksler Feltet afkrydses, hvis varmeforsyningen til varmtvandsbeholderen og-

så går gennem veksleren. Det kan fx være tilfældet i systemer med

distribueret brugsvandsopvarmning.

Minimums vekslertemperatur [°C] Det angives, om der evt. er en minimumstemperatur for veksleren,

som altid ønskes holdt. Hvis der ikke er udetemperaturkompensering

angives blot vekslertemperaturen.

Temperaturfaktor for opstillingsrum Temperaturfaktoren, b, for opstillingsrummet afhænger af om fjern-

varmeveksleren er placeret i et opvarmet rum, i et uopvarmet rum eller

i det fri eventuelt i et skur eller en garage. Temperaturfaktoren be-

stemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.

El til automatik [W] Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik angives.



Anden rumopvarmning

I skemaet angives data for anden rumopvarmning i en del af bygnin-

gen fx med elradiatorer, elvarmeslanger eller lignende eller med

brændeovne, gasstrålevarmere eller lignende.

Om der er supplerende direkte rumopvarmning i bygningen angi-

ves i afkrydsningsfeltet i skemaet med Hoveddata for bygningen. Det-

te afkrydsningsfelt kan således bruges til at aktivere og deaktivere

dataene nedenfor og gør det dermed muligt nemt at ændre varmefor-

syning for bygningen i beregningen uden at skulle taste alle data ind

igen.

Direkte el til rumopvarmning

Beskrivelse Opvarmningens type og omfang beskrives entydigt.

Andel af etageareal Det angives, hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygnin-

gens samlede opvarmede etageareal. Ved fastsættelse af andelen

kan der tages hensyn til isolerings- og ventilationsniveau i det dække-

de område i forhold til i resten af bygningen.

Brændeovne, gasstrålevarmere og lign.

Beskrivelse Opvarmningens type og omfang beskrives entydigt.

Andel af etageareal Det angives, hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygnin-

gens samlede opvarmede etageareal. Andelen fastlægges på samme

måde som ved direkte elopvarmning.

Virkningsgrad Opvarmningens virkningsgrad angives.

Luftstrømsbehov [m³/s] Det angives, hvilket behov der eventuelt er for luftstrøm til eller fra op-

varmningssystemet. For en traditionel ovn eller pejs vil der være be-

hov for tilførsel af forbrændingsluft og for en gasstrålevarmer vil der

være behov for aftræk af forbrændingsluft.



Solvarme

I skemaet angives data for et eventuelt solvarmeanlæg, som enten

kan være til opvarmning af varmt brugsvand, til rumopvarmning eller

til begge formål. Dataene bestemmes i henhold til relevante europæi-

ske standarder.

Om der er solvarme i bygningen angives i afkrydsningsfeltet i ske-

maet med Hoveddata for bygningen. Dette afkrydsningsfelt kan såle-

des bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør det

dermed muligt nemt at ændre varmeforsyning for bygningen i bereg-

ningen uden at skulle taste alle data ind igen.

Beskrivelse Solvarmeanlægget beskrives entydigt.

Type I feltet vælges det om solvarmeanlægget alene er til produktion af

varmt brugsvand, alene er til rumopvarmning eller om det er et kom-

bineret anlæg, der både kan producere varmt brugsvand og rumop-

varmning afhængigt af ydelsen.

Solfanger

I afsnittet angives data for solfangeren dvs. selve panelerne. Data for

orientering, hældning, horisontafskæring, skygge til venstre og skyg-

ge til højre angives på samme måde som for vinduer.

Areal [m²] Solfangerens samlede areal angives.

Varmetabskoefficient [W/m² K] Solfangerens varmetabskoefficient angives.

Rør til solfanger

Data for rørene mellem solfangeren og solvarmebeholderen angives.

Dataene bestemmes som for andre rør, se under Varmerør. Ved fast-

læggelse af data tages der dog ikke hensyn til rørenes placering, dvs.

om de er indenfor eller udenfor opvarmede rum.

Effektiviteter

I afsnittet angives effektiviteter for solfanger og varmeveksler be-

stemmes i henhold til relevante europæiske standarder.

Starteffektivitet Solfangerens starteffektivitet angives

Vekslereffektivitet Effektiviteten for veksleren i solvarmebeholderen angives.

Beholder og el

I afsnittet angives data for solvarmebeholderen, pumper og automatik.


Beholdervolumen [liter] Solvarmebeholderens samlede volumen angives.

Pumpe i solfangerkreds [W] Solfangerpumpens eloptag under normal drift angives.

El til automatik [W] Mærkeeffekten på solvarmens automatik angives.



Varmepumpe

I skemaet angives data for en eventuel varmepumpe, som enten kan

være til opvarmning af varmt brugsvand, til rumopvarmning eller til

begge formål. Dataene bestemmes i henhold til relevante europæiske

standarder.

Om der er en varmepumpe i bygningen angives i afkrydsningsfel-

tet i skemaet med Hoveddata for bygningen. Dette afkrydsningsfelt

kan således bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og

gør det dermed muligt nemt at ændre varmeforsyning for bygningen i

beregningen uden at skulle taste alle data ind igen.

For varmepumper i kombineret drift, dvs. hvor varmepumpen både

leverer varmt brugsvand og rumopvarmning, foretages der ikke nød-

vendigvis en test ved varmt brugsvands produktion. I disse tilfælde

anvendes samme testdata for produktion af varmt brugsvand, som for

rumopvarmning.

Beskrivelse Varmepumpen beskrives entydigt.

Type I feltet vælges det om varmepumpen alene er til produktion af varmt

brugsvand, alene er til rumopvarmning eller om varmepumpen kan

producere både varmt brugsvand og rumopvarmning i kombination,

alternativt om der er en duo-løsning med en varmepumpe, som kan

producere varmt brugsvand og en anden varmepumpe til rumop-

varmning.

Andel af etageareal For varmepumper til rumopvarmning angives det, hvor stor en andel

varmepumpen dækker i forhold til bygningens samlede opvarmede

etageareal. Andelen fastlægges på samme måde som ved direkte

elopvarmning.

Effekt og virkningsgrad

I afsnittet angives data for varmepumpens nominelle ydelse og virk-

ningsgrad. Dataene angives for henholdsvis rumopvarmning og pro-

duktion af varmt brugsvand.

Nominel effekt [kW]

Den nominelle effekt er varmepumpens ydelse ved testtemperaturer-

ne angivet nedenfor. For varmepumper til varmt brugsvand bestem-

mes den nominelle effekt ikke nødvendigvis som en del af testen. I

disse tilfælde angives i stedet den gennemsnitlige effekt til opvarm-

ning af det varmebrugsvand på årsbasis.

Nominel COP Den nominelle COP er varmepumpens virkningsgrad ved de samme

testtemperaturer. COP'en angives inklusive hjælpeudstyr, i den ud-

strækning det er med ved testen af varmepumpen. Øvrigt hjælpeud-

styr, som ikke indgår i COP'en bestemt ved testen, angives separat,

se under særligt hjælpeudstyr nedenfor.

Relativ COP ved 50 % last Den relative COP ved 50 % belastning af varmepumpen er COP'en

ved 50 % ydelse divideret med COP'en ved 100 % ydelse. Den relati-

ve COP ved 50 % belastning af varmepumpen bestemmes i henhold

til DS/CEN/TS 14825. Hvis den relative ydelse ikke er bestemt i hen-


hold til DS/CEN/TS 14825 antages en værdi på 0,80. Parameteren er

ikke relevant for varmepumper ved brugsvandsopvarmning.

Test-temperaturer

I afsnittet angives de test-temperaturer, som er benyttet ved bestem-

melse af varmepumpens ydelse og virkningsgrad.

Kold side [°C] Test-temperaturen på den kolde side er mediets temperatur ved for-

damperen.

Varm side [°C] Test-temperaturen på den varme side er mediets temperatur ved

kondensatoren.

For varmepumper i kombineret drift til varmt brugsvand og rumop-

varmning, hvor det dokumenteres, at opvarmningen af det varme

brugsvand primært sker ved udnyttelse overhedningsvarmen, kan der

angives en test-temperatur på den varme side på 50 °C i kombination

med de aktuelle testværdier for rumopvarmning. Anvendelse af disse

værdier forudsætter, at der ikke kan ske test af varmepumpen ved

varmt brugsvand produktion i henhold til anerkendte standarder.

Medie på kold og varm side

I afsnittet angives mediet på varmepumpens kolde side, dvs. kilden

og hvilket medie varmen leveres til på den varme side. Mediet vælges

i rullemenuer.

Kold side På den kolde side er der mulighed for at vælge mellem: Jordslanger,

Aftræk og Udeluft.

Varm side På den varme side er der mulighed for at vælge mellem: Rumluft, Ind-

blæsning og Varmeanlæg. For varmepumper ved produktion af varmt

brugsvand er valgmuligheden ikke aktuel.


Andet elforbrug

I afsnittet angives elbehovet til særligt hjælpeudstyr og til ekstern au-

tomatik.

Særligt hjælpeudstyr [W] Særligt hjælpeudstyr er eludstyr, som ikke indgår i COP'en bestemt

ved testen. Særligt hjælpeudstyr kan fx være pumpe til cirkulation af

brine i jordslange eller boost-ventilator, som forøger luftstrømmen på

den varme side ved stort varmebehov.

El til automatik [W] Mærkeeffekten på automatik til varmepumpen angives. Kun automatik, som

ikke indgår ved bestemmelsen af varmepumpens COP, skal medtages.

Varmepumper tilknyttet ventilationen

For varmepumper, som er knyttet til ventilationssystemet, skal desu-

den angives virkningsgraden for en evt. varmegenvinder, den dimen-

sionerende indblæsningstemperatur, hvis der er rumopvarmning via

ventilationssystemet, og det nødvendige luftstrømsbehov i ventilati-

onssystemet af hensyn til varmepumpen.

Virkningsgrad for varmegenvinder før varmepumpe Hvis der er placeret en varmegenvinder i ventilationsanlægget før

varmepumpens kondensator, angives virkningsgraden for denne var-

megenvinder. Hvis der ikke er placeret en varmegenvinder før kon-

densatoren, angives virkningsgraden til 0. Eventuelle systemer, hvor

varmegenvinderen er placeret efter varmepumpens kondensator, kan

ikke håndteres af beregningsmetoden. Ud over at angive varmegen-

vinderens virkningsgrad her skal den samme virkningsgrad også an-

gives under det aktuelle ventilationssystem i skemaet Ventilation. Virk-

ningsgraden for varmegenvinderen bestemmes på samme måde som

for øvrige ventilationsanlæg.

Dimensionerende indblæsningstemperatur [°C] Hvis varmepumpen bruges til rumopvarmning via indblæsningsluften i

ventilationssystemet, angives den dimensionerende indblæsnings-

temperatur ved dimensionerende udetemperatur på -12 °C. Ved fast-

læggelse af den dimensionerende indblæsningstemperatur kan der

tages hensyn til eventuel ekstra recirkulation af luft gennem fordampe-


ren ved lav udetemperatur. Elbehovet til en eventuel boost-ventilator i

den forbindelse skal angives under særligt hjælpeudstyr, se ovenfor.

Parameteren er ikke relevant for varmepumper ved brugsvandsop-

varmning.

Luftstrømsbehov [m³/s] Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal angives for varmepumper,

som er knyttet sammen med ventilationssystemet, uanset om det er

på aftræks- eller indblæsningssiden. Dette luftstrømsbehov vil i man-

ge tilfælde være dominerende for ventilationen. Luftstrømsbehovet til

varmepumpen skal derfor medtages ved fastlæggelse af luftstrømmen

gennem ventilationsanlægget, se under Ventilation.



Solceller

I skemaet angives data for et eventuelt solcelleanlæg. Dataene be-

stemmes i henhold til relevante europæiske standarder. Data for ori-

entering, hældning, horisontafskæring, skygge til venstre og skygge til

højre angives på samme måde som for vinduer.

Om der er solceller på bygningen angives i afkrydsningsfeltet i

skemaet med Hoveddata for bygningen. Dette afkrydsningsfelt kan

således bruges til at aktivere og deaktivere dataene nedenfor og gør

det dermed muligt nemt at ændre energiforsyning til bygningen i be-

regningen uden at skulle taste alle data ind igen.

Beskrivelse Solcelleanlægget beskrives entydigt.

Panelareal [m²] Solcellepanelernes samlede areal angives. Det samlede areal er in-

klusive eventuelle inaktive arealdele, som ikke er dækket af celler.

Peak Power [kW/m²] Peak Poweren er solcellepanelernes ydelse ved en solindstråling på

1000 W/m² vinkelret på panelerne. Peak Power angives i forhold til

panelarealet - og ikke i forhold til det aktive solcelleareal.

Systemvirkningsgrad Systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg inklusive om-

former og andet hjælpeudstyr angives. Hvis værdien ikke kendes kan

der normalt anvendes en virkningsgrad på 0,75.



Resultater

Energiramme

Resultaterne i dette skema indgår også ved udskrift af nøgletallene.

Samlet energibehov Det samlede energibehov for bygningen er energibehovet til drift af

bygningen divideret med det opvarmede etageareal. Det er denne

værdi, som skal overholde Bygningsreglementets energiramme

Energiramme Energirammen svarende til henholdsvis:

– Lavenergibygninger klasse 1

– Lavenergibygniner klasse 2

– Samlet (almindelig) energiramme

er opgjort som beskrevet først i beregningsvejledningen.

Hvis bygningen opfylder rammen, sættes der et "hak" i tjekboksen.


Samlet energiramme Den samlede energirammes delelementer er opgjort, som beskrevet i

kapitlet om Bygningsreglementets energibestemmelser. "Energiram-

me i BR, uden tillæg" og "Tillæg for mekanisk udsugning uden VGV"

beregnes af programmet ud fra de indtastede data. Angivelse af "Til-

læg for særlige betingelser" forudsætter at den tilsvarende værdi er

indtastet i feltet under Hoveddata – Bygning.

Nøgletal

Nøgeletalsopgørelsen indeholder de væsentligste hovedresultater fra

beregningen. Resultaterne indgår også ved udskrift af nøgletallene.

En mere detaljeret opgørelse kan opnås ved udskrift af resultatfi-

len, hvor behov og forbrug er opgjort pr. måned og for hele året for et

større antal anlæg og parametre.

Samlet energibehov Det samlede energibehov er bestemt som ovenfor beskrevet.

Samlet el Det samlede elbehov indeholder både elbehovet til bygningsdrift og

elbehovet til andre formål fx apparatur, udebelysning og særligt udstyr.

Det samlede elforbrug indgår ikke i bygningens energibehov. Der ind-

går kun elbehovet til bygningsdrift. For at få et reelt samlet elbehov for

bygningen forudsætter det, at der er indsat relevante data også for ud-

styr, som ikke indgår i bygningens energimæssige ydeevne.

Bidrag til energibehovet Bidragene er opgjort separat for:

– Varme

– El til bygningsdrift

– Overtemperatur i rum

Overtemperaturen i rum er det ækvivalente elbehov til at fjerne over-

temperaturerne med et standard mekanisk køleanlæg.

Nettobehov Der er opgjort nettobehovet til henholdsvis:

– Rumopvarmning

– Varmt brugsvand

– Køling

Nettobehovene til rumopvarmning henholdsvis varmt brugsvand inde-

holder kun varmebehovet og ikke elbehovet. For varmt brugsvand

indeholder det både forbrug af varmt brugsvand og varmetab fra in-

stallationen.

Nettobehovet til køling er køleenergien afleveret til bygningen.

Udvalgte elbehov Der er opgjort elbehovene til:

– Belysning

– Direkte elopvarmning

– Ventilatorer

– Pumper

– Køling

Summen af de udvalgte elbehov er ikke det samme som det samlede

elbehov til bygningsdrift, da ikke alle elbehovene er med fx elbehovet

til blæser på kedel eller til automatik.

Ydelse fra særlige kilder Som det sidste indeholder nøgletalsskemaet en opgørelse over bidra-

get fra særlige kilder

– Solvarme

– Varmepumpe

– Solceller



Varmebehov

Skemaet er en opgørelse af varmebalancen måned for måned i relati-

on til rumopvarmningsbehovet i bygningen.

Transmissions- og ventilationstab Det samlede transmissions- og ventilationstab er opgjort ud fra må-

nedsmiddeltemperaturerne og under forudsætning af at eventuel

varmegenvinding kører med fuld virkningsgrad.

Ventilationsvarmeflader (total) Varmen fra ventilationsvarmefladerne for at holde den ønskede ind-

blæsningstemperatur.

Ventilations VGV, nedregulering Reduktion i varmegenvindingen ved nedregulering til ønsket indblæs-

ningstemperatur

Varmetab Opgørelse af resulterende varmetab inklusive reguleret bidrag fra

ventilationen.

Solindfald Opgørelse af samlet solindfald gennem vinduer og døre inklusive

eventuelt indirekte solvarmetilskud gennem uopvarmede rum samt

under hensyn til anvendelsen af automatisk styret solafskærmning.

Internt varmetilskud Opgørelse af samlet internt varmetilskud i rummene dog bortset fra

særligt apparatur.

Fra rør og VVB i konstant drift Varmetilskud fra rør og varmtvandsbeholder som er i drift hele året.

Samlet tilskud Opgørelse af det samlede varmetilskud til rummene i bygningen.

Relativt samlet tilskud Opgørelse af det relative samlede varmetilskud dvs. samlet tilskud

divideret med resulterende varmetab.

Del af måned med rumopvarmning Opgørelse af hvor stor en del af måneden der er behov for rumop-

varmning.

Variable varmetilskud Opgørelse af variable varmetilskud fra rør dvs. varmetilskud fra rør

hvor det afhænger af opvarmningsperiodens længde, om der er var-

me på dem og dermed om der er et varmetab fra dem, som bliver

tilført rummene.

Totalt varmetilskud Det totale varmetilskud er summen af det ovenfor opgjorte samlede

varmetilskud og det variable varmetilskud.

Relativt totale tilskud Opgørelse af det relative totale varmetilskud dvs. totale tilskud divide-

ret med resulterende varmetab.

Udnyttelsesfaktor for varmetilskud Opgørelse af udnyttelsesfaktoren for varmetilskuddet.


Varmebehov i rum Opgørelse af resulterende nettovarmebehov i rummene under hensyn

til udnyttelsen af det totale varmetilskud.

Opvarmning med ventilationsvarmeflader Opgørelse over varme fra ventilationsvarmeflader i ventilationsanlæg

dog eksklusive eventuelle elvarmeflader, som opgøres andet steds.

I alt varmebehov Opgørelse af det samlede netto rumopvarmningsbehov i bygningen,

dog eksklusive eventuelle elvarmeflader i ventilationsanlæg.



Eksempel: Parcelhus

Fakta om parcelhuset – Længehus med T-knast mod syd

– Store glaspartier mod syd og i T-knast

– Det opvarmede etageareal er 180 m²

– Husets omkreds er 63,3 m

– Ydervæggene er 40 cm hulmur

– Rumhøjden er 2,4 m og etagehøjden er 2,7 m

– Huset opvarmes med en kondenserende gaskedel

– Kedel og VVB er opsat i bryggers

– Huset er naturligt ventileret.

Figur 5. Parcelhuset.


Eksempel: Etagehus

Fakta om etagehuset – Husets udvendige mål er 34,0 m x 10,6 m

– De 6 små lejligheder har et bruttoareal på 65,5 m2, og de 6 store

lejligheder har et bruttoareal på 91,2 m2. Hver lejlighed har derud-

over en altan på 5,0 m2

– Det opvarmede bebyggede areal er 360,4 m2 og det samlede op-

varmede etageareal er 1081,2 m2

– Kælderen er uopvarmet, men isoleret svarende til kravene til rum

opvarmet til mindst 5 °C

– Ydervæggene er 40 cm hulmur

– Etagehøjden er 2,8 m og den indvendige rumhøjde er 2,5 m.

Transmissionsarealer – Transmissionsarealet for de lodrette yderflader (dvs. ydervægge,

vinduer og yderdøre) i boligetagerne er 2 x (34,0 m + 10,6 m) x

(3,1 m + 2,8 m + 3,1 m) = 802,8 m2

Figur 6. Etagehuset.

– Dertil kommer 11,8 m2 lodret yderflade ved indgangspartierne i de

to trapperum

– Mod kælderen er der 313,4 m2 kælderdæk og 84,0 m2 skillevæg

ved trapperummene

– Arealet af vinduer og yderdøre er 243,0 m2, svarende til 22,5 pct. af

det opvarmede etageareal.

Installationer – Etagehuset opvarmes med fjernvarme

– Fjernvarmeveksler og varmtvandsbeholder står i den uopvarmede

kælder

– Der er vandret fordeling med rør på langs af kælderen og fire sæt

lodrette stigstrenge

– Cirkulationen på det varme brugsvand slutter i lejlighederne på 1.

sal

– Der er mekanisk udsugning fra køkken og badeværelse med en

luftstrøm på 35 l/s pr. lejlighed.



Eksempel: Administrationsbygning

Fakta om bygningen: – Bygningen er i et plan

– Bygningens udvendige mål er 51,6 m × 12,6 m

– Mursøjlerne, som bærer rem og tag, er 35 cm tykke

– Det opvarmede etageareal er 650,2 m²

– Det indvendige areal inklusive skillevægge er 50,9 m × 11,9 m =

605,7 m2

– Rumhøjden er 2,8 m i alle lokaler og etagehøjden er 3,1 m

– Arealet af vinduer og yderdøre svarer til 31,0 pct. af det opvarme-

de etageareal

– Der er balanceret mekanisk ventilation i møderum og kantine samt

mekanisk udsugning fra toiletter og kopirum

– Den samlede luftydelse i møderummene er 0,20 m3/s og luftydel-

sen i kantinen er 0,25 m3/s

– Bygningen opvarmes med en kondenserende gaskedel

– Installationerne er samlet i en kerne tæt ved toiletter og kantine.

Figur 7. Administrations-bygningen.

Litteratur

BR 95 Bygningsreglement 1995

BR-S 98 Bygningsreglement for småhuse 1998

By og Byg anvis-

ning 202

Naturlig ventilation i erhvervsbygninger. 2002

By og Byg

anvisning 203

Beregning af dagslys i bygninger. 2002

DS/CEN/TS

14825

Airconditionanlæg, væskekølere og varmepumper

med eldrevne kompressorer til rumopvarmning og

-afkøling – Prøvning og vurdering under dellast

DS 418 Beregning af bygningers varmetab

DS 439 Norm for vandinstallationer

DS 447 Norm for mekaniske ventilationsanlæg

DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer

DS 469 Varmeanlæg med vand som varmebærende medi-

um

DS 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler

prEN ISO 13790

(2005)

Thermal performance of buildings – Calculation of

energy use for heating and cooling

prEN 15193 -1

(2005)

Energy performance of buildings – Energy require-

ments for lighting – Part 1 Lighting energy estimation

prEN 15316

(2005)

Heating systems in buildings - Method for calculation of

system energy requirements and system efficiencies

U-værdi 2003 VarmeisoleringsForeningen, VIF


Symboler og forkortelser

A Areal

Abr Bruttoareal

b Temperaturfaktor

COP Virkningsgrad for varmepumpe

DF Dagslysfaktor

fcor Temperaturkorrektionsfaktor på kedelvirkningsgrad

FC Solafskærmningsfaktor

FF Glasandel

FO Benyttelsesfaktor

Fp Reduktionsfaktor for pumpe

g-værdi Solvarmetransmittans

Hi Varmetab fra bygning til uopvarmet rum

HT Specifikt transmissiontab

Hu Varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne

Hu,v Ventilationsbidrag til Hu

l Længde

Pnom Nominel pumpeeffekt

qi,n Infiltration om vinteren uden for brugstiden

qm Mekanisk ventilation om vinteren i brugstiden

qm,s Mekanisk ventilation om sommeren i brugstiden

qm,n Mekanisk ventilation om natten om sommeren

qn Naturlig ventilation om vinteren i brugstiden

qn,s Naturlig ventilation om sommeren i brugstiden

qn,n Naturlig ventilation om natten om sommeren


qvu Ventilationstab fra uopvarmet rum til omgivelserne

Qs Resulterende solvarmetilførsel til bygning

Qs' Totalt solindfald i uopvarmet rum

Qs,d Direkte solindfald gennem glasbygning

SEL Specifikt elforbrug til lufttransport

ti Indblæsningstemperatur i ventilationsanlæg

U-værdi Transmissionskoefficient

VBV Varmt brugsvand

VF Varmeflade (i ventilationsanlæg)

VVB Varmtvandsbeholder

ηgn Nominel virkningsgrad for kedel ved test (eta)

ηvgv Varmegenvinderens temperaturvirkningsgrad

θe Dimensionerende udetemperatur (theta)

θg Gulvtemperatur

θgn Nominel kedeltemperatur ved test

θi Dimensionerende indetemperatur

θkøl Setpunkt for mekanisk køling

θmaks Setpunkt for natteventilation

θopv Setpunkt for rumopvarmning

θu Udetemperatur

θønsk Setpunkt for udluftning

Φt Dimensionerende transmissionstab (PHI)

ΦPn Nominel kedeleffekt ved test

Ψ Linietab (PSI)


Documents

05_SBI Anvisning 213 - Bygningers Energibehov